Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 42 Bilag 1
Offentligt
2259375_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Center for klimaneutralt
Danmark
Team
Viden, forskning og
omstilling
Dato
8. oktober 2020
Høringsnotat vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af ændring af lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og
forskellige andre love
J nr.
2020-3637
/ thojn
Udkast til forslag til lov om ændring af ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love blev sendt i ekstern høring den
28. maj 2020 med frist for afgivelse af høringssvar den 26. juni 2020.
Der er modtaget i alt 44 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 36 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag: Akademisk
Arkitektforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, De Danske
Bilimportører, DI Digital, DIGITALEUROPE, DR, DSB, EHS-Foreningen, Erhvervsstyrelsens
Område for Bedre Regulering, Forbrugerrådet Tænk, Global Connect A/S, Göran Bergström,
Henrik Holm, Hi3G, Huawei Technologies Denmark, IT-Branchen, ITD
Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, Jens Kruse, Kit og Tina Schiøler,
KL,
Komitéen ”Nej
til 5G i Danmark -
ja til livet”,
Lucy Bergström, Nuuday,
Oplysningsforbundet May Day, Ring Advocacy ApS, Rådet for Helbredssikker
Telekommunikation, Steen Andersen, TDC Net, Telenor, Telia, Teleindustrien, TV 2
Danmark A/S, Ulrik Holm og WorldDAB.
Følgende otte høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslag: Advokatrådet, C/O Industri, Dansk Bilbrancheråd, Danske Kloakmestre,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden og Metal Maritime/CO-Søfart.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar efterfulgt af
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert emne angivet i kursiv. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene vil nedenfor blive gennemgået således, at høringssvar af generel karakter til
det samlede lovforslag gennemgås først, og høringssvar til de enkelte love omfattet af
lovforslaget gennemgås herefter i rækkefølge. Dog behandles bemærkninger vedrørende
elektromagnetisk stråling, der henviser til specifikke lovbestemmelser, sammen med de
øvrige bemærkninger om emnet under høringssvar af generel karakter.
Flere høringsparter er fremkommet med korrekturforslag og lignende, som vil blive indarbejdet
i lovforslaget. Herudover har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foretaget en række
lovtekniske ændringer af lovforslaget, ligesom der er foretaget justeringer, tilføjelser og
Side 1/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
lignende, der primært har lovteknisk eller forklarende karakter. F.eks. vil det i forhold til de
oplysningspligter, der foreslås justeret eller indført med lovforslaget, blive understreget, at
oplysningspligter, der kan gennemtvinges af myndighederne, skal administreres under
hensyntagen til retssikkerhedsloven, således at en oplysningspligt ikke kan gennemtvinges i
tilfælde, hvor der kunne være risiko for selvinkriminering i forhold til strafbare forhold.
Indholdsfortegnelse
HØRINGSNOTAT......................................................................................................
1
Høringssvar af generel karakter til udkastet til lovforslag .......................................... 6
Grøn omstilling og understøttelse af investeringsincitamenter .............................. 6
Lovteknik i forhold til angivelse af gældende ret .................................................... 6
Netneutralitet .......................................................................................................... 7
Regulering af sikkerhedsmæssige forhold og screening af udenlandske
investeringer........................................................................................................... 8
Administrative konsekvenser og vurdering af principperne for agil lovgivning ...... 8
Elektromagnetisk stråling ....................................................................................... 9
Generelt ............................................................................................................. 9
Elektromagnetisk stråling og handicappede .................................................... 11
Elektromagnetisk stråling og miljøhensyn ....................................................... 12
Forsigtighedsprincippet ................................................................................... 14
Elektromagnetisk stråling i forhold til adgang til nettet, kommunal støtteramme
og passiv infrastruktur...................................................................................... 14
Elektromagnetisk stråling og kortlægning ....................................................... 15
Elektromagnetisk stråling og frekvenstilladelsers varighed ............................. 15
Elektromagnetisk stråling og masteloven ........................................................ 16
Elektromagnetisk stråling og planloven ........................................................... 16
Høringssvar til forslag til ændringer i lov om elektroniske kommunikationsnet og
tjenester (§§ 1 og 5 i udkastet til lovforslag) ............................................................ 18
Ad § 1, stk. 2 - Fremme af effektive investeringer ............................................... 18
Ad § 1, stk. 2
Lovens formål ............................................................................. 19
Ad § 2, nr. 4, 5, 7 og 12
Definition af elektronisk kommunikationsnet, offentligt
elektronisk kommunikationsnet, nettermineringspunkt og samtrafik. .................. 20
Ad § 2, nr. 6
Definition af net med meget høj kapacitet .................................... 20
Ad § 2, nr. 7
definition af RLAN ........................................................................ 21
Ad § 2, nr. 20 - Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester . 21
Ad § 2, nr. 21-24
Alarmdefinitioner ................................................................... 21
Side 2/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ad § 2
Definition af nonprofitorganisationer ...................................................... 22
Ad § 4 Bindingsperioder ....................................................................................... 22
Ad § 4 og 4 a
Grundlæggende rettigheder og aftaleresumé ............................ 23
Ad § 4
Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder ............................................. 24
Ad § 4 a - Skift af bredbåndsudbyder .................................................................. 26
Ad § 4 - Tilgængelighed for personer med handicap........................................... 27
Ad § 4
Klagebehandling .................................................................................... 27
Ad § 12 - Registrering hos Rigspolitiet ................................................................ 28
Ad § 14 - Forsyningspligt på bredbånd ................................................................ 28
Ad § 14 - Forsyningspligt for personer med handicap. ........................................ 28
Ad § 14 - Forsyningspligt taletelefoni og underskudsfinansiering ....................... 29
Ad § 14 - Forsyningspligt kvalitetskrav, kompensation og sikkerhedsstillelse .... 29
Ad § 14 - Forsyningspligt nummeroplysning samt underskudsfinansiering......... 30
Ad § 14 - Forsyningspligt andre ydelser .............................................................. 30
Ad § 14 - Forsyningspligt rettighedssubjekt ......................................................... 30
Ad § 17 - Forsyningspligt takstvalgsordninger ..................................................... 31
Ad afsnit III - Harmonisering af anvendelse af 12-cifrede numre ........................ 31
Ad § 21, stk. 2, nr. 6
Tildeling af 8-cifrede numre til M2M-kommunikation uden
for Danmark ......................................................................................................... 31
Ad § 26 a
Trådløst skift af teleselskab der udbyder M2M-
kommunikationstjenester ..................................................................................... 32
Ad § 27, stk. 3
Retten til portering af abonnentnummer op til én måned efter
endt kontrakt ........................................................................................................ 34
Ad § 27, stk. 3
Tilrådighedsstillelse af tjeneste efter opsagt kontrakt ............... 34
Ad § 27, stk. 3
Ret til portering efter ophør af abonnentaftale .......................... 35
Ad § 27 - Slutbrugere forhold i forbindelse med portering af abonnentnumre .... 35
Ad § 28 a
Teleindustriens regelsæt for processen for skifte af udbyder og
portering af numre ................................................................................................ 35
Ad § 27, stk. 3, og § 28 a
Terminologi i skifte- og nummerporteringsprocessen
............................................................................................................................. 36
Ad § 28 a
Praksis for indhentelse af opsigelsesfuldmagt ................................. 36
Ad § 28 a og § 81, stk. 1, nr. 2
– ”Misbrug” i skifte-
og porteringsprocessen ...... 36
Ad § 28 a
Straf for overtrædelse, jf. § 81, stk. 1, nr. 2 ...................................... 37
Ad § 31 - Nummeroplysningstjenester ................................................................. 37
Side 3/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ad § 33
Interoperabilitet .................................................................................... 37
Ad § 35 a
Symmetrisk adgangsregulering ........................................................ 38
Ad § 37, stk. 2
Kommercielle aftaler ................................................................. 40
Ad § 46
Forpligtelse om priskontrol .................................................................. 41
Ad § 47 a
Saminvestering ................................................................................. 42
Ad § 47 b
Rene engrosselskaber ..................................................................... 44
Ad § 47 d - Tilsagnsmodellen .............................................................................. 45
Ad § 60 a - Regler for metoder til fastsættelse af markedsvilkår ved offentlige
myndigheders udlejning af arealer til digital infrastruktur .................................... 48
Ad § 60 a - Offentlige myndigheders udlejning af arealer til digital infrastruktur . 49
Ad § 60 b og § 60 c - Trådløs adgang til internettet - offentlige myndigheder ..... 51
Ad § 60 b og § 60 c - Kortlægning af trådløs adgang til internettet - offentlige
myndigheder ........................................................................................................ 52
Ad § 60 d - Kommunal støtteramme .................................................................... 53
Ad § 60 d - Støtteberettigede adresser og forholdet til bredbåndspuljen ............ 53
Ad § 60 d - Statslig finansiering ........................................................................... 55
Ad § 60 d - Samarbejde ....................................................................................... 55
§ 60 e - Energistyrelsens tilsyn ............................................................................ 55
§ 60 f - Passiv infrastruktur på markedsvilkår ...................................................... 55
§ 60 f - Kravet om erhvervsfremmende formål .................................................... 56
§ 60 f - Konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere .............................. 56
Ad § 61
adgang til beredskabstjenester ........................................................... 57
Ad § 61, nr. 1-3 og § 2 - Alarmkommunikationstjenester..................................... 58
Ad § 61 - Alarmkommunikation via SMS og implementeringsfrist for alarm-SMS
............................................................................................................................. 59
Ad § 61 - Omkostninger forbundet med udvidelse af
alarmkommunikationstjenester ............................................................................ 60
Ad § 61, stk. 1, nr. 4-5 - spærring for alarmkommunikation ................................ 60
Ad § 61, stk. 2 - Taksering ................................................................................... 61
Ad § 73 - Udlevering af oplysninger ..................................................................... 61
Ad § 73 a - Kortlægning ....................................................................................... 61
Høringssvar til forslag til ændringer i lov om radiofrekvenser (§ 2 i udkastet til
lovforslag) ................................................................................................................ 64
Inddragelse af sektorspecifikke hensyn for adgang til frekvenser ....................... 64
Side 4/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ad § 1, stk. 3, nr. 1 og 4
Definitioner af delt anvendelse af frekvenser og
uacceptable forstyrrelser ...................................................................................... 64
Ad § 2, stk. 5
Afsætning af frekvenser til statens eget brug ............................. 65
Ad § 7, stk. 6, 2. pkt.
Frekvensknaphed inden for et kortere tidsrum ............... 66
Ad § 7 a
Alternativ anvendelse af harmoniserede frekvenser .......................... 68
Ad § 14, stk. 1, nr. 4-7
Begrænsning af anvendelse af teknologi ..................... 68
Ad § 14, stk. 5
Vilkår om krav om anvendelse i tilladelser, der udstedes
efterhånden som ansøgninger modtages ............................................................ 68
Ad § 19
Bemyndigelse til at fastsætte regler om 20 års minimumsvarighed .... 69
Ad § 21, stk. 3 - Bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til underretning om
planer om udlejning af frekvenstilladelser ............................................................ 70
Ad § 22 a
Forpligtelse for en tilladelsesindehaver til at give adgang til
infrastruktur eller indgå aftale om lokal roaming .................................................. 70
Høringssvar til forslag til ændringer i lov om etablering og fælles udnyttelse af
master til radiokommunikationsformål m.v. (§ 3 i udkastet til lovforslag) ................ 73
Ad § 14 a, stk. 7 - Sikkerhed ved adgang til fysisk infrastruktur m.v. .................. 73
Ad § 14 a - Opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde .......... 73
Ad § 14 a - Sagsbehandling ved udrulning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde........................................................................................................... 73
Ad § 14 a
Rækkevidden af bestemmelsen om opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur m.v. ...................... 75
Ad § 14 a - Udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ............ 76
Ad § 15 - Ekspropriation ...................................................................................... 79
Høringssvar til forslag til ændringer i lov om standarder for transmission af tv-
signaler m.v. (§ 4 i udkastet til lovforslag) ............................................................... 81
Krav om interoperabilitet med digital jordbaseret radio i indbyggede
radiomodtagere i nye biler ................................................................................... 81
Høringssvar til forslag til ændringer i planloven (§ 5 i udkastet til lovforslag) ......... 83
Definitioner for maksimal størrelse, fysisk udformning samt fysisk infrastruktur . 83
Ansøgning om opsætning af trådløse adgangspunkter ....................................... 83
Disproportional implementering af direktivet i landzone, jf. 36, stk. 1.................. 84
Kommuneplanen og naturmæssig værdi ............................................................. 85
Side 5/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0006.png
Høringssvar af generel karakter til udkastet til lovforslag
Grøn omstilling og understøttelse af investeringsincitamenter
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv, TDC NET, Nuuday og Dansk Energi
erklærer sig enige i, at telekommunikation, digital infrastruktur og digitale tjenester er en af de
vigtigste hjørnesten for et digitalt og intelligent samfund, hvilket blandt andet COVID-19-krisen
har bevist med al tydelighed, samt at telekommunikation tillige er et væsentligt element i den
grønne omstilling med henblik på opnåelse af Danmarks ambitiøse målsætninger om 70 pct.
reduktion af Danmarks udledning af CO2 og andre drivhusgasser i 2030. Den danske
telebranche har sat ambitiøse målsætninger, der rækker ud over Danmarks ambitiøse
målsætninger om 70 pct. reduktion af Danmarks udledning af CO2 og andre drivhusgasser i
2030, hvor TDC Group blandt andet, har en målsætning om at være fuldt CO2-neutral i 2030.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv, TDC NET, Nuuday, Dansk Energi,
Huawei og ITD Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, støtter endvidere op
om lovforslagets overordnede mål om understøttelse af investeringsincitamenterne gennem
blandt andet øget forudsigelighed i reguleringen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for telebranchens store engagement i forhold til opnåelsen af Danmarks
ambitiøse målsætninger om 70 pct. reduktion af Danmarks udledning af CO2 og andre
drivhusgasser i 2030, herunder både i forhold til branchens egen udledning, og i arbejdet med
at sikre nye og innovative løsninger baseret på elektroniske kommunikationsnet, der vil være
forudsætningen for at opnå vigtige reduktioner i andre sektorer, herunder landbruget,
transportsektoren og i industrien.
Lovteknik i forhold til angivelse af gældende ret
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (herefter høringsparterne) finder det
generelt forvirrende og usædvanligt, at udkastet til lovforslag i bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser om de nye regler om slutbrugerforhold, forsyningspligt, nummerforhold,
alarmkommunikation m.fl. (lovforslagets §§ 1, nr. 4-24, 64-68, m.fl.) i flere tilfælde omtaler
både indholdet af de foreslåede nye regler og samtidig omtaler de gældende regler. I
forslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser gengives således i flere tilfælde de
gældende regler samt dele af de gældende lovforslagsbemærkninger hertil. Dette medfører
generelt tvivl om, hvorvidt der med lovforslaget tilsigtes en ændring eller ej.
Høringsparterne foreslår, at al omtale af gældende ret flyttes til lovforslagets almindelige
bemærkninger og indledende afsnit. For at skabe bedre overblik over, hvilke ændringer der
reelt gennemføres med lovforslaget, foreslår høringsparterne desuden, at lovforslagets
bemærkninger til de enkelte bestemmelser afgrænses til udelukkende at uddybe indholdet af
de foreslåede nye regler, herunder præcisere, om der er tale om en helt ny regel eller en
ændring til en gældende regel.
Idet omfanget af en ny regel er en indholdsmæssig videreførelse af en eksisterende regel,
foreslår høringsparterne, at dette anføres som det første i lovforslagets bemærkninger til den
nye regel, og at lovforslagsbemærkningerne til den gældende regel gengives 1:1 i
lovforslagets bemærkninger til den foreslåede nye regel.
Det bemærkes desuden, at bemærkningerne til de simple konsekvensændringer i
lovforslagets § 1, nr. 9, 10, 11, 13, 14, 16 og 17 er særdeles teksttunge og unødvendigt
omfattende henset til, at der blot er tale om konsekvensændringer.
Side 6/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0007.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget er udarbejdet ud fra Justitsministeriets
lovkvalitetsvejledning, der blandt andet angiver, at gældende ret skal beskrives i de specielle
bemærkninger til den enkelte bestemmelse eller ændring.
Ministeriet vil gennemgå lovforslaget med henblik på at sikre, at det klart fremgår, hvilke dele
af bemærkningerne til den enkelte bestemmelse der udgøres af beskrivelsen af gældende ret,
og hvilke dele der er en beskrivelse af den foreslåede ændring.
Netneutralitet
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (herefter høringsparterne)
bemærker, at lovforslaget i flere sammenhænge beskæftiger sig med at sikre danske
forbrugere mod svindel af forskellig karakter.
Ifølge netneutralitetsreglerne kan udbydere af internetadgangstjenester anvende mere
vidtgående trafikstyringsforanstaltninger for at opretholde integriteten og sikkerheden i nettet.
Ifølge BEREC’s
reviderede retningslinjer for netneutralitet kan internetudbydere ikke lave
sikkerhedsløsninger, der blokerer, bremser, ændrer mv. uønsket indhold eller applikationer
centralt i nettet. Det er kun muligt at bruge sikkerhedsløsninger, som sker uden for nettet, fx
på slutbrugerens udstyr. En øget digitalisering af samfundet og økonomisk vækst forudsætter,
at brugere kan færdes sikkert på nettet og ikke udsættes for sikkerhedsangreb. Det er derfor
vigtigt, at internetudbydere kan tilbyde sikkerhedsløsninger, som skaber tryghed for brugerne,
i det omfang slutbrugerne selv anmoder herom. Her bør det ikke være afgørende, hvor
sikkerhedsforanstaltningen foretages (i nettet eller på det enkelte udstyr), men derimod om
løsningen alene er rettet mod brugere, der specifikt har anmodet herom.
Høringsparterne anbefaler, at der med den kommende revision af teleloven skabes de videst
mulige rammer for, at internetudbydere kan lave sikkerhedsløsninger centralt i net (med DNS)
rettet mod brugere, der specifikt har anmodet herom. Høringsparterne mener, at dette skal
være muligt, så længe løsningen er transparent, og at den til enhver tid kan fravælges.
Høringsparterne bemærker videre, at det i andre lande, f.eks. i Norge, er muligt for
internetudbydere at foretage sikkerhedsløsninger centralt i nettet rettet mod brugere, uden
myndighederne anser det for at være i strid med netneutralitetsreglerne. Høringsparterne
opfordrer til, at Energistyrelsen undersøger, i hvilket omfang det er muligt for internetudbydere
i andre lande at foretage sikkerhedsforanstaltninger centralt i nettet (med DNS) for at forhindre
sikkerhedsangreb på anmodning fra slutbrugere.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at problemstillinger om netneutralitet eller adgang til det åbne internet
ikke reguleres efter de love, der i lovforslaget foreslås ændret eller i teledirektivet, der
implementeres med lovforslaget. Reguleringen af netneutralitet følger af Europaparlamentets
og Rådets forordning 2015/2120/EU af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende
adgang til det åbne internet, der er direkte anvendelig i Danmark. Energistyrelsen er
tilsynsmyndighed i forhold til forordningen, og skal føre sit tilsyn i henhold til forordningen med
nøje hensyntagen til BEREC’s
retningslinjer.
I forhold til blokering af uønsket materiale skal der sondres mellem to situationer. For det første
er der blokering af materiale i den del af en udbyders net, som i henhold til forordningens
definition ligger indenfor ”internetadgangstjenesten”. I denne situation kan der som
Side 7/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0008.png
udgangspunkt kun blokeres eller trafikstyres, hvis det er nødvendigt ud fra sikkerhed eller
overbelastning af nettet. Blokering af bestemt indhold kan som udgangspunkt kun ske, hvis
indholdet er ulovligt i henhold til en konkret lovhjemmel eller myndighedsafgørelse. Det er
f.eks. tilfældet med terrorrelaterede hjemmesider eller COVID-19 relateret svindel, som
udbydere af internetadgangstjenester kan blokere uden at dette er i strid med
netneutralitetsreglerne. Ministeriet finder ikke, at det vil ligge inden for formålet med dette
lovforslag at tage stilling til om specifikke typer indhold er skadeligt, ulovligt eller uønsket i en
grad at disse indholdstyper skal kunne blokeres.
For det andet kan blokering af indhold
ske udenfor ”internetadgangstjenesten”, idet
netneutralitetsreglerne kun regulerer hvad der sker inden for tjenesten. F.eks. kan udbyderen
eller en anden fuldt lovligt stille programmer eller apps til rådighed, der blokerer specifikt
indhold i slutbrugerens udstyr (PC, router eller mobiltelefon). Der kan også være tilfælde, hvor
indhold kan blokeres i f.eks. en mailserver eller lignende, når der er tale om blokering af spam.
Afgrænsningen af hvad der ligger indenfor eller uden for internetadgangstjenesten, skal ske
med udgangspunkt i BEREC’s retningslinjer, men afgrænsningen kan i det enkelte tilfælde
være vanskelig.
Energistyrelsen har oplyst, at styrelsen ligeledes er optaget af at sikre de bedst mulige
forudsætninger for at sikre slutbrugernes færden på internettet. Styrelsen vil derfor indlede en
dialog med branchen og med deltagelse af Center for Cybersikkerhed, med henblik på at sikre
en så klar forståelse af hvad der er muligt i henhold til reglerne, så slutbrugerne gives de
bedste muligheder for sikkert at færdes på internettet, samtidigt med at princippet om et frit og
åbent internet fortsat beskyttes.
Regulering af sikkerhedsmæssige forhold og screening af
udenlandske investeringer
Huawei bemærker, at ministeriet har besluttet at implementere bestemmelser vedrørende
netværkssikkerhed og slutbrugerregulering helt eller delvist i særskilt lovgivning. De
pågældende emner udgør nogle af de væsentligste drivkræfter for investering i nye
kommunikationstjenester. Huawei håber, at det samme høje kvalitetsniveau vil være at finde
i forarbejderne til implementeringen af teledirektivets artikel 40 og 41 samt artikel 102, 103,
104, 105, 107 og 111. Huawei håber også, at der vil være en rimelig tidsfrist for indgivelse af
høringssvar. For at være proaktiv har Huawei allerede i dette høringssvar fremsat
kommentarer til den kommende lovgivning om netværkssikkerhed og slutbrugerregulering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal bemærke, at slutbrugerreguleringen som udgangspunkt reguleres i henhold til
telelovens regler, hvor der foreslås gennemført en nyaffattelse af den centrale
bemyndigelsesbestemmelse
i
telelovens
§
4.
Huawei’s
bemærkninger
til
slutbrugerreguleringen behandles derfor nærmere nedenfor. Ministeriet skal bemærke, at
teledirektivets bestemmelser om netsikkerhed implementeres i lov om Net- og
Informationssikkerhed, hvor Forsvarsministeriet har gennemført en særskilt offentlig høring i
august 2020. Ministeriet henviser derfor til Forsvarsministeriet vedrørende spørgsmål om
netsikkerhed.
Administrative konsekvenser og vurdering af principperne for
agil lovgivning
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker, at lovforslaget giver
hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for
Side 8/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0009.png
erhvervslivet. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vurderes at medføre administrative
konsekvenser under 4 mio. kr.
OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til
Energistyrelsens vurdering af, at et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet regulering
er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har ingen yderligere bemærkninger
hertil.
OBR har herudover haft enkelte bemærkninger til lovforslagets vurdering i forhold til
principperne for agil lovgivning, herunder at vurderingen også skal relateres til den
supplerende høring over telelovens § 13.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at vurderingen af principperne for agil lovgivning er opdateret i
overensstemmelse med OBR’s bemærkninger.
Elektromagnetisk stråling
Generelt
Tina og Kit Schiøler, Göran Bergström, Ulrik Holm, Henrik Holm, Jens Kruse, Lucy Bergström,
Oplysningsforbundet May Day, EHS-foreningen, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
og
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
har afgivet høringssvar, der generelt udtrykker
bekymring for lovforslagets påvirkning af elektromagnetisk stråling. Henrik Holm anfører, at
baggrundsstråling kan være medvirkende til, at der i Skotland, hvor der er etableret 5G-net,
forekommer nye og ukendte fænomener.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er opmærksomt på bekymringen for, om udbygningen med 5G kan medføre et øget
niveau af elektromagnetisk stråling. Radioudstyr skal ifølge lovgivningen være konstrueret
med sikkerhed for menneskers sundhed. I Danmark er stråling fra radioudstyr underlagt
grænseværdier fastlagt på EU-plan. Det er Sundhedsstyrelsen, som vurderer de
sundhedsmæssige aspekter. Ifølge de oplysninger ministeriet har, så bliver grænseværdierne
i dag overholdt de steder, hvor mennesker færdes og opholder sig. De nuværende
grænseværdier vil også gælde for 5G. Ministeriet er i forhold til 5G og den fremtidige udrulning
i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og mobiloperatørerne om, hvordan ministeriet til enhver
tid sikrer overholdelse af de gældende grænseværdier.
Göran Bergström, Oplysningsforbundet May Day, EHS-foreningen, Rådet for Helbredssikker
Telekommunikation og
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører, at det med
lovforslaget ikke bliver muligt at flytte tilstrækkeligt langt væk fra sendemaster og lignende for
at undgå at befinde sig i elektromagnetisk stråling, hvilket vil være i strid med den Europæiske
Menneskerettighedskonvention art. 1, 2 og 8 om retten til livet og retten til privat- og familieliv
og Traktaten om den Europæiske Union art. 3, stk. 3, om bæredygtig udvikling samt EU-
chartret art. 2, 3, 7, 35 og 37 om retten til livet, beskyttelse af helbredet, om høj
sundhedsbeskyttelse og miljøbeskyttelse.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
henviser
Side 9/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0010.png
endvidere til Traktaten om den Europæiske Union art. 191 om miljø og sundhedsbeskyttelse
og anfører, at forsigtighedsprincippet er en bestanddel af regelsættet.
Oplysningsforbundet May Day, Jens Kruse og Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
anfører, at lovforslaget bør sættes på pause, indtil der er foretaget en offentlig undersøgelse,
der belyser alle sundhedsaspekter for mennesker, dyr og planter og at loven bør indeholde
erstatningsregler som følge af elektromagnetisk stråling. Tina og Kit Schiøler, Göran
Bergström, Ulrik Holm, Henrik Holm og Lucy Bergström opfordrer tilsvarende til at standse
udrulning af trådløse teknologier, indtil konsekvenserne for mennesker og økosystemer er
blevet tilstrækkeligt undersøgt. Ulrik Holm og Steen Andersen anfører, at lovforslaget bør
udsættes, da beslutningsgrundlaget på nuværende tidspunkt er mangelfuldt. Steen Andersen
supplerer om udsættelsen på baggrund af to læserbreve i Helsingør Dagblad samt et juridisk
responsum vedr. 5G af advokat Christian F. Jensen, at lovforslaget bør udsættes. Göran
Bergström anfører, at lovgivningen hidtil har beskyttet befolkningen, men at disse
begrænsninger nu fjernes. Rådet for Helbredssikker Telekommunikation anfører, at EU vil
foretage fornyede sundhedsvurderinger af elektromagnetisk stråling, at der bør indføres
biologiske grænseværdier i loven, og at der bør vedtages særlig lovgivning for eksponering af
offentligheden fra elektromagnetiske felter.
EHS-foreningen anfører, at børn og unge ikke vil blive beskyttet, jf. Europarådets resolution
1815 8.1.1, som EHS-foreningen angiver omhandler eksponering af børn og unge fra
højfrekvente elektromagnetisk strålinger, og at beskyttelsen af børn og unge derfor bør
indarbejdes i lovforslaget. EHS-foreningen anfører, at effekttætheden ikke bliver reduceret, jf.
Europarådets resolution 1815 8.1.4., som EHS-foreningen angiver omhandler reduktion af
grænseværdien, og at dette bør indarbejdes i lovforslaget. Rådet for Helbredssikker
Telekommunikation
anfører, at børn er særligt sårbare og derfor beskyttes af FN’s
Børnekonvention.
Oplysningsforbundet May Day anfører, at oplysningerne i lovforslaget om elektromagnetisk
stråling fra radioudstyr udgør en falsk tryghed. Oplysningsforbundet May Day og Rådet for
Helbredssikker Telekommunikation anfører, at de gældende grænseværdier for radioudstyr er
utilstrækkelige, idet der kan opstå skader uden overtrædelse af grænseværdierne. Rådet for
Helbredssikker Telekommunikation anfører, at 5G som teknologi ikke er sundhedsgodkendt.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
og Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
anfører, at den danske stat har et selvstændigt ansvar i henhold til den Europæiske
menneskerettighedskonvention og kan gøres ansvarlig for overtrædelse af denne og henviser
til retspraksis herfor.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører hertil, at der er
dokumentation for, at radiofrekvent elektromagnetisk stråling er helbredsfarligt, herunder fra
forsikringsselskaber og retspraksis fra Italien.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
foreslår, at hensynet til folkesundheden og
miljøet skal fremgå af såvel den foreslåede liste i lovforslagets ændring i frekvenslovens § 22
a, stk. 4 samt § 14, stk. 1.
Side 10/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0011.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeret bemærker, at formålet med lovforslaget er implementering af teledirektivet, hvori
der findes en angivelse af de hensyn, som skal indgå i den nationale implementering.
Sundhed, miljø og økosystemer er ikke blandt disse hensyn.
Sundhed og sikkerhed i kontekst af elektromagnetisk stråling varetages i lov om radioudstyr
og elektromagnetiske forhold.
Radioudstyr skal, ifølge lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold være konstrueret
med sikkerhed for menneskers sundhed. Dette krav opretholdes fortsat. I Danmark er
elektromagnetisk stråling fra radioudstyr underlagt grænseværdier fastlagt på EU-plan. Der er
ikke noget i den nuværende forskning, som indikerer, at de grænseværdier, som er fastsat for
mobilstråling på fælleseuropæisk niveau, ikke er tilstrækkelige til at sikre menneskers og dyrs
sundhed. Når mobiloperatørerne bruger udstyr og radioudstyr, skal de overholde
grænseværdierne. Ifølge de oplysninger ministeriet har, bliver grænseværdierne overholdt de
steder, hvor mennesker færdes og opholder sig, og grænseværdierne skal fortsat overholdes
efter gennemførslen af dette lovforslag. Energistyrelsen fører tilsyn med, at grænseværdierne
ikke overskrides.
Ministeriet bemærker, at Europarådets resolution 1815 ikke er normerende, men at der er tale
om et dokument fra et ikke-lovgivende råd, der ikke må forveksles med Rådet for Den
Europæiske Union eller Det Europæiske Råd. Forholdet til resolutionen er varetaget i relevant
omfang forbindelse med forhandlingerne af radioudstyrsdirektivet.
Elektromagnetisk stråling og handicappede
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører i forhold til telelovens § 4 om
slutbrugerrettigheder, at oplysningskrav, jf. nr. 1 og 2, skal også gælde stråleskader.
Handicap, jf. nr. 6 og 7 skal også omfatte EHS-ramte, og bør fremgå af bestemmelsen.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører i forhold til telelovens § 14, stk. 2, nr. 3, om
forsyningspligt på teletjenester, at de afgrænsede grupper af personer med handicap også
skal omfatte EHS-ramte. Det anføres videre, at EHS bør skrives ind i § 14, stk. 2, nr. 3, om
forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap.
EHS-foreningen anfører om handicap, at elektrohypersensitivitet (EHS), altså overfølsomhed
over for radiobølger, bør betragtes som et handicap, og at borgere med EHS får krænket deres
menneskerettigheder, jf. Handicapkonventionens præambel afsnit c, e, g, h og n samt artikel
1, hvoraf det fremgår, at formålet bl.a. er, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. EHS-
foreningen anfører, at borgere med EHS er beskyttet af Europarådets resolution 1815, artikel
8.1.4. EHS-foreningen angiver, at bestemmelsen fordrer særlige hensyn til elektromagnetisk
hypersensitive borgere og introducerer specielle tiltag for at beskytte dem. Foreningen anfører,
at beskyttelse af denne gruppe ikke varetages i lovforslaget. Henrik Holm og Lucy Bergström
Side 11/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0012.png
anfører, at begge har bekendte i Danmark som lider af elektrohypersensivitet og som har fået
væsentligt nedsat livskvalitet af elektromagnetisk stråling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Oplysningskravene i telelovens § 4, stk. 1, nr. 1, vedrører krav til oplysning om den ydelse,
kunden har købt. Der skal efter teledirektivet ikke gives oplysninger om elektromagnetisk
stråling i denne forbindelse. Regler om elektromagnetisk stråling findes i lov om radioudstyr
og elektromagnetiske forhold. Oplysningskravet i telelovens § 4, stk. 1, nr. 2, vedrører pligt for
teleudbyderne til at oplyse slutbrugerne om mulighederne for at beskytte deres
personoplysninger og om forskellige former for svindel, man kan blive udsat for i forbindelse
med brug af teletjenester, jf. teledirektivets artikel 103, stk. 4. Der skal ikke efter teledirektivet
gives oplysninger om elektromagnetisk stråling i denne forbindelse.
Forsyningspligten har til
formål
at sikre
adgang
til grundlæggende
elektroniske
kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til overkommelige priser, herunder også til
personer med handicap. Bestemmelsen i telelovens § 14, stk. 2, nr. 3, om personer med
handicapadgang til teletjenester er primært relevant for personer med høre, tale og
synsnedsættelser. Der skal efter teledirektivet ikke varetages hensyn om problemstillinger i
forhold til elektromagnetisk stråling i denne forbindelse. Bestemmelsen udelukker ikke
bestemte typer af handicap, og der kan på baggrund af en analyse af behovet for særlige
tjenester, der muliggør adgang til grundlæggende kommunikationstjenester på rimelige vilkår
og til overkommelige priser, fastsættes forsyningspligt for nærmere bestemte grupper.
