L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 226 Bilag 1
Offentligt

( @ ). s iblloteksforening ([email protected]),

([email protected]). [email protected] (drf@trave|assoc.dk). hws@dan

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), Dansk Flygtninge Hjælp (drc@drc

Ungdom ([email protected]), '[email protected]' (ds@socia|rdg.dk), Danske A

[email protected] ([email protected]), Den Danske Dommerforening (dom

Danske Europabevægelse ([email protected]). Den Danske HeIsinki-Komit

([email protected]), Den Katolske Kirke i Danmark (bispekontor@

([email protected]). Dokumentations- og Rádgivningscentret om Racediskrimina

[email protected] ([email protected]), post@domstoIsstyre

([email protected]). mail@ñnansdanmark.dk (mail@tinansdanma

[email protected] ([email protected]), Folketingets Ombudsmand (post@ombudsmanden

Foreningen af Udlændingeretsadvokater ([email protected]). Advokat Birgitte W

Advokat Synnøve Falk-Rønne ([email protected]), info@tinga

Selvstyre Naalakkersuisut ([email protected]), Odense Universitetshospita

([email protected]). postmaster@indvandrerraadgivningendk (postmaster@i

info@humann'ghts.dk ([email protected]), International Organization for

([email protected]), [email protected] (dj@journalistforbund

danmark.dk), Kommunernes Landsforening ([email protected]). knud@vi|by.dk (knud

Internationale Liga for Fred og Frihed ([email protected]), kobenhavn@do

bornholm@domsto|.dk ([email protected]), Retten pá Frederiksberg (f

[email protected] ([email protected]). [email protected] (glostrup

(heIsingor@domsto|.dk), Retten i Herning ([email protected]). hillerod@d

[email protected] ([email protected]). Retten i Holbæk (hoIbaek@do

(holstebro@domsto|.dk), [email protected] ([email protected]). kold

([email protected]), Retten i Lyngby ([email protected]), Retten i Nykø

[email protected] (naestved@domsto|.dk), [email protected] (oden

([email protected]). Retten i Roskilde ([email protected]) svendborg

([email protected]), [email protected] ([email protected]

([email protected]). civI|[email protected] ([email protected]), michae

([email protected]). Landsforeningen Adoption og Samfund (for

Landsforeningen af Forsvarsadvokater ([email protected]), Lands

Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]), Amnesti Nu (kontakt@amnesti-

nu.dk). [email protected] ([email protected]). Asylret ([email protected]), Bedsteforældre for Asyl

([email protected]). [email protected] ([email protected]). Børne- og Kulturchefforeningen

([email protected]). [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danes

Worldwide danes danes.dk Danmark B' ' Danmarks Rederiforening

nerhuset.dk ([email protected]),

.ngo), Dansk Flygtningehjælp

dvokater ([email protected]),

[email protected]). Den

é for Menneskerettigheder

katolsk.dk), [email protected]

tion ([email protected]),

lsen.dk

rk.dk), [email protected] ([email protected]),

.dk), Advokat Jytte Lindgard - FAU

aarst ([email protected]),

nes.fo ([email protected]), Grønlands

I - lndvandrermedicinsk Klinik

ndvandrerraadgivningen.dk).

Migration - IOM

et.dk). Hans-Henrik Lund (hhl@kit-

@vi|by.dk), Kvindernes

mstoI.dk ([email protected]),

[email protected]).

@domstol.dk), Retten i Helsingør

omstoI.dk ([email protected]),

mstoI.dk). Retten i Holstebro

[email protected]

bing Falster ([email protected]),

[email protected]). Retten i Randers

@domstol.dk

k), [email protected]

[email protected]

[email protected]),

organisation af kvindekrisecentre

Til: UIM ([email protected]). Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Marianne Abildtrup ([email protected])

Titel: Sv: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (Sagsnr.: 2021 - 635)

E-mailtitel: Sv: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636) (Sagsnn: 2021 - 635)

Sendt: 04-03-2021 16:45

Bilag: Høringssvar fra Advokatrâdetpdf;

Under henv sning til sagsnr. 2020-4627.

Her vedhæftet høringssvar fra Advokatrådet

Med venlig hilsen

Marianne Abildtrup

Direktionssekretær

D +45 33 96 97 79

RE7SSIKKERHED ' UAFHÆNGlGHED

TEGRITFT

Advokatsamfundel. Kronprinsessegade 28 1306 Kobenhavn K

a >u<ox>am>zmczomq

[email protected] wwwadvokatsamfundethdk

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Fra:

Titel :

(LOKK ([email protected]), Mellemfolkeligt Samvirke ([email protected]), [email protected] ([email protected]).

Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed ([email protected]), [email protected]

([email protected]), PRO-Vest ([email protected]), Vestre Landsret (post@vestrelandsretdk),

[email protected] ([email protected]). Red Barnet ([email protected]). Reden Stop

Kvindehandel ([email protected]). Refugees Welcome (kontakt@refugeeswelcomedk),

retslaegeraadet@retslaegeraadetdk (retslaegeraadet@rets|aegeraadet.dk), [email protected]

(formand@retspo|itik.dk), [email protected] ([email protected]), Rigspolitiet

(direktionssekretariatet@po' ' dk), Dansk Røde Kors ([email protected]). Rådet for Etniske Minoriteter

([email protected]), [email protected] ([email protected]). [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]). Udlændingestyrelsen ([email protected]), UNHCR Regional Representation for Northern

Europe ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Ældre Sagen

([email protected]), Ægteskab Uden Grænser (info@aegteskabudengraensendk),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]). [email protected] (thork [email protected]). [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]). [email protected] (hnorrung@gma' com), vl@rede ternationa|.dk

([email protected])

Merethe Bjerager ([email protected])

Høring om udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere

til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 04-02-2021 13:11

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

:=:©:_B.aw q2©53 a:

=2©cm=rax

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering

i tredjelande)

Ved brev af 4. februar 202] har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Advokatrådet bemærker, at lovforslaget ses at gøre op med det grundlæggende og

mangeårige princip om, at en flygtnings asylansøgning behandles i Danmark, når den

indgives her i landet.

Forudsætningen herfor er, at der kan indgas tilstrækkelige klare aftaler med et eller

flere tredjelande om behandling af asylansøgere fra flygtninge, der overføres til

landet fra Danmark, ligesom der må foreligge klare aftaler om monitorering af de

garantier for fyldestgørende sagsbehandling af en asylansøgning, herunder f.eks.

adgang til rådgivning og bistand, indkvartering af asylansøgeren under behandlingen

af ansøgningen og efter eventuelt afslag, samt hvordan og under hvilke vilkar endelig

udsendelse til hjemlandet sikres.

Lovforslaget indeholder alene generelle betragtninger herom, og det er derfor

grundlæggende uklart, hvordan eksempelvis non-refoulement-princippet vil blive

sikret overholdt.

Advokatrådet finder således, at det er forbundet med generelle

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at der ikke i lovforslaget sker nærmere og

konkret beskrivelse af de aftaler, som forudsættes indgået med tredjelande, herunder

hvilke forpligtelser for udfonnningen og indholdet i sådanne aftaler, der kan udledes

af Danmarks internationale forpligtelser.

Advokatrådet finder det modsat positivt, at der i lovforslaget lægges op til, at

behandling af afgørelser om overførsel til et tredjeland kan påklages til

Flygtningenævnet, og at der i forbindelse med nævnsbehandlingen beskikkes en

advokat for asylansøgeren.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

|2l6 København K

samfund u udvokntsamfundct dk

www ndvoknlsamfundct dk

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN k

TLF 33 96 97 9B

DATO 4 mans 2021

SAGSNR 202i -635

ID NR 724356

Zmcz

s.: an., raf; :br

>U<OW>H

kaäoænnxmam«

.LEIG

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Advokatradet finder imidlertid ikke, at der under henvisning til, at de foreslåede

afgørelser har en karakter, der ligner afgørelse om overførsel af asylsøgere inden for

EU, som udgangspunkt skal ske skriñlig behandling af klagesager.

Den foreslåede ordning vedrører således sager, hvor der skal ske bedømmelse af, om

en asylansøger konkret er omfattet af en overførelsesaftale, der er indgået med et

tredjeland, og derfor antageligvis bedømmelse af asylansøgerens flugtrute, hvordan

ansøgeren har opholdt sig i det pagældende tredjeland mv., og hvorvidt ansøgeren

har oplevet problemer under opholdet mv.

Sådanne forhold af formentlig nonnal bevismæssig karakter synes grundlæggende at

være tæt knyttet til bl.a. troværdigheden af de udsagn, som asylansøgeren måtte

fremføre, og bør således altid undergives en mundtlig nævnsbehandling.

Advokatrådet bemærker hertil, at sager vedrørende overførelse efter

dublinforordningen ikke indeholder sådanne bevismæssige spørgsmål om

forbindelsen til den medlemsstat, som der er truffet afgørelse om overførelse til.

Der er således tale om sager, der på dette punkt er væsensforskellige.

Advokatrådet bemærker endelig, at lovforslagets forhold til EU-retten synes

underbelyst.

Uanset at Danmark eksempelvis ikke er bundet af Rådets direktiv 2005/85/EF og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 20I3/32/EU, der fastsætter en fælles

procedure for behandling af asylsager i EU, indeholder den EU-retlige regulering pa

omradet en klar ret for asylansøgere til at forblive på en medlemsstats område, på

nær i situationer, hvor der sker overførelse efter dublinforordningen, indtil der er

taget st ling til ansøgningen om beskyttelse.

Det følger videre af direktiv 2013 32/EU artikel 35 og 38, at en asylansøger skal

have adgang til effektivt og konkret at anfægte afgørelser, der konkluderer, at non-

refoulement-princippet er overholdt.

Det følger overordnet af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

artikel 78, stk. l, og af Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende

Rettigheder artikel 18 og l9, at princippet er del af de grundlæggende rettigheder,

der følger af EU-retten.

EU-rettens særskilte betydning for overholdelse af non-refoulments-princippet,

herunder i lyset af EU-rettens proportionalitets- og effektivitetsprincip, bør således

undergives yderligere belysning under den videre behandling af lovforslaget.

samfund u ndvoknlsamfundeLdk

\v\v\v.ndv0knlsamfundel.dk

>U<OW>H

:Zmczoma

mägâiâlxmämu

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Advokatrådet ADVOKAT

SAMFUNDET

Advokatrådet finder afslutningsvis, at der i den foreslåede ordning bør tages stilling

til, hvilke rettigheder en asylansøger har for at blive overført tilbage til Danmark

med henblik på behandlingen af sin asylsag her i landet, hvis der konkret i

forbindelse med monitoreringen af asylsagsprocessen i tredjelandet afdækkes

omstændigheder, der bevirker, at asylansøgeren konkret eller asylansøgeren generelt

ikke sikres en adækvat behandling af sin ansøgning om beskyttelse.

samfund a udvoknlsnmfundel dk

mwwndvokalsamfundel dk

Med ve li Ilsen

And w ue Crichton

Generalsekretær

ku:

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]). Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Amnesty International ([email protected])

Titel: Vedr.: Sagsnummer 20204627 og Amnesty Internationals høringssvar

Sendt: 04-03-2021 15:21

Bilag: Amnesty Internationals høringssvar ekstemalisering 4. martspdf;

Til rette vedkommende

På vegne af vores organisation vedhæftet jeg hermed vores høringssvar til udkast til Lov om ændring af

udlændingeloven (indførsel af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylbehandling og indkvartering i

tredjelande).

.leg vil meget gerne modtage en kvittering for modtagelsen af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Lisa Blinkenberg

Seniorrâdgiver/Senior Advisor

Dansk Afdeling/Danish Section

Gammeltorv B, 5. sal

DK- 1457 København K

T.: +45 33 45 65 65

T.: (direkte/direct) + 45 25 65 20 65

AMNESTY

INTERNATIONAL

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

ÅMNESTY

lNTERNATlllNAL

København, den 4. marts 2021

AMNESTY INTERNATIONALS BEMÆRKNINGER TIL UDKAST

TIL FORSLAG 0M INDFØRELSE AF MULIGHED FOR OVERFØR-

SEL AF ASYLANSØGERE TIL ASYLSAGSBEHANDLING 0G IND-

KVARTERING I TREDJELANDE

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail den 4. februar 2021 anmodet

om Amnesty Internationals eventuelle bemærkninger til udkast til Lov om ændring af

udlændingeloven (Indførsel af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylbehandling og indkvartering i tredjelande).

Et af elementerne i regeringens plan om et retfærdigt og humant asylsystem er at

skabe en ordning, hvor tredjelandsstatsborgere og statsløse, der søger om

international beskyttelse (asyl) i Danmark, overføres til et tredjeland, hvor

realitetsbehandlingen af asylansøgningen og indkvarteringen af asylansøgerne under

denne sagsbehandling skal finde sted. Ved en sådan overførsel til et tredjeland vil en

asylansøgning, der oprindeligt blev indgivet i Danmark, som udgangspunkt herefter

ikke længere kunne føre til en opholdstilladelse i Danmark.

Vores overordnede anal se af Iovforsla et

Amnesty International ser meget kritisk på dette lovforslag. Der er en lang række

ubekendte faktorer, som ikke giver de nødvendige garantier i forhold til asylansøgeres

og flygtninges retssikkerhed, beskyttelse og adgang til menneskerettighederne. Lov-

ændringen vil også indebære en overdragelse af beskyttelsesansvaret til ikke-EU

lande i stedet for at bidrage til øget global solidaritet og ansvarsfordeling både blandt

EU-medlemslande og med lande uden for EU, der i øjeblikket huser flertallet af ver-

dens flygtninge.

Vores organisation har i en årrække dokumenteret* krænkelser af menneskerettighe-

derne i forbindelse med staters eksternalisering af asylproceduren. l den forbindelse

har vi beskrevet, hvordan 'førstelande' nemt kan komme til at være ansvarlige for

rettighedskrænkelser i tredjelande. hvor de principielt har kontrol. Der er en forøget

risiko for frihedsberøvelse og øvrige krænkelser, herunder seksuel vold, i lejre, der

ikke lever op til internationale standarder.

Vi opfordrer Danmark til at flytte sit fokus fra eksterna ' ering og i stedet arbejde på

en effektiv adgang til EU's territorium, herunder finde langsigtede og værdige løsnin-

ger, som sikrer, at flygtninge og migranter, der bliver reddet til havs, kan komme i

land og få den nødvendige beskyttelse. Ligeledes at de personer, der ikke har behov

*Amnesty international, 2016 land of despair: Australia's "processing" of refugees on Nauru.

Amnesty International, 2019: USA/Mexico: Halt the "Remain II'I Mexico" Plan.

Amnesty International, 2017: A blueprint for despai - Human rights impact of the EU-Turkey Deal.

htt s://www.amnest .or /download/Documents/ASA124934201GENGLISH PDF

A ' htt s://www.amn -

st .or /download/Documents/AMR5l01722019ENGLlSH.PDF

httns://www.amnestv.eu/xvo-content/uploads/ZOl8/10/EU Turkey Dea| Brueiung Formatted Fi-

nal PABAO-igdf

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

for international beskyttelse, fár en asylbehandling efter internationale standarder og

sendes værdigt tilbage til deres oprindelseslande.

Derfor vil Amnesty International på det kraftigste advare mod, at lovforslaget vedta-

ges.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Man e ubekendte faktorer:

I lovforslaget nævnes det ikke, hvorvidt det vil være dansk eller uden

tion, der vil gælde i de tredjelande, som Danmark vil overføre asyla

Udlændinge- og Integrationsministeriets notat fra januar 20212 fremg

ringen har to modeller i tankerne:

Model 1 under dansk 'urisdiktionlz Danske myndigheder er ti

landet til f.eks. udførsel af asylsagsbehandlingen. Danmark

overholdelse af forpligtelserne i Den Europæiske Menneskerett

tion; retsgarantier, basale fornødenheder etc.

Model 2 under udenlandsk 'urisdiktion :Tredjelandets egne rn

retager asylbehandlingen i henhold til tredjelandets egen Iovg

retslige forpligtelser, men da Danmark er aftalepart, skal lan

Danmarks folkeretlige forpligtelser.

I Iovforsla et man ler der en rede ørelse for hvordan Danmark vil

8 E E . fo

konkret i forhold til de to modeller. Selvom Danmark måtte have jurisd

landet, har dette erfaringsmæssigt også vist sig at være udfordrend

med de danske tropper i Afghanistan og Irak . Hvis det vil være unde

jurisdiktion, er spørgsmålet, hvad der gøres, hvis det enkelte land ikke

menneskeretlige standarder.

verken lovforslaget eller det juridiske notat fra januar indeholder pr

svar, indkvarteringsforhold, adgang til rettigheder mv. i det land, so

dgâ kontrakt med. Der er heller ingen nøjagtige beskrivelser af, hv

ntrakt, traktat eller aftale, der vil være mellem Danmark og tredjelan

s ingen forslag til lande, som den danske regering overvejer at sam

rmed er det vanskeligt for Amnesty International at vurdere overho

pekten for menneskerettigheder i det pågældende land, når vi ik

d, der er tale om.

lovforslaget beskriver de danske myndigheder ikke, hvilke

kyttelsesforanstaltninger, standarder og garantier, der skal være

ansøgerne i tredjelandene. Det fremstår uklart, hvordan Danmar

Iandsk jurisdik

nsøgerne til. Af

år det, at rege

I stede i tredje

er ansvarlig for

ighedskonven

yndigheder va

ivning og folke

det respektere

rholde sig helt

iktion i tredje-

e, eksempelvis

r tredjelandets

lever optil de

H æciseringer af

an m Danmark vil

in ilken form for

ko det. Der næv

ne arbejde med.

He ' Idelsen af - og

res ke ved hvilket

Ian

I minimums-

bes til stede for

asyl k vil sikre, at

Amnesty International. nyhed 2010, Regeringen erkender muligt ansvar for tortur

httosdlwwwjndk/samlme/2020llalmdel/UUI/b |aE/672323454undex.htm

httgsJ/amne

stvdk/nvheds ' te/arkIv-ZOM/regerineemerkender muluet ansvar for tortur

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

asylansøgerne får en reel asylbehandling, der fuldt ud lever op til de internationale

konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Der stilles ingen specifikke kriterier for

hvilke rettigheder, der skal overholdes. Det kan være særligt problematisk i forhold

til de rettigheder, der ikke er overholdt i tredjelandes jurisdiktion og praksis.

Vi kan forestille os nogle skrækscenaner, hvor landene giver Danmark en diplomatisk

forsikring om, at asylbehand ingen foregår i fuld overensstemmelse med

internationale standarder, samtidig med at der finder menneskeretlige krænkelser og

overgreb sted.

Desuden mangler der i lovforslaget en række konsekvensberegninger i forhold til

reaktionerne fra det internationale samfund og betydningen for den globale

beskyttelse af flygtninge. Det er vores overbevisning, at en så radikal ændring i

asylproceduren vil fâ gennemgribende konsekvenser for det globale asylsystem.

På baggrund af ovennævnte samt de juridiske uklarheder jf. jurisdiktion mv. har

Amnesty International umâdeligt svært at tage stilling til, om lovforslaget vil være

lovligt eller ej.

Dette underbygger vores anbefaling om, at lovforslaget bør forkastes.

Det internationale as Is stem

Præmissen for lovforslaget, om at det nuværende asylsystem er uh

analyse, som hverken deles af UNHCR, forskere eller NGO'er

oldbart, er en

på omrâdet'. De

dysfunktionelle komponenter af asyisystemet bunder tværtimod I, at der er brug for

at udvide de eksisterende muligheder og understøtte det internationale samarbejde

med både hjælp i næromrâderne og genbosættelse i rige, sikre lande som Danmark.

Ifølge UNHCR er der globalt 80 millioner 'tvungne fordrevne , heraf 26,3 millioner

flygtninge. 86 procent af de 80 millioner befinder sig i udviklingslande? 73 procent

af flygtninge befinder sig i nabolandene og næromrâderne .

Vi mener, at den danske plan vil skade respekten for Danmarks internationale

engagement og solidaritet. Danmark har ellers spillet en stor rolle i det internationale

flygtningesamarbejde og er UNHCR's syvende største donor .

På længere sigt kan den danske plan medvirke til at undergrave retten til asyl på

verdensplan. En række lande som for eksempel Colombia, Libanon, Pakistan, Sudan,

Tyrkiet, Uganda huser allerede millioner af flygtninge.

4 Se eksempelv s UNHCR, Recommendat ons to Denmark on strengthen ng refugee protection, Januar

2021

UNHCR stat st k:

2019 UNHCR Donor Ranking:

hlt 5;//www.unhcr.ov /fn ures at a Iance htm

httnszllwww.unhcr.ore/oartners/d0nors/5baaOOb24/2019 unhcr donor

ranklnghtml

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Spørgsmålet melder sig derfor. hvorfor lande med et langt lavere BNP end Danmark

skal respektere retten til at søge asyl og få beskyttelse, hvis en person bliver forfulgt,

hvis rige og velfungerende lande som Danmark løber fra deres internationale ansvar

om at yde beskyttelse til nogle af verdens mest sårbare personer?

Eksempelvis så vi i Kenya tilløb til at lukke Dadaab flygtningelejren, der i årevis har

huset flere end 260.000 somaliere. Den beslutning satte en højesteretsafgørelse en

stopper for”. Flygtningekonventionen af 1951 anerkender netop, at lande har

forskellige kapaciteter og derved ansvar afhængigt deraf. Ved en overførsel af

asylbehandling udvik ingslande gør man disse lande endnu mere sarbare og svigter

således sine forpligtelser til at samarbejde om de internationale udfordringer.

Derudover er det yderst tvivlsomt, hvorvidt de øvrige EU lande vil støtte op om det

danske forslag - og hvordan det vil påvirke hele asylbehandlingen i EU og Dublin

proceduren. Eksempelvis indeholder EU pagten om migration og asyl, der blev

offentliggjort i september 2020, mkiet forslag om eksternalisering.

Folk, der flygter fra krigen i eksempelvis Syrien, vil ikke 'afskrækkes' fra at flygte,

alene fordi de ikke kan komme til Danmark. Det vil muligvis betyde, at de søger mod

andre lande i Europa men den foreslåede danske model vil ikke reducere behovet

for beskyttelse og vil derfor ikke have nogen effekt pa, hvor mange, der benytter

menneskesmuglere til at komme over Middelhavet. Det kan på sigt betyde et øget

pres på de øvrige lande i Europa.

Eksempelvis har Spanien siden 2005 2006 brugt ressourcer på at stoppe

migrantruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer (bl.a. 'farvandsafskæring',

eksternaliseret 'migrations management'). Det lykkedes at nedbringe antallet af

spontane asylansøgere gennem denne rute, men resultatet var bare, at folk fandt

andre veje - som blev flyttet tIl Marokko/Gibraltar og Libyen. Det viser, at

"afskrækkelsesmetoden" ikke virker.

l lovforslaget nævnes argumentet om, at man vIl undgå dødsfald på Middelhavet. Men

hvis dette var Danmarks reelle motiv, så kunne Danmark genbosætte flere, eller gen

åbne adgangen til at søge asyl pa danske ambassader og lette adgangen til at søge

humanitært visum. Det høje dødstal på Middelhavet skyldes udelukkende, at Dan

mark og EU har lukket ned for lovlige adgangsveje.

htt sJ/wwwamnest .or /en/latest/n ws/20I7/02/ken a

hi5t0ric4u in -bIocks-cIosure-of-dadaab-refu ee-cam

htt s://www.0 ensociet foundationsor /u |0ads/3c397dB7-5348-41de-9e92

5 Amnesty International, nyhed, 9.2.1017:

9 Open Society European Policy Institute, Does offshonng asylum and rn gratlon actually work? 2018.

Side 5.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

l 2020 havde Danmark det laveste asylansøgertal i 20 år” og modtog kun 1.515

asylansøgere, hvoraf 601 fik opholdstilladelse” . Hvis vi kigger samlet på asylansø

gertallene mellem Tyskland. Sverige og Danmark. så modtog Tyskland 88 procent af

asylansøgere i årene 2017-2020; Sverige 11 procent og Danmark kun én procent.

Når det gælder genbosættelsesordningen, så modtog Danmark 580 kvoteflygtninge l

2015; året efter faldt tallet til 85 personer. På grund af suspendering af den danske

kvoteordning blev ingen flygtninge genbosat i Danmark i årene 2017-2019”. I 2020

har Danmark accepteret at modtage 200 kvoteflygtninge fra Rwanda” og 30 personer

med særligt behov for behandling”.

Vi er derfor aldeles bekymret over, at den danske stat ikke gør mere for at udvise

international solidaritet for i fællesskab at løfte og sikre beskyttelsen af verdens flygt

ninge.

I stedet burde Danmark øge den danske genbosættelseskvote og indføre supplerende

adgangsveje, herunder "community-based sponsorship"-programmer og tage skridt

til at forbedre adgangen til effektiv fam esammenføring for at udvise en global an

svarsfordeling og solidaritet i flygtningebeskyttelsen.

Amnesty International mener på den baggrund, at planen om at eksternalisere

asylbehandlingen og beskyttelsen til tredjelande vil betyde et opgør med Danmarks

årtier lange støtte til det internationale samarbejde.

Igen opfordrer vi Danmark til ikke at gå videre med sin plan om eksternalisering af

asylcentre.

SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER:

Afsnit 1: Behandlin en/vurderin en i Danmark:

l lovforslaget står nævnt, at asylansøgerens sag vil blive behandlet i Udlændingesty

relsen og Flygtningenævnet. Vl er dog usikre på, om alle asylansøgere vil have fuld

adgang til hjælp og støtte fra Flygtningehjælpen.

Lovforslaget gør os ikke bekendte med, hvordan asylansøgere vil blive identificeret i

forhold til syge personer og/eller l forhold til torturoverlevere, der kan have et særligt

behov for beskyttelse og behandling. Vil der være en screeningsmekanisme?

Vi anbefaler, at der kommer en systematisk og grundig screeningsordning. hvor det

kan afklares, om der skal udvises særlige hensyn til nogle grupper af flygtninge.

l lovforslaget står der nævnt, at visse grupper vil blive undtaget fra at blive overført

Pol ken, 21 an ar Z021 av st anta a ya øg r n r

'Udlændinge og Integrat onsm st r et 2021

Tal og fakta pá udlænding om ådet Z01 Udlænd ng ty el en, 73

' Svar fra min steren ti Perni I Vermund, Ud aendinge og Integrat nsudvalget, 24. marts 2020, spørgsmål

. ol' ikemdk indland an8071728/La-

veste›antal-asvlansøzere-i-årtier-Coronakrisen-iár-flygtninge-til-at-blive-væk

https://uim.dk/nvheder/2DZOIZOZO-OB/danmark-tager-ZOO-kvoteflvzlninze-fra-rwanda

K... m m

_m_:u

mm.” i..

muqu

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

til de pågældende asyllejre. Det er positivt, men listen af undtagelser bør være ganske

omfattende og ikke udtømmende, så den også inkluderer LGBTl+ personer, etniske,

politiske og religiøse mindretal mv. Det for at sikre, at der ikke vil ske overgreb mod

disse personer i lejrene. For os er det uklart, hvordan asylbehandlingen i Danmark v

fortsætte for de grupper af personer.

Lovforslaget omtaler heller ikke muligheden for den subsidiære beskyttelse. Hvilke

minimumskrav vil Danmark lægge op til i den forbindelse?

Ligeledes er lovforslaget uklart i forhold, der vedrører børn og uledsagede mindre-

årige. Lovforslaget nævner på side 11, at en uledsaget mindreårig med et familie-

medlem, der befinder sig lovligt i et andet EU-land, der er ansvarlig efter Dublinord-

ningen, vil kunne overføres dertil, hvis det tjener barnets tarv bedst. Men vi stiller os

spørgende over for den manglende konkretisering af hensynet til uledsagede mindre-

årige uden fam i EU-Iande, og hvordan Danmark vil sikre sig mod brud på Børne-

konventionens artikel 37 i tilfælde af overførsel efter Dublinforordningen. Uledsagede

mindreårige bør automatisk sikres beskyttelse, da der er risiko for krænkelse af deres

rettigheder, hvis de overføres til lande, hvor de aldrig har været, og hvis landene ikke

kan garantere at kunne drage den nødvendige omsorg for børn og unge.

Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter særligt sårbare

mod overførsel til tredjelande, hvilket indebærer uledsagede mindreårige. Artikel 6

og 7 i FN's konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder er desuden fortolket

som et forbud mod overførsel til lande, hvor der risikeres tortur eller umenneskelig og

nedværdigende behandling eller straf. På baggrund af det nærværende lovforslag er

vi ikke forsikret om, at dette ikke vil være tilfældet.

Helt grundlæggende anbefaler vi igen. at hele asylbehandlingen fortsætter i Danmark.

Frihedsberøvelse

l lovforslaget står nævnt, at politiet for at sikre muligheden for overførsel kan

bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig ri iko for, at den

pågældende forsvinder, og andre foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

I praksis kan alle asylansøgere falde ind under dette. Desuden vil Hjemrejsestyrelsen

og Udlændingestyrelsen kunne anmode po t om at frihedsberøve en ansøger,

'såfremt det skønnes nødvendigt'. Flere personer vil måske også gå under jorden af

frygt for at få behandlet deres asylsag i et tredjeland. Spørgsmålet er, om vi derfor vil

se endnu flere frihedsberøvelser, grundet H jemrejsestyrelsens og politiets frygt for, at

flere vil gå under jorden?

Vi er bekymret over, at frihedsberøvelserne vil være særdeles lange, hvis de danske

myndigheder afventer svar fra tredjelandets myndigheder.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Allerede i dag ser vi eksempler på udlændinge. der frihedsberøves efter paragraf 36

i udlændingeloven. uden at politiet i tilstrækkelig grad har afprøvet, om andre og

mindre indgribende foranstaltninger kunne have været tilstrækkelige. Meget få

retsmøder om forlængelse af frihedsberøvelsen ender med en løsladelse. En

fængsling af personer, der ikke er dømt for kriminelle handlinger, er et alvorligt

indgreb i personens frihed og kan være i strid med artikel 9 i FN's Konvention om

Borgerlige og Politiske Rettigheder, der beskytter mod vilkårlig fri hedsberøvelse. Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5(1), litra f. kræver desuden, at

myndighederne behandler vedkommendes sag med strækkelig hurtighed, så man

ikke bliver frihedsberøvet unødigt længe.

Vi vil endnu engang understrege, at lovforslaget ikke bør vedtages - også . ri rkoen

for øget brug af frihedsberøvelse. Vi henholder os til anbefalingen af, at

frihedsberøvelse kun bruges som allersidste udvej og i så kort tid som muligt.

Afsnit 2: As lle're i tred'elandet o bes else:

Lovforslaget henviser til FN's Flygtningekonvention og princippet om non-refoule-

ment med følgende ord på side otte: "Betingelsen om, at landet faktisk skal respek-

tere Flygtningekon ventionen, indebærer, at landet ipraksis skal respektere forbuddet

mad refoulement i F/ygtningekonventionen

Men lovforslaget indeholder ikke nogen yderligere beskrivelse af de kriterier og mini-

mumsgarantier, der bør være til stede i asyllejrene.

Vi er specifikt bekymrede over manglen på disse, da vi senest med EU-Tyrkiet aftalen

oplevede, hvordan Tyrkiet I Juridisk forstand blev anset som et sikkert tredjeland på

trods af landets begrænsede tilslutning til Flygtningekonventionen. Vi dokumenterede

i den forbindelse, hvordan flygtninge blev sendt tilbage til Tyrkiet og her var i reel

risiko for refoulement .

Spørgsmalet er derfor, om og hvordan Danmark vil sikre, at asylansøgere ikke lider

krænkelser af menneskerettighederne og overgreb? Hvordan kan den danske stat være

overbevist om, at asylansøgere ikke frihedsberøves i lejrene, og at alle asylansøgere

uanset race, etnisk identitet, alder, køn mv. beskyttes?

På samme baggrund er vi bekymrede over den manglede redegørelse for asylansøger

nes retsgarantier, hvis de overføres til tredjelande. Hvilken adgang har de til at klage

over forhold i lejren eller specifikke sagsafgørelser?

Internationale erfaringer fra eksempelvis Australien viser, at eksternalisering af

asylprocessen kan skabe forhold, hvor krænkelser af rettighederne finder sted.

Erfaringsmæssigt ser vi ringere adgang til juridisk rådgivning, domstole, tolke,

lægehjælp, rehabilitering til traumatiserede flygtninge og utilstrækkelige

Amnesty nternatona , 2017 A blueprnt for despa'r Human r'ghts impact of the EU-Turkey Deal

httns.//www,amnestv eu/wp content/uploads/ZOIB/IO/EU Turkey Deal Bnefnna Formatted FI

nal P4840 åpdf

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

indkvarteringsforhold. l en rapport fra 2016 om forholdene i Nauru, som Austra n

har en samarbejdsaftale med, dokumenterede vi, hvorledes asylansøgerne blev udsat

for krænkelser i lejrene”. Asylansøgerne havde ikke tilstrækkelig adgang til medicin

og lægehjælp, piger og kvinder blev udsat for seksuelle overgreb, børnene havde ikke

tilstrækkelig adgang til uddannelse, og politiet rejste ikke tiltale mod lokale

indbyggere, der begik overgreb mod flygtninge. Allerede i 2015 udtalte den

daværende FN-Specialrapportør imod tortur, Juan Méndez 17, at Australiens 'offshore'

politik og eksternalisering af asylbehandlingen krænker asylansøgeres rettigheder,

herunder retten til at være fri fra tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.

I Amnesty International har vi også belyst, hvordan Australien har haft kampagner

rettet mod udlandet med beskrivelser af deres hårdhændede behandling af asylansø-

gere pá Nauru og Papua New Guinea for at afskrække mennesker i at søge mod Au-

stralien.

Senest har vi i 2019 og 2020 set eksempler på etableringen af centre i EI Salvador,

Guatemala, Honduras til behandling af asylansøgninger efter overførsel fra USA. For-

holdene i de nævnte lande har dog været så ringe og adgangen til beskyttelse så

begrænset, at størstedelen af asylansøgerne valgte at trække deres ansøgning tilbage

på trods af den forsatte frygt for forfølgelse”.

USA iværksatte i 2019 en "Remain in Mexico"-poli ik, der overførte asylansøgere til

midlertidige lejre i Mexico, mens de ventede pá at få deres ansøgning behandlet i

USA. Vi dokumenterede”, hvordan USA i praksis forbrød sig mod non-refoulement

princippet ved at tvinge 60.000 asylansøgere til Mexico uden sikring af deres beskyt-

telse.

Selv hvis det lykkes at etablere et modtagecenter, der ville kunne overholde grund

Iæggende menneskerettigheder, vil der være tale om sagsbehandling meget langt væk

fra den danske offentlighed og almindelige kontrol og monitoreringsfunktioner.

l lovforslaget står der, at de danske myndigheder kan stoppe overførslen af udlæn

dinge, hvis den menneskeretlige situation i landet ikke lever op til de danske krav.

Men vi savner en redegørelse for, hvad der sker med de udlændinge, der allerede er

overført? Hvordan føres der tilsyn med dem?

l lovforslaget fremgår det. at der vil være en monitoreringsmekanisme. Men det frem

står ganske uklart, hvordan og hvilke muligheder den har for at overvage den menne

skeretlige situation.

download/Documents/ASAIZAQSAZOIGENGLISHPDF

ht! sz//wwwjmnest .or

htt :l/wwwnhchr.

1 AV.d0c

htt s:/www,hrw.0r /re

ver/failure- rotectionvunder-us- uatemaIa-as |umAcoo erative

15 Amnesty International. 2016: Island of desparr: Austral a's "processing" of refugees on Nauru

17 Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhuman or degradrng treatment or

pun shment, Juan E. Méndez, 6. Marts 2015, paragraf 19

Human Rights Watch, 19. ma] 2020:

Amnesty Internat onal USA Brief, 26. |un 2019

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Den manglende redegørelse for en egentlig aftale samt de juridiske bindinger giver

os grund til bekymring. Vi bevidnede, hvordan den australske regering omgik sine

internationale forpligtelser ved at indgå kontrakter med Nauru og Papau New Guinea

baseret på såkalte 'Memoranda of Understandings' 2°. Dette betyder, at man ikke har

kunnet stille Australien til ansvar for de dokumenterede krænkelser under almindelige

juridiske rammer, da de var givet videre i underentreprise til tredjeparter.

Igen opfordrer vi til, at asyllejrene i tredjelande ikke bliver realiseret, og at asylbe-

handlingen også fremover varetages på dansk jord.

Hvis der findes en model i et tredjeland, opfordrer vi på det kraftigste til. at Danmark

får jurisdiktion over Iejrene i tredjelandene, og at den danske stat - sammen med

uvildige aktører - løbende monitorerer og vurderer forholdene i Iejrene.

Derudover forholder lovforslaget sig ikke til de øvrige rettigheder og standarder i Flygt

ningekonventionen (eksempelvis retten til uddannelse, arbejde, fri bevægelighed, bo

lig, identitetspapirer mv.). I lovforslaget savner vi også en reference til øvrige interna

tionale menneskerettighedskonventioner. såsom FN's Konvention mod Tortur og FN's

Konvention om Civile og Poliske Rettigheder.

