Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love. (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 08.10.2020. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Kasper Roug. Velkommen til.

Tak for det, formand. Danmark er et højteknologisk land, og vi er afhængige af vores digitale infrastruktur, og det kræver, at vi følger med den teknologiske udvikling og sikrer, at vores lovgivning afspejler den. Lovforslaget, vi behandler i dag, er en udmøntning af dele af et teledirektiv fra december 2018. Det indebærer en oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Det vil være en modernisering af vores telelovgivning, som skal bidrage til mere konkurrence på telemarkedet, øge etableringen af ny og moderne infrastruktur og styrke investeringsincitamenterne, der kan give bedre mulighed for dækning i hele Danmark.

Konkret indeholder lovforslaget fire punkter, der omhandler bl.a. stimulering af investeringsincitamenterne, som jeg omtalte lige før, harmoniseret forvaltning af frekvenstilladelser og stærkere beskyttelse af forbrugerne. Og sluttelig fremmer lovforslaget udrulning af digital infrastruktur. Derudover indebærer lovforslaget også en ændring af gældende lovgivning, som ikke er udtryk for en direktivimplementering. Det gælder en præcisering af telelovens § 13 med henblik på at tydeliggøre forpligtelserne, der påhviler teleudbyderne i forbindelse med udlevering af oplysninger og adgang til elektroniske kommunikationstjenester til hjælp for politiet. Reglerne, der tidligere har været uklare, og formålet med præciseringen er at skabe en klart afgrænset hjemmel til, at politiet kan indhente indledende oplysninger, der gør det muligt at fastlægge en sammenhæng mellem fysiske personer og kommunikationsenheder.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med det brede teleforlig fra maj 2018 og understøtter forligets centrale principper om markedsbaseret udrulning og teknologineutralitet. Derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. For 2 uger siden kom der en ny EU-afgørelse, som slår fast, at de generelle og udifferentierede danske logningsregler – den måde, vi håndterer det på – fortsat er i strid med EU-retten. Det har jeg selvfølgelig forståelse for at man på det tidspunkt, hvor lovforslaget blev fremsat, ikke har kunnet nå at tage højde for og iagttage. Men mener ordføreren ikke, at det lige er en postgang for tidligt at ændre telelovens § 13, sådan at politiet kan indhente IMEI-numre uden retskendelse? Det er jo kun noget, som teleselskaberne er forpligtet til at opbevare som følge af de nuværende logningsregler, som der på baggrund af den nye EU-afgørelse kan sås tvivl om hvorvidt overhovedet er tilladt – altså hvorvidt det overhovedet er tilladt at indsamle logning på den måde. Skulle man ikke lige tænke sig en ekstra gang om og så vente med at ændre telelovens § 13, sådan som der er lagt op til her?

Ordføreren.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet bakker op om det forslag, der er kommet her, og bakker op om, at vi selvfølgelig implementerer det EU-direktiv, der nu kommer fra EU, til vores fælles bedste. Der er heller ingen tvivl om, at vi går konstruktivt ind i udvalgsarbejdet. Dermed tænker jeg, at vi kommer til at se på det mere konkret, i forhold til hvordan vi tilskærer det samlede lovforslag, så det passer bedst muligt.

Hr. Kristian Hegaard.

Nu spurgte jeg ikke ind til, om Socialdemokraterne bakker op om lovforslaget. Det hørte jeg godt før at man gjorde. Det, jeg spørger ind til, er, hvad ordføreren mener om den nye EU-afgørelse, der er kommet. Den sår tvivl om den måde, Danmark generelt og udifferentieret indsamler og indhenter logningsdata på. Er det fuldstændig uden betydning for det her, eller skulle man lige vente en ekstra gang med på den måde at tillade, at politiet kan indhente de her oplysninger uden retskendelse?

Ordføreren.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at når vi går ind i udvalgssamarbejdet senere, vil vi selvfølgelig kigge på, om der kommer nogle afgørelser fra EU, som strider imod det her lovforslag. Og så kigger vi selvfølgelig på, hvordan vi bedst muligt kan tilpasse lovgivningen, så den selvfølgelig ikke strider imod de EU-direktiver og EU-beslutninger, der kommer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson. Velkommen.

