Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak. Lovforslaget her er en udmøntning af den aftale, som Socialdemokratiet indgik med den tidligere regering og Radikale Venstre i 2018, en aftale, der gør det mere attraktivt at etablere erhvervsdrivende fonde ved generationsskifte af virksomheder.

Helt konkret omhandler lovforslaget, at der ved arv eller gave kan overdrages aktier i selskabet, der driver erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond uden betaling af skatter eller afgifter på overdragelsestidspunktet.

For at sikre, at modellen målrettes overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder, og at fonden viderefører virksomheden, foreslås det, at fonden skal være en erhvervsdrivende fond, hvis formål er at eje og drive virksomhed gennem en bestemmende aktiepost; at fonden ikke må have familieformål; at fonden ejer mindst 25 pct. af aktierne i selskabet og mere end 50 pct. af stemmerettighederne; og at formuen er uigenkaldeligt udskilt fra stifteren; og endelig også, at det overdragne selskab ikke må være en såkaldt pengetank på overdragelsestidspunktet og 5 år derefter.

Det er Socialdemokratiets holdning, at den nye beskatningsmodel vil betyde, at overdragelse til en erhvervsdrivende fond bliver et attraktivt alternativ til andre modeller for et generationsskifte, og derfor er jeg også sikker på, at den nye model vil være med til at skabe incitament til flere fondsstiftelser i Danmark.

Socialdemokratiet kan naturligvis stemme for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Man kan sige, at det her lovforslag har haft en hård fødsel, for det startede faktisk med en aftale tilbage i 2013, som vi var flere partier der indgik med den daværende SR-regering. Det var et vækstinitiativ, der skulle skabe bedre muligheder for og dermed sikre, at vi kunne få flere virksomheder til at blive overdraget til erhvervsdrivende fonde. Vi kender jo alle sammen de erhvervsdrivende fonde som f.eks. Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden, som hjælper i det daglige rundtom i Danmark med at få forskellige ting igennem. Det er også dem, der driver de her virksomheder, så de bliver ved med at være i Danmark og det bliver sikret, at arbejdspladserne bliver i Danmark, og det er jo det, vi er rigtig glade for.

Så erhvervsdrivende fonde er en utrolig god ting. Derfor havde vi lavet en aftale om, at vi skulle forbedre muligheden for at få virksomheder overført til erhvervsdrivende fonde ved generationsskifte. Det udmøntede sig i en tværministeriel arbejdsgruppe, der i 2015 kom med et lovforslag, og det var der ingenlunde tilfredshed med i erhvervslivet. Man mente, at vi ramte helt skævt med det lovforslag, og det var jo absolut ikke hensigten med det – hensigten var at gøre det bedre, ikke ringere. Derfor nedsatte Karsten Lauritzen, da han var skatteminister, en arbejdsgruppe på tværs af brancherne – ikke kun en tværministeriel, men også bestående af folk udefra – der skulle se på, hvordan vi kunne få det her strikket sammen på en måde, så det blev en ordentlig ordning, der rent faktisk var brugbar og ikke forringede vilkårene for at få erhvervsdrivende fonde i Danmark. Og det er det lovforslag, der ligger her nu.

Så det har været en meget, meget lang proces, det har været en svær fødsel, men ikke desto mindre er vi rigtig glade for det resultat, der foreligger, fordi vi tror på, at det ikke gør forholdene ringere i forhold til at få erhvervsdrivende fonde, men bedre, og det er sådan set det, der har været hele essensen i det.

Jeg vil ikke gå ind i al teknikken, for det har den tidligere ordfører gjort, men jeg vil bare sige, at vi i Venstre naturligvis støtter det her lovforslag, som vi har støttet hele vejen igennem siden 2013, i 2015 og senest med aftalen i 2018. Liberal Alliance har ikke mulighed for at være her, men de er også en del af aftalen, og derfor vil jeg også hilse fra dem og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Fru Louise Schack Elholm siger i sin tale, at man gør det her, fordi man gerne vil bevare nogle danske arbejdspladser, og det er der større chance for, hvis det er en erhvervsdrivende fond. Og det er jo sådan set rigtigt, hvis det er en erhvervsdrivende fond, som er placeret i Danmark, men med det her lovforslag bruger man jo 170 mio. kr. på også at åbne for, at det kan blive en erhvervsdrivende fond i et andet EU-land. Og så falder argumentationen og det, vi egentlig var enige om i 2013, jo lidt til jorden, når man ikke bare får en erhvervsdrivende fond, men faktisk kan åbne i Østrig eller i Sverige, eller hvor man nu vil, og så er det jo ikke arbejdspladser i Danmark. Så jeg vil spørge, om det ikke stadig væk er et godt formål, men hvor løsningen vel er uden for skiven i forhold til det, man gerne ville i 2013.