Elektromagnetisk stråling og miljøhensyn
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører, at radiofrekvent elektromagnetisk
stråleforurening, herunder dets anvendelse i 5G-systemet, er miljøforurening og ikke har
gennemgået de sædvanlige procedure for undersøgelser.
Rådet for Helbredssikker Telekommunikation anfører, at andre myndigheder end Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet bør inddrages ved udformningen af loven. Rådet for
Helbredssikker Telekommunikation anfører, at nærværende lovudkast bærer præg af at være
i modstrid med almindelig praksis indenfor både miljø-og sundhedsområdet. Hertil anfører
Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, at loven er fordrejet til fordel for industrien.
Rådet for Helbredssikker Telekommunikation anfører, at loven vil være i strid med
habitatdirektivet om beskyttelse af biologisk diversitet og fuglebeskyttelsesdirektivet om
beskyttelse af fuglelevesteder, fordi 5G ikke sikrer beskyttelsen af dyreliv, herunder insekters
levesteder. Rådet for Helbredssikker Telekommunikation og
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører, at loven vil være i strid med Bonn og Bernkonventionerne om beskyttelse
af migrerende vilde dyr og beskyttelsen af habitater for vilde dyr og planter, fordi 5G ikke sikrer
beskyttelsen af vilde dyr og planter og ikke er miljøgodkendt.
Oplysningsforbundet May Day angiver, at lovforslaget bør vurderes i en VVM-undersøgelse
og lovforslaget bør indeholde en bestemmelse om VVM-undersøgelse inden opsætning af
Side 12/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0013.png
digital infrastruktur. Hertil supplerer Oplysningsforbundet May Day med, at der er risici for dyr,
fugle, flagermus, insekter, træer og planter og at der bør etableres genbanker med henblik på
eventuel genskabelse af planter og dyrearter. For fuglene henvises til endvidere til
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Komitéen ”Nej til 5G
i Danmark -
ja til livet”
og Oplysningsforbundet May Day anfører, at
Århuskonventionens krav om offentlig deltagelse i miljøsager ikke er imødekommet med
lovforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeret bemærker, at formålet med lovforslaget er implementering af teledirektivet, hvori
der findes en endelig oplistning af de hensyn, som skal varetages i forbindelse med
medlemsstaternes implementering i nationale ret af direktivet. Miljø er ikke nævnt som et af
disse hensyn i teledirektivet.
Radioudstyr skal ifølge lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold være konstrueret med
sikkerhed for menneskers og husdyrs sundhed. Dette krav opretholdes fortsat i dansk
lovgivning. I Danmark er elektromagnetisk stråling fra radioudstyr underlagt grænseværdier
fastlagt på EU-plan.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at relevante myndigheder er inddraget i lovarbejdet via
ministerielle høringer.
Ministeret bemærker, at telekommunikation ikke er omfattet af Århuskonventionen, jf.
konventionens artikel 6, stk. 1, litra a og konventionens bilag 1.Århuskonventionen finder kun
anvendelse på faglige områder, der er oplistet i konventionens bilag 1. Konventionens bilag 1
nævner ikke telekommunikation.
Forholdet til andre direktiver er reguleret af de såkaldte lex specialis-principper, der medfører,
at specifikke regler går forud for generelle regler. Det betyder, at hvis der er konflikt mellem
implementeringen af dette direktiv og andre direktiver, så gælder de specifikke regler.
Ministeriet skal i den forbindelse understrege, at direktivforhandlingerne har omfattet
spørgsmålet om forholdet til andre relevante direktiver,
VVM-undersøgelse i forbindelse med lovforslag er alene relevant, hvis lovforslaget fastlægger
rammer for fremtidige anlægstilladelser i almindelighed eller aktiviteter, der kan påvirke miljøet
væsentligt. Lovforslaget fastlægger ikke rammer for anlægstilladelser og indeholder efter
ministeriets vurdering ikke væsentlig påvirkning af miljøet. Ingen af de nævnte kriterier ses at
være opfyldt. Derfor er VVM-undersøgelse ikke relevant for lovforslaget.
Forsigtighedsprincippet
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
og Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
anfører, at både ICNIRP og den sundhedsfaglige rådgiver for Sundhedsstyrelsen er inhabile,
og dette forhold medfører manglende faglig troværdighed, herunder for forvaltning af
Side 13/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0014.png
forsigtighedsprincippet. Oplysningsforbundet May Day, Lucy Bergström og EHS-foreningen
anfører i deres høringssvar, at forsigtighedsprincippet ikke er overholdt.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører, at der er ikke det af selskaberne angivne
behov for nærtliggende celler og basestationer og at en forøgelse af antallet ikke vil give
mobiltelefonbrugere en yderligere relevant reduktion af påvirkningen fra de elektromagnetiske
felter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at ICNIRP i år udsendte nye retningslinjer for frekvensanvendelse over
6 GHz, som ikke indebar ændringer i grænseværdierne. Ministeriet bemærker, at det er via
fastsættelse af grænseværdierne, at forsigtighedsprincippet iagttages.
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde spiller en væsentlig rolle i udrulningen af 5G-
net, som typisk er kendetegnet ved, at nettet består af flere og mere tætsiddende antenner i
lavere højde, end tilfældet er med eksempelvis 3G- og 4G-net. Trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde sender med lavere effekt og kan være med til at løse de dæknings- og
kapacitetsudfordringer i forhold til mange samtidige brugere, som der er med de eksisterende
antennesystemer og teknologier.
Elektromagnetisk stråling i forhold til adgang til nettet, kommunal
støtteramme og passiv infrastruktur
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører i relation til telelovens § 35 a om netadgang
til ledningsnet i den yderste del af elektroniske kommunikationsnet, at i
”rimelig og
velbegrundet anmodning”, skal det indgå,
om det samlede elektromagnetiske strålingsniveau
i et område kan eller må forventes at overstige det helbreds- og miljømæssigt forsvarlige.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Bestemmelsen i telelovens § 35 a omhandler tredjepartsadgang til allerede etableret fysisk
infrastruktur i den yderste del af bredbåndsnettene, herunder navnlig adgang til ledninger. Der
vil med tredjepartsadgangen være tale om, at en anden udbyder end den der aktuelt
kontrollerer adgangen til slutkunden, får mulighed for at tilbyde tjenester på den allerede
etablerede infrastruktur ud fra et hensyn til konkurrencen. Der er således ikke tale om ny
etablering af infrastruktur. Vurderinger af det samlede niveau af elektromagnetisk stråling i et
område er ikke omfattet af de hensyn, der opregnes i direktivbestemmelsen.
Ministeriet understreger, at efter gældende regler må det samlede elektromagnetiske
strålingsniveau aldrig overstige grænseværdierne hvor mennesker færdes og opholder sig.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
anfører i forhold til § 60, litra d, hvor Energistyrelsen
kan fastsætte regler om gennemførelse og administration af tilskudsordninger, at vilkårene og
betingelserne for at etablere og bevare en kommunal tilskudsordning, også skal omfatte
bestemmelser om, at de til enhver tid værende elektroniske kommunikationsnet ikke kan må
overstige det helbreds- og miljømæssigt forsvarlige elektromagnetisk strålingsniveau.
Side 14/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0015.png
Komitéen ”Nej til
5G i Danmark -
ja til livet”
foreslår i forhold til § 60, litra f, at kommuner alene
må stille passiv infrastruktur til rådighed til brug for elektroniske kommunikationsnet til
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester såfremt de således muliggjorte
elektroniske kommunikationsnet ikke overstiger det helbreds- og miljømæssigt forsvarlige.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeret bemærker, at forslaget til § 60, litra d, alene omfatter nedgravet infrastruktur og
ikke trådløs infrastruktur.
Elektromagnetisk stråling og kortlægning
Ad telelovens § 73 a, stk. 2 om Energistyrelsens kortlægning af eksisterende infrastruktur:
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
foreslår, at det efter telelovens § 73 a, stk. 2, bør
indgå i Energistyrelsens kortlægning, at den kan bruges til løbende at vurdere og påse, at
strålingsniveauer hvor som helst i landet ikke overstiger det helbreds- og miljømæssigt
forsvarlige.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeret vil overveje muligheden for at opsamle yderligere data om niveauer af
effekttætheden for mobiltelefoni i forbindelse med Energistyrelsens tilsynsforpligtelse på
radioudstyrsområdet, samt hvordan disse kan stilles til rådighed for offentligheden.
Elektromagnetisk stråling og frekvenstilladelsers varighed
Rådet for Helbredssikker Telekommunikation anfører, at tilladelser til at anvende frekvenser,
sm er harmoniseret til trådløst bredbånd, bør have en kortere varighed end de mindst 20 år,
som teledirektivet fastsætter, ud fra forventningen om lavere grænseværdier inden for et kort
tidsperspektiv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeret bemærker, at det fremgår af teledirektivets artikel 49, stk. 2, at indehavere af
tilladelser til at anvende frekvenser, som er harmoniseret på EU-plan til trådløse
bredbåndstjenester, skal have regulatorisk forudsigelighed på mindst 20 år med henblik på
deres investeringer i etablering af ny infrastruktur til disse tjenester.
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at de til enhver tid gældende grænseværdier skal overholdes
uanset en frekvenstilladelses varighed.
Elektromagnetisk stråling og masteloven
Komitéen ”Nej til 5G
i Danmark -
ja til livet”
mener, at de foreslåede bestemmelser i
mastelovens §§ 1, stk. 2, nr. 4 og 5, og § 1, stk. 4, nr. 3 og 4, om adgang til efter anmodning
at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og
gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed eller kontrolleres af andre, også bør
indeholde kriterier som er forsvarlige i forhold til folkesundheden og miljøet.
Komitéen ”Nej til
Side 15/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0016.png
5G i Danmark -
ja til livet”
mener, at der til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a,
stk. 3, 2. pkt., skal gives afslag, hvis anmodningen kan eller forventes at udgøre fare for
sundheden eller miljøet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det er ikke foreneligt med teledirektivet, hvis der indføres yderligere
mulighed for at give afslag på adgang til at opsætte udstyr. Elektromagnetisk stråling fra
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på tilsvarende måde er som andet radioudstyr
underlagt grænseværdier fastlagt på EU-plan. Danmark anvender de fælleseuropæiske
grænseværdier. Teleselskaberne har ansvaret for at sikre overholdelse af grænseværdierne,
herunder i forbindelse med installationer af antenner. Det er et krav, som følger af den
lovgivning, som Energistyrelsen administrerer.
Elektromagnetisk stråling og planloven
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
foreslår, at undtagelserne for at kunne opsætte
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ikke skal begrænses til arkitektoniske,
historiske eller naturmæssige hensyn eller af hensyn til den offentlige sikkerhed, men skal
udvides med hensyn til folkesundheden og miljøet (ud over den rent naturmæssige værdi).
Dette skal særligt være tilfælde, hvor det samlede strålingsniveau kan, eller må forventes, at
overstige det helbreds- og miljømæssige forsvarlige. Hvorvidt det er forsvarligt skal afgøres
ud fra den bedste tilgængelige videnskabelige viden, som er tilvejebragt og analyseret af
uafhængige forskere.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark
-
ja til livet”
foreslår endvidere, at
planlovens § 36, stk. 1, affattes, så det fremgår, at der skal føres tilsyn med målinger af hver
enkelt opsatte trådløse adgangspunkt med lille rækkevidde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriets bemærkninger
Det fremgår af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de kompetente myndigheder ikke uberettiget
må begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. De kompetente
myndigheder må navnlig ikke underkaste udrulning af trådløse adgangspunker med lille
rækkevidde individuelle byplanlægningstilladeler eller andre forudgående tilladelser. Uanset
dette, kan de kompetente myndigheder kræve tilladelse til udrulning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder af arkitektonisk, historisk
eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller om nødvendigt af
hensyn til den offentlige sikkerhed.
Undtagelserne i planloven kan således kun relatere sig til fysisk infrastruktur eller arealer af
arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det
vil derfor ikke være muligt at relatere undtagelserne i planloven til folkesundheden eller miljøet.
Dette betyder imidlertid ikke, at der f.eks. ikke skal tages hensyn til folkesundheden i
forbindelse med konstruktion og anvendelse af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Det fremgår således af kommissionens gennemførelsesforordning på området, at der skal
tages hensyn til folkesundheden både i forhold til konstruktionen af de trådløse
adgangspunker og anvendelsen af disse, samtidig med at der i gennemførelsesforordningen
Side 16/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
henvises til EU-retten. I forhold til miljøet vil miljømæssige og naturmæssige hensyn være
sammenfaldende i flere tilfælde.
Energistyrelsen har ansvaret for tilsyn med brug af radioudstyr på baggrund af lov om
radioudstyr og elektromagnetiske forhold, herunder tilsyn med, at grænseværdierne for
elektromagnetisk stråling for bl.a. 3G-, 4G- og fremtidens 5G-net, overholdes.
De nuværende grænseværdier vil også gælde for 5G. Energistyrelsen sikrer i forhold til tilsynet
med mobiloperatørerne overholdelse af de gældende grænseværdier. Energistyrelsens tilsyn
består bl.a. i at gennemgå beregninger og målemetoder, som teleselskaberne udarbejder
vedr. udstrålingen fra antennerne. Herudover gennemgår Energistyrelsen de kontrolmålinger,
selskaberne får udført og udfører også egne stikprøvemålinger.
Side 17/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0018.png
Høringssvar til forslag til ændringer i lov om
elektroniske kommunikationsnet og
–tjenester
(§§ 1 og
5 i udkastet til lovforslag)
Ad § 1, stk. 2 - Fremme af effektive investeringer
Dansk Energi støtter forslaget om, at der i telelovens formålsbestemmelse, jf. den foreslåede
§ 1, stk. 2, nr. 4, indsættes en nyt grundlæggende mål om at fremme effektive investeringer
og innovation i ny og forbedret infrastruktur, som myndighederne vil skulle forfølge, og at dette
medfører, at investeringshensyn vil skulle overvejes og inddrages i enhver beslutning om ny
regulering i henhold til teleloven. Dansk Energi bemærker, at det nye foreslåede hovedsigte i
§1, stk. 2, nr. 4, ikke søges overført i nye forventninger til de principper, der skal være
retningsgivende for den fremtidige praksis regulerings- og tilsynspraksis på telelovens
område, og at det i lovbemærkningerne til en række af de foreslåede nye bestemmelser
fremgår, at de ikke vil medføre ændringer af den gældende praksis.
Dansk Energi finder, at der kan være en betydelig risiko for, at den fremtidige praksis i
afvejninger efter teleloven ikke i tilstrækkelig grad vil sikre, at det nye grundlæggende mål om
at fremme effektive investeringer og ny innovation vil blive tilgodeset. Dansk Energi henviser
i den forbindelse til, at lovforslaget i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 41,
stk. 2, fastholder det såkaldte ”investeringsstige”-koncept
som et bærende element i
telelovgivningen. Dansk Energi finder ikke, at fastholdelsen af ”investeringsstige”-konceptet
er
forenelig med det nye foreslåede hovedsigte i §1, stk. 2, nr. 4.
Ifølge
Dansk Energi har ”investeringsstige”-konceptet,
som har været lagt til grund i
telelovgivningen i over 20 år, vist sig at basere sig på en fejlagtig slutning om, at
tjenesteudbydere efter at være givet muligheden for at skabe en sund økonomisk forretning
som tjenesteudbyder på en anden udbyders net, på længere sigt vil bidrage til at skabe
infrastrukturbaseret konkurrencen gennem opbygningen af egne telenet.
Dansk Energi finder ikke, at der har været nævneværdige eksempler i markedet på at
”investeringsstige”-konceptet
har virket, og henviser til, at den infrastrukturbaserede
konkurrence, som eksisterer på markedet i dag, langt overvejende skyldes, at selskaber fra
energisektoren
uden en fortid som tjenesteudbydere på andre udbyderes net - har valgt at
investere i teleinfrastruktur.
Dansk Energi finder det stærkt bekymrende, såfremt dette fejlagtige koncept fortsat ligger til
grund for den fremtidige regulering, og anfører, at en fastholdelse af ”investeringsstige”-
konceptet som et bærende element i telelovgivningen vil reducere de faktiske
infrastrukturudbyderes investeringsincitament, ved i stedet at tilgodese tjenesteudbyderes
investeringsincitament, der som angivet hviler på en forkert antagelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal indledningsvis bemærke, at ministeriet er enig i, at den infrastrukturbaserede
konkurrence, som eksisterer på markedet i dag, langt overvejende skyldes, at selskaber fra
energisektoren
uden en fortid som tjenesteudbydere på andre udbyderes net
har valgt at
investere i teleinfrastruktur.
Ministeriet skal dog bemærke, at det i teledirektivet er et fastsat mål at understøtte den
infrastrukturbaserede konkurrence. Desuden anføres det som mål i Kommissionens
Side 18/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0019.png
henstilling af 11. september 2013 om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-
diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og
forbedre investeringsmiljøet for bredbånd (2013/466/EU) at garantere princippet om
investeringsstigen.
I henhold til EU-reguleringen skal Erhvervsstyrelsen følge Europa-Kommissionens
henstillinger, og investeringsstigen er således et princip og udgangspunktet for EU-
reguleringen som Erhvervsstyrelsen skal følge. Der er tale om en rettesnor for
Erhvervsstyrelsens reguleringen af markedet, hvor der skal sikres de rette incitamenter for
build-or-buy samt en forrentning af investeringerne i infrastruktur. Det skal således være
attraktivt at investere i infrastruktur, også parallelt med andre infrastrukturer.
Der er tale om en del af det teoretiske udgangspunkt for telereguleringen, som kan modificeres
efter de konkrete forhold på markedet, hvilket Erhvervsstyrelsen også i dag gør i deres
regulering. Hvis der ikke er udsigt til infrastrukturbaseret konkurrence på markedet, skal den
tjenestebaserede konkurrence således understøttes.
Ministeriet vurderer således, at investeringsstigen fortsat skal være et princip og
udgangspunkt for reguleringen af det danske telemarked, og vil på den baggrund ikke foretage
ændringer i lovforslaget.
Ad § 1, stk. 2
Lovens formål
Dansk Energi opfordrer til, at det først angivne mål i teledirektivets artikel 3, stk. 2, litra a) om
at fremme adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet, indsættes som det først
angivne mål i telelovens §1, stk. 2, med henblik på at sikre,
at EU’s nye konnektivitetsmål vil
optræde mere fremtrædende i den danske telelov
på samme måde som i teledirektivet.
Dansk Energi foreslår desuden, at teledirektivets artikel 3, stk. 4, litra f) om kun at indføre
forhåndsregulerede forpligtelser, i det omfang det er nødvendigt for at sikre effektiv og hold-
bare konkurrence i slutbrugernes interesse, og lempe eller ophæve sådanne forpligtelser, så
snart denne betingelse er opfyldt, også afspejles i telelovens formålsbestemmelse.
Hermed fremhæves og understøttes lovforslagets gennemgående fokus på proportionalitets-
princippet - og det overordnede mål om en gradvis deregulering af markedet, efterhånden som
konkurrencen udvikler sig.
Ring Advocacy foreslår, at tilføje en uddybning af målet i telelovens § 1, stk. 2, nr. 2 om
ligebehandling af udbydere, om at myndighederne skal sikre mulighed for etablering af lokale
mobile bredbåndsnet til industri, sygehuse, regionale og kommunale centre mv. Ring Advocay
foreslår endvidere at omskrive telelovens § 1, stk. 2, nr. 5, således at myndighederne i stedet
for sikring af konnektivitet, skal skabe rammerne for teknisk sameksistens med andre net.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at formålene i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2, ikke
er angivet i en prioriteret rækkefølge, ligesom teledirektivet udtrykkeligt i artikel 3, stk. 2
angiver, at der ikke er tale om en prioriteret rækkefølge. Ministeriet vil rette lovforslaget, så
målene angives i den rækkefølge de fremgår af teledirektivet. Teledirektivets artikel 3, stk. 4
litra e og f, der begge handler om anvendelse af proportionalitetsprincippet ved pålæggelse af
forpligtelser, fremgår adskillige steder i lovforslaget, herunder i forbindelse med de relevante
forpligtelser. Ministeriet vil med henblik på at undgå misforståelser om nedprioritering af de
nævnte mål tilføje dem til formålsbestemmelsen i telelovens § 1, stk. 2.
Side 19/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0020.png
Ministeriet bemærker videre, at målene angivet i telelovens § 1, stk. 2, udgør en tekstnær
implementering af teledirektivets målbestemmelser i teledirektivets artikel 3, der skal udgøre
den overordnede rettesnor for myndighedernes arbejde efter teleloven. Et specifikt mål om at
sikre mulighed for etablering af lokale mobile bredbåndsnet fremgår ikke af teledirektivet og
bør derfor ikke fremgå af telelovens § 1, stk. 2. Sikring af teknisk sameksistens fremgår ej
heller af teledirektivets artikel 3, men derimod i et vist omfang af bestemmelsen i teledirektivet
om interoperabilitet og sikring af end-to-end konnektivitet, der er implementeret i telelovens §
33. Ministeriet vil på denne baggrund fastholde den tekstnære implementering af
teledirektivets artikel 3.
Ad § 2, nr. 4, 5, 7 og 12
Definition af elektronisk
kommunikationsnet, offentligt elektronisk kommunikationsnet,
nettermineringspunkt og samtrafik.
DIGITALEUROPE bemærker, at definitionerne af elektroniske kommunikationsnet og
offentlige elektroniske kommunikationsnet ikke er sprogligt enslydende med de tilsvarende
definitioner i teledirektivet. DIGITALEUROPE anfører, at dette medfører en risiko for
fortolkningstvivl i forholdet mellem teledirektivet og teleloven.
DIGITALEUROPE bemærker
endvidere, at definitionen af ”samtrafik”, som ikke foreslås
ændret med lovforslaget, bør ændres for at flugte bedre med den tilsvarende definition i
teledirektivets artikel 2, nr. 28. Den nødvendige ændring bør navnlig anerkende, at samtrafik
relaterer sig til adgang mellem ”offentlige netoperatører” og ikke generelt udbydere af
elektroniske kommunikationsnet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der med de sproglige forskelle mellem teledirektivets ordlyd og den
danske implementering i teleloven ikke er tilsigtet en indholdsmæssig forskel mellem
definitionerne i teledirektivet og teleloven for så vidt angår de nævnte definitioner af
elektroniske kommunikationsnet, offentlige elektroniske kommunikationsnet og samtrafik. Der
er således f.eks. i lovforarbejderne til definitionen af elektroniske kommunikationsnet klart
henvist til definitionen i rammedirektivet, der heller ikke var enslydende med definitionen i
teleloven. Det er ministeriets opfattelse, at definitionerne skal fortolkes ud fra det direktiv der
implementeres. Ministeriet anerkender dog, at en enslydende definition vil mindske risikoen
for misforståelser eller fortolkningstvivl. Ministeriet vil derfor opdatere ordlyden af
definitionerne af elektroniske kommunikationsnet, offentlige elektroniske kommunikationsnet
og samtrafik. Der er med den foreslåede opdatering ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig
ændring, da definitionerne fortsat skal fortolkes i overensstemmelse med direktiverne.
Under henvisning til at samme forhold, som påpeget af DIGITALEUROPE i forhold til
elektroniske kommunikationsnet og offentlige elektroniske kommunikationsnet, også gør sig
tilsvarende gældende for så vidt angår definitionen i telelovens § 2, nr. 6 (der bliver nr. 7), af
nettermineringspunkt, vil ministeriet tilsvarende opdatere ordlyden af denne, så den svarer til
ordlyden i teledirektivet.
Ad § 2, nr. 6
Definition af net med meget høj kapacitet
Ring Advocacy foreslår en række præciseringer i definitionen af
det nye begreb ”net med
meget høj kapacitet”, herunder indsættelse af ”radiobaseret” på begrebet ”elektronisk
kommunikationsnet, som under spidsbelastningsvilkår…”. Herudover foreslår Ring Advocacy
en række sproglige ændringer af definitionen.
Side 20/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0021.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at definitionen i § 2, nr. 6,
af ”net med meget høj kapacitet” er en ordret
gengivelse af definitionen i teledirektivet. Det bemærkes videre, at elektroniske
kommunikationsnet i definitionen henviser til både kabel- og radiobaserede net, og den
foreslåede tilføjelse vil derfor begrænse definitionen på en måde, som der ikke er grundlag for
i teledirektivet. Ministeriet kan derfor ikke imødekommende forslaget om tilføjelse af
”radiobaseret”. I henhold til teledirektivet skal BEREC fastsætte og senere opdatere
retningslinjer for, hvilke kriterier der bør anvendes for at fastslå, hvilke net der kan blive
omfattet af begrebet ”net med meget høj kapacitet”. Ministeriet finder det derfor mest
hensigtsmæssigt, at formuleringen af definitionen fastholdes så tekstnært til teledirektivets
definition som muligt og kan derfor ikke imødekomme forslagene om sproglige ændringer af
definitionen.
Ad § 2, nr. 7
definition af RLAN
Ring Advocacy foreslår en række ændringer af definitionen af RLAN-net i telelovens § 2, nr.
7. Ring Advocacy foreslår blandt andet en eksemplifikation af teknologier.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at definitionen i § 2, nr. 7, af RLAN er en tekstnær implementering af
definitionen i teledirektivet, og definitionen vil skulle fortolkes i overensstemmelse med
direktivets ordlyd. Med henblik på at undgå fortolkningstvivl i forholdet mellem teledirektivet
og teleloven, vil ministeriet fastholde denne implementering af definitionen.
Ad § 2, nr. 20 - Nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester
DIGITALEUROPE
bemærker, at ”elektroniske kommunikationstjenester” ikke er defineret på
samme måde i lovforslaget som i teledirektivet. Lovforslaget indeholder desuden ikke
teledirektivets definitioner af ”interpersonelle kommunikationstjenester” og ”nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester”. Lovforslaget ses ikke at beskrive forskellene
mellem nummeruafhængige og nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester.
Dette kan skabe retlig usikkerhed og afvigelser fra teledirektivets harmonisering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Med
lovforslaget
indføres
begrebet
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester”, som er identisk med definitionen af dette begreb i teledirektivet. I
bekendtgørelsesreguleringen vil det være relevant at fastsætte, at bestemmelser gælder for
både udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester. Derved kommer bestemmelserne til at gælde for alle
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester som defineret i teledirektivet. Direktivets
begreb ”nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester” er
ikke defineret i
lovforslaget. Der tages højde for dette i bekendtgørelsesreguleringen ved at lade enkelte af
bestemmelserne gælde for elektroniske kommunikationstjenester, der baserer sig på numre.
Ad § 2, nr. 21-24
Alarmdefinitioner
DIGITALEUROPE
bemærker,
at
definitionerne
til
”alarmkommunikation”,
”beredskabstjeneste”, ”den relevante alarmcentral” og ”alarmcentral”, jf. § 2, nr. 21-24
i
Energistyrelses lovudkast bør tilpasses, så de stemmer overens med definitionerne i
teledirektivet, art. 2, nr. 36-39. DIGITALEUROPE anfører, at det særligt er tilfældet med
Side 21/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0022.png
definitionen af ”alarmkommunikation”, hvor definitionen i lovudkastet bør henvise til
”interpersonel kommunikationstjeneste” i stedet for ”elektronisk kommunikationstjeneste”.
Danske Handicaporganisationer finder det positivt, at alarmopkald ændres til
alarmkommunikation, da det vil være en fordel for mennesker med handicap, at de kan
kontaktes på anden vis end telefonopkald. Når det skal fastlægges hvilke tjenester, der kan
anvendes til alarmkommunikation, så er det vigtigt at inddrage handicaporganisationerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Lovudkastet
fastholder
den
hidtidige
danske
definition
af
”elektroniske
kommunikationstjenester”.
Det vil sige, at begrebet ikke omfatter
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester”
som defineret i teledirektivets artikel 2, nr. 7.
Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester er implementeret særskilt i
lovudkastets § 2, nr. 20.
Begrebet elektronisk kommunikationstjeneste vil således omfatte interpersonelle
kommunikationstjenester, som er nummerbaserede. Henvisningen til elektroniske
kommunikationstjenester i lovudkastets § 2, nr. 21, vedrørende definitionen af
alarmkommunikation, vil derfor gælde interpersonelle kommunikationstjeneste, med
undtagelse af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
De
danske definitioner af ”alarmkommunikation”, ”beredskabstjeneste”, ”relevant alarmcentral
og ”alarmcentral'”
ses i nødvendigt omfang at være i overensstemmelse med definitionen i
teledirektivet. uagtet de mindre sproglige tilpasningerne på baggrund af den anderledes
definition af ”elektroniske kommunikationstjenester” i dansk ret, og uagtet at formuleringerne i
enkelte tilfælde er forkortet i forhold til teledirektivet. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne
til de enkelte definitioner, at de implementerer de tilsvarende definitioner i teledirektivet.
Energistyrelsen planlægger at inddrage handicaporganisationerne, når der skal fastlægges
regler om tilgængelighed på teleområdet, herunder i forhold til alarmkommunikation.
Ad § 2
Definition af nonprofitorganisationer
Global Connect
foreslår, at ”nonprofitorganisationer"
defineres smalt, og forholdes eksplicit til
boligforeninger, antenneforeninger, offentlige virksomheder, almennyttige fonde mv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Nonprofitorganisationer vil blive defineret i kommende bekendtgørelse eventuelt med
yderligere fortolkningsbidrag i tilhørende vejledning.
Ad § 4 Bindingsperioder
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv anfører, at som følge af
totalharmoniseringen af slutbrugerrettighederne i teledirektivet har ministeren kun mulighed
for at fastholde den danske særregel om seks måneders binding i forhold til forbrugere. Dette
bør præciseres i lovudkastet.
Global Connect henviser til, at det fremgår at de foreslåede lovbemærkninger, at den
nuværende maksimale bindingsperiode i Danmark på seks måneder forventes som
udgangspunkt opretholdt. Af artikel 105, stk. 2, fremgår, at reglerne om maksimale
bindingsperioder også finder anvendelse på slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små
virksomheder eller almennyttige organisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at
Side 22/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0023.png
give afkald på disse bestemmelser. I gældende ret behandles de nævnte virksomheder som
erhvervskunder. Global Connect finder, at det bør præciseres at de nye regler ikke gælder for
allerede indgåede kontrakter.
Global Connect finder, at der uanset aftalte slutbrugerrettigheder bør kunne aftales vilkår om,
at kunden ved ophør af aftalen inden et nærmere aftalt åremål skal betale et vederlag, der
kompenserer for den ikke afskrevne del af den konkrete investering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
bemærkninger
Bestemmelserne om maksimale bindingsperioder i den kommende bekendtgørelse vil skulle
være i overensstemmelse med reglerne i teledirektivet, jf. princippet om totalharmonisering af
slutbrugerrettighederne. Det ses derfor ikke fornødent med nærmere præcisering i
bemærkningerne. Reglerne om, at bestemmelser om maksimal bindingsperioder også finder
anvendelse på slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller almennyttige
organisationer, med mindre de udtrykkeligt har givet afkald herpå, finder kun anvendelse på
kontrakter, der indgås efter bestemmelsen herom er trådt i kraft.
Ministeriet henleder opmærksomheden på teledirektivets artikel 105, stk. 1, 2. afsnit, hvorefter
reglerne om maksimale bindingsperioder ikke finder anvendelse på ”varigheden af aftaler om
afbetaling, hvor forbrugeren i en selvstændig aftale har indvilliget i at betale udelukkende for
etableringen af en fysisk forbindelse til især net med meget høj kapacitet gennem afdrag”.
Ad § 4 og 4 a
Grundlæggende rettigheder og aftaleresumé
Forbrugerrådet Tænk finder, at det gennem forbrugerundersøgelser bør følges, om indførelse
af et aftaleresumé, der skal udleveres i forbindelse med aftale og opstramningen af reglerne
omkring pakkeløsninger, reelt leder til større tillid på telemarkedet.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (Høringsparterne) bemærker, at
terminologien ”aftaleresumé” i direktivets artikel 102, stk. 3, kan give anledning til forvirring,
idet der netop ikke er tale om et resumé af en indgået aftale
men derimod kun tale om et
resumé af kundens ordre/udbyderens tilbud. En mere hensigtsmæssig oversættelse ville have
været ”ordreresumé” eller ”tilbudsresumé”.
Høringsparterne lægger til grund, at reglerne i
artikel 102 om aftaleresumé kan opfyldes ved tilpasning af de løsningsoversigter, som normalt
benyttes, og at disse regler i vidt omfang svarer til den allerede gældende regel i
forbrugeraftalelovens § 12 om ordreresumé ved websalg. Høringsparterne bemærker. at
artikel 102, stk. 3, om levering af aftaleresuméet efter indgåelsen af aftale, giver anledning til
fortolkningstvivl i forbindelse med telefonsalg. Høringsparterne henviser til
forbrugeraftalelovens § 11, hvorefter et ordreresumé kan afgives mundtligt. Høringsparterne
finder, at det bør anføres i bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 1, om
aftaleresumé i forbindelse med telefonsalg, at forbrugerens samtykke/accept af tilbud antages
at kunne ske ved, at kunden får fremsendt en ordrebekræftelse, hvori oplysningerne i det
mundtligt oplyste aftaleresumé indgår, og herefter anses aftalen for accepteret, hvis kunden
ikke benytter sin fortrydelsesret.