Selvom et pågældende land har underskrevet Flygtningekonventionen, kan et land

tolke den på forske ige måder og i forhold til, hvem der bør kunne opnå beskyttelse.

Kvinder, der er flygtet fra vold i hjemmet, LGBT|+ personer, etniske, religiøse politi-

ske minoriteter mv. kan ikke nødvendigvis være sikre på at kunne opnå beskyttelse i

det pågældende tredjeland på samme måde, som de ville kunne i Danmark.

Derudover er vi meget bekymret for, om Danmark kan sikre sig, at 'aftalelandet' ikke

refoulerer folk videre. En overførsel kan i sig selv føre til, at flygtninge udsættes for

fare og rettighedskrænkelser, men i værste fald kan der ske kæde refoulement, hvor

flygtninge sendes til et land, hvor de risikerer forfølgelse, tortur eller anden umenne

skelig behandling.

På baggrund af ovennævnte anbefaler vi på det kraftigste, at lovforslaget forkastes.

Amnesty International, 4. marts 2021.

CEPS Reportfoffshoring asylum and migra ' n in Australia, Spaun, Tunisia and the US", 18. Sep

tember 2018, S. 10

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]). Depheny Frost ([email protected]). Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Cc: koordinationsgruppen@bedsteforaeldreforasyLdk ([email protected])

Fra: Finn Parbst ([email protected])

Titel: Høringssvar til sagsnr, 2020-4627: høringssvar om 3.Iand

Sendt: 04-03-2021 18:45

Bilag: Hoeringssvar Asylsag i 3.Iand 4.marts 21 .docç Hoeringssvar Asylsag i 3.Iand 4.mans 21.pdf;

Til UIM

Vedhæftet fremsendes høringssvar vedr. sagsnr. 2020-4627

Ven hilsen

Bedsteforældre for Asyl

Mette Roerup og Finn Parbst

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade IO

l2 l 6 København K.

HØRINGSSVAR Asylsagsbehandlingi3.land sagsnr. 2020-4627

Det er et uansvarligt lovforslag, da følgerne af lovforslaget ikke er til stede, nar 3.landet ikke er

navngivet.

Lovforslaget vidner om mangel på solidaritet med verdens flygtninge og et forsøg pa fra dansk side

at gå enegang, nar det gælder asylbehandling i et 3.land. Det har indtil nu været umuligt at finde et

3.|and og EU har afvist denne model.

Mange ikke europæiske lande kæmper imod korruption og overtrædelse af menneskerettighederne,

så det valgte land skal acceptere kontrol fra Danmark.

Det er væsentlig at sikre beskyttelse og retssikkerhed for alle asylansøgere. Der mangler konkrete

tiltag om, hvordan dette sikres. Der er stillet 2 forslag angående modeller til at behandle

asylansøgninger.

En model er at Danmark star for asylbehandlingen i 3.landet Danmark kontrollerer og driver centeret

efter danske retningslinjer så EMRK overholdes pa alle planer. Den anden er, at 3.landet star for hele

asylbehandlingen samt indkvarteringen efter det gældende lands retningslinjer.

Det skal sikres ,at Danmark får ubegrænset ret til at kontrollere hele sagsbehandlingen, så den ikke

trækkes i langdrag.

Det er væsentlig at regeringen melder ud, hvilken model den foretrækker, så retssikkerheden

garanteres for asylansøgere.

Det er kun muligt at søge asyl fra Danmark, hvorefter asylansøgeme flyves til 3.landet for at få

behandlet deres sag. Det kan give problemer, hvis ansøgerne ikke vil samarbejde om udsendelse. Det

kan betyde anbringelse i Ellebækfængslet, da kun få grupper kan undgå at blive deporteret til 3.

landet. Det er en både dyr og umenneskelig anbringelse. Forslaget mangler et overslag over alle

omkostninger.

Hvis 3.landet står for asylbehandlingen forudsættes det, at hvis asyl godkendes står 3.landet for

opholdet. Der er IKKE truffet aftalensom kan sikre asylansøgeren ophold i noget land. Danmark kan

ende med at drive asyllejr i et 3.|and. Det er forkasteligt. De ansøgere som får asyl, har krav på

beskyttelse og mulighed for at komme til Danmark og bosætte sig.

De ansøgere, som ikke opnår asyl, skal retumeres til hjemlandet, Denne hjemsendelse står 3.landet

for.

Bedsteforældre for Asyl kan derfor kun opfordre til at forslaget trækkes tilbage.

Venlig hilsen Bedsteforældre for Asyl, Mette Roerup

P ...man N02

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Or g na Message

ubiect Hør ng om udka tt ov om ændring al udlaend ngeloven [Indførelse af mu ghed for overførse af asy ansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering l

redieiande) (UIM Id 1524636)

ate Thursday February D4 2021 12 11 UTC

rom Merethe Bjerager < ›

To Advokatsamfundet < ›, Amnest Nu < > Amnesty International < > Asylret

< › Bedsteforældre for Asy < › Børneradet < >, Børne- og Kulturchefforeningen

< › Børns Vilkår < ›, Centralorgamsat onernes Fæl esudva g CFU < >, Danes Worldwide < ›,

"Danmarks B bl oteksforening" < ›, Danmarks Reder forening < > Danmarks Rejsebureau Forening < ›,

" " < >, Dansk Arbejdsgiverforening < ›, Dansk Flygtninge Hjælp < >, Dansk Flygtningehjæ p Ungdom

< Dansk soclairádgiverloren ng < ›, "Danske Advokater < >, Datatilsynet < ›, Den

Danske Dommerloren ng < ›, Den Danske Europabevæg se < ›, Den Danske Helsinki-komite' for

Menneskerettigheder < ›, Den Katolske Kirke i Danmark < ›, Det Centrale Handikaorâd < >,

Dnkumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination < ›, Dommerluldmægt glorenlngen < ›. Domstolsstyreisen

< >, F nansrâdet < ›, Fiygtn ngenævnet < >, " " < >, Folketingets Ombudsmand

< ›, Advokat lytte Llndgárd FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater < ›, Advokat Birgitte Waarst

< > Advokat Synnøve Falk-Rønne < ›, Færøernes Landsstyre < ›, Grønlands Selvstyre

Naaiakkersuisut < > Odense Universitetshospital lndvandrermedic nsk Klinik < ›, Indvandrerrådgivningen

< >, Institut for Menneskerettigheder < >, International Organization for Migration IOM

< ›, .lourna stforfundet < ›, Hans Henrik Lund < ›, KL - Kommunernes Landsforening

< ›, ' " < ›, "Kvindernes Internationale Iga for Fred og Frihed < ›, Københavns Byret

< ›, Retten på Bornholm < ›, Retten på Freder ksberg < ›, Retten I Esbjerg

< >, Retten i Glostrup < >, Retten i Helsingør < >, Retten i Herning < >. Retten i

Hi lerød < >, Retten Hjørring < ›, Retten I Holbæk < ›. Retten i Holstebro < ›,

Retten l Horsens < ›, "Retten Kolding" < >, Retten I Lyngby < ›, Retten i Nykøbing Falster

< >, Retten i Næstved < ›. Retten Odense < >, Retten I Randers < › "Retten i

Roskilde" < ›, Retten isvendborg < ›, Retten isønderborg < ›, Retten i Aa borg

< ›, 'Retten i Aarhus" < >, " " < >, Landsforeningen Adoption og

Samfund < ›, Landsforeningen al Forsvarsadvokater < ›, "Landsorganisation al kvindekrisecentre (LOKK)"

< >, Mellemfolkeligt Samvirke < ›, ' " < >, Plums Fond lor Fred, Økologi og Bæredygtighed

< ›, ' < ›, PRO-Vest < ›, Vestre Landsret < >,

" < ›, Red Barnet < ›, Reden Stop kvindehandel < ›, Relugees

Welcome < < ›, Retspolitisk Forening

< >, Rigsadvokaten < ›, Dansk Røde Kors

< ›, Rådet for Etniske Minoriteter < < ›, S05 mod Racisme < >,

Udlændingenævnet < ›, Udlændingestyrelsen < ›, "UNHCR Regional Representation lor Northern Europe" < >

" >, Ældre Sagen < ›, Ægteskab Uden Grænser < ›

" ' < ›, 3F < >,

u.(æn

eb@uim dk

: samfundéiadvokalsamlundcndk konlaklélamnesti-nudk mmneslvcáamneslynk

[email protected] [email protected] [email protected]

bkfcaibkchefcr dk bvêihnrnsvvlkandk cnlo@cfu›nel.dk [email protected]

[email protected] <nlc@sh3uownt:rs.dk drfâllravclassocdk

hwsëldarvncrhusemk hws@danncrhusm dk [email protected] [email protected]

mac|@dIunk.dk dséisccialrdg dk mail@danskcadvckalcr,dk dxëldatatilsyncndk

[email protected] nuhev@eubav,dk

mainëihelsmki-knmilecmdk b|spckonlor@kaln|sk.dk [email protected]

[email protected] hneringcrëJdomrncrfmdk

poslëidnmslalsslvrelsendk maöláilinansdanmavkdk f|n@f|n.dk [email protected] [email protected]

pos(@omhudsmanden dk 1I@nhg|aw.dk

[email protected] svnnovcjalkrcnnefêgmailcom mfnëilinganesfc

gcvscc@nannq gl odc,[email protected]

postmasleré? dvandrcrraadgivningemdk [email protected]

mmcopcnhagcnáiiomjnl di@journalislfcrbundcmk [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected] w pfdkëigmai com

[email protected] bornhalmfêdomslol dk [email protected]

csbjcrgéidomsloldk glosxrupéidomsxaLdk hclsingnrëidamstaldk hcrningcâidomstoldk

h lcrndéldomsloLdk hioningëidumstntdk holbaekëldomsto dk holstchroëldomstolmik

horscns@domsxoldk kaldlngéldomsttxdk lvngbv@dcms!o dk

nvkobingëidomstnLdk naestvedêldnmstoLdk [email protected] randcrsêldomstnldk

roskildeëidomstolmlk svendbarg@domstnl dk sondcrbarg@domsml dk

aalborgëädomstaldk [email protected] michae [email protected] [email protected]

[email protected] ' pt@slrallerclsadvøkatemdk

[email protected] [email protected] ascccêloscepadk [email protected]

[email protected] [email protected] dp@po1 'arbunttdk vnnçêâproveshdk posléivestrclandsrcndk

[email protected] postâloestrelandsrcndk rcdbamcléircdbarnendk nnlaëlredeninlcrnatiønamk

kanlakl@refugccswelcamcdk relslaegeraade!(êlrctslacgcraademk re(slaegcraadel@rctsiacgcraadel dk

formandëlrclspolatilædk [email protected] dircktinnssckrcmriatelâ)pch .dk [email protected]

nnfo@rndekors,dk [email protected] [email protected] mfcêircckwonlxom sos@sosmodracisme dk

[email protected] usélusdk swcst@unhcr,org

[email protected] :hsëlworkliveslavdk [email protected] mfoëlaegteskabudengracnscndk

lspëilnlernatinnalcummunilv.dk lsp@anlcrnatinnalcommunilwdk horingshcnvcndelscrê)3f.dk (har |[email protected] thorkild.hav@åf.dk

[email protected] legaiëldg mdk [email protected] [email protected] hnorrunzëigm com hnorrung@gma,com vlâñrcdenunlcrnatnonaldk

vlCaJredeninlernalionaLdk

UIM (uim@ dk). Depheny Fmst (dai@uun dk). Trine Hvidlieidt (Iihi@uim dk)

F 'Fna Høeg (hceg@rudersdai dk)

Titel: BKFs høringssvarl udkast nv om ændring al udlændingaiovan

Sandt: 22-02-2021 09.48

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Børne- og Kuliurcheiioreningen takker for mul gheden tor at afgive høringssvar til udkastt lov om ændring ai udlændingeloven (indførelse ai mulighed

lor ovariørsei ai asylansøgere asylsagsbehandiing og Indkvartering i tredjelande)

BKF har Ingen bemærkninger

Hermed fremsendes hør ng om udkast til lav om ændring af udlændingeloven (lndiørelse ai mulighed inr overførsel al' asylansøgere til asylsagsbehandling og

indkvartering i tredlelande)

Frist lor bemærkninger 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Sahmmnaxux | Sukmlañaml I üvcmdvnj2 | 26-10 None

TII 41750660 | McmI4|75 D660

[email protected] | wwwrudcrsdaidk

Von g Isan

1 o.,

Chuikcnsulenlx

Bumu-ug Kultur hedomningun

l! RSD L

KaMMuNi

Aab:

.En

:_3®:.3.ar an.©:_3.nr

.=__®=.a.n.,

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Merethe Bjerager

Chelsekretær

Asvlaldelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

dovlorslag, ROHA pdf›

(Høringsliste pdb

<Høringsbrev pdb

mp amp n ;annuum unnçç

xañnuxs' [dnuusmd amp | ñuiululzxlnq in mpaxçñuxm amp um cm 1

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

ww.

Fra: Merethe Bjerager < >

Sendt: 4. februar 2021 13:12

Til: Advoksamfundet < >; Amnesti Nu < >; Amnesty

International < >; Asylret < >; Bedsteforældre for Asyl

< >; Børnerädet < >; Børne- og Kulturchefforeningen

< >; Børns Vilkâr < >; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <

>; Danes Worldwide < >; Danmarks Biblioteksforening < >; Danmarks

Rederiforening < >; Danmarks Rejsebureau Forening < >;

; Dansk Arbejdsgiverforening < >; Dansk Flygtninge Hjælp < >; Dansk

Flygtningehjælp Ungdom < >; Dansk Socialrådgiverforening < >; Danske Advokater

< >; Datatilsynet < >; Den Danske Dommerforening

< >; Den Danske Europabevægelse < >; Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder < >; Den Katolske Kirke i Danmark < >;

; Dokumentations- og Râdgivningscentret om Racediskrimination < >;

Dommerfuldmægtigforeningen < >; Domstolsstyrelsen < >;

Finansrådet < >; Flygtningenævnet < s; ; Folketingets Ombudsmand

< >; Advokat .lytte Lindgârd - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater < >;

Advokat Birgitte Waarst < >; Advokat Synnøve Falk-Rønne < >;

Færøernes Landsstyre < >; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut < >; Odense

Universitetshospital- Indvandrermedicinsk Klinik < >; Indvandrerrádgivningen

< >; Institut for Menneskerettigheder < >;

International Organization for Migration - lOM < >; .lournalistforfundet

< >; Hans-Henrik Lund < >; Kommunernes Landsforening < >;

; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed < >; Københavns Byret

< ›; Retten på Bornholm < >; Retten pâ Frederiksberg

< >; Retten i Esbjerg < >; Retten i Glostrup < >;

Retten i Hel ingør < >; Retten i Herning < >; Retten i Hillerød

[email protected]

samfundaâadvokatsamfundet dk [email protected]

[email protected] |nfo@asy|ret dk

styregruppen@bedsteforaeldreforasyLdk [email protected]

[email protected] bv@bornsvI|kar.dk nnf0@cfu«

neLdk [email protected] dbf@dbf dk

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] ds@socialrdg dk

[email protected] dt@datati|synet.dk

dommerforeningenêlgma com [email protected]

main@helsinki-komiteemdk bispekontor@kat0|sk.dk

[email protected] [email protected]

[email protected] p0st@domstolsstyrelsemdk

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

birgittewaar5t@ma' .dk synnove.fa|kr0nne@gma .com

[email protected] [email protected]|

ode q@rsyd dk

postmaster@zndvandrerraadgzvningendk [email protected]

[email protected]

[email protected] hhl@kit danmark.dk [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] bornho|[email protected]

[email protected] esb;erg@domst0|.dk [email protected]

hel [email protected] [email protected]

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]). Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Anna Marie Schurmann Carstens ([email protected])

Titel: SV: Høring om udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

E-mailtitel: SV: Høring om udkast til Iov om ændring af udlæn geloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 6-02-2021 14:03

tte v kom

d t sig

'I sti tag

'ce e bør

Kære re

Børnerâ e d til at afgive bemærkninger til forslaget pâ det foreliggende grundlag, VI forbeholder os

retten ti n endelig og konkret aftale om en asy eyr i ud andet foreligger, hvori konsekvenserne for

de impli r net.

ed ven '

dø

Q Bernerådet

Anna Marie Schurmann Carstens

Juridisk specialkonsulent

T: 3378 3308 I E: amc@b d.dk

Børnerådet l Hovedgaden 12, lD-E

7190 Billund l w børne det.dk

Når du henvender dig tll B erådet, amler og behandler vi de oplvsn uger, du g ver os

ed mende,

ser ikke i stan

Ing en, når e

de n er opreg

hilse

. Læs mere n Bomerådets persnndatapohtsk.

.zum

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

< >; Retten i Hjørring < >; Retten i Holbæk < >; Retten i

Holstebro < >; Retten i Horsens < >; Retten i Kolding

< >; Retten i Lyngby < >; Retten i Nykøbing Falster < >;

Retten i Næstved < >; Retten i Odense < >; Retten i Randers

< >; Retten i Roskilde < >; Retten i Svendborg < >;

Retten i Sønderborg < >; Retten i Aalborg < >; Retten i Aarhus

< ›; ; Landsforeningen Adoption og Samfund

< >; Landsforeningen af Forsvarsadvokater < >,-

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) < >; Mellemfolkeligt Samvirke < >;

; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed < >;

; PRO-Vest < >; Vestre Landsret < >;

; Red Barnet < >; Reden Stop Kvindehandel

< >; Refugees Welcome < >; $Rets|aegeraadet

(Qsöretslaegeraadet) < ›; Retspolitisk Forening < >; RAD

FP Sikker < >; ;Dansk Røde Kors < >; SIRI

Rådet for Etniske Minoriteter < >; ;SOS mod Racisme < >;

Udlændingenævnet < >; US Udlændingestyrelsen < >; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe < ›; ;Ældre Sagen < >; Ægteskab

Uden Grænser < >; ; 3F

< >7 I i I 1

Emne: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM ld: 1524636)

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

h |er0d@d0mst0|.dk [email protected] holbaek@domsto|.dk

[email protected] [email protected]

k0|[email protected] [email protected] [email protected]

naestved@d0mst0|.dk [email protected]

[email protected] [email protected] svendb0rg@domst0|.dk

sonderborgêüdomstoLdk [email protected]

cIv [email protected] [email protected]

[email protected] pt@strafferetsadvokatemdk

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

info@redemnternationaLdk kontakt@refugeeswelcomadk

rets|aegeraadet@retslaegeraadetdk [email protected]

rig5advokaten@ank|.dk dIrektionssekretanatetçbpohthdk [email protected]

rem@sn .dk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

nnfo@aegteskabudengraensendk isp@internatnonalcommunitydk

h0ringshenvende|[email protected] [email protected] [email protected] gat@ank|.dk [email protected]

[email protected]

:_3©53.ax amm®c_ä.ax

z§©:_3.ax

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Fr nfo cfu-net <[email protected]>

Sendt: 5. februar 2021 13:13

Til: Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne: SV: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM ld: 1524636)

Kære Merethe.

CFU har modtaget høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636).

Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent

Til: Trine Hvidtfeldt ([email protected]), Depheny Frost ([email protected])

Fra: Merethe Bjerager ([email protected])

ntel: VS: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

E-mailtitel: VS: Høring om udkast til lov om ændring af udlæn geloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 08-02-2021 1 ' 3

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Humanitært Ophold

Direkte telefon: +45 6198 3342

e-mail: [email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

DK-1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

e-mail: [email protected]

www.uim.dk

Besøgsadresse:

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Her kan du laese om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

CFU Centralorganisutioncrnes Fællesudvnlg

Niels Hemmingsens Gade 10, 4

1153 København K

Telefon 33 75 B6 74

Mail

Fra: Merethe Bjerager < >

Sendt: 4. februar 2021 13:12

3mc®:_3.nx

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

T . Advokatsamfundet < >; Amnesti Nu < >; Amnesty

International < >; Asylret < >; Bedsteforældre for Asyl

< >; Børnerâdet < >; Børne- og Kulturchefforeningen

< >; Børns Vilkår < >; info cfu-net < >; Danes Worldwide

< >; Danmarks Biblioteksforening < >; Danmarks Rederiforening < >;

Danmarks Rejsebureau Forening < >; ; Dansk Arbejdsgiverforening

< >; Dansk Flygtninge Hjælp < >; Dansk Flygtningehjælp Ungdom < >; Dansk

Socialrådgiverforening < >; Danske Advokater < >; Datatilsynet

< >; Den Danske Dommerforening < >; Den Danske

Europabevægelse < >; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <

>; Den Katolske Kirke i Danmark < >; Det Centrale Handikaprád < >;

Dokumentations- og Rádgivningscentret om Racediskrimination < >; DommerfuIdmægtigforeningen

< >; Domstolsstyrelsen < >; Finansrådet

< >; Flygtningenævnet < >; ; Folketingets Ombudsmand

< >; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <

Advokat Birgitte Waarst < >; Advokat Synnøve Falk-Rønne <

Færøernes Landsstyre < >; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut < >; Odense

Universitetshospital- lndvandrermedicinsk KIi ik < >; Indvandrerrådgivningen

< >; Institut for Menneskerettigheder < >;

International Organization for Migration - IOM < >; .lournalistforfundet

< >; Hans-Henrik Lund < >; KL - Kommunernes Landsforening

< >; ; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed < >; Københavns

Byret < >; Retten på Bornholm < >; Retten på Frederiksberg

< >; Retten i Esbjerg < >; Retten Glostrup < ›;

Retten i Helsingør < >; Retten i Herning < >; Retten i Hillerød

< >; Retten i Hjørring < >; Retten i Holbæk < >; Retten i

Holstebro < >; Retten i Horsens < >; Retten i Kolding

< >; Retten i Lyngby < >; Retten i Nykøbing Falster < >;

Retten i Næstved < >; Retten i Odense < >; Retten i Randers

< >; Retten i Roskilde < >; Retten i Svendborg < >;

Retten i Sønderborg < >; Retten i Aalborg < >; Retten i Aarhus

< >; ; Landsforeningen Adoption og Samfund

< >; Landsforeningen af Forsvarsadvokater < >;

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) < >; Mellemfolkeligt Samvirke < >;

; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed < ›;

; PRO-Vest < >; Vestre Landsret < >;

; Red Barnet < >; Reden Stop Kvindehandel

< >; Refugees Welcome < >;

; Retspolitisk Forening < >; Rigsadvokaten

< >; ; Dansk Røde Kors < >; Rådet for

Etniske Minoriteter < >; ; SOS mod Racisme < >;

Udlændingenævnet < >; Udlændingestyrelsen < >; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe < ›; ;Ældre Sagen < >; Ægteskab

Uden Grænser < >; ; 3F

< >i i i i z

Emne: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

[email protected] [email protected]

styregruppen@bedsteforaeldreforasyLdk [email protected]

[email protected] bv@bornsvi kandk info@cfu neLdk

[email protected] dbf@dbf dk [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

dt@data Isynendk [email protected]

[email protected] main@helsinkz

komiteemdk [email protected] [email protected]

[email protected]

[email protected] postéüdomstolsstyreisen dk

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] jl@nhg|aw dk

birgittewaarstáöma' dk [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected]

postmaster@indvandrerraadgivningemdk [email protected]

[email protected]

dj@journalistforbundeLdk hhl@kit danmark.dk

k|@kI.dk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

frederiksbergéidomstoLdk esbjerg@d0mst0|.dk g|[email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

sonderb0rg@domsto|.dk [email protected]

civi arh@domsto|.dk [email protected]

fore [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

dp@po' 'f0rbund.dk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

retslaegeraadet@retslaegeraadetdk [email protected]

[email protected] direktionssekretaruatet@pol Ldk [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] aeldresagen@ae|dresagen.dk

info@aegteskabudengraenser dk [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected]

[email protected]

sa©ç.a.ax umëçzárgx

n=:@ç_3_n_x

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]). Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: [email protected] ([email protected])

Titel: Høringssvar om udkast lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

E-malltitel: Høringssvar om udkast t lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 15-02-2021 15:12

Kære Udlændinge- 0g Integrationsministeriet

DA takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi skal dog oplyse, at sagen falder uden for

DA's virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Sune Holm Pedersen

Chefkonsulent

023";

Vi.. ' ' Idgnd 113

lå ' wnhzn n V

D1 * › +47: 'i 38 92 4J

M Å +45 29 2t) 02 -H

Mail shptridtxdk

T\\ Itter lSuncpcdc

Web dmdk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde lonmlige oplysninger Er du ikke den rette modtager heder vi dig om at cnentera os ved at besvare denne mai

og derefter slette den. Del er ikke tilladt at beholde küplem videresende e r bmge oplysninger fra denne ma hvis du ikke er den rette modtager

BHUSG VER [IRENIN

*su r \ 0

. 52 kul

'mht

nbll

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

T' UIM ( [email protected]), Depheny Frost (def@uim dk) Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Eva Singer ([email protected])

Titel: Høringssvar fra DRC Dansk Flygtningehjælp vedr. overførsel af asylansøgere

Sendt: 03-03-2021 19:17

Bilag: Høringssvar fra DRC vedr overførsel af asyIansøgere.pdf.

Hermed fremsendes høringssvar fra DRC Dansk Flygtningehjælp (jeres Sagsnr. 2020-4627).

Venlig hilsen

Eva Singer

Asylchef

Asylafdelingen

Dir. +45 3373 520D

+45 2835 4842

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 1D, 3

1300 Kbh K

Tel +45 3373 5000

...aim

Ezmx

mráaz _ 2m m

:kmzu

flvgtning dk

Iinkedincam/danish-refugee-ccuncil

twilter/DRC_dk

ma®nnøamo

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og

indkvartering i tredjelande)

Udlændinge og lntegrations isteriet har den 4. februar 2021 sendt udkast til ovennævnte lovforslag i

høring med frist for eventuelle bemærkninger den 4. marts 2021. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på

muligheden for at fremkomme med bemærkninger

DRC Dansk Flygtningehjælp finder, at udkastet til lovforslag og den foreslåede ordning om overførsel af

asylansøgere til tredjelande er uhensigtsmæssigt, uansvarligt og usolidarisk. En ordning som den foreslåede

risikerer både at føre til en forværring af nogle i forvejen problematiske forhold for flygtninge og til

underminering af de helt afgørende fælles og globale løsninger på flygtningeområdet.

At mange og meget væsentlige dele af den ordning, som lovforslaget handler om, endnu ikke er på plads,

betyder desuden at både Folketing og høringspartnere reelt agereri blinde.

Overordnede bemærkninger

Alle mennesker har ret til at blive behandlet værdigt og med respekt for deres grundlæggende rettigheder,

dette gælder naturligvis også flygtninge. Flygtninge er nogle af de mest udsatte mennesker i verden. Ofte

har de været udsat for alvorlige overgreb i hjemlandet og ofte er selve flugten tilsvarende risikabel.

l 2020 var 26 mio. mennesker på flugt fra deres hjemland. En stor andel af flygtninge og fordrevne kommer

fra nogle fâ men alvorlige kriser og konflikter. De fleste krydser aldrig en grænse og af dem der gør, bliver

langt størstedelen i nabolandene. Det er et relativt lille antal lande, der huser en meget stor del af disse

mennesker. Lige nu befinder 73 % af verdens flygtninge sig i de såkaldte "nærområder" og hele 85 % af

flygtningene befinder sig i udviklingslande.

At der er mennesker, der føler sig nødsaget til at betale smuglere for, med livet som indsats, at blive sejlet

over Middelhavet er en tragedie. Det er både forsimplet og forfejlet, at betragte det som led i en

incitamentsstruktur. Baggmnden er ofte tragisk og beslutningen udtryk for stor desperation. Mange af de

lande, som huser langt størsteparten af verdens flygtninge, er fattige eller på anden vis udfordrede lande.

Nogle af disse lande er blevet så overbelastede, at det har ført til desperate forhold og manglende

beskyttelse for flygtninge. For mange mennesker på flugt er der derfori disse lande hverken udsigt til

sikkerhed eller rimelige levevilkår.

Der er behov for en human og solidarisk tilgang til asylpolitikken og det er helt nødvendigt, at Danmark

tager del i ansvaret for verdens flygtninge. Fortsat villighed i nærområderne til at påtage sig den store

opgave at modtage og huse millioner af flygtninge er ikke nogen selvfølge. Hvis ikke et land som Danmark

er villig til at tage del i ansvaret, er der en betydelig risiko for at andre lande, herunder landene i

nærområderne, på tilsvarende vis melder sig ud af indsatsen for at finde fælles og bæredygtige løsninger.

IZOZ 5119W 'E

dTH/FH G'

EIDNINJDKH SU

xzemuea

X "ÅWWQUH OOEI )|Cl

0t apemaimg

oäu JJgrMMM

oiutup amp

ooos use sv+ .L duæluiiuumihs »ma :na

LZQIrOZOZ 'Jusâes

>|P'U1!"@J|l!l5° »p'wun@;ap'›1p'w!n@w!nn1

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

DRL

Det er derfor yderst beklageligt, at Danmark med det fremsendte udkast til lovforslag mest af alt synes at

skubbe ansvaret yderligere fra sig. Udkastet til lovforslag og en ordning om at overføre asylansøgere fra

Danmark til tredjelande er hverken retfærdigt eller humant, og det kan få store og negative konsekvenser

for det internationale flygtningesamarbejde både globalt og i EU.

Bemærkninger til specifikke dele af udkastet til lovforslag

Magtanvendelse og frihedsberøvelse

Med lovforslaget lægger man op til, at mennesker, der er kommet til Danmark i deres søgen efter

sikkerhed, skal overføres til tredjelande, uden hensyntagen til hvorvidt de har tilknytning eller ej til det

pågældende land. En del af dem, der søger asyl i Danmark, har tilknytning hertil i form af slægtninge, mens

andre er søgt til Danmark i tillid til, at det er et land med ordnede forhold og respekt for

menneskerettighederne. Der er grund til at tro, at magtanvendelse kan blive nødvendigt, og man foreslår

da også, at deri udlændingeloven indsættes en yderligere hjemmel til frihedsberøvelse.

Magtanvendelse samt frihedsberøvelse af mennesker, der ikke har begået eller er mistænkt for en kriminel

handling, er altid problematisk og bør begrænses til det allermest nødvendige, og det bør undgås at

etablere en ordning, der risikerer i høj grad at blive afhængig af både magtanvendelse og frihedsberøvelse.

Risiko for krænkelser i modtagefaciliteter i tredjelande

International erfaring fra lignende modeller-såsom de australske asylcentre på Nauru og Papua New

Guinea - har ført til alvorlige menneskerettighedskrænkelser af flygtninge og asylansøgere.

Magtanvendelse, fysiske overgreb, langsommelig eller ingen asylsagsbehandling, manglende

sundhedsbehandling og frihedsberøvelse har været alt for ofte forekommende. Særligt kan man frygte for

omfanget af frihedsberøvelse, hvis man vil sikre, at dem, der er overført til tredjelandet, ikke igen forsøger

at rejse mod Europa eller Danmark.

Erfaringer viser derudover, at det at flytte asylsagsbehandlingen langt væk fra befolkningens bevågenhed,

kan være kraftigt medvirkende til, at rettighedskrænkelser oftere finder sted.

De internationale forpligtelser

Det gentages adskillige gange i udkastet til lovforslag, at Danmarks internationale forpligtelser skal

overholdes. Når man læser udkastets afsnit om Danmark internationale forpligtelser illustreres desværre en

bekymrende mangel på respekt overfor centrale internationale konventioner.

Det fremgâr af Wienerkonventionens art. 31, at "En traktat skal fortolkes loyalti overensstemmelse med

den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens

hensigt og formål".

Om Flygtningekonventionens hensigt og formål står der bl.a. i præamblen, at flygtninge skal sikres den

videst mulige udøvelse af grundlæggende rettigheder som omtalt i Menneskerettighedserklæringen og at

den tunge byrde, som flygtningebeskyttelse kan pålægge visse lande, kun kan løses tilfredsstillende via

mellemfolkeligt samarbejde.

På side 34 i det fremsendte udkast til lovforslag fremgår det om FN's Flygtningekonvention, at

konventionen 'forpligter derimod ikke staterne til at behandle en asylansøgning eller meddele asyl til en

udlænding. Konventionen begrænser dag i væsentligt omfang staternes adgang til at afvise, udvise eller pá

anden måde tvangsudsende udlændinge, som er anerkendte flygtninge. ". Flygtningekonventionen må siges

at indeholde en meget klar forpligtelse til ikke at tvangsudsende en udlænding, sålænge det er uvist, om

personen faktisk er flygtning. Denne forpligtelse opstår ikke først, når en person er anerkendt som

flygtning. Denne meget klare forpligtelse (non-refoulements forpligtelsen) indebærer reelt også, at staterne

er nødt til at have en eller anden form for procedure med henblik på at identificere flygtninge, dvs. en

implicit forpligtelse om en asylprocedure.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

DRL

Derudover er det væsentligt at påpege, at Flygtningekonventionen pålægger medlemsstaterne flere

forpligtelser end blot non-refoulements forpligtelsen. Således er fx retten til lønnet beskæftigelse sikret i

Flygtningekonventionens art 17, retten til undervisning i art. 22, retten til bevægelsesfrihed iart. 26 og

retten til rejsedokumenteri art. 28. Konsekvenserne af disse forpligtelser i en ordning, hvor personer, der

søger asyl i Danmark skal overføres til et tredjeland, men i respekt for Danmark internationale forpligtelser,

ses ikke nærmere behandlet i lovforslaget.

Børnekonventionen og de deraf følgende forpligtelser er beskrevet meget generelt og yderst kortfattet. De

mange elementer som bør indgå i en vurdering af barnets tarv og den ofte komplicerede afvejning overfor

statens modstående hensyn burde være nærmere belyst.

Afsnittet om Danmarks internationale forpligtelser illustrerer en foruroligende fortolkning af karakteren og

omfanget af Danmarks internationale forpligtelser og underminerer værdien af udsagnet om, at Danmarks

internationale forpligtelser skal overholdes.

Relation til Dublin forordningen

Lovforslaget forholder sig kun overfladisk til de udfordringer, der evt. vil være i forhold til Danmarks rolle i

Dublin-samarbejdet. En grundig analyse af en model iforhold til EU-retten, herunder det fælles Europæiske

asylsystem samt det Europæiske charter for grundlæggende rettigheder, ses ikke at være foretaget, selvom

den er relevant af flere årsager. Først og fremmest fordi det har betydning for, hvorvidt Danmark fortsat

kan være en del af Dublin-samarbejdet. Således fremgår det af art. 5, stk. 3, i Danmarks parallelaftale at:

"När Danmark forhandler internationale aftaler, der kan påvirke eller ændre anvendelsesomrádet for de

forordninger, der er knyttet til denne aftale sam bilag, koordinerer Danmark sin holdning med Fællesskabet

og afholder sig fra handlinger, der ville skade målsætningerne i Fællesskabets holdning inden for dets

kompetence under sådanne forhandlinger". Her bemærkes, at et af Dublin forordningens primære formål er

at sikre en effektiv adgang til asylproceduren og ikke at bringe målet om en hurtig behandling af

ansøgninger om international beskyttelse i fare, jf. Dublin III forordningens præambel pkt. 5. En ordning

som den foreslåede vil uden tvivl mindske den effektive adgang til asylproceduren, idet der indføres en

ekstra procedure, som asylansøgere skal igennem, inden deres asylsag behandles.

Der lægges i forslaget op til, at ministeren kan undtage personer, der sendes tilbage til Danmark i medfør af

Dublin forordningen. Man må formode, at dette skal anvendes, såfremt der opstår problemer ved Dublin-

samarbejdet med de øvrige lande. Idet lovforslaget ikke eri overensstemmelse med EU-retten, herunder

Asylprocedure Direktivet, som netop ikke giver mulighed for ekstraterritorial asylsagsbehandling, vil en

grundig analyse af, hvorvidt et dansk forsøg på opnåelse af en international aftale vil skade EU's

målsætninger indenfor asylomrádet være nødvendig for at kunne vurdere, om Danmark kan vedblive at

være en del af Dublin-samarbejdet, uanset om Danmark i praksis undtager Dublin-overførte eller ej. l den

forbindelse finder vi bemærkningerne til lovforslagets sammenligning med EU-dommen Mirza for

utilstrækkelig, idet Mirza-dommen ikke forholder sig til forpligtelserne under Dublin forordningen i

forbindelse med en tredjelands-aftale, der klart eri modstrid med EU-retten.

Alt for mange ubekendte

Tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden fastsættes ifølge § 2 i udkastet til lovforslag af Udlændinge- og

lntegrationsministeren. Det fremgår desuden, at yderligere regulering kan blive nødvendig, når først en

aftale med et tredjeland er på plads. Hvis intentionen er, at loven først skal træde i kraft, når der er indgået

en aftale, bør man overveje at vente med at behandle lovforslaget til en aftale er indgået eller nært

forestående, så Folketinget har mulighed for at gennemskue de faktiske konsekvenser af den lovgivning,

som ønskes gennemført.