Ordføreren.

Man kan jo i forvejen oprette en fond uden for Danmark, i andre lande, helt bredt set. Det hedder bare noget andet, men det bliver også anerkendt i dansk skattelovgivning. Ved at gøre det her får du en klar definition af, hvad det er, vi anerkender. Og det er klart, at det kommer til at gælde for hele EU – det er jo en del af det indre marked, at vi godt må bevæge os på tværs af grænserne. Men grundlæggende er mit ønske naturligvis, at det skal foregå i Danmark, og det er også min helt klare forventning, at det kommer til at gøre det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jo, men ordføreren bekræfter jo sådan set min tese om, at det her ikke sikrer arbejdspladser i Danmark. Det sikrer, at man kan lave en erhvervsdrivende fond med en skattemæssig tilskyndelse, men sådan set også en fond i et andet EU-land. Ville det ikke være bedre at bruge de 170 mio. kr. på f.eks. at sænke nogle afgifter, altså sikre en bedre dansk konkurrenceevne, så det kunne betale sig at lave virksomhed i Danmark, og så vi måske fik et overskud på bundlinjen i stedet for? Ville det ikke være bedre at bruge 170 mio. kr. på en bedre konkurrenceevne i stedet for at understøtte, at man kan lave en fond – om det nu er i Danmark eller i Sverige, eller hvor det nu skal være henne? Er det ikke en dårlig måde at bruge pengene på?

Ordføreren, værsgo.

Nu behøver det jo ikke at være et enten-eller. Altså, vi synes jo også, at afgifterne er for høje, og vi synes, at regeringen laver for mange skattestigninger, som gør det sværere at være virksomhed i Danmark. Og med den øgede generationsskifteskat er der jo også en risiko for, at man sælger sin virksomhed til udlandet i stedet for at beholde arbejdspladserne i Danmark. Så derfor er det her jo en mulighed for, at vi kan fastholde de arbejdspladser i Danmark. Og kigger vi på de erhvervsdrivende fonde i Danmark, er det jo ikke et problem, at de rykker deres hovedsæder ud af Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som nævnt er baggrunden for det her forslag, at et bredt flertal i Folketinget gerne ville have flere erhvervsdrivende fonde – via en aftale helt tilbage i 2013, så det er noget, der har været lang tid undervejs. Debatten dengang gik ud på, at man gerne ville sikre, at arbejdspladserne blev i Danmark. Som Venstres ordfører også sagde, var der større chance for det, hvis man havde en erhvervsdrivende fond i Danmark, i modsætning til hvis det f.eks. var købt af en udenlandsk kapitalfond, som så flyttede arbejdspladserne til et andet land.

Man startede med at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som jo kom tilbage med en model, som ingen ville have. Så nedsatte man en ny arbejdsgruppe, som der stadig væk var en del kritik af, og det har gjort, at flere af de partier, som var bag den oprindelige aftale, er sprunget fra. Og det skyldes jo egentlig, at man nu er nået frem til en løsning, som rammer uden for det, man oprindelig gerne ville løse. Nu kan man med statsstøtte i lommen oprette en fond, som ligger i et andet land – altså stik modsat det, som man oprindelig gerne ville løse i 2013.

Så jeg synes jo, man skal spørge sig selv, om det her er en god idé, om det rammer inden for den målsætning, der var i 2013, eller om pengene måske godt kunne bruges på noget andet, som gavnede erhvervslivet. Som jeg nævnte i mit spørgsmål: Hvad med at sænke nogle afgifter, så man havde en bedre konkurrenceevne og måske fik overskud på bundlinjen, altså så der var et incitament til at blive i Danmark? For er det virkelig ejerskabet, der er det afgørende? Det er selvfølgelig godt med ejerskabet i Danmark, men er det en god aftale, når man så også giver penge til, at man kan lave en erhvervsdrivende fond i et andet land? Så har man vist ikke ramt det mål, som man gerne ville.