Forbrugerrådet TÆNK foreslår, at teleselskaberne forpligtes til hvert år at oplyse deres kunder,
hvilket af selskabets abonnementer der passer bedst til kundens forbrug, som det for
eksempel ses i Belgien. Forbrugerrådet TÆNK savner
”en proaktiv og effektiv håndhævelse”
blandt de forhold myndighederne
til gavn for slutbrugerne - skal iagttage ved varetagelsen
af opgaverne i lovforslaget, jf. § 1, stk. 2.
Side 23/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv har forskellige forslag til forbedringer
af formuleringer i lovforslaget. F.eks. at ”levere” i forbindelse med oplysningskrav, jf. artikel
102, stk. 1, bør ændres til ”stille til rådighed”. Endvidere
har de ændringsforslag til
formuleringerne i bemærkningerne til de foreslåede §§ 4, stk. 3, og 4 a, stk. 2, samt at
gennemgangen og omtalen af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 5 og 6 i
lovbemærkningerne udgår eller erstattes af simple krydshenvisninger til § 8 og § 17 mfl. i
forbrugeraftaleloven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at reglerne i teledirektivet om aftaleresumé og pakkeløsninger er
ufravigelige. Analyse af markedsforhold ud fra forbrugervinkler hører under Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens kompetence.
”Aftaleresumé ses at være en passende oversættelse af ”contract summary”. Det fremgår af
artikel 102, stk. 3 og 4, at aftaleresuméet skal leveres forud for aftalens indgåelse, og at
oplysningerne i aftaleresuméet udgør en integreret del af den indgåede aftale.
Kravene til udarbejdelse og tilrådighedsstillelse af aftaleresumé vil blive fastsat ved
bekendtgørelse i overensstemmelse med teledirektivet. Eventuelt suppleret med
fortolkningsbidrag i en vejledning.
Det fremgår af artikel 102, stk. 3 og 4, at den af Kommissionen udarbejdede skabelon for
aftaleresumé skal udfyldes og stilles til rådighed for forbrugerne. Hvis det af tekniske grunde
ikke er mulige at levere aftaleresuméet på dette tidspunkt, skal det ske snarest muligt derefter.
Oplysningerne i resuméet udgør en integreret del af aftalen. Det ses på den baggrund ikke
muligt at opfylde forpligtelsen ved at afgive et mundtligt aftaleresumé.
Hvorledes forbrugeren kan bekræfte aftaleindgåelsen, jf. artikel 102, stk. 3, i.f., er et
fortolkningsspørgsmål, der i sidste ende vil være op til Kommissionen og EU-Domstolen at
vurdere. Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at bekræftelsen kan ske ved, at kunden
ikke benytter sin fortrydelsesret, og ministeriet vil tage højde for høringsparternes kommentar
herom i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse og tilhørende vejledning.
Teledirektivets artikel 103 om gennemsigtighed og sammenligning af tilbud vil blive
implementeret ved bekendtgørelse, der pålægger teleselskaberne at offentliggøre oplysninger
om deres abonnementer, herunder priser og mængdebegrænsninger i taletid og data. Ifølge
artikel 101 kan bestemmelserne som udgangspunkt ikke fraviges til fordel for forbrugerne,
hvorfor ministeriet ikke umiddelbart ser mulighed for at implementere det foreslåede.
Ministeriet noterer sig ønsket om proaktiv og effektiv håndhævelse af forbrugerrettigheder,
men ønsker ikke niveauet for håndhævelse normeret i loven.
Ministeriet bemærker endeligt, at høringsparternes forbedringsforslag har ført til flere
ændringer af formuleringerne i lovforslaget, herunder ændring af henvisningerne til
forbrugerrettighedsdirektivet, idet forbrugerrettighedsdirektivets artikel 5 og 6 allerede er
implementeret i forbrugeraftaleloven.
Ad § 4
Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder
Forbrugerrådet TÆNK finder, at det bør overvejes, at gøre et mangelfuldt eller manglende
aftaleresume, jf. teledirektivets artikel 102, stk., til ophævelsesgrund.
Side 24/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Huawei anfører, at selskabet forventer, at teleselskaberne får den nødvendige information og
en realistisk tidshorisont til at opfylde de forpligtelser, som måtte følge af
slutbrugerreguleringen.
DIGITALEUROPE finder, at implementeringen af slutbrugerrettighederne i teledirektivets
afsnit III bedre kunne implementeres i selve loven i stedet for ved bekendtgørelsesregulering.
Alternativt ønsker DIGITALEUROPE mulighed for at kommentere på kommende forslag til
bekendtgørelser på forbrugerområdet.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at sondringen mellem
forudgående oplysninger og efterfølgende oplysninger på varigt medium berøres i
lovforslagsbemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 1, samt afspejles i den
efterfølgende udmøntning i en ny udbudsbekendtgørelse.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv finder, at udsendelse af almennyttige
oplysninger, jf. udkastets § 4, stk. 1, nr. 2, bør udsendes via e-boks. Endvidere finder
høringsparterne, at pligten til at udarbejde oplysninger af almennyttig karaktér er
uhensigtsmæssig og i strid med den totalharmoniserede bestemmelse i teledirektivets artikel
103, stk. 4.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv finder i forbindelse med forslag til §
4, stk. 1, nr. 5, at gengivelsen af gældende henvisning til bogføringsloven i
udbudsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, er misvisende. Høringsparterne henviser til tidligere
mailkorrespondance om, at reglen i § 19, stk. 4, ikke indeholde nye (lognings-)krav i forhold til
gældende ret og bør udgå ved næste bekendtgørelsesrevision.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv finder, at grundlaget for den
foreslåede regel om Energistyrelsens adgang til at dispensere fra kravene om
slutbrugerrettigheder i den foreslåede § 4, stk. 1, beskrives nærmere.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv mener ikke, at der er behov for
indførelse af regler om krav til
”videresendelse
af eller adgang til e-mails efter opsigelse af en
aftale med en udbyder af internetadgangstjeneste”,
jf. § 4, stk. 1, nr. 5, Høringsparterne
anmoder om, at omtalen af funktionen slettes fra lovbemærkningerne, idet forslaget ikke er
baseret på en grundig analyse af markedet.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv angiver i deres høringssvar
herudover en del ønsker til den fremtidige bekendtgørelsesregulering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder, at Energistyrelsens vurdering af konsekvensen af mangelfuldt eller
manglende aftaleresumé bør beskrives nærmere i en vejledning til bekendtgørelsen herom.
Energistyrelsen vil tilstræbe at involvere teleselskaberne tidligt, når der er udsigt til
forpligtelser, der kan medføre væsentlige omkostninger for branchen.
Direktivimplementering ved at bemyndige minister eller styrelse til at fastsætte de nødvendige
regler er i overensstemmelse med hidtidig praksis, og bekendtgørelsesregulering ses at skabe
en god, fleksibel regulering. Bekendtgørelser om forbrugerforhold på teleområdet vil blive
sendt i offentlig høring på samme måde som lovforslaget.
Art. 102, stk. 1, 2. afsnit, om oplysningskrav i forbindelse med aftaleindgåelse vil blive
implementeret direktivnært i den kommende bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på
Side 25/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0026.png
teleområdet, idet artikel 102 er omfattet af princippet om totalharmonisering og derfor ikke kan
fraviges.
Hvorledes teleudbyderne skal udsende oplysninger af offentlig interesse vil i givet fald blive
fastlagt ved bekendtgørelse. Ovennævnte bemærkning om pligten til at udarbejde oplysninger
af almennyttig karaktér har medført en ændring i bemærkningerne til lovforslaget, således at
”udarbejde og” slettes i sætningen ”…
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester kan
pålægges gratis at udarbejde og formidle oplysninger”.
Beskrivelsen af udbudsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, vurderes at være en korrekt gengivelse
af gældende ret, hvorfor bemærkningerne ikke medfører ændringer i lovforslaget. Ministeriet
vil være opmærksom på høringsparternes bemærkninger til udbudsbekendtgørelsens § 19,
stk. 4, i forbindelse med udarbejdelsen af ny bekendtgørelse.
Den foreslåede mulighed for at dispensere i § 4, stk. 2, er alene en bemyndigelseshjemmel
og er en uændret videreførelse af gældende § 4, stk. 3. Det fremgår af bemærkningerne, at
den foreslåede 4, stk. 2, ikke forventes at medføre væsentlige ændringer i forhold til gældende
bestemmelser i udbudsbekendtgørelsen. På den baggrund vurderes der ikke at være behov
for nærmere beskrivelse af muligheden for at give Energistyrelsen dispensationsadgang.
§ 4, stk. 1, nr. 5, er alene en bemyndigelsesbestemmelse. Det er relevant at nævne funktionen
om videresendelse af eller adgang til e-mails, da den er nævnt i teledirektivet.
Ministeriet vil tage høringsparternes bemærkninger med i overvejelserne i forbindelse med
udarbejdelse af ny bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet.
Ad § 4 a - Skift af bredbåndsudbyder
Forbrugerrådet TÆNK, DI Digital, Dansk Energi, Nuuday (TDC), Telenor og Telia har afgivet
bemærkninger til lovforslagets § 4a, stk. 1, nr. 3 om skift af bredbåndsudbyder.
Di Digital, Telia, Telenor og Forbrugerrådet TÆNK finder det positivt, at der lægges op til en
hjemmelsbestemmelse, så der kan fastsættes regler om skift af bredbåndsudbyder. DI
anbefaler, at markedet selv etablerer en brancheaftale.
Dansk Energi bemærker, at fremme af forbrugernes mulighed for at skifte bredbåndsudbyder
kan øge den infrastrukturbaserede konkurrence. Muligheden for winback er dog et vigtigt
instrument til at sikre en dynamisk og velfungerende konkurrence og det er således vigtigt, at
et tiltag ikke helt afskærer denne mulighed. DI Digital, Forbrugerrådet TÆNK, Telia, Telenor
og Forbrugerrådet TÆNK anbefaler at winback ikke tillades i forbindelse med et udbyderskifte,
da det forplumrer overdragelsesprocessen. Nuuday er af den opfattelse, at et forbud mod
winback vil være traktatstridig overimplementering, da der ved et forbud mod winback, vil være
tale om en overimplementering, som vil være i strid med teledirektivets artikel 101.
Hi3G og Nuuday bemærker i deres høringssvar, at begrebet bredbåndsudbyder, som
anvendes i § 4a, stk. 1, nr. 3 er uklart.
Nuuday foreslår, at teledirektivet artikel 106, stk. 1, om skift af internetudbyder implementeres
tekstnært med en ny paragraf i telelovens kapitel 7, så de næsten ens regler om
nummerportering og skifte af udbyder præsenteres samlet i teleloven. Nuuday forslår
endvidere, at det i bemærkningerne til loven præciseres, at slutbrugerne i forbindelse med
skift af udbyder blandt andet skal sikre tilstrækkelige oplysninger.
Side 26/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0027.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
bemærkninger
Ministeriet bemærker, at i § 4 a, stk. 1, nr. 3, i teleloven
ændres ”bredbåndsudbyder” til
”udbyder af internetadgangstjenester”. Bestemmelser om skifte af udbyder af
internetadgangstjenester er indsat i kapitel 3, som vedrører grundlæggende
slutbrugerrettigheder, mens kapitel 7 vedrører nummerportabilitet.
De forskellige synspunkter og anbefalinger, der er givet udtryk for i høringssvarene vil blive
taget med i overvejelserne, hvis en udmøntning af bestemmelsen kommer på tale. Det er
præciseret i forarbejderne, hvad der blandt andet kan være omfattet af tilstrækkelige
oplysninger før og under skiftet. Det skal i den forbindelse præciseres, at bestemmelsen i § 4
a, stk. 1, nr. 3, alene vedrører skifte af udbyder af internetadgangstjenester og ikke
nummerportering.
På baggrund af dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet valgt, at slette de eksempler vedrørende winback, som er indsat i
bemærkningerne til bestemmelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil blive inddraget i
forhold til vejledning og vurderinger af en eventuel udmøntning af bestemmelsen.
Ad § 4 - Tilgængelighed for personer med handicap
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at der nedsættes en
arbejdsgruppe, der kan finde løsninger på, hvordan reglerne om tilgængelighed for personer
med handicap kan gennemføres i praksis.
Danske Handicaporganisationer anfører, at man ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen til
implementering af tilgængelighedsdirektivet inddrager handicaporganisationernes erfaringer.
Danske Handicaporganisationer bemærker, at teleselskabernes offentliggørelse af
oplysninger, jf. teledirektivets artikel 103, skal følge den europæiske standard for it-
tilgængelighed, EN 301 549.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet vil inddrage relevante interessenter i forbindelse med udarbejdelse af regler om
tilgængelighed for personer med handicap. Ministeriet vil være opmærksom på Danske
Handicaporganisationers bemærkning i forbindelse med udarbejdelsen af ny bekendtgørelse
om forbrugerrettigheder på teleområdet.
Ad § 4
Klagebehandling
Vedrørende forslag til § 4, stk. 1, nr. 8, om klagebehandling bemærker Teleindustrien, IT-
Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv, at artikel 25 ikke synes at indeholde hjemmel til
videreførelse af de gældende regler om klagebehandling i udbudsbekendtgørelsens §§ 14-
15. Høringsparterne henviser til princippet i artikel 101 om totalharmonisering af
bestemmelserne om slutbrugerrettigheder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Princippet om totalharmonisering vedrører artiklerne 102-115. Ministeriet ser det derfor ikke i
strid med totalharmoniseringspricippet, at der fastættes regler om klageadgang ud over hvad
der er bestemt i artikel 25.
Side 27/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0028.png
Ad § 12 - Registrering hos Rigspolitiet
DIGITALEUROPE bemærker, at § 12 ikke er ændret, hvorfor alle udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester skal registrere deres virksomhed hos Rigspolitiet. Dermed kommer
udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester utilsigtet til også at
skule lade sige registrere.
DIGITALEUROPE finder, at § 12 om registrering af televirksomhed hos Rigspolitiet bør
erstattes af krav om at benytte skemaet for indgivelse erklæring til brug for generel tilladelse
til at udbyde teletjenester, jf. teledirektivets artikel 112.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget vil nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester fortsat ikke
værre omfattet at begrebet elektroniske kommunikationstjenester, hvorfor udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester ikke vil være omfattet af
registreringskravet i § 12.
Det er ikke en betingelse for at drive televirksomhed i Danmark, at virksomheden har modtaget
tilladelse hertil. Teleselskaberne skal derfor ikke indsende det i teledirektivet omhandlede
skema til brug for indhentelse af generel tilladelse.
Ad § 14 - Forsyningspligt på bredbånd
Forbrugerrådet TÆNK, Danske Handicaporganisationer, HI3G og Teleindustrien, IT-
Branchen, DI Digital og Dansk Erhvervs har afgivet bemærkninger til lovforslagets
bestemmelserne om forsyningspligt i telelovens kapitel 4.
Forbrugerrådet TÆNK hilser det velkomment, at der nu også kan indføres forsyningspligt på
bredbånd, og påpeger, at definition af nødvendige tjenester og kravene til det tilgrundliggende
bredbånd, bør være dynamisk og under stadig udvidelse.
Branchen har anført, at da forsyningspligt først skal anvendes som sidste redskab, er det ikke
er hensigtsmæssigt, at forsyningspligten skal ske efter politisk instruktion, og forslår derfor, at
det er Erhvervsstyrelsen, der skal foretage en analyse af behovet for forsyningspligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det er politisk bestemt, hvilke ydelser, der skal være forsyningspligt på i Danmark.
Energistyrelsen forventes snarest at igangsætte en analyse af, hvad der skal forstås ved
tilstrækkeligt bredbånd samt behovet herfor. Det fremgår af teledirektivet hvilke hensyn der
skal inddrages, når hastigheden på en tilstrækkelig forbindelse skal fastlægges, herunder en
række tjenester, som det tilstrækkelige bredbånd skal sikre anvendelse af. Energistyrelsen vil
følge BERECs retningslinjer for fastsættelse af, hvad der skal forstås ved tilstrækkeligt
bredbånd.
Ad § 14 - Forsyningspligt for personer med handicap.
Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet TÆNK er bekymrede for, at forpligtelsen
til at sikre handicap-tjenester flyttes fra loven til en bekendtgørelse, da forpligtelsen
efterfølgende lettere kan ændres eller fjernes, og beder derfor om, at det genovervejes om
forpligtelsen ikke bedre ligger i selve loven. Danske Handicap Organisationer påpeger
endvidere, at det er vigtigt, at relevante interessenter inddrages ved udarbejdelse af regler om
tjenester til handicappede.
Side 28/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0029.png
Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Danske Erhverv anbefaler, at den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2, nr. 3 om forsyningspligt på handicapområdet udgår.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Forsyningspligten på handicapområdet fremgår af teledirektivets art. 85, stk. 4 og opretholdes
derfor. Når det med forslaget er op til ministeren at bestemme, hvad der skal være
forsyningspligt på, er det primært på grund af, at denne model er vurderet mest
hensigtsmæssig for de øvrige forsyningspligtydelser, idet det skal analyseres nærmere, om
der i fremtiden skal være forsyningspligt på taletelefoni og bredbånd, hvorfor det ikke er
hensigtsmæssigt at have forsyningspligt på disse tjenester skrevet direkte ind i loven.
Ministeriet er således forpligtet til at opretholde forsyningspligt for personer med handicap,
men den nye model giver mulighed for en mere smidig tilpasning af forsyningspligten til de
aktuelle behov.
Energistyrelsen vil igangsætte arbejdet med at analysere, hvilke tiltag der er behov for på
teleområdet for personer med handicap. I den forbindelse vil styrelsen inddrage relevante
aktører, herunder Danske Handicaporganisationer, så der på den måde i fællesskab kan
skabes de bedste mulige rammer på teleområdet for personer med handicap.
Ad § 14 - Forsyningspligt taletelefoni og underskudsfinansiering
Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at der bør skelnes
mellem ”forsyningspligtabonnementer” og ”standardabonnementer”, idet der henvises til en
formulering i lovudkastets side 139, og at denne sondring bør spille ind ved opgørelse af
underskudsfinancieringen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker hertil, at formuleringen stammer fra bemærkningerne til den nuværende
telelov. Der ikke ses grund til at indføre en ny terminologi for abonnementer, som er oprettet i
kraft af forsyningspligten, ej heller en sondring mellem abonnementer i forbindelse med
opgørelse af underskudsfinansiering, idet der er tale om en velfungerende ordning.
Ad § 14 - Forsyningspligt kvalitetskrav, kompensation og
sikkerhedsstillelse
Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at de med forsyningspligt
forbundne kvalitetsindberetninger, som opfattes som byrdefulde og administrativt tunge,
udgår. Det anføres videre, at de danske særregler om krav til indholdet af
forsyningspligtudbyderens abonnementsvilkår bør udgå, da de er i modstrid med
teledirektivets artikel 101 om totalharmonisering,
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at artikel 101 alene gælder for artikel 102-115, og således ikke for
bestemmelserne om forsyningspligt i artikel 84-92.Kvalitetsindberetningerne ses fortsat
relevante for at Energistyrelsen kan føre tilsyn med kvaliteten af den leverede forsyningspligt.
Det fremgår af artikel 84, stk. 1, at medlemsstaten skal sikre, at de tjenester, som leveres
under forsyningspligten, skal være af en nærmere specificeret kvalitet.
Side 29/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0030.png
Ad § 14 - Forsyningspligt nummeroplysning samt
underskudsfinansiering
Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at hvis en udtømmende
nummerfortegnelse alene opretholdes til brug for myndighederne, så bør denne ikke være
branchefinansieret. Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Danske Erhverv anfører
endvidere i deres fælles svar, at der i Danmark alene er ganske få adresser, som har behov
for at gøre brug af forsyningspligten. Forsyningspligt på taletelefoni og på eventuel
bredbåndsadgang bør derfor statsfinansieres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet skal henvise til, at muligheden for forlængelse af eksisterende tjenester fremgår af
teledirektivets artikel 87 og præambel 235. Da de tjenester, som kan forlænges, har udspring
i et direktiv, kan disse branchefinansieres. Dette gælder således også for finansieringen af
forsyningspligt på taletelefoni og bredbånd. Ministeriet er dog enig med branchen i, at
forsyningspligt alene skal anvendes som sidste udvej, og at andre værktøjer, som ikke er
branchefinansieret, derfor skal udtømmes inden forsyningspligt kommer på tale.
Ad § 14 - Forsyningspligt andre ydelser
Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv anfører, at de er betænkelige ved
formuleringen i den foreslåede § 14, stk. 4, hvorefter ministeren vil kunne indføre anden
forsyningspligt på baggrund af nationale behov, og ønsker at det præciseres, at sådanne
ydelser skal statsfinansieres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet ser ikke grund til at præcisere hvordan de forskellige forsyningspligttjenester kan
finansieres, da dette allerede fremgår af § 18, stk. 8.
Ad § 14 - Forsyningspligt rettighedssubjekt
Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (høringsparterne) gør gældende, at
”alle slutbrugere” bør slettes fra § 14, stk. 6, nr. 4, da dette ifølge branchen er for bredt. Det
anføres desuden, at det ikke er proportionalt, at forsyningspligten skal gælde for
sommerhusadresser samt mikro- små og mellemstore virksomheder. I forlængelse af deres
argumentation ønsker branchen, at 16, stk. 1 bør konsekvensrettes, da der aktuelt står, at
forsyningspligtydelser skal leveres ”til enhver, som anmoder herom”. Branchen påpeger
endelig, at det sidste afsnit i lovforslagets bemærkninger til § 14, stk. 6, nr. 4, bør slettes, da
det er forkert og uden støtte i direktivet.
Høringsparterne gør opmærksom på, at det bør præciseres i lovteksten, at forsyningspligt
både kan pålægges tjeneste-/kundeselskaberne og infrastrukturselskaberne, og at
netværksejere bør forpligtes til at levere netværksydelser engros til forsyningspligtudbyderen.
Høringsparterne gør endvidere gældende, at det bør præciseres, at forsyningspligten er
teknologineutral, og at det derfor skal undersøges, hvorvidt man har adgang til en
forsyningspligtig tjeneste via en anden teknologi, før man kan gøre forsyningspligten
gældende.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet henviser til, at der
i teledirektivets artikel 86 er anvendt begrebet ”slutbrugere”.
Ministeriet har derfor vurderet, at bestemmelsen i lovforslaget også bør give mulighed for at
Side 30/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0031.png
indføre forsyningspligt for slutbrugere. I forlængelse heraf bemærkes det, at det fremgår af
teledirektivets artikel 84, stk. 5, at medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet for
bestemmelsen til også at gælde slutbrugere, der er mikrovirksomheder og små og
mellemstore virksomheder samt nonprofitorganisationer. Ministeriet ser på den baggrund ikke
grundlag for, at rette i formuleringen i § 16, stk. 1. Hvad forsyningspligten konkret skal omfatte,
vil blive fastsat i forbindelse med udbud af forsyningspligten. Ministeriet sletter sidste afsnit i
lovforslagets bemærkninger til § 14, stk. 6, nr. 4, på baggrund af høringssvaret fra branchens
(Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Danske Erhverv).
Ministeriet bemærker, at de nærmere vilkår for forsyningspligten vil blive fastlagt ved en
bekendtgørelse, men at synspunktet vil blive inddraget ved udarbejdelse af bekendtgørelsen.
Ad § 17 - Forsyningspligt takstvalgsordninger
Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv protesterer imod ordlyden i den
foreslåede § 17, stk. 4, som foreslås implementeret som en bemyndigelse til klima-, energi-
og forsyningsministeren til at udstede regler eller mere tekstnært i forhold til bestemmelsen i
teledirektivet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet har ændret ordlyden af den foreslåede § 17, stk. 4 på baggrund af høringssvaret
fra Teleindustrien, IT Branchen, DI Digital og Danske Erhverv.
Ad afsnit III - Harmonisering af anvendelse af 12-cifrede numre
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at der ikke eksisterer en
harmonisering af anvendelse af 12-cifrede numre i EU eller resten af verden med undtagelse
af databaseret kommunikation. Denne begrænsning anser høringsparterne som hæmmende
for danske udbydere på det globale marked.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Den samlede danske nummerplan er baseret på standarder fra The European
Telecommunications
Standards
Institute
(ETSI)
og
Den
Internationale
Telekommunikationsunions (ITU). Den 12-cifrede nummerserie, der i Danmark er afsat til
M2M-kommunikationstjenester, er understøttet fuldt ud af disse standarder, hvorfor der i dag
allerede er en harmonisering af anvendelsen af 12-cifrede numre både i EU og resten af
verden. Ministeriet bemærker i øvrigt, at der ikke på europæisk plan findes regler om, hvor
mange cifre telefonnumre, som benyttes til M2M-kommunikationstjenester, må have.
Ad § 21, stk. 2, nr. 6
Tildeling af 8-cifrede numre til M2M-
kommunikation uden for Danmark
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv giver udtryk for, at den foreslåede
bestemmelse i 21, stk. 2, nr. 6, om at udbydere, der udbyder M2M-kommunikationstjenester
uden for Danmark, ikke længere vil kunne få tildelt 8-cifrede numre til dette formål, anses som
værende overimplementering af teledirektivets artikel 93, stk. 4.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det ikke fremgår af teledirektivets artikel 93, stk. 4, hvilke
nummerserier der skal stilles til rådighed for M2M-kommunikationstjenester, eller hvor mange
cifre disse skal have. Dette er derfor en national beslutning. Det er Energistyrelsens vurdering,
Side 31/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0032.png
at der er en reel risiko for at løbe tør for 8-cifrede numre til mobilkommunikation, hvis disse
numre i fremtiden også kan anvendes til M2M-kommunikationstjenester uden for Danmark.
Ad § 26 a
Trådløst skift af teleselskab der udbyder M2M-
kommunikationstjenester
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital, Dansk Erhverv og Telia finder, at omkostningsbilledet
i forhold den foreslåede § 26 a, stk. 1, ikke er retvisende og tilstrækkeligt belyst, idet
høringsparterne mener, at 6.000 kr. ikke er tilstrækkelig til at ændre kontrakter, hjemmesider
mv.
Høringsparterne efterlyser i forbindelse med ovenstående, at der foretages en vurdering af
omkostningerne for udbyderne forbundet med at skulle anskaffe og indrette platforme samt
systemer for at kunne gennemføre trådløst skifte af udbyder.
Høringsparterne pointerer, at hvis de foreslåede regler i § 26 a, stk. 1 og 2, medfører
omkostninger for udbyderne, vil tjenesterne også blive dyrere for slutbrugerne, herunder
offentlige
myndigheder
og
private
virksomheder,
der
anvender
M2M-
kommunikationstjenester.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Efter dialog med Europa-Kommissionen er det ministeriets vurdering, at den foreslåede § 26
a, stk. 1, ikke ligger inden for rammerne af teledirektivets artikel 101, stk. 1, om
totalharmoniserede regler, hvorfor at den foreslåede bestemmelse i § 26 a, stk. 1, udgår af
lovforslaget.
Ministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i 26 a, stk. 2,
ændres til, at ministeren kan fastsætte regler om, at udbydere skal understøtte trådløst skifte
af udbyder, fordi det findes at være bedre i overensstemmelse med teledirektivets ordlyd. Hvis
denne bemyndigelse udmøntes, vil branchen blive inddraget i processen. Den nærmere
estimering af erhvervsøkonomiske konsekvenser, som reglerne måtte medføre, vil skulle
foretages på det tidspunkt.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital, Dansk Erhverv og Telia bemærker, at de foreslåede
bestemmelser i § 26 a opfattes som værende overimplementering af teledirektivet, som vil
medføre en indgribende sektorspecifik konkurrenceregulering, der vil stille danske
mobiludbydere dårligere i et internationalt marked.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det allerede fremgår af lovforslaget, at det går videre end direktivets
ordlyd. Ministeriet henviser til teleforliget fra marts 2018, hvor det er besluttet at gøre det
enklere og billigere at skifte teleselskab for virksomheder og offentlige myndigheder, der
anvender M2M-kommunikationstjenester mhp. at styrke konkurrencen på markedet.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital, Dansk Erhverv og Telia finder det bekymrende, at de
foreslåede bestemmelser i § 26 a forventes gennemført i Danmark, før der er aftalt en
fællesharmoniseret europæisk løsning for trådløst skifte af udbyder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at der ikke er fastsat en specifik dato for en evt. udmøntning af
lovforslagets § 26 a. Forud for en evt. udmøntning vil telebranchen blive inddraget i processen
og i udarbejdelsen af en konkret løsning.
Side 32/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0033.png
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital, Dansk Erhverv og Telia undrer sig over, at de
foreslåede bestemmelser i § 26 a ikke vil finde anvendelse for europæiske udbydere, der
udbyder M2M-løsninger i Danmark.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 26 a vil finde anvendelse for alle
udbydere
danske som europæiske
der udbyder M2M-kommunikationstjenester i Danmark.
Udbydere, der udbyder M2M-kommunikationstjenester uden for Danmark, er derimod ikke
omfattet af bestemmelsen.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital, Dansk Erhverv og Telia anfører, at konkurrencen på
M2M/IoT-markedet er meget intensivt, hvilket blandt andet skyldes introduktionen af nye
dedikerede M2M/IoT-teknologier blandt teleoperatørerne og introduktion af nye teknologier,
som ikke nødvendigvis drives af mobilselskaber. Høringsparterne undrer sig i den forbindelse
over, at den forslåede bestemmelse i § 26 a, stk. 2, kun omfatter en del af M2M/IoT-markedet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 26 a vil skulle finde
anvendelse for alle M2M-kommunikationstjenester, inklusiv M2M-kommunikationstjenester,
der ikke benytter det mobile netværk, såfremt trådløst skifte af udbyder er teknisk muligt.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital, Dansk Erhverv og Telia anfører, at udbyderbegrebet i
bemærkningerne til 26 a grundlæggende rykker ved den hidtidige forståelse af
udbyderbegrebet, som er defineret i teleloven. I den forbindelse giver høringsparterne udtryk
for, at det er uklart,
hvad der præcist menes med ”at
udbyde M2M-tjenester i Danmark
henholdsvis uden for Danmark”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at:
”Bestemmelsen
vil i givet fald skulle finde anvendelse for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder M2M-kommunikationstjenester i Danmark,
som er telelovens geografiske anvendelsesområde. Udbydere, der udbyder M2M-
kommunikationstjenester uden for Danmark, er ikke omfattet af bestemmelsen på trods af, at
disse M2M-kommunikationstjenester vil kunne anvendes i Danmark, f.eks. via permanent
roaming”.
Forbrugerrådet Tænk anfører, at pligten i telelovens § 26 a, stk. 2, til at tilbyde trådløst skifte
af udbyder af ’machine to machine-kommunikationstjenester’ bør udvides til almindelige
mobilkommunikationstjenester til forbrugere for at gøre mobilmarkedet mere dynamisk.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der indføres sanktionsmuligheder over for selskaber, der
bryder reglerne på nummerporteringsområdet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at markedet allerede i dag tilbyder løsninger til trådløst skifte af udbyder
til almindelige mobilkommunikationstjenester. På nuværende tidspunkt tilbyder 3 ud af 4
mobiludbydere med eget net eSIM-løsninger, mens den sidste udbyder forventer at tilbyde en
eSIM-løsning i løbet 2020. På den baggrund er det ministeriets vurdering, at det ikke er
nødvendigt at udvide den foreslåede bestemmelse.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at de foreslåede
bestemmelser i medfør af § 26 a sammenblander trådløst skifte af udbyder uden skifte af SIM-
Side 33/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0034.png
kort med nummerportering af abonnentnumre i forbindelse med skifte af udbyder.
Høringsparterne pointerer, at disse forhold i realiteten intet har med hinanden at gøre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 26 a, stk. 1, udgår, jf.
bemærkningerne ovenfor.
Ministeriet vil på baggrund af Teleindustriens, IT-Branchens, DI Digitals og Dansk Erhvervs
bemærkning ændre ordlyden i den foreslåede § 26 a, stk. 2, således at det fremgår, at
ministeren kan fastsætte regler om, at udbydere, som udbyder M2M-
kommunikationstjenester, skal understøtte, at slutbrugere trådløst kan foretage skifte mellem
udbydere.
Ad § 27, stk. 3
Retten til portering af abonnentnummer op til én
måned efter endt kontrakt
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv efterspørger klarhed over den sidste
del af formuleringen i den foreslåede § 27, stk. 3. Høringsparterne spørger, hvorledes en aftale
om at give afkald på retten til at få porteret et abonnentnummer op til én måned efter opsagt
kontrakt kan komme i stand, herunder om det skal aftales i forbindelse med selve indgåelse
af abonnentaftale eller i forbindelse med selve opsigelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke regulerer dette spørgsmål, om end ministeriet finder
at det kan være hensigtsmæssigt, at dette forhold aftales i forbindelse med selve opsigelsen
af abonnentaftalen,
Ad § 27, stk. 3
Tilrådighedsstillelse af tjeneste efter opsagt
kontrakt
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv anmoder om, at det nævnes i
lovbemærkningerne til den foreslåede § 27, stk. 3, at den afgivende udbyders
tilrådighedsstillelse af tjenesten på samme vilkår og betingelser blandt andet indebærer, at
slutbrugerens betalingsforpligtelse fortsætter, indtil porteringen er gennemført.
Høringsparterne anmoder endvidere om, at det af lovbemærkninger fremgår, at slutbrugeren
skal opfylde sin betalingsforpligtigelse for den evt. resterende bindingsperiode og under et
opsigelsesvarsel, hvis slutbrugeren ønsker at portere på en dato, der ligger inden udløbet af
opsigelses- eller bindingsperioden hos den afgivende udbyder.
