L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 226 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og

eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande)

29. april 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Tværministeriel Migrations Task Force

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 4627

1529443

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar 2021 til den 4. marts 2021

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygt-

ningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Ka-

tolske Kirke i Danmark, Den Centrale Handicapråd, DIGNITY - Dansk Institut Mod

Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folke-

højskolernes Forening i Danmark, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Lands-

styre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk

klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-

skerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Journalistforbun-

det, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvin-

dernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), samtlige byretter,

Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Parlia-

mentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe,

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet

i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Sags nr.

Akt-id

Side

1/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Landsret, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retslægerå-

det, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlændin-

genævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Work-live-stay

southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv / Inter-

national Community, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygt-

ningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Europabevæ-

gelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Flygtningenævnet, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettighe-

der, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Red Bar-

net, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, SOS Racisme og UNHCR

(Representation for the Nordic and Baltic Countries).

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesud-

valg CFU, Færøernes Landsstyre, KL, Landsforeningen Adoption & Samfund, Rådet

for Etniske Minoriteter, Udlændingenævnet og Ældresagen.

Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Dommerforening, Folketingets Ombuds-

mand, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og samt-

lige byretter har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter emner.

Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers ho-

vedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-

rene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration.

Side

2/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

2. Indkomne høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger

Refugees Welcome

har anført, at det udestår, hvilket tredjeland Danmark vil indgå

aftale med om den foreslåede ordning.

Amnesty International

har anført, at det er vanskeligt at vurdere overholdelsen af

og respekten for menneskerettigheder i det pågældende tredjeland, når det kon-

krete tredjeland er ukendt.

Indvandrerrådgivningen

har anført, at lovforslaget er ukonkret, da der ikke er frem-

lagt svar på en lang række afgørende spørgsmål, såsom hvor de ekstraterritoriale

faciliteter skal oprettes.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refugees Welcome, Amnesty Inter-

national og Indvandrerrådgivningen.

UNHCR

har anført, at lovforslaget ikke indeholder tilstrækkelige detaljer og beskri-

velse af en række aspekter, navnlig standarderne på indkvarteringsstedet i tredje-

landet, asylsagsprocessen samt beskyttelsen og rettighederne, der tildeles flygt-

ninge i tredjelandet.

SOS Racisme

har bemærket, at der ikke fremgår en nærmere beskrivelse af forhol-

dene i en flygtningelejr i et tredjeland uden for Europa.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har bemærket, at lovforslaget ikke indeholder

en detaljeret beskrivelse af omfanget af Danmarks juridiske forpligtelser vedrø-

rende flere vigtige forhold, f.eks. forholdene i indkvarteringscentre og beskyttelses-

niveauet, hvis asyl tildeles i et tredjeland.

Amnesty International

har anført, at lovforslaget ikke indeholder de øvrige ret-

tigheder og standarder i Flygtningekonventionen, eksempelvis retten til uddan-

nelse, arbejde, fri bevægelighed, bolig, identitetspapirer m.v.

Røde Kors

har anført, at lovforslaget ikke beskriver beskyttelsen af flygtninges civile

og socioøkonomiske rettigheder i tredjelandet i henhold til Flygtningekonventionen

samt, at der ikke bør ske overførsel til et tredjeland uden at disse rettigheder også

eksplicit er sikret

–

hvis ikke i dette lovforslag så i en kommende bindende aftale

med et tredje land.

Refugees Welcome

har bemærket, at lovforslaget ikke indeholder præciseringer af

indkvarteringsforhold m.v. i tredjelandet, som Danmark vil indgå kontrakt med.

Side

3/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Indvandrerrådgivningen

har anført, at lovforslaget er ukonkret, da der ikke er frem-

lagt svar på en lang række afgørende spørgsmål, såsom hvilke standarder der vil

gælde under asylsagsbehandlingen.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at der i lovforslaget ikke er taget

stilling til, hvilke rettigheder der gælder for de flygtninge, som meddeles opholds-

tilladelse i tredjelandet og anbefaler, at det beskrives, hvilke rettigheder der skal

være tilstede, før et tredjeland lever op til kravet om at respektere Flygtningekon-

ventionen, herunder eksplicit i forhold til de civile og socioøkonomiske rettigheder

i konventionens artikel 2-34.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at lovforslaget ikke indeholder en beskri-

velse af standarderne på indkvarteringsstedet i tredjelandet, asylsagsprocessen

samt forholdene for personer, der meddeles asyl eller afslag på asyl.

Advokatrådet

har bemærket, at lovforslaget alene indeholder generelle betragt-

ninger om sagsbehandling af en asylansøgning, herunder f.eks. adgang til rådgiv-

ning og bistand, indkvartering af asylansøgeren under behandlingen af ansøgningen

og efter eventuelt afslag, samt hvordan og under hvilke vilkår endelig udsendelse

til hjemlandet sikres.

Amnesty International

har anført, at lovforslaget ikke indeholder præcisering af

ansvar, indkvarteringsforhold, adgang til rettigheder m.v. i det tredjeland, som Dan-

mark vil indgå aftale med om den foreslåede ordning. I lovforslaget beskriver de

danske myndigheder ikke, hvilke minimumsbeskyttelsesforanstaltninger, standar-

der og garantier der skal være til stede for asylansøgerne i tredjelandene.