Så målet om flere erhvervsdrivende fonde kan jo sådan set være godt nok. Jeg synes egentlig også, at selve modellen, man har fundet frem til, er fornuftig nok, hvis bare man kunne pille det ud, at man også gav støtte til, at der kan oprettes en fond i et andet EU-land. Og så synes jeg jo bare, at man rammer helt ved siden af den målsætning, man havde. Det er jo også derfor, at vi i Dansk Folkeparti sprang ud af den aftale, som blev indgået i 2013, altså fordi vi ikke kunne stå på mål for den her aftale. Så budskabet fra Dansk Folkepartis side er, at vi skal bruge de 170 mio. kr. på andre mere målrettede erhvervslettelser – det kunne f.eks. være afgiftslettelser; det ville være en langt bedre måde at bruge penge på.

Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Jarlov.

Jeg vil spørge Dansk Folkeparti, hvordan I ser på den såkaldte holdingmodel, og om vi måske skulle lave et ændringsforslag. Der kommer jo en kritik fra en række store virksomheder. Dansk Erhverv og Dansk Industri siger direkte, at de betvivler, at lovforslaget i sin nuværende form vil føre til mere fondsejerskab, og det er jo egentlig det, der er formålet med det. Det er vi jo selvfølgelig lidt kede af, også fordi det var os, der lavede det oprindelig, da vi sad i regering. Men vi vil gerne justere på det, så vi får tilladt den her holdingmodel, hvor virksomheder kan overdrage aktier, hvis de befinder sig i et holdingselskab, altså at de kan overdrage til en fond. Er det noget, Dansk Folkeparti kunne være med på?

Ordføreren.

Som jeg har læst høringssvarene eller notatet, er de vist pillet ud, så som jeg forstår det, tror jeg problemet er løst – i forhold til hvad jeg er bekendt med. Så det er svært at være imod, når det faktisk allerede er løst i lovforslaget, som jeg i hvert fald har læst det. Det kan jo være, ministeren kan svare på det, når han står på talerstolen. Sådan har jeg læst det i hvert fald, altså at det er pillet ud.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak. Det er en fornøjelse at behandle det her forslag i dag. Mit allerførste møde med mine nye kolleger, efter vi startede her i Folketinget sidste år, handlede faktisk om det her lovforslag. Der fortrød jeg bittert, at jeg havde sagt ja til at blive skatteordfører, for det var eddermame langhåret. Holding – hvad betyder det? Jeg måtte simpelt hen google det bl.a. Jeg beklager; jeg er sproglig student – hvad kan man gøre? Men efterhånden synes jeg faktisk, at det er lykkedes at få gravet mig ned i det her lovforslag. Og vi bakker naturligvis varmt op i Radikale Venstre.

Det var en fornøjelse at høre Socialdemokratiets ordfører gennemgå teknikken, bagefter at høre Venstres ordfører gennemgå historikken og bagefter høre DF's ordfører slå ned på nogle af de problemer, som jo irriterer DF, nemlig at vi har fri bevægelighed i Europa, både når det kommer til placering af virksomheder, men også i forhold til hvor man har lyst til at arbejde henne, og at den her lovgivning måske lige præcis netop tager hånd om, at vi passer lidt bedre på de danske virksomheder, så der er den her mulighed for succession i form af en erhvervsdrivende fond.

Vi fik også lige sat på plads, at vi har fået taget holdingdelen ud af lovforslaget, så alt det bøvl, alle de kvaler og al den kritik, der har været fra danske erhvervsvirksomheder i det her forløb, er også blevet imødekommet. Derfor står vi faktisk tilbage med et rigtig godt lovforslag, der på alle mulige ledder og kanter egentlig er en god vej igennem og et godt alternativ til generationsskifte i virksomheder. Derfor støtter vi det naturligvis varmt, og det glæder mig, at vi efterhånden omsider måske kan lukke det her lovforslag efter 7 års diskussioner om det. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg skal lige sige, at der var et meget kraftfuldt udtryk i indledningen af ordførertalen – det skal man passe på med.

Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Jeg vil egentlig spørge Det Radikale Venstre, hvad det er for en problemstilling, man gerne vil løse med det her lovforslag. Hvad er det, man bakker op?

Oprindelig var det jo sådan, at man gerne ville sikre, at der var en større sikkerhed for, at arbejdspladserne blev i Danmark. Jeg er med på, at Det Radikale Venstre er meget store EU-tilhængere, og fair nok. Der er politiske forskelle; det er jo ikke det, vi er inde på her. Men kan vi så ikke være enige om, at man rammer lidt uden for skiven, når man med det her faktisk kan oprette en fond i Italien, i Spanien eller i Sverige med de 170 mio. kr. i ryggen? Er det den problemstilling, man gerne vil løse, altså at man sådan set skal have arbejdspladserne flyttet ud af landet, for det jo det, der er mulighed for med det her med skattekroner?

Ordføreren.

Man har jo som virksomhed mulighed for, som det også er nu, at oprette en fond i EU. Der er jo ikke noget i det her lovforslag, der hverken hindrer eller forbedrer den mulighed. For os at se er det her en mulighed for, at danske virksomheder har et alternativ til generationsskifte, hvilket jo var et lovforslag, vi behandlede sidste år. Så det her er for dem en anden måde at organisere sig på, som måske også er meget mere fleksibel et langt stykke hen ad vejen. Så derfor bakker vi sådan set rigtig meget op om alt, hvad vi kan gøre for at hjælpe danske virksomheder med at generationsskifte på en ordentlig og fornuftig måde. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at man også skal huske, at det her jo ikke kun handler om Tuborgfondet og Carlsbergfondet osv. Det her handler f.eks. også om selvejende institutioner, der nogle gange organiserer sig som en erhvervsdrivende fond. Det kan være sociale institutioner eller pædagogiske institutioner – bittesmå virksomheder. SMVdanmark er fyldt med erhvervsdrivende fonde, der drifter og løfter en samfundsopgave på den her måde, og der er vi jo ikke i gang med at spekulere i at flytte noget til Spanien eller noget som helst. Så for dem er det her også en måde at sende virksomheden videre til næste generation på på en god måde.

Dennis Flydtkjær.

Men hvis det overordnede mål er, at man gerne vil have gode vilkår for at drive virksomhed i Danmark – og det tror jeg der er ret bred enighed om i Folketinget – var det så ikke bedre at kigge på det, som gør, at de kan få sorte tal på bundlinjen, altså få overskud? Det kunne f.eks. være en fjernelse af afgifter for 170 mio. kr. Var det ikke bedre i stedet for at kigge på, hvem der skal eje det? Altså, er det ejerskabet, der er det afgørende for, at vi har arbejdspladserne, eller er det måske det, at der er en god konkurrenceevne i Danmark, der er afgørende? Jeg tænker, at det er åbenlyst, at det er bedre at bruge 170 mio. kr. på at skabe en bedre konkurrenceevne, så virksomhederne gerne vil være i Danmark, i stedet for at det er ejerskabet, der er det afgørende, hvilket jo er det, vi putter 170 mio. kr. i her.

Ordføreren.

Det synes jeg jo er et spændende forslag. Når det kommer til sorte tal på bundlinjen, og hvis vi skal gå den vej og kigge på aktieavancebeskatning, er vi også i Radikale Venstre altid friske på en diskussion af det, men det er nu engang ikke det, lovforslaget her handler om. Derfor forholder vi os egentlig bare til det, som er inden for rammen af det her forslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det var planen, at vores erhvervsordfører og tidligere skatteordfører, fru Lisbeth Bech-Nielsen, skulle have taget den her, og det er også blevet fremhævet i debatten, at det her forslag har været lang tid undervejs. Desværre er hun blevet forhindret, og derfor har jeg fået tilsendt en tale, som jeg vil læse op.