Som minimum bør et lovforslag af denne karakter indeholde en klar beskrivelse af udformningen af den

ordning, der forventes gennemført; varetages asylsagsbehandlingen og indkvarteringen i modtagecentret

af danske myndigheder eller af det pågældende tredjelands egne myndigheder? Hvordan vil

asylsagsbehandlingen faktisk blive gennemført? Hvordan vil den nærmere udformning af

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

DRL

modtagefaciliteterne se ud? Hvordan vil forholdene være for dem, som anerkendes som flygtninge? 0g

hvordan forventes tilbagesendelse og behandling af dem, som ikke anerkendes som flygtninge at blive?

udsagnet om, at Danmark ikke vil være ansvarlig for afvisning af personer, der måtte søge asyl direkte ved

indkvarteringsfaciliteternes dørtrin ses heller ikke på nuværende tidspunkt at være nærmere begrundet.

DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer, at non-refoulementsforbuddet meget vel kan betyde, at Danmark vil

være forpligtet til at undersøge om en person, der søger asyl, faktisk er flygtning, inden man vil kunne

afvise denne.

Ligeledes mangler en nærmere beskrivelse af de mulige konsekvenser, det kan have, hvis den foreslåede

monitoreringsmekanisme afdækker problematiske forhold; hvis monitoreringen afdækker krænkelser i

indkvarteringsfaciliteterne enten generelt eller i forhold til enkelte personer, overføres de i så fald tilbage til

Danmark?

De økonomiske konsekvenser foreligger ikke på tidspunktet for den eksterne høring. Det fremgår af

lovforslagets indledende bemærkninger, at det koster 300.000 kr. at indkvartere en afvist asylansøger på et

hjem- og udrejsecenter. Hertil skal blot bemærkes, at langt de fleste asylansøgere i Danmark indkvarteres

under væsentligt billigere forhold og at der i øvrigt så vidt vides ikke er evidens for, at de dyre pladser på

hjem- og udrejsecentrene får flere til at udrejse.

Afsluttende bemærkninger

De politiske meldinger i forbindelse med lovforslaget synes at tyde på, at der er en antagelse om, at den

foreslåede ordning vil medføre, at færre flygtninge søger mod Danmark.

At den foreslåede ordning vil føre til færre, der søger asyl i Danmark er ikke givet men heller ikke

utænkeligt, men at betragte et eventuelt fald i antallet af asylansøgere i Danmark som et positivt tegn er

uholdbart af flere grunde.

0 Først ag fremmest bidrager udkastet til lovforslag ag den foreslåede ordning på ingen måde tll at

reducere behovet for beskyttelse eller at skabe bedre beskyttelse far mennesker på flugt. Et fald i

antallet af asylansøgere i Danmark, vil således udelukkende være udtryk for at andre skal bære

ansvaret for at yde beskyttelse.

o Hvis endnu flere flygtninge i stedet bliver i landene inærområdet. De flygtninge og asylansøgere, som

opgiver at komme til Europa, får i sagens natur ikke glæde af de modtagefaciliteter, som med

lovforslaget forudsættes etableret, da disse er reserveret dem, der har taget turen i en synkefærdig båd

over Middelhavet og søger asyl i Danmark. Med flere flygtninge i nærområderne forværres den

enkeltes mulighed for at klare sig og risikoen for at de lande, hvor flest flygtninge opholder sig, mister

evne og/eller vilje til fortsat at huse flygtninge øges betragteligt.

o Hvis flere flygtninge afholder sig fra atsøge til Danmark og i stedet søger asyl i andre lande i Europa.

Dette scenarie indebærer, at mennesker på flugt fortsat bevæger sig ad farlige ruter og krydser

Middelhavet med livet som indsats. Men nu er det så Danmarks nabolande, der må yde den

nødvendige beskyttelse.

o Hvis flygtninge fartsatsøger til Danmark, men undlader at lade sig registrere som asylansøgere. Få

udlændinge lever i dag underjorden i Danmark. Dette tal kunne meget vel stige, hvis en ansøgning om

asyl betyder overførsel til et tredjeland, hvortil man ikke har nogen tilknytning og hvor man er usikker

på, hvilken behandling man vil få. Mennesker, der lever underjorden, lever stort set uden rettigheder

og er ofte nemme ofre for udnyttelse.

DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at det fremsatte lovforslag og intentionerne bag det er dybt

problematiske, og at der på ingen måde er tale om introduktionen af et humant og retfærdigt asylsystem -

snarere tværtimod. Vi vurderer, at den ønskede ordning vil betyde, at menneskerettigheder og levevilkår

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

DR1..

sættes yderligere under pres for mennesker på flugt. Vi vurderer desuden, at regeringens bestræbelser pâ

at skubbe flygtningebeskyttelse ud af Danmark har en alvorlig negativ effekt på det globale og europæiske

samarbejde, som er en helt nødvendig forudsætning, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at finde

brugbare løsninger for de millioner af mennesker, der er på flugt i verden i dag.

Danmark hverken kan eller skal tilbyde beskyttelse til alle verdens flygtninge, men vi skal opfordre til at

man vælger en mere ansvarlig og solidarisk tilgang, end hvad der afspejles i det fremsendte udkast til

lovforslag.

DRC Dansk Flygtningehjælp skal således opfordre til, at man forkaster lovforslaget, opgiver bestræbelserne

på at etablere en ordning om overførsel af asylansøgere til tredjelande og i stedet retter kræfterne mod de

etablerede globale og europæiske fællesskaber, hvor der samarbejdes om holdbare og solidariske

løsninger, der kan sikre beskyttelse og rimelige levevilkår for mennesker på flugt.

Venlig hilsen

Charlotte Slente

Generalsekretær

DRC Dansk Flygtningehjælp

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Dansk Socialrådgiverforen g

oldbodgade 19 B, 1253

+45 7010 1D

TIl:

Den Danske Europabevægelse (eubev@eubev dk) Den Danske HeIsInkI-Komite' for Menneskerettigheder (main@helsln i-

komiteendk), Den Katolske Kirke l Danmark (bispekontor@katolsk dk). Danmarks Rejsebureau Forening ([email protected])

[email protected] ([email protected]) mai @dfunk dk ([email protected]), [email protected]

([email protected]). Advokat Synnøve Falk-Rønne (synnove.falkronne@gmail com). Færøernes Landsstyre

([email protected]), [email protected] (Ode q@rsyd dk), Flygtningenævnet (t'[email protected]), Advokat Jytte Llndgárd - FAU Forenlngen

af Udlændlngeretsadvokater ()l@nhglaw dk). Advokat Blrgltle Waarst ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]) post@vestre|andsret.dk ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), sonderborg@domstoI dk (sonderborg@domsto| dk), [email protected]

([email protected]), [email protected] (info@redenintemationaldk), Bedsteforældre for Asyl

(styregruppen@bedsteforaeldrelorasyldk). Danes Worldwide ([email protected]), Danmarks Biblioteksforening ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Amnesti Nu ([email protected]) Asylret ([email protected]).

[email protected] ([email protected]). SOS mod Racisme ([email protected]), Udlændingenævnet ([email protected])

'relslaegeraadet@retslaegeraadet dk' ([email protected]), [email protected]

(direktionssekrelarialet@politI dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] (chs@workl'vestaydk). [email protected]

([email protected]), FAU - Foreningen af Udlændlngerelsadvokater (hnorrung@gm .com), vl@rede tematIona|.dk

(vl@redenInternalionaLdk), Ægteskab Uden Grænser ([email protected]), Isp@Internatlonalcommunltydk

(Isp@intemationalcommunitydk). 3F ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Retten lAarhus

(cl [email protected]), [email protected] ([email protected]), lndvandrerrádgivningen

([email protected]), [email protected] ([email protected]). [email protected] (hhI@kil-

danmark.dk), [email protected] ([email protected]). PRO-Vest ([email protected]), 'post@oestrelandsret dk'

([email protected]), Refugees Welcome (kontakt@relugeeswelcomedk), [email protected] ([email protected]) [email protected]

([email protected]), [email protected] (pIumsf0nd@pIumslonddk), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Det centrale Handicapråd ([email protected]), Børnerádet

([email protected]), [email protected] (bv@bornsv||kar.dk). DA ([email protected]). [email protected] ([email protected]). Dansk Po :forbund

([email protected]), [email protected] ([email protected]). formand@retspoI .dk (formand@retspo| k.dk),

[email protected] (hoe ' [email protected]). [email protected] ([email protected]). [email protected]

([email protected]). [email protected] (|egal@dignitydk). [email protected] ([email protected]), Dansk Flygtnlngehjaalp -

Hovedkontor (arbejdsplads) ([email protected]), Udlændlngestyrelsen ([email protected]). [email protected] ([email protected]), Dansk

Socialrådgiverforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]). Ældre Sagen (arbejdsplads) (ae|[email protected]), [email protected]

(samfund@advokatsamfundet dk), [email protected] (d)@)oumalistforbundet.dk). Kommunernes Landsforening

(arbejdsplads) ([email protected]), Knud Vilby ([email protected]). [email protected] ([email protected]). [email protected]

([email protected]). [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]).

hi||[email protected] (h [email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]). [email protected] ([email protected]),

roskllde@domst dk ([email protected]). [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]). [email protected] (naestved@domsto .dk), [email protected] ([email protected]), Danmarks

Rederiforenlng ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]). [email protected] ([email protected]). [email protected] ([email protected]),

[email protected] (post@domsto|sstyreIsen.dk), [email protected] ([email protected]),

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frosl ([email protected]). Trine Hvidlfeldt (t [email protected])

Fra: Henrik Egelund Isen ([email protected])

Titel: Sv: Høring om udkast til lov om ændring af udlasndingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere

asylsagsbehand 'ng og Indkvartering tredjelande) (DS Id nr. 2722966)

E-malltltel: Sv: Høring om udkast li ov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandiing og Indkvartering I tredjelande) (UIM Id 1524636) (DS: Id nr: 2722968)

Sendt: 04-03-2021 11 14

Bilag: Høringssvar lovforslag om overførsel af asylansøgere til tredJeland docx

Til rette vedkommende:

Hermed fremsendes Dansk Soclalrådglverforenings høringssvar til lovforslag om overførsel af asynansøgere til

tredjeland.

-i

Kobenhavn K

99 - [email protected] - www.socialraadgiverne.dk

Med venlig sen

Henrik Egelund Nielsen

Seniorkonsulent, Politik og Kommunikation

D: +45 3338 6170 M: +45 40182517

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

'-n'- 'År' 'l-r:

[email protected] (esbjerg@domsto|.dk), gIostrup@domsto|.dk (glostrup@domsto|.dk), [email protected] ([email protected]),

[email protected] (kobenhavn@domsto|.dk), [email protected] ([email protected])

Fra: Merethe Bjerager ([email protected])

Tite : Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og Indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 04-02-2021 13:11:56

Hermed fremsendes høring om udkast ov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

=§©c_.a.ax qmäuizrax

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Høringssvar til lovforslag om overførsel af asylansøgere til

tredjeland

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar

til lovforslag om en mulig overførsel af asylansøgere til tredjeland.

Grundlæggende mener DS, at forslaget ligner et forsøg fra den danske stat på at

unddrage sig forpligtelser over for mennesker på flugt på grund af undertrykkelse

og forfølgelse. Forslaget skal, som det fremgår allerede i indledningen til de

generelle bemærkninger, "bidrage til, at langt færre søger asyl i Danmark", og at

"Danmark selv har kontrol med indvandringen". Forslaget bærer således præg af at

skulle sende et signal til potentle le asylansøgere om at vælge et andet land at søge

asyl i, for hvis det lykkes at realisere lovforslagets mål om at få "en overenskomst

eller et hertil svarende arrangement" med et andet land, så må asylansøgere

forventes at blive sendt til dette land.

På linje med det, så er der intet i lovforslaget - eller i regeringens aktuelle politik -

der tilsiger, at Danmark sideløbende med vedtagelse af lovforslaget vil modtage

kvoteflygtningen i noget som helst mærkbart antal, fx for at afhjælpe det meget

store tryk, der er på de store flygtningelejre, UNHCR driver rundt omkring i verden.

Lovforslaget ser altså i praksis ud som et stop for flygtninge og asylansøgere på

dansk jord. DS mener, at det i praksis kan underminere den forpligtelse, som vi

mener, at alle lande bør have til at hjælpe mennesker, der på grund af

undertrykkelse og forfølgelse er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem.

Samtidig er den konstruktion, der beskrives i lovforslaget, så luftig, at forslaget

forekommer urealistisk. Det kan i praksis forhindre lovforslaget i at blive realiseret,

uanset om det vedtages i Danmark. I lovforslaget forudsættes, at der kan findes et

land, der vil forestå asylbehandlingen for Danmark, og at de pågældende

asylansøgere så enten kan få asyl og blive I landet, eller at landet kan udvise dem

som ikke-asylanter. Men der er ingen henvisning til konkrete lande eller områder,

der faktisk vil indgå i en traktat som den, der omtales. Og der er meget lidt om,

hvad en sådan traktat skal indeholde - herunder, hvilken økonomisk kompensation,

landet skal have fra Danmark. Dermed ligner modellen fra lovforslaget mere en

teoretisk idé end en konkret mulighed fra den virkelige verden.

Lovforslaget efterlader i det hele taget mange ubesvarede spørgsmål, der gør det

svært at vurdere det faktiske indhold i den foreslåede model. Fx:

Dansk Soclalrâdgwerforenlnq

faglig handlekraft

Umno u. Bmäm Noü

:m2

mäm u mm m

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

- Det forekommer real stisk at tro, at der kan være en stor 'procesrisiko' i

lovforslaget, så Danmark kan komme i konflikt med internationale

konventioner, når loven tages i brug, så vi risikerer at blive dømt ved den

europæiske menneskerettighedsdomstol.

- Tilsvarende virker det usikkert, om en overenskomst med et tredjeland, som

skitseret i lovforslaget, vil have så sikre, konkrete og langsigtede garantier

for de overførte asylansøgere, at de reelt vil være beskyttede, som det

hævdes i lovforslaget.

- Dette forhold understreges af, at der kun i lovforslaget er en meget kort

omtale (bemærkningerne, s. 33) af, hvordan uenigheder mellem Danmark og

det land, der er indgået en traktat med, kan løses. Der nævnes kun en

"mæg ' gsproces", og at "der i sidste instans kan ske ophævelse af de

indgåede overenskomster". Det virker som en meget svag sikring mod

uenigheder og overtrædelse af aftalte vilkår og dermed også som en meget

svag sikring af de mennesker, det drejer sig om.

- Lovforslaget efterlader usikkerhed om, hvornår der vil ske frihedsberøvelse

af asylansøgere, der ikke følger en beslutning om at medvirke til overførsel

' tredjeland. I § 36, stk. 1 står der, at det kan ske, hvis der er "væsentlig

risiko for, at pågældende forsvinder". I samme paragraf indsættes et nyt stk.

10, hvor der kun står, at er skal være "risiko for" det. Generelt er

beskrivelserne af, hvornår der kan ske frihedsberøvelse, så upræcise, at det

ser ud til at kunne åbne for ret vilkårlige beslutninger

Alt i alt er Dansk Socialrådgiverforening således betænkelig ved lovforslagets

grundlæggende idé om at blokere for asylansøgere på dansk jord. 0g vi finder,

at lovforslaget rummer alvorlige uklarheder og mange ubesvarede spørgsmål.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup

Formand

Dansk Socialrådgiverforening

mam N m« N

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Fra: Cec e Spendrup Slagslunde <[email protected]>

Sendt: 2. marts 2021 11:23

Til: UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Depheny Frost <[email protected]>; Trine Hvidtfeldt <[email protected]>

Cc: Justitsministeriet <[email protected]>

Emne: Datatilsynets høringssvar

'lil rette vedkommende

Datatilsynet fremsender hermed sit høringssvar til

f overførsel af asylansøgere iI asylsagsbehandl

Med venlig hilsen

Cecilie S. Slagslunde

Fuldmægtig, cand.jur.

cs@datati|synet.dk

T 33193200

DATATI LSYN ET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 O0

[email protected]

www.datati|synet.dk

TII. UIM AM 8. F0 ([email protected])

Fra: UIM ([email protected])

Titel: VS: Datatilsynets høringssvar

Sendt: 02-03-2021 12:16

Bilag: Høringssvanpdf;

udkast tIl lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed

ing og indkvartering itredjelande).

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven

(indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Ved brev af 4 februar 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Datatilsynet

om eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lov om ændring af udlændingeloven.

Datatilsynet skal i den anledning bemærke følgende

Det fremgår af udkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2, at der ved en konkret udmønt

ning af en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland vil skulle ta-

ges nærmere stilling til, hvorledes en given ordning vil kunne tilrettelægges inden for ram

merne af de databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningens regler om

behandling af personoplysninger (udveksling mv.), god databehandlingsskik samt forordnin-

gens regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande i dalabeskyttelsesforordningens

forstand.

Forholdet til databeskyttelsesreglerne er i øvrigt ikke beskrevet i det fremsendte udkast

Datatilsynet skal i den anledning opfordre Udlændinge- og Integrationsministeriet udkastet

at tage konkret stilling til, om den behandling al personoplysninger, som udkastet vil foranle-

dige, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesregleme. herunder særligt reglerne i da-

tabeskyttelsesforordningens kapitel 5 om overførsler af personoplysninger til tredjelande eler

internationale organisationer.

Kopi af nærværende brev er sendt 'I Justitsmi 'steriet til orientering.

Med venlig hilsen

Cecilie Slagslunde

Datatilsynet

Cart Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 320D

dt@datatilsynatdk

dataulsynatdk

CVR 11883729

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Sendt til: [email protected], [email protected] og [email protected]

Kopi til: [email protected]

2 man: 2021

J nr 2021 'IP0572

Dnknr 317419

Sansbehandlar

CGCIH! Spendrup

Slagslunde

U>...>......m<zm...

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

T . UIM ([email protected]), Depheny Frost (def@ ,dk), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Cc: Rikke Søndergaard Larsen ([email protected])

Fra: Mikael Sjöberg ([email protected])

Titel: 2020-4627

Sendt: 19-03-2021 09:20

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ved ma af 4. februar 2021 har Udlændinge- og Integrationsm teriet anmodet om en eventuelle bemærkninger til

udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvanering i tredjelande).

Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Forslaget er udpræget politisk motiveret, og Dommerforeningen ønsker derfor ikke at udtale sig om det.

Der henvises til 2020-4627

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Mikael Sjøberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerfore

Direkte: + 45 99 6B 65 01/ + 45 21 6618 49

DEN DANSKE

DOMMERFORENING

in.

öugu

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Tu . UlM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Casper Kamp Hedegaard ([email protected])

Titel: Høring vedrørende forslag til ændring af udlændingeloven (UM ID: 1524636)

Sendt: 18-02-2021 13:29

Bilag: Høringssvar UM ID 1524636.pdf;

Kære Udlændinge- og lntegrationsministerie,

Hermed afgives høringssvar vedrørende forslag til ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel

af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande).

De bedste hilsner

Casper Hedegaard

Landssekretær

+ 45 2629 3113

om: omauxm mEdumcm<Nmm_mm

nmz®mcaoumcm<mmmm_mmz.ax

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Den Danske Europabevægelses svar vedrørende høring om udkast til lov om ændring af

udlændingeloven

Europabevægelsen takker for mu gheden for at afgive høringssvar til høring om forslag til ændring af

udlændingeloven.

l tilfælde af at regeringen opretter modtagecentre i tredjepartslande. bør der prioriteres Istrækkel t med

udgifter. ressourcer og juridisk bistand til at sørge for. at anmodninger om asyl- uden rum for tvivl -

gennemgås efter standarder, der sikrer. at asylansøgernes oprindelseslande og vilkár i oprindelseslandene er

fuldt belyst samt at asylansøgere fâr juri isk bistand.

Danmark bør ikke isikere konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) paragraf 2

v og beskyttelse mod tortur. da et brud pâ EMRK's mest centrale bestemmelser kan føre til

svækket opbakning til internationale forpligtelser i flere medlemslande på et tidspunkt. hvor behandlingen af

flygtninge over en årrække er foregået efter svækkede standarder i dele af Sydeuropa og Østeuropa. Det

er meget væsentligt. at Danmark overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. og det

anbefales derfor, at regeringen grundigt og kontinuerligt undersøger om implementeringen af et

modtagecenter i et tredjepartsland øger risiko for overtrædelser af konventionerne og iværksætter kontroller

for at imødegå dette.

Det anbefales endvidere. at regeringen proriterer og kaster sig helhjertet nd i EU-Kommissionens arbejde for

effektive ydre grænser og hurtige hjemsendelser, samt understøtter EU-Kommissionens bestræbelser på

udviklingsaftaler med nordafrikanske lande, der for alvor kan mindske behovet for flugt og migration, således

at færre migranter, der ikke har krav på ophold. reelt rejser til EU som helhed.

Et tiltag som dette bør udarbejdes i tæt samarbejde med de andre EU-Iande, og en eventuel implementering

bør kun ske i forståelse med EU's institutioner samt de andre EU-lande.

Med venlig hilsen

Stin: :osse

nrmand for D› . :r: ske Europabevægelse

4 44

41+ 4.

; europabevægelsen

Rosennrns Alle 35. 1th I DK 1970 Frederiksborg |

Udlændinge- og integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København

UIM Id 1524636

Att: Merethe Bjergager

Den Danske Europabevægelse

Torsdag den 18. februar 2021

np udvkä /enacu amapuaaka aeAaqe' oma

_ 22s måoumamsamomam: n:

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Fra: Karsten Fledeiius < >

Sendt: 4. marts 2021 21:09

Til: UIM Hovedpostkasse < >

Cc: Karsten Fledelius < >; Den Danske Helsinki Komité < >

Emne: Høringssvar fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Til ministeriet,

henncd sendes, med venlig hilsen, høringssvar vedr. sagsnr. 20204627 - Høring over udkast til lov om

ændring af udlændingeloven, frist dags dato

Karsten Fledelius, formand

Til: Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: UIM AM 8. F0 ([email protected])

Titel: VS: Høringssvar fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Sendt: 05-03-2021 08:07

Bilag: 210204 DHK Høringssvar vedr. ændring til udlændingelovendocx;

Fra: UIM Hovedpostkasse <uim@u m.dk>

Sendt: 5. marts 2021 07:08

Til: UIM AM & F0 <[email protected]>

Emne: VS: Høringssvar fra Den Danske HeIsIn ' Komité for Menneskerettigheder

[email protected]

kfledelius@gmaul com

3m_=@:m_m_=_a.wo3_nmm=.nx

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Den danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder

Bredgade 36b ÆESDÆKF"

1260 København K OOMMITTEE

FOR HUMAN

RIGHTS

Til Udlændinge og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

4. marts 2021

Vedr. sagsnr. 2020-4627 - Høring over udkast til lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgeretil

asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder (DHK) har fået tilsendt

ministeriets lovforslag vedr. mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvartering ilredjelande til høring

DHK ser store problemer forbundet med en sådan ordning, som vil give alle

inddragne parter, herunder det eller de tredjelande, som forudsættes inddraget,

stort besvær, så meget mere som der er tale om at afgøre asylsager efter

danske kriterier og dansk lovgivning, hvilket det er svært at se, hvad et fremmed

land med fordel kan bidrage til og hvad Danmark I givet fald skal yde til

gengæld herfor.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder vil på denne baggrund

anbefale, at den foreslaede ændring af udlændingeloven frafaldes

Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118

E-mail: main hel Inki-komlteendk; www helsinklcommlttee dk

På Helsin Komiteens vegne

med venlig hilsen

Karsten Fledelius

formand

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Fra: Merethe Bjerager [ ]

Sendt: 4. februar 2021 13:12

Til: Advokatsamfundet < >; Amnesti Nu < >; Amnesty

International < >; Asylret < >; Bedsteforældre for Asyl

< >; Børnerâdet < >; Børne- og Kulturchefforeningen

< >; Børns Vilkår < >; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <

>; Danes Worldwide < >; Danmarks Biblioteksforening < >; Danmarks

Rederiforening < >; Danmarks Rejsebureau Forening < >;

; Dansk Arbejdsgiverforening < >; Dansk Flygtninge Hjælp < >; Dansk

Flygtningehjælp Ungdom < >; Dansk Socialrådgiverforening < >; Danske Advokater

< >; Datatilsynet < >; Den Danske Dommerforening

< >; Den Danske Europabevægelse < >; Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder < >; Francisco Patricio < >; Det Centrale

Handikapråd < >; Dokumentations- og Râdgivningscentret om Racediskrimination < >;

Dommerfuldmægtigforeningen < >; Domstolsstyrelsen < >;

Finansrådet < >; Flygtningenævnet < >; ; Folketingets Ombudsmand

< >; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater < >;

Advokat Birgitte Waarst < >; Advokat Synnøve Falk-Rønne < >;

Færøernes Landsstyre < >; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut < >; Odense

Universitetshospital- Indvandrermedicinsk Klinik < >; lndvandrerrâdgivningen

< >; Institut for Menneskerettigheder < >;

International Organization for Migration - IOM < >; Journalistforfundet

< >; Hans-Henrik Lund < >; KL - Kommunernes Landsforening

< >; ; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed < >; Københavns

Byret < >; Retten på Bornholm < >; Retten på Frederiksberg

< >; Retten i Esbjerg < ›; Retten i Glostrup < >;

Retten i Helsingør < >; Retten i Herning < >; Retten i Hillerød

< >; Retten i Hjørring < >; Retten i Holbæk < >; Retten i

Holstebro < >; Retten i Horsens < >; Retten i Kolding

< >; Retten i Lyngby < >; Retten i Nykøbing Falster < >;

Retten i Næstved < >; Retten i Odense < >; Retten i Randers

< >; Retten i Roskilde < >; Retten i Svendborg < >;

Retten i Sønderborg < >; Retten i Aalborg < >; Retten i Aarhus

[email protected]

[email protected] [email protected]

styregruppen@bedsteforaeldreforasvLdk [email protected]

[email protected] [email protected] info@cfu-

net dk [email protected] [email protected]

infc›@sh|powners.dk [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

man|@dfunk.dk [email protected]

[email protected] [email protected]

dommerforeningenêügmall com [email protected]

main@heIsinki-kom|teen.dk [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] postéâdomstolsstyrelsen.dk

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] j1@nhg|aw dk

[email protected] [email protected]

Inf0@tmganes fo [email protected]|

[email protected]

postmaster@indvandrerraadgnvnnngendk [email protected]

[email protected]

[email protected] hh|@kit-danmark.dk

[email protected] [email protected] w1lpfdk@gmai|.com

[email protected] [email protected]

frederiksbergêldomstoLdk [email protected] [email protected]

[email protected] herning@d0msto|.dk

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected]|.dk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

randersëldomstoLdk [email protected] svendborgéidomstol dk

[email protected] [email protected]

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Helle Jørgensen ([email protected])

Titel: SV: Høring om udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

E-mailtitel: SV: Høring om udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed lor overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 04-03-2021 10:07

Bilag: 2021, Den Katolske Kirke. Asylbehandling itredjelande.docx;

Hermed fremsendes høringssvar fra Den Katolske Kirke i Danmark.

Med venlig hilsen

Helle Jørgensen

Sprog- og Integrationskonsulent

Den katolske Kirke i Danmark

Gammel Kongevej 15

1610 København V

Tlf 3355 GODS/Ma [email protected]

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

< >; ; Landsforeningen Adop n og Samfund

< >; Landsforeningen af Forsvarsadvokater < >;

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) < >; Mellemfolkeligt Samvirke < >;

; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed < >;

; PRO-Vest < >; Vestre Landsret < >;

; Red Barnet < >; Reden Stop Kvindehandel

< >; Refugees Welcome < >;

; Retsp ' k Forening < >; Rigsadvokaten

< >; ; Dansk Røde Kors < >; Rådet for

Etniske Minoriteter < >; ; SOS mod Racisme < >;

Udlændingenævnet < >; Udlændingestyrelsen < >; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe < >; ;Ældre Sagen < >; Ægteskab

Uden Grænser < >; ; 3F

< >2 2 i I 2

Emne: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

udlænding- og Integrationsministeriet

[email protected] [email protected]

[email protected] p|umsfond@p|umsfond.dk

dp@po forbund.dk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] kontakt@refugeeswelcomadk

rets1aegeraadet@retslaegeraadetdk formand@retsp0| k.dk

rigsadv0katen@ank|.dk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

ud|n@ud|n.dk [email protected]

[email protected] chs@work|1vestav.dk [email protected]

info@aegteskabudengraensendk [email protected]

horingshenvende|[email protected] thorkild.hay@3f dk [email protected] [email protected] [email protected]

[email protected]

c§©c§a§ nmm©53ax

å©s3.._x

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

CZESLAW KozoN

ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

GL. KONGEVEJ 15

DK-1610 KØBENHAVN V

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Migration-Taskforcen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

3. marts 2021

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande), Sagsnr.: 2020-

4627

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring

over udkast ' forslag t ov om ændring af udlændingeloven, indførelse af mulighed for overførsel

af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande.

Det er glædeligt, at lovforslaget fortsat sikrer, at Danmark overholder sine internationale

forpligtelser i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedsorganisation, og bekymringen for de

mange migranter, der drukner i Middelhavet og udsættes for overgreb på migrationsruterne, skal

tages alvorligt, men det er ikke umiddelbart til at se, hvordan overførsel af asylansøgere til

tredjelande kan afhjælpe dette og samtidig sikre immigranterne en menneskeværdig tilværelse.

Selvom de internationale forpligtelser måtte være overholdt, bevarer Danmark et menneskeretligt

ansvar, dvs. skal stadig have sikkerhed for, at immigranterne ikke lider overlast i tredjelandet.

For at sikre fred og retfærdighed for mennesker, og navnlig for dem, der lider under fraværet af

fred, i en sådan grad, at de er villige til at risikere deres liv på en ofte lang og farefuld rejse, skal de

i videst muligt omfang mødes med et netværk af støtte og sympati. At byde velkommen, at

beskytte, at støtte og at integrere er grundlæggende begreber i omgangen med immigranter,

naturligvis under skyldig hensyntagen til samfundet i modtagerlandet, hvis legitime rettigheder og

harmoniske udvi ling også skal sikres.

Lovforslaget i den foreliggende form udgør det mest radikale opgør med traditionel human dansk

flygtningepo k. I stedet for at skærpe loven, bør deri højere grad tilstræbes en effektiv og

retfærdig sagsbehandling for asylansøgerne i Danmark, en sagsbehandling, der primært tager

højde for asylansøgernes aktuelle situation og vilkår i hjemlandet, og mindre tilstræber hurtig

tilbagesendelse.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk katolsk biskop af København

TLF (+45) 33 55 60 B0 - FAX (+45) 33 55 60 86 - E-MAIL [email protected] - GIRO 500-1471

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Cc: Rasmus Grue Christensen ([email protected]). Therese Rytter ([email protected]). Tarek Omar ([email protected]).

Niels Rohleder (niro@dignitydk). Rachel Towers ([email protected]). Clara Mathilde Mertz. ([email protected])

Fra: Elna Søndergaard (es@di nity.dk)

Titel: DIGNITYs høringssvar

Sendt: 04-03-2021 11:52

Bilag: 040321 DIGNITY Høringssvar vedr udkast til lov om ændring af udlændingelovenpdf;

Kære Udlændinge- og Integrationsmi isteriet,

Vedhæftet fremsendes DIGNITYs høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven.

Senior Legal Advisor

Tel: +45 20 34 40 94

ma : [email protected]

Twitter: @EInaS0ndergaard

TILMELDING TIL STRAFCELLE KONFERENCE

21. APRIL 2021:

httpsz//menneskeret.dk/arrangementer/mindre-

isolation-straf-danske-faengsIer-hvordan

DIGNJTY TALENTPROGRAM FORÅR 2021

T|LMELD|NG SENEST 27 NOVEMBER 2020

https:/www.dignitwdk/en/about

dignitv/dignitys-taIent-programme for-students/

DIGNITY - Danish Institute Aga ns! Torture

Bryggervangen 55

DK-2100 Copenhagen Ø

Tel: +45 33 76 06 00

Nww.dignily.dk

G _.M_._ë:

m_:m wasnmummman

.så <0.: .m 2mm:

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

DlGNITVs høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af udlændingeloven

(indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylbehandling og

indkvartering i tredjeland)

DIGNITV ønsker at takke Udlændinge- og Integrationsministeriet for anmodningen

af 4. februar 2021 om bemærkninger til forslag til udlændingelov (herefter

"lovudkast"). Vores svar fokuserer på de problems nger, som falder indenfor

DlGNITVs mandat og ekspertise, hvilket primært drejer sig om forbuddet mod

tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling og mere generelt forhold for

torturoverlevere og andre sårbare og traumatiserede flygtninge.

Helt overordnet finder DIGNITV det meget betænkeligt, at regeringen overvejer at

flytte asylbehandling og beskyttelse af flygtninge fra Danmark til et tredjeland uden

for Europa. Erfaringer fra andre lande (f.eks. Australien og USA) viser, at sådanne

eksternaliseringsmodeller ofte medfører krænkelser af menneskeretlige

forpligtelser, herunder konventionsmæssige forpligtelser i medfør af FN's

Konvention mod Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende

Behandling eller Straf (FN's Torturkonvention). FN's Torturkomité* har fastslået, at

til trods for overførsel til et tredjeland var Australien fortsat forpligtet efter FN's

Torturkonvention, herunder i forhold til at sikre rehabilitering?

Lovudkastet gør os ikke så meget klogere på, hvordan regeringen selv vurderer

omfanget og den konkrete implementering af Danmarks internationale

forpligtelser, da lovudkastet hverken indeholder et endeligt valg med hensyn til

model 1 og 2 eller en detaljeret beskrivelse af omfanget af Danmarks juridiske

i Komité mod Tortur og anden Grusom, umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf.

'Se FNs Tarturkomites kritik ai Australien I Concludlng observation al 22. december 2014 (CAT/C/AU/CO/A-S) The

State party should adapt the necessary measures to guarantee that ali asyium seekers or persons in need ni

International protection who are under its eilective control are afforded the same standards ol protection aga nst

violations of the Convention regardless of their mode and/ar date of arrlvai. The transfers to the regional

processing centres in Papua New Guinea and Nauru, which In 1013 were deemed hy the Ofñce of the United

Nations High Commlssloner not ta provide "humane conditions of treatment in detention", do not release the

State party from its ohiigatians under the Convention, including prompt, thorough and individual examlnation of

the applicabiiity o! art le 3 In each case and redress and rehah tation when appropriate.

G v2.

DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur

Brvggervangen 55

Z100 København Ø

Tel. 045 33 76 06 D0

Fax 645 33 76 O5 10

info@dignltv,dk

www.dignlty.dk

CVR nr. 69735118

P-nr. 1002304764

EAN 5790000278114

LOK nr. 5790001376147

Danske Bank Nr.

4183-4310821209

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail: [email protected], [email protected], [email protected]

xscmzrmâ.. nm... a. 39.3 83

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

forpligtelser vedrørende flere vigtige forhold (f.eks. forhold i indkvarteringscentre

og beskyttelsesniveau, hvis asyl tildeles i tredjeland).

Som redegjort for nedenfor er vi ikke overbevist om, at den foreslåede asylordning

tager højde for alle Danmarks forpligtelser i medfør af FN's Torturkonvention og

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3.

Den juridiske vurdering af Danmarks menneskeretlige forpligtelser

Danmarks tilgang ti internationale menneskerettighedskonventioner hviler på den

afgørende præmis, at der forud for drøftelse og vedtagelse af et lovforslag

foretages en grundig juridisk vurdering af Danmarks menneskeretlige forpligtelser,

og at det er lovgivningsmagten, som har det primære ansvar for at udstikke

rammerne for implementering af konventionsmæssige forpligtelser.

Hverken Iovudkastet eller regeringens notat afjanuar 20213 indeholder en sådan

fuldstændig juridisk vurdering af alle de mange vigtige nedslagspunkter fra en

asylansøger ankommer til Danmark til eventuel overdragelse til tredjeland og

senere tildeling af eller afslag på asyl. Gængse principper for fortolkning af

konventionsmæssige forpligtelser bør anvendes for at fastlægge indholdet af alle

relevante menneskeretlige normer, herunder forpligtelser i medfør af FN's

Torturkonvention (se nedenfor). Regeringens notat henviser til at "hverken Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller EU-Domstolen har haft lejlighed til

at forholde sig til de skitserede ordninger, og den juridiske vurdering er derfor

forbundet med nogen usikkerhed” (vores fremhævning). Lovudkastet gentager

ofte, at det forudsættes, at Danmarks internationale forpligtelser overholdes. Men

den juridiske argumentation for disse konklusioner er ikke fyldestgørende efter

vores vurdering. Som eksempel kan fremhæves problemstillingen vedrørende

diplomatiske forsikringer, jf. Iovudkastet s. 33 (se nedenfor).

I tråd med Folketingets overordnede ansvar for implementering af Danmarks

internationale forpligtelser er der behov for stor grundighed, og det må

forudsættes, at et lovforslag med vidtrækkende konsekvenser for en gruppe

personer, som allerede befindersig i en udsat position, vil indeholde en selvstændig

og fuldstændig juridisk vurdering af alle relevante menneskeretlige

problemstillinger, herunder også på omrâder uden klar retspraksis.

DIGNITV opfordrer derfor kraftigt regeringen til at udarbejde en sådan juridisk

analyse med stillingtagen til alle indkomne høringssvar og til at tilføje den til

lovforslaget forud for fremsættelse i Folketinget.