Red Barnet

har anført, at de ikke er i stand til at kommentere på den konkrete bør-

nerettighedsvaretagelse i en evt. udmøntning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvis, at lovforslaget

har til formål at skabe det overordnede lovgivningsmæssige grundlag for, at Dan-

mark efter indgåelse af en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med

et tredjeland vil skulle overføre udlændinge, der søger om asyl i Danmark, til det

pågældende tredjeland med henblik på realitetsbehandling af asylansøgningerne

og eventuel efterfølgende beskyttelse under overholdelse af Danmarks internatio-

nale forpligtelser.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29, stk. 1, vil

en udlænding ikke kunne overføres til et tredjeland med henblik på asylsagsbehand-

ling, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Side

4/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Det fremgår af afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den fore-

slåede ordning betyder, at udlændingemyndighederne i de enkelte sager skal fore-

tage en konkret og individuel vurdering af, om en overførsel til tredjelandet kan

gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det in-

debærer bl.a., at myndighederne løbende skal vurdere, om forholdene i asylsyste-

met og den generelle menneskerettighedssituation

–

for både asylansøgere og ud-

lændinge, der er meddelt asyl eller afslag på asyl

–

i det pågældende tredjeland, er

af en sådan karakter, at overførsel efter den foreslåede bestemmelse vil være i over-

ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Det forudsættes i lovforslagets almindelige bemærkninger, at en overenskomst eller

et hertil svarende arrangement med et tredjeland vil indeholde mindstegarantier,

som skal sikre, at overførte udlændinge behandles i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser. En overenskomst eller et hertil svarende arran-

gement kan f.eks. efter omstændighederne suppleres af specifikke garantier for en-

keltpersoner eller visse særligt sårbare grupper, der har et særligt beskyttelsesbe-

hov, herunder f.eks. børnefamilier med mindreårige børn eller alvorligt syge be-

handlingskrævende personer.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at de danske udlændingemyndigheder i den indledende sagsbe-

handling vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om en overførsel

til tredjelandet kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser.

Det er således ministeriets vurdering, at lovforslaget, der som anført har til formål

at skabe det overordnede lovgivningsmæssige grundlag for muligheden for overfør-

sel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i

tredjelande, indeholder tilstrækkelige retssikkerhedsmæssige garantier til at sikre,

at udlændingemyndighederne i den enkelte sag vil skulle foretage en konkret og

individuel vurdering af, om overførsel af den pågældende vil være i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser. Det er endvidere ministeriets op-

fattelse, at sådanne vurderinger ligeledes vil omfatte forholdene i tredjelandet. Det

bemærkes i den forbindelse, at det indgår i lovforslaget, at overførsel til et tredje-

land alene vil kunne komme på tale efter indgåelse af en overenskomst eller et hertil

svarende arrangement med et tredjeland, og alene hvis overførslen ikke vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Side

5/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

UNHCR

har udtrykt bekymring for, at lovforslaget ikke indeholder tilstrækkelige de-

taljer vedrørende den praktiske implementering af den foreslåede ordning og be-

mærker samtidig, at dette ikke bør reguleres i aftaler med tredjelandet, som ikke

er underlagt parlamentarisk kontrol.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at skabe det overordnede lov-

givningsmæssige grundlag for, at Danmark

–

efter indgåelse af en overenskomst

eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland

–

vil skulle overføre udlæn-

dinge, der søger om asyl i Danmark, til det pågældende tredjeland med henblik på

realitetsbehandling af asylansøgningerne og eventuel efterfølgende beskyttelse un-

der overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes, at det fremgår af grundlovens § 19, stk. 1, at regeringen ikke kan

indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig,

eller som i øvrigt er af større betydning. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af

grundlovens § 19, stk. 3, at regeringen, forud for enhver beslutning af større uden-

rigspolitisk rækkevidde, skal rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn.

Flygtningenævnet

har bemærket, at det følger af ordlyden af den foreslåede be-

stemmelse i § 29, stk. 1, at der skal ske overførsel af en udlænding omfattet af be-

stemmelsen til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling m.v., og at der så-

ledes er tale om en obligatorisk bestemmelse, selvom den ifølge bemærkningerne

er fakultativ. Nævnet finder, at lovforslaget bør ændres således, at der bliver over-

ensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Flygtningenævnets forslag

og justeret lovbemærkningerne, således at der er overensstemmelse mellem ordly-

den af den foreslåede § 29, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Nærmere om ordningen i tredjelandet (modelvalg)

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at det i lovforslaget ikke beskri-

ves, hvorvidt asylsagsbehandlingen og indkvarteringen i et modtagecenter i et tred-

jeland vil blive varetaget af danske myndigheder eller tredjelandets myndigheder

og anbefaler, at der tydeligt bør tages stilling til, hvilke standarder for asylsagspro-

ceduren der vil gælde for de to modeller.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har bemærket, at lovforslaget ikke beskriver,

hvorvidt asylsagsbehandlingen og indkvarteringen i et modtagecenter i et tredje-

land vil blive varetaget af danske myndigheder eller tredjelandets myndigheder i

det pågældende tredjeland, som Danmark måtte indgå en overenskomst eller et

hertil svarende arrangement og opfordrer derfor til, at der udarbejdes en juridisk

Side

6/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

analyse heraf med stillingtagen til alle indkomne høringssvar, samt at analysen til-

føjes lovforslaget forud for fremsættelse i Folketinget.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at et lovforslag af denne karakter som minimum

bør indeholde en klar beskrivelse af, hvorvidt asylsagsbehandlingen og indkvarte-

ringen i et modtagecenter i et tredjeland vil blive varetaget af danske myndigheder

eller tredjelandets myndigheder i det pågældende tredjeland, som Danmark måtte

indgå en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med.

