L 230 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
L 230 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet,

som er til alvorlig skade for statens vitale interesser)

4. maj 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 17129

1602392

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. april 2021 til den 23. april 2021

været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer mv.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,

DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk In-

stitut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes

Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Interna-

tionale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg-

tighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byret-

ter, SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden

grænser, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F.

Side

1/7

L 230 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og Ældre Sagen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,

eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Dansk Arbejdsgiverforening, Rigspoli-

tiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten

for Østre Landsret og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de øv-

rige modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lov-

forslagets bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer

til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet

forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af person-

oplysninger foranlediget af forslaget.

Den Danske Dommerforening

har anført, lovudkastet ikke kan undgå at få mærk-

bare konsekvenser for domstolenes ressourcer. Det bemærkes, at en længere be-

rammelse, en længere retstid i den enkelte sag og betydelige meromkostninger til

blandt andet forsvarersalærer må og skal indgå, når man beregner de økonomiske

konsekvenser af forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede regler vil blive

administreret i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, her-

under reglerne i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshånd-

hævelsesloven.

Side

2/7

L 230 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

I forhold til økonomiske konsekvenser henvises til pkt. 4 i udkastet til lovforslaget,

hvor det fremgår, at lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser,

der ikke er af betydning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Der

forventes endvidere at være merudgifter for straffesagskæden forbundet med lov-

forslaget. Merudgifterne forventes at kunne holdes inden for henholdsvis Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets samt Justitsministeriets egne rammer.

2.2. Frakendelse af statsborgerskab ved visse former for alvorlig bandekriminali-

tet

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

har anført, at

det er e gli-

de a e , at der

tilføjes en bestemmelse til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, således

at det ikke blot er personer dømt for terrorhandlinger efter straffelovens kap. 12

og 13, men også personer, der er ifaldet straf efter straffelovens § 81 a, der har

risiko for at blive frakendt det danske statsborgerskab. Det bemærkes tillige, at ban-

dekriminalitet ikke er et fast defineret begreb, men hele tiden er i udvikling, og det

gør derfor, at det meget store indgreb, som fortabelse af statsborgerskab er, er

mindre forudsigeligt, om end fortabelsen kun kan ske efter dommerkendelse. En-

delig findes anledning til at bemærke, at den foreslåede bestemmelse også gælder

et barn født og opvokset i Danmark af en dansk forælder gift med en udenlandsk

forælder. Dette barn vil oftest have to statsborgerskaber, og kan derfor, såfremt

barnet som ganske ung måtte skeje ud og blot blive dømt efter § 81 a med nok så

lille en straf, risikere at miste sit danske statsborgerskab.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at den fuldt kan knytte sig til

udtalelsen fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder.

Den Katolske Kirke i Danmark

ser med bekymring på den stadige stramning af ud-

lændingeloven og har anført, at lovforslaget risikerer, mod sin hensigt, at være med

til at øge polariseringen i det danske samfund i stedet for at fratage bandekriminelle

lysten til at begå skadelige handlinger.

Institut for Menneskerettigheder

finder henset til den indgribende betydning, som

frakendelse af statsborgerskab kan have for den enkelte, at der må anlægges en

restriktiv fortolkning af, hvornår kriminalitet, der straffes efter straffelovens § 81 a,

samtidig kan udgøre en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale inte-

resser. Endvidere finder instituttet af hensyn til at sikre forudsigelighed i lovens

anvendelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bør præcisere, hvornår en

handlemåde efter ministeriets opfattelse vil være egnet til at påvirke staten nega-

tivt, og hvornår en konflikt mellem grupperinger af kriminelle personer må anses

for at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved magtmonopolet.

Retspolitisk Forening

finder det bekymrende at fratagelse af statsborgerskab i sti-

ge de grad k yttes til al i delig kri i alitet , der ikke har de sa

e klare til-

knytning til statens vitale interesser som overtrædelse af straffelovens kapitel 12

og 13, hvorimod straffelovens § 81 a ikke er relateret til forbrydelser mod staten