Høringsparterne anmoder endelig om, at det præciseres i bemærkningerne, at den afgivende
udbyder ikke er forpligtiget til at genaktivere abonnentnumre, hvis nummerporteringen er sket
i forbindelse med en restanceopsigelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet vil på baggrund af ovenstående bemærkninger ændre bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse, således at det fremgår, at slutbrugeres betalingsforpligtigelse hos
den afgivende udbyder fortsætter, indtil porteringen af abonnentnummeret til den modtagende
udbyder er gennemført.
Side 34/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0035.png
Ministeriet bemærker endvidere, at det i bemærkningerne til den gældende lov allerede
fremgår, at en slutbruger skal opfylde sin betalingsforpligtigelse for en evt. resterende
bindingsperiode og under et opsigelsesvarsel, hvis slutbrugeren ønsker at portere på en dato,
der ligger inden udløbet af opsigelses- eller bindingsperioden hos den afgivende udbyder.
Endelig bemærker ministeriet, at det er i strid med reglerne om nummerportering at afvise en
porteringsanmodning, hvis en slutbruger har et økonomisk udestående med den afgivende
udbyder. Hvis en slutbrugers abonnentaftale er opsagt pga. restance, inden der foreligger en
porteringsanmodning, har udbyderen ikke en forpligtelse til at genaktivere den pågældende
slutbrugers abonnentnummer.
Ad § 27, stk. 3
Ret til portering efter ophør af abonnentaftale
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse om, at slutbrugere kan beholde brugsretten til et
abonnentnummer i en begrænset periode, kun bør omhandle de tilfælde, hvor en slutbruger
opsiger sit abonnement og ikke i de tilfælde, hvor udbyderen opsiger en slutbrugers
abonnement.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet vil på baggrund af bemærkningerne ændre bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse, således at det fremgår, at det kun er i de tilfælde, hvor en slutbruger opsiger sit
abonnement, at slutbrugere kan beholde retten til at portere abonnentnumre i mindst en
måned efter, at aftalen er opsagt.
Ad § 27 - Slutbrugere forhold i forbindelse med portering af
abonnentnumre
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv anbefaler, at den gældende § 27,
stk. 1 og 2, i teleloven, ændres til en mere tekstnær implementering af teledirektivets artikel
106, stk. 5, idet § 27 i teleloven har udgjort implementeringen af forsyningspligtdirektivets
artikel 30, stk. 4, som videreføres med visse præciseringer i teledirektivets artikel 106, stk. 5.
Høringsparterne mener på baggrund af ovenstående, at den gældende § 27, stk. 1 og 2, i sin
ordlyd udgør en overimplementering af teledirektivets artikel 101 om totalharmoniserede
regler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der ikke er foretaget væsentlige ændringer i teledirektivets artikel
106, stk. 5, hverken i forhold til forsyningspligtdirektivets artikel 30, stk. 4, eller den gældende
§ 27, stk. 2, om, at slutbrugere skal have mulighed for portering af abonnentnumre senest ved
udgangen af den næstfølgende arbejdsdag, efter at anmodningen er kommet frem til den
afgivende udbyder. Ministeriet foreslår derfor ikke ændringer til bestemmelsen.
Ad § 28 a
Teleindustriens regelsæt for processen for skifte af
udbyder og portering af numre
Telia finder det misvisende, at der i bemærkningerne til den foreslåede § 28 a henvises til, at
OCH A/S har udarbejdet et regelsæt om processen for skifte af udbyder og portering af
abonnentnumre. Telia pointerer, at regelsættet er udarbejdet og ejes af Teleindustrien, og at
henvisningen til regelsættet i bemærkningerne bør
ændres fra OCH A/S’ til Teleindustriens
regelsæt.
Side 35/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0036.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet vil på baggrund af Telias bemærkning tilpasse bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse.
Ad § 27, stk. 3, og § 28 a
Terminologi i skifte- og
nummerporteringsprocessen
Nuuday
foreslår i forhold til terminologien ”skifte- og nummerporteringsprocessen” i de
foreslåede §§ 27, skt. 3, og 28 a, at bestemmelserne kun vedrører udbyderskift med
nummerportering for at undgå misforståelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at skifteprocessen og nummerporteringsprocessen er to forskellige
processer, i det en skifteproces ikke nødvendigvis indebærer en portering af numre.
Formuleringen i lovforslaget bibeholdes derfor.
Ad § 28 a
Praksis for indhentelse af opsigelsesfuldmagt
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at der i tilknytning til
bemærkningerne til den foreslåede § 28 a, tilføjes, at det er den nuværende praksis i
telebranchen, at den modtagende udbyder indhenter opsigelsesfuldmagt fra slutbrugeren,
hvormed slutbrugeren bemyndiger modtagende udbyder til på slutbrugerens vegne at opsige
slutbrugerens abonnentaftale med afgivende udbyder med henblik på udbyderskift og
nummerportering til modtagende udbyder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet vil på baggrund af ovenstående bemærkninger tilpasse bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse.
Ad § 28 a og § 81, stk. 1, nr. 2
– ”Misbrug” i skifte-
og
porteringsprocessen
Nuuday, Telenor og Telia anfører, at bemærkningerne til den foreslåede § 28 a synes at
udgøre en overimplementering, idet teledirektivets artikel 106, stk. 6, ikke forholder sig til den
afgivende udbyders markedsføring eller databehandling, men kun til forsinkelse og misbrug i
form af portering uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke.
Nuuday bemærker endvidere, at bemærkningerne til den foreslåede § 81, stk. 1, nr. 2, om
bødestraf synes at udgøre en overimplementering, idet teledirektivets artikel 106, stk. 6, ikke
forholder sig til den afgivende udbyders markedsføring eller databehandling, men kun til
forsinkelse og misbrug i form af portering uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at ministeriet efter drøftelse med Europa-Kommissionen finder, at
ordlyden ”misbrug” i teledirektivets artikel 106, stk. 6,
ikke relaterer sig til
markedsføringsmisbrug eller misbrug af databehandling i forbindelse med portering af numre.
På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at misbrug i artikel 106 relaterer sig til, at
udbydere ikke må hindre skifte- og porteringsprocessen, og at udbydere ikke må portere
numre eller skifte udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke.
Ministeriet vil på den baggrund ændre både den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne
dertil.
Side 36/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0037.png
Ad § 28 a
Straf for overtrædelse, jf. § 81, stk. 1, nr. 2
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv mener, at bemærkningerne til
foreslåede § 81, stk. 1, nr. 2, synes at udgøre en overimplementering af teledirektivets artikel
106, stk. 7, og dertilhørende præambelbetragtninger, idet disse alene forholder sig til, at
sanktionen skal være passende og ikke virke præventivt eller vurderes i forhold til fortjeneste.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet vil på baggrund af Teleindustriens, IT-Branchens, DI Digitals og Dansk Erhvervs
bemærkning ændre bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, således at det ikke
længere fremgår, at bødeniveauet skal virke præventivt og ikke vurderes på baggrund af en
evt. fortjeneste ved overtrædelse af bestemmelsen.
Ad § 31 - Nummeroplysningstjenester
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv henviser i forbindelse med forslag til
§ 31, stk. 3, til, at ifølge den engelske version af teledirektivets artikel 112, stk. 3, synes
kredsen af berettigede købere af nummeroplysningsdata at være udbydere af
nummeroplysningstjenester.
HI3G bemærker, at selskabet forstår ændringen af § 31, stk. 3, således, at Energistyrelsen
afgrænser kredsen af berettigede, som udbydere af elektroniske kommunikationstjenester
skal tilbyder nummeroplysninger til, hvor betaling for afgivelse ikke overstiger
marginalomkostningerne
ved
afgivelsen.
Hvis udbyderne
ønsker
at afgive
nummeroplysningsdata til andre, som ikke er inden for Energistyrelsens afgrænsning, sker
afgivelsen og betalingen på kommercielle vilkår.
Ministeriets bemærkninger
Høringsparternes bemærkninger har medført enkelte ændringer i bemærkningerne til den
foreslåede § 31, stk. 3. Udmøntning af hjemlen vil ske i overensstemmelse med teledirektivet.
Telelovens § 31, stk. 1, pålægger teleudbyderne at afgive nummeroplysningsdata til en pris,
der ikke må overstige marginalomkostningerne. Ved afgrænsning af kredsen af berettigede i
medfør af den foreslåede ændring til stk. 3, vil virksomheder mv. uden for denne kreds ikke
have krav på udlevering af nummeroplysningsdata til den i stk. 1 regulerede pris, og afgivelsen
af data vil skulle ske under hensyntagen til gældende regler om databeskyttelse og
konkurrenceloven, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 31, stk. 3.
Ad § 33
Interoperabilitet
DIGITALEUROPE bemærker, at § 1, nr. 25, som ændrer telelovens § 33, angiveligt
transponerer teledirektivets artikel 61, stk. 2, litra c, vedrørende nationale tilsynsmyndigheders
mulighed for
i fremtiden
at søge at udvide krav til interoperabilitet til
udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester for at sikre
forbindelser mellem slutbrugere. DIGITALEUROPE bemærker, at sådanne krav kun kan stilles
af en national tilsynsmyndighed, når betingelserne og processerne i teledirektivets artikel 61
er blevet fulgt. Navnlig gør teledirektivets artikel 61, stk. 2, andet afsnit, nr. ii), klart, at krav til
interoperabilitet kun kan pålægges
”hvis Kommissionen efter høring af BEREC og under nøje
hensyntagen til BEREC’s udtalelse har konstateret en mærkbar trussel mod end-to-end-
forbindelser mellem slutbrugere i hele Unionen eller i mindst tre medlemsstater og har
vedtaget gennemførelsesforanstaltninger, der præciserer arten og omfanget af eventuelle
forpligtelser, der kan pålægges.”
(DIGITALEUROPE’s understregning)
DIGITALEUROPE
Side 37/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0038.png
opfordrer til, at det sikres, at den foreslåede bestemmelse i § 33 ændres og fuldt ud afspejler
betingelserne og processerne i teledirektivets artikel 61, stk. 2, litra c).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal henvise til, at det i lovbemærkninger til den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 33, fremgår, at det vil være en forudsætning for, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om indførslen af forpligtelser for relevante udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, at Europa-Kommissionen
forinden har truffet afgørelse om, hvorvidt der er behov for, at de nationale tilsynsmyndigheder
eller andre kompetente myndigheder griber ind med regulering. Ministeriet vil dog tilpasse
lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, således at det eksplicit vil fremgå, at det
tillige er krav for at kunne pålægge forpligtelser som omhandlet i teledirektivets artikel 61, stk.
2, litra c, at Europa-Kommissionen skal have konstateret et problem i hele EU eller i mindst
tre medlemsstater.
Ad § 35 a
Symmetrisk adgangsregulering
Telia finder det positivt, at det med lovændringen vil være muligt at pålægge netejere at åbne
deres net for andre, såfremt de konstaterede konkurrenceproblemer på markedet tilsiger dette.
Telia bemærker dog, at det er uklart, hvordan bestemmelsen skal anvendes i praksis,
herunder om hvert enkelt selskab skal anmode om adgang, hvordan anmodningen skal
udformes, evt. dokumentationskrav og sagsbehandlingsproces. Telia henstiller i den
forbindelse til, at myndighederne enten udarbejder en vejledning eller afholder et
branchemøde om bestemmelsens praktiske anvendelse.
Telia bemærker, at det af den foreslåede bestemmelse i § 35 a, stk. 5, fremgår, at en udbyder
kan pålægges en række forpligtelser i forbindelse med at skulle give adgang i et punkt længere
inde i nettet. Telia henviser i den forbindelse til teledirektivets artikel 61, afsnit 3, hvor der er
anført et ”og” mellem de mulige forpligtelser, der
er nævnt i bestemmelsen, hvorefter det vil
være muligt at pålægge en netejer én eller flere af de forpligtelser, der er nævnt i artikel 61,
afsnit 3, og ikke kun én af forpligtelserne. Telia bemærker, at dette også skal være muligt i
medfør af teleloven,
hvorfor det anførte ”eller” i den foreslåede bestemmelses stk. 5, skal
ændres til et ”og”.
Telia bemærker, at det af den foreslåede bestemmelse i § 35 a, stk. 7, fremgår, at netejere
ikke kan pålægges at give adgang til et punkt længere inde i nettet, hvis disse stiller en rentabel
og lignende alternativ mulighed til rådighed for markedet. For at skabe klarhed og
forudsigelighed i reguleringen bør det ifølge Telia angives i lovbemærkningerne, at der gælde
samme krav til tilsagnet, som når en SMP-udbyder giver tilsagn om kommerciel adgang efter
tilsagnsproceduren i telelovens § 47 d.
Telia bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 35 a, stk. 8, opstiller en række kriterier,
som Erhvervsstyrelsen skal inddrage ved pålæggelse af forpligtelser efter stk. 1 og 3 om
adgang, ved udformning af forpligtelser efter stk. 5 og ved vurdering af om
undtagelsesmulighederne i stk. 7 skal finde anvendelse. Telia anmoder om, at det i
lovbemærkningerne præciseres, at de nævnte kriterier indgår i den samlede vurdering, og at
et enkelt kriterie som udgangspunkt ikke i sig selv eksempelvis kan undtage et selskab fra
forpligtelser.
Telia finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen i sin vurdering af kommercielle aftaler bl.a.
navnlig skal inddrage, om udbyderen anvender standardiserede vilkår, herunder
bestillingsgrænseflader, idet det har stor betydning for tjenesteudbyderens forretningsmodel,
Side 38/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0039.png
hvor nemt og enkelt det er at tilslutte sig netejerens net, herunder om det kræver store
investeringsomkostninger. Telia skal henstille til, at myndighederne tager initiativ til, at der i
brancheregi etableres et samarbejde omkring udviklingen af fælles standarder/brug af
bestemte standarder, som kan sikre reel tredjepartsadgang. Et sådant branchesamarbejde
kunne initieres af Erhvervsstyrelsen, som er ved at analysere engrosbredbåndsmarkederne.
GlobalConnect anfører, at tidsperspektivet i forhold til de foreslåede bestemmelser i § 35 a, §
41 a og 47 a er afgørende, og at det er væsentligt, at bestemmelserne indeholder konkrete
tidsrammer og frister. Hvis en udbyder skal deltage i et offentligt eller privat udbud, er det
centralt for udbyderen at vide, om en bestemt infrastruktur er til rådighed for løsningen. Det er
derfor væsentligt at tænke konkrete tidsrammer og frister ind i bestemmelserne. Der er
eksempelvis ikke anført nærmere om hastigheden af behandling af anmodninger efter § 35 a,
og det kan i sig selv medføre, at bestemmelsen (lige som den eksisterende § 59) får et ”stille
liv”.
Tilsvarende gælder for forpligtelser fastsat over for SMP-udbydere, hvor der i endnu
højere grad bør være fokus på tidsfrister og hastighed (eksempelvis i forhold til § 41 a). Dette
vil også skulle sikres i de tilfælde, hvor SMP-udbyderne undgår regulatoriske forpligtelser via
tilsagn, og det ville være hensigtsmæssigt at få indskrevet dette hensyn i § 47 a.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der er tale om regler, der skal harmoniseres på tværs af EU-landene,
og at det i den forbindelse er hensigtsmæssigt at afvente praksis på EU-plan. I den forbindelse
skal ministeriet henvise til, at der i BEREC pågår et arbejde med at udarbejde retningslinjer
for anvendelsen af reglerne om symmetrisk adgangsregulering. Derudover er der tale om en
praksis, som i nødvendigt omfang skal skabes i tæt samarbejde med branchen og dets
aktører, når reglerne udmøntes. Erhvervsstyrelsen forventes at afholde en workshop for
branchen om BEREC’s retningslinjer i 2020.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkninger til den foreslåede bestemmelse i §
35 a, stk. 5, at denne bestemmelse vil indeholde en opregning af de forpligtelser (Ministeriets
understregning), som Erhvervsstyrelsen kan anvende ved imødekommelse af en rimelig
anmodning om netadgang efter stk. 1. Der er således tale om, at Erhvervsstyrelsen vil kunne
pålægge en eller flere af de forpligtelser, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 35 a,
stk. 5. Med henblik på at øge klarheden af intentionen vil Ministeriet ændre den foreslåede
bestemmelse i § 35 a, stk. 5. Der vil dog ikke være tale om en indholdsmæssig forskel.
Ministeriet bemærker, at der er væsentlig forskel på, om der er tale om en SMP-udbyder eller
en mindre nyetableret udbyder på markedet i forhold til om der er tale om bindende tilsagn
eller tilstedeværelse af en kommerciel aftale. Det er derfor vigtigt, at proportionalitetsprincippet
iagttages, og at der derfor ikke nødvendigvis stilles de samme krav til en undtagelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 35 a, stk. 7, som ved SMP-udbyderes tilsagn efter den foreslåede
bestemmelse i § 47 d. Ministeriet vil på den baggrund ikke foretage ændringer af
lovbemærkningerne til § 35, stk. 7.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
§ 35 a, stk. 8, at der er tale om kriterier, der i den konkrete situation kan trække i hver sin
retning, og betydningen vil kunne ændre sig over tid på baggrund af telemarkedets udvikling.
Der er således tale om en række kriterier, som Erhvervsstyrelsen skal tage nøje hensyn til,
når styrelsen overvejer at pålægge forpligtelser om netadgang efter nærværende
bestemmelse.
Der er dermed ikke tale om, at et enkelt kriterie vil kunne undtage et selskab fra forpligtelser,
men derimod tale om en samlet vurdering af kriterierne.
Side 39/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0040.png
Ministeriet bemærker, at udarbejdelse af standardiserede vilkår er indsat i bestemmelsen som
incitament for selskaberne til at indgå i sådanne drøftelser til fordel for både adgangsgivende
og adgangssøgende selskaber. Ministeriet bemærker, at et sådant arbejde i første omgang
overlades til telebranchen.
Ministeriet bemærker, at der ikke de pågældende bestemmelser er indlagt krav til
myndighedernes behandling af anmodninger. Dette skyldes, at der i de tilsvarende
bestemmelser i teledirektivet ikke er anført sådanne, og at der er tale om en totalharmonisering
af reglerne i teledirektivet. Der er endvidere tale om kompleksitet af varierende karakter og
omfang, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt med faste tidsfrister for behandlingen af
anmodninger, også henset til, at Erhvervsstyrelsen skal notificere afgørelser til Europa-
Kommissionen, i hvilken forbindelse sagsbehandlingen kan blive udsat.
Ad § 37, stk. 2
Kommercielle aftaler
Dansk Energi bemærker, at lovforslaget kodificerer princippet om, at der skal tages hensyn til
kommercielle aftaler som kan træde i stedet for traditionel forhåndsregulering (ex ante
regulering). Dette skal ses i sammenhæng med det overordnede mål i teledirektivet om en
gradvis deregulering af markedet, efterhånden som konkurrencen udvikler sig.
Dansk Energi opfordrer til, at der derfor er ekstra opmærksomhed på, at regulering ikke virker
forstyrrende i forhold til de kommercielle forhandlinger og aftaler, som løbende foregår og
indgås på det danske bredbåndsmarked. Ifølge Dansk Energi må det således aldrig blive
reguleringens rolle at bremse de tiltag fra markedsaktører, der søger at fremme et
velfungerende marked.
Dansk Energi henviser til, at et stort antal regionalt funderede udbydere af fibernet har inden
for de seneste år indgået aftaler med en lang række tjenesteudbydere om adgang til fibernet
baseret på fair og ikke-diskriminerende vilkår og betingelser. Aftalerne giver slutbrugerne
mulighed for at vælge mellem flere konkurrerende tjenesteudbydere på disse fibernet. Hertil
kommer, at flere andre udbydere af fibernet offentligt har annonceret, at de også står overfor
at indgå aftaler med en række tjenesteudbydere, hvilket vil øge det tjenestebaserede
konkurrencetryk yderligere.
Dansk Energi bemærker endvidere, at de kommercielle tilbud giver engroskunder såvel som
slutbrugerne adgang til et service- og produktudbud, som går videre end det kommercielle
tilbud på TDC’s kabel-tv-net.
Da de kommercielle aftaler om adgang til udbydernes fibernet
udgør et markant bidrag til at sikre en effektiv og bæredygtig konkurrence på markedet,
forventer Dansk Energi i tråd med teledirektivets formålsbestemmelse, at dette afspejles i
Erhvervsstyrelsens reguleringspraksis og leder til en øget deregulering af bredbåndsmarkedet
i de kommende år. Dansk Energi ser derfor gerne en ramme for denne fremtidige deregulering,
så der skabes tilstrækkelig transparens og forudsigelighed i rammevilkårene på markedet med
sigte på investeringsfremme.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker indledningsvis, at markedsreguleringens overordnede formål er at lade
markedet arbejde sig hen imod en situation, hvor regulering ikke længere er nødvendig.
Ministeriet har også noteret sig udviklingen på bredbåndsmarkedet, hvor en række regionale
fiberselskaber inden for de seneste år har indgået aftaler med en række tjenesteudbydere om
adgang til fibernet.
Side 40/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0041.png
Ministeriet er enig i, at reguleringen ikke skal bremse tiltag fra markedsaktører, der søger at
fremme et velfungerende marked, herunder virke forstyrrende i forhold til de kommercielle
forhandlinger og aftaler som løbende foregår og indgås på det danske marked.
Ministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af telelovens § 37, stk. 2, kodificerer
princippet om, at Erhvervsstyrelsen vil skulle tage hensyn til kommercielle aftaler som led i
forpligtelsen om at opdatere og revurdere allerede gennemførte markedsundersøgelser.
Erhvervsstyrelsen tager allerede i dag hensyn til og inddrager en vurdering af kommercielle
aftaler i gennemførelsen af markedsundersøgelser. Der vil således ikke være tale om en
ændring af styrelsens nuværende praksis.
Ministeriet vil på den baggrund ikke foretage ændringer i lovbemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 37, sk. 2.
Ad § 46
Forpligtelse om priskontrol
Telenor og Telia bemærker, at det af den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 2, tilføjes, at en
forpligtelse om priskontrol kan pålægges
”… såfremt der ikke eksisterer en relevant
begrænsning af detailprisen.”
Telenor og Telia bemærker, at det er uklart, hvad der menes med det nye kriterie, og anmoder
om, at det i lovbemærkninger nærmere forklares, hvad der menes med en
”relevant
begrænsning af detailprisen.”
Telia bemærker, at det af den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 2, fremgår, at der ved
vurderingen af, om en udbyder skal pålægges en forpligtelse om priskontrol, skal tages hensyn
til behovet for at fremme udrulningen af højhastighedsbredbånd. Dette hensyn er også anført
i stk. 4.
På side 203 i lovforslaget fremgår det, at:
”Det er usikkert, hvor hurtigt efterspørgslen
efter
næste generation af bredbåndstjenester øges. Derfor er det vigtigt at give de udbydere, som
investerer i nye eller opgraderede net, en vis grad af fleksibilitet i forhold til prisfastsættelse
med henblik på at fremme effektive investeringer og
innovation.”
Telia er ikke enig i, at det er usikkert, hvor hurtig efterspørgslen efter højere hastigheder
baseret på coax og fiber øges. Ifølge Telia skaber det en bekymring om de fremtidige
engrospriser for fastnet, når det i lovbemærkningerne anføres, at SMP-udbydere skal gives
en vis grad af fleksibilitet i forhold til prisfastsættelsen. Telia ønsker, at afsnittet udgår, og
alternativt, at det i lovbemærkningerne præciseres, hvad der menes med ”en vis grad af
fleksibilitet”.
Telia anfører, at da højere engrospriser kan nødvendiggøre højere detailpriser for
tjenesteudbydere, er det vigtigt, at sætningen på side 204 om, at fleksibiliteten i
prisfastsættelsen også kan ledsages af strenge forpligtelser:
”Det kan
f.eks. være strenge
forpligtelser vedrørende ikke-diskrimination…”
tilføjes
”og forbud mod opretholdelse af
prisklemmer”,
da det vil være med til at sikre lige konkurrencevilkår.
Telia kan være bekymret for, hvilken betydning det anførte i lovbemærkningerne kan få for
engrosprissætningen. Telia noterer, at det er angivet i lovforslaget, at der er tale om et hensyn,
som Erhvervsstyrelsen allerede forfølger i dag, hvorfor der primært vil være tale om en
kodificering af allerede kendte og anvendte principper og hensyn. Telia antager derfor, at
Side 41/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0042.png
lovændringen ikke vil medføre en ændring af styrelsens nuværende praksis eller
priskontrolmetoder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet
bemærker, at der med ”relevant begrænsning af detailprisen” menes, at
detailprisen holdes nede som følge af tilstrækkelig effektiv konkurrence, eller som følge af
andre pålagte forpligtelser, og at SMP-udbyderen derved ikke kan opretholde sine priser på
et unaturligt højt niveau som følge af utilstrækkelig effektiv konkurrence. I sådanne tilfælde
skal Erhvervsstyrelsen således overveje ikke at pålægge eller fastholde forpligtelser om
priskontrol. Med henblik på at øge klarheden i den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 2, vil
Ministeriet præcisere dette nærmere i lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.
Ministeriet bemærker, at der er en større og større efterspørgsel efter højere hastigheder, men
at der fortsat er usikkerhed om efterspørgslen. Således er der fortsat områder rundt om i
landet, hvor der ikke er en tilstrækkelig efterspørgsel til en markedsmæssig udrulning.
Ministeriet bemærker endvidere, at der med ”en vis grad af prisfleksibilitet” skal forstås, at
Erhvervsstyrelsen kan beslutte ikke at fastholde eller pålægge regulerede engrospriser for
adgang til næstegenerationsnet, hvis der er tilstrækkelige konkurrencemæssige garantier.
Med henblik på at fremme effektive investeringer og innovation vil Erhvervsstyrelsen således
kunne undtage SMP-udbydere fra en forpligtelse om priskontrol, hvis SMP-udbyderne til
gengæld er pålagt eller pålægges af yderligere forpligtelser, der sikrer konkurrencen,
eksempelvis strenge forpligtelser vedrørende ikke-diskrimination, forpligtelser til sikring af
teknisk og økonomisk replikabilitet for downstreamprodukter. Der er således tale om en
kodificering af allerede anvendte principper. Med henblik på at øge klarheden vil Ministeriet
foretage præciseringer i lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.
Ministeriet bemærker, at Erhvervsstyrelsens eventuelle beslutning om ikke at fastholde eller
pålægge regulerede engrospriser over for SMP-udbydere skal ledsages af yderligere
forpligtelser til beskyttelse af konkurrencen, eksempelvis strenge forpligtelser vedrørende
ikke-diskrimination, forpligtelser til sikring af teknisk og økonomisk replikabilitet for
downstreamprodukter. Det er og vil være op til Erhvervsstyrelsen at vurdere, hvilke
forpligtelser en eventuel beslutning om ikke at fastholde eller pålægge regulerede engrospriser
over for SMP-udbydere skal ledsages af, herunder udformningen af den konkrete forpligtelse.
Ad § 47 a
Saminvestering
TDC NET henviser til de specielle bemærkninger om forholdet mellem den sektorspecifikke
regulering og de almindelige konkurrenceregler, og bemærker, at det er uklart i hvilket omfang
de almindelige konkurrenceregler finder anvendelse på tilbud eller aftaler om saminvestering,
som er gjort bindende af Erhvervsstyrelsen. TDC NET henviser til, at det vil være problematisk,
hvis en saminvesteringsaftale efter at være gjort bindende af Erhvervsstyrelsen efterfølgende
kan blive vurderet ulovlig efter konkurrencelovens almindelige regler.
TDC NET bemærker på den baggrund, at en udbyder derved kan komme til at stå i en uholdbar
situation, hvor udbyderen er bundet at tilsagn, men alligevel risikerer en håndhævelsessag
efter konkurrencelovens regler. TDC NET, henviser særligt til de forskellige former for
samarbejdsmodeller, som kan danne grundlag for et tilsagn. TDC-NET henviser særligt til
Side 42/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0043.png
BEREC’s retningslinjer om saminvestering
1
, som blandt andet nævner en joint-venture-model
2
eller en ”gensidig adgangsmodel”
3
. TDC NET peger i den forbindelse på, at der er omfattende
konkurrenceretlig praksis, som fastslår at disse modeller efter omstændighederne kan være
ulovlige efter de almindelige konkurrenceregler.
TDC-NET foreslår, at det specificeres i hvilket omfang et bindende tilsagn ikke er omfattet af
de almindelige konkurrenceregler. Alternativet foreslår TDC-NET, at det i Erhvervsstyrelsens
tilsagnsafgørelse præciseres, at tilsagnet ikke er bindende i det omfang en overtrædelse af
konkurrencereglerne sker som en direkte og nødvendig følge af tilsagnet. TDC-NET påpeger
at sidstnævnte ikke er en hensigtsmæssig løsning.
TDC NET bemærker videre, at der er i ordlyden til § 47 a, stk. 2, nr. 3, fejlagtigt er angivet
”udbyderen ikke er et rent engrosselskab”, hvilket ikke stemmer overens med indholdet i de
specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse samt ordlyden af bestemmelsen i
teledirektivet, som implementeres.
Telia henviser til de specielle bemærkninger, som omhandler de tilfælde, hvor
Erhvervsstyrelsen konkluderer, at et saminvesteringstilsagn ikke opfylder betingelserne i den
foreslåede bestemmelses stk. 2. I disse tilfælde vil Erhvervsstyrelsen ikke være forpligtet til at
gøre tilsagnet bindende efter § 47 a, men vil efter omstændighederne kunne gøre tilsagnet
bindende i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d. Telia anfører, at de
specielle bemærkninger er uklare, og anmoder om yderligere præcisering. Telia bemærker, at
det er bekymrende, hvis et nyt net kan undtages fra forpligtelser
og dermed være lukket for
tredjeparter i mindst syv år
selvom der eksempelvis endnu ikke er indgået
saminvesteringsaftale mellem udbyderen og en potentiel medinvestor. Telia bemærker
ligeledes, at der er bekymrende og i strid med teledirektivets artikel 76, stk. 2, hvis
Erhvervsstyrelsen kan vælge ikke at gøre et saminvesteringstilsagn bindende i tilfælde hvor
tilsagnet opfylder betingelserne i § 47 a, stk. 2, men hvor udbyderen ikke har indgået en
saminvesteringsaftale med en potentiel medinvestor.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet henviser indledningsvis til, at der i de specielle
bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, er angivet, at der ikke
tilsigtes nogen ændring af forholdet mellem den sektorspecifikke regulering og
konkurrencelovens almindelige regler.
Det er derfor stadig hensigten, at den sektorspecifikke regulering skal have forrang for
konkurrencereglerne i henhold til hidtidig praksis. Dette fritager dog ikke aftaleparterne fra at
handle i strid med konkurrencereglerne på områder, som ikke er reguleret af det tilsagn, som
er gjort bindende af Erhvervsstyrelsen. Der er med de nye regler om saminvestering således
ikke lagt op til en ændring af hidtidig praksis. For at undgå forvirring og misforståelser hos
markedsaktørerne vedrørende forholdet mellem den sektorspecifikke regulering og de
almindelige konkurrenceregler, vil Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vil foretage
justeringer af de specielle bemærkninger herom.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet kan oplyse, at de specielle bemærkninger ligeledes
vil blive suppleret med indhold, som sikrer, at Erhvervsstyrelsen med passende varsel vil
Draft BEREC Guidelines to foster the consistent application of the criteria for assessing co-investments
in new very high capacity network elements (Article 76 EECC) (BoR (20) 113).
2
Retningslinjernes afsnit 3.2.1.1.
3
Retningslinjernes afsnit 3.2.1.2.
1
Side 43/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0044.png
skulle høre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med Erhvervsstyrelsens
vurderinger efter den foreslåede bestemmelses § 47 a, stk. 2 og stk. 4.
Ministeriet vil ligeledes tilpasse afsnittet i de specielle bemærkninger om, at aktørerne selv bør
kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Afsnittet tilpasses således, at parterne forinden
den formelle indsendelse af saminvesteringstilbuddet til Erhvervsstyrelsen, opfordres til at
kontakte Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på en
indledende
dialog
om
potentielle
konkurrencemæssige
problemer
ved
saminvesteringstilbuddet.
Ministeriet enig i, at er angivet en utilsigtet ordlyd i bestemmelsen i § 47 a, stk. 2, som ikke
stemmer overens med den bestemmelse i teledirektivet, som skal implementeres. På
baggrund af de uklarheder, som er påpeget i TDC NET’s bemærkninger vil Klima-,
Energi og
Forsyningsministeriet justere ordlyden, som TDC NET har foreslået.
Ministeriet er af den opfattelse, at de specielle bemærkninger er klare i formuleringen af,
hvordan reglerne vil blive anvendt. De specielle bemærkninger til § 47 a, angiver således klart,
at et saminvesteringstilbud skal gøres bindende for en periode på mindst syv år af
Erhvervsstyrelsen, hvis saminvesteringstilsagnet opfylder alle kriterierne i § 47 a, stk. 2, og
mindst én potentiel medinvestor skal have indgået aftale med udbyderen om saminvestering.
Hvis saminvesteringstilsagnet ikke opfylder kravene i nævnte bestemmelse, kan
Erhvervsstyrelsen efter § 47 d, gøre tilsagnene helt eller delvist bindende, og gøre nogle af
eller alle tilsagnene bindende for en bestemt periode, som ikke nødvendigvis er på syv år.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet henviser i den forbindelse også til de specielle
bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 47 d.