Bedsteforældre for asyl

finder, at det er væsentligt, at regeringen melder ud, hvor-

vidt asylsagsbehandlingen og indkvarteringen i et modtagecenter i et tredjeland vil

blive varetaget af danske myndigheder eller tredjelandets myndigheder i det på-

gældende tredjeland, som Danmark måtte indgå en overenskomst eller et hertil

svarende arrangement med, således at retssikkerheden garanteres for asylansø-

gerne.

Amnesty International

har anført, at lovforslaget ikke tager stilling til, hvorvidt det

vil være dansk eller udenlandsk jurisdiktion, der vil gælde i de tredjelande, som

Danmark vil overføre asylansøgerne til. Amnesty International anfører endvidere,

at der i lovforslaget mangler en redegørelse for, hvorvidt asylsagsbehandlingen og

indkvarteringen i et modtagecenter i et tredjeland vil blive varetaget af danske

myndigheder eller tredjelandets myndigheder i det pågældende tredjeland, som

Danmark måtte indgå en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med.

SOS Racisme

Refugees Welcome

har bemærket, lovforslaget ikke tager stilling

til, hvorvidt asylsagsbehandlingen og indkvarteringen i et modtagecenter i et tred-

jeland vil blive varetaget af danske myndigheder eller tredjelandets myndigheder i

det pågældende tredjeland, som Danmark måtte indgå en overenskomst eller et

hertil svarende arrangement med.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder,

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dansk Flygtningehjælp, Bedsteforældre for

asyl, Amnesty International, SOS Racisme og Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at foretage justeringer.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke tager stilling til den konkrete model for

varetagelsen af asylsagsbehandlingen og indkvarteringen i tredjelandet, idet lov-

forslaget alene har til formål at skabe det overordnede lovgivningsmæssige grund-

lag for, at Danmark– efter indgåelse af en overenskomst eller et hertil svarende ar-

rangement med et tredjeland

–

vil skulle overføre udlændinge, der søger om asyl i

Side

7/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Danmark, til det pågældende tredjeland med henblik på realitetsbehandling af asyl-

ansøgningerne og eventuel efterfølgende beskyttelse under overholdelse af Dan-

marks internationale forpligtelser.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29, stk. 1, vil

en udlænding ikke kunne overføres til et tredjeland med henblik på asylsagsbehand-

ling og eventuel efterfølgende beskyttelse efter en overenskomst eller et hertil sva-

rende arrangement, som Danmark har indgået med et eller flere lande, hvis dette

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er således ministeriets vurdering, at lovforslaget indeholder tilstrækkelige rets-

sikkerhedsmæssige garantier til at sikre, at udlændingemyndighederne i den en-

kelte sag vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om overførsel af

den pågældende vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-

telser.

Det fremgår af afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den fore-

slåede ordning betyder, at udlændingemyndighederne i de enkelte sager vil skulle

foretage en konkret og individuel vurdering af, om overførslen til tredjelandet kan

gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det in-

debærer bl.a., at myndighederne løbende vil skulle vurdere, om forholdene i asylsy-

stemet og den generelle menneskerettighedssituation

–

for både asylansøgere og

udlændinge, der er meddelt asyl eller afslag på asyl

–

i det pågældende tredjeland

er af en sådan karakter, at overførsel efter den foreslåede bestemmelse og således

efter en overenskomst eller et hertil svarende arrangement vil være i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser.

Ministeriet bemærker herefter, at uanset om asylsagsbehandlingen og indkvarte-

ringen i et tredjeland vil blive varetaget af danske myndigheder eller tredjelandets

myndigheder i det pågældende tredjeland, som Danmark måtte indgå en overens-

komst eller et hertil svarende arrangement med, vil en afgørelse om overførsel i en

konkret sag efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29, stk. 1, bero

på en vurdering af, om indkvarteringsforholdene, asylsagsbehandlingen m.v. henset

til omstændighederne i den enkelte sag vil være i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har anbefalet, at den nye asylordning tager

højde for torturoverleveres ret til at i d ri ge e klage for FN’s Torturko ité åde

i den indledende fase i Danmark og efter overførslen til et tredjeland, og at sådanne

klager tillægges opsættende virkning for at sikre effektive retsmidler ved imple-

e teri ge af FN’s Torturko ve tio .

Side

8/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Ministeriet har noteret bemærkningen fra DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur. Det

bemærkes, at der med den foreslåede ordning ikke tilsigtes at ændre i den gældende

klageadgang til FN-komiteerne.