Socialistisk Folkeparti var med i forhandlingerne. Desværre måtte vi dengang springe fra. Det skyldtes, at man ændrede i modellen for, hvordan uddelinger fra fonde fratrækkes i deres skattepligtige indtægter, den såkaldte prioriteringsregel. Vi blev bekymret for, hvorledes denne ændring ville føre til en for lav beskatning. Forslaget bygger på aftalen mellem den daværende blå regering samt Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Som det er fremstillet, er vi fortsat ikke overbeviste om, hvorvidt lovforslaget beskatter virksomhederne tilstrækkeligt ved overdragelsen. Jeg vil derfor på vegne af SF efterspørge hos skatteministeren et notat om, hvordan beskatningen har ændret sig som følge af den nye model for prioriteringsreglen. Såfremt vi får mere klarhed på denne beskatning og kan vurdere beskatningen som værende berettiget, vil vi overveje at støtte forslaget. Indtil da kan vi umiddelbart ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak. Rent ressortmæssigt hos os i Enhedslisten hører det faktisk også under erhvervsordføreren, som er fru Victoria Velasquez, men der er jo også væsentlige skattemæssige elementer i det her, og derfor tager jeg gerne lovforslaget her i dag, som er en udløber af en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, den tidligere regering og Det Radikale Venstre, hvor man aftalte nye skatteregler for overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Basalt set skulle det gøres så lempeligt som muligt, så flere virksomheder bliver overdraget til erhvervsdrivende fonde fremadrettet. Der har nemlig været en lang periode, hvor det har været meget sjældent, at virksomheder bliver overdraget til erhvervsdrivende fonde. Hvad man har kunnet forstå på debatten, har Socialdemokratiet en klar politisk dagsorden: De ønsker, at flere virksomheder kommer i et erhvervsdrivende fondsregi, frem for at de enten bliver overdraget til næste generation, således at dansk erhvervsliv bliver domineret af familiedynastier, eller at virksomhederne bliver solgt til udenlandske kapitalfonde, som i større eller mindre omfang kunne finde på at flytte arbejdspladser væk fra Danmark. På mange måder er det en sympatisk hensigt.

Men der er måske en grund til, at de eneste, der endte med at være med i den aftale ud over Socialdemokratiet, er de borgerlig-liberale partier, herunder Radikale Venstre i denne sammenhæng. For lovforslaget er skattemæssigt meget lempeligt og også for lempeligt; overdragelsen skal ske skattefrit. Det er hele humlen, og det er et incitament, der skal gøre det mere attraktivt at overdrage til en erhvervsdrivende fond. Der er dog ikke tale om skattemæssig succession i klassisk forstand, altså at fonden træder i overdragerens skattemæssige sted. Der laves i stedet en stifterskat på 22 pct., der skal betales, hvis fonden afstår aktierne og tjener en avance. Men skatten betales kun af avancen på overdragelsestidspunktet fra overdrageren til fonden. Hvis fonden senere afstår aktierne og værdien siden er steget voldsomt, regnes denne avance ikke med. Det vil sige, at man potentielt får alt for lidt ind i skat i forhold til den reelle værdi, og det kan Enhedslisten ikke acceptere.

Det er positivt, at man i forslaget her står vagt om pengetanksreglen, som handler om, at der er tale om en pengetank, hvis et selskabs virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Det, som vi synes er umiddelbart betænkeligt, og som vi kommer til at spørge ind til i lovbehandlingen, er, at man kun skal opfylde pengetanksreglen de første 5 år.

Vi forstår sådan set heller ikke, hvorfor man beholder den gamle holdingmodel. Idéen var jo netop at forenkle og forbedre muligheden for at overdrage virksomheden til en erhvervsdrivende fond, og hvis der allerede er en praksismodel skabt herfor, som man næsten ikke piller ved, så virker det jo lidt overflødigt med en helt ny model. Det virker tilsyneladende mærkeligt, at man beholder en model, når vi ved, at der kan åbnes op for skattetekniske smuthuller i den forbindelse, og det har vi også tænkt os at spørge ind til i udvalgsarbejdet.

Så undrer det os også, at der i forslaget også tales om fonde i udlandet, og det er også blevet rejst af hr. Dennis Flydtkjær her i dag. Det her lovforslag skulle jo bruges til at bibeholde danske arbejdspladser i Danmark, og så vidt man kan se af arbejdsgruppens model og af lovforslaget, kan virksomheden eller fonden flyttes til udlandet, men så er arbejdspladserne jo også flyttet ud af landet, og hvorfor værner man så ikke i højere grad mod denne risiko? Det synes vi er problematisk.

