Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 42 Bilag 1
Offentligt
2259376_0001.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>
4. juni 2020 13:45
ENS - Center for Telekommunikation; Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Sv: Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens
§ 15 og § 36 (Sagsnr.: 2020 - 3)
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
[email protected]
-
www.advokatsamfundet.dk
Fra:
[email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt:
29. maj 2020 13:02
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Albertslund Kommune; Allerød Kommune; assens;
Ballerup Kommune; Billund Kommune; Bornholms Regionskommune; Brøndby Kommune; Bronderslev Kommune;
Dragør Kommune; Egedal Kommune; Esbjerg Kommune; Fanoe Kommune; [email protected]; Faxe Kommune;
Fredensborg Kommune; Fredericia Kommune; Frederiksberg Raadhuset; Frederikshavn Kommune; Frederiksund
Kommune; Furesoe Kommune; Faaborg Kommune; Gentofte Kommune; Gladsaxe Kommune; Glostrup Kommune;
Greve Raadhus; Gribskov Kommune; Guldborgsund Kommune; Haderslev Kommune; Halsnaes Kommune;
[email protected]; Helsingor Kommune; Herlev Kommune; Herning Kommune; Hillerod Kommune; Hjoerring
Kommune; Holbaek Kommune; Holstebro Kommune; Horsens Kommune; Hvidovre Kommune; Høje-Taastrup
Kommune; Horsholm Kommune; Ikast Brande kommune; [email protected]; Jammerbugt Kommune;
Kalundborg Kommune; Kerteminde Kommune; Kolding Kommune; Koege Kommune; [email protected];
Lejre Kommune; Lemvig Kommune; Lolland Kommune; Lyngby Kommune; Laesoe Kommune; Mariagerfjord
Kommune; Middelfart Kommune; Morsoe Kommune; Norddjurs Kommune; Nordfyns Kommune; Nyborg Kommune;
Naestved Kommune; Odder Kommune; Odense Kommune; Odsherred Kommune; Randers Kommune; Rebild
Kommune; Ringkobing-Skjern Kommune; Ringsted Kommune; Roskilde Kommune; Rudersdal Kommune; Rodover
Kommune; Samsoe Kommune; Silkeborg Kommune; Skanderborg Kommune; Skive Kommune; Slagelse Kommune;
Solrod Kommune; [email protected]; Stevns Kommune; Struer Kommune; [email protected]; Syddjurs
Kommune; Sonderborg Kommune; Thisted Kommune; Toender Kommune; Taarnby Kommune; Vallensbæk
Kommune; Varde Kommune; Vejen Kommune; Vejle Kommune; Vesthimmerlands Kommune; [email protected];
Vordingborg Kommune; Aero Kommune; Aabenraa Kommune; Aalborg Kommune; Aarhus Kommune; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; co@co-
industri.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; llh@levende-
hav.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand@nkf-
dk.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0003.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
mail@søassurancen.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens § 15 og § 36
Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens § 15 og § 36
Den 28. maj 2020 har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendt et udkast til lovforslag om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love i høring.
Lovforslaget er en implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation,
omarbejdning m.v.
Lovforslaget indeholder også ændringer af planloven i forhold til § 15 og § 36. De foreslåede ændringer er ikke
omtalt i høringsbrevet, men fremgår af lovforslaget, jf. lovforslagets § 6. (side 64-69 og side 403-408).
Lovforslaget indebærer bl.a. i forhold til masteloven, at mulighederne for at udrulle digital infrastruktur fremmes,
herunder ved at der gives lempeligere adgang til at etablere trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde til brug
for f.eks. 5G-net.
Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, og andre, der kontrollerer
gadeinventar, skal imødekomme rimelige anmodninger om adgang dertil fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, der ønsker at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Formålet er at udnytte eksisterende fysisk infrastruktur og gadeinventar effektivt ved i videst muligt omfang at
fjerne regulatoriske hindringer for at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det vil være af
betydning for udbyderes etablering af ny infrastruktur til f.eks. 5G-net og kan bidrage til at løse dæknings- og
kapacitetsudfordringer ved mange samtidige brugere.