C7 DIGNITY

DANSK INSTITUT MOD IOHTUR

5 udlændinge ng Inlegralicnsmlmsteriet: Jurdlsk analyse af mulighederne for overførsel a! asylansøgere tIl

sylsagsbehandnng I et (redjeland Inden lor rammerne a! mternatlanal ret

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

overholdelse af Danmarks forpligtelser i medfør af FN's Torturkonvention

FN's Torturkonvention indeholder internationale normer, som er relevante for

lovforslaget, herunder forbuddet mod tortur (artikel 1), non-refoulement

princippet (artikel 3), forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling

(artikel 16), forebyggelse af tortur m.v. (artikel 2 og 16) og torturofres retskrav,

herunder på rehabilitering (artikel 14).

Det er bemærkelsesværdigt, at selv om FN's Torturkonvention udgør en retlig

forpligtelse for danske myndigheder, så inddrages og behandles den ikke i

Iovudkastet, jf. lovudkastet afsnit 3 om forholdet til Danmarks internationale

forpligtelser, som gennemgår "de mest relevante konventioner" uden at nævne

FN's Torturkonvention, jf. lovudkastet s. 34.

DIGNITY opfordrer regeringen til eksplicit at forholde sig til FN's Torturkonvention

og til at vurdere lovudkastets forhold til Danmarks konventionsmæssige

forpligtelser i medfør af denne konvention.

Særlige rettigheder for torturoverlevere

l tillæg til ovenstående ønsker DIGNITV at understrege, at lovudkastet i sin

nuværende form ikke tager højde for torturoverleveres særlige behov og

rettigheder, hvis de ankommer til Danmark og indgiver en ansøgning om asyl. I

medfør af FN's Torturkonvention og andre konventionen* har Danmark en række

forpligtelser, herunder?

o Torturofre bør identificeres i asylfasenF

o Danske asylmyndigheder bør indhente en torturundersøgelse, hvis der er

berettiget tvivl om, hvorvidt asylansøgeren har været udsat for tortur?

o Torturofre har krav på oprejsning ("redress") og specialiseret behandling

og rehabilitering.”

o Torturofre bør ikke frihedsberøves?

' Her henvises hLa. til EMRK, Covenant om Civile og Politiske Rettigheder, FNs Eørnekonvent on og FNs Konvention

om Rettigheder for Personer med Handicap.

5 For en nærmere uddybning af visse af disse forpligtelser henvises til andre af DiGNITYs høringssvar og t DIGNITYs

skvggerapporter og kommentarer til FN komlteer, se dignity.dk (Juridisk afde ing).

5 Her henvises til FN s Torturkonvention art. 3, 13 og 14 ag FN's Torturkomités CD til Danmark 4. februar Z016,

para 23: The State party should (a) put Into place procedures far the svstemat c screen ng and medical examination

of alleged torture victlms by qualified personnei throughout the asvlum process, including at reception centres

and places of detentlon such as the Ellebæk Prison. Screening vil også medføre en Identifikation af

hehandlingsbehov med henblik på at kunne yde en tid g Indsats over for tnrturoverleveren iidligt indsats antages

at være en signifikant faktor for torturaverleverens he bredelse.

7 Ib.

' Ib, para 23: “ensure that vict ms ol torture are not held in places ofdeprivation ofliberty and have prompt access

to rehabiliiat on services". Se også FN s Tarturkom té General Comment No 3 (2012) vedrørende artikel 14.

9 Ib. Der henvises endvidere til risikoen for umenneskelig behandling, Jf. FN's Torturkonvent an art. 16.

QDIGNITY

DANSK INST1TUT MOD TORTUR

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

o Torturofre har krav på særlig omsorg og der bør derfor stilles særlige krav

til indkvarteringscentref"

o Tvangsmæssig deportation af torturofre til tredjeland skal opfylde kravene

i FN's Torturkonvention art. 3, 14 og 16.

- Danmark har en forpligtelse til at forebygge tortur og umenneskelig og

nedværdigende behandling.”

Lovudkastet indeholder ikke en juridisk vurdering af rækkevidden og

konsekvenserne af disse rettigheder, men alene spredte og sporadiske

henvisninger til sårbare grupper." DIGNITV opfordrer derfor regeringen til at

redegøre for, hvordan den nye asylordning vil sikre beskyttelse af rettighederne for

særligt sårbare og traumatiserede torturoverlevere, som søger asyl i Danmark, og

om de alle efter regeringens vurdering vil falde under undtagelsesbestemmelsen

og sâledes fortsat have ret til asylbehandling i Danmark.

Hvis asylansøgerne forventes overført til asylbehandling i tredjelandet, bør

regeringen redegøre for, hvorledes deres rettigheder forventes beskyttet i dette

land, og om regeringen som minimum vil stille krav om, at tredjelandet har

ratificeret FN's Torturkonvention og Tillægsprotokol, og at landet i realiteten er i

stand til at overholde dets internationale forp ' telser.

DIGNITY anbefaler endvidere, at den nye asylordning tager højde for

torturoverleveres ret til at indbringe en klage for FN's Torturkomité både i den

indledende fase i Danmark og senere hvis overdraget til et tredjeland. Sådanne

klager bør tillægges opsættende virkning for at sikre effektive retsmidler I

implementeringen af FN's Torturkonvention.”

Non-refoulement princippet ved overdragelse til tredjeland

Det er positivt, at den nye asylmodel lægger op til en vurdering ved

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet af, om en overdragelse til et tredjeland

vil være i overensstemmelse med non-refoulement princippet og Danmarks

internationale forpligtelser. Det forventes, at dertages højde for tortu roverleveres

særlige behov og rettigheder (se ovenfor), og at processen generelt vil leve op til

almindelige retssikkerhedsmæssige garantier.

Det følger af det absolutte princip om non-refoulement, at Danmark ikke ved

overførsel til tredjeland må udsende til tortur og umenneskelig behandling mv eller

”JL FN's Torturkonvention art. 14 og 16.

" li. FN's Torturkonvention art. 2 og 16.

'1 li. Iovudkastet s. 37: Danmarks forpligtelse til at "undersøge om der er reel adgang t vsnødvendig medicinsk

og sundhedsfaglig behandling af asylansøgere i tredielandet", og "desuden vil mangel på tilstrækkelig psykiatrisk

bistand i tredielandet endvidere efter omstændighederne kunne udgøre en krænkelse i EMRK artikel 3's forstand".

l' FN's Torturkomité, General Comment no. 4 (2017) on the implementation ol article 3 iCAT/C/GC/a), para 31 if.

C7 DIGNITY

DANSK INST|TUT MOD TORTUR

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

til risI o for kæde-refoulement. Sidstnævnte er især vigtig at fremhæve, når der er

tale om overførsel til et tredjeland og ikke udsendelse til hjemlandet. EMRK artikel

3 indebærer, at en flygtning aldrig kan udsendes til et land, hvor der er grunde til at

antage, at den pågældende vil være i reel risiko for at blive behandlet i strid med

artikel 3. Det samme princip beskyttes i FN's Torturkonvention artikel 3 og

Flygtningekonventionen artikel 33.

Opfyldelse af non-refoulement princippet forudsætter bla. en række forebyggende

tiltag, herunder en grundig identifikation af torturoverlevere i den indledende fase

(se ovenfor),“ og en grundig vurdering af tredjelandets menneskeretssituation.”

Da regeringen overvejer et værtsland uden for EU, og efter sigende sandsynligvis et

land i Afrika, er det vanskeligt at pege på et land, som ikke kun har tiltrådt FN's

menneskerettighedskonventioner, herunder FN's Torturkonvention, og FN's

Flygtningekonvention, men også faktisk i praksis respekterer rettighederne.

Gruppen af asylansøgere, som ikke kan overføres til asylbehandling i tredjeland,

kan derfor vise sig at blive stor. F.eks. vil en LGBT-person, som ikke vil nyde

beskyttelse i tredjelandet (f.eks. fordi homoseksualitet er kriminaliseret), ikke

kunne udsendes fra Danmark. Torturofre, som har krav pâ behandling og som ikke

kan modtage denne behandling i tredjelandet, vil efter omstændighederne heller

ikke kunne overføres uden at krænke Danmarks internationale forpligtelser. Her

henvises til praksis fra Den Europæiske Menneskerettlghedsdomstol (EMD)

(Paposhvili v. Belgium (2016) og Savran v. Denmark (2019)) og FN's Torturkomités

afgørelse iA.N. v. Switzerland, hvor komiteen påpegede:

The Commitee therefore cansiders that by deporting the complainant to Italy, the

State party would deprive him of his right to rehabi/itation, and that this situation

would by itself amount, in the circumstances of the complainant, to il/-treatment.

According/y, farcib/y returning the comp/ainant to Italy would constitute a breach

af articles 14 and 16 of the Convention.”

Der henvises endvidere til, at EU's rettighedsbeskyttelse kan hindre udsendelse i

konkrete sager, jf. EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og relevant

retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg, herunder dom af 24.

april 2018 MP v. Secretary af State for the Home Department.

DIGNITY anbefaler derfor, at lovbemærkningerne indeholder en juridisk analyse af

alle relevante retskilder vedrørende non-refoulement princippet med angivelse af

r) IGNITY

DANSK INSYITUT MOD IORTUH

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

alle situationer, hvor overdragelse til tredjeland ikke er muligt på grund af

Danmarks bindende juridiske forpligtelser.

Diplomatiske forsikringer

Ifølge FN's Torturkonvention er der et meget snævert juridisk råderum for at bruge

diplomatiske forsikringer. FN's Torturkomité har understreget, at diplomatiske

forsikringer ikke må bruges som et smuthul til at underminere princippet om non

refoulement,” og FN's særlige rapportør for tortur har tilsvarende været meget

kritisk overfor brugen af diplomatiske forsikringer.” Betænkning 2009/1505

fastslog, at efter folkeretten er diplomatiske garantier kun lovlige, hvis en række

betingelser er opfyldt, jf., afsnit 10.3.4.

Lovudkastet indeholder ikke en grundigjuridisk vurdering af Danmarks folkeretlige

forpligtelser med hensyn til diplomatiske forsikringer, der nu som en nyskabelse

foreslås anvendt overfor asylansøgere, men henviser alene til at der i fremtiden kan

tages udgangspunkt i de kriterier, der blev fastlagt af EMD i en konkret sag (Othman

v. UK), som vedrørte den højprofilerede islamist Abu Qatada. Henvisningen til en

meget speciel sag giver ikke et retvisende billede af de mange juridiske

betænkeligheder, der vil opstå ved brug af diplomatiske garantier overfor mange

grupper af flygtninge, herunder børnefamilier som nævnes i lovudkastet.

DIGNITV fraråder brugen af diplomatiske garantier og anbefaler, at hvis en

asylansøger ikke kan overdrages til tredjelandet på grund af non-refoulement

princippet, så behandles vedkommendes asylansøgningi Danmark.

Forhold i indkvarteringscenter i tredjelandet

Lovudkastet beskriver ikke Danmarks ju ' iske forpligtelser i forhold til de nærmere

vilkår i indkvarteringscentrene i tredjelandet, jf. EMRK artikel 3 og FN's

Torturkonvention artikel 16. Det endelige valg af model 1 eller 2 vil have afgørende

betydning for spørgsmålet om dansk jurisdiktion og ansvar for forholdene på

indkvarteringsstedet. Under alle omstændigheder bør der stilles strenge krav til

personalets faglige kvalifikationer og deres viden og ekspertise vedrørende bl.a.

menneskeretlige normer og konsekvenser af tortur og traumer.

Usle og dårlige forhold på centre kan udgøre umenneskelig 0g nedværdigende

behandling og således føre til, at asylansøgere, som skal bo på et

indkvarteringscenter, ikke kan udvises fra Danmark,jf. EMDs retspraksis.”

" General Comment na. 4 (2017) on the mplementation ol article 3 (CAT/C/GC/A), para 2D

l' Rapport af1. september 2004 (A/59/324), para 37: n circumstances where th s definition of “systemat I: practice

of torture” applies, the Special Rapporteur belleves that the print p e of non-relcu ement must be strictly observed

and dipiomati: assurances should not be resorted to.

" Her henvises til Tarakei v Switzerland (2014) og M.5.S. v. Belgium and Greece (Z011)

C7 DIGNITY

DANSK INSTITUT MOD IORTUR

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Monitorering

Lovudkastet forudsætter en monitoreringsmekanisme, der har til formål at påse, at

tredjelandet efterlever sine forpligtelser, jf. Iovudkastet s. 10, og som ville skulle

gennemføres af et uafhængigt organ, jf. Iovudkastet s. 33. Organet vil kunne

gennemføre anmeldte og uanmeldte besøg i indkvarteringsfaciliteterne, få adgang

til oplysninger om behandling af asylansøgere og asylsager, føre private samtaler

med asylansøgerne samt monitorere realitetsbehandlingen af asylansøgningerne

og den videre behandling af anerkendte flygtninge og afviste asylansøgere.

Vores erfaring viser, at etablering af uafhængige monitoreringsmekanismer uden

for Europa er vanskelig at gennemføre i realiteten. Ofte vil der opstå problemer

med adgang til faciliteter og gennemførsel af regelmæssige besøg i et land uden

stærk rettighedsbeskyttelse vil uundværligt være vanskeligt.

Lovudkastet svarer ikke på det helt centrale spørgsmål om, hvilken dansk

institution, som ville kunne gennemføre monitorering i tredjelandet, hvis model 1

anvendes. Det er derfor uklart, om regeringen f.eks. har Folketingets Ombudsmand

i tankerne, og om mandatet vil gælde bredt for indkvarteringscentre, forhold efter

tildeling af asyl og udrejseforretninger. Hvis model 2 anvendes, er det afgørende,

at monitoreringsmekanismen er uafhængig fra modtagerlandets myndigheder og

har ekspertise og kapacitet til i at identificere og vurdere, om behandlingen og

vilkårene for asylansøgere er i overensstemmelse med de internationale normer.

Der má stilles krav om ratifikation af OPCAT og etablering af en NPM.

Efter DIGNITYs vurdering er det helt afgørende for vores endelige stillingtagen til

Iovudkastet, at monitoreringsinstitutionen bliver identificeret, og at mekanismen

bliver bedre beskrevet, herunder med hensyn til de påkrævede beføjelser, hvis

krænkelser af menneskerettighederne identificeres.

Beskyttelsesniveau i tredjelandetz”

Den nye asylmodel forudsætter, at Danmark indgår en overenskomst eller et hertil

svarende arrangement med et tredjeland, hvor realitetsbehandlingen af

asylansøgningen og indkvarteringen skal finde sted, jf. Iovudkastet s. 10. Det

fremgår dog ikke af udkastet, hvad denne overenskomst indebærer, og hvordan

Danmark vil sikre den forudsatte "nødvendige retlige fasthed", jf. Iovudkastet s. 33.

Specifikt med hensyn til torturoverlevere er der særlige behandlingsbehov, da de

har krav pâ den specialiserede traumebehandling. En sådan indsats vil forudsætte

bl.a. tilstedeværelse af traumebehandlingscentre, kapacitet til at yde den rette

” Ovennævnte bemærkninger om kravene som følge al namreloulement princippet gælder også I forhold tIl

tredlelandets udsendelse al afviste asylansøgere.

C7 DIGNITY

DANSK INSHTUT MOD TOFITUR

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

behandling og et vist uddannelses- og informationsniveau hos f.eks. praktiserende

læger og andre, som måtte komme i kontakt med torturoverleverne og henvise

dem til traumebehandling. DIGNITY har mange års erfaring med at opbygge

rehabliteringscentre rundt om i verden, herunder i Afrika og i lande uden et

veludviklet sundhedssystem. Vi ved, at det tager mange år at opbygge den rette

ekspertise, og det må forventes at kræve en langsigtet investering. DIGNITY

anbefaler derfor, at der afsættes midler til omfattende kapacitetsopbygning.

Den foreslåede ordning bygger på en forudsætning om, at tredjelandet yder

beskyttelse i tilfælde af, at en asylansøger bliver overført fra Danmark og tildelt asyl,

jf. lovudkastet s. 10. En sådan beskyttelse kan ligge på forske 'ge niveauer fra

minimum opfyldelse af non-refoulement princippet til mere omfattende

beskyttelse med inddragelse af normerne i FN's Flygtningekonvention og andre

konventioner."

DIGNITY er meget kritisk overfor den manglende angivelse af det påkrævede

beskyttelsesniveau for flygtninge, som tildeles asyl i tredjelandet. Det er afgørende

for DIGNITYs endelige stillingtagen til lovudkastet, at regeringen identificerer et

tredjeland og nærmere redegør for den beskyttelse, som flygtninge i realiteten kan

nyde i det land, herunder i forhold til landets forpligtelserne i medfør af FN's

Torturkonvention (f.eks. kravet om behandling, jf. artikel 14), og at regeringen

angiver, hvilke forholdsregler Danmark vil tage, hvis tredjelandet ikke lever op til

sine konventionsmæssige forpligtelser. Kunne man forestille sig, at Danmark v'

kræve, at den pågældende asylansøger sendes tilbage til Danmark?

Afsluttende bemærkninger

De senere år har DIGNITV gentagne gange i høringssvar fremført juridiske

betænkeligheder ved yderligere stramninger på udlændingeomrâdet og især

påpeget kravet om, at Danmark fortsat i asylsager overholder forbuddet mod tortur

og umenneskelig behandling, og at torturofres rettigheder i medfør af FN's

Torturkonvention overholdes. Senest i forbindelse med høring om ny hjemrejselov

påpegede DIGNITY en række menneskeretlige problemstillinger.

i har ikke fået indtryk af, at vores eller andre organisationers høringssvar har ført

| en sti ngtagen til de konventionsmæssige forpligtelser i medfør af FN's

orturkonvention og/eller til konkrete ændringer i de endelige lovudkast. Vi frygter

C7 DIGNITY

DANSK INSTITUY MOD TORTUR

wt m: m (ttoz) 'ze van [ttoz] drivs-lamp

pw uanwñzww/ 10/ zaxszww n tmz/ozw [Inn/nm n noz unsnv r: ;e won una: uim suauensnv as .z

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

ma-

derfor, at Iovudkastet vil blive fremsat i Folketinget i sin nuværende form og med

de nuværende lovbemærkninger.

l lyset af de enorme konsekvenser af den nye asylordning, herunder risikoen for

krænkelser af forbuddet mod udsendelse til tortur og umenneskelig behandling,

må vi derfor på det kraftigste opfordre regeringen til at gennemføre en fuldstændig

juridisk vurdering af Danmarks internationale forpligtelser og til at genoverveje

ønsket om at overføre asylansøgere fra Danmark til asylbehandling og beskyttelse

iet tredjeland uden for Europa.

67m NTY

DANSK INSTITUT MOD IORTUR

Med venlig hilsen

Rasmus Grue Christensen

CEO, DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Fra: Merethe Bjerager < >

Sendt: 4. februar 2021 13:12

Til: Advoksamfundet < >; Amnesti Nu < >; Amnesty

International < >; Asylret < >; Bedsteforældre for Asyl

< >; Børnerâdet < >; Børne- og Kulturchefforeningen

< >; Børns Vilkår < >; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <

>; Danes Worldwide < >; Danmarks Biblioteksforening < >; Danmarks

Rederiforening < >; Danmarks Rejsebureau Forening < >;

; Dansk Arbejdsgiverforening < >; Dansk Flygtninge Hjælp < >; Dansk

Flygtningehjælp Ungdom < >; Dansk Socialrådgiverforening < >; Danske Advokater

< >; Datatilsynet < >; Den Danske Dommerforening

< >; Den Danske Europabevægelse < >; Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder < >; Den Katolske Kirke i Danmark < >;

; Dokumentations- og Râdgivningscentret om Racediskrimination < >;

Dommerfuldmægtigforeningen < >; Domstolsstyrelsen < >;

Finansrådet < >; Flygtningenævnet < >; ; Folketingets Ombudsmand

< >; Advokat Jytte Lindgârd - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater < >;

Advokat Bir itte Waarst < >; Advokat Synnøve Falk-Rønne < >;

Færøernes Landsstyre < >; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut < >; Odense

Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik < >; Indvandrerrádgivningen

< >; Institut for Menneskerettigheder < >;

International Organization for Migration - IOM < >; Journalistforfundet

< >; Hans-Henrik Lund < >; Kommunernes Landsforening <

; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed < >; Københavns Byret

< >; Retten på Bornholm < >; Retten på Frederiksberg

< >; Retten i Esbjerg < >; Retten i Glostrup < >;

Retten i Helsingør < >; Retten i Herning < >; Retten i H Ilerød

meb@uum dk

samfund@advokatsamfundet dk [email protected]

amnestyáñamnesty dk [email protected]

styregruppen@bedsteforaeldreforasyLdk [email protected]

[email protected] bv@bornsvi|kar.c|k info@cfu-

net.dk danes@dane5 dk [email protected]

mfoêlshupowners dk [email protected]

[email protected] da@da dk [email protected]

[email protected] [email protected]

maiIG-Ddanskeadvokater dk dt@datatllsynet dk

dommerforeningenéügmail.com [email protected]

main@he|sinki komiteemdk [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] post@domstolsstyrelsemdk

mai|@finansdanmark.dk [email protected] [email protected]

postfâombudsmandendk [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected]

stmaster@indvandrerraadgivnmgemdk [email protected]

Iomcopenhagenéhomint

journallstforbundendk [email protected] [email protected]

@vIIby.dk [email protected]

enhavn@d0msto|.dk bornholm@domstol dk

deriksberg@domstol dk [email protected] [email protected]

heIs1ng0r@domsto|.dk [email protected]

Til: Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Samina Munir Lanewala (smla@f|n.dk)

Titel: VS: Høring om udkastt Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

E-mailtitel: VS: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 05-03-2021 10:42

Bilag: Høringssvar.pdf;

Vedhæftet fremsendes Flygtningenævnets høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse

af muligheden for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandllng og Indkvartering i tredjelande).

Med venlig hilsen

Samina Lanewala

Fuldmægtig

I FLYGTNINGENÆVNET I

Flygtningenævnets Sekretariat

Adelgade 11-13 - 1304 København K

Telefon (dir) +45 61983727

E-mail smlu luuudl.

Telefon +45 6198 3720

Her kan du læse om hvordan mimsle e b d

Processing afyaur personal dala

2©

wzca

.ac

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

< >; Retten i Hjørring < >; Retten i Holbæk < >; Retten

Holstebro < >; Retten i Horsens < >; Retten i Kolding

< >; Retten i Lyngby < >; Retten i Nykøbing Falster < >;

Retten i Næstved < >; Retten i Odense < >; Retten i Randers

< >; Retten i Roskilde < >; Retten i Svendborg < >;

Retten i Sønderborg < >; Retten i Aalborg < >; Retten i Aarhus

< >; ; Landsforeningen Adoption og Samfund

< >; Landsforeningen af Forsvarsadvokater < >;

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) < >; Mellemfolkeligt Samvirke < >;

; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed < >;

; PRO-Vest < >; Vestre Landsret < >;

; Red Barnet < >; Reden Stop Kvindehandel

< >; Refugees Welcome < >; sRetslaegeraadet

(QSSretSIaegeraadet) < >; Retspolitisk Forening < >; RAD

FP Sikker < >; ; Dansk Røde Kors < >; SIRI

Rådet for Etniske Minoriteter < >; ; SOS mod Racisme < >;

Udlændingenævnet < >; US Udlændingestyrelsen < >; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe < >; ;Ældre Sagen < >; Ægteskab

Uden Grænser < >; ; 3F

< >i i i i i

Emne: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

h1|[email protected] [email protected] h0Ibaek@domst0|.dk

[email protected] horsensëâdomstoLdk

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] michae|[email protected]

[email protected] ptáüstrafferetsadvokaten.dk

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

postëloestrelandsretdk [email protected]

inf0@redeninternatIonaLdk k0ntakt@refugeeswelcomedk

retslaegeraadetéäretslaegeraadendk [email protected]

[email protected] direktnonssekretariatet@po|iti.dk info@rodekors dk

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

info@aegteskabudengraensendk lspéöunternationalcommuniy.dk

horingshenvende|[email protected] [email protected] lega|@dignity.dk [email protected] [email protected]

[email protected]

c_3®c.3.aw am.©c_a.ax

n=a©ç_a.ax

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Ved e-mail al' 4. februar 202i har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Flygtninge-

nævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingcloven

(Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i

tredjelande).

Flygtningenævnet skal i den anledning bemærke, at det følger af ordlyden al' den foreslåede nye §

29, nt der skal ske overførsel af en udlænding omfattet af bestemmelsen til et tredjeland med hen-

blik pä asylsngsbehandling mv. medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser. Bestemmelsen er sâledes affattet som en obligatorisk bestemmelse, selvom den ifølge

bemærkningerne er fakultntiv.

Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

pkt. 2.1.2, hvor følgende er anført:

"tllezl lalførslagel foreslâs det al skabe el lovgivningsmæssigl grundlag i udlændinge/oven før. a!

Urllzendingeslyrelseiz kan Irgäe afgørelse øm. øl en Ired/'elandsslalsbørger eller sIøIs/a: uden lovlig!

ophold der søger om ophø/dslilladelxe efter § 7 (asyl) i Danmark. ikke skal have sin asylsøg reali-

IeLrlie/iandlel i Danmark. men skal overføres lil el tredje/and i ltenhald Ii/ en øvererultønul eller el

hertil svarende arrangement, som Danmark har indgåel med el Iredjelønd " [Nævnets understreg-

ningl.

Herudover er deri de almindelige bemærkninger til bestemmelsen. pkt. 2.1.3., anført følgende:

"Delkreslâs med løigførslagel. al Udlændinge-styrelsen i den indledende fase af asjvlsagxprøeeduren

vil ktmgg træf; afgørelse om. a! en lrezlielantbslalsbarger eller slølslos, der påberåber sig al være

ømfullel af udlændingeIøn-ens § 7 (asyl), og som ikke er registrere! søm ant/ansøger eñer § 48 e. sik

2, skal overføres Iil et tredie/alu! med henblik på realilelsbehartdling øfasylsagen og indkvarlering i

del pågældende tredje/and

.lled den jbreslâede ordning gd Udlændinges-øvelsen kunne IræQe afgørelse om overførsel lil el tred-

jeland af en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark. og som endnu ikke er registret

.ram :IJ/ansøger i Danmark uq/hængig af øm ansøgningen øm asyl indgives i forbindelse med eller

p Adelgade ll-l3 Telefon: +45 M9! 3700 E-mail: flnfjllmdk

1304 København K Hjemmeside mm l'ln dk

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade IO

|2I6 Kobenhavn K

Sendt pr. mail: mfâiuimdk, defáñuimdk, tihffåuimdk

_ mh<mHZHZmmZÆ<ZmH_

mouåmznm:

Zoâumnzc

ca...

_ a.

mnüsäâz.

u :an: m8.

u zouêäëc.

5:...

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

UIM Mi ration Task Force

Fra: UIM Hovedpostkasse

Sendt: 10. februar 2021 07:21

Til: UIM Task Force

Emne: VS: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand

Vedhæftede filer: 21_00747-2AfsIuttende til Udlændinge- og Integrationsministerietpdf;

signed_originaLemaiLemI: Security Marking

ombudsmand - Officielt E-mail Certifikat <[email protected]>

r 2021 16:07

ostkasse <[email protected]>

else fra Folketingets Ombudsmand

Se venligst vedhæftede. / Please see the attached fiIe(s).

Med venlig hilsen l Yours sincerely

Gammeltorv 22

DK-l457 København K

Til. +45 33 13 2512

Fax +45 3313 0717

wwwomhudsmanden dk

Fra: Folketingets

Sendt: 9. februa

Til: UIM Hovedp

Emne: Henvend

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Jeg har modtaget ministeriets mail af 4. februar 2021 med ag vedrørende

høring over udkast til ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredje-

lande).

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning

mv , som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen medmindre

der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.

Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis Jeg

foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Høring over udkast til 10v 0m ændring af

udlændjngeloven - sagsnr. 2020-4627

Folketingets

ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www ombudsmanden dk

[email protected]

Oplysning om lelefnnlid

og mulxghed lor personlig

henvendelse ñndes pa

ombudsmanden dk/kontakt

mowxmdzmmam

o3w=um3>zc

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Depheny Frost og Trine Hvidtfeldt

Slotsholmsgade 10

1216 København K

2% cââçæ

Dok nr 21l0D747-2/MVE

Bedes oplyst ved

henvendelse

ämzm <mm_m=8n

wumam xozmåma.

m 32:2 »S4

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

DeEhenx Frost

Fra: Jytte Lindgárd <[email protected]>

Sendt: 4. marts 2021 09:21

Til: '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'

Emne: Sags nr. 2020-4627 - Bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandl ng og indkvartering i tredjelande)

Vedhæftede filer: d0c00159320210304083156.pdf

København, den 4. marts 2021 - sagsnr. 12536

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Se vedhæftede bemærkninger til høringssvaret.

Med venlig hilsen

På vegne Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Jytte Lindgård

Formand

Jytte Lindgård

Advokat (H) - Mediator

Niels Hemmingsens Gade 10, 3.

DK-1153 København K

Tlf.: +45 33 93 03 30

E-ma [email protected]

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Vedr. Sags nr. 2020-4627 - Høring over udkast til lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere

til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande).

Foreningen af Udlændingerelsadvokater FAU har fået tilsendt ministeriets

lovforslag vedrørende mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande til høring

FAU vil i den anledning understrege , at finder et er en meget

uhensigtsmæssig ordning, der vil give en masse ekstra administration, som

ikke vil være til gavn, hverken for asylansøgerne, og formentlig heller ikke for

Danmark hverken på kortere eller længere sigt.

FAU finder ikke, at et sådant system vil bidrage til færre asylsager her I

Danmark, og finder det vanskeligt at forstå, hvordan en sag kan behandles i et

fremmed land, hvis den rent faktisk skal afgøres efter danske regler.

Ud fra det foreliggende og ud fra de drøftelser som vi kan se også foregår af

og i dagspressen, ses der ikke at være nogle tredjelande, som har tilbudt sig

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Formand Advokat Jyne Llndgärd, Niels Hemmingsens Gade 1 O 3 1153 København K

Tlf 33 93 03 30 E mail

3 marts 2021

Sagsnr 12536 JUSB

Sekretær

Sonja Bjørneboe

1I@nhg|aw dk

. n ;Qzzâwg

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

znz

FAU ñnder det derfor uhensigtsmæssigt, at man på indeværende tidspunkt

vedtager en § 29, idet det må afvente ,at der rent faktisk er et tredjeland der i

givet fald vil modtage ansøgerne.

Med venlig hilsen

På FAU's vegne

J e Lindgárd Anne Osbak

Formand Næstformand

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM AM B. FO ([email protected])

Fra: UIM ([email protected])

Titel: VS: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

E-mailtitel: VS: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id:

1524636)

Sendt: 15-02-2021 08:10

Bilag: Lovforslag, ROHA.pdf; Høringsbrevpdf; Høringslistepdf;

33©n37

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Migration Task Forcen

Færøernes Landsstyre har fået Isendti høring "Fars/ag til lov 0m ændring af udlændinge/oven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere til :ny/sagsbehandling og indkvartering i tredje/ander'

Ifølge iovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig anordning helt

eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har pá nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til

lovforslaget.

Fra: Nella Festirstein <[email protected]>

Sendt: 13. februar 2021 17:33

Til: UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Depheny Frost <[email protected]>; Trine Hvidtfeldt <[email protected]>

cc: VMR-.iournal <uvmr-journa|@uvmr.fo>; Rigsombuddet <[email protected]>

Emne: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre om udkast ' lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere I asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM id: 1524636)

Fra: Merethe Bjerager < >

Sendt: 4. februar 2021 12:12

Til: Advokatsamfundet < >; Amnesti Nu < >; Amnesty

International < >; Asylret < >; Bedsteforældre for Asyl

< >; Børnerâdet < >; Børne- og Kulturchefforeningen

< >; Børns >; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <

>; Danes Worldwide < >; Danmarks Biblioteksforening < >; Danmarks

Rederiforening < >; Danmarks Rejsebureau Forening < >;

[email protected]

[email protected] [email protected]

styregruppen@bedsteforaeldreforasyLdk [email protected]

[email protected] [email protected]

net dk [email protected] [email protected]

[email protected] drf@trave|assoc.dk

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

Venlig hilsen

NeIIa Festirstein

Afdelingschef

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

; Dansk Arbejdsgiverforening < >; Dansk Flygtninge Hjælp < >; Dansk

Flygtningehjælp Ungdom < >; Dansk Socialrådgiverforening < >; Danske Advokater

< >; Datatilsynet < >; Den Danske Dommerforening

< >; Den Danske Europabevægelse < >; Den Danske Helsinki-komité

for Menneskerettigheder < >; Den Katolske Kirke i Danmark < >;

Det Centrale Handikaprád < >; Dokumentations- og Rádgivningscentret om Racediskrimination

< >; Dommerfuldmægtigforeningen < >; Domstolsstyrelsen

< >; Finansrådet < >; Flygtningenævnet < >; ;

Folketingets Ombudsmand < >; Advokat .lytte Lindgârd - FAU Foreningen af

Udlændingeretsadvokater < >; Advokat Birgitte Waarst < >; Advokat Synnøve

Falk-Rønne < >; Journalin hjá LMS < >; Grønlands Selvstyre

Naalakkersuisut < >; Odense Universitetshospital - lndvandrermedicinsk Klinik < >;

Indvandrerrådgivningen < >; Institut for Menneskerettigheder

< >; International Organization for Migration - IOM < >;

.lournalistforfundet < >; Hans-Henrik Lund < >; KL - Kommunernes

Landsforening < >; ; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed < >;

Københavns Byret < >; Retten på Bornholm < >; Retten på

Frederiksberg < >; Retten i Esbjerg < >; Retten i Glostrup

< >; Retten i Helsingør < >; Retten i Herning < >;

Retten i Hillerød < >; Retten i Hjørring < >; Retten i Holbæk

< >; Retten i Holstebro < >; Retten i Horsens < >;

Retten i Kolding < >; Retten i Lyngby < >; Retten i Nykøbing Falster

< >; Retten i Næstved < >; Retten i Odense < >;

Retten i Randers < >; Retten i Roskilde < >; Retten i Svendborg

< >; Retten i Sønderborg < >; Retten i Aalborg

< >; Retten i Aarhus < >; ; Landsforeningen

Adoption og Samfund < >; Landsforeningen af Forsvarsadvokater

< >; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) < >;

Mellemfolkeligt Samvirke < >; ; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed

< >; ; PRO-Vest < >; Vestre Landsret

< >; ; Red Barnet < >; Reden Stop

Kvindehandel < >; Refugees Welcome < >;

; Retspolitisk Forening < >; Rigsadvokaten

< >; ; Dansk Røde Kors < >; Rådet for

Etniske Minoriteter < >; ; SOS mod Racisme < >;

Udlændingenævnet < >; Udlændingestyrelsen < >; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe < >; ;Ældre Sagen < >; Ægteskab

Uden Grænser< >; ;3F

< >5 i I 2 F

Emne: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

[email protected] [email protected] [email protected]

ma1|@dfunk.dk [email protected]

mail@danskeadvokater dk [email protected]

dommerforeningencëigmanl com [email protected]

main@helsnnki:komiteen.dk [email protected]

[email protected]

[email protected] [email protected]

postcaidomstolsstyrelsen dk mailêâfinansdanmarkdk [email protected] [email protected]

[email protected]

jl@,nhglaw.dk birgittewaarst@m Zdk

synnove.falkronne@gmanl com [email protected]

[email protected] [email protected]

postmasteréilndvandrerraadgivningemdk

[email protected] [email protected]

d;@yournalnstforbundet.dk [email protected]

[email protected] knud@_vi|bydk [email protected]

kø[email protected] [email protected]

frederiksberg@domstoI dk [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

hIHEFOUQdOmSIDLdK [email protected]

holbaek@domsto|.dk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

nykobingëldomstoLdk [email protected] [email protected]

[email protected] roskilde@domstol dk

[email protected] [email protected]

aa|borg@domstol dk civ' [email protected] michael.paaske@_adoption.dk

[email protected]

pt@strafferetsadvokatemdk [email protected]

[email protected] [email protected]

plumsfondfgñplumsfond dk dp@po “f0r,bund.dk [email protected]

post@vestrelandsret dk postêloestrelandstetdk [email protected]

info@redeninternationaLdk kontakt@refugeeswe|come.dk

retsIaegeraadet@retslaegeraadendk [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

rem@ Ldk info@rockwo0|.com [email protected]

ud|n@ud|n.dk us@us dk

[email protected] [email protected] [email protected]

info@aegteskabudengraensendk [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected] gat@ank|.dk [email protected]

v|@redeninternationa|.dk

c_a©ç_a.gx gmösaâx

åösaaqx

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]). Trine HvI tfeldt ([email protected])

Fra: Indvandrerrâdgivnlngen ([email protected])

Titel: Vedr. Høringssvar over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) sagsnr. 2020-4627.

Sendt: 23-02-2021 12:12

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Migration Task Forcen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Ministeriet har den 4 februar 2021 fremsendt udkast til lov om ændring af udlændingeloven, Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande.

Lovforslaget handler om at lukke ned for asylbehandling og opholdstilladelser til flygtninge i Danmark.