Tak for ordet. Det er et meget omfattende lovforslag, vi står med i dag. Det er i vores øjne også et rigtig fint lovforslag. Jeg tænker, at det er sådan en dag som i dag, at det med så stort et lovforslag er på sin plads at sende en tak til de medarbejdere, der har lavet et meget, meget stort og grundigt stykke arbejde med den her lovgivning.

Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi samtænker implementeringen af EU's teledirektiv med en opdatering og forbedring af lovgivningen på stort set hele teleområdet. Jeg vil ikke gentage alle de områder, vi får forbedret og opdateret i den her omgang, men jeg vil godt blot fremhæve nogle af elementerne.

Overordnet synes vi, at lovforslaget på fin vis understøtter de centrale principper i teleforliget fra 2018, som hr. Kasper Roug også nævnte, om markedsbaseret udrulning og teknologineutralitet, fokus på at skabe gode rammevilkår på teleområdet og ambitionen om, at Danmark skal være førende i forhold til udrulning af 5G. Forslaget vil skabe større konkurrence og større forudsigelighed og regulering, så moderne kommunikationsnet og -tjenester kan udbredes i Danmark. Endvidere sigtes der mod en mere harmoniseret forvaltning af radiofrekvenser og en højere grad af forudsigelighed i forhold til tildelingen af frekvenstilladelser, så vi får nogle bedre incitamenter til at investere i digital infrastruktur. Lovforslaget giver også en stærkere forbrugerbeskyttelse, der sikrer gennemsigtighed og understøtter borgernes valgfrihed. Alt i alt betyder det, at borgerne i Danmark fremadrettet vil opleve bedre teledækning, hurtigere hastighed og bedre priser, fordi rammevilkårene for telebranchen forbedres.

Der er dog også nogle ting, vi gerne vil have afklaret og forbedret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. På nogle enkelte områder går lovforslaget videre end direktivet og vil resultere i dansk enegang i EU. Det drejer sig om machine to machine, m2m-regulering, som vedrører de mange nye apparater, der i fremtiden vil være digitale. I høringssvarene bliver der givet udtryk for en bekymring for, at den her regulering kan bidrage til at skabe ulige konkurrencevilkår mellem EU-landene, og branchen vil derfor gerne afvente den fælles EU-lovgivning på området, der er undervejs. Det er ikke, fordi vi er uenige i målsætningen med den lovgivning, der foreslås, men vi vil bare gerne ligesom have en diskussion om, om fordelene ved at komme først står mål med omkostningerne ved, at vi eventuelt bliver nødt til at lave tingene om, når der kommer EU-regulering.

Det samme gælder i forhold til den foreslåede regel om, at det skal være muligt at sende en sms til 112. Det synes vi også er en god idé, men der opstår også nogle problemer, fordi man kommer på forkant med en EU-lovgivning, der er på vej. Branchen peger bl.a. på nogle tekniske udfordringer i forhold til udenlandske borgere, der kommer til Danmark. Hvordan håndterer man deres sms'er osv.? Derudover er der fra branchens side en holdning til, at der er store omkostninger forbundet med at løse den her nye opgave for staten. Det fremgår ikke rigtig af lovforslaget, præcist hvor store omkostninger ministeriet mener man pålægger branchen. Det vil vi gerne have afklaret i forbindelse med udvalgsarbejdet, og vi vil også gerne have en debat om, om det ikke også er rimeligt, at vi betaler for den musik, vi bestiller, kan man sige.

Der er i høringssvarene også kritik af, at det i forslaget om telelov indskrives, at politiet giver adgang til logning af oplysninger vedrørende IMEI-oplysninger. Det er en bestemmelse, der efter branchens opfattelse rettelig hører til i retsplejeloven. Begrundelsen for, at man placerer det her i telelovgivningen i stedet for i retsplejeloven, vil vi gerne spørge ind til. Derudover vil vi selvfølgelig også gerne spørge ind til, hvordan det hænger sammen i forhold til den dom, der lige netop er afsagt i EU. Det er jo ikke det samme, som at jeg her siger, at vi eventuelt ikke kan stemme for. Men der er i hvert fald nogle ting, som vi har brug for at stille nogle spørgsmål til.