I den sammenhæng foreslås planloven ændret i forhold til lokalplaner og landzonetilladelser, således at der ikke sker
en uberettiget begrænsning af udrulningen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på
fysisk infrastruktur eller på arealer i form af, at der før opsætning skal gives dispensation fra lokalplan, udarbejdes ny
lokalplan eller meddeles landzonetilladelse, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en
arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, i henhold til national ret eller af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Forslaget er en implementering af direktivets artikel 57, stk. 1.
Evt.
høringssvar kan sendes til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet senest den 26. juni 2020
jf. høringsmaterialet på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64026
Med venlig hilsen
Annsofie Gundlach
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Landsplanlægning og tilsyn
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0004.png
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291141
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for
databehandlingen på
erhvervsstyrelsen.dk
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
Virk
4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0005.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
E-mail: [email protected], [email protected],
[email protected]
Journalnummer 2020 - 6701
Arkitektforeningens bemærkninger til høring over udkast til forslag til
lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjene-
ster, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love.
Arkitektforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse
med høring om evaluering af planloven.
Generelle bemærkninger
Arkitektforeningen er enig i, at telekommunikation er en hjørnesten for et digitalt
og intelligent samfund, og derfor er det nødvendigt løbende at udvikle den danske
infrastruktur for, at vi kan kommunikere med hinanden. Dette gælder også i for-
hold til etablering af det fremtidige 5G-netværk.
Ad 3.5. Planloven og trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
Arkitektforeningen noterer med tilfredshed, at lovforslaget med hensyn til lokal-
planer sikrer, at der kræves forudgående tilladelse til udrulning af trådløse ad-
gangspunkter på bygninger eller steder med arkitektonisk, historisk eller natur-
mæssig værdi. Det er vigtigt at disse steder og kvaliteter ikke skæmmes unødigt af
trådløse adgangspunkter.
Dog er Arkitektforeningen betænkelig ved, at der indføres en bestemmelse i plan-
loven om, at bestemmelser i lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse ad-
gangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden
virkning i forhold til opsætning - medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet
er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi. Nok er in-
frastrukturen for telekommunikation vigtigt, men Arkitektforeningen mener, at
der bør indføjes en bestemmelse om æstetisk hensyn, inden adgangspunkterne
sættes op. Ellers risikerer vi, at det bliver på bekostning af den arkitektoniske kva-
litet i vores land og byer.
For så vidt angår landzonetilladelser mener Arkitektforeningen, at positivt at kom-
munalbestyrelsen skal meddele en landzonetilladelse i forbindelse med opsætning
på fysisk infrastruktur eller arealer, der er beskyttede ud fra en arkitektonisk,
25.06.2020
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0006.png
historisk eller naturmæssig værdi. Og at det samme er tilfældet, når der ikke er no-
gen fysisk infrastruktur, og der dermed skal opsættes ny infrastruktur.
Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i forbindelse
med denne høring.
Med venlig hilsen
Lars Autrup
Direktør
Arkitektforeningen
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0007.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Signe Nyholm-Hansen <[email protected]>
26. juni 2020 13:30
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
SV: Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens
§ 15 og § 36
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det
aktuelle emne.
M.v.h.