Side

3/7

L 230 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

som sådan. Selvom det følger af forslaget, at fratagelse vil ske i overensstemmelse

med statsborgerretskonventionen og efter en konkret og individuel proportionali-

tetsvurdering ved domstolene, er det nærmere anvendelsesområde for bestem-

melsen uklart. Det er dermed vanskeligt at forudsige, hvilke tilfælde af bandekrimi-

nalitet der vil kunne medføre frakendelse af statsborgerskab, hvilket indebærer en

svækkelse af retssikkerheden. Det er efter Retspolitisk Forenings opfattelse udtryk

for e

arka t udvide de fortolk i g af egre et state s vitale i teresser

, hvis

ko flikter elle grupperi ger af kri i elle perso er ka udfordre og sætte

spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som er en helt central del af statsmagtens

ko pete e . Det fre går ikke tilstrækkelig klart, hvilke ko flikter elle private

grupperinger, der kan sætte spørgsmålstegn ved statens magtmonopol. Det anfø-

res videre, at det er udtryk for en problematisk udvidende fortolkning af begrebet

state s vitale i teresser

, når lovforslaget skaber en klar forbindelse mellem stats-

borgerskabet og brud på statens magtmonopol. Det er især problematisk, fordi en

lang række former for voldskriminalitet, i disses natur, må siges at udgøre brud på

magtmonopolet, uden at dette indebærer angreb på statens vitale interesser eller

bør sættes i forbindelse med statsborgerskabet. Retspolitisk Forening har endvi-

dere anført, at fratagelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 B alene kan

ske, år e perso har ha dlet i strid ed Da arks vitale i teresser , hvilket er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser efter statsborger-

retskonventionens art. 7, stk. 1, litra d. Denne betingelse fremgår dog ikke klart af

indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Selvom bestemmelsen efter forarbejderne klart skal

fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, er der

imidlertid et væsentlig hensyn at tage til, at selve lovtekstens ordlyd tilstrækkelig

klart viser, hvilket anvendelsesområde bestemmelsen har. Særligt bekymrende er

det, at det ikke i forarbejderne klart angives, om fratagelse af statsborgerskab i for-

bindelse med bandekriminalitet efter § 81 a kan ske administrativt efter indføds-

retslovens § 8, stk. 3, såfremt der ikke er mulighed for at anlægge sag ved de danske

domstole.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har anført, at det er meget betænkeligt, at

det i lovforslaget ikke nærmere er

eskrevet, hvad der e es ed alvorlig a de-

kriminalitet til alvorlig skade for

state s vitale i teresser

. Endvidere findes det me-

get betænkeligt, at der med forslaget åbnes mulighed for frakendelse af statsbor-

gerskab for så indholds- og strafferammemæssigt forskelligartede delikter som til-

fældet er for de bestemmelser, for hvilke der kan blive tale om strafskærpelse efter

§81 a. Disse bestemmelser har således ikke i sig selv sådanne statsfjendtlige, straf-

ferammemæssige, strafudmålingsmæssige eller lignende fælleskarakteristika, som

tilfældet er for bestemmelserne i straffelovens kap. 12 og 13.

Det foreslås med lovforslaget, at indfødsretslovens § 8 B ændres, således at der også

i tilfælde, hvor personen dømmes efter straffelovens § 81 a, kan ske en frakendelse

af statsborgerskabet ved dom, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Med forslaget tilsigtes en udvidelse af, i hvilke tilfælde der kan ske frakendelse af

dansk statsborgerskab ved dom. Den foreslåede bestemmelse vil som den gældende

bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skulle anvendes inden for rammerne

af Danmarks internationale forpligtelser, hvilket bl.a. medfører, at der alene vil

Side

4/7

L 230 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

kunne ske frakendelse, hvis den pågældende har udvist en handlemåde, som er til

alvorlig skade for statens vitale interesser. I overensstemmelse med Danmarks kon-

ventionsforpligtelser vil den foreslåede ændring således alene rette sig mod fraken-

delse af statsborgerskabet for personer, som dømmes for visse typer af alvorlig ban-

dekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.

I forhold til sammenhængen imellem visse former for alvorlig bandekriminalitet og

statens vitale interesser henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, i udkastet til lov-

forslag. Det fremgår heraf, at det vil være arten og karakteren af handlemåden,

herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør, om der kan ske frata-

gelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i

sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade

for statens vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke statens vi-

tale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse.

Det vurderes overordnet, at konflikter mellem grupperinger af kriminelle personer

kan udfordre og sætte spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som er en helt central

del af statsmagtens kompetence, og ved den grundlæggende samfundsstruktur og

orden. Handlinger, der foretages som led i en allerede igangværende konflikt, må

på den baggrund antages i almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse

end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at fremkalde en konflikt mellem

grupper, men der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af handlemådens

art, karakter og følgevirkninger.