Endelig synes vi ikke, at vi kommer i mål med ambitionen fra teleforliget om at finde en gennemskuelig og ensartet model for fastsættelse af masteleje. Det er en problemstilling, der er en stor barriere for, at vi kan få ordentlig mobildækning i Danmark. Det er et fremskridt, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler, hvis der ikke kan etableres en fornuftig praksis ad frivillighedens vej. Det fremgår dog af ministeriets bemærkninger til høringssvarene, at der tidligst forventes at blive fastsat ensartede regler af ministeren, hvis man ikke kan finde en frivillig løsning, når et nyt ejendomsvurderingssystem er fuldt ud implementeret og i brug. Det mener vi ikke er godt nok, for så kan det jo have lange udsigter, inden vi får nogle regler her, der kan sørge for, at vi får en ordentlig udrulning i Danmark. Det vil vi gerne have nogle bedre bud på.

Endelig løser vi ikke med dette lovforslag den problemstilling, at det i områder, hvor vi stiller dækningskrav, i flere tilfælde ikke har været muligt for selskaberne at få lov at sætte master op. Det er en uholdbar situation både for selskaberne og for borgerne. Det er en problemstilling, som vi også håber vi kan finde en løsning på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Til allersidst skal det pointeres, at det her lovforslag bliver færdigbehandlet så sent, at selskaberne i en del tilfælde får så kort frist, at der er en række krav, som det ganske enkelt bliver umuligt at leve op til for dem, inden loven træder i kraft. Vi bliver også nødt til at kigge på, hvordan vi får det løst. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Danmark er et dejligt land, hvor vi som regel er på forkant med den teknologiske udvikling. Vi udvikler og er frontførende inden for teknologier, på hightech og sundhedsprodukter, og der er nærmest ikke et område, hvor Danmark ikke er verdensmester. Og alligevel, når man kører rundt i fædrelandet, kan man risikere at blive afbrudt så mange gange på sin telefon, selv tæt på store byer, at man skulle tro, man befandt sig i et uland. Det kan være en ren kavalkade af forskellige netværk og selskaber, man får ind på sin telefon, hvis man forvilder sig op langs nord- eller østkysten og er for tæt på Sverige. Det samme gælder, når man kører man rundt i det rene vildnis, som Jylland må være, ja, så kan man blive smidt af netværket utallige gange. Det prøver vi med det her lovforslag at rette op på ved at sørge for, at vores telefonteknologi ikke bare er opdateret til europæiske standarder, men er ligefrem foran, og vi er mange, der bor i det Udkantsdanmark, der kan være Charlottenlund og Gentofte, der er rigtig, rigtig glade for det.

Vi har store håb om det her og har store forventninger til, at ministerens lovforslag her løfter Danmark ind i den superliga på telefonområdet, som vi er på animalske produkter, som vi er på sundhedsprodukter, som vi er på vindmøller og på så mange andre ting. Det fortjener danskerne, det fortjener europæerne, og det håber vi på ministeren kan levere. Tak, formand.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Ruben Kidde. Velkommen.

Tak, formand. Radikale Venstre kan overordnet set støtte op om lovforslaget for så vidt den del, der handler om direktivimplementering. Lovforslaget er primært af teknisk karakter, og aktørerne på området er generelt positivt indstillede. Nu kan vi så se, om der er behov for at foretage enkelte justeringer i udvalgsbehandlingen.

Men der er et vigtigt opmærksomhedspunkt, specifikt vedrørende den foreslåede § 13, som både IT-politisk Forening, PROSA og Teleindustrien er stærkt kritiske over for i deres høringssvar. Teleindustrien har bl.a. anført, at man finder udkastet til ændring af telelovens § 13 og det tilhørende udkast til lovbemærkninger for uhensigtsmæssige, og at lovudkastet efter Teleindustriens opfattelse ikke skaber den ønskede klare hjemmel til, at politiet får adgang til IMEI-oplysninger uden rettens godkendelse.

De opfordrer desuden til, at den nye regel om udlevering af IMEI-oplysninger placeres under retsplejelovens kapitel 71 og ikke i teleloven, idet IMEI-oplysninger efter deres opfattelse er logningspligtige data, dvs. data, som teleselskaberne udelukkende registrerer som følge af kravet herom i logningsreglerne.

Den her del specifikt om § 13 vil jeg med afsæt i ovenstående bemærkninger foreslå bliver pillet helt ud af indeværende lovforslag for i stedet for at blive behandlet i regi af retsplejeloven, som jo er sat på lovprogrammet i februar. Alternativt kunne man dele lovforslaget op, og det har jeg så også haft en dialog med ministeren om. Men der er ingen tvivl om, at IMEI-oplysninger er vigtige efterforskningsværktøjer, men efter Radikale Venstres opfattelse bør det så betyde, at man får en retskendelse, ligesom det gælder for alle andre efterforskningsværktøjer, hvilket jo passer godt ind, i forhold til at man så behandler det i retsplejeloven.