f./ Henrik Jensen
Med venlig hilsen
Signe Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 38
Telefon: +45 33 63 80 00
[email protected]
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
29. maj 2020 13:02
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Albertslund Kommune <[email protected]>;
Allerød Kommune <[email protected]>; assens <[email protected]>; Ballerup Kommune <[email protected]>;
Billund Kommune <[email protected]>; Bornholms Regionskommune <[email protected]>; Brøndby Kommune
<[email protected]>; Bronderslev Kommune <[email protected]>; Dragør Kommune
<[email protected]>; Egedal Kommune <[email protected]>; Esbjerg Kommune
<[email protected]>; Fanoe Kommune <[email protected]>; [email protected]; Faxe
Kommune <[email protected]>; Fredensborg Kommune <[email protected]>; Fredericia
Kommune <[email protected]>; Frederiksberg Raadhuset <[email protected]>; Frederikshavn
Kommune <[email protected]>; Frederiksund Kommune <[email protected]>; Furesoe Kommune
<[email protected]>; Faaborg Kommune <[email protected]>; Gentofte Kommune
<[email protected]>; Gladsaxe Kommune <[email protected]>; Glostrup Kommune
<[email protected]>; Greve Raadhus <[email protected]>; Gribskov Kommune
<[email protected]>; Guldborgsund Kommune <[email protected]>; Haderslev Kommune
<[email protected]>; Halsnaes Kommune <[email protected]>; [email protected]; Helsingor Kommune
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
<[email protected]>; Herlev Kommune <[email protected]>; Herning Kommune <[email protected]>;
Hillerod Kommune <[email protected]>; Hjoerring Kommune <[email protected]>; Holbaek Kommune
<[email protected]>; Holstebro Kommune <[email protected]>; Horsens Kommune
<[email protected]>; Hvidovre Kommune <[email protected]>; Høje-Taastrup Kommune
<[email protected]>; Horsholm Kommune <[email protected]>; Ikast Brande kommune <post@ikast-
brande.dk>; [email protected]; Jammerbugt Kommune <[email protected]>; Kalundborg Kommune
<[email protected]>; Kerteminde Kommune <[email protected]>; Kolding Kommune
<[email protected]>; Koege Kommune <[email protected]>; [email protected]; Lejre Kommune
<[email protected]>; Lemvig Kommune <[email protected]>; Lolland Kommune <[email protected]>;
Lyngby Kommune <[email protected]>; Laesoe Kommune <[email protected]>; Mariagerfjord Kommune
<[email protected]>; Middelfart Kommune <[email protected]>; Morsoe Kommune
<[email protected]>; Norddjurs Kommune <[email protected]>; Nordfyns Kommune
<[email protected]>; Nyborg Kommune <[email protected]>; Naestved Kommune
<[email protected]>; Odder Kommune <[email protected]>; Odense Kommune
<[email protected]>; Odsherred Kommune <[email protected]>; Randers Kommune
<[email protected]>; Rebild Kommune <[email protected]>; Ringkobing-Skjern Kommune
<[email protected]>; Ringsted Kommune <[email protected]>; Roskilde Kommune <[email protected]>;
Rudersdal Kommune <[email protected]>; Rodover Kommune <[email protected]>; Samsoe Kommune
<[email protected]>; Silkeborg Kommune <[email protected]>; Skanderborg Kommune
<[email protected]>; Skive Kommune <[email protected]>; Slagelse Kommune
<[email protected]>; Solrod Kommune <[email protected]>; [email protected]; Stevns Kommune
<[email protected]>; Struer Kommune <[email protected]>; [email protected]; Syddjurs Kommune
<[email protected]>; Sonderborg Kommune <[email protected]>; Thisted Kommune
<[email protected]>; Toender Kommune <[email protected]>; Taarnby Kommune
<[email protected]>; Vallensbæk Kommune <[email protected]>; Varde Kommune
<[email protected]>; Vejen Kommune <[email protected]>; Vejle Kommune <[email protected]>;
Vesthimmerlands Kommune <[email protected]>; [email protected]; Vordingborg Kommune
<[email protected]>; Aero Kommune <[email protected]>; Aabenraa Kommune <[email protected]>;
Aalborg Kommune <[email protected]>; Aarhus Kommune <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; CO
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@elo-
maegler.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; pm@adv-
martinelli.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; llh@levende-
hav.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; mail@søassurancen.dk;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0010.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens § 15 og § 36
Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens § 15 og § 36
Den 28. maj 2020 har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendt et udkast til lovforslag om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love i høring.
Lovforslaget er en implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation,
omarbejdning m.v.
Lovforslaget indeholder også ændringer af planloven i forhold til § 15 og § 36. De foreslåede ændringer er ikke
omtalt i høringsbrevet, men fremgår af lovforslaget, jf. lovforslagets § 6. (side 64-69 og side 403-408).