Indvandrerrådgivningen har det indtryk, at den politiske hensigt er urealist k, og vil. hvis loven bliver vedtaget og forsøgt

realiseret, betyde et af de største opgør med dansk asyl- og llygtningepolitrk siden 1951. Samtidig er lovforslaget også

ganske ukonkret, da der ikke er fremlagt svar på en lang række afgørende spørgsmål, såsom hvor de ekstra-territoriale

faciliteter skal oprettes. hvilke myndigheder, der skal samarbejdes med. hvilke standarder asylprocessen b iver

eksponeret til, hvordan værterne skal forholde sig til asylansøgerne og under hvilken retssikkerhedsmæssig kontrol.

Lovforslagets garantier og forsikringer er således rent hypotetiske. et ikke et gennemtænkt lovforslag. men et politisk

parade nummer, der fiktivt skal opfylde regeringspartiets lovede stramninger på udlændingeområdets asylpol 'k.

Lovforslaget er skræmmende, da regeringen vil smide mange flere i fængsel for at kunne udsende disse til asyllejre et

sted i verden. Det angives i lovforslaget, at myndighederne skal have øgede beføjelser til at frihedsberøve folk. Folk, der

ikke behøver at have begået noget kriminelt, således man nemt kan deponere mennesker til et unavngivent tredjeland.

Folk, deri dag lovligt færdes i det danske samfund, fordi de udøver deres ret, som det internationale samfund har givet

dem, til at søge om asyl, vil med forslaget blive til frit bytte for po iet. Politiet vil derved blive tvunget til at standse,

undersøge og arrestere rekordmange mennesker, ligesom man i årevis har gjort dette i England.

Danmark løfter et stadig mindre ansvar, og hvor undennineringen af international solidaritet. humanisme og

flygtningekonventionen kan have store negative konsekvenser ikke bare for Danmark, men EU.

Indvandrerrådgivningen kan som helhed ikke anbefale noget af det fremsendte lovforslag "Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande”.

Med venlig hilsen

Kontorleder

Leif randeris

CVR-NR 35849912

wumlndvandrerraadg' ningen.dk

www. Familiesammenfoeringjnfo

www.\ñsum-Invitation.dk

www.ForsikringForAlle.dk

www.Vold-rnod-udenlandske-kvindendk

www.antiracisme.dk

wvvw.Den-Svenske-ModeI.dk

www.Tvangsaegteskaber.dk

www.Den-Tyske-Model.dk

Tlf. +45 26223611/+45 50141816

[email protected]

Haslegårdsvej B - 10. D43/D44

DK 8210 Århus V.

_:Q<m:Q«m:.wQm_<:_:mm:

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]). Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: [email protected]([email protected])

'I'ite|: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere

til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Sendt: 03-03-2021 17:11

Bilag: Høringssvar vedr. udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og....pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Med venlig hilsen

Trine Otto Hansen

TRINE OTTO HANSEN

JURIDISK RÅDGIVER

lNSTlTUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

MONITORERING

WILDERS PLAD5 BK | 1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888 I DIREKTE +45 9132 5659

MENNESKERET.DK I HUMANRIGHTSDK

ä=_@xc_s>zx_mxqwox

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

HØRING OVER UDKAST TIL LOV 0M ÆNDRING AF

UDLÆNDINGELOVEN

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 4. februar

2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven

(indførelse af mulighed for overførsel af asylsagsbehandling og

indkvartering i tredjelande).

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

SAMMENFATNING

I februar 2018 fremlagde Soc' ldemokratiet en udlændingeretlig

helhedsplan, hvor et af tiltagene var at etablere et modtagecenter

udenfor Europa for asylansøgereÅ Med lovudkastet udmøntes tiltaget,

der har til hensigt, at ændre det nuværende asylsystem. Forslaget

består i at etablere et system, hvor asylansøgere, der kommer til

Danmark, i videst muligt omfang overføres til et modtagecenter i et

tredjeland, som Danmark har indgået aftale med, der vil behandle

asylsagen og i øvrigt yde beskyttelse ved meddelt asyl.

Instituttet bemærker indledningsvist, at formålet med

flygtningekonventionen er at sikre flygtninge den videst mul' e

udøvelse af deres grundlæggende rettigheder? Ansvarsfordel ngen er

et princip i flygtningekonventionens præambel og centralt i FN's

Globale Flygtningepagt, som Danmark har undertegnet? Formålet med

1 Socialdemokratiet, 'Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik der

samler Danmark', 2018,

I STITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

WILDERS PLADS BK

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3259 8888

LOHO@HUMÅNRIGHTS DK

MENNESKERUKDK

DOK. NR. 21/00421 2

3. MARTS Z021

3 Flygtningekonventionens præambel.

3 Report of the United Nations High Commissioner for Refugees, '

', 73rd Session Supp No 12, UN doc A/73/12 (Part

Il) (13 September 2018).

httpsz//wwwsocialdem0kratiet.dk/media/7011/en-udlaendingepolitik-

der-samler danmark. df

Global

Com act on Refu ees

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail: , ,

E3®E5Qw qmäsaa; :E®c_3.nr

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

pagten, som ikke er folkeretlig bindende, er at etablere en mere

retfærdig og solidarisk ansvarsfordeling af flygtninge. Princippet om

ansvarsfordeling indebærer desuden, at internationalt samarbejde

skaber øget beskyttelse for flygtninge.

Formålet med det nye asylsystem er, ifølge lovudkastet, at skabe et

retfærdigt og humant asylsystem inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser.

I lovudkastet er der ikke henvist til, hvilket eller hvilke tredjeland(e)

regeringen vil indgå aftale med, og derfor er udkastet alene en teoretisk

gennemgang af ordningen.

Instituttet foreslår, at der igangsættes en ny høring, nâr en aftale med

et eller flere tredjelande er kommet pá plads med en gennemgang af

aftalens indhold og forholdet til Danmarks internationale forpligtelser,

idet nuværende lovudkast og eventuelle udfordringer konkret er

vanskeligt at forholde sig til, når tredjelandet er ukendt. Instituttet

bemærker hertil, at der vil være stor forskel på, hvilket land regeringen

indgår aftale med, herunder hvilket asylsystem landet har etableret,

men også hvilke rettigheder flygtninge har i landet. Elementer, som har

betydning for Danmarks internationale forp telser.

Institut for Menneskerettigheder har sammenfattet de væsentligste

bemærkninger og anbefalinger til lovudkastet i det følgende.

As l rocedure i tred'eIandet

Det fremgår af lovudkastet, at de asylansøgere, som kan overføres til et

tredjeland, vil få deres asylsag behandlet i tredjelandet, hvor der bl.a.

skal være adgang til en forsvarlig asylprocedure (Iovudkastets alm ndelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3).

Instituttet kan imidlertid konstatere, at der i lovudkastet ikke er taget

stilling til, hvad det vil sige, at asylproceduren er forsvarlig.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

lntegrationsmi isteriet uddyber, hvad der menes med en forsvarlig

asylprocedure, og hvordan der sikres en overensstemmelse med

Danmarks forpligtelser, herunder Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 13 og

flygtningekonventionen.

tnin es retti hederitred'e|andet

Med lovudkastet foreslås det at indføre en ordning, hvor et tredjeland

både skal realitetsbehandle en asylansøgning og samtidig yde

beskyttelse overfor de asylansøgere, som meddeles asyl, og derved fâr

opholdst adelse som flygtninge i landet.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Instituttet bemærker, at deri lovudkastet ikke er taget st ing til, hvilke

rettigheder, der gælder for de flygtninge, som meddeles

opholdstilladelse i tredjelandet.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet beskriver, hvilke rettigheder, der skal være

tilstede, før et tredjeland lever op til kravet om at respektere

flygtningekonventionen, herunder eksp' ' iforhold ' de c' 'e og

socioøkonomiske rettigheder under konventionens artikel 2-34.

Undta elsertiloverf rsel

Det fremgâr af lovudkastet, at det ikke vil være alle udlændinge, der

kommer til Danmark med det formål at søge om asyl, som vil blive

overført til et tredjeland, da en overførsel af visse personer vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgâr samtidig af lovudkastet, at barnets tarv vil have forrang i

en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at

kontrollere indvandringen, hvis der er tale om uledsagede mindreårige

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3).

Instituttet bemærker hertil, at spørgsmålet om 'forrang' m.m.

vedrørende barnets tarv i sager om uledsagede mindreårige, som

beskrevet i lovudkastet, fremstår upræcis. Det fremstår sáledes ikke

klart, hvad det menes med, at barnets tarv har forrang i isse sager og

om det indebærer, at uledsagede mindreårige som udgangspunkt ikke

vil blive overført.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer i lovbemærkningerne, om

uledsagede mindreårige som udgangspunkt vil være undtaget fra at

blive overført til et tredjeland efter udlændingelovens § 29, stk. 1.

LOVUDKASTETS INDHOLD

Med lovudkastet foreslås det at ændre det nuværende asylsystem, så

tredjelandsstatsborgere og statsløse, der kommer spontant til Danmark

for at søge om asyl, fremadrettet som udgangspunkt skal overføres til

et modtagecenter i et tredjeland og få deres asylsag realitetsbehandlet

dér. Som beskrevet i lovudkastet, forudsættes det samtidigt, at

tredjelandet vil yde beskyttelse, hvis pågældende meddeles asyl i

landet (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).

Ministeriet beskriver i lovudkastet, at en indgået overenskomst eller et

hertil ignende arrangement med et tredjeland skal indeholde

' trække' e garantier for, at Danmarks internationale forpligtelser

overholdes, og at man ikke kan overføres til et land, hvor pågældende

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

ulv

har statsborgerskab, eller hvor landet er et tidligere opholdsland

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).

Samtidig foreslås det, at tredjelandet eller de lande, regeringen ønsker

at indgå aftale med, skal have tiltrådt og respektere

flygtningekonventionen, og der skal i landet være adgang til en

forsvarlig asylprocedure (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 2.1.3).

Det foreslâs konkret i lovudkastet, at der indføres en hjemmel i

udlændingeloven (§ 29), som giver Udlændingestyrelsen et juridisk

grundlag for at overføre udlændinge, som søger om asyl, til et

tredjeland. Disse udlændinge vil sâledes ikke blive registreret som

asylansøgere i Danmark efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, da

formålet med ordningen er, at tredjelandet håndterer asylproceduren

fra start til slut og ti ige yder beskyttelse ved meddelt opholdstilladelse.

Samtidig er det beskrevet i udkastet, at der vil være undtagelser til

udgangspunktet om overførsel til et tredjeland, hvis en overførsel vII

være i strid med Danmarks internationale forpl'gtelser. Et eksempel

herpå lvære de udlændinge, som er alvorligt syge eller har

familiemedlemmer i Danmark, mens andre saglige hensyn t ge kan

udgøre en undtagelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2).

Afgørelsen om overførsel er efter lovudkastet en processuel afgørelse,

som automatisk vil blive pâklaget til Flygtningenævnet, deri

udgangspunktet vil træffe en afgørelse på et skriftligt grundlag, og alle

sager vil tillægges opsættende virkning (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.2.2).

Det forudsættes i lovudkastet, at der med ordningen følger en

monitoreringsmekanisme, som skal kontrollere om tredjelandet reelt

lever op til sine forpligtelser og tilmed bidrage til

udlændingemyndighedernes vurdering af, om en overførsel er forenelig

med Danmarks internationale forpligtelser (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3).

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Instituttet bemærker indledningsvist, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovudkastet henviser til, at overførselssager

efter den foreslåede ordning i nogen udstrækning kan sammenlignes

med Dublin-sager (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

2.2.2).

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

- *fi-I-j-l-T-j.. ."_._' l.

Efter instituttets opfattelse kan den foreslåede ordning ikke

sammenlignes med nuværende Dublinforordning. Selvom den

foreslåede ordning involverer overførsel af asylansøgere fra Danmark t

et andet land, er Dublinforordningen baseret pâ blandt andet Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder og EU's

asyl-acquis. En overenskomst med et endnu ikke kendt tredjeland uden

for EU garanterer dermed ikke de samme rettigheder som EU's

nuværende asylsystem, og derfor er det efter instituttets opfattelse

misvisende at sammenligne med Dublin-systemet.

ASYLPROCEDURE l TREDJELANDET OG VALG AF MODEL

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår i udkastet, at der

indføres en hjemmel (§ 29, stk. 1), der kan give Udlændingestyrelsen

grundlag for at træffe afgørelse om at overføre asylansøgere til et

tredjeland, hvor asylsagen realitetsbehandles. Det beskrives ikke i

Iovudkastet, hvilket land regeringen ønsker at indgå aftale med, men

det fremgâr, at en aftale skal indeholde tilstrækkelige garantier for, at

Danmarks internationale forpligtelser overholdes (lovudkastets

almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).

Samtidig er det beskrevet, at de asylansøgere, som kan overføres til et

tredjeland, vil få deres asylsag behandlet i tredjelandet, hvor der bl a.

skal være adgang til en forsvarlig asylprocedure (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3).

Lovudkastet behandler imidlertid ikke spørgsmålet om jurisdiktion,

selvom deri regeringens notat fra januar 2021 beskrives to 'modeller'

for asylprocessen, hvor enten vil Danmark udøve jurisdiktion i

modtagecentret (model 1), eller hvor tredjelandet vil udøve jurisdiktion

(model 2).”

Instituttet bemærker, at det ikke beskrives i Iovudkastet, hvilken af de

to modeller, regeringen ønsker at gøre brug af. Selvom det antages, at

regeringen fortsat ikke har besluttet sig for, hvilken af de to modeller

der skal bruges, er det instituttets holdning, at ministeriet bør tage

tydelig s ng til forskellen pá de to modeller i spørgsmålet om en

forsvarlig asylprocedure.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet eksplicit forholder sig til, hvilke

standarder for asylprocedure, Danmark er forpligtet til at

' Udlændinge- og Integrationsministeriet, af

mu 'ghederne for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling iet

tredjeland inden for rammerne af international ret.

5/11

.E x mzmammm

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

overholde ved en ordning, hvor Danmark henholdsvis udøver og

ikke udøverjurisdiktion i modtagecentret.

Instituttet bemærker videre, at uanset hvilken model regeringen

vælger, kræver international ret, at en række minimumsgarantier

overholdes for så vidt angår asylproceduren. Mens

flygtningekonventionen ikke indebærer eksp te forpligtelser i forhold

til asylprocedure, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

udviklet nogle basale retssikkerhedsgarantier efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 (forbud mod tortur) og 13

(adgang til effektive retsmidler), som indebærer:

o At asylansøgere skal modtage nødvendig information om

asylbehandlingen, hvilket kræver et pålideligt

kommunikationssystem mellem myndighederne og asylansøgerne.

- At asylansøgere skal have effektiv adgang til asylproceduren hvilket

indebærer, at asylansøgerne har adgang tolkning og retshjælp.

o At myndighederne skal undgå overdrevent lange forsinkelser, nâr

de skal træffe afgørelse om asylansøgninger.

o At asylansøgninger skal undergá en grundig og individuel

asylbehandling.5

Instituttet bemærker også, at, UNHCR's 'Executive Committee', som er

en ikke-bindende retskilde, har udarbejdet en række kriterier for den

nationale asylprocedure (tilgængelige på engelsk).5

Instituttet kan i tillæg hertil konstatere, at der i lovudkastet ikke er

, hvad det v ige, at asylproceduren er forsvarlig.

Instituttet vurderer i lyset af ovenstående kriterier vedrørende

asylprocedure og asylansøgeres rettigheder i øvrigt under deres

behandling af asylsagen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i

lovudkastet bør underbygge, hvad der menes med en forsvarlig

procedure.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet uddyber, hvad der menes med en forsvarlig

asylprocedure, og hvordan der sikres en overensstemmelse med

Danmarks forpligtelser, herunder Den Europæiske

5 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, MSS mod Belgien og

Grækenland (Storkammeret) sagsnummer: 30696/09, dom af 21. januar

2011, præmis 293 og 301. Se også Institut for Menneskerettigheder,

december 2020,

s. 7.

5 UNHCR Executive Committee, Konklusion nr. 8 (XXVIII),

'Determination of Refugee Status' (12. oktober 1977) præmis (e),

tilgængelig .

6/11

'Menneskeretlxge forpligtelser ved asvlbehandling I

tredëlande'

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 13 og

flygtningekonventionen.

FLYGTNINGES RETTIGHEDER l TREDJELANDET

Med Iovudkastet foreslâs det at indføre en ordning, hvor et tredjeland

både skal realitetsbehandle en asylansøgning og samtidig yde

beskyttelse overfor de asylansøgere, som meddeles asyl, og derved fär

opholdstilladelse som flygtninge i landet.

Instituttet bemærker, at der ikke i Iovudkastet er taget stilling til, hvilke

rettigheder, der gælder for de flygtninge, som meddeles

opholdstilladelse i tredjelandet.

I Iovudkastet er det sáledes beskrevet, at en asylansøger kan overføres

til et tredjeland, der har tiltrådt og faktisk respekterer

flygtningekonventionen, og hvor der er adgang til en forsvarlig

asylprocedure. Derudover skal tredjelandet respektere

refoulementforbuddet, som indebærer, at en asylansøger ikke må

sendes til et land, hvor vedkommende vil være i risiko for dødsstraf,

tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Vedkommende må heller ikke overføres til et land, hvor der er risiko for

videresendelse til et sådant land (Iovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3).

Instituttet bemærker at der, udover refoulementforbuddet, som bl.a. er

beskrevet i flygtningekonventionens artikel 33, er en række artikler i

flygtningekonventionens artikel 2-34, som beskriver ci e og

socioøkonomiske rettigheder for flygtninge, der ikke er taget sti ng t l

Iovudkastet. Flygtninge er f.eks. beskyttet af følgende rettigheder afledt

af deres tilknytning til opholdslandet efter flygtningekonventionen:

o Ret til uddannelse (artikel 22): staten skal give flygtninge den samme

behandling, som statsborgere med hensyn til elementær

unden/isning.

c Ret til arbejde (arti el 17): staten skal ive flygtninge, der lovligt

opholder sig i landet den mest gunstige behandling, der ydes

statsborgere i et fremmed land under de samme omstændigheder

med hensyn til retten til at arbejde.

o Ret til fri bevæge 'ghed (artikel 26) giver flygtninge med lovligt

ophold ret til at vælge deres bopæl og til at bevæge sig frit inden for

asyllandets område.

o Ret til bolig (artikel 21) giver flygtninge med lovligt ophold i landet

adgang til offentlige boliger så gunstigt som muligt og under alle

omstændigheder ikke mindre gunstigt end andre udlændinge

generelt.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

o Ret rejsedokumenter (artikel 28) forpligter staten til at udstede

rejsedokumenter til flygtninge, der lovligt opholder sig på deres

område, med det formål at rejse uden for territoriet.

Efter instituttets opfattelse er det væsentligt, at ministeriet i

Iovudkastet vurderer, om Danmark er forpligtet til at garantere, at

flygtningens rettigheder, udover refoulementforbuddet, sikres i

tredjelandet, idet det har stor betydning for de mennesker, som skal

leve deres fortsatte liv i tredjelandet, om de har ret til eksempelvis

uddannelse eller ej.

c Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet beskriver, hvilke rettigheder, der skal vaere

tilstede, før et tredjeland lever op til kravet om at respektere

flygtningekonventionen, herunder eksplicit i forhold til de civile og

socioøkonomiske rettigheder under konventionens artikel 2-34.

UNDTAGELSER TIL OVERFØRSEL

Det fremgår af Iovudkastet, at det ikke vil være alle udlændinge, der

kommer til Danmark med det formål at søge om asyl, som vil blive

overført til et tredjeland, da en overførsel af visse personer vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som eksempel herpå

nævner ministeriet i Iovudkastet, at der f.eks. ikke vil ske overførsel i de

tilfælde, hvor en asylansøger har familiemedlemmer med lovligt ophold

i Danmark. Der vil heller ikke ske overførsel i de tilfælde, hvor en

udlænding er for syg til at blive overført (Iovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3). Det fremgår samme sted i Iovudkastet, at

der kan være andre saglige hensyn, som kan begrunde, at der ikke skal

ske overførsel, og at det ifølge ministeriet fremstår mest

hensigtsmæssigt, at udlændinge og integrationsministeren fastsætter

nærmere regler om undtagelserne.

Af lovudkastet fremgår det, at barnets tarv som udgangspunkt ikke vil

gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen. Det fremgâr

samtidig af Iovudkastet, at barnets tarv dog vil have forrang i en

eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at

kontrollere indvandringen, hvis der er tale om uledsagede mindreårige

(Iovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3).

Instituttet bemærker hertil, at spørgsmålet om 'forrang' m.m.

vedrørende barnets tarv i sager om uledsagede mindreårige, som

beskrevet i Iovudkastet, fremstår upræcis. Det fremstår sáledes ikke

klart, hvad det menes med, at barnets tarv har forrang i disse sager, og

om det indebærer, at uledsagede mindreårige som udgangspunkt ikke

vil blive overført.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

i_l ll

i_r

Instituttet bemærker, at børn er særligt udsatte, og hvis en uledsaget

mindreårig ankommer til Danmark med det formål at søge om asyl, skal

myndighederne foretage en særlig vurdering af, hvad der er bedst for

barnet som beskrevet i FN's Børnekonventions artikel 3. l 2017 gav FN's

Børnekomité deres kritik af forholdene i Danmark og en af

anbefalingerne, som ikke erjuri isk bindende, var, at Danmark sikrer, at

barnets tarv indgår som det primære hensyn i alle beslutninger og

aftaler i udlændingesager.7

Instituttet går derfor ud fra, at uledsagede mindreårige som

udgangspunkt vil være omfattet af undtagelsen med den konsekvens,

at de ikke overføres til et tredjeland som følge af deres særlige

sårbarhed og Danmarks internationale forpligtelser efter

børnekonventionen, hvorefter hensynet til barnets tarv skal indgå som

det primære hensyn.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer i lovbemærkningerne, om

uledsagede mindreårige som udgangspunkt vil være undtaget fra at

blive overført til et tredjeland efter udlændingelovens § 29, stk. 1.

KLAGEADGANG

Efter den foreslåede ordning skal en sag, hvor Udlændingestyrelsen

vurderer overførsel til tredjeland (å 29, stk. 1), automatisk påklages til

Flygtningenævnet. Herefter vil sagen som udgangspunkt blive

behandlet på et skri tgrundlag, idet der i udkastet lægges vægt på,

at Flygtningenævnet alene skal tage s ng til, om sagen skal

realitetsbehandles i Danmark, som kan sammenlignes med Dublin-

sager, dert ge behandles på et skriftligt grundlag og er en processuel

afgørelse (Iovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2).

Samtidig foreslås det, at Flygtningenævnet helt undtagelsesvist vil

behandle overførselssager på et mundtligt grundlag, hvis det

eksempelvis er nødvendigt for sagens oplysning (de almindelige

bemærkninger, afsnit 2.2.3). Der er således lagt op til, at en sag kun i

e tilfælde vil blive behandlet ved et mund gt nævn, hvis det er

påkrævet som foreslået ved indførelse af udlændingelovens § 56, stk. 4.

Ministeriet foreslår videre, at i de tilfælde, hvor Flygtningenævnet

vurderer, at en udlænding ikke kan overføres til et tredjeland, henvises

sagen ' rea ' etsbehand ' g i Danmark (de almindelige bemærkninger,

afsnit 2.2.3).

II/6

uoz Jaq01>t0'9Z 'ov uusJe '

, 'mm anno smâau alu uo aeulwwoü Nn L

Concludin observations on

the fifth eriodic re ort of Denmark'

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

l Iovudkastet beskriver ministeriet kort forholdet til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 13, hvor spørgsmålet om

effektiv efterprøvelse af sagen beskrives ganske kort (Iovudkastets

almindelige bemærkninger, afsnit 3.2).

Instituttet bemærker, at beskyttelsen efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 13 blandt andet indebærer, at

Flygtningenævnet som prøvelsesorgan i den foreslåede ordning skal

kunne behandle substansen af klagen pâ et tilstrækkeligt grundlag, før

den kan anses som effektiv."

Efter instituttets umiddelbare vurdering og formodning, vil der være

overførselssager, hvor der er behov for f.eks. identitetsfastlæggelse,

som i høj grad kan være et spørgsmål om troværdighed, og som ikke

nødvendigvis kan vurderes ved en samtale hos Udlændingestyrelsen

efterfulgt af en skriftlig behandling i Flygtningenævnet.

Instituttet bemærkeri tillæg hertil, at sager om overførsel til et

tredjeland er en ny ordning, hvor Udlændinge- og

Integrationsministeriet ikke har erfaringer fra sammenlignelige

ordninger, der er afprøvet tid 'gere, og derfor vil der være sager, som

efter instituttets vurdering, bør behandles ved et mundtligt nævn, der

har mulighed for f.eks. at st' le spørgsmá asylansøgeren og fâ

afklaret eventuelle misforståelser. Instituttet vurderer, at det ikke kun

vil være helt undtagelsesvist, at disse sager skal henvises til et mundtligt

nævn, som ministeriet beskriver det i Iovudkastet.

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsm isteriet i Iovbemærkningerne beskriver, at der med

overførselsordningen kan være sager, der har karakter af f.eks.

identitetsfastlæggelse og troværdighed, og at disse sager, som

udgangspunkt bør henvises til at blive behandlet på et mundtligt

grundlag.

MONITORERINGSMEKAN ISME

Med Iovudkastet forudsættes det, at der etableres en

monitoreringsmekanisme, der blandt andet skal idrage til

udlændingemyndighedernes vurdering af overførselsordningen

(Iovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.).

Instituttet bemærker imidlertid, at Iovudkastet ikke beskriver, hvilken

eventuel beslutningskompetence en sådan mekanisme vil få, og heller

ikke beskriver betydningen af, at mekanismen f.eks. konstaterer, at

aftalen med tredjelandet er blevet overtrådt.

3 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere, S. udgave, 2020, s. 1260.

10/11

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge og

Integrationsministeriet klarlægger beslutningskompetencen for

monitoreringsmekanismen.

Der henvises til ministeriet Sagsnummer: 2020 4627.

.sma <ma=m :zum:

F052.. Ian..

:mis:

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]). Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed ([email protected])

Titel: Høringssvar vedr. sagsnr. 2020-4627

Sendt: 03-03-2021 08:20

Bilag: Høringssvar fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.doc;

Hermed høringssvar fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Med venlig hilsen

Ida Harsløf

Forkvinde

e* 'F

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Dansk afd. nl' Women's International League for Peace :ind Freedom WILPF

Vesterbrogade 10, 2

1620 V

2910 9705

;2 z .f _=çc..nnn_m=u_.r&n

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Høringssvar fra den danske sektion af Kvindernes Internationale Liga for Fred og

Lovforslag om ændring af udlændingeloven (indførelse af mulighed for overførsel af as

asylbehandling og indkvartering i tredjelande)

Lovforslaget er i strid med UNHCR's anbefalinger

Indledningsvis skal Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, dansk sektion af Women's

International League for Peace and Freedom (WILPF) påpege, at den påtænkte udflytning af ansvar for

asylbehandling, indkvartering samt efterfølgende effektuering af udfaldet af asylprocessen, som lovforslaget

lægger op til, er i strid med UNHCR's anbefalinger som udtrykt I adskillige taler af UNHCR's Højkommissær

Filippo Grande.

Lovforslaget unddrager sig undersøgelse af om internationale forpligtelser, herunder

flygtningekvinders rettigheder, overholdes

Vi vil gerne fremhæve det uantagelige i, at der lægges op til høring i forhold til et lovforslag, uden konkret

indhold, idet forslaget ikke rummer oplysning om hvilket tredjeland, Danmark forsøger at indgå kontrakt med.

Danmark underskrev og ratificerede i 2005 UNSC's Resolution 1325 om Kvinder fred og sikkerhed i krigs-

og konfliktområder. Danmark har netop i 2020 udarbejdet en ny handlingsplan for 2020 - 2024 til denne

resolution, her står: Målsætning 3,1: Forebyggelse 0g imødegåelse af seksuel 0g kønsbaseret vold 0g overgreb

i kanfliktsitttatinlter 0g skrøbelige konteksten

At planlægge at sende kvinder og piger til et ukendt tredjeland er direkte i strid med egen målsætning som

fremført i den netop vedtagne handlingsplan.

Hverken UNHCR's Menneskerettighedskonvention eller UNSC'S Resolution l325 er behandlet i

lovforslagets afsnit 3 om "Forholdende til Danmarks internationale forpligtelser". Dette er ekstremt

bekymrende, ikke mindst i lyset af, at det er en dokumenteret kendsgerning, at kvinder og børn er de mest

udsatte i konflikt og krigszoner på flugt og i flygtningelejre. Denil kommer at de tredjelande, der hidtil har

været nævnt som hypotetiske værter for den påtænkte eksponering af dansk asylpraksis, er lande i Afrika og

Mellemøsten. Lande som bestemt ikke er kendt for sikring af kvinders rettigheder, men som tværtimod lider

under udbredt seksuel vold, trafficking og andre former for menneskehandel.

Lovforslaget afskærer dansk offentlighed for at engagere sig i asylpraksis og mennesker pâ flugt

Lovforslaget taler om, at monitorering af intemationale forpligtelser skal gennemføres af et ikke nøjere

specificeret "uafhængigt organ".

Det må siges at være en meget lidt betryggende garanti, og med den påtænkte ekstemalisering af dansk

Kvindernes Internationale Liga for Fred 0g Frihed

0-? F

Veslerbrøgade I 0. 2.

620 KV

wil dk@ rnaiLconx

uvwnnkivinde redxli mdk

Udlændinge- og Integrationsministeriets

sagsnr. 2020-4627.

2.3. 2021

Frihed til

ylansøgere til

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

asylpraksis til fjeme egne har man i hvert fald sikret, at den opmærksomhed og det engagement, som dansk

asylpolitik 0g de konkrete asylansøgere hidtil har været genstand for i den brede danske offentlighed, (Ngo'er,

Røde Kors frivillige, aktivister og bedsteforældre, kirkelige kredse, specialestuderende, kunstnere osv.) med

en humanisering af omrâdet til følge, vil blive effektivt afskåret.

I Kvindefredsligaens godt IOOåñge historie har en del af vores virke altid været hjælpearbejde i forhold til

mennesker på flugt. Nationalt som internationalt har vi støttet og hjulpet kvinder og børn i krigs- og konflikt

situationer.

Vi har medvirket til at UNCS Resolutioneme 1325, om Kvinder Fred og Sikkerhed og 1820 om vold mod

civile, specifikt kvinder og børn i krig og konfliktomrâder, blev vedtaget, og vi arbejder til stadighed for at

FN's Menneskerettighedskonvention bliver overholdt - også i Danmark.

I lyset af dette fordømmer vi den påtænkte lovgivning, som ellers postulerer at ville skabe et mere retfærdigt

og /xmnant asylsystem.

Den vil sætte en stopper for det danske civile engagement til fordel for mennesker, der beder om vores

beskyttelse.

København den 2,3, 2021

Med venlig hilsen for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

erd Gottlieb og Ida Harsløf

www.kvindefredsli a.dk

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

UIM (uim@ mdk), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: [email protected](sgI@k|.dk)

Titel: høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Sendt: 03-03-2021 13:13

Til rette vedkommende

KL har modtaget høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) med frist for afgivelse af bemærkninger den 4.

marts 2021.

KL har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Med venlig hilsen

Sara Glahder Lindberg

Chefkonsulent

Beskæftigelse og Integration

We: ekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

u .IG wwäüä

m moëëax

._. Km wmä wwä

« 5.2.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: Trine Hvidtfeldt ([email protected]), Depheny Frost ([email protected])

Fra: Merethe Bjerager ([email protected])

Titel: VS: Høring om udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering itredjelande)

E-mailtitel: VS: Høring om udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Sendt: 05-02-2021 08:03

Fra: Foreningen A&S <[email protected]>

Sendt: 4. februar 2021 22:12

Til: Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne: Re: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Tak for fremsendte. Vi har ingen kommentarer

Sanne Nyvang

Næstformand A&S

Sendt fra min iPhone

Den 4. feb. 2021 kl. 13.12 skrev Merethe Bjerager < >:

Hermed fremsendes høring om udkast t' lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med ven ig hilsen

Jeg har modtaget en tilbagemelding.

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Humanitært Ophold

Direkte telefon: +45 6198 3342

e-mail: [email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

DK-1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

e-ma' [email protected]

www.uim.dk

Besøgsadresse:

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Her kan du laese om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

.__3©c_3.ux amw®c_3.nx

[email protected]

zzësasqx

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

Lovforslag, ROHA.pdf>

Høringsbrev.pdf>

Høringsliste.pdf>

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

nzn-ä-r-HH-i- -|__ -_--

Fra: Foreningen A&S <[email protected]>

Sendt: 4. februar 2021 22:12

Til: Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne: Re: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere I asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Tak for fremsendte. Vi har ingen kommentarer

Sanne Nyvang

Næstformand A&S

Sendt fra min iPhone

Den 4. feb. 2021 kl. 13.12 skrev Merethe Bjerager < >:

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i

tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

DeEhenx Frost

Fra: Merethe Bjerager <[email protected]›

Sendt: 5. februar 2021 08:04

Til: Trine Hvidtfeldt, Depheny Frost

Emne: VS: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af

mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i

tredjelande) (UIM Id: 1524636)

Jeg har modtaget en I bagemelding.

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Humanitært Ophold

Direkte telefon: +45 6198 3342

e-m ' [email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

DK-1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

e-mail: uim uim.dk

www.uim.dk

Besøgsadresse:

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

3mc®:_3.nx

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Bemærkninger sendes til

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

<Lovforslag, ROHA.pdf>

<Høringsbrev.pdf>

<Høringsliste.pdf>

c_a©ç_a.a_.;_m®ç_a.u_. zzäczâqx

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]). Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: 'Sekretariat@VestreLandsretdk' (Sekretariat@VestreLandsreLdk)

Titel: Høringssvar fra Vestre Landsret ij.nr. 20204627

Sendt: 10-02-2021 14 10

Bilag: Høringssvar fra Vestre Landsret45.pdf;

Med venlig hilsen

Lars B Olesen

Vestre Landsret

Sekretariatet

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

âeâënæqnruaamnn. .æ

xozñolc_aäo.mmzm

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 4. februar 2021 (sagsnr. 2020-4627) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i

tredjelande).

l den anledning skaljeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet

Med venlig hilsen

Helle Bertung

8 febmar 2021

Vestre Landsret - Asmildklostervejz1 - 8800 Wborg - Telefon 99688000 - [email protected]

CVR-NR 21659509 - EAN NR 5798000161221

Udlændinge- og lntegrationsm' isteriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr mail til ,

<mmqm rmsamöñ

.uqmmmamåmz

EBAEEBA? amäeåqx 229:3 n;

J nr 21/03723-2

Sagsbehandler Lars B Olesen

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]). Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Cc' '[email protected]' ([email protected]). Alex Elisiussen ([email protected]), Anni

Højmark ([email protected]), Betina Heldmann (BJH@domsto|.dk). Carina Marie Gjede Hansen

([email protected]), Christian Lundblad ([email protected]). Mikael Sjöberg

([email protected]), Dommerfuldmægtigforeningen ([email protected]),

Domstolsstyrelsen (post@domstolsstyre|sen.dk), Elisabet Michelsen (ELMI@domsto|.dk). Helle Bertung

([email protected]). Henning Larsen ([email protected]). Henrik Agersnap ([email protected]),

Henrik Engell Rhod ([email protected]), Henrik Johnsen ([email protected]), Jørgen Lougart ([email protected]),

Lonnie Gredal Rasmussen ([email protected]), Lotte Wetterling

([email protected]), Malene Welin (MWA@domsto|.dk). Marie Louise Klenow ([email protected]). René

Bergfort ([email protected]). Susanne Skotte Wied (WlED@domsto|.dk), Søren Axelsen

([email protected])

Fra: '[email protected] (enh-praesident-olr@0estreLandsret dk)

Titel' Høringssvar fra Østre Landsret: (ikke udtale sig) Sagsnr. 2020-4627 - Høring over udkast til lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i

tredjelande)

Sendt: 08-02-2021 09:37

Bilag: Høringssvar 21-03526.pdf;

Se vedhæftet brev af dags dato,

Med venlig hilsen

Stine Dyppel

sidentens sekretær

kte: + 45 99 68 62 1

Østre Landsret

Præsidentsekretariatet

dgade 59

0 København K.

: +4599686200

www.0cslreLandsrct.dk

.mm

...F

nam

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM (uim@uim dk), Depheny Frost ([email protected]). Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Inger Neufeld ([email protected])

Titel: Høringssvar fra Red Barnet sagsnr. 2020-4627

Sendt: 04-03-2021 16'53

Bilag: 21.03 04 REDBARNET HØRINGSSVAR ASYLSYSTEMpdf,

Hej! Hermed fremsendes høringssvar fra Red Barnet.