Overordnet set ligner det her ikke et lovforslag, som Enhedslisten kan støtte, men hvis der kan komme markante ændringer ind i lovforslaget, kan vi måske overtales til at stemme for lovforslaget. Det, som det skulle være, drejer sig især om, at vi i Enhedslisten har et stort fokus på at understøtte demokratisk styrede virksomheder, og hvis man i det her lovforslag kan bygge tilsvarende skattebegunstigelser ind, hvis man overdrager virksomheden til en medarbejderejet fond, altså overdrager virksomheden til medarbejderne, så er vi nok til at tale med. Grundlæggende mener vi jo sådan set, at man helt burde bytte det her lovforslag ud, således at det kun var en overdragelse til en medarbejderfond, der skulle modtage disse skattefordele. Det er efter vores opfattelse en langt bedre måde at sikre, at danske arbejdspladser bliver i Danmark, og at overskuddet går til nyttige formål. Hvis vi kan få en overdragelse til en medarbejderfond med i lovforslaget, kunne det ændre vores stillingtagen, men som lovforslaget ligger nu, kan Enhedslisten ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi har ikke nogen indvendinger imod lovforslaget i det format, som det ligger i nu. Det er jo et lovforslag, vi selv fik lavet, da vi sad i regering, og formålet med det er at sikre, at aktier kan overdrages til en fond, således at man ikke hugger en stor del af værdien af et selskab fra, når man overdrager det til en fond. Det her fondsejerskab betragter vi også som noget gavnligt, og det ønsker vi ikke at bekæmpe ved, at Skatteforvaltningen skal tage en meget stor bid af selskabernes værdi, hvis de bliver overdraget til en fond. Jeg synes, at der er lidt forvirring omkring formatet, for der er blevet oversendt et brev til Folketinget, hvor der står, at lovforslaget blev fremsat uændret, men jeg forstår alligevel, at holdingmodellen er taget ud. Det skal måske også siges, at jeg har haft orlov fra Folketinget i nogle måneder, og måske har jeg misset, at det er blevet taget ud – men det undrer mig, at der står i det oversendte brev, at det er en uændret fremsættelse, hvis det er sådan, at der faktisk reelt er sket ændringer i lovforslaget. Og igen kunne jeg faktisk godt tænke mig, at vi fik opdateret de her høringssvar, fordi jeg synes, det er forvirrende at skulle læse høringssvar fra en række parter, som kommenterer på et lovforslag, som er halvandet år gammelt, og som er blevet ændret siden, så en stor del af de indvendinger, som kommer frem i høringssvarene, ikke længere er relevante. Der synes jeg, det ville være en god idé at indhente nye kommentarer fra virksomheder og organisationer, så vi får deres kommentarer til lovforslaget i den form, det foreligger i, frem for kommentarer til lovforslaget, som det så ud for halvandet år siden. Men som jeg forstår lovforslagets indhold, har vi ikke invendinger imod det og agter at stemme for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Der er mange måder, man kan løse overdragelsen af erhvervsvirksomheder ejet i generationer på – man kan også fjerne arveafgiften både for personer og for virksomheder. Så løser man jo også mange af de her problematikker. Der er jo mange løsninger, man kan vælge, og der findes mange gode borgerlige løsninger. Det her er så en løsning, som er blevet forsøgt, og der er også postive elementer i den. Dansk Folkeparti efterlyser andre steder, hvor vi kan sænke afgifterne; jeg mødes meget gerne med DF's ordfører, og så skal vi finde masser af steder, hvor vi kan sænke afgifter. Det her er så endnu et sted, hvor vi kan sænke den, og jeg tror godt, at vi kan finde sammen om at gøre det mange andre steder. Så grundlæggende er vi positive over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu skatteministeren.

Tak for det, formand. Og tusind tak for debatten og den meget positive modtagelse af det her lovforslag om beskatning af – som det jo også er sagt – overdragelse af erhvervsvirksomheder til det, det handler om, nemlig erhvervsdrivende fonde.