Med henvisning til Telias bemærkning om, at tredjeparter kan blive udelukket som følge af at
et nyt net undtages fra forpligtelser, skal ministeriet bemærke at det følger af kriterierne til
teledirektivets artikel 76, stk. 1 såvel som kriterierne i § 75, stk. 2, at et saminvesteringstilbud
skal være åbent for enhver udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på et
hvilket som helst tidspunkt i nettets levetid. Opfyldes denne betingelse ikke, vil
Erhvervsstyrelsen under alle omstændigheder ikke kunne gøre tilsagnet bindende. Ministeriet
henviser i den forbindelse til de specielle bemærkninger, som vedrører § 47 d, stk. 2.
Ministeriet mener, at teledirektivets artikel 76, stk. 2, alene stiller krav om at gøre et
saminvesteringstilsagn bindende, hvis tilsagnet opfylder betingelserne i artikel 76, stk. 1, og
hvis mindst én potentiel medinvestor har indgået aftale med udbyderen om saminvestering.
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående, ikke anledning til yderligere præcisering af
lovbemærkningerne.
Ad § 47 b
Rene engrosselskaber
GlobalConnect henviser til, at der parallelt med ændring af lovgivningen foregår en
forberedelse af markedsafgørelser på bredbåndsmarkederne (marked 3H - engrosmarkedet
for netadgang til højkapacitetsinfrastruktur og 3L - engrosmarkedet for netadgang til
lavkapacitetsinfrastruktur) til afløsning af de eksisterende markedsafgørelser. Samtidig åbnes
der i lovforslaget op for mulig deregulering af rene engrosselskaber. GlobalConnect
bemærker, at det er vanskeligt at få overblik over, om disse tiltag tilsammen ændrer på de
regulatoriske forpligtelser, som TDC-koncernen har været underlagt, og som de øvrige
udbydere har handlet i tillid til. Dette kan eksempelvis dreje sig om samhusningsforpligtelser,
hvor eksempelvis GC får adgang til samhusning i forhold til egne fiberforbindelser, og hvor det
Side 44/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0045.png
er usikkert, om forpligtelser på marked 3L kan samle op i forhold til en mulig deregulering af
TDC på marked 3H.
GlobalConnect finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at det i bemærkningerne til den
foreslåede § 47 b anføres, at Erhvervsstyrelsen skal tage hensyn til samspillet mellem den
eksisterende regulering i forhold til TDC’s mulige opsplitning i et rent engrosselskab og en
tjenesteudbyder, således at der sikres forudsigelighed for øvrige udbydere på markedet. Indtil
en sådan eventuel opsplitning har fundet sted, må TDC-koncernen i regulatorisk henseende
behandles som hidtil (som en vertikalt integreret aktør).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at de betingelser, som er anført i den foreslåede bestemmelse i § 47 b,
og som skal være opfyldt for at kunne blive undtaget visse forpligtelser, følger af teledirektivets
artikel 80, stk. 1. Der er tale om en totalharmonisering af reglerne i teledirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i § 35 a skal ses som et supplement til SMP-reguleringen,
hvorved der gives mulighed for at regulere andre udbydere end de udbydere, der er udpeget
som havende en stærk markedsposition. Den foreslåede bestemmelse i § 41 a skal ses som
endnu en mulig forpligtelse, der kan pålægges udbydere med en stærk markedsposition som
led i en markedsafgørelse, og den foreslåede § 47 b skal ses som en mulighed for udbydere
med en stærk markedsposition at blive undtaget regulering, såfremt visse betingelser er
opfyldt.
De nye regler vil således kunne ændre på de forpligtelser, som udbydere med en stærk
markedsposition i dag er underlagt på bredbåndsmarkederne. Ministeriet skal i den forbindelse
bemærke, at det er Erhvervsstyrelsen, der som uafhængig telemyndighed, skal vurdere og
afgøre, om der i givet fald skal ske ændringer eller ophævelse af de pålagte forpligtelser og
eventuelt i hvilket omfang.
Ministeriet skal i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 47 b bemærke, at det vil være op
til Erhvervsstyrelsen at vurdere, hvorvidt en udbyder, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition på et eller flere engrosmarkeder, opfylder betingelserne for at kunne blive
betragtet som et rent engrosselskab. Indtil denne vurdering er foretaget, vil de pålagte
forpligtelser fortsat være gældende. Ministeriet skal i den forbindelse endvidere bemærke, at
den tilsvarende bestemmelse i teledirektivet ikke fastsætter yderligere betingelser end dem,
der er opregnet i den foreslåede § 47 b. Ministeriet vil på den baggrund ikke foretage
ændringer i den foreslåede § 47 b.
Ad § 47 d - Tilsagnsmodellen
TDC NET finder det uklart, i hvilket omfang de almindelige konkurrenceregler finder
anvendelse på tilsagn, herunder pristilsagn, der er afgivet efter proceduren i den foreslåede §
47 d. TDC NET bemærker i den forbindelse overordnet, om en udbyder via et tilsagn om f.eks.
maksimalpriser på tilsvarende vis som under en egentlig SMP-regulering undtages for
bedømmelse under konkurrenceretten, herunder forbuddet mod predatory pricing, i det
omfang, at den adfærd (prissætning), som i fraværet af reguleringen kunne udgøre et misbrug
af dominerende stilling, er en ”direkte eller nødvendig følge” af
de afgivne tilsagn (offentlig
regulering), jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2.
DI anfører, at det er vigtigt, at der er stor gennemsigtighed om tilsagnene og ikke mindst
Erhvervsstyrelsens vurdering af dem. De øvrige markedsdeltagere skal let kunne vurdere, om
den pågældende udbyder lever op til tilsagnene eller ej. DI bemærker i den sammenhæng, at
Side 45/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0046.png
der er i dag eksisterer en uklarhed i forhold til coax-nettet. Det er ofte markedsaktørerne, der
i praksis oplever og kan dokumentere, hvis en udbyder ikke lever op til vilkårene og kan gøre
tilsynsmyndigheden opmærksom på dette. Det kræver dog, at der er transparens om
vilkårene. DI opfordrer i den forbindelse videre til, at Erhvervsstyrelsen fortsætter det gode
arbejde i NGA-forum, som vil kunne være en fin ramme for at kunne drøfte disse forhold.
DI bemærker endvidere, at det ligeledes er vigtigt, at der indbygges et vilkår om ikke-
diskrimination i alle godkendte tilsagn. Specielt hvad angår prisspørgsmål er det
uhensigtsmæssigt, hvis en udbyder kan udnytte sin position til at fastsætte uens priser for de
forskellige markedsaktører. Videre bør prisklemmetilsynet indbygges konkret i alle tilsagn.
Hvis en udbyder via prisklemmer kan modvirke konkurrence på nettet, så opnås der i praksis
ikke nogen stor forbedring af konkurrencesituationen. Ifølge DI udgør disse principper i dag et
effektivt værn mod begrænsninger af konkurrencen og bør videreføres i de konkrete tilsagn.
Telenor anbefaler, at det i den foreslåede § 47 d tilføjes, at selve vurderingen og afgørelsen
af, om tilsagnene forlænges, sker i tilpas lang tid, før de pågældende tilsagn udløber, og
således ikke først i forbindelse med at de oprindeligt pålagte tilsagn udløber eller er udløbet.
Telia finder det positivt, at der med telelovens § 47 d fastsættes en procedure for tilsagn som
en SMP-udbyder kan afgive, da det vil være med til at skabe klare rammer og forudsigelighed
i reguleringen. Telia forventer, at tilsagnsproceduren vil får stor betydning, særligt på
engrosmarkederne for netadgang til højkapacitetsinfrastruktur (marked 3H). Telia bemærker,
at det af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, bør tilføjes, at et tilbud om tilsagn
også skal være tilstrækkeligt detaljeret i forhold til vilkår og priser for adgang. Ifølge Telia er
det helt afgørende, at der er gennemsigtighed om vilkårene for, at tjenesteudbyderen kan
vurdere om et tilsagn er fair og rimeligt. Samtidig bør et forbud mod og tilsyn med opretholdelse
af prisklemmer indarbejdes i tilsagnet.
Telia finder det vigtigt, at tilsagn om f.eks. kommerciel adgang gøres bindende, således at
betingelser og vilkår for adgangen ikke pludselig kan ændres, og det er muligt for
Erhvervsstyrelsen at føre tilsyn med tilsagnets overholdelse. Opfylder tilsagnet betingelserne
herfor, bør tilsagnet gøres bindende, da det vil skabe forudsigelighed og sikkerhed for
adgangen og selskabernes forretningsmodeller. Telia bemærker, at det i bemærkningerne til
lovforslaget ikke er angivet, hvornår et tilsagn kan gøres bindende. Telia anmoder om, at det
gøres klart i lovbemærkningerne, hvornår et tilsagn kan blive gjort bindende eller ej, herunder
hvilke kriterier, der indgår i vurderingen heraf. Det samme gælder for vurderingen af, om et
tilsagn skal være helt eller delvis bindende.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtes nogen ændring
af forholdet mellem den sektorspecifikke konkurrenceregulering og konkurrencelovens
almindelige regler. Det er fortsat hensigten, at den sektorspecifikke regulering skal have
forrang for konkurrencereglerne i henhold til hidtidig praksis. Dette fritager dog ikke udbyderen
med en stærk markedsposition, der afgiver et tilsagn, fra at handle i strid med
konkurrencereglerne på områder, som ikke er reguleret af det tilsagn, som er gjort bindende
af Erhvervsstyrelsen. Der er med de nye regler om tilsagn således ikke lagt op til en ændring
af hidtidig praksis.
Ministeriet er enig med DI i vigtigheden af, at der er stor gennemsigtighed om tilsagnene og
Erhvervsstyrelsens vurdering af dem. Som det fremgår af den foreslåede § 47 d skal
Erhvervsstyrelsen som led i styrelsens vurdering af et givent tilsagn foretage en markedstest,
navnlig vedrørende de tilbudte vilkår, herunder ved at gennemføre en offentlig høring. Herved
Side 46/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
får de berørte tredjeparter mulighed for at komme med bemærkninger og synspunkter til
tilsagnet, og foreslå ændringer. Erhvervsstyrelsen vil således kunne indsamle synspunkter fra
de interessenter, der direkte bliver berørt af det afgivne tilsagn, og som styrelsen nøje skal
tage hensyn til i sin endelige vurdering af de afgivne tilsagn. Ministeriet vil dog på baggrund af
DI’s bemærkninger tilrette telelovens §
72, således at Erhvervsstyrelsens afgørelser om
tilsagn i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d vil skulle offentliggøres.
Ministeriet bemærker, at i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d skal
Erhvervsstyrelsen som led i styrelsens vurdering af tilsagn navnlig bl.a. tage hensyn til
tilsagnenes rettidig tilvejebringelse af adgang på fair, rimelige og ikke-diskriminerende
betingelser forud for lanceringen af tilknyttede detailtjenester, og tilsagnenes generelle
tilstrækkelighed i forhold til at muliggøre bæredygtig konkurrence på underliggende markeder.
Derudover er det Erhvervsstyrelsens skøn, på hvilke betingelser, herunder vilkår om ikke-
diskrimination og prisklemmetilsyn, et tilsagn kan gøres bindende. Ministeriet vil på den
baggrund ikke foretage ændringer af den foreslåede bestemmelse i telelovens 47 d.
Ministeriet bemærker, at en eventuel forlængelse af en periode i sagens natur først kan træde
i kraft, når den oprindelige periode er udløbet. Hensigten med bestemmelsen er, at bindende
tilsagn kan forlænges, og at der dermed af hensyn til markedets aktører kan skabes en form
for kontinuitet. Der er med bestemmelsen således ikke tiltænkt, at der kan opstå en ureguleret
periode (overgangsperiode) fra den oprindelige periode til den eventuelt forlænges.
Det er Ministeriets vurdering, at det i praksis er mest sandsynligt, at en sådan overvejelse
finder sted i dialog med den pågældende udbyder. Dette vil være i udbyderens interesse, idet
denne ellers vil kunne blive underlagt pålagt forpligtelser, når den bindende periode udløber,
såfremt markedssituationen tilsiger det. Dermed undgår Erhvervsstyrelsen også at anvende
ressourcer i at undersøge en forlængelse, der går imod udbyderens planlægning.
Ministeriet vil i lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse præcisere, at
Erhvervsstyrelsens vurdering af, om et tilsagn bør forlænges, bør ske i dialog med den
pågældende udbyder, og i tilpas lang tid, inden den oprindelige periode udløber.
Ministeriet er enig med Telia i vigtigheden af, at der er gennemsigtighed om vilkårene i de
afgivne tilsagn, således at Erhvervsstyrelsen og markedets aktører kan vurdere, om et tilsagn
er fair og rimeligt.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at Erhvervsstyrelsen skal foretage en markedstest
vedrørende de tilbudte vilkår, medmindre de afgivne tilsagn er tydeligt utilstrækkelige. Dette
vil indebære, at Erhvervsstyrelsen ikke vil skulle foretage en markedstest, såfremt de afgivne
tilsagn ikke opfylder et eller flere af de pågældende kriterier, der er oplistet i stk. 1, herunder
tidsplan og rammerne for tilsagnets gennemførelse og varighed. Det er således op til
Erhvervsstyrelsen at vurdere, hvorvidt kriterierne er opfyldt, og om tilsagnet er tilstrækkeligt
detaljeret i forhold til vilkår og priser for adgang for at styrelsen i tilstrækkelig grad kan foretage
en vurdering af de afgivne tilsagn og deres indvirkning på konkurrencesituationen, herunder
deres mulighed for at adressere de konstaterede konkurrenceproblemer. Det er ydermere
Erhvervsstyrelsens skøn, hvorvidt der er behov for indførelse af specifikke krav om
prisklemmer m.v. i tilsagnet.
Ministeriet er enig i, at bindende tilsagn vil skabe stabile og forudsigelige markedsvilkår.
Ministeriet bemærker, at det er op til Erhvervsstyrelsen i det konkrete tilfælde at vurdere,
hvorvidt tilsagnets vilkår og betingelser i tilstrækkeligt grad imødegår de konstaterede
Side 47/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0048.png
konkurrenceproblemer, og dermed om der skal træffes afgørelse om at gøre tilsagnet helt eller
delvist bindende for en nærmere fastsat periode.
Ad § 60 a - Regler for metoder til fastsættelse af markedsvilkår
ved offentlige myndigheders udlejning af arealer til digital
infrastruktur
KL anfører, at det ikke er muligt at vurdere de administrative og økonomiske konsekvenser af
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a af lovforslaget, da den vejledning om metoder
til fastsættelse af lejepriser på markedsvilkår for udlejning af arealer til brug for digital
infrastruktur, som Energistyrelsen i samarbejde med bl.a. kommuner og telebranchen er i gang
med at revidere, ikke er færdig. KL anfører endvidere, at når vejledningen er færdig, så
forventer KL, at konsekvenserne ved den hjemmel, som giver klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de
markedsvilkår, på hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. bliver genstand for fornyet høring over rammerne
for arbejdet og høring i forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser. I arbejdet
med vejledningen opfordrer KL til, at alle forhold som regulerer den kommunale vurdering af
prisfastlæggelse indarbejdes, herunder bl.a. regler fra kommunalfuldmagt m.v. Det
forudsættes endvidere, at der ikke udarbejdes særlige regler for vurdering af markedsleje af
arealer til f.eks. master og trådløse adgangspunkter, således at disse flugter vurderinger i
andre sammenhænge.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at arbejdet med at opdatere Energistyrelsens vejledning om
markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur kører parallelt med
nærværende lovforslag og har således ikke en direkte sammenhæng med lovforslaget.
Lovforslaget fastsætter, at offentlige myndigheder, herunder kommuner, når de lejer arealer
ud til digital infrastruktur, skal indgå aftaler på markedsvilkår. I forhold til kommunerne er der
tale om en uændret videreførelse af gældende ret. Vejledning om markedsleje ved udlejning
af arealer til brug for digital infrastruktur kan anvendes til at fastsætte en lejepris på
markedsvilkår.
Med lovforslaget indføres en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, på hvilke offentlige
myndigheder kan indgå aftaler om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master
m.v. Udmøntningen af bestemmelsen vil blive aktuel, hvis den opdaterede vejledning om
markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur ikke i tilstrækkelig grad kan
skabe en mere klar, ensartet og gennemsigtig praksis for offentlige myndigheders fastsættelse
af lejepriser. Endvidere bemærkes det, at såfremt bemyndigelsen skal udmøntes, så forventes
dette tidligst at kunne ske, når et nyt ejendomsvurderingssystem er fuldt ud implementeret og
i brug. Såfremt bemyndigelsen skal udmøntes, så vil reglerne skulle udformes således, at de
prisfastsættelsesmetoder, der fastsættes, skal afspejle markedsvilkårene for et areal for at
være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Såfremt bemyndigelsen udmøntes vil
reglerne til den tid blive genstand for en høring over de økonomiske og administrative
konsekvenser for kommunerne og regionerne. Det er ministeriets vurdering, at
bemyndigelsesbestemmelsen i sig selv ikke har økonomiske eller administrative
konsekvenser for offentlige myndigheder.
Side 48/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0049.png
Ad § 60 a - Offentlige myndigheders udlejning af arealer til digital
infrastruktur
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv er positive over, at det offentlige klart
har fået beskrevet sin rolle i markedet for udrulningen af digital infrastruktur. Høringsparterne
er enige i, at der er behov for klare og forudsigelige rammer, blandt andet når det kommer til
opsætning af mobilantenner, da det er en central og omkostningstung barriere i udrulningen
af digital infrastruktur. Høringsparterne ser positivt på, at der åbnes op for regulering af
mastelejeområdet og er enige i, at offentlige myndigheder skal indgå aftaler på markedsvilkår,
når det kommer til udlejning af arealer til digital infrastruktur.
Høringsparterne finder det afgørende, at også offentligt ejede selskaber omfattes af
definitionen af offentlige myndigheder, da ca. 15 % af branchens antennepositioner forefindes
hos sådanne udlejere og således udgør en væsentlig andel af branchens driftsomkostninger.
Høringsparterne er bekymrede for, at såfremt eksisterende aftaler på nuværende positioner
ikke omfattes, så fastholdes barrierer for den digitale udvikling i Danmark, hvilket strider imod
intentionen i teleforliget. Høringsparterne foreslår således, at den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 a ligeledes omfatter eksisterende lejemål på det tidspunkt, hvor det er muligt
for parterne at genforhandle disse. En genforhandling bør tage udgangspunkt i den af
Energistyrelsen opdaterede vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for
digital infrastruktur og/eller udmøntede bemyndigelse herom, når en uopsigelighedsperiode
udløber. Det er høringsparternes opfattelse, at arbejdet med opdateringen af vejledningen ikke
vil sikre ensartede, klare og forudsigelige rammer blandt de kommunale, regionale og statslige
udlejere af arealer til brug for digital infrastruktur, og at der er risiko for, at vejledningen ikke vil
blive anvendt af myndighederne.
Høringsparterne ser gerne, at tilsynet med kommuner og regioner, som i dag varetages af
Ankestyrelsen, ligeledes varetages af Energistyrelsen for at sikre ensartethed i tilsynet.
Såfremt dette ikke bliver tilfældet, opfordrer høringsparterne til, at de respektive styrelser sikrer
udveksling af information og praksis imellem sig.
Høringsparterne ser dog en udfordring i, at staten samtidig skal følge budgetvejledningen.
Høringsparterne foreslår derfor, at Energistyrelsen et år efter ikrafttrædelse foretager en
evaluering af det foretagne tilsyn og dets effekt på markedsvilkårene for udleje af arealer til
digital infrastruktur. Såfremt evalueringen viser, at vejledningen ikke i tilstrækkelig grad skaber
en mere klar, ensartet og gennemsigtig praksis, og at offentlige institutioner og myndigheder
ikke har fokus på betydningen af en rimelig masteleje i forhold til målet om god mobildækning,
støtter høringsparterne forslaget om en hjemmel i telelovens § 60 a, stk. 3, hvormed der kan
fastsættes nærmere regler for offentlige myndigheders metoder til fastsættelse af
markedsvilkår. Høringsparterne støtter, at eventuel regulering af området tager udgangspunkt
i metoderne fra vejledningen om markedsleje ved udlejning af arealer til digital infrastruktur.
Generelt bør hjemlen dog sammenlignes med hjemlen i masteloven om at sikre, at betaling til
ejere af master, bygninger m.v. i forbindelse med aftaler eller påbud om fælles udnyttelse eller
adgang til opsætning af antennesystemer som minimum omfatter beløb svarende til fuld
erstatning for de herved gennemførte indskrænkninger i adgangen til at råde over egne
aktiver. Det generelle sigte er imidlertid en betaling for effektiv samfundsmæssig udnyttelse af
offentlige grunde og bygninger der rækker videre end fuld erstatning for de opståede tab,
herunder for midlertidigt eller permanent forringet værdi af det pågældende formuegode m.v.,
og omfatter en egentlig betaling for løbende driftsomkostninger, eventuelt afholdte
investeringsomkostninger m.v., mellem de involverede parter.
Side 49/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
I forhold til spørgsmålet om at lade offentligt ejede selskaber være omfattet af definitionen af
offentlige myndigheder bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a er
møntet på offentlige myndigheder inden for den offentlige forvaltning, som omfattet af
forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 2, stk. 1. Omfattet heraf er bl.a.
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater m.v.
Offentligt ejede selskaber udgør selvstændige juridiske personer og er ikke en del af en
offentlige forvaltning og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af de regler, der gælder for
offentlige myndigheder. Offentlige ejede selskaber må i vidt omfang opfattes som private
under henvisning til selskabernes organisering som selvstændige selskaber, som ikke anses
som en del af den offentlige forvaltning. Offentligt ejede selskaber agerer i stort omfang på
markedet som private og bør derfor ikke omfattes af bestemmelsen.
I forhold til spørgsmålet om reglernes anvendelse på genforhandling af eksisterende aftaler
bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 1, ikke regulerer, at eksisterende
lejeaftaler bliver genforhandlet. Det beror på den konkrete kontrakt og kontraktretlige regler i
øvrigt. I tilfælde af at eksisterende aftaler på grund af lovændringen eller på grund af udløb af
lejeaftalens varighed skal være genstand for en genforhandling, vil den nye aftale skulle
indgås på de i den foreslåede bestemmelse angivne markedsvilkår. Det vil blive præciseret i
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1.
I forhold til spørgsmålet om tilsynskompetence bemærkes det, at Energistyrelsen har haft en
dialog med Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen med henblik på afklaring af
tilsynsopgavens omfang og det ressourcemæssige forbrug i forbindelse med tilsynet. Det
bemærkes endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der eksisterer to parallelle
tilsynssystemer, som skal føre tilsyn med de samme sektorspecifikke regler. Det vil medføre
en risiko for forskelligartet praksis og uigennemsigtige rammer for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, når de skal leje arealer til master og antenner hos forskellige typer
offentlige myndigheder. På den baggrund vil lovforslaget blive rettet til således, at tilsynet med
offentlige myndigheders overholdelse af telelovens § 60 a vil blive varetaget af
Energistyrelsen. Med lovforslaget vil Energistyrelsen herefter være tilsynsmyndighed i forhold
til alle offentlige myndigheder. Det indebærer samtidig, at tilsynet med kommunerne og
regionerne i forhold til telelovens § 60 a, som i dag varetages af Ankestyrelsen, bliver overført
til Energistyrelsen.
I forhold til spørgsmålet om evaluering af vejledningen og tilsynets effekt på vilkår for udlejning
af arealer til brug for digital infrastruktur og udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte regler
om metoder til fastsættelse af markedsvilkår bemærkes det, at hensigten med arbejdet med
at opdatere vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur
er at skabe mere ensartethed, gennemsigtighed og forudsigelighed om offentlige
myndigheders udlejning af arealer. Vejledningen er tænkt som en hjælp til offentlige
myndigheder til fastsættelse af lejepriser på markedsniveau, når de lejer arealer ud til digital
infrastruktur. Det forventes, at en opdateret vejledning vil være færdig i løbet af efteråret 2020.
Herefter vil der være en periode, hvor offentlige myndigheder skal have mulighed for at
implementere vejledningen i deres opgavevaretagelse. Som led i udbredelsen af kendskabet
til vejledningen vil Energistyrelsen i samarbejde med deltagere fra den arbejdsgruppe
bestående af kommuner, regioner, statslige myndigheder og telebranchen, der er nedsat i
forbindelse med arbejdet med vejledningen, igangsætte en oplysnings- og
kommunikationsindsats. Bl.a. som led i ENS’ tilsyn og som led i at undersøge, hvorvidt den
reviderede vejledning har skabt mere ensartethed, gennemsigtighed og forudsigelighed i
forhold til offentlige myndigheders udlejning af arealer, agter Energistyrelsen at foretage en
evaluering heraf. Evalueringen vil blive foretaget, når vejledningen har været i brug i en
Side 50/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0051.png
periode og har haft mulighed for at skabe en effekt. Såfremt evalueringen viser, at den
opdaterede vejledning ikke har virket efter hensigten, kan det blive aktuelt at udmønte
bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3. Dette forventes dog
tidligst at kunne ske, når et nyt ejendomsvurderingssystem er fuldt ud implementeret og i brug.
Ad § 60 b og § 60 c - Trådløs adgang til internettet - offentlige
myndigheder
KL støtter forenklingen af reglerne vedr. offentlige myndigheders muligheder for at stille en
trådløs adgang til internettet til rådighed samt udvidelsen af mulighederne for at stille en trådløs
adgang til rådighed via et radiobaseret lokalnet eller ved at lade det indgå i fælles net.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
KL’s støtte til bestemmelserne er noteret.
Teleindustrien (TI), IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at den nye overskrift
til telelovens kapitel 21 b kan virke tvetydig, da den kan give en opfattelse af, at kommunerne
har en bredere adgang til at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed, end hvad de
underliggende bestemmelser fastsætter. Høringsparterne foreslår derfor, at det i
bemærkningerne til bestemmelsen uddybes, at der alene er tale om adgangssystemer med
en lav effekt og rækkevidde.
Herudover bemærker høringsparterne, at det i bemærkningerne til definitionen af et
radiobaseret lokalnet bør fremgå, at der ikke er tale om et IOT-net.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Der er indsat en uddybning heraf i bemærkningerne til forslaget til den ændrede overskrift, og
det fremgår af bemærkningerne til definitionen af et radiobaseret lokalnet, at der er ikke her
forstås et IOT-net.
I forhold til de i § 60 b og § 60 c fastsatte begrænsninger i offentlige
myndigheders muligheder for at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed
for offentligheden, foreslår
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv,
at
der foretages en ensretning af betingelserne heri, dvs. tidsbegrænsning, loft over
dataforbruget, forbud mod større sammenhængende områder samt krav om køb af privat
udbyder. Herudover ser høringsparterne gerne, at der allerede
i loven tages stilling
til, hvilke begrænsninger der måtte gælde fremfor at udskyde det til en senere
udmøntning ved klima-,
energi-
og forsyningsministeren. Høringsparterne fremhæver
her særligt muligheden for at fastsætte et krav om, at den trådløse internetadgang
skal købes at en privat udbyder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Betingelserne i de to muligheder for at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed i § 60
c er stort set ens, da der i så høj grad som muligt skete en ensretning heraf ved indsættelsen
af den gældende § 60 c i loven (ikrafttræden den 1. januar 2018). Det var dog ikke her muligt
at videreføre tidsbegrænsningen fra den gældende § 60 b, da det ville kunne udelukke danske
kommuner for at kunne modtage støtte fra Europa-Kommissionen. Dette gør sig fortsat
gældende.
Side 51/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0052.png
Den foreslåede § 60 b implementerer i modsætning til den foreslåede § 60 c en
direktivbestemmelse (artikel 56, stk. 6). Der er ikke i direktivet lagt op til at fastsætte
begrænsninger i de offentlige myndigheders mulighed for at stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed, hvorfor der heller ikke i teleloven er foreslået fastsat begrænsninger.
Hjemlen til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om begrænsninger i
forhold til anvendelsen af § 60 b er alene tænkt anvendt i de tilfælde, hvor den trådløse adgang
bliver misbrugt. Det kan fx være naboer, som begynder at downloade store mængder data.
Offentlige myndigheders adgang til at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed efter
direktivets artikel 56, stk. 6, tager udgangspunkt i et lokalt net hos myndigheden, som
anvendes til anden brug. Det ses ikke at være muligt i medfør af bestemmelsen at stille krav
om, at kommuner skal købe deres lokalnet af en privat udbyder. Det formodes dog, at
kommunernes lokale net allerede er indkøbt hos en privat udbyder.
I forhold til beskrivelsen i lovbemærkningerne af, hvad der i den foreslåede § 60
b kan forstås som ”lokaliteter”, foreslår
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og
Dansk Erhverv,
at det indsættes, at der ikke kan være tale om store områder, herunder
områder uden bygninger. Høringsparterne foreslår endvidere, at definitionen af,
hvornår et område er ”tæt på” en lokalitet, bliver afgrænset yderligere
fx ved at
fastsætte en maksimal arealstørrelse eller en maksimal afstand fra den offentlige
bygning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at ”lokaliteter” i direktivets artikel 56, stk. 6, kan læses sådan, at der
er
tale om bygninger. Lovbemærkninger tilrettes, så det ikke længere fremgår, at lokaliteter kan
være matrikler uden bygninger.
Herudover bemærker ministeriet, at offentlige myndigheders mulighed for at stille en trådløs
adgang til internettet til rådighed i den foreslåede § 60 b tager udgangspunkt i et eksisterende
lokalnet, som tilhører myndigheden. Det må derfor formodes, at lokalnettet har en begrænset
rækkevidde. Lovbemærkningerne er tilrettet, så dette fremgår tydeligere, og herudover er det
i bemærkningerne
beskrevet, at der er en formodning for, at et område er ”tæt på”, hvis det er
mindre end omkring 50 meter fra den bygning, hvor lokalnettet befinder sig.
I forhold til muligheden for, at der med det fælles net, som er nævnt i § 60 b,
stk. 2, samtidig bliver givet mulighed for en offentlig adgang til internettet i et
større sammenhængende område, bemærker
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk
Erhverv,
at der bør fastsættes en begrænsning, der hindrer dette, ligesom det er
tilfældet i de gældende bestemmelser i teleloven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Der ses ikke i direktivet at være mulighed for at fastsætte en sådan begrænsning i forbindelse
med implementeringen af artikel 56, stk. 6.
Ad § 60 b og § 60 c - Kortlægning af trådløs adgang til internettet
- offentlige myndigheder
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår i deres høringssvar, at der
bliver udarbejdet en kortlægning over, hvor offentlige myndigheder stiller en trådløs adgang til
Side 52/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0053.png
internettet til rådighed for offentligheden. En sådan kortlægning vil kunne give et overblik over
omfanget af den offentlige trådløse adgang til internettet. Kortlægningen kunne knytte sig til
kortlægningen i forbindelse med bredbåndspuljen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ønsket om en sådan kortlægning er noteret.
Det er ikke hensigten, at bl.a. kommuners tilrådighedsstillelse af en trådløs adgang til
internettet skal erstatte den dækning, som tilbydes af private udbydere, ligesom den offentlige
adgang formodes at være af et begrænset omfang. Ministeriet ser derfor ikke, at der på
nuværende tidspunkt er et behov for at kortlægge, hvor offentlige myndigheder, herunder
kommuner, stiller en trådløs adgang til internettet til rådighed.
Ministeriet vil dog ikke udelukke, at der på et senere tidspunkt kan opstå et behov for at
kortlægge offentlig adgang til internettet. Det vil bl.a. afhænge af, om omfanget ses at stige,
evt. som følge af den foreslåede bestemmelse i § 60 b, som implementerer direktivets artikel
56, stk. 6.
Ad § 60 d - Kommunal støtteramme
Dansk Energi påpeger i sit høringssvar, at udrulning af digital infrastruktur som udgangspunkt
foregår via en markedsbaseret tilgang, og at en støttemodel som den kommunale støtteramme
ikke må fortrænge private investeringer.
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv henleder opmærksomheden på
teleforliget, hvoraf det fremgår, at udrulningen af digital infrastruktur i Danmark som
udgangspunkt skal være markedsbaseret, og at dette fortsat bør være tilfældet.
Høringsparterne anerkender, at der nogle steder kan være adresser eller områder, som det
ikke forventes, at markedet kan nå inden for den nærmeste fremtid, men med udgangspunkt
i den tendens i markedsudrulningen og de foretagne investeringer, som ses for tiden, så ser
høringsparterne ikke, at der er behov for den kommunale støtteramme på nuværende
tidspunkt.
KL bemærker, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere konsekvensen af § 60
d, hvorfor KL forventer fornyet høring over evt. nye regler, når disse er udarbejdet. KL påpeger
dog, at udrulning af infrastruktur forsat skal foregå på markedsvilkår, og at det endvidere
primært er statens ansvar at sikre, at alle borgere og virksomheder kan få dækning med hurtigt
bredbånd. KL mener ikke, at dette ansvar skal ikke overdrages til kommunerne, selvom
kommunerne understøtter det i et vist omfang.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at udgangspunktet er en markedsbaseret udrulning, og det er ikke
hensigten med bestemmelsen i § 60 d at ændre herpå. For at tilgodese dette er der bl.a. i EU-
statsstøttereglerne krav, som også vil være gældende ved udmøntningen af § 60 d. Disse
indebærer, at der kun kan gives støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet til
adresser uden tilstrækkelig eksisterende elektroniske kommunikationsnet eller planer om
udrulning heraf (med de kvaliteter f.eks. hastigheder, som fastsættes i ordningen).
Det forventes ikke, at den kommunale støtteramme kan træde i kraft allerede i 2021. Inden
dette sker, vil der blive gennemført en høring over de regler, som bliver fastsat i medfør af §
60 d, stk. 2.