Med venlig hilsen

Inger Neufeld

Politisk chefkonsulent | Kommunikation 8. Politik

[email protected] | Mobil: +45 2479 0330

Red Barnet | Rosenørns Allé 12, 1634 Kbh. V| Tlf +45 3536 5555 | redbarnetdk

m2. E32

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

København, 04.03.2021

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for over-

førsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) sagsnr. 2020-4627

Red Barnets overordnede betragtninger i forhold til det konkrete lovforslag - vi mener hverken at lov-

forslaget er humant eller retfærdigt

Som global organisation har Red Barnet særligt fokus pä forslagets eventuelle konsekvenser for det glo

bale samfunds forpligtelse til at beskytte alle de mange børn, der enten opholder sig i lande med krig,

konflikt eller andre katastrofer, opholder sig i næromrâder til deres hjemland af flugt- og migrations

mæssige årsager eller søger international beskyttelse i lande uden for deres hjemlands nærområde.

Overordnet deler Red Barnet ikke regeringens opfattelse af, at et nyt asylsystem, der giver Danmark mu-

lighed for at overføre asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande, er humant og

retfærdigt. Red Barnet mener for det første ikke, at forslaget i sig selv vil forhindre, at fortvivlede men-

nesker vil blive udnyttet af rnenneskesmuglere og i allerværste fald lide druknedøden i Middelhavet.

Mennesker, der søger asyl i Danmark, vil fortsat skulle krydse Middelhavet for senere at blive sendt til et

tredjeland. Og skulle forslaget få den konsekvens, at børn og familier stopper med at flygte over Middel-

havet mod Danmark, så vil de sandsynligvis søge asyl i andre EU-Iande og derfor fortsat krydse Middel-

havet.

Red Barnet frygter for det andet, at forslaget vil bidrage til at underminere det globale flygtningesystem

og internationale samarbejde, som kræver, at alle tager et retfærdigt og solidarisk medansvar, så beskyt-

telsen af flygtninge - herunder uledsagede børn og børn i familier - øges.

Lovforslaget tager nemlig ikke højde for, at mennesker - herunder uledsagede børn og børn i familier -

flygter af en årsag. Mennesker i stor desperation vil stadig flygte og søge beskyttelse, også selvom de ikke

kan fá asyl i Danmark eller for den sags skyld i resten af EU, hvis de øvrige lande i EU skulle følge trop med

Danmark. Og hvis ikke rige og velfungerende lande som Danmark bidrager til at huse flygtninge, er der

risiko for, at fattigere lande - som huser langt størstedelen af verdens flygtninge - heller ikke I påtage

sig opgaven med store menneskelige konsekvenser til følge. Danmark bør derfor i stedet være et fore-

gangsland og pege på solidariske løsninger.

Red Barnets kommentarer til de konkrete forslag, der har konsekvens for børns beskyttelse og ret-

tigheder

I forhold til det konkrete forslag er Red Barnet optaget af, hvordan uledsagede børn og børn ifamiliers

rettigheder vil blive varetaget ved en eventuel implementering af lovforslaget: Vil de nævnte grupper

være omfattet af lovforslaget? Hvordan bliver børnenes rettigheder varetaget under overførslen? l 3.

landet ifm. hhv. sagsbehandling, indkvartering, ophold og ved evt. udsendelse?

>|P'UJ!" M190 >IP'W!D@J9P 'HP"›U!"@W!"

1agJa1sgugmsuogzeJâaxug 30 -aâugpuæmn

an.. wcnamn

Teialon 35 :IE 55 55

mdbamQIQredbamaLdk

www redhametdk

Rod Barm!

Rosenørns Allé 12

|634 Kabanhavn V

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Uledsa edeb rnb rsom ud an s unkt undta es foroverf rsel-o hens net til barnets tarvskalvære

et rimært hens nialle udlændin eaf relser dervedr rerb rn

Det fremgâr af lovudkastet, at der vil være personer, der kommer til Danmark for at søge asyl, som ikke

vil blive overført til et tredjeland. Under lovforslagets vurdering af forholdet til Danmarks internationale

forpligtelser fremgår det, at 'Barnets tarv [som] udgangspunkt ikke [vil] gå forud for Danmarks ret til at

regulere indvandringen'. Red Barnet ønsker i den sammenhæng at henlede regeringens opmærksomhed

på, at hensynet barnets tarv altid skal komme iførste række i alle foranstaltninger, der vedrører børn

(BRK. Art. 3). Vi ønsker i den sammenhæng at pege på FN's Børnekomites seneste anbefalinger til Dan-

mark: 'Komitéen opfordrer deltagerstaten til at sikre, at barnets tarv er et primært hensyn i alle beslut-

ninger og aftaler i udlændingesager' (CRC/C/DNK/C0/5; 2017; H (39) og (40)). Red Barnet anbefaler der-

for, at det præciseres i loven, at hensynet til barnets tarv vil være primært i beslutninger, der vedrører

eventuelle overførsler af børn - også for de børn, der har deres familier med sig.

Det fremgår videre af lovudkastet, at hvis et barn er 'efterladt uden sine forældre eller en anden primær

omsorgspersons beskyttelse i et fremmed land, har barnets tarv dog forrang i en eventuel konflikt mel-

lem barnets tarv og statens interesse i at kontrollere indvandringen'. Det fremgâr dog ikke præcist af

lovforslaget, at uledsagede børn dermed vil være undtaget for udsendelse til et tredjeland. Red Barnet

anbefaler derfor, at det præciseres, at uledsagede børn, grundet deres sårbarhed og behov for særlig

beskyttelse, som udgangspunkt altid vil være undtaget lovforslaget, medmindre det er i barnets tarv at

overføre til tredjeland.

Lovforslaget besvarer ikke spørgsmålene ovenfor om den konkrete varetagelse af børns rettigheder ved

processuelt ophold i tredjeland og ved efterfølgende ophold eller evt. udsendelse. Mange af svarerne

afhænger af beslutningen om, hvilken konkret model, Danmark vælger; den konkrete overenskomst

med tredjelande(t); h ' ke(t) tredjeland(e) Danmark evt. indgår overenskomst med; den konkrete ud

formning af monitoreringsmekanismen mv. Derfor er lovforslaget i sin nuværende form blot en fremstil

ling af en teoretisk mulighed, og Red Barnet ser sig derfor heller ikke i stand til at kommentere på den

konkrete børnerettighedsvaretagelse i en evt. udmøntning.

Red Barnet er dog dybt bekymret for sikringen af børns rettigheder i en evt. implementering af lovforsla

get: For det første viser erfaringerne med al tydelighed, at rettighedskrænkelser øges, når asylbehand

lingen og modtageforhold flyttes væk fra befolkningens bevågenhed. For det andet har mange tredje-

lande ikke tilstrækkeligt stærke regeringsstrukturer eller menneskerettighedsstandarder til at yde

tilstrækkelig beskyttelse eller hjælp. Red Barnet er også dybt bekymret for monitoreringsmekanismen

og for Danmarks muligheder for at tage ansvar og intervenere, hvis børns rettigheder krænkes under

opholdet i tredjelande eller ved evt. senere afslag på ophold.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, regulerer FN's Børnekonvention børns rettigheder

på alle samfundsomráder. Det gælder lige fra barnets ret t' tilstrækkelige beskyttelsestandarder, fri be

vægelighed, omsorg, udvikling, deltagelse, skolegang og undervisning, bolig, hjem, fritid, sundhed,

an.. wnnamn

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

beskyttelse mod overgreb og vold, ret til famr ie, værge, identitet etc. Red Barnet ønsker derfor at un-

derstrege, at eventuel overførsel til og beskyttelse i tredjelande ikke må betyde, at internationale stan-

darder sænkes, og garantier for børns rettigheder svækkes.

Ændret asylhándtering bør ikke være en del af udviklingspolitik

Som udvikling- og nødhjælpsorganisation ønsker Red Barnet slutteligt at understrege, at et "Retfærdigt

og Humanitært Asylsystem" inkl. etablering af modtagecentre ikke bør være en del af udviklingspolitisk-

strategi eller finansieres via udviklingsbistanden. Det har nemlig intet at gøre med at fremme menneske-

rettigheder eller en bæredygtig og fredelig udvikling for de mennesker, som bor og lever i verdens fat-

tige og skrøbelige lande, ligesom det heller ikke bidrager til målet om at reducere fattigdom -jf. lov om

internationalt udviklingssamarbejde af 2021

(https://www.retsinformation.dk/e|i/|ta/2012/555#:"':text 1.,og%20FN's%20k0nventioner

%20om%20menneskeretti heder).

Bistandens formål og integritet liggeri at skabe udvikling i partnerlande. Arbejdet med beskyttelse af

menneskeri migration og mod fordrivelse kan være en del af dette formål, men målet om at skabe 'ret-

færd' t og humant asylsystem', som det er formuleret, bygger ikke på partnerlandes behov men der-

imod på fra snævre danske interesser. Derfor bør det ikke sin nuværende form figurere som udviklings-

politisk mål eller finansieres via udviklingsbistanden.

Hvis det lykkes at indgå en aftale med tredjelande om oprettelse af modtagecentre, så má der desuden

stilles spørgsmål til, hvordan Danmark forventer at kunne kri ere evt. menneskerettighedsovertrædel-

ser i disse lande, og hvilke konsekvenser sådan en kritik vil kunne have på det danske system (asylbe-

handling, indkvartering og hhv. beskyttelse eller udsendelse) efterfølgende.

Red Barnet stiller sig gerne til rådighed iforhold til at uddybe kommentarerne til høringen. Kontakt poli-

tisk chefkonsulent Inger Backer Neufeld, [email protected], tlf. 3524 8539.

-Æ

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær

Venlig hilsen

an.. wousmn

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt( f@ m.dk)

Fra: hala Clante Bendixen (mc@bendixen nu)

Titel: Høringssvar. overførsel af asylansøgere tredjelande

Sendt: 02-03-2021 17:27

Bilag: Høringssvar asylbehandling i tredjelandpdf;

Vedlagt vores høringssvar fra Refugees Welcome.

Mcd venlig hilsen

Michala Clantc Bendixen

tlf. 50200069

cs Wclcomc

EESDK

r Danmark på Europakommissioncns inlcgrationshjcmmcsidc

WELCOME

zmmcnmmm

xmncnmmm oz ,...,,,_a.,..

Fonnnnd for Rcñlgc

Redaktør på REFUG

Landckoordlnnlor fo

xpmanñnjn: /

*ip'3llID3|D\\S3DñIUD1/

En z _Ea?.__.==\

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Grundtanken i lovforslaget

Forslaget er efter vores mening helt igennem usmageligt, inhumant og uansvarligt. 0g det kan få

voldsomme konsekvenserfor hele asylbegrebet på længere sigt. Det er også den mest radikale

ændring i dansk asylpolitik nogensinde. Derfor vil vi pâ det kraftigste advare imod at vedtage det.

Forslaget bygger på en ny form for kolonialisme, hvor Danmark handler med mennesker, og nægter at

tage ansvar globalt ved at betale fattigere lande for at tage sig af dem, der er uønskede af regeringen i

vores land. Det præsenteres som "retfærdigt og humant", men det vil tværtimod føre til mere lidelse,

mere magtanvendelse, flere menneskerettighedskrænkelser, færre mennesker vil opnå beskyttelse og

flere vil blive udokumenterede. Desuden vil det skade det internationale og europæiske samarbejde.

At dette forslag skulle forhindre druknede på Middelhavet er helt ulogisk, eftersom man ikke vil kunne

søge asyl direkte i centret i tredjelandet - men kun, hvis det lykkes at sætte fod på danskjord. Det vil

således ikke få én eneste flygtning til at opgive turen til Europa, men det vil tørre ansvaret af på de

andre europæiske lande i endnu højere grad end idag. Hvis man virkelig ønskede at begrænse antallet

af druknede, ville man genåbne adgang til at søge asyl på danske ambassader og lette adgangen til at

søge humanitært visum.

Påstanden om at det internationale asylsystem er brudt sammen, er en analyse, som hverken deles af

UNHCR eller forskere på området. Tværtimod er der brug for at udvide de eksisterende muligheder og

understøtte det internationale samarbejde, med gig hjælp i næromrâderne gggenbosættelse i rige,

sikre lande som Danmark. En fordelingsnøgle internti EU (som den, vi har for de danske kommuner)

ville være med til at øge kapaciteten og gøre modtagesystemet mere effektivt. Men Danmark har

konsekvent modarbejdet løsninger, og udelukkende haft fokus på afskrækkelse.

Idéen om at Danmark skal få kontrol med indvandring ved at indføre et hidtil uset regime af tvang og

fængsling, vil føre til det modsatte. Indvandring er uundgåelig, og der er tværtimod brug for bedre

adgang til at Iegalisere sig. Forslaget vil føre til et større antal udokumenterede, idet ingen frivilligt vil

registrere sig som asylansøger af frygt for at blive overført til tredjelandet. Et demokratisk samfund bør

sigte imod at flest muligt borgere er lovligt registeret, og at brugen af vold og magtanvendelse er

minimal. Dette forslag går i den modsatte retning.

Formålet med lovforslaget er at skræmme folk væk fra at vælge Danmark. 0g det vil sikkert lykkes i høj

grad. Ligesom "smykkeloven" og Lindholm skal forslaget nok komme på forsiden af alverdens aviser,

og vi har allerede ry som fremmedfjendsk. Men man overser, at de fleste, som søger om asy '

Danmark, i forvejen er havnet her ved et tilfælde, og mange blev fanget mod deres vilje på vej til

Sverige. Derfor vil en vis portion alligevel ende her, selvom de prøver at undgå det.

HØRINGSSVAR fra REFUGEES WELCOME:

Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling

og indkvartering i tredjelande

(høringsfr/'st 04.03.2021)

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Planen vil skade respekten for Danmarks internationale engagement og solidaritet. På længere sigt kan

det medvirke til at undergrave retten til asyl på verdensplan - heriblandt de lande, som modtager

rigtigt store mængder flygtninge, og ikke har vores ressourcer, som fx Pakistan, Libanon, Sudan,

Colombia. Kenya truede fx for nogle år siden med at lukke Dadaab-Iejren, som huser 200.000

somaliske flygtninge. Hvorfor skal de lande respektere retten til at søge asyl, når Danmark ikke gør

det? Det kan på sigt betyde et voldsomt øget pres på Europa.

Til ministerens indledende bemærkninger om antal af asylansøgere og udgifter til disse, vil vi hermed

anføre et par fakta med den modsatte konklusion: Antallet af asylansøgere i Danmark er det laveste i

28 år og udgør kun 1% af dem, der får opholdst' Iadelse. Anerkendelsesprocenten var rekordhøj (86%)

dengang der ankom større antal i 2015-16. Dødstallene på Middelhavet skyldes udelukkende, at

Danmark og EU har lukket ned for lovlige adgangsveje og skubber bådene tilbage til Libyen, og

redningsarbejdet er samtidig stoppet. Udgiften på 300.000 pr. person i udrejsecenter skyldes

kontrolforanstaltninger og bruges til at gøre folks liv så utåleligt som muligt, hvilket er et politisk valg

uden effekt. Opholdscentrene koster kun 130.000 pr. år, og de allerfleste flygtninge ville bare gerne

have etjob og klare sig selv. Det illustrerer netop, at kontrol og tvang ender med at være dyrere end

en human og liberal migrationspolitik.

Danmarks internationale forpligtelser

Hele grundtanken i lovforslaget er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser. Noget andet

er, om det er muligt at gennemføre det alligevel. Det kan desværre ikke afvises. Hvis Australien kan

komme af sted med deres asylbehandling på Nauru, og EU kan komme af sted med at sende

asylansøgere retur til Tyrkiet, hvorfra ulovlige push-backs bliver dokumenteret hele tiden, og USA

muligvis kan komme af sted med at betale Guatemala for at beholde dem, der passerer igennem - så

er de internationale forpligtelser åbenbart ikke så svære at komme udenom.

Hverken lovforslaget eller detjuridiske notat fra januar indeholder præciseringer af ansvar,

indkvarteringsforhold, beslutninger osv. hos det land, som Danmark vil indgå kontrakt med - og

hvilken form for kontrakt, traktat eller aftale, det vil være. Juridisk er det derfor svært at tage stilling

til, om det vil være lovligt eller ej.

Ethvert tredjeland vil udelukkende sige ja til kontrakten med Danmark for pengenes skyld. Landet vil

således give et skønmaleri af forholdene og sagsbehandlingen, som en monitoreringsordning ikke

nødvendigvis kan afsløre. Den danske regering vil også have en interesse iat fremvise projektet som

en succes, og vil derfor ikke være interesseret i at undersøge og rette op på uacceptabel behandling og

forkerte afgørelser.

Lovforslaget anfører, at Danmark har pligt til at undersøge reel adgang til syge menneskers behandling

og medi i tredjelandet inden overførsel. Men den samme vurdering fører hvert år til masser af

afslag på humanitært ophold i Danmark. Efter ministeriets vurdering er meget få sygdomme nemlig

alvorlige, og så godt som al medicin og behandling er tilgængelig, selv i lande som Afghanistan.

Desuden vil det være praktisk umuligt for syge ansøgere at få dokumenteret deres sygdom og

behandlingsbehov, eftersom deres ophold i Danmark vil b ' e meget kort og indsat i Ellebæk. Det er

således en tom garanti. Retten til at søge om humanitært ophold i Danmark vil ifølge forslaget helt

bortfalde for dem, der bl'ver overført.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Forslaget angiver, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelse for hvem, der skal

overføres, hvilket er en meget vag formulering. Vi har som rådgivere mange ârs erfaring med de

dispensationsregler, som er indsat under diverse paragraffer i Udlændingeloven. De administreres

efter politisk ønske ekstremt restrik ivt, og det er vanskeligt at klage over, eftersom det er en

skønsmæssig vurdering. Hensynet til Børnekonventionen fortolkes i forvejen meget snævert i forhold

til asylsøgende børn i Danmark. Det samme må man frygte vil være udgangspunktet for overførsler til

tredjeland.

Klagesager skal behandles på skriftligt grundlag i Flygtningenævnet, selvom der i disse sager vil være

ret til en beskikket advokat. "Derved sikres, at sager om overførsel behandles af et bredt sammensat,

sagkyndigt, uafhængigt organ af domstolslignende karakter". Dette er ikke korrekt, idet de kun tre

medlemmer ikke nødvendigvis har nogen viden om asylret eller nogen som helst viden om

hjemlandene, og ét af de tre medlemmer er en medarbejder hos en politisk valgt minister med en helt

specifik dagsorden. Samme ministerium, som i lovforslaget konsekvent nævner Flygtningenævnets

"uafhængighed".

Overførsel og detention

For at sikre overførslerne til tredjelandet, vil det betyde et nyt regime på danskjord med øget kontrol

og overvågning, dramatiske arrestationer, massiv brug af fængsling, og flere voldsomme,

tvangsmæssige deportationer. Det danske politi skal dermed udvide brugen af magtanvendelse i

ganske stor stil. Man må antage, at ansøgernes modstand mod overførsel til tredjeland vil være langt

stærkere end mod fx en Dublin-overførsel. Asylansøgere v' straks blive frihedsberøvet på grænsen og i

lufthavnen, og åbne asylcentre vil nærmest være en saga blot.

Lovforslagets tekst "politiet kan bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er væsentlig

risiko for at den pågældende udlænding forsvinder" kan enhver ansøger falde ind under. Det giver

politiet helt frie hænder til at sætte enhver udlænding, der ansøger om asyl, i fængsel. Desuden vil

Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kunne anmode politiet om at frihedsberøve en ansøger,

"såfremt det skønnes nødvendigt". Det vil sandsynligvis betyde, at alle vil blive frihedsberøvede.

Allerede idag ser vi, at man ivid udstrækning fængsler ansøgere uden først at have afprøvet, om

andre og mindre indgribende foranstaltninger har været tilstrækkelige.

Domstolsprøvningen af fængsling har allerede i mange år været et spil for galleriet. l praksis

opretholdes en fængsling, hvis politiet ønsker det, for sådan er loven formuleret. Meget få retsmøder

om forlængelse ender med en løsladelse, og kun i sager hvor en stædig advokat kæmper hårdt for sin

klient. Det gør de lokale, beskikkede forsvarere sjældent.

Det er sandsynligvis Ellebæk, som man påtænker at frihedsberøve ansøgere i. Vi vil gerne minde om, at

Europarâdets Torturkomité udtalte i deres rapport fra 2020, at stedet er uegnet til mennesker, og at

det var et af de værste fængsler, komitéen havde set i Europa. .lustitsministerens svar var 'det skal

ikke være et rart sted". Der er ikke sket forbedringer af betydning siden rapporten udkom.

Adgang til uvildig rådgivning og valg af advokat

Eftersom næsten alle ansøgere sandsynligvis vil blive frihedsberøvet frem til overførslen til

tredjelandet, vil adgangen til uvildigjuridisk rådgivning stort set forsvinde. Allerede idag er det umuligt

for fx Refugees Welcome at yde rådgivning til dem, der indsættes i Ellebæk, og selvom Dansk

Flygtningehjælp DRC har adgang til fængslet, er det i meget begrænset omfang, og uden tilstrækkelige

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

ressourcer. Ansøgerne vil have meget begrænsede muligheder for at opnå kontakt til danske borgere

eller organisationer.

Sagsbehandling

Ifølge lovforslaget skal kontrakten indgås med et land, der "faktisk respekterer

Flygtningekonventionen". Ud fra det foreliggende forslag er det umuligt at diskutere kvaliteten og

garantierne for at tredjelandet kan sagsbehandle omhyggeligt og korrekt. Spørgsmålene og

problematikkerne er uoverskuelige, og det er meget svært at forestille sig, at det kan gøres på en

forsvarlig måde.

Lad os blot minde om, at de fleste lande i Afrika (hvor mi isteren har sit fokus) slet ikke har en

egentlig,juridisk asylansøgningsprocedure, som vi har i Nordeuropa. Flygtninge vurderes gruppevis i

forhold til deres hjemland, og får lov at bo i en lejr eller et område, med begrænsede rettigheder i

forhold til lokalbefolkningen, og ofte holdt i live af nødhjælp fra de internationale samfund.

I øvrigt er der rigeligt med problemer med den sagsbehandling, som foregår i Danmark i dag. l vores

seneste rapport "velbegrundet Frygt" har vi gennemgået alle de punkter, hvor den danske

sagsbehandling er tendentiøs og alt for afhængig af tilfældigheder.

Indkvartering

Hvis man ser på eksisterende detentionscentre i afrikanske lande, vil det være svært at finde et, som er

i overensstemmelse med de europæiske menneskerettigheder. Selvom Ellebæk udsætter de indsatte

for umenneskelige betingelser på flere områder, må man forestille sig endnu værre forhold i et sådant

center. Når Danmark har problemer med at opretholde acceptable forhold på eget territorium, er det

ikke sandsynligt, at vi kan opnå deti et tredjeland langt herfra med generelt lavere

menneskerettighedsstandarder.

Lovforslaget indeholder en mulighed for monitorering, og at Flygtningenævnet kan indlede

undersøgelser af forholdene i centret, og sætte sagerne i bero imens. Vi har tidligere set sager sat i

bero i et helt år i forbindelse med Dublin-overførsler til Ungarn. Det er en urimelig ventetid, som vil

blive tilbragt i Ellebæk, og man må forvente at derjævnligt vil opstå kri k af forholdene i tredjelandet.

Asyl eller hjemrejse

Her afslører lovforslaget planens sande formål, nemlig ingen flygtninge til Danmark. Selv dem, der

anerkendes som flygtninge i tredjelandet vil nemlig ikke få ophold i Danmark, men i tredjelandet.

Regeringen har tilsyneladende fuldstændig overset, at Flygtningekonventionen ikke kun handler om at

yde beskyttelse mod refou/ement, men også indeholder en lang række standarder for adgang til

uddannelse, arbejde, fri bevægelighed, bolig, rejsedokumenter osv. Desuden vil en hel del flygtninge

ikke nødvendigvis være sikre i det pågældende tredjeland på samme måde, som de ville være i

Danmark. Det gælder fx LGBT+ personer og andre minoriteter. Et tredjeland kan ikke sikre en

flygtnings rettigheder, blot ved at få overført et beløb fra Danmark.

Hvis den pågældende fâr afslag, er det også tredjelandet, der har ansvar for at arrangere hjemrejsen.

Det mest sandsynlige er, at dette tredjeland bare vil slippe vedkommende fri og glemme ethvert

ansvar for hjemrejse. Dette vil skabe en ny flugtsituation og endnu flere udokumenterede mennesker

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

på rejse uden rettigheder, overladt til smuglernetværk og grænsebetjente. De selv samme mennesker

kan dukke op i Danmark igen en dag.

Næromrâder

Regeringen har konsekvent talt om "næromrâderne" som et meget bedre sted at være for

flygtningene: de slipper for den farlige rejse, de hører kulturelt bedre til dér, og man kan hjælpe mange

flere for de samme penge. For det første fjerner dette lovforslag ikke den farlige rejse, da man ikke kan

søge asyl i centret. For det andet ville det kræve lokale centre i alle konfliktomräder - Afrika er ikke

nærområde 'I Syrien, og Tyrkiet er ikke nærområde til Congo. For det tredje befinder 85% af alle

verdens fordrevne sig i udviklingslande, og de er allerede overbelastede. Endelig kan man ikke

sammenligne prisen på beskyttelse iforskellige regioner.

Med venlig hilsen

Refugees Welcome

Valhøjvej 12E,1. 2500 Valby

refugeeswelcomadk

[email protected]

ELCOME

xmncnmmm

xmmcnmmm UR

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

1'il: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Sekretær (sekrelaer.retspolitik@gmaiLcom)

Titel: Retspolitisk Forenings høringssvar - vedr. overførsel af asylsager til tredjelande - sagsnr. 2020-4627.

Sendt: 04-03-2021 16:00

Bilag: RPF Høringssvar - vedr. overførsel af asylsager mmÅLpdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Att. sagsnr. 2020-4627.

Hermed fremsendes Rctspolitisk Forenings høringssvar vedr. Høring over udkast til lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og

indkvartering i tredjelande).

Se venligst vcdhæñcde dokument.

Med venlig hilsen

Celina Justiva

Sekretær og bestyrelsesmedlem

Rctspolitisk Forening

=:=._.n$uc=_=rar

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Retspolitisk Forening kan ikke tilslutte sig forslaget.

lndledningsvist må det påpeges, at regeringens ønske om, at "et nyt asylsystem" skal bidrage til, at

langt færre flygtninge og migranter drukner i Middelhavet og udsættes for overgreb på

migrationsruteme, slet ikke varetages ved forslaget, idet asylansøgningen fortsat skal indgives i

Danmark. Således har de pågældende asylansøgerejo allerede foretaget rejsen.

Det skal bemærkes, at et sådant ønske derimod kunne opfyldes ved igen at tillade indgivelse af

asylansøgninger på danske repræsentationer, som eksempelvis et konsulat eller en ambassade.

Herved ville også menneskesmugleme blive arbejdsløse.

At lade tredjelande behandle og tage ansvar for den danske stats forpligtelser efter blandt andet

flygtningekonventionen kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og en sådan

delegation af konventionsforpligtelsen vil umiddelbart ikke fritage den danske stat for et ansvar. Det

skal i denne forbindelse erindres, at flygtningekonventionens artikel 33 (refoulementsforbuddet)

også vedrører den situation, hvor der udsendes til et tredjeland, der efterfølgende udsender en

asylansøger i strid med forbuddet. Således fremgar det af bestemmelsen, at:

"Ingen kontraherende stat må på nogensomhelst måde udvise eller afvise en flygtning

ved grænseme til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race,

religion, nationa ' et, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. "

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Vedr. Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Høringsbrev af 4. februar 202i - med svarfrist 4. mans 2021.

Svar fremsendt pr. mail til , og

- Att. sagsnr. 2020-4627.

zmamvoriäx ÆOZHZ-ZD

a.: 515m; an. 515...., _._:....___=..=,

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Henset til at en ikke uanseelig andel af de lande, der må formodes at være aktuelle i forhold til

"indgåelse af en overenskomst eller et tilsvarende arrangement", som det er formuleret i

lovforslaget, er asylproducerende lande, er risikoen for en overtrædelse af Danmarks intemationale

forpligtelser med en ordning som den foreslåede reel, og den danske stat vil være ude af stand til i

tilstrækkeligt omfang at hindre eller forebygge en krænkelse.

l øvrigt bør et nyt asylsystem i udgangspunktet udarbejdes og forankres internationalt, og en

ordning som den foreslåede bør inden en behandling i det danske folketing i muligt omfang

forelægges Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen samt UNCHR for at

sikre forslagets lovmæssighed.

>Bm:o maa:

wowênnwamånnää

wncnasmâ.. ma: A. ...Sam Noü

EE.: minim"

103:5..

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]). Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Kirsten Marie Kristensen ([email protected])

Titel: Høringssvar til forslag om asylsagsbehandling i 3. land_010321

Sendt: 03-03-2021 20:25

Bilag: Høringssvar til forslag om asylsagsbehandling i 3. land_010321.pdf;

Henned sender jeg på vegne af Røde Kors vores høringssvar til lovforslag til ændring af udlændingeloven til

indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande.

Mvh.

Kirsten Marie Kristensen

Politisk chef/ Souschef

Kommunikation & Fonaler

Røde Kors

+45 2396 9192

[email protected]

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsendte lovforslag til ændring af

udlændlngeloven til Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og

indkvartering I tredjelande.

Som et af de første lande, der underskrev Flygtnlngekonventionen af 1951, har Danmark en lang

tradition for at yde beskyttelse til dem, der søger International beskyttelse i Danmark. Det afgørende

er, at vi også fremover sikrer, at mennesker der søger beskyttelse i Danmark, får den beskyttelse, de

har brug for og ret til ifølge Flygtnlngekonventionen, uanset hvor denne beskyttelse måtte bllve givet.

Verdens fiygtningestrømme udgør grænseoverskridende udfordringer, som derfor også kun kan løses

gennem internationale samarbejder. Foruden overholdelsen af de internationale folkeretllge

konventioner hviler de Internationale samarbejder også på, at alle udviser solidaritet overfor verdens

flygtninge. Røde Kors skal derfor opfordrer til, at Danmark til fulde genoptager tidligere års niveau af

kvoteflygtninge samt at vi I endnu højere grad bidrager til at hjælpe flygtninge i de nærområder til

verdens brændpunkter, hvor langt størstedelen af verdens flygtninge beñnder sig både i de akutte

faser og på længere sigt ved at sikre, at de inkluderes og får adgang til basale services i de

værtssamfund, som de befinder sig I.

Forholdet til EU og øvrige internationale samarbejder

Røde Kors mener, at Danmark bør være en del af et fælles europæisk asylsystem. Det er vi Ikke, men

vi er til gengæld på meliemstatsiigt grundlag med I afgørende asyllnstrumenter som Dublin-systemet,

Eurodac-forordningen og udsendeisesdirektivet. I den kommende fiygtnlngepagt er der også åbnet

for, at Danmark trods vores forbehold kan være med I Dublin-systemets afløser mv. Røde Kors

mener, at det er afgørende, at vi fastholder vores medlemskabet af Dublin-systemet eller dettes

afløser. Vi finder ikke, at lovforslagets konsekvenser for Dublin og øvrige asyllnstrumenter! EU er

tilstrækkeligt belyst. Dette er særligt bekymrende I det en ny asylpagt er under udvikling, forhandling

og implementering.

På globalt plan har vi foruden de afgørende flygtninge- og statsløsekonventloner for nyligt også

tilsluttet os FN's Globale Flygtnlngepagt (Global Compact on Refugees). Forholdet til denne politiske

erklæring er ikke behandlet I lovforslaget. Røde Kors vil gerne opfordrer til, at dette også belyses

nærmere I den forestående behandling af lovforslaget.

HØRINGSSVAR

3. marts 2021

'I'll

Udlændinge og Integrationsmlnlsterlet

Sendt pr. mall tIl ;

Ang. sagsnr. 2020 4627.

cmäësauw ammâânenx :iâcsaax

Høringssvar tnl forslag om etablenng af modtagecentre u tredje lande

...n

.ancaâoamroarqr

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Overførelse af den enkelte asylansøger og undtagelser

Røde Kors noterer sig, at ministeriet har gjort sig grundige overvejelser om den enkelte asyiansøgers

retssikkerhed, herunder adgang til at fremføre argumenter imod overførsel, både skriftligt og

mundtligt overfor Udlændingestyrelsen, og med advokatbistået automatisk klage med opsættende

virkning til Flygtningenævnet, hvis Udlændlngestyrelsen træffer afgørelse om overførsel.

Uanset disse betragtninger har Røde Kors flere betænkeligheder ved den foreslåede model.

I det foreslåede er der anført flere mulige grunde til, at en asyiansøgerl Danmark kan være undtaget

for afgørelse om overførsel til tredjeland, og det foreslås, at ministeriet gives bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om, at grupper generelt kan undtages fra ordningen. Det fremhæves

særligt, at overførsel ikke skal ske, hvor det vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, særligt artikel B og artikel 3 I den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Røde Kors er naturligvis helt enig I, at der skal ydes beskyttelse mod overtrædelser af Danmarks

internationale forpligtelser, men er af den opfattelse, at proceduren for screening af den enkelte

asylansøger, der er kommet til Danmark, skal beskrives langt mere uddybende med henblik på at

sikre, at de særligt sårbare identificeres systematisk således, at det sikres, at de i praksis ikke bliver

overført til tredje land.

Ud over de individuelt vurderede undtagelser fra overførsel til asylsagsbehandling I tredjeland, der

følger af henvisningen til den Europæiske Menneskerettlghedskonvention, mener Røde Kors, at

torturoverlevere, stærkt traumatiserede og LGBT+-personer altid bør undtages fra overførsel. En

screenlngprocedure til identiñkation af særligt sårbare bør skrives ind I bemærkninger til loven,

således at der er en sikring af, at disse l praksis også undtages fra overførelse.

Derudover skal Røde Kors særligt opfordre til, at uiedsagede mindreårige undtages som en generel

regel. De udgør en særlig sårbar gruppe, der under flugten tIi Europa ofte har været udsat for

alvorlige overgreb og misbrug, og både Børnekonventionens bærende hensyn til barnets tarv og

konventionens artikel 37 bør føre til, at de ikke skal gennemgå en overførsel. Det fremgår ikke klart

af lovforslaget, om uiedsagede mindreårige er undtaget overførelse til tredje land. Røde Kors mener,

at dette bør skrives ind i lovteksten.

For så vidt angår personer med alvorlige helbredsproblemer, så ñnder vi det positivt, at ministeriet

har taget stilling til, at det utvivlsomt vil være i strid med EMRK artikel 3 at overføre personer, hvis

myndighederne vidste eller burde have vidst, at der ikke er nødvendig adgang til sundhedsbehandiing

i tredjelandet. Efter vores opfattelse er det Imidlertid nødvendigt at undtage flere fra overførsel af

helbredsmæssige grunde, også ud over det nuværende meget snævre anvendelsesområde for

humanitær opholdstilladelse.

Flygtningekonventionens beskyttelse

Det fremgår af forslaget, at regeringen i sin aftale med et tredje land om at overtage

asyisagsbehandlingen for Danmark vil lægge vægt på, at sagsbehandlingen sker

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt i et land, der både har tiltrådt og faktisk respekterer

Flygtningekonventionen.

I lovforslaget er der en kort gennemgang af forholdet til de mest relevante konventioner, hemnder

FN's Flygtnlngekonventlon. I gennemgangen lægges der særligt vægt på muligheden for at overholde

non-refoulement princippet, hvilket er et grundlæggende og vigtigt princip i konventionen. Foruden

princippet om non-refoulement Indeholder fiygtnlngekonventionen også beskyttelse af fiygtninges

civile og socioøkonomiske rettigheder, såsom retten til arbejde, uddannelse, bolig og fri

bevægelighed. Disse rettigheder behandles ikke i Iovudkastet, hvilket er bekymrende i forhold til at

sikre disse rettigheder for eventuelle fremtidige overførte asylansøgere i tredje lande. På samme

3. marts 2021 / Høringssvar

forslag om etablering af modtagecentre I tredje lande

xannxoünx

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

måde er det vigtigt, ai: aftalen indeholder en præcis og forpligtende beskrivelse af tredjeiandets

beføjelser I forhold til brug af frihedsberøvelse af overførte asylansøgere.

Dette stiller endnu større krav til et eventuelt tredjeland, og endnu større krav til formulering af

aftalen med tredjeiandet, for at Danmark kan leve op til sit ansvar. Det er Røde Kors' anbefaling, at

der ikke bør ske overførelse til et tredje land uden at disse rettigheder også eksplicit er sikret - hvis

ikke I dette lovforslag så i en kommende bindende aftale med et tredje land - se I øvrigt næste afsnit.

Aftalen bør være folkeretligt bindende

I forhold til selve aftalens karakter nævnes det I forslaget, at der sigtes efter at indgå en

”overenskomst eller et dertil svarende arrangement”. Røde Kors skal hertil påpege, at det er helt

afgørende, at aftalen med et tredje land bliver foikeretilgt bindende, da den ellers ikke kan garantere

den centrale beskyttelse af asylansøgere, der overføres. Dette bør skrives ind i Iovteksten.