Ved vurderingen af om den enkelte gerningsmand har udvist en handlemåde, der er

til alvorlig skade for statens vitale interesser, vil der med den foreslåede ordning

bl.a. kunne lægges vægt på antallet af handlinger og deres grovhed. Et enkeltstå-

ende mindre alvorligt forhold vil formentlig kun sjældent i sig selv være tilstrække-

ligt til frakendelse af dansk statsborgerskab, uanset at personen er dømt med hen-

visning til straffelovens § 81 a, men hvis flere personer virker sammen, f.eks. om at

opretholde kontrollen over et område med vold, ulovlig, tvang, trusler eller lig-

nende, vil et enkelt forhold efter omstændighederne kunne være tilstrækkeligt til, at

der kan ske frakendelse. Det vil heller ikke være udelukket, at enkeltstående grove

forhold udført af få eller en enkelt person kan have en sådan karakter, at fraken-

delse af dansk statsborgerskab kan ske efter den foreslåede ordning.

Det følger hertil af pkt. 2.2.3 i bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes,

at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af fra-

kendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grov-

hed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvej-

ning, der i dag foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den

nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven.

Det bemærkes, at det følger af bemærkningerne til forslagets §1, nr. 1, at det er

forudsat, at i tilfælde hvor det både er muligt at indlede en sag i henhold til indføds-

retslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse af dansk statsborgerskab sker ved

Side

5/7

L 230 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

dom, og i henhold til § 8 B, stk. 3, hvor fratagelse af dansk statsborgerskab sker

administrativt, skal der indledes en sag om frakendelse i henhold til § 8 B, stk. 1.

2.3. Statsløshed

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet vurderer, at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den

blotte registrering hos et andet lands myndigheder, vil personen ikke kunne påbe-

råbe sig beskyttelse efter international ret mod at blive frakendt statsborgerskab

med statsløshed til følge. Institut for Menneskerettigheder finder, at frakendelse i

situationer, hvor personen ved frakendelse vil stå uden statsborgerskab, ikke vil

være i overensstemmelse med den internationale statsborgerskabsrets beskyttelse

mod statsløshed. Det er instituttets opfattelse, at ministeriets fortolkning er sær-

deles tvivlsom. Instituttet anbefaler, at lovforslaget ændres således, at frakendelse

af statsborgerskab kun kan komme på tale i forhold til personer, der aktuelt har

dobbelt statsborgerskab.

Retspolitisk Forening

bemærker, at det er udtryk for en vidtgående fortolkning når

Danmark, ligesom ved lovændringen i 2019 om administrativ fratagelse af statsbor-

gerskab, forstår begrebet statsløshed sådan, at man ikke er statsløs, hvis man ved

registrering kan opnå statsborgerskab i en anden stat. Retspolitisk Forening be-

mærker videre, at UNHCR

Guidelines on statelessness no. 5

fra maj 2020 stiller mar-

kante spørgsmål ved, om den danske forståelse af statsløsekonventionen er kor-

rekt. Lovforslaget bygger således på en kontroversiel fortolkning af statsløsekon-

ventionen, som ikke er i overensstemmelse med UNCHRs forståelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til udkastet til

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3 om lovforslagets overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig pkt. 3.2. Her fremgår

det, at der vurderes at være rum for at fortolke statsløsekonventionen på den måde,

at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos

det andet lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til myndighederne,

vil personen ikke kunne påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive fra-

kendt til statsløshed. Dette er ligeledes lagt til grund i lovforslag nr. L 38 af 22. ok-

tober 2019, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 10.

Hertil kan nævnes, at

UNHCR’s Guideli es o stateless ess o. 5 fra aj 2020 i de-

holder en forståelse af, hvornår der kan ske fratagelse af statsborgerskab, herunder

forudsætningen om, at den pågældende ikke derved bliver statsløs, som ikke er af-

gørende ny i forhold til de fortolkningsbidrag, der indgik, da ovennævnte lovforslag

nr. L 38 vedr. administrativ fratagelse blev vedtaget i oktober 2019.

Det bemærkes i forlængelse heraf,

at UNHCR’s Ha d ook o Prote tio of Stateless

Perso s og UNHCR’s guideli e o statelessness

no. 4 ikke er blevet erstattet af

guideline no. 5 fra maj 2020.

Side

6/7

L 230 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at statsløsekonventionen fortsat kan for-

tolkes på den måde, som er lagt til grund i ovennævnte lovforslag nr. L 38 vedr.

administrativ fratagelse fra oktober 2019, og som nærværende lovforslag viderefø-

rer.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget mindre lovtekniske ændringer og redaktionelle justeringer og præ-

ciseringer af lovudkastet.

Lovforslaget adskiller sig herudover fra det lovudkast, der har været sendt i høring,

ved, at det er tilføjet, at lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekven-

ser, der ikke er af betydning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Det er endvidere tilføjet, at der forventes at være merudgifter for straffesagskæden

forbundet med lovforslaget. Merudgifterne forventes at kunne holdes inden for

henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriets samt Justitsministeriets egne

rammer.

Side

7/7