Side 53/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0054.png
Ad § 60 d - Støtteberettigede adresser og forholdet til
bredbåndspuljen
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at det ikke er muligt at
sikre, at kortlægningen over støtteberettigede adresser viser adressernes aktuelle status i
forhold til bredbåndsdækning, idet der i kortlægningen alene tages højde for konkrete
udrulningsplaner og ikke mere generelle udrulningsplaner. Hermed er der en risiko for, at
private investeringer kan blive fortrængt af støtte. Høringsparterne påpeger i den forbindelse,
at Energistyrelsen ikke er forpligtet til at anvende EU’s dokumentationskrav for konkrete
udrulningsplaner.
Herudover påpeger høringsparterne, at udrulningshastigheden er afhængig af kapaciteten hos
entreprenørerne, som er stærkt begrænset. Hvis der i forbindelse med den kommunale
støtteramme åbnes op for, at der kan gives støtte, vil det kunne presse kapaciteten yderligere.
Høringsparterne opfordrer derfor til at overveje en prioritering i de adresser, som kan være
støtteberettigede, og overveje hvordan sommerhusadresser skal prioriteres over for adresser
med helårsbeboelse.
Endelig bemærker høringsparterne, at kortlægningen over de støtteberettigede adresser skal
være en national opgave, og at kortlægningen med fordel kan følge kortlægningen i
forbindelse med bredbåndspuljen, herunder præmisserne for, hvornår en adresse er
støtteberettiget.
Dansk Energi ser gerne, at en kommunal støtteramme ikke kommer til at erstatte en
velfungerende bredbåndspulje, hvor der hos alle parter er opbygget en vis erfaring, ligesom
der må forventes en relativt større administrativ byrde for de involverede parter.
Dansk Energi mener, at den kommunale støtteramme bør afgrænses til områder, hvor der
ikke forventes dækning med bredbånd. Herudover ser Dansk Energi gerne, at der i den
kommunale støtteramme foretages en geografisk afgræsning af, hvilke områder der kan
modtage støtte, så der fx ikke gives støtte til udrulning af bredbånd i tæt befolkede områder.
Dette ses også i bredbåndspuljen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Udgangspunktet i EU’s statsstøtteregler er, at der alene må gives støtte til udrulning, hvis
der
er tale om markedssvigt. Med dette forstås, at der ikke allerede findes en udbyder, som fx
tilbyder en bredbåndsadgang med de hastigheder m.v., som der ellers vil kunne gives støtte
til, eller at der ikke findes en udbyder, som inden for de næste tre år har planer om at tilbyde
en sådan adgang.
Energistyrelsen vil kortlægge de støtteberettigede adresser og vil i den forbindelse indhente
oplysninger om udrulningsplaner. Det er endnu ikke fastlagt, om udrulningsplanerne vil blive
indhentet på samme måde som ved kortlægningen i forbindelse med bredbåndspuljen.
Herudover bemærkes, at den enkelte kommune, hvis denne ønsker at iværksætte et
støtteprojekt, vil skulle gennemføre en høring over de konkrete adresser, som kommunen
påtænker at støtte, herunder for at sikre, at der ikke er en udbyder, som inden for de næste
tre år har planer om udrulning til nogle af de adresser, som er omfattet af projektet.
Afgrænsningen af, hvilke adresser der vil være støtteberettigede, er endnu ikke fastlagt.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det ikke er hensigten med den kommunale
støtteramme, at den skal erstatte bredbåndspuljen, men at der skal fastsættes nogle klare
rammer for, hvordan kommuner kan benytte sig af den mulighed for at støtte udrulningen til
Side 54/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0055.png
adresser i kommunen, som kommunerne allerede har i dag i medfør af erhvervsfremmeloven.
Der er således ikke tale om, at der er med den kommunale støtteramme skabes en ny ordning.
Fastlæggelsen af, hvilke adresser der vil være støtteberettigede i henholdsvis
bredbåndspuljen og den kommunale støtteramme, vil derfor også være baseret på forskellige
hensyn. Den ene ordning - bredbåndspuljen - er statsfinansieret, og tildelingen af støtte tager
udgangspunkt i nationale hensyn. Den anden ordning - den kommunale støtteramme - sætter
rammerne for kommunernes mulighed for at støtte, og eventuel støtte vil derfor tage
udgangspunkt i lokale hensyn.
Ad § 60 d - Statslig finansiering
Dansk Energi foreslår, at den kommunale støtteramme bakkes op af statslig finansiering.
Dette kan være med til at sikre, at virksomheder og borgere i hele landet bliver stillet lige, idet
støtte ikke vil være afhængig af budgetterne i de enkelte kommuner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ønsket om en statslig finansiering er noteret.
Ad § 60 d - Samarbejde
Dansk Energi ser gerne, at branchen inddrages i forbindelse med fastsættelsen af, hvilke
adresser der medtages som støtteberettigede i den kommunale støtteramme, og Dansk
Energi ser frem til at blive inddraget i arbejdet med støtterammen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Udarbejdelsen af den kommunale støtteramme vil ske i samarbejde med både branchen og
kommunerne. Der er allerede nedsat flere arbejdsgrupper, hvor samarbejdet vil fortsætte.
§ 60 e - Energistyrelsens tilsyn
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv støtter i deres høringssvar, at
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og betingelser i forbindelse med den
kommunale støtteramme. Særligt ser høringsparterne gerne, at det sikres, at Energistyrelsen
i den forbindelse indhenter oplysninger vedr. støtteprojekter i kommunerne, inden disse
støtteprojekter gennemføres for at sikre, at der ikke blive udbetalt uretmæssig støtte.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne er noteret.
§ 60 f - Passiv infrastruktur på markedsvilkår
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv støtter, at hjemlen til kommunerne
til at etablere passiv infrastruktur og stille den til rådighed på markedsvilkår flyttes fra
erhvervsfremmeloven til teleloven og støtter endvidere, at tilrådighedsstillelsen af den passive
infrastruktur sker på markedsvilkår, så der ikke sker en negativ markedsforvridning.
Høringsparterne foreslår dog, at det i § 60 d eller i bemærkningerne hertil gøres tydeligt, at
støtte til passiv infrastruktur er omfattet af den kommunale støtteramme, idet det i modsat fald
kan fremstå sådan, at den eneste måde, hvorpå kommunerne vil kunne bidrage i forhold til
passiv infrastruktur vil være efter § 60 f på markedsvilkår.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Side 55/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0056.png
Lovbemærkningerne til § 60 f er tilrettet, så det fremgår mere tydeligt, at bestemmelsen også
omfatter muligheden for at få godkendt en ordning, hvorefter kommuner kan give støtte til
etablering af passiv infrastruktur.
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at definitionen af passiv
infrastruktur, som er angivet i bemærkningerne, er mere snæver, end hvad der følger af
Erhvervsstyrelsens vejledning fra 2014, hvor også antennepositioner og bygninger er
medtaget. For at sikre kongruens med flere af de foreslåede ændringer i såvel masteloven, i
planloven som i teleloven om et mere lempeligt tilladelsesregime til opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, anbefaler høringsparterne, at der i § 60 f tillige henvises
til mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3 og 4, der beskriver offentlige myndigheders tilrådighedsstillelse
af gadeinventar og fysisk infrastruktur til brug for etablering af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Eksemplerne i bemærkningerne af, hvad der kan forstås som passiv infrastruktur, er ikke
tænkt som en udtømmende liste, men der er i bemærkningerne indsat en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 3 og 4.
§ 60 f - Kravet om erhvervsfremmende formål
Teleindustrien, IT-branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at kravet om, at
tilrådighedsstillelsen af passiv infrastruktur skal have et erhvervsfremmende formål, udgår,
idet det ikke længere ses at være nødvendigt, når hjemlen flyttes væk fra
erhvervsfremmeloven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Da der fra en række høringsparter (samlet) er et ønske om ikke at begrænse kommunernes
mulighed for at stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår ved at stille krav om, at
tilrådighedsstillelsen skal have et erhvervsfremmende formål, og da der ikke ses at være
modsatrettede hensyn, som taler imod, fjernes dette krav fra § 60 f i lovforslaget.
§ 60 f - Konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere
GlobalConnect er bekymret for, at kommunernes mulighed for at stille passiv infrastruktur til
rådighed på markedsvilkår efter den foreslåede § 60 f kan føre til, at kommunerne vil
foretrække denne løsning frem for at gøre det lettere for private udbydere at etablere
infrastruktur. Af den grund foreslår GlobalConnect, at det af bestemmelsen skal fremgå, at
kommunernes etablering af passiv infrastruktur ikke må ske på bekostning af private
udbyderes
etablering
af
infrastruktur.
GlobalConnect
finder,
at
termen
’konkurrenceforvridende’ i den forbindelse er for upræcis.
GlobalConnect er endvidere bekymret for, at det kan blive dyrere for udbyderne, hvis
kommunen vælger at stille sin egen infrastruktur til rådighed, end hvis udbyderne fx benyttede
sig af samgravning. Dette kan risikere at modvirke effektive investeringer og udrulning af fiber.
GlobalConnect påpeger endvidere, at hastigheden i sagsbehandlingen i kommunerne er
afgørende, og at det kan forsinke en proces i forhold til private udbyderes udrulning, hvis
kommunerne forinden skal undersøge muligheden for selv at stille infrastruktur til rådighed. Af
den grund foreslår GC, at det specifikt bør fremgå af bestemmelsen eller af bemærkningerne,
at kommuners undersøgelse af, om passiv infrastruktur skal etableres, ikke må medvirke til at
fortrænge kommercielle investeringer.
Side 56/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0057.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Kommunerne har allerede i dag en mulighed for at stille passiv infrastruktur til rådighed i
medfør af erhvervsfremmeloven. Der er således ikke tale om, at der indføres en ny ordning
for kommunerne, men alene, at muligheden overføres fra erhvervsfremmeloven til teleloven.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunerne kan bygge passiv infrastruktur,
som de herefter sælger, men alene, at de kan bygge infrastruktur, som de lejer ud eller
lignende.
Det vil ikke være muligt i forbindelse med den foreslåede § 60 f at fastsætte et krav om, at det
ikke må blive dyrere at benytte en potentiel kommunal infrastruktur end en tilsvarende privat,
idet det altid vil være et krav, at infrastrukturen tilbydes på markedsvilkår. I modsat fald vil der
være tale om, at kommunen stiller infrastruktur til rådighed på markedsvilkår, som er bedre
end den, som vil kunne opnås på det private marked, hvilket kan føre til, at der er tale om
(ulovlig) statsstøtte.
Lovbemærkningerne til bestemmelsen er endvidere tilrettet, så det også fremgår, at
kommuner i så høj grad som muligt bør sikre, at muligheden for kommunen til at stille passiv
infrastruktur til rådighed ikke kommer til at påvirke sagsbehandlingen i forhold til private
udbyderes ønsker om at etablere infrastruktur.
Ad § 61
adgang til beredskabstjenester
DIGITALEUROPE bemærker, at der er uklarhed om anvendelsesområdet for § 61, samt hvilke
interpersonelle kommunikationstjenester der vil være forpligtet til at give adgang til
beredskabstjenester. DIGITALEUROPE henviser i den forbindelse til, at begrebet
taletelefonitjenester ikke længere eksisterer i teledirektivet.
DIGITALEUROPE anmoder om, at anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende
adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikationer ændres således, at
anvendelsesområdet begrænses til udbydere af talekommunikationstjenester som defineret i
teledirektivet artikel 2, nr. 32. DIGITALEUROPE anmoder videre om, at der præciseres klare
undtagelser for netuafhængige udbydere af nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester, i de tilfælde hvor udbyderne som følge af teknisk umulighed ikke
kan levere stedbestemmelsesoplysninger om den kaldende part. Endeligt anmoder
DIGITALEUROPE om, at det ligeledes præciseres, at der ikke stilles krav til at
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
4
skal give adgang til
beredskabstjenester, jf. teledirektivets artikel 109 eller offentlige varslingssystemer, jf. artikel
110.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Teledirektivets krav om adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikationer, jf. artikel
109, er blevet implementeret som bemyndigelseshjemmel i lovudkastets § 3 og § 61. Reglerne
vil blive udmøntet ved bekendtgørelse, som er under udarbejdelse. Bekendtgørelsen vil træde
i kraft den 21. december 2020.
Bekendtgørelsen, som udstedes i medfør af lovudkastets § 3 og § 61, vil gælde for ejere af
elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
DIGITALEUROPE har i deres svar henvist til nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester (NB-ICS). Disse er forpligtet i medfør af direktivet, så Ministeriet antager at der
er tale om en fejlhenvisning og at denne rettelig skulle have henvist til nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester (NI-ICS).
4
Side 57/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0058.png
tjenester. Som anført ovenfor vil begrebet elektroniske kommunikationstjenester ikke omfatte
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, som er særskilt defineret i
lovudkastet.
Med den nye bekendtgørelse, vil bestemmelsernes ansvarsområde ikke kun omfatte
traditionel talekommunikation, men også andre interpersonelle kommunikationstjenester, som
er nummerbaseret, eksempelvis SMS. Dette er specifikt anført i lovudkastets specielle
bemærkninger.
Hvad angår DIGITALEUROPEs bemærkninger til telelovens definition af taletelefonitjeneste
vil Ministeriet ændre denne således, at den afspejler ændringerne i teledirektivet.
Hvad angår DIGITALEUROPEs bemærkning om, at der skal være klare undtagelser til for
netuafhængige udbydere af nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester vil
Ministeriet tilføje præciserende tekst til bemærkningerne om, at der for netuafhængige
udbydere kan forekomme situationer med teknisk umulighed.
Vedrørende bemærkningen om implementeringen af artikel 110, bemærkes, at
Forsvarsministeriet p.t. har et lovforslag i høring, hvorefter Forsvarsministeren kan fastsætte
krav til udbydere af ”mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester”
vedrørende den tekniske løsning, der anvendes til udsendelse af offentlige advarsler.
Ad § 61, nr. 1-3 og § 2 - Alarmkommunikationstjenester
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (høringsparterne) støtter op om, at
myndighederne forud for udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen og fastlæggelsen af,
hvilke former for alarmkommunikation, som teleudbyderne skal kunne understøtte, skal
foretage en vurdering af de potentielle omkostninger forbundet med anvendelsen af nye
alarmkommunikationstjenester.
Høringsparterne anfører, at de specielle bemærkninger efterlader tvivl om, hvilke myndigheder
der har bemyndigelsen til at implementere direktivets artikel 109. Høringsparterne henviser til,
at det i medfør af teledirektivets artikel 109, stk. 2, ikke kan være hverken Energistyrelsen som
tilsynsmyndighed eller alarmyndighederne, idet begge myndigheder sammen med
teleudbyderne indgår som høringsparter i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af
forpligtelserne. Høringsparterne anbefaler i den forbindelse, at klima-, energi- og
forsyningsministeren tillægges kompetences til at implementere teledirektivets artikel 109, og
at dette punkt præciseres i lovbemærkningerne.
Høringsparterne understreger vigtigheden af, at teleudbyderne inddrages i god tid, forinden
nye tjenester skal anvendes til alarmkommunikation, så der kan skabes klarhed om den
fremtidige udvikling. Herudover understreger høringsparterne vigtigheden af, at der tages
højde for omkostninger forbundet med at tilbyde flere alarmkommunikationstjenester,
herunder leverings- og implementeringstider af de tilhørende tekniske løsninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Som høringsparterne selv har nævnt, fremgår det af den gældende § 61, at det er klima-,
energi- og forsyningsministeren, der kan fastsætte bestemmelser i minimumskrav med henblik
på at sikre telekommunikation ved alarmering og dermed implementere artikel 109. Det vil ved
udmøntning af bemyndigelsen blive nærmere fastlagt, hvilke tjenester der skal benyttes som
alarmkommunikation.
Side 58/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0059.png
Høringsparternes bemærkning har medført præciseringer af Klima-,
Forsyningsministeriet rolle i forbindelse med implementeringen af artikel 109.
Energi
og
Klima-, Energi- of Forsyningsministeriet vil bestræbe sig på, at teleudbyderne inddrages i god
tid, inden nye tjenester skal anvendes til alarmkommunikation.
Ad § 61 - Alarmkommunikation via SMS og implementeringsfrist
for alarm-SMS
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (høringsparterne) anfører en række
forhold, som er problematiske ved anvendelsen af SMS som alarmkommunikation.
Høringsparterne påpeger, at der består væsentlige udfordringer ved, at SMS til
alarmmyndighederne skal ledsages af stedbestemmelsesoplysninger. En sådan løsning
findes ikke og skal udvikles først. Herudover bemærker Høringsparterne, at alarm-SMS fra
roamende slutbrugere ikke vil blive sendt direkte til den relevante alarmcentral, men vil blive
ført tilbage til slutbrugerens hjemland, hvorefter den ikke vil blive videresendt. Høringsparterne
understreger, at der også i dette tilfælde skal udvikles en løsning, idet de tekniske standarder
for SMS ikke understøtter nævnte funktioner. Da en alarm-SMS føres tilbage til hjemlandet,
vil alarm-SMS ikke komme til at virke på tværs af medlemsstaterne, før der findes en samlet
løsning på tværs af EU. Høringsparterne opfordrer til, at der findes en løsning på den nævnte
problemstilling i koordination via eksempelvis BEREC, EENA og i samarbejde med
teleudbyderne på tværs af EU.
Høringsparterne er af den opfattelse, at datoen for, hvornår alarm-SMS skal være
funktionsduelig, ikke følger implementeringsdatoen for teledirektivet. Høringsparterne anfører,
at det alene er den retlige ramme, der skal være på plads og ikke den systemmæssige
implementering af de tjenester, som skal kunne anvendes til alarmkommunikation. Det er op
til den enkelte medlemsstat at beslutte, hvilke tjenester der skal kunne benyttes som
alarmkommunikation, men beslutning herom skal gennemføres efter høring af udbyderne.
Med henvisning til teledirektivets betragtning 285 påpeger høringsparterne, at det i modsat
fald vil betyde, at alle former for tjenester, som kan benyttes til alarmkommunikation, vil skulle
være implementeret den 21. december 2020. Høringsparterne henviser til lovforslagets
specielle bemærkninger, hvor det fremgår, at ministeriet fastlægger, hvilker tjenester der skal
kunne benyttes som alarmkommunikation efter høring af alarmmyndighederne og
teleudbyderne. Høringsparterne understreger, at hjemmelsbestemmelsen i sagens natur først
kan gennemføres inden for rammerne af teleloven, når denne er trådt i kraft.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er bekendt med de nævnte problematikker ved anvendelsen af SMS til 112.
Ministeriet henviser i den forbindelse til, at der pågår et samarbejde mellem Rigspolitiet,
Hovedstadens Beredskab og de danske teleudbydere om at finde en løsning, så SMS kan
anvendes som alarmkommunikation.
For så vidt angår de nævnte problemer med alarm-SMS på tværs af EU, bemærkes det, at
Energistyrelsen og Rigspolitiet deltager i en 112-ekspertgruppe nedsat af Europa-
Kommissionen med det formål at sikre effektiv adgang til beredskabstjenester via
alarmkommunikationer til 112. Ekspertgruppen skal udarbejde udkast til en række delegerede
retsakter, jf. teledirektivets artikel 109, stk. 8, som blandt andet har til formål at sikre
forenelighed, interoperabilitiet og pålidelig i alarmkommunikationer i EU for så vidt angår
stedbestemmelsesoplysninger, adgang for slutbrugere med handicap og omdirigering til den
relevante alarmcentral. Den første af disse retsakter vedtages senest den 21. december 2021.
Side 59/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0060.png
Vedr. svar angående implementeringsfrist for den tekniske løsning er ministeriet opmærksom
på problematikken omkring fristen for alarmering via SMS. Energistyrelsen har kontaktet
Europa-Kommissionen angående spørgsmålet om fristen for systemets funktionsduelighed.
Energistyrelsen har delt Europa-Kommissionens svar med høringsparterne.
Ad § 61 - Omkostninger forbundet med udvidelse af
alarmkommunikationstjenester
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (høringsparterne) bemærker, at det
vækker undren, at de specielle bemærkninger anfører, at udbyderne eller ejerne af net ved at
hæve deres produktpriser over for slutbrugerne vil kunne udligne og indhente udgifter
forbundet med indkøb af systemer for at kunne understøtte anvendelsen af nye former for
alarmkommunikation.
Høringsparterne henviser til, at bemærkningerne anfører, at udvidelsen af alarmtjenester ikke
medfører yderligere omkostninger, idet det må forventes, at de forskellige alarmtjenester
supplerer hinanden. Høringsparterne bemærker, at de er uenige i dette og henviser til, at de
største omkostninger vil være til at etablere og drive de underliggende systemer, som muliggør
alarmkommunikation via tjenesterne.
Ministeriets bemærkninger
Høringsparternes bemærkninger om muligheden for at hæve produktpriserne har medført
ændringer i lovbemærkningerne.
Hvad angår høringsparternes bemærkninger fsva. de forskellige alarmtjenesters supplering af
hinanden, bemærker ministeriet, at pågældende passage i de specielle bemærkninger
vedrører selve mængden af alarmkommunikation og ikke de underliggende systermer. Uagtet
hvilke tjenester der forventes indført, er det fortsat ministeriets holdning, at selve mængden af
alarmkommunikation ikke i væsentlig grad vil stige.
Ad § 61, stk. 1, nr. 4-5 - spærring for alarmkommunikation
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv (høringsparterne) anerkender
problematikken ved, at eventuelle chikaneopkald kan påvirke muligheden for et rigtigt
nødopkald til alarmcentralen, men påpeger, at det er vidtgående at kunne blokere for
alarmopkald.
Høringsparterne henviser til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 61, stk. 1, nr. 4, i
teleloven, hvor det anføres, at udbyderne skal fremsende IMEI-numre, når SIM-løse enheder
foretager chikaneopkald til alarmmyndigheden. Høringsparterne anfører, at fremsendelsen af
IMEI-numre er en særskilt forpligtelse, som ikke kan indeholdes i den foreslåede § 61, stk. 1,
nr. 4, idet denne alene omhandler forpligtelsen til at spærre for alarmkommunikation på
anmodning fra alarmcentralerne eller politiet. Der ønskes angivet den specifikke hjemmel til at
kunne foretage blokeringer.
Desuden ønskes ”chikaneopkald” defineret.
Høringsparterne finder det bekymrende, når opkald til ikke-akutte funktioner, jf. den nye
forslåede § 61, stk. 3, medtages som en ”lignende samfundskritisk tjeneste” og opfordrer
derfor til, at det præciseres, hvilke lignende samfundskritiske tjenester
der sigtes til.
Side 60/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0061.png
Ministeriets bemærkninger
Høringsparternes bemærkninger om forpligtelsen til at fremsende IMEI-numre i forhold til den
foreslåede § 61, stk. 1, nr. 4, har medført ændringer i forslagets lovbemærkninger. Desuden
er ”chikaneopkald” søgt defineret.
Ved ”lignende samfundskritisk tjenester” skal forstås tjenester, der ligner den nuværende 112-
tjeneste, men som måtte blive leveret på et andet nummer.
Ad § 61, stk. 2 - Taksering
I forhold til tilføjelsen i § 61, stk. 2-3, og de tilhørende lovbemærkninger om fastsættelse af
nærmere regler for taksering af koordinering, dirigering og aflevering af alarmkommunikation,
herunder af stedbestemmelsesoplysninger, finder Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og
Dansk Erhverv (høringsparterne), det er uklart, hvad der i lovbemærkningerne menes med
”takseres i alle led”.
I forhold til ministerens mulighed for at fastsætte bestemmelser for tilsvarende kommunikation
med politiet, sundhedsmyndighederne m.v., jf. den foreslåedes § 61, stk. 3, påpeger
høringsparterne, at det skal ske tidlig håndtering af den praktiske implementering af
afsendelse af stedbestemmelsesoplysninger samt ske en koordination mellem teleudbyderne.
Parterne påpeger, at eventuelle AML-implementeringer i den forbindelse vil medføre
yderligere omkostninger for selskaberne.
Ministeriets bemærkninger
Høringsparternes bemærkning om ”takseres i alle led” har medført præciseringer i
bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger til brug for eventuel fremtidig
implementering af stedbestemmelsesoplysninger mv. i forbindelse med kommunikation til
politiet, sundhedsmyndigheder m.v.
Ad § 73 - Udlevering af oplysninger
DIGITALEUROPE opfordrer til, at det sikres, at indsamling af informationer i medfører af § 73
fra
OTT-udbydere,
særligt
udbydere
af
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester, kun sker hvis det er nødvendigt og proportionalt.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at på baggrund af bemærkningen fra DIGITALEUROPE har ministeriet
fundet anledning til at præcisere telelovens § 73, så udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester nævnes særskilt som potentielt pligtsubjekt efter
bestemmelsen, idet den hidtidige formulering om udbydere af indholdstjenester kunne give
anledning til usikkerhed. I forbindelse hermed er der i lovbemærkningerne til § 73, stk. 1, nr.
2, en gengivelse af teledirektivets bestemmelser i artikel 20, stk. 1, om, at myndighederne kun
kan kræve oplysninger, når disse er nødvendige for, at myndighederne kan påse, at
bestemmelserne i teledirektivet mv. overholdes. Endvidere gengives bestemmelsen i artikel
20. stk. 1, om at enhver anmodning om oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvad
myndighedens opgave kræver, og skal være begrundet.
Ad § 73 a - Kortlægning
Forbrugerrådet Tænk støtter, at praksissen med årlige kortlægninger og hyppige opdateringer
af bredbåndsmarkedet fortsættes. Indsatsens omkring videreformidling af viden om
Side 61/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0062.png
bredbåndsmarkedet direkte til forbrugerne, som det f.eks. foregår i dag gennem tjekditnet.dk,
bør styrkes.
TDC NET opfordrer til, at selve lovtekstens § 73 a, stk. 1 præciseres således, at der indsættes
en maksimal grænse for, hvor ofte kortlægningen af eksisterende elektroniske kommunika-
tionsnet kan gennemføres.
TDC NET finder det endvidere uklart, hvorvidt der er tale om en udtømmende formålsliste i §
73 a, stk. 2. TDC NET undrer sig endvidere over, at stk. 2 alene taler om eksisterende
infrastruktur, hvorimod stk. 3 udvider dette område til også at omfatte udrulningsplaner og
ejerforhold. Det følger således af lovforslaget, at stk. 3 alene er indsat med henblik på at
understøtte de undersøgelser, der kan gennemføres under stk. 2. Hvis stk. 3 alene relaterer
sig til én eller få af formålspunkterne i stk. 2, så bør dette præciseres i lovteksten.
Henset til, at formålet med indhentelsen af oplysninger om udbydernes udrulningsplaner ikke
er entydigt specificeret i forslag til teleloven, finder TDC NET anledning til at påpege, at
udrulningsplaner notorisk set blot er ”planer” og derfor ikke
har en endelig karakter, hvorfor de
løbende kan og vil blive ændret. Da formålet med oplysningerne er uklart i lovudkastet, vil det
således være begrænset, hvor meget myndighederne kan støtte sig til disse oplysninger. TDC
NET kan på den baggrund være bekymret for, om indberetning af sådan data giver et
retvisende billede/imødekommer det behov, som myndighederne måtte have. På den
baggrund bør lovforslaget, herunder navnlig i lovbemærkningerne, specificere, hvad
oplysningerne om udrulningsplaner konkret kan indsamles til. Samtlige oplysninger om
udrulningsplaner, bør desuden - som udgangspunkt - holdes fortrolige.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke lægges op til en ændring af frekvensen for
gennemførelse af kortlægninger af udbredelsen af kommunikationsinfrastruktur. Det anføres i
bemærkningerne, at Energistyrelsen fortsat, og i overensstemmelse med anbefalingerne fra
BEREC, i udgangspunktet skal gennemføre årlige kortlægninger. Det kan imidlertid ikke
udelukkes, at der i fremtiden vil være behov for hyppigere kortlægninger, ligesom det ikke kan
udelukkes, at BEREC’s eller Europa-Kommissionens
anbefalinger kan ændre sig. Det
vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en grænse for hvor ofte kortlægninger kan
gennemføres. Ministeriet er imidlertid opmærksom på de byrder dataindsamlinger kan
medføre for telebranchen, og det anføres af denne grund i bemærkningerne at: ”Enhver
udvidelse af omfanget af dataindberetningerne skal nøje vurderes af Energistyrelsen i forhold
til at undgå yderligere byrder på selskaberne, og skal i videst muligt omfang ske i dialog med
de berørte selskaber.”
I forhold til listen af formål angivet i stk. 2, at denne opregning er udtømmende, og det anføres
således i
lovbemærkningerne, at ”Indførelsen af en udtømmende liste medfører en højere grad
af forudsigelighed i forhold til de byrder, der pålægges udbydere af elektroniske
kommunikationsnet i forbindelse med geografiske kortlægninger.” Ministeriet vil på denne
baggrund ikke tilføje yderligere.
Ministeriet er endvidere enig med TDC Net i at kortlægning af udrulningsplaner vil være
forbundet med en usikkerhed, som der vil skulle tages hensyn til i anvendelsen af
oplysningerne. Udrulningsplaner er imidlertid nødvendige i flere situationer for at gennemføre
de i stk. 2 nævnte opgaver. Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens stk. 3, at kortlægningen
skal være nødvendig for én eller flere af de i stk. 2 nævnte opgaver, og der fremgår således
allerede et krav om kvalificering af formålet med en given kortlægning af f.eks.
Side 62/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
udrulningsplaner. Med henblik på at tydeliggøre ovenstående har ministeriet tilføjet yderligere
tekst til bestemmelsens bemærkninger.
Ministeriet bemærker endelig, at oplysninger om udrulningsplaner som udgangspunkt vil være
at betragte kommercielt følsomme oplysninger, som i henhold til bestemmelsen skal
behandles fortroligt, og kun må videregives til andre myndigheder, hvis den modtagende
myndighed kan garantere den fortsatte fortrolige behandling af oplysningerne.
Side 63/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0064.png
Høringssvar til forslag til ændringer i
radiofrekvenser (§ 2 i udkastet til lovforslag)
lov
om
Inddragelse af sektorspecifikke hensyn for adgang til frekvenser
ITD, Brancheforeningen for den danske vejgodstransport, anfører, at transportsektoren står
over for en omfattende digital omstilling i de kommende år, og at det derfor er afgørende, at
den nødvendige digitale infrastruktur i form af dækning med effektiv teleinfrastruktur, herunder
5G-net, er på plads i hele Danmark. På grund af digitaliseringens store betydning for
transportsektoren opfordrer ITD til, at myndighederne tager sektorspecifikke hensyn og behov
for sektoren i betragtning ved kommende udbud og tildeling af fx frekvenser til brug for 5G-
mobilkommunikation.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er opmærksom på digitaliseringens store betydning for forskellige sektorer i det
danske samfund. Det drejer sig ud over om transportsektoren om f.eks. landbrug, industri,
energi og sundhed samt store dele af den offentlige sektor i øvrigt.
I den kommende auktion over frekvenser bl.a. i 3,5 GHz-frekvensbåndet, som er udpeget til
et pionérbånd til 5G, søges der derfor også taget hensyn til, at andre brugere kan få adgang
til frekvenserne end alene de aktører, som måtte deltage i auktionen.
Ad § 1, stk. 3, nr. 1 og 4
Definitioner af delt anvendelse af
frekvenser og uacceptable forstyrrelser
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv tilslutter sig de foreslåede
direktivnære definitioner i frekvensloven, men opfordrer til, at det i lovforslagets bemærkninger
tydeliggøres, at eventuelle forpligtelser til delt anvendelse af frekvenser særligt i forbindelse
med kommende frekvensauktioner præciseres mest muligt i auktions- og tilladelsesvilkår, så
de ofte intensive og langsigtede investeringer på frekvensområdet ikke påvirkes negativt.
Høringsparterne bemærker, at det ikke bør påhvile parterne i forbindelse med delt anvendelse
af frekvenser at sikre, at konkurrencelovgivningen overholdes, hvor forpligtelsen fastsættes
som vilkår for tildeling af frekvenser i en auktion. Her bør myndighederne sikre, at
konkurrencelovgivningen overholdes.
DR og TV 2 Danmark A/S noterer, at den foreslåede definition af uacceptable forstyrrelser
ikke fastslår, hvornår der er tale om en alvorlig grad af forringelse, hindring eller afbrydelse af
radiokommunikation. Høringsparterne finder, at enhver forstyrrelse af lovlig
frekvensanvendelse på grund af ulovlig frekvensanvendelse, herunder manglende
overholdelse af tilladelsesvilkår, bør anses som en uacceptabel forstyrrelse, og at lovgivningen
bør give mulighed for at bringe ulovlig frekvensanvendelse til ophør, som forstyrrer anvendelse
af frekvenser i medfør af en tilladelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder ikke konkret behov for i bemærkningerne til den foreslåede definition i
frekvenslovens § 1, stk. 3, nr. 1, om delt anvendelse af frekvenser at præcisere, at eventuelle
forpligtelser i forhold til anvendelse af frekvenser, som fastsættes i en eventuel auktion eller
et offentligt udbud over frekvenser, vil blive konkret fastlagt i auktions- eller udbudsmaterialet
samt i vilkår i de pågældende tilladelser, der vil blive tildelt. Alle vilkår og forpligtelser i forhold
til tilladelser, som udbydes på auktioner, skal være klare og utvetydige, så der er klarhed for
Side 64/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0065.png
aktørerne i forhold til, hvilke vilkår som kommer til at gælde for anvendelsen af de pågældende
frekvenser.
Ministeriet er enig i, at i forhold til forpligtelser ved anvendelse af frekvenser, som f.eks. måtte
blive fastsat i forbindelse med en auktion, vil det være en myndighedsopgave at sikre, at en
sådan forpligtelse er i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen.