I den foreslåede model overlader de danske myndigheder ansvaret for asylansøgernes sikkerhed og

rettigheder til det udvalgte tredjeiand, og den foreslåede monitoreringsmekanisme får dermed en helt

central rolle I samarbejdet mellem de danske myndigheder og tredjelandet. Monitoreringsorganets

ansvar, kompetencer og opgaver bør derfor beskrives Indgående I detaljer, ligesom klageadgangen

for de asylansøgere, der er blevet overført efter overenskomsten, skal beskrives. Lovforslagets

omtale af en monitoreringsmekanisme, uden at denne er beskrevet nærmere, gør det umuligt at

fastslå om den beskyttelse, som eventuelle overførte asylansøgere har ret til, under rimelige

antagelser kan gives. Med udgangspunkt i de erfaringer vi har fra andre lande, der har arbejdet med

lignende modeller (fx Australien), ved vi, forholdene i asylcentre i et tredje land har været meget

problematiske, og en vel beskrevet monitoreringsmekanlsme er et af de afgørende elementer for at

sikre Danmark og overførte asylansøgere mod uacceptable tilstande.

Venlig hilsen

(lacivx

Anders Ladekari

Generalsekretær

3. marts 2021 / Høringssvar tIl forslag am etablering af modtagecentre I tredje lande

xuamxoaax

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: U|M ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

cc: 'Jette M. Møller' ([email protected])

Fra: SOS Racisme Danmark (sosracisme.dk@gmai .com)

mel: joumaI_nummer_2020_hoeringssvar-SOS_Racisme_lov_om_aendring_af udlaendingeloven

Sendt: 04-03-2021 08:56

Bilag: Hoeringssvar_fra_SOS_Racisme_om_indkvarlering_af_asyIanoegere_i_andre_|ande.pdf;

Hoeringssvar_fra_SOS_Racisme_om_indkvanering_af_asylanoegere_I_andre_|ande.docx;

Til Udlændingeministerieti

Hermed høringssvar fra SOS Racisme om lovforslag vedrj. nr. 2020-4627.

Venlig hilsen,

For SOS Racisme,

Anne Nielsen, medlem af Landsrådet for SOS Racisme.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

.EOS Racisme

SOS Racisme

Nørre Alle' 7

2200 København N.

www.sosracisme.dk

København, d 4. marts 2021

Høringssvar fra SOS Racisme vedr. j.nr.: 2020-4627. Lov om ændring af udlændingeloven

(Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

att. ; ; ;

S05 Racisme takker for at have fået lovforslaget i høring.

Lovforslaget er dog formuleret så løst og ukonkret, så det ligner en prøveballon - og ikke et reelt lovforslag.

På den måde kan intet Folketingsmedlem vide, hvad det er han stemmerja eller nej till Det er fx uklart om

det er alle børn, der har et nært familiemedlem i Danmark, der vil blive undtaget fra overførsel til et

tredjeland uden for Europa, og hvordan man vil undgå at uledsagede børn misbruges seksuelt som i det

berygtede australske center i Nauru.

l SOS Racisme vil vi gerne skyde ballonen ned hurtigst rnuligtl Vi mener, at lovforslaget bør trækkes tilbage

straks, fordi:

- det overtræder Danmarks internationale forpligtelserl

- det saboterer Flygtningekonventionen og UNHCR's arbejde og hele det system, der gør det muligt

at flygte fra krig og forfølgelse og søge asyl i et andet land

- forudsætningen for lovforslaget er et af det nuværende Socialdemokratis mantraer er: at

"danskerne" - og hermed menes de hvide danskere ikke kan tåle flere flygtninge og flere fra såkaldt

ikke-"vestlige" lande, dvs. man vil gøre op med, at der kommer flere fra disse lande - og måske især

fra sådanne lande med muslimsk flertal i befolkningen ud fra en dogmatisk tro på at muslimer og

kristen/ateister ikke kan leve sammen i fred

- hele tankegangen bag går imod det logiske i, at verden bliver mindre

- forudsætningerne for lovforslaget er fuldstændig falske

- lovforslaget udstiller Danmark som et inhumant, nationalistisk og racistisk land

I forståelsespapiret ved regeringsforhandlingerne med støttepartierne hed det: "Det vil være en væsentlig

prioritet i en ny dansk regerings udenrigspolitik at søge international tilslutning til et fremtidigt og mere

humant asylsystem inden for gældende international ret".

I lovudkastet skriver regeringen:

”Derfor vil regeringen arbejde for et mere retfærdigt og humant asylsystem inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser".

0g derfor synes SOS Racisme, at regeringen i stedet for skal arbejde for et mere humant asylsystem, med

en bedre ansvarsfordeling mellem rige og fattigere lande. De fattigere lande har brug for at styrke egen

udvikling, mens flere rigere lande herunder Danmark kan imødese mangel på arbejdskraft inden for en

række fag, fx omsorgsfagene, hvor flere rige lande som Danmark mangler arbejdskraft inden for en række

:__.:®_.:3.Q_A ,_m.s._5:__, 5:, :svar

momqmamâwar

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

fag, især omsorgsfagene, istedet for at overskride rammerne for Danmarks internationale forpligtelser. En

sådan bedre ansvarsfordeling var også målet med Global Compact, som Danmark officielt er med i.

l lovforslaget henvises der ofte til garantier fra det land, som Danmark vil købe et værtskab hos for

asylansøgerne. Men eventuelle garantier fra et værtsland vil reelt ikke sikre en retslig beskyttelse af

asylansøgere eller sikre at de får en forsvarlig asylproces - som ikke er udspecificeret, eller at de kommer til

at leve i sikkerhed for deres liv jf. § 2 i EMRK, og ikke under umenneskelige forhold jf. § 3 i EMRK. Med det

aktue le forslag vil Danmark blive en nation på linje med fx Australien, der sender asylansøgere til lejre,

hvor vedkommende måske - måske ikke - overlever, og kan lide i rigtig mange år under overgreb, psykisk

sygdom, meningsløshed, isolation fra verden til vedkommende evt. begår selvmord.

Selv om et tænkt værtsland betalt af Danmark lover ikke at sende flygtningen tilbage til sit hjemland eller til

det land, flygtningen har statsborgerskab i eller er flygtet fra, kan de forhold han eller hun kommer til at

leve under udgøre refoulement. Reelt vil Danmark ikke kunne bestemme ret meget i en flygtningelejr i et

andet land, som ikke udgør danskjord, og reelt vil Danmark ikke kunne have megen indsigt i forholdene

dér.

l Australien tog det fra 2013 - 2019 før den sidste mindreårige var sendt til Australien eller USA fra Nauru,

selv om Australien hurtigt blev klar over de mange overgreb der fandt sted på Nauru, og noget lignende vil

ske i Danmark, da Danmark ikke vil ønske at fortælle, at det har begået fejl, og da Danmarks ønske netop er

at undgå asylansøgere i Danmark.

Der er lige nu over 80 millioner internt fordrevne og flygtninge som nu, og kun 1 % af anerkendte flygtninge

i FN-lejre genbosættes, hvilket er mindre end tidligere. Det skyldes at bl.a. lande som Danmark undslâr sig

for at tage imod dem i samme omfang, som de har gjort før. Over 90% af flygtninge bor i nabolande til det

land de er flygtet fra, eller i andre fattigere lande.

Ifølge UNHCR's højkommissær Filippo Grande er "eksternalisering":

- ulovligt efter international ret

- et angreb på selve retten til at søge asyl iet andet land

- De rige landes bestræbelser på at få asylprocessen til at foregå i et andet land, kan få solidariteten

med flygtninge i fattige nabolande til at vakle. Her må man huske på, at i nogle af de fattigere lande

fx. Jordan og Libanon udgør flygtninge en væsentlig stor procentdel af den fastboende befolkning, i

Libanon er syriske flygtninge fx en dominerende del af befolkningen i nogle områder.

Danmark er åbenbart blevet inspireret af Australiens flygtningepolitik til at lave noget, der er lige så

umenneskeligt som Naurul, Papua Ny Guinea, Manus og Christmas Island. Måske var det udover Nauru

også en tidligere socialdemokratisk integrationsministers idé om at overføre kriminelle asylansøgere til en

"øde ø", der fik en renæssance, der fik afsæt i socialdemokraters og andres forskrækkelse over at der korn

21.300 asylansøgere til Danmark i 2015 - omend tallet var faldet til 600i 2020. Og dette samtidig med

statsministerens ønske om at fremstå konkurrencedygtigt med DF og Nye Borgerlige som et barsk og

nationalistisk anti-flygtninge parti, hvor der også er fokus på at tage opholdstilladelsen fra flygtninge og

effektivisere udsendelser, også til lande i krig, hvor det konstant frarådes af UNHCR, som mener det udgør

refolulement.

Lovforslaget handler om, at Danmark reelt vil nægte at tage imod spontane flygtninge fremover, og det

synes at være en del af Socialdemokratiets større plan om, at "antallet betyder noget" - dvs. at "de hvide

' Se database over traumatiske begivenheder i detentionscentret på Nauru i de første to âr fra 2013 - oktober 2015 The guardian

https l/wwwxheguardlan com/australia news/ng Interactive/Zolö/auylo/the nauru files the-lives-of-asylum-seekers-in

detention detailed n a unique database interact ve

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

danskere" ikke kan tolerere flere udlændinge - og især ikke hvis de kommer fra et land, hvor flertallet er

muslimer, altså en blanding af fremmedfrygt og frygt for muslimer!

Initiativet er formâlsløst, man kan måske endda sige latterligt og ude af proportioner, fordi den andel, som

flygtninge har udgjort ide seneste âr af alle udlændinge, der harfáet opholdstilladelse i Danmark, var 3,5%

i 2017, 2% i2019 og 1% i 2020.

Den fordom, som SOS Racisme har oplevet hos flere folketingspolitikere: at muslimer ikke kan leve fredeligt

sammen med kristne og ateister i et samfund som Danmark, er formentlig i virkeligheden årsagen til

lovforslaget. 0g den fordom forsøger flere folketingsmedlemmer at sprede mest muligt ved at udbrede

fordomme om, at muslimer er dovne, gammeldags, kvindeundertrykkende, voldelige, kriminelle, ugidelige,

vil konflikte med kristne, vil leve afsondret fra "hvide danskere", og vil ikke Danmarkl

Disse fordomme er også drivkræfterne bag den etniske udrensning vi ser - omend kun som en begyndelse

p.t.: med inddragelse af opholdstilladelser for syrere, som ikke kan sendes tilbage med tvang, og før der er

fred i landet. 0g med udvisningsdom i tillæg til snart enhver form for lovovertrædelse, der kan give

fængselsstraf, og helst også betinget fængselsstraf, eller som er relateret til Corona eller vanvidsbilisme,

eller som drejer sig om brud på opholdspligten på et udrejsecenter for ikke at omsorgssvigte eget barn. 0g

med repatrieringssamtaler til alle ikke-vestlige statsborgere, der ikke har haft arbejde i en længere periode.

0g med øget pres for hjemrejse til lande med borgerkrig, og benægtelse af de faktiske forhold i disse lande,

samt udvist ligegyldighed over for UNHCR's statusrapporter over sikkerhedssituationen i Afghanistan,

Somalia, Syrien og Irak.

På detjødiske museum i Berlin findes en planche, om jøders udvandring til en række lande. Om Danmark

står der (egen oversættelse): "Efter 1934 er ophold i Danmark kun muligt i 3 måneder uden visum. Mindst

50 kr. nødvendigt. Fra oktober 1938: Afvisning ved grænser og konsulater. Fra 1940: Internering og

udlevering af flygtninge. (Tysk) venlig politik restriktiv mod jøder".

Mange jøder, der ikke kunne komme til Danmark, blev således tilbage i Tyskland, hvor de allerfleste døde.

Redningen af over 7.000 jøder fra Danmark til Sverige i oktober 1943, blev dog Danmarks stolthed efter 2.

verdenskrig. Denne dåd løftede Danmarks anseelse efter krigen og var formentlig medvirkende til, at

Danmark var blandt de 11 første lande, der underskrev Flygtningekonventionen d. 28. juli 1951, og at

Danmark som det første land ratificerede den d. 4. december 1952.

Nu lader det til at regeringen ønsker at gøre Danmark til det første land i Norden til at sabotere

Flygtningekonventionen og tømme den for retten til at søge asyl i Danmarkl Danmark vil ifølge lovforslaget

reelt fralægge sig ansvaret for de mennesker, der kommer til Danmark som spontane asylansøgere, hvad

enten Danmark har været deres endelige mål eller kun har været tænkt som gennemgangsland til et andet

land.

Det er dog ikke alene Socialdemokratiet, der har haft disse tvivlsomme hensigter, også Dansk Folkeparti

fremsatte det som et ønske/krav ved finanslovsaftalen i 2018, som mundede ud i paradigmeskiftelovene og

lange fængselsstraffe for de udviste, nâr de brød meldepligt, opholdspligt og underretningspligt. Ifølge DF's

topforhandler fandt den daværende udlændingeministers jurister dog, at et udlændingecenter i

"næromrâderne" elleri Grønland ville overtræde international lov, og paradigmeskiftelovene inkluderede

"kun" en øde ø, på Lindholm. I stedet for ñk DF en tillægsgave, som bestod af lange fængselsstraffe, "straffe

dersiger sparto" for overtrædelse af indrejseforbud for udlændinge, samt til folk på tålt ophold og

udlændinge dømt til udvisning efter afsoning. Dommene gjaldt overtrædelser af meldepligt, opholdspligt og

underretningspligt pä udrejsecentrene, og rammer nu også afviste asylansøgere i lejrene efter få

overtrædelser. Disse 10-15 doblede straffe mod mulige forsømmelser af meningsløse pligter er med til at

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

mindske forskellen mellem Kærshovedgård, Sjælsmark og Avnstrup og egentlige straffelejre eller kz-lejrel

Straffene og de meningsløse pligter der opløser familieliv med børn, medfører psykisk sygdom, selvskade

og selvmordsforsøg. En stor del af beboerne i dem er formentlig idømt uden grund, da hverken det

elektroniske SALTO-system eller efterforskningen af forsømmelser er pålidelige. Frihedsberøvelse,

opholdspligt i udrejsecentre og de øvrige såkaldt "motiverende foranstaltninger" har vist sig ikke at virke på

at få folk til at udrejse frivilligt. Alligevel opretholdes og forværres "motiverende foranstaltninger" igennem

to årtier, for at nogle politikere kan tiltrække fremmedfjendtlige stemmer ved at vise foragt og

ligegyldighed over for asylansøgernes og de øvriges menneskelige Iidelserl

I Danmark harvi allerede umenneskelige forhold i Ellebæk, det har vi bl.a. Europarådets anti-torturkomités

rapport som dokumentation forl Udover renovering af bygningerne og ekstra renholdelse af fælles

opholdsarealer, under Corona- nedlukningen i foråret, er der ikke sket større forbedringer trods den

omfattende kritik. Det var ikke lykkedes at få samme komité til Kærshovedgård, Sjælsmark og Avnstru p,

men for Kærshovedgårds vedkommende er en rapport fra den danske Helsinkikomité fra et besøg i 2017

meget kritisk over for forholdene! Forholdene er både i udrejsecentre og i Ellebæk forværret under covid-

19 pandemien, hvor regeringen har nægtet at løslade de indsatte i Ellebæk og ophæve opholds-

underretnings- og meldepligten for dem på udrejsecentrene - også for dem med familie og børn, som de

kunne have boet sammen med.

Udover de Fort Europa-bestræbelser, der foregår via Frontex for at holde asylansøgere ude af EU, som

medfører mange druknede i Middelhavet, og den EU-støtte til Libyen og til overvågning og forstærkning af

EUs ydre grænser og af flygtninge i Afrika, som Danmark betaler til, har Danmark især siden 2015 forsøgt at

undgå at få spontane asylansøgere til landet, og få afviste asylansøgere ud ved hjælp af:

Bøder til transportører til luft, til lands og til havs, ved transport til Danmark uden gyldig rejsehjemmel

Strenge straffe til menneskesmuglere

Lukning af danske ambassader og nedlukning af muligheden for at søge asyl fra en dansk ambassade

Annoncekampagner: Flygt ikke til Danmark - især i 2015-2016

Teltlejre til asylansøgere, også i frostvejr

3 års ventetid på familiesammenføring for krigsflygtninge

Kontanthjælp under et beregnet Ievegrundlag

Midlertidige opholdstilladelser på 1-2 år, hvorefter folk indkaldes til interview mhp. ophævelse af asyl

Dalende anerkendelsesprocenter af flygtninge i Flygtningenævnet

Underkendelse af betydning af flygtningenes egen integrationsindsats i Danmark

Underkendelse af ris' ' iflygtningenes hjemlande

Tilskyndelse til repatriering ijobcentrene og nu ved Hjemrejsestyrelsen

Flytninger af asylansøgere i takt med lukning af lejre

Indsættelse af uledsagede børn og unge i voksenlejre

Fratagelse af smykker

Nedskæring af alle slags udgifter pr. asylansøger

Så hårde udlændingestraffe som muligt

stramninger af ethvert område, der har med udlændinge at gøre

'lidlige grænselukninger i foråret 2020

Oprettelse af en hjemrejsestyrelse

Kobling af bistand til krav om modtagelse af afviste asylansøgere og andre statsborgere

Frihedsberøvelse af afviste eller personer der skal Dublin-overføres, også i de situationer, hvor det er

direkte ulovligt efter EMRK, fx under Corona-nedlukningerne.

En offentlig retorik i Folketinget, i medierne og på Facebook, hvor mange politikere viser deres foragt for

flygtninge, muslimer og andre udlændinge og altid omtaler integration i Danmark som mislykket, og som

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

om, at den manglende integration skyldes, at udlændinge ikke vil Danmark, og kun kommer hertil for at

snylte på velfærdsstaten, og som efter politikernes mening ikke kan integreres, hvis de er muslimer

Den egentlige årsag til, at der bliver ved med at komme spontane asylansøgere til Danmark på trods af

regeringens udviste uvenlighed mod flygtninge, er det stigende antal flygtninge og fordrevne i hele verden.

Desuden har det betydning, at en del af flygtningelejrene i tredjelande ikke har tilstrækkelig støtte fra det

internationale samfund til at ernære de flygtninge, der ikke kan klare sig selv.

Også Danmarks deltagelse i mange forskellige krige har bidraget til flygtningeproblemer, Danmark har

efterladt tolke iAfghanistan og andre lande, som siden selv har måttet flygte. Afghanistan- og Irak-krigene

var med til at styrke al-Qaeda-bevægelsen og dannelsen af Islamisk Stat. Danmark har indtaget en aggressiv

militær politik og deltaget i flere aktioner, der ikke skete på opfordring fra FN, fx Irak-krigen, som var et

direkte brud på FN-pagten, og nu krigsindsatsen iSahel i Burkina Faso, Niger og Mali, som formentlig får

flere til at slutte sig til IS, skønt hensigten var den modsatte.

Såvel Socialdemokratiet som flere borgerlige partier, ja selv DF, har før 2015 - ofte sagt, at hvis antallet af

spontane asylansøgere gik ned, kunne Danmark i stedet tage imod flere FN-flygtninge. Men det er netop

ikke sketl Tværtimod har vi kun modtaget 31 personer (af kvoten for 2019) siden de sidste 85

kvoteflygtninge fra FN (af kvoten for 2015) ankom i 2016. De 200 kvoteflygtninge som skulle være

modtaget i 2020 er endnu ikke kommet pga. Covid-19. Danmark har heller aldrig hartaget imod de 1.000

asylansøgere fra Sydeuropa, som Lars Løkke Rasmussen tidligere havde lovet EU, ligesom regeringen har

nægtet at modtage flygtningebørn fra den nedbrændte Maria-lejr i Grækenland - på trods af, at flere

danske kommuner ønsker at modtage uledsagede flygtningebørn derfra, og til trods for at de nye lejre er

lige så meningsløse som den tid Igere lejr.

Det, som er formålet med det fremsatte lovforslag, er ikke at skåne asylansøgere og migranter fra

druknedøden eller fra at blive udnyttet af menneskesmuglere. De skal jo stadigvæk til Danmark for at få

"chancen" for at blive sendt til Afrika og søge asyl- så logikken mangler i allerhøjeste gradl

Vil man give flygtningene en bedre chance for at overleve på deres rejse til Danmark, kan det gøres meget

bedre og mere simpelt: ved at droppe lovgivningen om transportøransvar ved indrejse med fly, skib og tog i

Danmark, og ved at ophæve EUs ydre grænsekontrol med hegn og soldater og push-backs til

Nordafrikanske farvande, og ved at give tilladelse til landing af personer i Danmark, som et skib har reddet i

Middelhavet. Desuden kunne Danmark genindføre adgangen til at søge asyl fra danske og nordiske

ambassader, eller give humanitære visa til asylansøgere. For er der en legal og sikker vej til at søge asyl vil

folk selvfølgelig hellere bruge den, end at risikere livet i Sahara, iet Iibysk fængsel, i Middelhavet, eller ved

den græske eller kroatiske grænse.

I Verdenserklæringen om menneskerettigheder, som Danmark skrev under på i 1948, står i Artikel 14.

1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

Flygtningekonventionens vigtigste principper er:

1. En flygtning har ret til at søge asyl i et andet land.

2. En flygtning må ikke sendes tilbage til et land, hvor han/hun risikerer forfølgelse (non-refoulement).

3. En flygtning skal behandles på lige fod med landets indbyggere.

l øjeblikket overtræder vi pkt. 2 og 3, men så vidt vi er orienteret: hvis nogen kommer til eller over den

danske grænse, fâr de stadigvæk lov til at søge asyl i Danmarkl

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Vi har endnu ikke udryddelseslejre eller deciderede torturcentrel Vores opfattelse er dog, at det, som

regeringen vil oprette i Afrika eller evt. en anden fattigere verdensdel end Europa, er noget som kan

sammenlignes med: Et dansk Nauru. De retsgarantier, der nævnes i Iovudkastet, er sølle eller reelt

fraværende! Der kan iværksættes frihedsberøvelse mhp. overførelse til et dansk "Nauru". Selv om enkelte

asylansøgere kan undtages, hvis de ikke kan få den nødvendige medicin i landet eller anden nødvendig

behandling, eller er livsfarligt syge, vil de allerfleste asylansøgere formentlig blive tvangsoverført uden

asylbehandling, og normalt kun efter en skriftlig afgørelse om overførelsen fra Flygtningenævnet.

Australiens lejr for asylansøgere på Nauru er kendt for: selvmord, selvskade, og at de allerfleste beboere i

lejren er svært mentalt Iidende. De sidste børn, der var blevet udnyttet seksuelt eller på anden måde

skadet, blev dog - efter at skandalen havde rullet siden 2013 - overført til Australien eller USA i 2019, men

der var sket mange skader indenl Det har dog ikke fået Danmark til at undtage børn eller børnefamilier i

det fremsatte lovforslag.

I Nauru har Australien reelt et ansvar for mishandlingen af flygtningene, selv om den er foregået i Nauru. Vi

harjo ikke et konkret land at forholde os til mht. hvor Danmark vil lave sit "Nauru". Danmark vi ikke tage et

ansvar for disse mennesker. Danmark har reelt ikke magt i det land vi udsender dem til, og politikerne vil

vaske deres hænder, selv om Danmark reelt vil overføre personer til en slags fangelejr uden for Europa.

Selvfølgelig kan Danmark sende en delegation dertil nu og da, men reelt er det eneste, de vil kunne gøre,

hvis de finder forholdene slemme: at lukke lejren og flyve asylansøgerne tilbage til Danmark, og vores gæt

er at de vil nægte det i samme omfang som australske politikere har nægtet at ændre deres anti-

flygtningepolitik, skønt resten af verden og FN harfordømt den!

Det er lidt svært at forholde sig til mange af de juridiske aspekter i forslaget pga. det tynde og tågede

juridiske notat på UIMs hjemmeside, der blev offentliggjort samtidig med at lovforslaget blev sendt i

høring, og pga. at der ikke fremgår nærmere beskrivelse af forholdene i en flygtningelejr i et tredjeland

uden for Europa, og pga. regeringen i lovforslaget ikke har âbenbaret hvilken af de to modeller i "notatet"

man vil følge. Udover refouIement-bestemmelsen forholder notatet sig ikke til Flygtningekonventionen,

hvor man har unddraget sig den økonomiske og sociale del i Flygtningekonventionen, og kun helt

overfladisk nævnt artikel 5. Man sammenligner med Dublin-overførsler, men det her erjo noget andet,

fordi tredjelandet ikke er med i Dublin. Man har udeladt spørgsmålet om ikke-diskrimination i den

økonomiske og sociale del af EMRK og "på lige fod" l Flygtningekonventionen.

Vi finder ikke det karte juridiske notat, der ligger på Udlændingeministeriets hjemmeside udtømmende eller

overbevisende om, at overførelse til et sådant center vil være lovligt efter international ret. Når det er en ret

at flygte fra et andet land og søge asyl, og en flygtning efter § 1 a kan søge asy/i et andet land og få det

med gunstige betingelser for asyl, må det også være en pligt for det andet land at tilstå flygtningen denne

rettighed til asyl, hvis flygtningen er flygtning, dvs. falder ind under § 1 a.

Vi kan ikke se, at det kan være tilladt for den danske stat at frihedsberøve asylansøgeren mhp. overførsel til

"Dansk Nauru”, jf. F/ygtningekonventionen artikel 31. Men detser ud sam om Flygtningekanventianen ikke

tillægges megen vægt i det juridiske notat - måske fordi UNHCR ikke har mulighed for at sanktionere

Danmark.

Fra tidligere vurderinger ved Finanslovsaftalen i 2018 under den forrige regering ved vi, at regeringens

jurister dengang mente, at en sådan lejr ville overtræde international lov og derfor ikke kunne etableres. Vi

frygter at jurister med etikken og sandheden i behold er blevet udeladt fra at deltage i processen omkring

det korte notat, eller har undslået sig for at deltage i den. Vi tror ikke, at regeringen reelt har international

ret på sin side i denne sag. Og her er vi enige med FN's højkommissær for flygtninge i flere af hans senere

udtalelser:

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

UNHCR's holdning til eksternalisering:

UNHCR's Højkommissær for Flygtninge har tidligere efter et besøg i Danmark i Z018 advaret Danmark mod

eksternalisering' (egen oversættelse):

" Eksternalisering kan skabe præcedens for at flere af de fattige lande uden for Europa. Aktuelt bor

over 90% af de 80 millionerfordrevne internt fordrevne og flygtninge uden for Europa, og

eksternaliseringsbestræbelserne kan få solidariteten med flygtninge i nabolandene til at vakle".

I en tale* af 5. oktober 2020 på Eksekutivkommitteens (Excoms) møde 5.- 9. november 2020 sagde Filippo

Grande: (egen oversættelse):

"Løsningen kan ke være at lukke døren. Vi kan ikke tillade, at fremmedfjendtlige reaktioner - som

kun har til formål at skabe en overfladisk konsensus og tiltrække vælgerstemmer - udformer

svarene på udfordringer, der er komplekse, men håndterbare.

De farlige tænkemâder som spirer frem i verdens rigeste lande - om at eksternalisere processen og

muligheden far asyl til uden for et lands grænser, overtræder international ret, sætter livet i fare for

de mest sårbare, og udgør præcedenser, der truer asy/systemet globalt."

I afslutningstalen* på Excoms møde 9. oktober 2020: (egen oversættelse):

"Byrde- og ansvarsfordeling kan heller ikke være begrænset til, at der er nogle lande, der modtager

flygtninge, og andre, der kun betaler. Jeg var derfor meget opmuntret af en række landes

meddelelser om flere genbosættelser og supplerende adgangsveje, der giver flygtninge en vital

livline og som demonstrerer en klar støtte til større værtslande.

Og stadigvæk er det ikke og bliver ikke en erstatning for staternes internationale retlige

forpligtelser til at tillade asylansøgninger pâ deres område. .leg gentager UNHCR's og min

personlige faste modstand mod nogle politikeres eksternaliseringsforslag. De er ikke kun istrid med

lovgivningen, men de kommer heller ikke med nogen praktiske løsninger på de problemer, der

tvinger folk til at flygte, og de strider imod opfordringen til en større ansvarsdeling. Med samme

formål tilskynder jeg også staterne til at følge opfordringen fra medindkalderne til dette møde og

skifte fokus og investere iforebyggelse og konfliktløsning, frem for at forsøge at styre, hvor de

fordrevne tager hen".

1 Recent proposals to externallze the asylum process, with the alm of shiftlng responsih ty away from Europe's borders and

l ting access to asylum for those arrivlng in Europe. run counter to these global efforts and must be avoided. 'We need solldarity

and cooperatlon, not responsr ity-shlftlng. Nine out of ten forclbly displaced people are not in Europe, but In their own countries

or neighbouring ones," Grandl added. "When Europe close its doors the compassion and so darity of those countrie is bound to

falter. '

3 " But the solution cannot be to close the door. We cannot allow xenophobic reactions, only meant to draw fac consensus and

electoral votes, to shape responses to challenges that are complex, but manageable The dangerous lines of t rnking emerging in

some of the world's richest countries - “externalising" asylum beyond a country's borders - violate International law, put the lives of

the most vulnerable rn jeopardy and constitute precedents which threaten asylum globally".

4 I was therefore heartened hy a number of countries' announcements in line with their GRF pledges - of increases to

resettlement and camplementary pathwavs which provide a vital lifeline to refugees and are a clear demonstration of support to

major host countries.

And yet this Is not, nor can it be, a replacement to states' Interna na egal obligations to allow claims of asylum on th territory.

I relterate UNHCR's and my personal firm oppo on to the externa sation proposals of some politiclans, which are not only

contrarv to the law, but offer no practical solu ns to the problems that force people to flee and run contrarv to the call for greater

responsib ty sharing.

To thIs end, I also encourage states to heed the call of the Forum co-convenors and shift the emphasls from trying to manage

displacement to instead Investing In prevention and resolution of conilicts

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Udover at lovforslaget er uetisk og udansk, har regeringen - og de politikere, der deler dens opfattelse,

endnu et problem: Generelt bliver flere i den danske befolkning meget gamle, og omsorgsarbejde på

plejehjem og i hjemmeplejen varetages i stort omfang af personer med udenlandsk oprindelse eller deres

efterkommere, men det er stadigvæk svært at skaffe elever og uddannet personale nok. Det fremsatte

lovforslag vil yderligere svække Danmark på omsorgsomrâdet.

Konklusion:

SOS Racisme kan kun opfordre regeringen til at trække lovforslaget tilbage!

0g hvis det ikke sker: at de øvrige partier vil stemme imod lovforslaget, og respektere

Flygtningekonventionen og EMRK.

0g til at gentænke i dybden, om fjendtlighed mod flygtninge, udlændinge og muslimer skal blive ved med at

være et politisk prioriteret emne for at række de stemmer, der skifter mellem Socialdemokratiet og

Dansk Folkepartil Hvis politikerne stopper med konstant at omtale udlændinge, flygtninge og asylansøgere

og religiøse og etniske mindretal negativt, og ser på, hvad de reelt betyder for det danske samfund, og

gennemfører en antiracistisk handleplan, som så mange lande anbefalede os i 2016 ved sidste UPR-

bedømmelse af Danmarks overholdelse af menneskerettighederne, vil racismen i Danmark også svækkesl

Var det ikke bedre, at man i denne tid med Corona og global opvarmning og krige og massefordrivelser

vendte tilbage til et Danmark som et land, der respekterede internationale konventioner og som havde ry

for at være humanitært -fremfor at plagiere australske tiltag mod flygtninge?

At Danmark gik ind i fredsprocesser frem for i tvivlsomme militære operationer i lande, vi intet kendskab

har til? 0g hvor resultatet blev endnu flere flygtninge og fordrevne! 0g var det ikke bedre, at man forsøgte

at samarbejde med UNHCR fremfor at sabotere Flygtningekonventionenl

Vi opfordrer alle Folketingets partier til at forkaste forslaget, det er en skamplet på Danmark, og er ikke

Danmark værdigtl

Med venlig hilsen,

for SOS Racisme

Anne Nielsen,

Medlem af Landsrådet

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til: UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]). Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Arzemina Bijedic ([email protected])

Titel: Høringssvar - Rådet for Etniske Minoriteter

Sendt: 01-03-2021 10.42

Bilag: Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mu ghedhed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande).pdfç

Rådet for Etniske Minoriteter fremsender hermed høringssvar, hvoraf det fremgâr, at rådet ikke har bemærkninger.

Der henvises til sagsnr. 2020 4627.

Med venlig hilscn

Arzemina Bijedic

Praktikant

Sekrclnnnlcl for Råd I for lni ku: Minonlclcr

Tlf 45 2 M23 54

E-mnil

Styrelsen tor International Rekruttering og Integration

RÅDET FOR ETNISKE MINOHITETER

å. z z??

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven

(Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande).

J:... 2 1.5;...

Radct for Etmskc hlmontctcr har mgcn bemrcrknmger nl det udsendte

Med \ cnllg hxlscn

Sekrelnrialel for Rådet for Etniske Minoriteter

nrljncnbsm. \ e; 3

\ all))

Hnhmn El Abnssi

Forkx mdc for Rndct for Etniske Mmontctcr

llQRlNGh VAR

Dam: l. marts 2021

Knmur: Sckrcmrinrut

Sagsbuh ' AH!

30m.. mon mqzöxm åzomimamm

'I'd Udlmndmge og Intcgrnuonsmmnstcnct

7.2.2.” 4.1. I m.. co

in..

AS.: $52 unik?

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Fra:

Katrine B. B. Eriksen ([email protected]), UIM ([email protected]), Depheny Frost ([email protected]), Trine Hvidtfeldt

([email protected]), Alex Elisiussen (AEL@domsto|.dk). Anni Højmark ([email protected]), Betina Heidmann

([email protected]). Bodil Ruberg ([email protected]). Chri ian Lundblad ([email protected]), Christian

Schou ([email protected]), Elisabet Michelsen ([email protected]). Henning Larsen ([email protected]), Henrik

Agersnap ([email protected]), Henrik Engell Rhod ([email protected]). Henrik Johnsen ([email protected]),

Jørgen Lougart ([email protected]). Karen Thegen ([email protected]). Laila Nitschke (lanit@domsto|.dk),

Malene Urup ([email protected]), Margit Østergaard Laub ([email protected]), Marie Louise Klenow

([email protected]). Martin Møller-Heuer (MARH@domsto|.dk), Niels Otto Jensen ([email protected]), Steen

Friis Nielsen ([email protected]). Susanne Skotte Wied (W|[email protected]), Søren Axelsen

([email protected]), Sørup Hansen (SSHA@domsto|.dk). Trine Poulsen (T [email protected]). Vagn Kastbjerg

(VAKA@domsto|.dk), Domstolsstyrelsen (post@domstolsstyrelsendk). Helle Benung

([email protected])

Malene Welin ([email protected])

Titel: Høringssvar - J.nr. 2020-4627 - Ønsker ikke at udtale sig

Sendt: 08-02-2021 15:21

Bilag: Scannet dokument 210208 15_10_41.pdf;

ed venlig hilsen

alene Welin

ntormldmægtig

benhavns Byret

ministrationsafdclingen

mhuset, Nytorv 25

50 København K.

H +45 9968 7000

D +45 9968 7015

@ [email protected]

wwwkøbcnhavnsbyretdk

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Ved en mail ai 4. februar 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even-

tuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse

af mulighed for overførelse af asylansøgninger til asylsagsbehandling og indkvartering i tredje-

lande).

Jeg skal i den anledning på vegne af byretspræsidenleme oplyse. at byretteme ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til J.nr. 2020-4627.

Præsidenten

Domhusel. Nytorv 25

1450 Købcnhavn K.

Tlf. 99 68 70 IS

CVR 2l 65 95 09

ndminislmlioniáhh

lur. 909920213

Den 9. februar 2021

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sendt pr. mail til: ,

[email protected]

xaumzzåsw min.

5:29:53? anê 55.20 om

.sma <ms=o .Emma

maa: 020W?

Q0520: .

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM (uim@u' .dk), Depheny Frost ([email protected]) Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Lars Lichtenstein ([email protected])

Monica Velling Pedersen ([email protected])

Høring om udkast t'| lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere

til asylsagsbehandli g og indkvartering i tredjelande)

Sendt: 01-03-2021 11:14

Bilag: Høringssvanpdf;

dka dlændingcl0yen

Hermed fremsendes Udlændingenævnets svar til høring om udkast til lovforslag om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og

indkvartering i tredjelande)

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets j. nr. 2020-4627.

Med venlig hilsen

Monica Valling Pedersen

-Fuldmæglg Tel fo nr +4 1 7

I UDLÆNDINGENÆVNET I

Udlændmgenævnel sekrelar l

Adelgade 11 13 - 1304 Københav K

Telefon +45 6198 3810- E man

-n

- 'I udln@udln,dk

Her kan du læse om. hvordan mm/slenel bEfVEIHd/EI'PETSOIIDDIVSIHHQGI

Process/ng ol your personal dala

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

steriet

' [email protected]

Sngsnr.: 21/041872

Dato l. mans 20Zl

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 4. februar 2021 anmodet blandt andet

Udlændingenævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling

og indkvartering i tredjelande).

Der henvises til Udlændinge og lntegrationsministerietsj. nr. 20204627.

Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte.