Så med de bemærkninger – overordnet positive omkring direktivimplementeringen, men meget, meget kritiske over for lige præcis paragraf 13 – ser vi frem til den videre udvalgsbehandling af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Tak for det. Lovforslaget støtter på flere områder forbrugernes rettigheder på det fremtidige telemarked, samtidig med at der bidrages til mere konkurrence på telemarkedet. Det gavner udbredelsen af det moderne kommunikationsnet og af tjenester i hele Danmark, hvilket selvfølgelig er glædeligt for forbrugerne og virksomhederne.

I SF er vi på forbrugernes side, når det kommer til telelovgivning. I SF har vi dog et stort problem med § 13 og mener derfor på linje med Det Radikale Venstre, at forslaget bør splittes op, for det er ret afgørende for SF's støtte til lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er ikke hr. Søren Egge Rasmussen, men velkommen til.

Tak skal du have. Eva Flyvholm – jeg kunne godt lige nå det alligevel. Det her lovforslag, L 42, er jo virkelig en ordentlig moppedreng, må man sige, der indeholder utrolig mange ting på teleområdet. Fra Enhedslistens side synes vi, det er meget problematisk, at der lige har sneget sig lidt for meget ind i det her lovforslag. § 13, der handler om logning, kommer ikke fra direktivet, det kommer ikke af den aftale, vi lavede på teleområdet, det er noget, der ligesom er blevet smidt ind fra højre, som man kunne blive fristet til at sige. Jeg synes, det er dybt problematisk, at det ligger her, for det giver en øget mulighed for logning, også uden en dommerkendelse, som vi ser det, og det er virkelig problematisk i forhold til retssikkerheden. Derfor ønsker vi ligesom Radikale og SF, at den her del bliver pillet ud af lovforslaget, for ellers har jeg også meget svært ved at se, at vi skulle kunne støtte det her forslag. Så det håber jeg vi kan komme i mål med undervejs i lovarbejdet, og jeg synes, det ville være helt uansvarligt at lade det blive hængende her på den måde.

Så har jeg så en mere generel bemærkning, kan man sige, til resten af lovforslaget, som relaterer sig til, at der skal findes den her balance i, hvor meget der er markedsdrevet, og at vi samtidig også skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at vi får en ordentlig internetdækning i hele Danmark. Vi ved godt, at det ikke altid er den bedste businesscase at få rullet ordentlig dækning ud i vores landområder, og det er noget af det, der optager mig rigtig meget, altså hvordan vi får det. Derfor synes jeg også, vi er nødt til at have en diskussion om nogle af de ting, der bliver lagt til grund her i EU-direktivet, altså om det ikke er lidt for snævert og uhensigtsmæssigt. F.eks. står der i § 60, hvor det er meget klart specificeret, at offentlige myndigheder som stater og kommuner ligesom kun må stille gratis internet til rådighed i maks. 1 time. I Reykjavik i Island, som ikke er med i EU, har man sagt: Prøv at høre her, vi stiller wi-fi til rådighed for alle borgere, turister osv., fint, det kører super godt. Det er en ærgerlig begrænsning, synes jeg, at vi ikke har den mulighed, at vores kommuner f.eks. selv kan vælge at tage de her beslutninger om, hvordan man bedst gør tingene og får sikret den fedeste dækning til borgerne. Så jeg synes, vi skal se på mulighederne for at få det blødt mere op, for det er simpelt hen ikke hensigtsmæssigt, når man skal have den bedst mulige dækning for folk, at det er så bundet.

Men jeg ser frem til lovarbejdet, og jeg håber, at vi kan få pillet den her § 13 ud, for den hører ikke hjemme her, og vi kommer ikke til at blive enige om det med logningen. Tak.

Tak for det. Værsgo, fru Mona Juul.