2.3. Indledende sagsbehandling og klageadgang

Røde Kors

har bemærket, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har gjort sig

grundige overvejelser om den enkelte asylansøgers retssikkerhed, herunder ad-

gang til både skriftligt og mundtligt at fremføre sine argumenter imod overførsel

over for Udlændingestyrelsen samt automatisk klagesagsbehandling med opsæt-

tende virkning og advokatbistand i Flygtningenævnet, hvis Udlændingestyrelsen

træffer afgørelse om overførsel.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har oplyst, at det er positivt, at der i lovforsla-

get lægges op til, at både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet skal foretage

en vurdering af, om overførsel til et tredjeland vil være i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement.

Advokatsamfundet

har oplyst, at de ser det som positivt, at afgørelser om overfør-

sel til et tredjeland kan påklages til Flygtningenævnet, og at der i forbindelse med

nævnsbehandlingen beskikkes en advokat for asylansøgeren.

UNHCR

har sat spørgsmålstegn ved, om den indledende sagsbehandling i Danmark

reelt vil give den enkelte asylansøger mulighed for at gøre indsigelse mod overfør-

sel til et tredjela d, der ge erelt a tages at være ”sikkert”. UNHCR har e dvidere

udtrykt bekymring over, at der alene vil blive afholdt én samtale, der vil fokusere

på identitet og generel information om asylansøgerens sundheds- og familiemæs-

sige forhold, og således ikke, om den pågældende asylansøger

–

på baggrund af

sine individuelle forhold

–

vil opnå effektiv beskyttelse i tredjelandet.

Ministeriet har noteret bemærkningerne fra Røde Kors, DIGNITY

–

Dansk Institut

mod Tortur, Advokatsamfundet og UNHCR.

For så vidt angår bemærkningerne fra UNHCR skal ministeriet understrege, at såvel

Udlændingestyrelsen som Flygtningenævnet efter den foreslåede ordning vil skulle

foretage en individuel og konkret vurdering af, om det vil være i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser at overføre den enkelte udlænding, her-

under om den pågældende på baggrund af sine individuelle forhold vil kunne opnå

beskyttelse i tredjelandet. Ministeriet kan henvise til afsnit 2.1.3 og 2.2.3 i lovforsla-

get.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at beskyttelsen efter Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 blandt andet indebærer, at

Side

9/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Flygtningenævnet, som prøvelsesorgan, skal kunne behandle substansen af klagen

på et tilstrækkeligt grundlag, før den kan anses som effektiv.

Ministeriet har noteret bemærkningen fra Institut for Menneskerettigheder og be-

mærker hertil, at det er ministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning er i over-

ensstemmelse med artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Refugees Welcome

har anført, at det ikke er korrekt, at der ved klagesagsbehand-

ling i Flygtningenævnet sikres, at klagesagerne behandles af et bredt sammensat

sagkyndigt uafhængigt organ af domstolslignende karakter, idet sagerne alene vil

blive behandlet af tre medlemmer, som ikke nødvendigvis har nogen viden om asyl-

ret eller hje la de e, og at ”ét af de tre edle

er er e

edar ejder

hos en

politisk valgt i ister ed e helt spe ifik dagsorde .”

Ministeriet har noteret bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fundet

anledning til at justere den foreslåede ordning. Ministeriet bemærker, at Højesteret

i UfR 1997.1157 H har lagt til grund, at Flygtningenævnet er et sagkyndigt nævn af

domstolslignende karakter. Ministeriet bemærker i øvrigt, at medlemmer af Flygt-

ningenævnet er uafhængige og ikke kan modtage eller søge instruktion fra den be-

skikkende eller indstillende myndighed eller organisation, jf. udlændingelovens § 53,

stk. 1, 2. pkt. Der henvises til afsnit 2.2.2 i lovbemærkningerne.

UNHCR

har bemærket, at Dublinsystemet er baseret på principper om ansvarsfor-

deling og solidaritet mellem stater, mens den foreslåede ordning er et ensidigt ini-

tiativ, der er uforenelig med global ansvarsfordeling og solidaritet, og at sager efter

den foreslåede ordning derfor ikke kan sammenlignes med Dublinsager.

Ministeriet har noteret bemærkningen fra UNHCR.

SOS Racisme

har bemærket, at sager efter den foreslåede ordning ikke kan sam-

menlignes med sager om overførsel efter Dublinforordningen, idet tredjelandet

ikke er et Dublinland.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at sager om overførsel efter den

foreslåede ordning ikke kan sammenlignes med sager om overførsel efter Dublin-

forord i ge , idet Du li forord i ge er aseret på l.a. EU’s Charter o gru d-

lægge de rettigheder og EU’s asyl-aquis.

Instituttet har endvidere bemærket, at en

overenskomst med et endnu ikke kendt tredjeland uden for EU dermed ikke garan-

terer de sa

e rettigheder so EU’s uvære de asylsyste , og at det således er

misvisende at sammenligne den foreslåede ordning med Dublinsystemet.

Side

10/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Ministeriet har noteret bemærkningerne fra SOS Racisme og Institut for Menneske-

rettigheder. Det bemærkes hertil, at ministeriet finder, at sager efter den foreslåede

ordning i nogen udstrækning kan sidestilles med Dublinsager, idet udlændingemyn-

dighederne ved behandlingen af sager efter Dublinforordningen ikke tager stilling

til, hvorvidt udlændingen er berettiget til asyl, men alene om en ansøgning om asyl

skal realitetsbehandles i Danmark eller i et andet land, der har tilsluttet sig Dublin-

forordningen. Der er således tale om en processuel afgørelse. I sager efter den fore-

slåede ordning vil udlændingemyndighederne ikke skulle tage stilling til, om udlæn-

dingen er berettiget til asyl, men alene om ansøgningen om asyl skal realitetsbe-

handles i Danmark eller i et tredjeland. Der er således ligeledes tale om en proces-

suel afgørelse.

Ministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede ordning forudsætter, at der med

et tredjeland vil skulle indgås en overenskomst eller et hertil svarende arrangement,

som vil skulle indeholde tilstrækkelige garantier for, at Danmarks internationale for-

pligtelser overholdes, og at disse garantier må forventes at blive efterlevet i praksis.

Det er samtidig en forudsætning for overførsel efter den foreslåede ordning, at både

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet i det konkrete tilfælde vurderer, at over-

førslen vil kunne ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at Udlændinge- og Integrations-

ministeriet skriver i lovbemærkningerne, at klagesager, der vedrører identitetsfast-

læggelse og troværdighed som udgangspunkt bør behandles på et mundtligt

nævnsmøde.

Advokatsamfundet

har bemærket, at udgangspunktet ikke bør være, at klagesager

om overførsel af asylansøgere til et tredjeland skal behandles på skriftligt grundlag

i Flygtningenævnet. Det skyldes, at Flygtningenævnet vil skulle tage stilling til, om

en konkret asylansøger skal overføres til et tredjeland, og således antageligvis fore-

tage en bedømmelse af asylansøgerens flugtrute, hvordan asylansøgeren har op-

holdt sig i det pågældende tredjeland, og hvorvidt asylansøgeren har oplevet pro-

blemer under opholdet m.v. Idet sådanne forhold af normal bevismæssig karakter

er knyttet til asylansøgerens troværdighed, finder Advokatsamfundet, at klagesa-

gerne altid bør undergives mundtlig nævnsbehandling.

Ministeriet har noteret bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder og

Advokatsamfundet, men har ikke fundet anledning til at justere den foreslåede ord-

ning. Ministeriet bemærker hertil, at Flygtningenævnet i de enkelte sager skal fore-

tage en konkret og individuel vurdering af, om overførsel til et tredjeland kan gen-

nemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Side

11/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Ministeriet skal henvise til afsnit 2.2.3, hvoraf det fremgår, at Flygtningenævnets

afgørelser af klagesager om overførsel af udlændinge til et tredjeland efter den fo-

reslåede ordning som udgangspunkt vil skulle behandles af et samlet nævn og som

altovervejende hovedregel på skriftligt grundlag, men at klager over afgørelser ef-

ter den foreslåede ordning vil kunne henvises til behandling på mundtligt nævn, hvis

særlige forhold undtagelsesvist gør det påkrævet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

det skønnes nødvendigt for oplysningen af sagen, at udlændingen afgiver mundtlig

forklaring for nævnet.

Refugees Welcome

har bemærket, at det forhold, at Flygtningenævnet vil kunne

indlede undersøgelser af forholdene i tredjelandet og sætte klagesagerne i bero,

mens undersøgelserne pågår, vil føre til urimelige ventetider.

Ministeriet har noteret bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fundet

anledning til at justere lovforslaget.

UNHCR

har udtrykt bekymring for, at personer, der søger om international beskyt-

telse i Danmark ikke vil blive registreret efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og at

det derfor er uklart, hvilke rettigheder der tilkommer disse.

Efter UNHCR’s opfat-

telse vil disse personer være afskåret fra at opnå opholdstilladelse i Danmark, her-

under humanitær opholdstilladelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra UNHCR, men har ikke fundet anled-

ning til at foretage justeringer.

Det bemærkes, at når en udlænding påberåber sig at være omfattet af udlændinge-

lovens § 7 (asyl), træffer Udlændingestyrelsen efter gældende ret snarest muligt af-

gørelse om afvisning eller overførsel efter bl.a. reglerne i udlændingelovens kapitel

5 a (Dublinforordningen) eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller

§ 28, stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, om hvornår en udlænding kan eller

skal afvises ved en ydre grænse eller ved indrejsen til Danmark, og i givet fald ud-

sendelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt. En afgørelse om afvisning efter

§ 28 har den konsekvens, at udlændingen nægtes indrejse i Danmark og straks til-

bagesendes til det land, som udlændingen senest har opholdt sig i.

Hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning,

overførsel eller udsendelse, har udlændingen ret til at få sin ansøgning om asyl rea-

litetsbehandlet i Danmark, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 2.

Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber

sig at være omfattet af § 7, kan opholde sig her i landet under asylsagens behand-

Side

12/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

ling, registrerer Udlændingestyrelsen udlændingen som asylansøger, jf. udlændin-

gelovens § 48 e, stk. 2. Dernæst påbegyndes vurderingen af asylansøgningen, og

asylsagen realitetsbehandles enten i den såkaldte normalprocedure eller i åbenbart

grundløs-proceduren efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1 eller 2.

Tilsvarende forudsættes det efter forslaget, at hvis udlændingen ikke vil kunne over-

føres efter den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, eller i øvrigt ikke er omfattet

af bestemmelserne om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse som angivet

i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., registreres udlændingen som asylansøger,

jf. § 48 e, stk. 2, og sagen vil skulle realitetsbehandles af de danske udlændingemyn-

digheder enten i den såkaldte normalprocedure eller efter udlændingelovens § 53

b, stk. 1 eller 2 (åbenbart grundløs-proceduren).