Anvendelse af frekvenslovens regler om tilsyn med overholdelse af loven og af regler og vilkår
fastsat i medfør af loven, herunder forstyrrelser af lovlig frekvensanvendelse, og muligheder
for at bringe ulovlig frekvensanvendelse til ophør er ikke afhængig af, om der er tale om
uacceptable forstyrrelser. Der er således mulighed for i medfør af frekvensloven at gribe ind
over for enhver forstyrrelse af lovlig frekvensanvendelse, som skyldes ulovlig
frekvensanvendelse. Dette gælder uanset, om den forstyrrende frekvensanvendelse sker på
grundlag af en tilladelse, hvis vilkår konkret ikke overholdes, eller på grundlag af tilladelsesfri
frekvensanvendelse, som ikke er i overensstemmelse med de tekniske rammer, som gælder
for den pågældende anvendelse.
Ad § 2, stk. 5
Afsætning af frekvenser til statens eget brug
DR og TV 2 Danmark A/S anfører, at selvom man har forståelse for den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 2, stk. 5, bør der ikke afsættes frekvenser til beskyttelse af
den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til brug for forsvaret på bekostning af anden
samfundsvæsentlig anvendelse af frekvenser, herunder til produktion og distribution af radio-
og tv-indhold, da det kan hindre udøvelse af ytringsfriheden, mediernes frie adgang til
befolkningen og opfyldelse af public service-forpligtelserne.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv anfører, at der ikke er behov for at
indføre en mulighed for at afsætte frekvenser til statens eget brug til beskyttelse af den
offentlige sikkerhed og orden eller til brug for forsvaret som foreslået i frekvenslovens § 2, stk.
5, fordi der er mulighed i loven for at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn,
herunder til forsvaret og til nød- og beredskabstjenesters anvendelse af frekvenser.
Høringsparterne gør i den forbindelse opmærksom på, at de pågældende tjenester kan
udbydes over offentlige mobilnet ved hjælp af fx network slicing. Høringsparterne finder, at
hvis den foreslåede bestemmelse fastholdes, bør der udelukkende kunne anvises
substituerbare frekvenser til statens eget brug, hvor der er knaphed på frekvenser, og at
bestemmelsen ikke skal kunne finde anvendelse på frekvenser, som er harmoniseret til
mobilkommunikation. Høringsparterne finder endelig, at der ikke bør kunne afsættes
frekvenser til statens eget brug, som der er udstedt tilladelse til, fordi det vil føre til usikkerhed
i forhold til investeringer i mobilinfrastruktur og hæmme investeringslysten.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
I forhold til den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 2, stk. 5, bemærker ministeriet, at
det som udgangspunkt ikke vil være relevant at afsætte frekvenser, som er afsat til radio- og
tv-formål, til de formål, som nævnes i den foreslåede bestemmelse. Frekvenser afsat til radio-
og tv-formål er internationalt afsat til dette formål.
Varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn kan efter de gældende regler ske i
forbindelse med tildeling af frekvenser, jf. frekvenslovens 9 og bekendtgørelse om det
frekvenspolitiske rammemandat, hvor der er behov for at varetage hensyn til anvendelse af
frekvenser til nye digitale muligheder, som vil kunne få væsentlig samfundsøkonomisk
betydning, til anvendelse af frekvenser, som er nødvendig for nød- og beredskabstjenesternes
opgaveløsning eller for løsning af opgaver vedrørende transportinfrastruktur, og som vurderes
Side 65/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0066.png
at have væsentlig samfundsmæssig betydning, samt til tjenester, hvis udbredelse vurderes at
have stor samfundsøkonomisk betydning, og hvor udbredelse i hele landet ikke kan forventes
varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang. Der findes i dag ikke hjemmel til på forhånd at
afsætte frekvenser til brug for sikring af den offentlige sikkerhed og den offentlige orden og til
forsvaret. Derfor findes der behov for at indføre en sådan hjemmel med den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 2, stk. 5.
I forhold til bemærkningerne om, at alene substituerbare frekvenser skal kunne afsættes til
statens eget brug i tilfælde af frekvensknaphed, og at der ikke skal kunne afsættes frekvenser,
som er harmoniseret til mobilkommunikation, eller der er udstedt tilladelse til, bemærker
ministeriet, at det forventes, at det i et vist omfang vil være muligt at anvende eller anvise
teknisk substituerbare frekvenser for tilladelsesindehavere, hvis der måtte opstå behov for at
afsætte frekvenser til statens eget brug, hvortil der allerede er udstedt tilladelser. Er der
således mulighed for at vælge mellem to eller flere egnede frekvenser, der alle opfylder statens
behov på samme måde, vil beslutningen om at afsætte frekvenser til statens brug blive rettet
mod ledige frekvenser, hvor der ikke allerede er udstedt frekvenstilladelser, ligesom
afsættelsen af frekvenser, hvis det er muligt, vil blive forsøgt rettet mod frekvenser, hvor der
ikke er frekvensknaphed. Ved beslutningen om at afsætte frekvenser til statslig brug vil
beslutningen således tilsigtes at have den mindst muligt indgribende karakter.
Det forventes ikke, at der på et tidspunkt vil opstå behov for at ændre vilkår i tilladelser eller
tilbagekalde tilladelser delvist eller helt med henblik på at varetage disse behov i
frekvensbånd, hvor der er frekvensknaphed. Der forventes således f.eks. ikke vedtaget
bindende retsakter i EU i forhold til frekvensbånd, som er harmoniseret på EU-plan til brug for
trådløse bredbåndstjenester, hvor der i Danmark er udstedt tilladelser til udbud af offentlige
mobilkommunikationsnet og -tjenester, og som gør det nødvendigt at ændre vilkårene i eller
tilbagekalde denne type tilladelser
Ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser vil alene blive aktuelt, hvis det vurderes nødvendigt
for at varetage hensyn til sikring af den offentlige orden og, den offentlige sikkerhed og til
forsvaret, herunder til brug for tjenester til sikring af menneskers liv og sikkerhed, som
forudsætter brug af den pågældende frekvenser. Ændring af vilkår i eksisterende tilladelser
og tilbagekaldelse af tilladelser vil kun ske i de tilfælde, hvor der ikke ses andre måder for
staten at kunne opfylde statens behov og varetagelsen af hensyn til sikring af den offentlige
orden og den offentlige sikkerhed og til forsvaret. Når bestemmelserne i frekvensloven om
ændring eller tilbagekaldelse anvendes, gælder de almindelige principper om, at vilkår i
tilladelser eller tilbagekaldelse af tilladelser skal begrænses til det nødvendige, være objektivt
begrundede, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede.
Ad § 7, stk. 6, 2. pkt.
Frekvensknaphed inden for et kortere
tidsrum
Forbrugerrådet Tænk anfører, at den direktivfastsatte minimumsvarighed for
frekvenstilladelser på 20 år skaber ufleksible rammer for et marked, der har været meget
omskifteligt, og at frekvenserne fortsat bør udnyttes optimalt. Forbrugerrådet Tænk støtter på
den baggrund den foreslåede mulighed i frekvenslovens § 7, stk. 6, 2. pkt., for at afholde
auktion eller offentligt udbud i tilfælde, hvor efterspørgslen efter frekvenser vurderes ikke ville
kunne imødekommes inden for et kortere tidsrum.
DR og TV 2 Danmark A/S ønsker i forhold til den foreslåede bestemmelse om
frekvensknaphed i frekvenslovens § 7, stk. 6, 2. pkt., bekræftet, at knaphed på frekvenser
særligt, hvor det er forbundet med store omkostninger for tilladelsesindehaverne og
Side 66/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0067.png
slutbrugerne af de pågældende tjenester, ikke
tilladelsesindehavere skal flyttes til andre frekvenser.
kan
føre
til,
at
eksisterende
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv finder, at den foreslåede
tillægsbestemmelse om vurdering af frekvensknaphed inden for et kortere tidsrum er relevant
for at sikre, at adgangen til attraktive frekvensbånd ikke udhules gennem udstedelse af
tilladelser, efterhånden som ansøgninger herom modtages, men at bestemmelsen ikke bør
føre til, at tilladelsesindehaverne skal erhverve dyre frekvenser på auktioner for længe, inden
frekvenserne kan tages i anvendelse, hvilket vil hæmme investeringer i udrulning af
infrastruktur. Høringsparterne foreslår, at der ved et kortere tidsrum til vurdering af kommende
frekvensknaphed skal forstås tre år i stedet for fem år frem i tiden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse om frekvensknaphed i frekvenslovens § 7, stk.
6, 2. pkt., kan ministeriet oplyse, at det efter den gældende bestemmelse i frekvenslovens §
37 i lovens kapitel 7 om frekvenser afsat til radio- eller tv-formål er muligt at tilbagekalde
tilladelser til at anvende frekvenser, som er afsat til radio- og tv-formål, hvis det sker efter
forhandling mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og kulturministeren med henblik
på at varetage mediepolitiske formål. I disse tilfælde gælder endvidere, at tilbagekaldelsen
kan ske med mindst et års varsel. I forhold til tilladelser, som er udstedt i medfør af lovens
almindelige bestemmelser i kapitel 3, og som dermed drejer sig om frekvenser, som ikke er
afsat til radio- eller tv-formål, kan Energistyrelsen med et års varsel fastsætte nye eller
ændrede vilkår i eller tilbagekalde tilladelserne. En sådan ændring eller tilbagekaldelse
forudsætter, at det er nødvendigt for at gennemføre forpligtelser, som følger af det
internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller for at varetage væsentlige
samfundsmæssige hensyn som fastlagt i lovens § 2, stk. 2.
I forhold til indgreb i eksisterende tilladelser gælder, at de skal være nødvendige, objektive,
gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede i forhold til det, som
ønskes opnået. Det betyder f.eks., at ændring eller tilbagekaldelse kun skal foretages i
nødvendigt omfang, således at indgrebet alene gælder for en del af en tilladelse, hvis målet
kan opnås på den måde.
Ministeriet er enig i, at frekvenser ikke skal udbydes på auktion for længe, inden de kan tages
i anvendelse. Men samtidig skal der også opnås en balance mellem tilstrækkelig
forudsigelighed og sikkerhed for kommende investeringer for aktørerne og tidspunktet, hvor
tilladelserne træder i kraft, og tilladelsesindehaverne kan udbyde tjenester i medfør af
tilladelserne.
En tidshorisont på tre år i forhold til at vurdere kommende frekvensknaphed er efter
ministeriets opfattelse for kort. Området er præget af meget langsigtede investeringer, og den
tekniske harmonisering globalt og på EU-plan af frekvenser til forskellige anvendelser er
ligeledes ofte længe undervejs. Perioden skal være passende til at kunne vurdere, hvordan
efterspørgslen vil udvikle sig. Denne vurdering kan bero dels på en offentlig høring og på
Energistyrelsens viden om, hvornår der eksempelvis kan forventes at være udstyr tilgængeligt
på markedet, som kan bruges til at anvende frekvenserne i overensstemmelse med en -
eventuelt forestående - teknisk harmonisering i EU af vilkårene for at anvende de pågældende
frekvenser. Derfor vurderer ministeriet, at en fem års tidshorisont er passende.
Side 67/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0068.png
Ad § 7 a
Alternativ anvendelse af harmoniserede frekvenser
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv støtter den foreslåede bestemmelse
i frekvenslovens § 7 a om, at der kan udstedes tilladelse til at anvende frekvenser til andre
end de teknisk harmoniserede vilkår, hvis efterspørgslen på frekvenserne til de harmoniserede
formål ikke er til stede. Høringsparterne foreslår, at den regelmæssige vurdering af, om denne
anvendelse til ikke-harmoniserede formål skal foretages af Energistyrelsen hvert tredje år i
stedet for hvert femte år, og at pligten til at orientere Europa-Kommissionen og andre
medlemsstater om alternativ anvendelse fremgår direkte af loven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Efter ministeriets opfattelse vil en regelmæssig vurdering hvert tredje år være for kort en
tidshorisont på dette område. Hvert femte år er efter ministeriets opfattelse passende, og
ministeriet gør samtidig opmærksom på, at en vurdering vil skulle iværksættes, hvis der
modtages en ansøgning om tilladelse til at anvende frekvenserne på de harmoniserede
tekniske vilkår.
Pligten til at orientere Europa-Kommissionen om udstedelse af tilladelse til alternativ
anvendelse er en forpligtelse for Danmark i forhold til EU. Ministeriet finder derfor ikke, at der
er behov for, at den fremgår af lovteksten. Det kan dog være relevant at nævne denne
forpligtelse i bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat, som er klima-, energi-
og
forsyningsministerens retningslinjer
for
Energistyrelsens
administration af
frekvensområdet.
Ad § 14, stk. 1, nr. 4-7
Begrænsning af anvendelse af teknologi
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv anfører, at det i den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 14, stk. 1, nr. 4-7, om, at der i tilladelsesvilkår kan ske en
begrænsning af, hvilke teknologier der kan anvendes i medfør af en tilladelse, bør specificeres
yderligere, under hvilke omstændigheder bestemmelsen finder anvendelse, særligt i
forbindelse med kommende frekvensauktioner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Vilkår i frekvenstilladelser skal være objektivt begrundede, gennemsigtige, forholdsmæssigt
afpassede og ikkediskriminerede samt i overensstemmelse med frekvenslovens formål og
bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat. Dette gælder også for vilkår i medfør
af den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 14, stk. 1, nr. 4-7, om vilkår, der kan
begrænse, hvilke teknologier en tilladelsesindehaver må anvende, når tilladelsesindehaveren
anvender frekvenser omfattet af tilladelsen. I forhold til muligheden for at fastsætte vilkår i
forhold til anvendelse af frekvenser i kommende frekvensauktioner vil forpligtelser for en
tilladelsesindehaver blive konkret beskrevet i auktionsmaterialet samt i vilkår i de pågældende
tilladelser, der vil blive tildelt, så der er klarhed for aktørerne i forhold til, hvilke vilkår som
kommer til at gælde for anvendelsen af de pågældende frekvenser.
Ad § 14, stk. 5
Vilkår om krav om anvendelse i tilladelser, der
udstedes efterhånden som ansøgninger modtages
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv finder, at den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 14, stk. 5, ikke er proportional og er unødvendig, idet der ikke
er behov for at kunne fastsætte vilkår om anvendelse af frekvenser i frekvensbånd, hvor der
ikke er knaphed. Høringsparterne opfordrer til, at det specificeres, hvilke konkrete situationer
der vil kunne føre til, at der fastsættes vilkår om anvendelse i sådanne tilladelser.
Side 68/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0069.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en mulighed for fremadrettet at fremme
effektiv frekvensanvendelse i frekvensbånd, hvor der muligvis ikke aktuelt er knaphed på
frekvenser. I den forbindelse vil Energistyrelsen på baggrund af styrelsens viden og erfaringer
med markedet samt teknologiske forhold kunne vurdere, at et krav om anvendelse er relevant
at stille i en tilladelse i et frekvensbånd, hvor der ved udstedelsen ikke er knaphed på
frekvenser.
Et eksempel herpå er givet i lovbemærkningerne, hvor der udstedes en tilladelse til
landsdækkende anvendelse af frekvenser til radiokædeformål. Her kan anvendelsen af
frekvenserne være intensiv i begyndelsen af tilladelsesperioden. I løbet af tilladelsesperioden
kan en række af radiokædelinks’ene f.eks. blive erstattet af fiberforbindelser, og dermed falder
graden af anvendelse af frekvenserne i den landsdækkende tilladelse. Energistyrelsen vil i et
sådant tilfælde i stedet for en tilladelse, der giver tilladelsesindehaveren ret til at anvende
frekvenserne i hele landet, f.eks. kunne tilbyde tilladelsesindehaveren en tilladelse til enkelte
radiokædestrækninger, der vil kunne opfylde tilladelsesindehaverens konkrete behov på det
pågældende tidspunkt. Denne situation kan generelt gøre sig gældende, hvor der udstedes
fladetilladelser til større frekvensmængder, og hvor der derved lægges beslag på en væsentlig
del af det pågældende frekvensbånd. Herved kan muligheden for andre interesserede for at
få adgang til de pågældende frekvenser til tilsvarende formål hindres til skade for den effektive
anvendelse af frekvensressourcerne. For at fremme effektiv anvendelse af
frekvensressourcerne kan det f.eks. i disse tilfælde overvejes at fastsætte et vilkår om
anvendelse af frekvenserne.
Ad § 19
Bemyndigelse til at fastsætte regler om 20 års
minimumsvarighed
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv støtter den foreslåede udvidede
bemyndigelse i frekvenslovens § 19 med henblik på at fastsætte regler om varighed på mindst
20 år for tilladelser til at anvende frekvenser, der er harmoniseret til trådløse
bredbåndstjenester, idet det sikrer reguleringsmæssig forudsigelighed i forhold til at foretage
investeringer i digital infrastruktur. Høringsparterne opfordrer til, at Energistyrelsen fastsætter
længere varigheder for sådanne tilladelser, hvor det vurderes muligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig høringsparternes synspunkt i forhold til at fastsætte længere
tilladelsesvarigheder end 20 år. Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse
anført, at længere tilladelsesvarighed end 20 år for de pågældende tilladelser kan være
relevant at overveje, hvor en tilladelsesindehaver f.eks. vil skulle foretage særligt store
investeringer i udrulning af infrastruktur for at anvende frekvenserne, opfylde tilladelsesvilkår
om at sikre en vis geografisk eller befolkningsmæssig dækning til en vis frist eller vilkår om at
anvende de omfattede frekvenser på en bestemt måde inden en nærmere bestemt dato.
Disse vilkår kan være byrdefulde, men fastsættes med henblik på at sikre det væsentlige
samfundsmæssige hensyn i, at udbredelse af disse tjenester, som kan have stor
samfundsøkonomisk betydning, sker i hele landet.
En varighed på mere end 20 år kan også være relevant, hvor der på tidspunktet for
udstedelsen af tilladelserne er teknologisk umodenhed eller anden usikkerhed for
tilladelsesindehaverne om, hvordan og med hvilket udstyr frekvenserne skal anvendes i
tilladelsesperioden. Endelig kan det også blive relevant for at koordinere varigheden af de
pågældende tilladelser med andre tilladelser, som er eller vil blive udstedt.
Side 69/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0070.png
Ad § 21, stk. 3 - Bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til
underretning om planer om udlejning af frekvenstilladelser
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv opfordrer til, at underretning efter
den foreslåede udvidede bemyndigelse i frekvenslovens § 21, stk. 3, til at fastsætte regler om
pligt til at underrette Energistyrelsen om planer om helt eller delvis udlejning af
frekvenstilladelser kan foregå smidigt, særligt hvor tilladelsesindehavere påbydes at udleje
frekvenser til andre brugere. Høringsparterne finder det vanskeligt at se, hvordan
underretningen kan foregå effektivt og i overensstemmelse med de børsretlige regler, hvis
Energistyrelsen og offentligheden samtidig skal holdes orienteret. Høringsparterne er i tvivl
om, hvordan ”udlån” af frekvenser, som omtales i lovbemærkningerne,
defineres juridisk.
Høringsparterne foreslår, at udleje i meget korte perioder ikke omfattes af underretningspligten
vedrørende planer om udleje af frekvenser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Underretningspligten kan opfyldes smidigt. Der er, som det er nævnt i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse, ingen formkrav til, hvordan underretning skal ske. Det kan f.eks. ske
telefonisk, ved email eller med brevpost.
Pligten til at underrette Energistyrelsen om planer om udlejning af frekvenser følger af en
forpligtelse i teledirektivet, som implementeres ved dette lovforslag. I tilfælde, hvor
tilladelsesindehaveren ved underretningen gør Energistyrelsen opmærksom på, at børsretlige
regler kan have betydning i forhold til offentliggørelse af oplysningerne eller lignende, eller
styrelsen selv bliver opmærksom herpå, vil styrelsen afklare forholdet med relevante
myndigheder på området, inden der sker offentliggørelse af oplysningerne. Energistyrelsen er
som offentlig myndighed underlagt almindelige forvaltningsretlige regler om tavshedspligt.
Hel eller delvis udlån af en frekvenstilladelse er ikke omfattet af begrebet udlejning i den
foreslåede bestemmelse. Forpligtelsen til at underrette om planer om udlejning søges på den
måde mest præcist implementeret, så der ikke pålægges en videre forpligtelse, end det følger
af teledirektivet. Der er på den anden side ikke grundlag for at undtage udleje af frekvenser i
kort tid fra pligten i den foreslåede bestemmelse, idet der ikke er mulighed for sådan en
undtagelse i teledirektivet.
Ad § 22 a
Forpligtelse for en tilladelsesindehaver til at give
adgang til infrastruktur eller indgå aftale om lokal roaming
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv noterer, at den foreslåede § 22 a i
frekvensloven om at pålægge en tilladelsesindehaver at give adgang til infrastruktur eller indgå
en aftale om lokal roaming, hvor der er mangel på andre adgangsmuligheder, implementerer
teledirektivets artikel 61, stk. 4, men finder samtidig, at der ikke er behov for bestemmelsen i
Danmark, hvor der er mobiltale- og datadækning med flere operatørmuligheder af tæt på 100
pct. af befolkningen, lovregulering af adgang til master og dækningskrav i frekvenstilladelser.
Derudover peger høringsparterne på, at der i brancheregi anvendes aftale- og
lejeberegningsmodeller for adgang til passiv infrastruktur, herunder master. Høringsparterne
anfører videre, at der er risiko for, at investeringslysten hæmmes i tyndtbefolkede områder,
men finder det positivt, at der kun kan pålægges en forpligtelse efter bestemmelsen, hvis der
er hindringer for markedsbaseret udrulning i området, og slutbrugeres adgang til elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester er alvorligt mangelfuld eller fraværende, samt at
forpligtelsen ikke kan anvendes i områder omfattet af dækningskrav i en frekvenstilladelse.
Side 70/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Derfor foreslår høringsparterne, at bestemmelsen ændres til en bemyndigelsesbestemmelse,
så der i fremtiden kan fastsættes regler til adressering af konkrete problemer, som den
foreslåede § 22 a tilsigter at løse, hvis der viser sig et behov for det.
Hvis den foreslåede bestemmelse opretholdes, understreger høringsparterne, at forpligtelser
i medfør heraf skal være sidste løsningsmulighed, når markedet og andre regulatoriske
indgreb har vist sig utilstrækkelige. Høringsparterne anfører, at det er vigtigt, at
netværkskonkurrence ikke begrænses, og at forpligtelser er proportionale og rimelige samt
koordineres med Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som
administrerer lovgivningen på beslægtede områder.
Høringsparterne anfører i forhold til den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 22 a, stk.
3, nr. 3, at det i bemærkningerne præciseres, at den fysiske infrastruktur skal være teknisk
egnet til at give adgang og ikke kræve forstærkning eller ombygning af konstruktionen med
økonomiske byrder til følge. Høringsparterne anfører, at det ud fra bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr. 3, er uklart, hvordan en tilladelsesindehaver skal
kompenseres for særlige omkostninger i forbindelse med, at Energistyrelsen ved eventuel
pålæggelse af en forpligtelse til deling af infrastruktur eller lokal roaming skal tage hensyn til
de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det vil efter ministeriets opfattelse ikke være tilstrækkeligt at fastsætte en
bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af regler med henblik på at adressere konkrete
problemer i fremtiden. Det er et krav efter teledirektivet, at forpligtelser vedrørende adgang og
lokal roaming kan pålægges en tilladelsesindehaver under forudsætning af, at en række
betingelser er opfyldt.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at
der vil kunne pålægges forpligtelser efter bestemmelsen, hvis dækningskrav i det pågældende
område ikke afhjælper problemet med adgang til net eller tjenester for slutbrugere. Der kan
f.eks. være situationer, hvor frednings- eller naturbeskyttelsesmæssige forhold hindrer
opfyldelsen af et dækningskrav.
Ministeriet er enig med høringsparterne i, at en proportional og rimelig forpligtelse efter den
foreslåede bestemmelse bør være sidste løsningsmulighed, når markedet og andre
regulatoriske tiltag har vist sig utilstrækkelige, og at konkurrence mellem forskellige net ikke
må begrænses. Disse forhold er inddraget i den foreslåede bestemmelse og i
bemærkningerne til den. I den forbindelse er ministeriet enig i, at sager i den forbindelse kan
koordineres mellem forskellige myndigheder i relevant omfang.
I forhold til høringsparternes kommentarer til den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens §
22 a, stk. 3, nr. 3, bemærker ministeriet, at en forpligtelse alene vil blive pålagt i forhold til at
give adgang til infrastruktur, som er etableret, eller til et net, som er i drift, og som der derfor
kan indgås en aftale om lokal roaming i forhold til. Det vil ikke kunne pålægges en aktør at
etablere infrastruktur, drive elektroniske kommunikationsnet eller udbyde elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på at kunne give adgang. Dette vil blive
præciseret i bemærkningerne til bestemmelsens stk. 3.
I forhold til kompensation i forhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr. 3, er
formuleringen i bemærkningerne udtryk for udgangspunktet om, at en tilladelsesindehaver
skal kompenseres for at give adgang på baggrund af en forpligtelse pålagt efter den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 22 a, og derfor kan der også være grund til at tage hensyn til
Side 71/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
dette i forhold til en aftale om deling af frekvenser, som indgås på baggrund af en forpligtelse
pålagt af Energistyrelsen.
Side 72/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0073.png
Høringssvar til forslag til ændringer i lov om etablering
og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v. (§ 3 i udkastet til
lovforslag)
Ad § 14 a, stk. 7 - Sikkerhed ved adgang til fysisk infrastruktur
m.v.
DSB anfører, at der i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a,
stk. 7, ikke alene bør henvises til Banedanmarks arealer, idet jernbanearealer ikke
nødvendigvis tilhører jernbaneinfrastrukturforvalteren men også kan tilhøre en
jernbanevirksomhed som f.eks. DSB. DSB anfører endvidere, at lovforslagets omfang og
kompleksitet gør, at det ikke har været muligt fuldt ud at vurdere de samlede konsekvenser
for DSB og DSB’s beredskab.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14
a, stk. 7, på den baggrund vil blive justeret således, at man ved adgang til fysisk infrastruktur
tilhørende en jernbaneinfrastrukturforvalter som eksempelvis Banedanmark eller fysisk
infrastruktur tilhørende en jernbanevirksomhed som eksempelvis DSB skal følge de af
jernbaneinfrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden fastsatte sikkerhedsforskrifter og
retningslinjer for adgang til jernbaneinfrastruktur samt regler for adgang til og færdsel på de
pågældende arealer.
Ad § 14 a - Opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde
DI Digital anfører, at bestemmelserne om trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde kan
fremme udbygningen af trådløs infrastruktur herunder 5G. DI Digital anfører endvidere, at det
generelt er positivt med klare regler på dette område og støtter dette. DI Digital anfører dog,
at bestemmelserne bør indrettes, så der også bliver mulighed for at opsætte aktivt udstyr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
I forhold til synspunktet om muligheden for at opsætte aktivt udstyr bemærkes det, at Europa-
Kommissionens gennemførelsesforordning, der blev offentliggjort i EU-Tidende den 21. juli
2020, med angivelse af tekniske og fysiske karakteristika for trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde, ikke omfatter trådløse adgangspunkter med aktive antenner. Med lovforslaget
gives klima-, energi- og forsyningsministeren dog bemyndigelse til i en bekendtgørelse at
fastsætte regler om, at andre trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde end sådanne, der
er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning, skal være omfattet af
reglerne om udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Dette kan også
inkludere trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde med aktive antenner. En eventuel
udmøntning af bemyndigelsen vil ske med inddragelse af telebranchen.
Ad § 14 a - Sagsbehandling ved udrulning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde
KL finder ændringerne i masteloven hensigtsmæssige for så vidt angår udvidelsen af
Side 73/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0074.png
mastelovens anvendelsesområde til at inkludere trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde til fx 5G.
KL er enig i intentionen om en smidig administrativ proces for anmodninger om opsætning af
udstyr, herunder på kommunernes fysiske infrastruktur og gadeinventar. Udformning og
størrelse af trådløse udgangspunkter til 5G er dog fortsat uklart, idet den
gennemførelsesretsakt, der fastsætter de fysiske og tekniske karakteristika for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, først offentliggøres 30. juni 2020. KL anfører, at det må
forventes, at der skal opsættes et større antal trådløse adgangspunkter på sigt, men at det
fortsat er uklart, i hvilket omfang og med hvilken tidshorisont telebranchen ønsker at opsætte
disse. Derudover ser KL fortsat uklarhed omkring samspillet med løbende vedligehold og
udskiftning af trådløse adgangspunkter og kommunal infrastruktur, afklaring af tekniske krav
og specifikationer for trådløse adgangspunkter i forhold til nødvendig kabelføring m.v. samt
principperne for prissætning, jf. telelovens § 60 a. Dermed er det for nuværende svært for KL
at vurdere omfanget af de administrative opgaver og omkostninger i kommunerne som følge
af anmodninger omkring opsætning af udstyr. KL opfordrer til, at der etableres et samarbejde
mellem Energistyrelsen, kommuner og telebranchen omkring sagsgange for opsætning af
trådløse adgangspunkter, herunder rammer for anmodninger og rammer for adgang på
markedsvilkår. Et forslag hertil kunne fx være gruppeanmodninger i et konkret område og på
samme vis leje af areal for et samlet område/bygning eller at kommunerne på forhånd udpeger
områder uden nogen planmæssige forhindringer i at opsætte udstyr. Enkelthenvendelser og
enkeltvise lejekontrakter for opsætning af adgangspunkter kan potentielt resultere i et stort
administrativt arbejde for både kommuner og telebranche, hvis der skal opsættes et stort antal
trådløse adgangspunkter tæt på hinanden.
Lovforslaget indeholder konkrete krav til bl.a. sagsbehandlingstider i kommunerne. Da regler
og omfang af sagsbehandling
og hensigtsmæssige arbejdsgange
i forbindelse med
trådløse adgangspunkter endnu ikke er kendt, anbefaler KL, at dette udgår af lovforslaget for
nuværende.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
I forhold til spørgsmålet om indførelse af en smidig administrativ proces for anmodning om
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde bemærkes det, at Energistyrelsen
vil tage initiativ til et samarbejde mellem Energistyrelsen, KL, kommuner, statslige
myndigheder, Danske Regioner, regioner, Teleindustrien og telebranchen med henblik på at
undersøge, hvordan der inden for rammerne af teledirektivet kan etableres en smidig proces
for indgivelse af anmodninger om opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
på fysisk infrastruktur og gadeinventar, som er let administrerbar for alle parter.
I forhold til spørgsmålet om de tekniske og fysiske karakteristika for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde bemærkes det, at Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning er
vedtaget og er offentliggjort i EU-Tidende.
5
Gennemførelsesforordningen finder anvendelse
fra 21. december 2020. Gennemførelsesforordningen fastsætter en række tekniske og fysiske
karakteristika, herunder volumen, visuel fremtræden, form m.v., for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, som skal være omfattet af de regler for udrulning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, der indføres med lovforslaget. Det følger af
gennemførelsesforordningen, at den ikke finder anvendelse på trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde med aktive antenner. Ministeriet henviser til Europa-Kommissionens
gennemførelsesforordning for nærmere angivelse af de tekniske og fysiske specifikationer.
5
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1597396640365&uri=CELEX:32020R1070
Side 74/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0075.png
I forbindelse med spørgsmålet om prisfastsættelse for adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar bemærkes det, at det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a,
stk. 1, at offentlige myndigheder kan indgå aftaler på markedsvilkår med udbydere af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner,
master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet. Med lovforslaget
indføres der ikke særlige regler for prissætningen for adgang til at opsætte trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar. Prissætningen
vil således skulle ske i overensstemmelse med telelovens § 60 a, stk. 1.
I forhold til spørgsmålet om sagsbehandlingstider bemærkes det, at det følger af teledirektivets
artikel 57, stk. 4, at medlemsstaterne skal anvende de procedurer, der er vedtaget i henhold
til direktiv 2014/61/EU. De regler, der fastsættes med lovforslaget, er i overensstemmelse
hermed.
Ad § 14 a
Rækkevidden af bestemmelsen om opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk
infrastruktur m.v.
Dansk Energi anfører, at den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a går videre, end
hvad teledirektivet foreskriver (overimplementering), da direktivets adgangsmulighed til
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde alene omfatter fysisk infrastruktur
tilhørende offentlige myndigheder. Dansk Energi anfører, at ved at pålægge eksempelvis
private forsyningsselskaber en pligt til at imødekomme anmodninger fra mobiloperatører om
at give adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og dertil
hørende kabling i fx lysmaster på rimelige vilkår og betingelser, herunder betaling, så kan det
indskrænke forsyningsselskabernes råderet over egen ejendom, herunder begrænse
muligheden for opsætning af lokale/private 5G-net eller WiFi-udstyr.
Dansk Energi mener, at den foreslåede adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde på privatejet gadeinventar, herunder lysmaster, er af ekspropriativ karakter,
hvorfor lovforslaget efter Dansk Energis vurdering bør forholde sig mere eksplicit til den
grundlovssikrede beskyttelse af ejendomsrettens ukrænkelighed (grundlovens § 73).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
I forhold til spørgsmålet om overimplementering bemærkes det, at den foreslåede udvidelse
af forpligtelsen til at omfatte andre end offentlige myndigheder ikke er udtryk for
overimplementering, selvom pligten for andre end offentlige myndigheder til at give adgang til
gadeinventar ikke fremgår af teledirektivet, idet der ikke pålægges byrder på erhvervslivet.