Michael Kistrup

Udlændinge- og Integrationsmim

Sendt pr. e-mail til [email protected],

og [email protected]

' Adelgade l3 1304 København K Telefon 6198 3800 [email protected] www udln.dk

_cutmzñzzmmzm<zma_

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Nfl

UIM ([email protected]), Depheny Frost (def@uim dk), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Cc: Henrik M Nordentoft ([email protected])

Fra: UNHCR Regional Representation for Northern Europe ([email protected])

Titel: UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Alien Act

Sendt: 04-03-2021 13 07

Bilag: 13 UNHCR RNB letter 4 March 2021- UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish

Alien Act.docx pdf; UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Aliens Act- ñnal

4Mar2021 pdf,

Dear Sir/Madam.

Please find attached letter of 4 March from UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries to

the Ministry together with UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Alien Act.

With thanks and kind regards.

UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries

Sveavägen 166, Floor 15, 113 46, Stockholm, Sweden

Office: + 46 (0)1O 101 28 O0

nhcr.org/neu Facebook

'i HCR

'the UN Ramme Au ncy

HCR, the UN Reft

ngee Agency: 70 years protecting people forced to

:om

aâåm..

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Notre/Our code: l3/RNB/202l

RE: UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Alien Act

[Forslag til Lov om ændring al' udlændingeloven (Indførelse al' mulighed for

overførsel af asylansøgere til nsylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande”

Sagsnr. 2020 - 4627

The UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries hereby submits its observations

on the law proposal referred to above.

We remain at your disposal for any clariñcations required.

UNHCR

arv United Nations High Com

Hau| Cummissarial des Nal |S UHIES pour les relugiás

UNHCR Raprasenlatlon far the Nordic and Baltic countries

Sveavägen 166. 15"' fl Tel +46 101 012 800

11346 Stockholm - Sweden Email swesl@unhcr org

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Denmark

Insaw Z. 202.325

wmunnmmzzzän

<o=a 53.2.0.«,

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Alien

Act (Introduction of the possibility to transfer asylum-seekers for adjudication

of asylum claims and accommodation in third countries)

[Forslag til Lov om ændring al' udlændingeloven (Indførelse al' mulighed for overførsel

Full Proposal (in Danish) htt s:/ rodstora ehoerin s

al' asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)]

Introduction

The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR") Representation for the

Nordic and Baltic Countries ("RNB") appreciates the invitation by the Government of

Denmark to provide observations on the “Proposal for law on changes to the Aliens Act

(Introduction of the possibility to transfer asylum-seekers for adjudication of asylum

claims and accommodation in third countries)" (Forslag til Lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) - hereañer the “Proposal".'

UNHCR has a direct interest in law proposals related to asylum, as the agency entrusted

by the UN General Assembly with the mandate to provide international protection to

refugees and, together with Govemments, seek pennanent solutions to the problems of

refugees.: Paragraph 8 of UNHCR's Statute confers responsibility on UNHCR for

supervising international conventions for the protection of refugees,3 whereas the l95l

Convention relating to the Status of Refugees 4 and its l967 Protocol (hereafter

collectively referred to as “l95l Convention") oblige State Parties to cooperate with

UNHCR in the exercise of its mandate, in particular facilitating UNHCR's duty of

supervising the application of the provisions ofthe l95l Convention (Article 35 of the

l95l Convention and Article ll of the l967 Protocol). This has also been reflected in

European Union (“EU") law, including by way of reference to the l95l Convention in

Article 78(1) ofthe Treaty on the Functioning ofthe EU. The UN General Assembly has

also entrusted UNHCR with a global mandate to provide protection to stateless persons

world-wide and for preventing and reducing statelessness.

.bIob.c0re.windows.net/dt355289-a0t2-4f89-ab20-

c7B80b25be6d/Lovfors|a %20ROHA. df.

UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees l4

December I950, A/RES/428(V) htt sz//wwwxefworltior docid 3ae6b3628.html (“the Statute")

lbid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international

conventions for the protection of refugees. The wording is open and flexible and does not restrict the scope

of applicability of the UNHCR's supervisory function to one or other specific international refugee

convention. UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee

protection, UNHCR's supervisory responsib ty. October 2002

htt :/www.refworld.or docid/4fe405et1html, pp.7 X.

UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July l95l, United Nations Treaty

Series, No. 2545, vol. 189 htt :/www.unhcr.or refworld docid 3be0lb964 html. According to Article 35 (l)

of the l95l Convention, UNHCR has the “duty of supervising the application of the provisions of the

Convention".

UN General Assembly Resolution A/RES50/ 152, 9 February 1996

lm ://www.unhcr.o

refworld/docid/3b00t3ld24.html, reiterated in subsequent resolutions, inclu ing

A/RES/6I/l37 of25 January 2007 htt ://www.unhcr.or refworld docid 45fa902d2.htm| A/RES 62 124 of

24 January 2008 htt ://www.unhcr.or refworld/docid 47b2fa642.htm|, and A/RES63 148 of 27 January

2009 htt ://www.unhcr.or refworld/docid/49896l9e2.htm|.

“Æë ængumfgâæäâg

.Fu HM 23H« Gå. ve: .2 55.2

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

II.

The ansfer of asylum-seekers to third

count 5 Transfers will take place to third

count or an arrangement for this purpose

that D ntries".7 Denmark will not afford

protec ing in case the asylum-seeker is

recogn through a process conducted in the

third c the third country, which will also

be resp s following a negative decision as

outcom

ln UNH etail and elaborate on the proposed

arrangem the compliance with Denmark's

intemati nd other intemational and regional

human r whether a full end-to-end process

with all r ntemational obligations, including

when im

UNHCR ress, or leaves subject to further

regulation would be implemented in practice,

including: p p g rd countries are going to guarantee

that Denmark, as well as the third countries, will adhere to obligations under international

law, in practice; 2) what adequate reception cond ions, asylum procedures, legal status,

rights and services and durable solutions will be accessible in the third country; 3) what

categories of asylum-seekers will be exempted from transfer; 4) how the transfers will be,

concretely and in practice, sequenced with the procedure under the Dublin system and 5)

what effective remedies will be available for individuals affected by transfer in case they

need to challenge conduct by Danish authorities prior to, during or after transfer, as well

as conduct by the authorities in the third country. ln UNHCR's view, such fundamental

aspects cannot be left to be regulated in agreements, which may not be subject to

parliamentary review.

For reasons set out below (in Sections Ill and lV), UNHCR, as the organization with the

global mandate for the intemational protection of refugees, strongly urges Denmark to

refrain from establishing laws and practices that would minimize and shiñ its asylum and

protection obligations to third countries. Such measures are contrary to the foundational

principles and spirit of the international and European system for the protection of

refugees. UNHCR considers that the Proposal, when implemented in practice, could lead

UNHCR

United Nlliml High Cuvmhüonu lur Beluga«

3. UNHCR's observations are structured as follows: Section ll sets out observations on the

scope of the Proposal, Section lll sets out general observations on the extemalization of

intemational protection, Section lV sets out specific observations on the Proposal and

Section V sets out briefconclusions.

Observations on the Scope of the Proposal

Proposal seeks to create a legal basis for the tr

ries for asylum processing and accommodation.

ries for “asylum processing under an agreement

enmark has concluded with one or several cou

tion to applicants who are transferred, includ

ized as being in need ofintemational protection

ountry. Protection should instead be provided by

onsible for the return of rejected asylum-seeker

e ofthe process in the third country.”

CR”s view, the Proposal does not sufñciently d

ents to enable an infonned assessment on

onal obligations under the l95l Convention a

ights instruments and EU law. lt is doubtful

equirements spelled out would be in line with i

plemented in practice.

is concemed that the Proposal does not add

, relevant details on how the proposed model

l)h0w the ros ective arran ements with thi

The Proposal refers to aliens claiming to fall under Article 7 of the Danish Aliens Act. UNHCR understands

this to include any asylum-seeker or refugee, irrespective of whether they would be considered as Convention

refugees or other beneñciary of intemational protection.

Proposal, pp. 6, 33-35. Proposed paragraph 29 of the Danish Aliens Act.

Proposal, p. 5.

å.. 9365... un zåa Ea S. .a 5...?

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

($13

III.

UNHCR

United nu om High cminbsium u mm«

'KL

to asylum-seekers being transferred to countries where access to international protection

is not guaranteed, or where they risk facing serious harm.

li' States were to consider cooperative arrangements of this type, these should be

undenaken with the aim of strengthening, rather than limiting, access to protection for

those in need of it Such arrangements would aim at enhancing the sharing, rather than

Shifting, ofresponsibilities. They would need to be undertaken in full partnership between

all States concerned, with respect for sovereignty and ensuring that protection is enhanced,

rather than placed under additional strain. Such arrangements must not, however, as they

in practice often do, shiñ, minimize or avoid responsibilities.

General observations on the externalization of international protection

International solidarity and sharing of responsibilities

Denmark was among the core group of States that drafted the l95l Convention and among

the first to ratify the l95l Convention. At the time, Denmark and other States recognized

the need for intemational cooperation and that “the grant of asylum may place unduly

heavy burdens on certain countries ...".9 What was true in l95l is even more true in the

present times the international system for protection of refugees depends on strong

international cooperation.

ln response to the magnitude and scope of global displacement, UN Member States,

including Denmark, came together and adopted the New York Declaration for Refugees

and Migrants in September 20l6, which reaffirmed States' commitment to fulfil a shared

responsibility to address large movements of refugees and migrants in a humane, sensitive,

compassionate and people-centred manner, through international cooperation, recognizing

varying capacities and levels of resources to respond to these movements. 'O The focus on

strengthened burden and responsibility-sharing in the context of forced displacement is

also at the center of the Global Compact on Refugees, affirmed in December 20l 8.'

With nearly 80 million forcibly displaced people in the world, States need to act, within

and beyond their borders, to share responsibility and to refrain from measures that risk

undermining the intemational protection system. Developing regions are hosting 85 per

cent of' the world's refugees, with the least developed countries providing asylum for one-

third of' the global total. Only a very small fraction of the displaced population may

eventually move to Europe. 'l ln light of these global perspectives and the current

historically low number of asylum-seekers in Denmark, 'J UNHCR finds the

Govemmenfs vision of “zero asylum-seekers” in the country inconsistent with global

solidarity and responsibility sharing.”

l95l Convention, Preambular para. 4.

See further at htt s://www.unhcr.or new- ork-declaration-for-refu ees-and-mi rants.htm|.

Global Compact on Refugees Digital Platfonn litt s: Iobalcom actrefu ees.or .

UNHCR, Global Trends, Forced Displacement in 2019, htt s: www.unher.or

Mid-Year Trends 2020, htt s://www.unhcr.or statistics unhcrstats 5fc504d44 mid- ear-trends-2020.htmI.

See also, UNHCR recommendations to Denmark on strengthening refugee protection in Denmark, Europe

and globally, January 2021, htt 5:/ www.unher.or neuw -conten u loads/sites IS 202! OI UNHCR-

Recommendations-to-Denmark-on-stren thenin -refu ee- rotection-in-Denmark-Euro e-and- Ioball -

.lanua -202l. df'.

According to official figures, I547 asylum applications were made in Denmark in 2020, see further

htt sz//n idanmark.dk/da/Tal-0 -statistikSeneste-tal- "uC3°uA5-udI%C3°uA6ndin eomHuCPoASdet

See, for instance,

°1°"“5"“I\W'I“U'v”"1°lEI\J(›SLILUäulnpunlpuyqpuxmulI ud/psdnq

uoâiáåuazzenpvsuuøuñasaiu

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

äâllâ)

I2.

UNHCR

United mmm man Gmmlmunu iorihlugcu

Access to asylum needs to be provided by all States as a core international obligation and

an important demonstration of international solidarity and responsib'lity-sharing. ln light

of the high displacement figures globally, there is exigency for States to work together

through regional and global responses to address the important challenges posed by forced

displacement in a predi table and equitable manner. Unilateral, national steps that do not

share but shift responsibilities to countries and regions already hosting the vast majority

of forcibly displaced people runs counter to international cooperation and solidarity. ln

Europe specifically, the Pact on Migration and Asylum as proposed by the European

Commission in September 2020 provides a real opportunity for EU Member States to

work together and to seize the opportunity provided by the proposed Pact to strengthen

collective approaches to addressing forced displacement challenges in line with the |95l

Convention.'

UNHCR is concerned that the proposed Danish system may lead to an erosion of the

international protection system which has withstood the test of time for the past 70 years

and for which there is a collective responsibility to safeguard, especially among all

signatories of the |95l Convention. lf other States would consider introducing similar

approaches as is now proposed by Denmark, asylum and protection would become

increasingly unavailable and refugees would end up in limbo situations. Furthermore,

should States neighbouring refugees' countries of origin that currently host the largest

numbers of refugees stop assuming their current generous share of the global

responsibility for refugee protection, the system that is essential to protect m' 'ons of

women, men and children refugees may collapse. This would inevitably result in increased

unregulated and uncontrolled movements of people in search of protection, including

towards Europe.

“Externalization" of asylum obligations

l4.

l5.

Over recent years, some States have adopted practices that might be consistent with the

letter of the |95l Convention, but that are inconsistent with the intention and spirit of the

Convention. States have engaged in practices that directly or indirectly prevent asylum-

seekers and refugees from reaching a particular country or region, and from being able to

claim or enjoy protection there. For example, some States have attempted to shift their

responsibilities to “transit countries' through bilateral agreements for the involuntary

transfer of asylum-seekers to a third State, the use of so-called “safe havens' or “transit

processing centres', or *offshore' asylum processing. Such measures typically involve

shiñing responsibility for identifying or meeting international protection needs to another

State or leaving such needs unmet. Such State practices can be described as

“extemalization” of international protection responsibilities.

UNHCR considers that the Danish proposal to transfer asylum-seekers to third countries

for processing asylum applications and accommodation is an example of such

extemalization practices.” UNHCR does not support extemalization, as such practices,

that shift burdens, avoid responsibility, and frustrate access to international protection, are

EC, Migration and Asylum Package: New Pact on Migration and Asylum, 23 September 2020

lntemationnl agreements and other instruments as well as ExCom conclusions and UNHCR guidance provide

overarching principles relevant to considering the validity of "extemalisation” practices.

US UEOZ-Jäqlllön OS-fz-PJIL UpH-SHIDUHIDVJP

-lllll|HIV-pllü-llugllllö!llI-IJULI-näll-öBPiñlld-lllll]\Sl3-['IllI3-U\)§)U.|ñ!III/MIOQIIICH]l]Ild/LUK!!'U13'l!d0.lna'32I//ZSdlll|

. .Ghåaouvrsäçsuêsmöri

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Statement by Ms. Gillian Tnggs, Assistant High Commissioner for Protection, to the 71th session of the

Executive Committee of the High Commissioner's Programme, 7 October 2020,

UN General Assembly, niversal Declaration of Human Rights, IO December 1948, 217 A (111),

; UNHCR, Guidance Note on bilateral and/or multilateral

transfer arrangements of asylum-seelters, May 2013 wwwxefworld or docid51afl32794.html (“UNHCR

Transfer note"); UNHCR, Legal Considerations on State Responsibilities for Persons Seeking International

Protection in Transit Areas or "lntemational" Zones at Airports, 17 January

2019, www.ref\vorld.or docid 5c4730a44.html (“UNHCR Transit Areas Considerations"), para. 3

UNHCR, Note on Diplomatic Assurances and lnternational Refugee Protection, August

2006, www.ref\Nor|d.or docid 44dc8l I64.html, para. 38.

UNHCR intervention before the Court of Final Appeal of the Hong Kong Special Administrative Region in

the case between C, KMF, BF (Applicants) and Director of Immigration, Secretary for Security

(Respondents), 31 January 2013, Civil Appeals Nos. 18, 19 & 20 of 20H

htt www.refworld.or docid 510a74ce2.html.

M.S.S. v. Belgium and Greece, Application no. 30696 09, Council of Europe: European Court of Human

Rights, 21 January 20H htt s. www.refwor1d.or cases ECHR4d39bc7f1html; UNHCR intervention

before the European Court of Human Rights in the case of M.S.S. v. Belgium and Greece, June 2010

htt s: www.refworld.or docid 4c19e7512.html; Hirsi Jamaa and Others v. Italy, Application no. 27765 09,

Council of Europe' European Court of Human Rights, 23 February 2012

htt s: www.ref\vorld.or cases ECHR 4f4507942.htm|; UNHCR intervention before the European Court of

Human Rights in the case of Hirsi and Others v. ltaly, 22 June 2011, Application no. 2776509

htt s:/www.refwor|d.or docid 4e0356d42.html.

UNHCR, ExCom Conclusion No. 82 (XLVlll) 1997, para. (d) (iii), Conclusion No. 81 (XLVlll) 1997, para.

(h) (A AC.96 895, para. 18); Conclusion No. 82 (XLVlll) 1997 para.(d)( ) (AAC.96/895, para.19);

Conclusion No 85 (XLIX), 1998, para. (q) (A AC.96 91 I, para. 21.3). See also, Regina v. Immigration

Ofñcer at Prague Airport and another (Respondents) ex parte European Roma Rights Centre and others

(Appellants), [2004] UKHL 55, [2005] 2 AC l at para. 26

(Qåálç)

UNHCR

Uniml Nnllom nm connmissioner lav mmm

inconsistent with global solidarity and responsibility sharing, regularly undermines the

rights of asylum-seekers and refugees and thus violate intemational obligations of States.

16. As UNHCR has seen in several contexts, extemalization often results in the forced transfer

of people to other countries with inadequate protection safeguards and resources.

Externalization can lead to indeñnite “ware-housing” of asylum-seekers in isolated places

where they are “out of sight and out of mind', exposing them to danger and chain

refoulement. '7 Extemalization may also de-humanize asylum-seekers and label people in

need of international protection as unwanted.

Legal obligation to ensure international protection in good faith

l7. As reflected in international law and reiterated in a number of UNHCR positions, the

primary responsibility for identifying and assessing international protection needs,

ensuring appropriate reception conditions and procedural standards during status

determination, and providing intemational protection, rests with the State in which an

asylum-seeker arrives and seeks that protection (or, where relevant, the State whose

jurisdiction that person engages). '8 States have a duty to make independent inquiries as to

the need for intemational protection of persons seeking asylum,” a duty recognized by a

wide range of national and regional Courts? and provide asylum-seekers access to fair

and efficient asylum procedures." The foundations of intemational refugee law, such as

the principle of non-refoulement, the right to seek asylum, a fair and efficient asylum

procedure for the assessment of asylum claims, access to rights and services and durable

solutions are non-negotiable.

[uulrnç | Lgqçalzg/pg30p/ñJ|7'p[.InW.\\]a.l'.\\A\A\//tsdlll|

[umrqlu-ungnnanun -Jâllogssglllllluñ

-qngq-unzlslssu cnngJx-lnlvl“gn-suI-uualuauus M4953” g,s1ua1ua1u1sa1p/ulLupummunlglln',\\.\\ n//zsuluq

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

1322(19)

UNHCR

Urlllod Nation: Him! Countdow- lul Rahman

18. UNHCR recognizes that States may make arrangements with each other to ensure

international protection, so long as these arrangements are consistent with the

“widest possible exercise of fundamental rights and freedoms" of refugees - as set out in

the 1951 Convention.” As per established international treaty law, States must fulfil their

obligations under international refugee and human rights law in good Faith.” They should

make every effort to ensure that any measures taken to manage displacement, migration

or mixed movements, whether unilaterally or in Cooperation with other States, are rights-

based and protection sensitive, in a way that reflects international standards and

obligations towards people arriving at their borders and in their territory, both in law and

practice.

lf States were to consider cooperative arrangements of this type, these should be

undertaken with the aim of strengthening, rather than limiting, access to protection for

those in need of it. Such arrangements would aim at enhancing the sharing, rather than

Shifting, ofresponsibilities. They would need to be undertaken in full partnership between

all States concemed, with respect for sovereignty and ensuring that protection is enhanced,

rather than placed under additional strain. Such arrangements must not, however, as they

in practice often do, shift, minimize or avoid responsibilities. Although the transfer of

asylum-seekers to third countries may be Iawful where the requisite standards and

procedural and substantive safeguards are fully guaranteed, the challenges will lie in the

implementation of the proposed system.

Third country arrangements and standards

20. Where States conclude transfer agreements, the transferring State bears responsibility for

ensuring that these protection obligations are clearly assumed by the receiving State in law

and met in practice, for all asylum-seekers and refugees without any discrimination, prior

to entering into sharing arrangements and effecting any transfer. l f this cannot be

guaranteed, the transferring State may bear responsibility under international law for any

violations of the rights of individuals in the State to which a transfer has taken place. An

inter-State transfer of asylum-seekers is best govemed by a fonnal, legally binding and

public agreement which sets out the responsibilities of each State involved, along with the

rights and duties of the asylum-seekers affected.

Regular monitoring of conditions in the receiving State is necessary to continuously meet

the obligations of the transferring State. These obligations are not likely to be met where

transfers are to remote places where the legal or administrative regimes or conditions make

monitoring or access difficult in practice.

ln all cases involving the transfer of an asylum-seeker to a third country, certain stringent

standards must, as a precondition, be guaranteed in law and met in practice. These include:

admission to the receiving State; appropriate reception arrangements and protection

against threats to physical safety or freedom; protection against refoulement; access to fair

and efficient asylum procedures, or to a previously afforded protective status; legal right

to remain during the asylum procedure, and an appropriate legal status if found to be in

33 1951 Convention, Preambular pam. 2

3” UN, 1 iennu Convention an the Law of Treaties, 23 May 1969, United Nations, Treaty Series, v01. I 155, p.

331 1m s: www.refworld.or docid 3ae6b3al0.htm1, Preamble, Articles 26, 31, 46, 69.

å.. ooâansi. u? z... 08 :im .si .E sei.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

agua; UNHCR

United Nathan! Nigh Cuwnlnluntr I Hil

need of intemational protection; and standards of treatment commensurate with the l95l

Convention and intemational human rights law. 4

23 ln this regard, UNHCR would also like to recall that the l95l Convention, in addition to

criteria for determining who is a refugee and the principle of non-refoulement, enshrines

a number of other important rights to be afforded to asylum-seekers and refugees including

but not limited to, access to courts, public relief (health care), employment, education,

social security and freedom of movement. Furthermore, Article 34 of the l95l Convention

calls on States to facilitate the integration of refugees.

24. ln UNHCR's view, whether standards of treatment commensurate with the 195 l

Convention and international human rights law are available in the receiving State cannot

be answered without looking at the full range of the third country's international legal

obligations, its domestic Iaws and the actual implementation in practice of these laws. To

ensure access to protection is effective and enduring, being a State party to the l95l

Convention and basic human rights instruments without any limitations is a critical

indieatonz Access to human rights standards and standards of treatment commensurate

with the l95l Convention and human rights law may only be effectively and durably

guaranteed when the State is obliged to provide such access under intemational treaty law,

has adopted national laws to implement the relevant treaties and can rely on actual practice

indicating consistent compliance by the State with its international legal obligations.”

IV. Specific Observations

25. Further to the above general observations, the following sets out UNHCR's main areas of

concem with regard to specific aspects of the Danish proposal seen from the perspective

of the international, European and domestic dimension. As noted above, the Proposal lacks

sufficient information, detail and elaboration on several important aspects, notably on the

standards of reception, protection and durable solutions that refugees will enjoy. This does

not allow for a conclusion on whether the Proposal is compliant with international refugee

and human rights law.

26. International dimension: Undefined third country arrangements create risks of

violations af international law

o UNHCR considers insufficient the assertion that transfers will only take place if in

accordance with Denmark's international obligations. Although the transfer of asylum-

seekers to third countries may be lawful where the requisite standards and procedural and

substantive safeguards are fully guaranteed as elaborated in above general observations,

the challenges will lie in the implementation of the proposed system. ln UNHCR's

experience, proposals such as the Danish example, in practice, tend to result in violations

' UNHCR, Legal considerations regarding access to protection and a connection between the refugee and the

third country in the context of return or transfer to safe third countries, April

20l8 htt s: /www.refwor|d.or doeid 5acb33ad4.htm| (“UNHCR Safe Third Country Considerations").

UNHCR's Executive Committee has developed numerous conclusions on the status and rights of asylum-

seekers and refugees, see further, UNHCR, A Thematic Compilation of Executive Committee Conclusions

(7th Edition), .lune 2014 htt s: www.refworld.or docid/5698cl224.html.

UNHCR, Summary Conclusions on the Concept of "Effective Protection" in the Context of Secondary

Movements of Refugees and Asylum-Seekers (Lisbon Expert Roundtable, 9-10 December 2002), Febmary

2003 htt s: www.refworld.o docid 3fe998le4.html, para. l5(e).

UNHCR, Safe Third Country Considerations, para. IO.

å.. 033g. uR za R5 :tå ve... .om 3.8....

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

(Q2133)

UNHCR

United N-Illuu High Corrunhsianor lav Hmm«

of refugee and human rights law, including two core principles, the right to seek and enjoy

asylum and the absolute prohibition on refoulement.

UNHCR is concerned, in further contrast to principles of solidarity, that the Proposal lacks

infonnation about a back-stop provi ion or mechanism that would deal with situations of

pressure or overburdening ofthe thi d State. lt is unclear what would happen ifthe third

State suddenly no longer can provide effective protection and Denmark's obligation in

that case to “take back" those transferred, suspend future transfers and accept the

responsibility to process the applications in the nonnal procedure on the merits in

Denmark.

UNHCR recalls that such flawed arrangements could lead to Iitigation before national,

regional and international bodies, which can present significant reputational risk for

Denmark. Such Iitigation processes have the potential to be Iengthy, costly and damaging

for a country's reputation, exposing weaknesses in the transfer arrangement and process

where this fails to ensure all requisite safeguards are in place and implemented in practice,

noting the concerns about access to effective remedy flagged in paragraph 6 above.

27. European dimension: The alignment with the Dublin Regulation is nuclear

UNHCR considers that the Proposal does not clarify whether asylum-seekers who arrive

in Denmark via another State applying the Dublin Regulation 33 will be processed

according to the Dublin rules, or directly transferred to a third country under the Proposal.

UNHCR is concerned that the sequence of procedures and the applicable safeguards at all

steps are not set out. For example, it is not clear whether an applicant with a family

member in another Dublin State will be transferred to that country or a third state with

which Denmark has concluded an agreement.”

UNHCR funher notes with concem the difference in character between the proposed

Danish system and the Dublin system. While the latter is based on principles of

responsibility sharing and solidarity among participating States, the Danish proposal is a

stand-alone unilateral initiative that is inconsistent with global solidarity and

responsibility sharing.

28. Domestic dimension: AsyIum-seekers lack access to procedures in Denmark and

effective opportunity to rebut the presumptiøn of access to protection

UNHCR is concerned that the proposed system whereby Denmark will seek to avoid the

substantive processing of asylum claims, unless it would be in breach of international

obligations, is not in line with the fundamental right to seek and enjoy asylum as enshrined

EU: Council ofthe European Union, Council Regulation (EC) No 343 2003 of I 8 February 2003 establishing

the c ' eria and mechanisms for detennining the Member State responsible for examining an asylum

application Iodged in one ofthe Member States by a t ' d-country national, 18 February 2003, OJ L. 50 l-

50 IO; 25.2.2003, (EC)No 343 2003 htt s: www.refworld.or docid 3e5cflc24.html, Article 3(3).

UNHCR comments on the European Commission proposal for a Regulation of the European Parliament and

of the Council establishing the crite and mechanisms for determining the member state responsible for

examining an application for international protection lodged in one of the Member States by a third-country

national or a stateless person (recast) - COM (2016) 270, 22 December 2016

htt s: www.refworld.0r docid 585cdb094.html, pp. [3-14.

å.. 091.35. S« :saa :af v0.28 a.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Q2363)

UNHCR

United Nation! High Curmhsiuev lor Milan!

in Article l4 of the Universal Declaration of Human Rights and as inherent in the proper

functioning of the l95l Convention?

UNHCR is also concemed that individuals who apply for asylum in Denmark will not be

registered as asylum-seekers and that it is unclear what rights and services they will be

entitled to as this is nonnally associated with their status as registered asylum-seekers. As

UNHCR understands, applicants will consequently also be barred from obtaining any kind

of residence permit in Denmark, including on humanitarian grounds.”

UNHCR is also concemed that admissibility considerations may take precedence over

considerations linked to family reunion and the best interests ofchildren, in particular that

unaccompanied or separated children applying for asylum may not be able to have their

request for protection considered in Denmark.

To UNHCR, the lack of any fixed maximum time for detention in the Proposal is of serious

concem.” lndefinite detention for immigration purposes is arbitrary under intemational

refugee and human rights law.” To guard against arbitrariness, maximum periods of

detention should be set in national legislation.

UNHCR finds it questionable whether the proposed admissibility-Iike procedure in

Denmark will provide an effective opportunity for an individual to raise objections to any

general presumption of “safety" and or access to international protection and solutions in

the third country.” UNHCR is concemed that there will only be one interview, which will

focus on identity and general infonnation about the applicanfs health and family and

not on whether he or she, considering individual profile and circumstances, will be able to

receive effective protection in the third State.”

UNHCR is further concemed that the proposed procedures will not be efficient, as the

resources of the Danish asylum authorities will be spent on other procedures than on

refugee status deterrnination. ln UNHCR's view, it could lead to significant delays in the

identification and granting of refugee protection, as the individuals concemed will have

to go through several steps in the processing of their asylum application, including a

transfer to a third country, before an assessment on the merits is undertaken.

See, UNHCR Transit Areas Considerations, para. 3. UNHCR, Submission in the cases 0fN.D and N.T. v.

Spain (Appl. Nos 8675 15 and 8697 15) before the European Court ofHuman Rights, 15 November 2015,

para. 3.1.1.

Proposal, pp 5, l4, 48

UNHCR, Guidelines on the Applicable Criteria and Standards relating to the Detention of Asylum-Seekers

and Alternatives to Detention, 2012 lm s: www.refworld.or docid 503489533b8.hlm|, p. 26.

For relevant case law, see, A v. Australia, HRC, Comm. No 560/1993, 3 April 1997, available at:

lm : www.unhcr.or refworld docid 3ae6b7Ia0.html, para. 9.2; Mukong v. Cameroon, HRC Comm. No.

458 1991, 21 July 1994, para. 9.8. htt : www.unhcr.or refworld docid/4ae9accld.html; European Court of

Human Rights, Saadi v. the United Kingdom [GC], no. 13229/03, 29 January 2008, para. 74; Mathloom v.

Greece, no 48883 07 24 April 2012, para. 7l. Khudoyorov v. Russia, no. 6847 02, 8 November 2005.

UNHCR, Guidance on Responding to lrregular Onward Movement of Refugees and Asylum-Seekers,

September 2019 lm s: www.refworld.or docid/5d8a255d4.html.

See European Court ofHuman Rights cases ofM.S.S. v. Belgium and Greece [GC], no. 30696 09, 21 January

201 l; llias and Ahmed v. Hungary [GC], no. 47287 15, 21 November 2019; K.R S v. the United Kingdom

(dec.), no. 32733 08, 2 December 2008.

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Uçteduilllwxguhlânwmblionn Iorheluam

V. Conclusions

29. ln conclusion, UNHCR strongly urges Denmark to refrain from establishing laws and

practices that would extemalize its asylum obligations. UNHCR discourages national

stand-alone initiatives, such as the present Danish proposal, which is not founded on

solidarity and which may undennine the international protection system. Rather than

developing initiatives that do not address the problem butjust move it elsewhere, UNHCR

encourages Denmark to use its strong engagement on global refugee issues as a foundation

for working together in solidarity to develop regional and global responses to forced

displacement with special focus in Europe and the current discussions on the proposed

EU Pact on Migration and Asylum.

UN HCR Representation for the Nordic and Baltic Countries

4 March 2021

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

mms nursundulupohlik

[email protected]

[email protected] kontakt@amnest| nu.dk

[email protected] [email protected]

styregruppen@bedsteforaeldreforasyLdk [email protected]

[email protected] bvcpbornsvilkandk inf0@cfu

netdk [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

mailcâldanskeadvokatendk [email protected]

dommerforeningen@gmail com [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected]

[email protected] [email protected]

post@domstolsstyrelsemdk mail@finansdanmark dk fln@fln dk [email protected]

[email protected]

1|@nhglaw.dk blrgittewaarstfëümaiLdk

[email protected] [email protected]

[email protected] ode [email protected]

postmaster@indvandrerraadguvningemdk

[email protected] [email protected]

dj@journa|istforbundet.dk [email protected]

k|@kI.dk knud@vi|by.dk wllpfdk@gma com

[email protected] [email protected]

frederiksberg@domsto|.dk esbjerg@d0mstol dk

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] horsens@domsto| dk

[email protected] [email protected]

nyk0b|ng@dom5to|.dk naestved@domsto|.dk [email protected]

[email protected] roskilde@domstol dk

[email protected] [email protected]

aalborgéüdomstoLdk civil arh@domstol dk michael [email protected]

Rederiforening < >, Danmarks Rejsebureau Forening <

; Dansk Arbejdsgiverforening < >; Dansk Flygtning

Flygtningehjælp Ungdom < >; Dansk Socialrådgiverforening <

< >; Datatilsynet < >; Den Danske Do

< >; Den Danske Europabevægelse <

for Menneskerettigheder < >; Den Katolske Kirke i Da

Det Centrale Handikaprâd < >; Dokumentations- og Râdgivningscentr

< >; Dommerfuldmægtigforeningen < >

< >; Finansrådet < >; Flygtning

Folketingets Ombudsmand < >; Advokat .lytte Lindgârd

Udlændingeretsadvokater < >; Advokat Birgitte Waarst <

Falk-Rønne < >; Færøernes Landsstyre <

Naalakkersuisut < >; Odense Universitetshospital - Indvandrerm

Indvandrerrâdgivningen < >; Institut for

< >; International Organization for Migration - IOM <

Journalistforfundet < >; Hans-Henrik Lund <

Landsforening < >; ; Kvindernes Internationale Liga for Fre

Københavns Byret < >; Retten på Bornholm <

Frederiksberg < >; Retten i Esbjerg <

< >; Retten i Helsingør < >; Retten i He

Retten i Hillerød < >; Retten i Hjørring <

< >; Retten i Holstebro < >; Retten i H

Retten i Kolding < >; Retten i Lyngby < >;

< >; Retten i Næstved < >; Retten i Od

Retten i Randers < >; Retten i Roskilde <

< >; Retten i Sønderborg < >; Rett

< >; Retten i Aarhus < >;

Ældre@Sagen

Fra: Merethe Bjerager <

Sendt: 4. februar 2021 13:12

Til: Advokatsamfundet <

International <

< >; Børns Vilkår <

>; Danes Worldwide <

>; Asylret <

>; Amnesti Nu <

>; Børnerådet <

Snorresgade 17 19 ' 2300 København S - Tlf. 33 96 86 86

>; Amnesty

>; Bedsteforældre for Asyl

>; Børne og Kulturchefforeningen

›; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <

>; Danmarks Biblioteksforening <

>; Danmarks

>; Dansk

>; Danske Advokater

mmerforening

>; Den Danske Helsinki-Komité

nmark < >;

et om Racediskrimination

; Domstolsstyrelsen

enævnet <

- FAU Foreningen af

>; Advokat Synnøve

>; Grønlands Selvstyre

edicinsk Klinik < >;

Menneskerettigheder

>; KL - Kommunernes

d og Frihed < >;

>; Retten på

>; Retten i Glostrup

rning < >;

>; Retten i Holbæk

orsens < >;

Retten i Nykøbing Falster

ense < >;

>; Retten i Svendborg

en i Aalborg

e Hjælp<

>i i

; Landsforeningen

Til: UIM ([email protected]). [email protected] ([email protected]), Trine Hvidtfeldt ([email protected])

Fra: Samfundsanalyse ([email protected])

Titel: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til Iov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel

af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredj lande)

Sendt: 04-02-2021 14:31

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring, j.nr. 2020-4627.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/ PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

v23 zzaaommmoPmw

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Adoption og Samfund < >; Landsforeningen af Forsvarsadvokater

< >; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) < >;

Mellemfolkeligt Samvirke < >; ; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed

< >; ; PRO-Vest < >; Vestre Landsret

< >; ; Red Barnet < >; Reden Stop

kvindehandel < >; Refugees Welcome < >;

; Retspolitisk Forening < >; Rigsadvokaten

< >; ; Dansk Røde Kors < >; Rådet for

Etniske Minoriteter < >; ;SOS mod Racisme < >;

Udlændingenævnet < >; Udlændingestyrelsen < >; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe < >; ; AeIdreSagen < >; Ægteskab

Uden Grænser < >; ; 3F

< >; ; ; ; .'

Emne: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af

asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) (UIM id: 1524636)

Hermed fremsendes høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Frist for bemærkninger: 4. marts 2021

Bemærkninger sendes til , og

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asylafdelingen

Udlænding- og Integrationsministeriet

[email protected]

pt@strafferetsadvokatemdk [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] [email protected] [email protected]

post@vestre|andsret.dk [email protected] [email protected]

info@redeninternationaLdk kontakt@refugeeswelcomadk

retsIaegeraadet@retslaegeraadetdk [email protected]

[email protected] durektionssekretanatet@p0| .dk [email protected]

[email protected] 1nfo@rockwo0|.com [email protected]

[email protected] [email protected]

[email protected] chs@w0rk|ivestay.dk [email protected]

inf0@aegteskabudengraenser dk Isp@mternatronalcommunitvdk

[email protected] thorkild.hay@3f dk [email protected] [email protected] [email protected]

[email protected]

533.533; nmâzzzâx