Som fru Louise Schack Elholm også sagde, er lovforslaget jo en genfremsættelse af L 156, der blev fremsat her den 26. marts – hr. Rasmus Jarlov, altså ikke for halvandet år siden, men den 26. marts 2020 – og det bortfaldt jo så, fordi det ikke nåede at blive behandlet her i den foregående samling.

Jeg må sige, at jeg er glad for, at vi her i salen nu endelig langt om længe og efter et meget langt tilløb kan behandle lovforslaget om den her nye beskatningsmodel, som der jo er bred politisk opbakning til. Det er et arbejde, der har været længe undervejs. Det forberedende arbejde startede helt tilbage i 2013 med »Vækstplan DK«, som det hed dengang, og efterfølgende har der været hele to arbejdsgrupper. Forslaget fra den første arbejdsgruppe blev kritiseret for ikke at være anvendeligt i praksis, og det er jo ikke så godt, og derfor blev der i 2016 nedsat en ny arbejdsgruppe med eksterne sagkyndige medlemmer, som det også blev fortalt, og arbejdsgruppen kom med sine anbefalinger tilbage i 2018. Ved udgangen af 2018 blev der så indgået en ny aftale på området, som jo altså så erstatter den fra 2013, og den aftale fra 2018 var så en aftale mellem VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om gennemførelsen af den model, som så blev anbefalet fra arbejdsgruppen i 2018.

Nu står vi så her i 2020, 7 år efter, og der vil jeg selvfølgelig gerne benytte lejligheden til at takke ikke mindst arbejdsgruppen for den model, som jo markant forbedrer vilkårene for overdragelse til erhvervsdrivende fonde, og som samtidig, synes jeg, afbalancerer de mange forskellige hensyn, som jo rigtigt nok gør sig gældende her.

Det er min klare overbevisning, at den her nye beskatningsmodel vil betyde, at overdragelse til en erhvervsdrivende fond bliver et attraktivt alternativ til andre modeller for generationsskifte. Derfor er jeg faktisk også overbevist om, at den her nye model vil være med til at skabe incitament til flere fondsstiftelser i Danmark, og det betragter jeg grundlæggende som noget positivt.

Med den nye model kan aktier i selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, overdrages til en erhvervsdrivende fond uden betaling af avanceskat eller bo- og gaveafgift på overdragelsestidspunktet. Skattebetalingen udskydes, indtil fonden eventuelt modtager udbytter eller sælger aktierne. Det betyder, at der ikke udløses beskatning af potentielt meget store, latente avancer ved overdragelsen. På den måde reducerer den nye beskatningsmodel likviditetsbelastningen i forbindelse med en overdragelse.

Der har været rejst kritik af visse elementer i modellen. Bl.a. er det blevet kritiseret, at der skal ske overdragelse af den bestemmende indflydelse over virksomheden. Betingelsen, der følger af arbejdsgruppens anbefalinger, skulle så være med til at sikre, at modellen alene kan anvendes, hvis fonden faktisk overdrager driften af virksomheden, og derfor kræves der overdragelse af den bestemmende indflydelse. Desuden er det blevet kritiseret, at virksomheden ikke må være en pengetank, som også hr. Rune Lund var inde på. Det vil sige, at virksomheden ikke i overvejende grad må bestå af passiv kapitalanbringelse, som man kalder det. Den betingelse skal ses, i lyset af at selskabet, der overdrages, skal drive en reel aktiv erhvervsvirksomhed. På det her punkt følger lovforslaget også arbejdsgruppens anbefalinger.

Til sidst vil jeg gerne knytte et par bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører den såkaldte holdingmodel. Ved høringen blev det oprindelige forslag til ændring af holdingmodellen kritiseret for at modvirke lovforslagets intentioner om at bidrage til flere fondsstiftelser. Lovforslaget er nu ændret, så holdingmodellen fortsat kan anvendes, men det foreslås, at der fremover skal indhentes en tilladelse fra Skatterådet til det her spørgsmål, og det skal gøre det muligt at imødegå, at holdingmodellen anvendes til skatteundgåelse f.eks. i forbindelse med overdragelse til fonde i udlandet.

Lang tid undervejs har det her forslag været. Tak for den positive opbakning. Der er og kan være mange tekniske spørgsmål i det her, og dem tager vi hjertens gerne i Skatteudvalget i Folketinget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.