Bestemmelsen vil generelt fremme virksomheder på teleområdets muligheder for at udrulle
infrastruktur på en mere rentabel og smidig måde ved at give flere muligheder for at opsætte
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke
omkostninger for eksempelvis virksomheder, der kontrollerer gadeinventar, fordi de i medfør
af teledirektivet og de foreslåede bestemmelser i masteloven har ret til at kræve markedspris
fastlagt på baggrund af en kommerciel aftale som betaling for at give adgang. Dermed kan de
virksomheder m.v. få fuld kompensation for at give adgang til en operatør, som ønsker at
opsætte et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde med den nødvendige kabling. Der
pålægges heller ikke forpligtelser, der genererer omkostninger for virksomheder. En part, der
anmoder om adgang, kan ikke kræve foretaget indgreb eller omstrukturering af
gadeinventaret, f.eks. i form af udvidelse eller lignende med henblik på at gøre gadeinventaret
egnet til at være vært for det trådløse adgangspunkt. Tilsvarende begrænses ingen i forhold
til at udøve deres erhverv. Fabrikanter af gadeinventar pålægges f.eks. ingen pligter til at
Side 75/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0076.png
konstruere deres produkter på en bestemt måde for, at de kan være værter for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde.
I forhold til spørgsmålet om ekspropriativ karakter bemærkes det, at den udbyder, der får
adgang til at opsætte et eller flere trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på
gadeinventar, der kontrolleres af andre end offentlige myndigheder, ikke får ejerskab over
nogen del af gadeinventaret, dvs. at adgangen ikke påvirker ejerforholdet til gadeinventaret.
At en udbyder får adgang indebærer, at udbyderen får en brugsret til gadeinventaret.
Endvidere bemærkes det, at adgang til gadeinventar skal gives på rimelige, gennemsigtige og
ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder pris, som led i en kommerciel forhandling
mellem ejeren af gadeinventaret og udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester. Hvad der er rimelige vilkår og betingelser for adgang afgøres på baggrund af en
konkret vurdering af de omstændigheder, der gør sig gældende i situationen. Der er en række
forhold, som kan have betydning for størrelsen af den samlede pris for adgang til gadeinventar.
Det kan f.eks. være, om der er alternative anvendelsesmuligheder, herunder udlejning til andre
formål, om der er alternativ fysisk infrastruktur eller gadeinventar, hvor det er muligt at placere
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og skabe den samme dækning, om der er
begrænsninger i anvendelsesmulighederne af gadeinventaret som følge af opsætningen af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, om der er vedligeholdelsesforpligtelser for den,
der kontrollerer gadeinventaret, om der er særlige forhold omkring sikkerhed, f.eks. krav om
eskorte og overvågning af tekniker i forbindelse med vedligeholdelse, sikkerhedsgodkendelse
af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller af underleverandører i
forbindelse med adgang til gadeinventar, tilknyttede serviceydelser, f.eks. døgnbemanding,
m.v. Der er således mulighed for at blive kompenseret for at skulle give adgang til sit
gadeinventar. På den baggrund vurderes det, at adgang til gadeinventar, der kontrolleres af
andre end offentlige myndigheder, ikke har ekspropriativ karakter.
Ad § 14 a - Udrulning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde
Teleindustrien,
IT-Branchen,
DI
Digital
og
Dansk
Erhverv
kvitterer
for
direktivimplementeringen af et mere lempeligt tilladelsesregime for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, men er dog bekymrede for, at Kommissionens gennemførselsretsakt om
emnet begrænser anvendelsesområdet for meget i forhold til at opnå den ønskede, positive
effekt på udrulningen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og 5G.
Høringsparterne støtter det arbejde, som Energistyrelsen har drevet i forbindelse med
udarbejdelse af en opdateret vejledning om markedsleje til udlejning af arealer til digital
infrastruktur og en ny værktøjskasse, der skal fremme en mere ensartet sagsbehandling i
kommunerne. Dog anbefales det, at der med de mange nye ændringer i medfør af dette
lovforslag, udarbejdes en ny vejledning og værktøjskasse, der omfatter de mange foreslåede
ændringer.
Høringsparterne ser positivt på præcisering af ændring af titlen i masteloven, således at denne
samtidig omfatter trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Samtidig støttes det, at det
præciseres, at der også er tale om anden fysisk infrastruktur end høje bygninger.
Høringsparterne støtter og finder det proportionalt, at lovens anvendelsesområde udvides. I
forhold til definitionen af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde ser høringsparterne
generelt positivt på, at man har valgt en tekstnær direktivimplementering. Høringsparterne har
såvel overfor danske myndigheder og Kommissionen argumenteret for et stærkt behov for at
udvide volumengrænsen til 50 liter i stedet for de foreslåede 30 liter, da det ellers ikke åbner
muligheden for at dele antennepositioner på fx gadeinventar. Samtidig vil det også være
Side 76/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
afgørende for udrulningen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og 5G, at aktive
antennesystemer omfattes af definitionen. Hvis ikke Kommissionens ventede
gennemførselsretsakt indeholder ovenstående, opfordrer høringsparterne til hurtigst muligt at
udmønte den foreslåede bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte nærmere regler for tilsvarende anvendelse i medfør af § 14 a for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, der ikke er omfattet af gennemførselsretsakten, netop
fordi hensigten med direktivets artikel 57 er at skabe de bedst mulige rammer for
teleoperatørernes udrulningsplaner af fx 5G.
Høringsparterne ser et behov for at definere nærmere, hvad der menes med ”ikke
iøjnefaldende antenner” og ”usynlig for offentligheden”. Høringsparterne har ligeledes
kommenteret disse manglende definitioner i høringsparternes høringssvar til Kommissionen i
forbindelse med udarbejdelse af gennemførselsretsakten om emnet. Sådanne formuleringer
lægger i høringsparternes optik op til subjektive vurderinger, hvilket potentielt vil kunne
besværliggøre udrulningen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Høringsparterne
ser gerne, at det med ”ikke iøjnefaldende antenner” præciseres, at her er tale om hvide eller
grå antenner, hvorved der sikres en ensartethed i bybilledet.
Høringsparterne støtter definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og 3. I lovbemærkningerne fremgår
desuden, hvorledes passiv infrastruktur er defineret i graveloven. Høringsparterne ser generelt
positivt på, at definitionen af ’fysisk infrastruktur’ defineres
som typer af fysisk infrastruktur,
som ikke er defineret som passiv infrastruktur i graveloven, jf. Infrastrukturdirektivet.
Høringsparterne finder det dog uklart, hvorledes dette skal forstås, da der er overlap mellem
gravelovens § 9 e, stk. 2, nr. 1, og den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr.
3 og 4. Høringsparterne vurderer, at den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a
samtidig bør gælde for passiv infrastruktur i medfør gravelovens § 9 e, stk. 2, nr. 1, hvis
infrastrukturen er teknisk egnet. Det gælder fx rør, master, tårne og pæle.
Høringsparterne anbefaler, at der etableres en one-stop-shop, hvor anmodninger om adgang
til fysisk infrastruktur og gadeinventar kan indgives. Denne bør gøres gældende for samtlige
offentlige myndigheder og institutioner. Det fremgår af lovbemærkningerne, at en anmodning
kan skønnes at være ikke-rimelig, såfremt en udbyder kontinuerligt indgiver mange
anmodninger om adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar, hvor en enkelt anmodning
kunne have omfattet al den infrastruktur, som der var behov for adgang til. Høringsparterne
finder, at hvis ovennævnte udfordring skal løses, vil det være hensigtsmæssigt, at et
elektronisk system
forhåbentligvis en offentlig one-stop-shop
er i stand til at håndtere
pakkeansøgninger.
Høringsparterne finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en samlet, national registrering
af trådløse adgangspunkters placering, men beder myndighederne forholde sig til de
sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med offentliggørelsen af en sådan.
Høringsparterne støtter, at adgangen til fysisk infrastruktur og gadeinventar gives på rimelige,
gennemsigtige og ikke-diskriminerede vilkår og betingelser i medfør af § 14 a, stk. 4.
Høringsparterne anbefaler, at direktivets artikel 57, stk. 5, implementeres direkte i
mastelovens § 14 a, stk. 4. Derudover anbefaler høringsparterne, at vilkår og betingelser i
medfør af den foreslåede § 14 a, stk. 4, sammenstilles med den foreslåede
ændringsbestemmelse i telelovens § 60 f om kommuners tilrådighedsstillelse af passiv
infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet. Høringsparterne anbefaler herfor, at
en hjemmel om ’gæsteprincippet’
- med inspiration fra vejlovens § 77 og privatvejslovens § 70
i forbindelse med ledningers placering under jorden - implementeres i enten telelovens § 60 a
eller § 60 f, for at sikre juridisk klarhed om, at gæsteprincippet tillige kan anvendes i forbindelse
Side 77/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
med opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på gadeinventar og fysisk
infrastruktur over jorden. Det vil også være i tråd med hensigten med direktivet og de
foreslåede lovændringer om at sænke barriererne for udbredelsen af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester mest muligt. Samtidig vil en sådan bestemmelse sikre, at det
er klart, hvorledes parterne skal forholde sig, når det er nødvendigt at nedtage eller flytte fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, hvorpå der er opsat trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde.
Høringsparterne støtter den foreslåede tilsynsrolle, som Energistyrelsen gives i den foreslåede
§ 23 a om at behandle og træffe afgørelse i sager om adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed eller andre.
Høringsparterne mener, at også offentligt ejede selskaber bør indbefattes i denne definition
og ikke som selvstændige juridiske personer, som det fremgår at lovbemærkningerne. Dette
vil sikre, at fx fysisk infrastruktur, som offentlige forsyningsselskaber kontrollerer, også vil være
underlagt adgangsforpligtelsen i medfør § 14 a.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
I forhold til spørgsmålet om indarbejdelse af ændringer i medfør af lovforslaget i arbejdet med
opdatering af Energistyrelsen vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for
digital infrastruktur og arbejdet med en værktøjskasse vedrørende sagsbehandling bemærkes
det, at arbejdet med vejledningen og værktøjskassen forventes at blive opdateret med
elementer, der særligt vedrører trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, hvis sådanne
elementer viser sig at afvige fra de gældende regler og procedurer. I den forbindelse
bemærkes det, at Energistyrelsen vil tage initiativ til et samarbejde mellem Energistyrelsen,
KL, kommuner, Teleindustrien og telebranchen med henblik på at undersøge, hvordan der
inden for rammerne af teledirektivet kan etableres en smidig proces for indgivelse af
anmodninger om opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk
infrastruktur og gadeinventar, som er let administrerbar.
I forhold til spørgsmålet om anvendelsesområdet for Europa-Kommissionens
gennemførelsesforordning og udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at
mastelovens § 14 a finder tilsvarende anvendelse på trådløse adgangspunkter, der ikke er
omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter, henvises der til ministeriets
bemærkninger ovenfor. Herudover bemærkes det, at der med lovforslaget indføres en
bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at
mastelovens § 14 a finder tilsvarende anvendelse på trådløse adgangspunkter, der ikke er
omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af
teledirektivets artikel 57, stk. 2. Energistyrelsen vil indlede et samarbejde med bl.a.
telebranchen i forhold til at afklare, hvorvidt og i hvilket omfang denne bemyndigelse bør
udmøntes.
I forhold til spørgsmålet om præcisering af, hvad der menes med ikke iøjnefaldende antenner
og usynlig for offentligheden, bemærkes det, at den synlige del af antennerne skal være i
visuel overensstemmelse med den bærende struktur og have en passende størrelse i forhold
til den bærende struktur og være i neutrale farver, der passer til eller falder i ét med den
bærende struktur. Dette svarer til de fastsatte bestemmelser i Europa-Kommissionen
gennemførelsesforordning om de fysiske og tekniske karakteristika for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Dette vil blive tilføjet i bemærkninger til den foreslåede
bestemmelse vedrørende definitionen af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde.
Side 78/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0079.png
I forhold til spørgsmålet om definitionen af fysisk infrastruktur i masteloven og definitionen af
passiv fysisk infrastruktur i graveloven bemærkes det, at teledirektivets artikel 57, stk. 4,
supplerer reglerne i direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Det har ikke været hensigten
med lovforslaget at udelukke passiv fysisk infrastruktur som defineret i graveloven fra
anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a. Således vil også
passiv fysisk infrastruktur som omfattet af definitionen heraf i graveloven være omfattet af
definitionen af fysisk infrastruktur og definitionen af gadeinventar i lovforslaget i det omfang,
den passive fysiske infrastruktur er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, eller er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med
et transportnet. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til de foreslåede definitioner af
henholdsvis fysisk infrastruktur og gadeinventar.
I forhold til spørgsmålet om etablering af en smidig proces for håndtering af anmodninger om
adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar henvises der til ministeriets bemærkninger
ovenfor.
I forhold til spørgsmålet om implementering af teledirektivets artikel 57, stk. 5, bemærkes det,
at det vil blive præciseret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 4, at adgang
til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar ud over at skulle gives på rimelige,
gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder i forhold til pris, ikke må
gøres til genstand for afgifter eller gebyrer ud over administrationsgebyrer.
I forhold til spørgsmålet om anvendelse af gæsteprincippet bemærkes det, at opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der
kontrolleres af offentlige myndigheder, er omfattet af bestemmelsen i teleloven om offentlige
myndigheders indgåelse af aftaler på markedsvilkår. Energistyrelsen forventer at iværksætte
en undersøgelse af gæsteprincippets anvendelighed i forhold til opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur, herunder gadeinventar, der
kontrolleres af offentlige myndigheder, og på gadeinventar, der kontrolleres af andre.
Undersøgelsen vil også skulle afdække om anvendelse af gæsteprincippet er foreneligt med
bestemmelsen i telelovens § 60 a.
I forhold til spørgsmålet om at lade offentligt ejede selskaber omfatte af definitionen af offentlig
myndighed henvises der til ministeriets bemærkninger ovenfor til den foreslåede bestemmelse
i telelovens § 60 a.
Ad § 15 - Ekspropriation
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv foreslår, at der indsættes en
præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i mastelovens § 15. Det er uklart i den gældende
bestemmelse, om ekspropriation også kan anvendes i situationer, hvor der oprindeligt har
været indgået en lejeaftale mellem teleoperatøren og ejendomsejeren om opstilling af en mast,
antenne eller andet anlæg til brug for udbyderens mobilkommunikation, men hvor lejeaftalen
er ophørt, og det ikke længere er muligt for parterne at nå til enighed om en forlængelse af
lejeaftalen. I sådanne situationer er teleoperatøren nødt til at fraflytte ejendommen, hvis der
ikke kan indgås en ny aftale på rimelige vilkår. En fraflytning er forbundet med meget store
omkostninger, og ejendomsejeren kan derfor udnytte situationen til at stille urimelige krav om
lejeforhøjelse. I sådanne situationer kan det eneste alternativ være, at teleudbyderen må sikre
det forsatte udbud i området ved at søge Energistyrelsen om tilladelse til ekspropriation. Det
er samtidig uklart, om oplistningen af ekspropriationsformål, som angivet i masteloven § 15,
stk. 2, omfatter en sådan situation, hvor formålet angår ekspropriation til at opretholde
Side 79/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
tilstedeværelsen af et bestående anlæg. Det er høringsparternes opfattelse, at et sådant
formål kan indeholdes inden for de oplistede formål i mastelovens § 15, stk. 2, ud fra princippet
om ”det mindre i det mere”. Hvis bestemmelsen ikke indeholder
denne mulighed, vil en
teleoperatør kunne stå i den situation, hvor et krav om urimelige lejevilkår resulterer i, at
teleoperatøren må nedtage sit anlæg og herefter indgive en anmodning om ekspropriation
med henblik på at etablere anlægget på ny. En sådan anmodning vil uden tvivl være omfattet
mastelovens § 15, da der vil være tale om nyanlæg. Det kan dog ikke have været intentionen
med mastelovens § 15, at en sådan situation kan opstå, og det vil ud fra et
samfundsøkonomisk perspektiv være spild af ressourcer og medføre risiko for, at et område
står uden mobildækning, mens sagen verserer. På samme måde finder høringsparterne det
uklart, hvorvidt mastelovens § 15 også omfatter situationer, hvor ejeren af den eksisterende
struktur ikke har ret til at udleje arealer på jorden. Problemet opstår specifikt i de tilfælde, hvor
teleoperatøren lejer sig ind på en anden teleoperatørs mast, men skal indgå selvstændig aftale
for leje af areal på jorden til etablering af teknisk udstyr. Denne situation er ikke omfattet af
mastelovens § 5 og § 12 vedr. voldgift, hvorfor det er vigtigt for høringsparterne at sikre, at
denne situation er omfattet af definitionen nyanlæg under mastelovens § 15, stk. 2. For at
skabe klarhed for såvel teleoperatører, ejendomsejere og mobilkunderne foreslår
høringsparterne således, at mastelovens § 15, stk. 2, præciseres og affattes som følger:
”Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg, udvidelse, ændring samt udskiftning
eller bevarelse af bestående anlæg og til nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder
til etablering af fornødne adgangsveje m.v.”
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
I forhold til spørgsmålet om en præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i mastelovens §
15 bemærkes det, at det af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i mastelovens §
15 fremgår, at det har været et politisk ønske, at der sikres en egentlig myndighedskontrol
med, at denne adgang til ekspropriation kun anvendes i situationer, hvor dette er klart
nødvendigt. Den gældende bestemmelse er således udformet med sigte på at sikre dette.
Ministeriet har dog forståelse for den udfordring, som udbyderne kan opleve, når en lejeaftale
er ophørt, og det ikke længere er muligt for parterne at nå til enighed om en forlængelse af
lejeaftalen. Det kan have negative konsekvenser for mobildækningen i et område. På den
baggrund vil det i mastelovens § 15, stk. 2, blive præciseret, at ekspropriation også kan ske
med henblik på bevarelse af bestående anlæg.
Side 80/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0081.png
Høringssvar til forslag til ændringer i lov om standarder
for transmission af tv-signaler m.v. (§ 4 i udkastet til
lovforslag)
Krav om interoperabilitet med digital jordbaseret radio i
indbyggede radiomodtagere i nye biler
De Danske Bilimportører og DR støtter forslaget til ændringer i lov om standarder for
transmission af tv-signaler m.v. De Danske Bilimportører er overordnet meget tilfredse med,
hvorledes det i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser er gjort klart, hvorledes
direktivets krav om DAB-funktionalitet til radioer indbygget i biler skal forstås. DR mener, at
den foreslåede bestemmelse vil være til gavn for radiolyttere og forbrugere samt understøtte
den igangværende overgang til digital radio
både så vidt angår DAB og internetradio.
De Danske Bilimportører bemærker, at branchens vurdering af, at kravet om interoperabilitet
med DAB+ standarden for bilradioer ikke vil medføre væsentlige omkostninger
som der
henvises til i de almindelige bemærkninger
er korrekt, men det er under forudsætning af, at
teledirektivet gennemføres i dansk ret i overensstemmelse med betragtningerne i
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Dette indebærer, at kravet til
bilradiomodtagerne alene vil skulle gælde for køretøjer, der er produceret fra den 21.
december 2020
dvs. bragt i omsætning fra denne dato i kraft af deres COC (Certificate of
Conformity)
samt at køretøjer, der er i kraft af deres COC er gjort tilgængelige på markedet
senest den 21. december 2020, fortsat kan registreres og tages i brug efter denne dato
uanset kravene til indbygget radiomodtager.
Hvis kravet derimod skulle blive gennemført således, at det udstrækkes til også at gælde biler,
der er bragt i omsætning/produceret før den 21. december 2020, vil det det have alvorlige
negative økonomiske konsekvenser for bilimportørerne og forhandlerne, fordi det ville
forhindre salg, registrering og ibrugtagning af tusindvis af biler, der allerede er produceret
og/eller lagerført.
De Danske Bilimportører bakker fuldt om Ministeriets fortolkning af kravet om, at køretøjet skal
være gjort tilgængelig på markedet til salg eller leje i EU fra den 21. december 2020, således,
at kravet til bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, der er produceret fra den
21. december 2020. De Danske Bilimportører bifalder ligeledes, at datoen på køretøjets COC-
attest (Certificate of Conformity) kan anvendes som objektivt kriterium for, hvilke biler
teledirektivets krav til en evt. indbygget bilradio gælder for.
For at fjerne evt. tvivl om fortolkningen af, hvilke biler, der er omfattet af teledirektivets krav,
anbefaler De Danske Bilimportører dog, at der både i lovforslaget og i de nærmere regler, som
skal fastsættes af Energistyrelsen, overalt anvendes formuleringen/betegnelsen
”bringe i
omsætning” i stedet for ”gøre tilgængelig på markedet”. Ifølge De Danske Bilimportører er
dette også i bedre overensstemmelse med Europa-Kommissionens meddelelse om den blå
vejledning om gennemførelsen af EU’s produktregler 2016 (2016/C 272/01).
I den forbindelse foreslår De Danske Bilimportører at slette sætningen
”...at kravet til
bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, hvortil der foreligger et tilbud eller en
aftale (skriftlig eller mundtlig) mellem to eller flere juridiske eller fysiske personer om
overførslen af ejerskab, besiddelse eller anden rettighed i forbindelse med køretøjet efter
afslutningen af produktionsfasen”
(s. 401), idet der ellers ville kunne opstå tvivl om, hvor
Side 81/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
mange transaktioner efter afslutningen af produktionen, der er omfattet. Det er således kun
den første transaktion (første tilgængeliggørelse på markedet), der er omfattet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at den i de almindelige bemærkningerne nævnte vurdering af de
økonomiske konsekvenser har baggrund i den foreslåede bestemmelse, herunder at kravet til
bilradiomodtagere alene gælder for nye biler, der er bragt produceret fra den 21. december
2020, dvs. bragt i omsætning fra den 21. december 2020 i kraft af deres COC (Certificate of
Conformity). Ministeriet vil på den baggrund ikke foretage ændringer i de almindelige
bemærkninger.
Ministeriet har noteret sig De Danske Bilimportørers bemærkninger og er enig i, at det i stedet
for betegnelsen ”gjort tilgængelig på markedet” vil være mest korrekt og hensigtsmæssigt at
anvende betegnelsen ”bringe i omsætning”, som vil være første gang det bliver gjort
tilgængeligt på markedet, og dermed i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
meddelelse om den blå vejledning om gennemførelsen af EU’s produktregler 2016 (2016/C
272/01).
Med henblik på at gøre det klart, at det alene er den første transaktion (første
tilgængeliggørelse på markedet), der er omfattet af bestemmelsen vil Ministeriet tilrette
lovbemærkninger i overensstemmelse med De Danske Bilimportørers bemærkninger.
Side 82/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0083.png
Høringssvar til forslag til ændringer i planloven (§ 5 i
udkastet til lovforslag)
Definitioner for maksimal størrelse, fysisk udformning samt fysisk
infrastruktur
KL bemærker, at der bør fastsættes definitioner for maksimal størrelse og fysisk udformning
af de trådløse adgangspunkter og tilhørende udstyr, der omfattes af bestemmelserne. Dansk
Arkitektforening bemærker, at der bør indføjes en bestemmelse om æstetisk hensyn, inden
de trådløse adgangs-punkter med lille rækkevidde sættes op, således at infrastrukturen for
tele-kommunikation ikke bliver på bekostning af den arkitektoniske kvalitet i vores land og
byer.
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at definitionen af fysisk
infrastruktur i medfør af bemærkninger til planloven adskiller sig fra definitionen i masteloven,
hvilket skaber uklarheder, da fysisk infrastruktur defineres bredere i planloven ved at omfatte
gadeinventar under fysisk infrastruktur. De opfordrer derfor til, at definitionerne bliver ens,
således at gadeinventar ligesom i masteloven også defineres i planloven.
Erhvervsministeriets bemærkninger
Det fremgår af teledirektivets artikel 57, stk. 2, at kommissionen ved hjælp af
gennemførelsesretsakter angiver de fysiske og tekniske karakteristika, som
maksimumstørrelse, vægt og, hvis det er relevant, udstrålingseffekt for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Den første af sådanne gennemførelsesakter blev
vedtaget den 20. juli 2020. Da gennemførelsesretsakter således vil definere størrelse og den
fysiske udformning af de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, vil dette ikke blive
defineret i lovforslaget til planloven. Det bemærkes, at fysiske karakteristika også indebærer
visse krav til det visuelle udtryk og æstetiske hensyn.
For så vidt angår definitionen af fysisk infrastruktur i lovforslaget til planloven henvises der til
definitionen i lovforslaget til masteloven, hvorfor definitionerne af fysisk infrastruktur i planloven
og masteloven er ens. Det fremgår af bemærkningerne både til masteloven og planloven, at
gadeinventar udgør en delmængde af den infrastruktur, der er omfattet af definitionen af fysisk
infrastruktur. Gadeinventar er således omfattet af definitionen af fysisk infrastruktur både i
masteloven og i planloven. Lovforslaget til masteloven indeholder imidlertid ud over en
definition på fysisk infrastruktur en særskilt definition af gadeinventar på trods af, at
gadeinventar er en delmængde af fysisk infrastruktur. Dette er begrundet med, at der i
lovudkastet til masteloven indføres regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester har ret til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, på fysisk
infrastruktur og på gadeinventar, der kontrolleres af offentlige myndigheder, men at udbydere
ved andre end offentlige myndigheder, kun får ret til at opsætte trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde på gadeinventar og således ikke generelt på al fysisk infrastruktur. Sondringen
mellem offentlig ejet og ikke-offentlig ejet er ikke nødvendig i planloven, hvorfor gadeinventar
ikke defineres særskilt i lovforslaget til planloven.
Ansøgning om opsætning af trådløse adgangspunkter
KL bemærker, at der ved ansøgning om opsætning af trådløse adgangspunkter, bør gives
mulighed for at kommunen kan gå i dialog med opstiller om alternative placeringer, såfremt
der kan sikres en tilsvarende dækning med mindre visuel påvirkning af området.
Side 83/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0084.png
Erhvervsministeriets bemærkninger
Hvis lokalplanen hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde af
arkitektoniske, historiske eller naturmæssige grunde og udbydere ønsker opsætning, skal
kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvorvidt de vil give dispensation til lokalplanen, eller
vedtage en ny lokalplan. I den forbindelse vil det være naturligt, at der foregår en dialog med
udbyderne om placeringen, herunder alternative placeringer.
Hvis kommuneplanens retningslinjer i landzone hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde af arkitektoniske, historiske eller naturmæssige grunde og udbydere
ansøger om en landzonetilladelse, vil det ligeledes være naturligt, at kommunen går i dialog
om alternative placeringer, hvis der ikke kan gives en landzonetilladelse.
Ansøger vil dog have ret til at opsætte de trådløse adgangspunkter, hvis placeringen ikke er i
strid med arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn eller af hensyn til den offentlige
sikkerhed eller kravene til en landzonetilladelse er opfyldt.
Disproportional implementering af direktivet i landzone, jf. 36, stk.
1
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at der skal indhentes
tilladelse til etablering af ny fysisk infrastruktur til brug for opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, hvis ikke en teknisk egnet fysisk infrastruktur allerede
eksisterer. Høringsparterne finder ikke, at dette er proportionalt og i overensstemmelse med
hensigterne med direktivets artikel 57, da det kan begrænse udrulningen af fremtidens
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Høringsparterne mener, at undtagelserne for tilladelser gældende for panelantenner til
mobilkommunikation på eksisterende høje bebyggelser samt teknikskabe med maksimal
grundplan på 2 kvadratmeter og maksimalhøjde 2,5 meter, også bør gælde for nyetablering
af fysisk infrastruktur til brug for opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
med samme størrelse- og højdebegrænsninger som for teknikskabe. Dette vil fremme
udrulningen af fremtidens elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i landzoner, herunder
langs trafikale knudepunkter og transportkorridorer.
Akademisk Arkitektforening bemærker, at det er positivt at kommunalbestyrelsen skal
meddele en landzonetilladelse, når der ikke er nogen fysisk infrastruktur, og der dermed skal
opsættes ny infrastruktur.
Erhvervsministeriets bemærkninger
Danmark er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzone. Kravet om tilladelse
(landzonetilladelse) til opsætning af ny fysisk infrastruktur gælder kun i landzone.
Landzonebestemmelserne har til formål at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land og
fremme bevarelsen af bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier, og at miljøkonflikter undgås.
Både landskabs- og naturhensyn tillægges en betydelig vægt i landzoneadministrationen. I
landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, op-føres
ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede
arealer. Der er imidlertid fastsat en række undtagelser til kravet om landzonetilladelse.
Undtagelsen for landzonetilladelse i forhold til panelantenner, omfatter panelantenner, som
opsættes på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer eller
høje skorstene, når bebyggelsens højde ikke dermed forøges. Endvidere kan teknikskabe til
Side 84/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259375_0085.png
brug for panelantennerne opsættes på eller sættes umiddelbart ved masten, siloen eller
skorstenen. Der er således tale om eksisterende bestemte former for master, siloer og
skorstene. Opsætning af nye master kræver en landzonetilladelse.
I medfør af forslaget til ændringer i planloven om trådløse adgangspunkter er fysisk
infrastruktur bygninger og anden infrastruktur, som er teknisk egnet til at være vært for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse
adgangspunkter med et transportnet. Fysisk infrastruktur kan eksempelvis være bygninger,
andre konstruktioner og anden infrastruktur, herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster,
gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v. Også eksempelvis metrostationer og
letbanestationer er omfattet. Der kan være tale om enkeltstående fysisk infrastruktur og fysisk
infrastruktur, der indgår i et net af infrastruktur, f.eks. belysningsnettet langs trafikårer. De
nævnte typer infrastruktur udgør ikke en udtømmende liste.
I lighed med reglerne om panelantenner vil opsætning af ny infrastruktur til trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, som f.eks. opsætning af master, kræve en
landszonetilladelse. Dette er begrundet i formålet med landzoneadministrationen i form af
sikring af bl.a. landskabs- og naturværdier, også ud over de i kommuneplanen udpegede
områder, som f.eks. bevaringsværdige landskaber og andre natur- og landskabsudpegninger.
Kravet om landzonetilladelse i landzone ved opsætning af ny fysisk infrastruktur vurderes
derfor ikke at være i strid med teledirektivet. Endvidere vurderes det, at teledirektivet
omhandler opsætning af trådløse adgangs-punkter med lille rækkevidde og ikke etablering af
ny infrastruktur.
Kommuneplanen og naturmæssig værdi
Teleindustrien, IT-Branchen, DI Digital og Dansk Erhverv bemærker, at der i forhold til
landszonetilladelse henvises til national ret, hvilket ikke er tilfældet i forhold til lokalplaner. Der
anmodes i den henseende om en forklaring på denne forskel.
KL
bemærker, at det bør præciseres, hvorvidt ”naturmæssig værdi, i henhold til national ret”
omfatter bevaringsværdige landskaber og andre natur- og landskabsudpegninger i
kommuneplanen.
Erhvervsministeriets bemærkninger
Kommunalbestyrelsen vedtager lokalplaner, som er juridisk bindende for borgerne.
Kommunalbestyrelsen kan derfor vedtage en lokalplan eller ophæve en bestemmelse i en
lokalplan om arkitektoniske, historiske eller naturmæssige grunde til, at der kan eller ikke kan
opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i lokalplanområdet. En lokalplan må
ikke være i strid med kommuneplanen.
Landzonetilladelser meddeles i forbindelse med en konkret ansøgning. Kommunalbestyrelsen
kan derfor først træffe afgørelse om et forhold, hvis der bliver ansøgt om en landzonetilladelse.
For at synliggøre, hvornår der skal søges om en landzonetilladelse henvises der i lovforslaget
til, at dette skal ske, når den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en
arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi i henhold til national ret. National ret er
defineret som bl.a. en fredet bygning efter fredningsbestemmelser, naturbeskyttelse efter
naturbeskyttelsesbestemmelser og retningslinjer i kommuneplaner, som varetager
arkitektoniske, historiske eller naturmæssige værdier. Idet henvisningen til national ret er
upræcis i forhold til, hvad national ret omfatter, og at eksemplerne ud over kommuneplanen
netop er reguleret i anden lovgivning, hvor opsætning af trådløse adgangspunkter vil kunne
forudsætte en tilladelse efter den pågældende lovgivning, vurderes
det, at ”national ret” kan
Side 85/86
L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
erstattes med kommuneplanens retningslinjer og bekendtgørelser udstedt i medfør af
planloven. Bekendtgørelser kan f.eks. være landsplandirektiver omhandlende bestemte
arealer i en eller flere bestemte kommuner.
Landzonetilladelse kræves herefter ikke til trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der
opsættes på infrastruktur eller arealer, medmindre kommuneplanen indeholder retningslinjer
om, at den fysisk infrastruktur, eller arealet, har en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig
værdi eller der er hensyn til den offentlige sikkerhed, eller medmindre de samme værdier og
hensyn fremgår af bekendtgørelser udstedt i medfør af planloven. Naturmæssige værdier
omfatter derfor f.eks. en kommuneplans retningslinjer om bevaringsmæssige landskaber og
andre natur- og landskabsudpegninger i kommuneplanen.
Der kan fortsat ikke opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde disse steder, hvis
det ikke er i overensstemmelse med anden lovgivning som fx naturbeskyttelsesloven,
skovloven, bygningsfredningsloven mv., heller ikke selv om der ikke henvises til disse i
planloven.
På den baggrund udskiftes henvisningen til national ret i lovforslagets undtagelse om land-
zonetilladelse med en henvisning til kommuneplanens retningslinjer og bekendtgørelser
udstedt i medfør af planloven, og retningslinjer om arkitektoniske, historiske og naturmæssige
værdier eksemplificeres i bemærkningerne.
Side 86/86