Det bemærkes, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b

om humanitær opholdstilladelse kun kan indgives af udlændinge, som er registre-

rede som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2.

Den foreslåede ordning vil således ikke adskille sig fra de gældende regler om afvis-

ning, udvisning, overførsel eller udsendelse som angivet i udlændingelovens § 48 a,

stk. 1, 1. pkt., hvorefter udlændinge ikke registreres som asylansøgere efter udlæn-

dingelovens § 48 e, stk. 2, og derfor ikke kan indgive en ansøgning om opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 b om humanitær opholdstilladelse i Danmark.

Det bemærkes endvidere, at enhver udlænding, der opholder sig her i landet og ind-

giver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af lovens § 7 (asyl), herunder udlæn-

dinge, der kunne blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 29, vil

–

som hidtil

–

som udgangspunkt få udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige

ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilla-

delse, eller udlændingen udrejser, overføres eller udsendes, jf. udlændingelovens §

42 a, stk. 1, 1. pkt.

2.4. Adgang til retshjælp i Danmark

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen)

har bemær-

ket, at den påtænkte eksternalisering af asylsagsbehandlingen betyder, at den op-

mærksomhed og det engagement, som dansk asylpolitik og asylansøgerne hidtil har

været ge sta d for i de rede da ske offe tlighed NGO’er, frivillige i Røde Kors,

aktivister, bedsteforældre, kirkelige kredse, specialestuderende, kunstnere m.v.)

med en humanisering af området til følge, vil blive effektivt afskåret.

Side

13/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Ministeriet har noteret bemærkningen fra Kvindernes Internationale Liga for Fred

og Frihed (Kvindefredsligaen), men har ikke fundet anledning til at justere den fore-

slåede ordning. Ministeriet bemærker dog, at der med lovforslaget ikke tilsigtes en

begrænsning af asylansøgeres adgang til det danske civilsamfund.

Refugees Welcome

har anført, at adgangen til uvildig juridisk rådgivning stort set

vil forsvinde, og at asylansøgerne vil have meget begrænsede muligheder for at

opnå kontakt til danske borgere eller organisationer.

Amnesty International

har bemærket, at de er usikre på, om alle asylansøgere vil

have fuld adgang til hjælp og støtte fra Dansk Flygtningehjælp.

Ministeriet har noteret bemærkningerne fra Refugees Welcome og Amnesty Inter-

national. Ministeriet bemærker, at det følger af lovforslaget, at Flygtningenævnets

eksisterende adgang efter udlændingelovens § 55, stk. 1, til at beskikke en advokat

for udlændinge, der har verserende sager i nævnet, udvides til også at skulle gælde

i sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om overførsel til et tredje-

land efter den foreslåede ordning. Det sker med henblik på at sikre, at udlændingen

i klagesager efter den foreslåede ordning har adgang til den nødvendige juridiske

bistand. Der henvises til afsnit 2.2.2 og 2.2.3.

Herudover bemærker ministeriet, at udlændingen, i overensstemmelse med de al-

mindelige forvaltningsretlige principper herom, ligeledes kan vælge at lade sig re-

præsentere af andre, herunder en advokat eller en retshjælp, under sagens behand-

ling i Udlændingestyrelsen. Udlændingen må i så fald selv afholde eventuelle udgif-

ter hertil. Ministeriet bemærker i øvrigt, at der med lovforslaget ikke tilsigtes en

begrænsning af asylansøgeres adgang til juridisk rådgivning fra Dansk Flygtninge-

hjælp, herunder også før indgivelse af en ansøgning om asyl eller efter endeligt af-

slag fra de danske myndigheder.

2.5. Screening af asylansøgere

Amnesty International

finder ikke, at lovforslaget tager stilling til, hvordan asylan-

søgere vil blive identificeret i forhold til syge personer og/eller i forhold til tortur-

overlevere, der kan have et særligt behov for beskyttelse og behandling og anbefa-

ler, at der kommer en systematisk og grundig screeningsordning, hvor det kan af-

klares, om der skal udvises særlige hensyn til nogle grupper af flygtninge.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har bemærket, at lovforslaget i sin nuvæ-

rende form ikke tager højde for torturoverleveres særlige behov og rettigheder,

hvis de ankommer til Danmark og indgiver en ansøgning om asyl. DIGNITY

–

Dansk

Institut mod Tortur opfordrer til, at der redegøres for, hvordan den nye asylordning

Side

14/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

vil sikre beskyttelse af rettighederne for særligt sårbare og traumatiserede tortur-

overlevere, som søger asyl i Danmark.