Tak for ordet. Ændring af teleloven, frekvensloven, masteloven, tv-transmissionsstandardloven og planloven – ja, dette lovforslag indeholder lidt af hvert, og det er også på hele 510 sider. I teksten gøres der dog straks opmærksom på, at der mest er tale om ændringer af teknisk karakter. Og jeg ved ikke, hvordan det er med jer, men det er i hvert fald noget, der altid lige får mig lidt ekstra op i gear. Ikke desto mindre er den korte konklusion herfra, at det er et godt forslag, som også bygger videre på teleforliget fra 2018 og sikrer modernisering og mere konkurrence. Samlet betyder det forhåbentlig øget investeringslyst og bedre dækning i hele Danmark, hvilket også er nævnt af flere andre.

Jeg har et par enkelte opmærksomhedspunkter, som flugter hr. Christoffer Aagaard Melsons ordførertale, og særlig pålægning af omkostninger i forbindelse med sms til 112 og ændringer af reglerne om teleselskabernes udlevering af kundeoplysninger til politiet uden retskendelse skal udvalgsarbejdet gøre os meget klogere på. Og får vi styr på det, forventer jeg også, at vi fra Konservatives side kan stemme ja til forslaget, for digital infrastruktur er hamrende afgørende for fortsat udvikling og grøn vækst. Tak.

Hr. Kristian Hegaard for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Nu ved jeg, at Det Konservative Folkeparti er et lov og orden-parti, der går ind for, at lov er lov og ret er ret, og at man selvfølgelig skal overholde loven, ellers er der nogen, der kommer efter en. Derfor vil jeg høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, om ikke man nu, hvor der for 2 uger siden kom en EU-afgørelse vedrørende logning og en udifferentieret generel indsamling af logning, som det her lovforslag jo også handler om, i telelovens § 13, lige skulle vente lidt med at lave den ændring og kigge den lidt efter i sømmene, så vi er sikker på, at vi også med dette lovforslag overholder lov og orden, som jeg ved De Konservative går meget op i.

Tak. Og værsgo.

Rigtig mange tak for spørgsmålet. Det giver mig anledning til at uddybe det. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal få styr på det i det lovarbejde, der kommer nu. Jeg er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange partier inklusive os selv, der har flere spørgsmål til lige præcis det punkt.

Kristian Hegaard.

Så kan jeg lige opsamlende til det spørge, om Konservative Folkeparti mener, at det er et godt retsprincip, at man indhenter data om borgerne, som beror på logning, uden at få en retskendelse.

Værsgo.

Det er altid et rigtig godt retsprincip at sørge for, at der er intet godkendelser. Jeg vil også sige til ordføreren, at der kan være rigtig mange aspekter i den her sag, og derfor glæder jeg mig til, at vi skal diskutere det yderligere i udvalgsarbejdet.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg er her i stedet for Peter Seier Christensen, som er forhindret, så I må bære over med mig, hvis der er efterfølgende spørgsmål.

Det her lovforslag implementerer dele af et EU-direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Lovforslaget indeholder fire hovedpunkter: en stimulering af investeringsincitamenter for virksomheder i en digital infrastruktur gennem øget konkurrence og større forudsigelighed i reguleringen; en mere harmoniseret forvaltning af radiofrekvenser og højere grad af forudsigelighed i forhold til tildeling af frekvenstilladelser, så incitamenter til at investere i digital infrastruktur øges; en stærkere forbrugerbeskyttelse, der sikrer gennemsigtighed og understøttelse af forbrugernes valgfrihed; og en fremme af udrulning af digital infrastruktur, herunder lempeligere adgang til at etablere trådløse adgangspunkter.

Lovforslaget indeholder jo også en ændring af reglerne om teleselskabernes udlevering af basale oplysninger om slutbrugeres adgang til kommunikationsnet til politiet uden retskendelse. Lovforslaget vurderes samlet at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved at øge konkurrencen og forudsigeligheden i reguleringen, ved at forvaltningen af radiofrekvenser harmoniseres, og ved at der indføres lempeligere adgang til at etablere trådløse adgangspunkter med begrænset rækkevidde. På enkelte områder vil forslaget dog kunne medføre øgede økonomiske eller administrative omkostninger for enkelte virksomheder.

Det her lovforslag er jo primært af teknisk karakter, og det er derfor også min forventning, at Nye Borgerlige kan støtte lovforslaget, men det er ekstremt omfattende og meget komplekst, og derfor vil jeg gerne på Nye Borgerliges vegne udtrykke, at vi gerne vil følge udvalgsarbejdet med det her lovforslag, inden vi tager endelig stilling. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er et omfattende lovforslag, og jeg kan sige, at Liberal Alliance støtter det meste. Vi er skeptiske over for § 13 om logning og har behov for at dykke yderligere ned i det. Det kan godt ende sådan, at vi synes, at det er så problematisk, at vi må stemme nej til hele lovforslaget, men det kan også være, at ministeren kunne være åben over for at skille det ud – det får vi se.

