L 28 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om EU-dommen vedrørende ret til at fradrage endelige underskud i udenlandske selskaber ville være relevant i en situation, hvor Danmark ikke havde særlige regler for international sambeskatning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 28
Offentligt

16. november 2020

J.nr. 2020 - 4830

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i uden-

landske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser

ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for ind-

beretning af finansielle konto m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 5. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Rune Lund (EL)

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 28 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om EU-dommen vedrørende ret til at fradrage endelige underskud i udenlandske selskaber ville være relevant i en situation, hvor Danmark ikke havde særlige regler for international sambeskatning, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om EU-dommen vedrørende ret til at fradrage endelige un-

derskud i udenlandske selskaber, ville være relevant i en situation, hvor Danmark ikke

havde særlige regler for international sambeskatning? I den forbindelse bedes også oplyst,

om Danmark ville kunne nægte fradrag for endelige underskud i udenlandske selskaber,

såfremt Danmark ikke havde de nugældende regler for international sambeskatning.

Endeligt bedes ministeren redegøre for den årlige provenuvirkning af de nugældende

regler for international sambeskatning.

Svar

De danske regler om international sambeskatning kan ikke anses for at have nogen betyd-

ning i forhold til EU-Domstolens dom af 12. juni 2018 i sag C-650/16, Bevola og Jens

W. Trock. Dommen ville således også have medført, at de danske regler om selskabsbe-

skatning skulle ændres, selv om Danmark ikke havde haft regler om international sambe-

skatning. En afskaffelse af reglerne om international sambeskatning vil heller ikke betyde,

at Danmark vil kunne undlade at indføre regler om adgang til fradrag for endelige under-

skud.

Skatteministeriet har ikke umiddelbart statistik over provenuvirkningen af de nugældende

regler for international sambeskatning. Det vil kræve en nærmere analyse af skatteregn-

skaberne for hver enkelt af de potentielt komplekse koncerner (sambeskatningskredse),

der har valgt international sambeskatning.

Om valget af international sambeskatning er en skattemæssig fordel eller ulempe, vil af-

hænge af den enkelte koncerns konkrete situation. Generelt set vil virksomheder med

store underskud i udlandet og store overskud i Danmark have en fordel af at vælge inter-

national sambeskatning, da de udenlandske underskud herved vil kunne reducere beskat-

ningen i Danmark. Omvendt vil et selskab med store indtægter i udlandet ofte opnå en

højere beskatning ved international sambeskatning

–

specielt hvis de udenlandske ind-

komster genereres i et land med en relativt lav selskabsskat sammenlignet med Danmark.

I denne forbindelse bemærkes, at valget af international sambeskatning som udgangs-

punkt er bindende i en periode på 10 år. Et eventuelt ophør før tid vil udløse genbeskat-

ning af tidligere år.

Side 2 af 2