Røde Kors

finder, at proceduren for screening af den enkelte asylansøger bør ud-

dybes med henblik på at sikre, at de særligt sårbare identificeres systematisk.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur og Røde Kors, men har ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at den foreslåede ordning forudsætter, at både Udlændinge-

styrelsen og Flygtningenævnet i det konkrete tilfælde vurderer, at overførsel vil

kunne ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Ministeriet bemærker endvidere, at alle asylansøgere ved ankomsten til Danmark

bliver tilbudt en lægelig undersøgelse, som blandt andet kan afdække, om disse har

været udsat for tortur. Ministeriet bemærker videre, at det er muligt for asylansø-

gere på et hvilket som helst tidspunkt under sagsbehandlingen at kontakte indkvar-

teringsstedets sundhedspersonale. Sundhedspersonalet vil herefter undersøge den

pågældende.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at der eksisterer de nødvendige

værktøjer til at identificere sårbare asylansøgere, hvor en overførsel ikke vil kunne

ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

2.6. Undtagelser til ordningen

Amnesty International

finder det positivt, at der i lovforslaget står nævnt, at visse

grupper vil blive undtaget fra den foreslåede ordning, men anfører at listen af und-

tagelser bør være ganske omfattende og ikke udtømmende, så den også inkluderer

LGBTI+-personer, etniske, politiske og religiøse mindretal m.v. med henblik på at

sikre, at der ikke vil ske overgreb mod disse personer på indkvarteringsstedet i tred-

jelandet.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

finder, at det ikke er tydeligt, hvorvidt alle

særligt sårbare og traumatiserede torturoverlevere, som søger asyl i Danmark, vil

være undtaget efter den foreslåede § 29, stk. 2, og således fortsat have ret til asyl-

behandling i Danmark. DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur anbefaler samtidig, at

alle relevante retskilder vedrørende princippet om non-refoulement med angivelse

af alle situationer, hvor overdragelse til tredjeland ikke er muligt på grund af Dan-

marks bindende juridiske forpligtelser, medtages.

Side

15/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

Røde Kors

finder at torturoverlevere, stærkt traumatiserede og LGBT+-personer

bør undtages fra overførsel efter den foreslåede ordning.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur og Røde Kors.

Ministeriet skal bemærke, at ordningen efter den foreslåede § 29, stk. 1, som ud-

gangspunkt vil gælde tredjelandsstatsborgere og statsløse, der påberåber sig at

være omfattet af § 7 (asyl) i Danmark, og som ikke er registreret som asylansøger

efter § 48 e, stk. 2, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Ministeriet bemærker videre, at der med den foreslåede § 29, stk. 1, er lagt op til,

at udlændingemyndighederne i de enkelte sager skal foretage en konkret og indivi-

duel vurdering af, om overførslen til tredjelandet kan gennemføres inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at det i lovforslaget forudsættes, at den fore-

slåede ordning ikke vil kunne omfatte udlændinge, der har et lovligt opholdsgrund-

lag efter EU-reglerne, eller på andet grundlag har lovligt ophold her i landet, herun-

der f.eks. udlændinge der har en gyldig opholdstilladelse her i landet i den periode,

hvor de pågældende har ret til at opholde sig her i landet. Det er derfor en forud-

sætning, at udlændinge- og integrationsministeren i medfør af den foreslåede § 29,

stk. 2, fastsætter nærmere regler om, at udlændinge, der har et lovligt opholds-

grundlag efter EU-reglerne, og udlændinge, der i øvrigt har lovligt ophold her i lan-

det, undtages fra ordningen.

Ministeriet har herudover fundet, at der vil kunne være yderligere behov for gene-

relt at undtage udlændinge efter den foreslåede ordning. f.eks. af ressourcemæs-

sige hensyn eller på baggrund af andre saglige hensyn. Det kan bl.a. være udlæn-

dinge, hvis sag forventes at kunne udtages til behandling efter f.eks. kapitel 5 a

(overførsel efter Dublinforordningen), og sager, hvor tredjelandsstatsborgere eller

statsløse efter Dublinforordningen er henvist af en anden medlemsstat til asylsags-

behandling i Danmark, samt sager, der kan udtages til behandling efter den i ud-

lændingelovens § 53 b, stk. 1 eller 2, nævnte procedure (åbenbart grundløs-proce-

duren). Endvidere finder ministeriet, at der f.eks. vil kunne være behov for generelt

at undtage de udlændinge, hvorom Udlændingestyrelsen måtte træffe en afgørelse

efter kapitel 5 b om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7 (asyl), idet udlændingene allerede har opnået beskyttelse (asyl) i et

land, som omhandlet i § 29 a, stk. 1 (Dublinlandene). Der kan desuden være tale om

udlændinge, der ikke (længere) har ret til at opholde sig i Danmark, men som har et

Side

16/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

opholdsgrundlag, der ikke er på baggrund af asyl, i et andet EU/EØS-land eller

Schweiz.

Amnesty International

anfører, at det er uklart, hvordan asylbehandlingen i Dan-

mark vil fortsætte for personer, som ikke overføres efter den foreslåede ordning.

Ministeriet bemærker, at i de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne vurderer, at

en udlænding ikke vil kunne overføres efter den foreslåede bestemmelse i § 29, stk.

1, eller i øvrigt ikke er omfattet af bestemmelserne om afvisning, udvisning, over-

førsel eller udsendelse som angivet i udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., vil ud-

lændingen skulle registreres som asylansøger, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2,

og asylansøgningen vil herefter blive realitetsbehandlet i Danmark enten i den så-

kaldte normalprocedure eller efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1 eller 2 (åbenbart

grundløs-proceduren).

SOS Racisme

finder, at det er uklart, om det er alle børn, der har et nært familie-

medlem i Danmark, der vil blive undtaget fra overførsel til et tredjeland uden for

Europa.