Som sagt er det et udmærket lovforslag med en enkelt knast, som kan gøre, at vi må stemme imod.

Tak for det. Der er ikke flere ordførere, men så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Lad mig starte med at takke ordførerne for bemærkningerne, som jo i overvejende grad var positive. Der var ovenikøbet også en ordfører, der roste embedsværket for det grundige arbejde; det vil jeg da også godt istemme. Ikke nok med at det er grundigt, og at det vil føre til bedre regulering i Danmark, jeg har også bemærket en sammenhæng mellem, at jo længere et lovforslag er, jo kortere er talerne til lovforslaget. Nu ved jeg ikke, om det er en kausalsammenhæng, eller om det er et rent tilfælde her – til dem, der måtte sidde og læse den her forhandling om 100 år og ikke forstår glimtet i øjet på skrift, skal jeg sige, at det var et forsøg på en morsomhed, som ikke ramte så godt hernede i salen, kan jeg så også sige, men der var da et enkelt smil.

En stærk digital infrastruktur gør det bl.a. muligt at styre samfundets ressourcer mere intelligent og er dermed et væsentligt element, ikke mindst i den grønne omstilling. Med dette meget omfangsrige lovforslag foretager vi nu en gennemgribende modernisering af hele telelovgivningen i Danmark. Med lovforslaget implementeres desuden dele af et EU-direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Lovforslaget går på tværs af fire love inden for mit eget område samt planloven på erhvervsministerens område. Det er komplekst, og jeg vil derfor her nøjes med at fremhæve fire centrale hovedpunkter.

For det første stimuleres med lovforslaget investeringsincitamenterne for virksomhederne til digital infrastruktur, giver øget konkurrence og større forudsigelighed i reguleringen. Det sker, bl.a. ved at hensynet til investeringer skrives ind i teleloven som et af de bærende hensyn for myndighedernes regulering. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen ved ethvert reguleringstiltag efter teleloven skal overveje, hvordan reguleringen påvirker investeringslysten.

For det andet indføres der en minimumsvarighed på 20 år for tilladelse til frekvenser givet ved frekvensauktioner, herunder f.eks. 5G-frekvenser. Før var udgangspunktet 15 år. Det vil gøre det mere attraktivt for virksomhederne at investere i udbygning af mobilnettene.

For det tredje styrker lovforslaget forbrugerne. Konkret vil vi fremme, at det skal være lige så enkelt at skifte internetudbyder, som det er at skifte mobilselskab.

For det fjerde skal lovforslaget fremme udrulningen af f.eks. 5G, ved at det bliver nemmere bl.a. at opsætte antenner med begrænset rækkevidde. Allerede i dag ser vi, at investeringerne fra telebranchen ligger på et historisk højt niveau, og der er meget høj fart på markedsudrulningen af både mobil- og bredbåndsinfrastruktur. Det er meget positivt. Med lovforslaget her smører vi motoren yderligere og tilvejebringer mere smidige, mere klare og mere gennemsigtige rammer for telebranchen. Jeg har en klar forventning om, at det vil bidrage til, at de høje private investeringer vil fortsætte de kommende år.

Lad mig her til sidst bemærke, at vi i teleforliget har et klart princip om, at udrulningen af teleinfrastruktur i overvejende grad skal ske ved markedsudrulning. Det stiller store krav til, at vi i Folketinget er i stand til at skabe gode rammevilkår samt sikre, at alle dele af landet har adgang til god dækning og mulighed for at drage fordel af den teknologiske udvikling. Jeg har i forbindelse med bemærkningerne her i dag og også tidligere kontakt med flere af jer bemærket, at der er foreslået ændringer af § 13, hvor det enten ønskes, at man opdeler lovforslaget i to, eller at man lader hele den del udgå. Det vil jeg se på, og mit ministerie vil meget gerne være behjælpelig med at lave ændringsforslag af den ene eller den anden karakter i den henseende, så lad os tage en nærmere drøftelse af det i forbindelse med jeres udvalgsbehandling og den dialog, vi har med ministeriet.