Røde Kors

bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvorvidt uledsagede min-

dreårige er undtaget og opfordrer til, at disse undtages som en generel regel. Røde

Kors finder det endvidere positivt, at der i lovforslaget er taget stilling til, at en af-

gørelse om overførsel af alvorligt syge udlændinge vil være i strid med Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, hvis de danske udlændingemyn-

digheder vidste eller burde have vidst, at der ikke er adgang til nødvendig og til-

strækkelig sundhedsbehandling i tredjelandet og bemærker, at det efter Røde Kors’

opfattelse er nødvendigt at undtage flere fra overførsel af helbredsmæssige

grunde.

Amnesty International

anfører, at uledsagede mindreårige automatisk bør sikres

beskyttelse i Danmark, da der er risiko for krænkelse af deres rettigheder i tredje-

landet. Amnesty International anfører samtidig, at der i lovforslaget mangler en

konkretisering af hensynet til uledsagede mindreårige uden familie i EU-lande, og

hvordan Danmark vil sikre sig mod brud på Børnekonventionens artikel 37 i tilfælde

af overførsel efter Dublinforordningen.

Red Barnet

anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at uledsagede mindreårige,

grundet deres sårbarhed og behov for særlig beskyttelse, som udgangspunkt altid

vil være undtaget fra den foreslåede ordning, medmindre det er i barnets tarv at

overføre til tredjeland. Red Barnet anfører samtidig, at hensynet til barnets tarv

altid skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn i medfør

Side

17/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

af artikel 3 i Bør eko ve tio e og FN’s Bør eko ites se este a efali ger til Da -

mark:

”Komitéen

opfordrer deltagerstaten til at sikre, at barnets tarv er et primært

hensyn i alle beslutninger og aftaler i udlændingesager” (CRC/C/DNK/CO/5; 2017;

H (39) og (40).

Institut for Menneskerettigheder

e ærker, at spørgs ålet o ’forra g’ . .

vedrørende barnets tarv i sager om uledsagede mindreårige, som beskrevet i lov-

udkastet, fremstår upræcis. Det fremstår således ikke klart, hvad der menes med,

at barnets tarv har forrang i disse sager, og om det indebærer, at uledsagede min-

dreårige som udgangspunkt ikke vil blive overført. Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet præciserer i lovbemærknin-

gerne, om uledsagede mindreårige som udgangspunkt vil være undtaget fra at blive

overført til et tredjeland efter udlændingelovens § 29, stk. 1.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme, Røde Kors, Amnesty

International, Red Barnet og Institut for Menneskerettigheder, men har ikke fundet

anledning til at justere lovforslaget.

Ministeriet skal indledningsvist bemærke, at ordningen efter den foreslåede § 29,

stk. 1, om overførsel til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling efter en

overenskomst eller et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med

et eller flere lande, som udgangspunkt også vil gælde uledsagede mindreårige og

familier med mindreårige børn, der påberåber sig at være omfattet af § 7 (asyl), og

som ikke er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, med-

mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er således en forudsætning for overførsel efter den foreslåede ordning, at det i

det konkrete tilfælde vurderes, at overførslen vil kunne ske inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser, herunder princippet om hensynet til barnets

tarv.

Som anført tidligere er der med ordningen lagt op til, at udlændingemyndighederne

i de enkelte sager skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om overførs-

len til tredjelandet kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internatio-

nale forpligtelser. Det indebærer bl.a., at myndighederne løbende skal vurdere, om

forholdene i asylsystemet og den generelle menneskerettighedssituation

–

for både

asylansøgere og udlændinge, der er meddelt asyl eller afslag på asyl

–

i det pågæl-

dende tredjeland er af en sådan karakter, at overførsel efter den foreslåede bestem-

melse vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at barnets tarv

som udgangspunkt ikke vil gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen,

Side

18/33

L 226 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra udlændinge- og integratiosministeren

hvilket er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Er et barn

efterladt uden sine forældres eller en anden primær omsorgspersons beskyttelse i

et fremmed land (uledsaget mindreårig), har barnets tarv dog forrang i en eventuel

konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at kontrollere indvandringen.

Det fremgår endvidere af afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at en

udlænding efter forslaget som udgangspunkt f.eks. ikke vil kunne overføres til et

tredjeland, hvis overførslen de facto vil medføre eller fastholde en adskillelse af en

mindreårig udlænding fra sin nærmeste familie.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at hensynet til barnets tarv i forbin-

delse med en afgørelse om overførsel efter den foreslåede ordning vil skulle iagtta-

ges på baggrund af en konkret og individuel vurdering foretaget af udlændingemyn-

dighederne i de enkelte sager.

UNHCR

anfører, at lovforslaget ikke tager stilling til, hvorvidt asylansøgere, der ind-

rejser fra et andet Dublinland, omfattes af Dublinforordningen eller vil blive over-

ført til et tredjeland.

Ministeriet skal bemærke, at ordningen efter den foreslåede § 29, stk. 1, om over-

førsel til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling efter en overenskomst

eller et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller flere

lande, som udgangspunkt vil gælde enhver udlænding, der påberåber sig at være

omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl), og som ikke er registreret som asylansøger

efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, medmindre dette vil være i strid med Dan-