Med de ord vil jeg sige tak og ønske god udvalgsbehandling.

Tak for det. Vi har lige et par spørgere inden da. Hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak for ministerens positive tilkendegivelse af at ville se på, om den her ændring af telelovens § 13 helt skal trækkes ud; det var en positiv tilkendegivelse af, at ministeren i hvert fald vil se på det. Og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren mener, at det er et grundlæggende godt retsprincip at tillade politiet at indhente oplysninger, som kun opbevares hos teleselskaberne, fordi de er forpligtet til det ifølge lovgivning om logning og den slags, hvor der jo på den måde uden retskendelse ikke er de krav – mistankekrav, kriminalitetskrav osv. – som man normalt kender det, når man indhenter den slags oplysninger.

Mener ministeren, at det er et grundlæggende godt retsprincip, der her er lagt op til i telelovens § 13?

Ministeren.

Jeg står selvfølgelig inde for forslaget, som det ligger her, men tilkendegiver altså også, at jeg har lugtet lugten i bageriet, eller hvad sådan noget hedder, og lyttet til jeres gode argumenter. Så nu tager vi en drøftelse af, om vi kan imødekomme nogle af de udfordringer, der kunne ligge i forslaget, som det ligger nu. Jeg skal også have lejlighed til at drøfte det lidt mere indgående med min kollega justitsministeren, inden jeg vil gå for langt ned i detaljerne omkring det, men tag både min tale og det her svar som et udtryk for, at jeg har lyttet til de bekymringer, som bl.a. ordføreren har fremhævet.

Hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. Og tusind tak for de gode imødekommelser; det tror jeg vi kan få en frugtbar fortsat dialog ud af. I den forbindelse vil jeg høre, om ministeren ikke er enig i, at eksempelvis den EU-afgørelse, der kom for 2 uger siden, vedrørende logning muligvis også kan have en påvirkning på de videre drøftelser, der skal være i den her forbindelse.

Værsgo.

Jeg har ikke haft lejlighed til at studere den dom i detaljer. Faktisk har jeg slet ikke haft lejlighed til at studere den overhovedet, men det ved jeg der er gode folk i mit ministerie der har, så dem skal jeg selvfølgelig nok rådføre mig med, og det kommer selvfølgelig til at indgå i det videre arbejde.

Tak. Så er det hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare lige høre ministeren, om han ikke kunne være med på en lidt mere håndfast løsning end det her med, at ministeren tidligst forventes at ville være med til at fastsætte de her regler, han får hjemmel til, hvor der skal findes ensartede og gennemsigtige regler for udlejning af arealer til master, hvis der ikke kan findes en løsning ad frivillighedens vej, når et nyt ejendomssystem er fuldt ud implementeret og i brug. Kunne ministeren være åben for, at vi finder en formulering, der gør, at vi måske ikke er helt lige så lang tid ude i fremtiden, inden vi får løst den her problemstilling?

Værsgo.

Som udgangspunkt er forslaget jo lavet, fordi vi vurderer, at det er det, der er den mest rationelle og relevante måde at gøre det på. Men det er klart, at i den ånd, som spørgsmålet også bliver stillet, vil jeg også svare, at det vil jeg gerne være med til at diskutere. Lad os for det første få belyst vores bevæggrunde for at fremsætte forslaget, som det er, det skal jeg nok sørge for at ordføreren får, og hvis der stadig væk er uenighed, så lad os tage en samtale om det.

Spørgeren.

Så vil jeg også lige følge op i forhold til den problemstilling, der er, i forhold til at vi har sat dækningskrav i nogle områder, hvor det efter år nu ikke er lykkedes at få tilladelse til at stille en mast op. Det sætter jo teleselskaberne i en situation, hvor de risikerer at få bøder, og det sætter jo også borgerne i en ubehagelig situation. Så det er også lige for at få ministerens holdning til, om ministeren tænker, at vi kunne få en dialog om, hvordan vi eventuelt får løst den her gordiske knude, for det er en rigtig uheldig situation, der er derude, og det er også en situation, vi risikerer at rende ind i med de nye dækningskrav, vi sætter i forbindelse med den nye auktion.

Værsgo.

Ja, jeg kan jeg bestemt give tilsagn om en dialog om det. Jeg deler helt den bekymring.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgsmål til ministeren. Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.