Lovforslaget indebærer bl.a. i forhold til masteloven, at mulighederne for at udrulle digital infrastruktur fremmes,
herunder ved at der gives lempeligere adgang til at etablere trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde til brug
for f.eks. 5G-net.
Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, og andre, der kontrollerer
gadeinventar, skal imødekomme rimelige anmodninger om adgang dertil fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, der ønsker at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Formålet er at udnytte eksisterende fysisk infrastruktur og gadeinventar effektivt ved i videst muligt omfang at
fjerne regulatoriske hindringer for at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det vil være af
betydning for udbyderes etablering af ny infrastruktur til f.eks. 5G-net og kan bidrage til at løse dæknings- og
kapacitetsudfordringer ved mange samtidige brugere.
I den sammenhæng foreslås planloven ændret i forhold til lokalplaner og landzonetilladelser, således at der ikke sker
en uberettiget begrænsning af udrulningen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på
fysisk infrastruktur eller på arealer i form af, at der før opsætning skal gives dispensation fra lokalplan, udarbejdes ny
lokalplan eller meddeles landzonetilladelse, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en
arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, i henhold til national ret eller af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Forslaget er en implementering af direktivets artikel 57, stk. 1.
Evt.
høringssvar kan sendes til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet senest den 26. juni 2020
jf. høringsmaterialet på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64026
Med venlig hilsen
Annsofie Gundlach
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Landsplanlægning og tilsyn
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291141
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for
databehandlingen på
erhvervsstyrelsen.dk
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
Virk
4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
5
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0012.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Johanne Berner Hansen <[email protected]>
9. juni 2020 11:52
ENS - Center for Telekommunikation
2020-6701; høring
Opfølgning
Afmærket
Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående høring, men har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Johanne Berner Hansen
Juridisk chef, advokat
(L)
Dansk Bilbrancheråd
Kirkevej 1-3
2630 Taastrup
Mobil +45 2241 5103
Mail
[email protected]
Tel +45 4399 6633
www.dbr.dk
For vores privatlivspolitik se
her.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0013.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendes til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr: s2020-587
Doknr: d2020-9536-19.0
7. juli 2020
Høring over lovforslag om implementering af EU's nye teledirektiv
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) har den 28. maj 2020 sendt udkast til lov
om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), lov om ra-
diofrekvenser (frekvensloven) og forskellige andre love i høring, hvilket giver Dansk Energi
anledning til følgende bemærkninger.
Dansk Energis høringssvar er delt i to afsnit. Del 1 indeholder en række indledende og prin-
cipielle bemærkninger. Del 2 indeholder bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lov-
forslaget.
Del 1
–
Indledende og principielle bemærkninger
Lovforslaget implementerer dele af direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om opret-
telse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (herefter teledirektivet). Teledi-
rektivet udgør en sammenskrivning og opdatering af fire centrale direktiver på teleområdet.
Endvidere foreslås ændringer af gældende lovgivning, som ikke er udtryk for direktivimple-
mentering, herunder mulighed for kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunika-
tionsnet.
Tekstnær implementering af teledirektivet
Dansk Energi har noteret, at lovforslaget - i vidt omfang - lægger op til en tekstnær imple-
mentering af teledirektivet, hvilket må forventes at skabe større forudsigelighed for udbydere
i det danske telemarked, ligesom denne fremgangsmåde understøtter, at der kan ske en
ensartet gennemførelse af teledirektivet på tværs af medlemsstaterne.
Det gælder ikke mindst lovforslagets implementering af de nye EU-bestemmelser om lem-
pelse af forpligtelser overfor en udpeget SMP-udbyder, hvor udbyderens adfærd ikke be-
grænser konkurrencen, men tværtimod fremmer og styrker den (tilsagnsprocedure om tred-
jepartsadgang, rene engrosselskaber mv.). Dansk Energi har på det grundlag kun fundet
anledning til at kommentere på enkelte bestemmelser i lovforslaget.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0014.png
2
Grøn omstilling kræver en robust digital infrastruktur
Dansk Energi er enig i, at udbygning af en robust digital infrastruktur i hele Danmark udgør et
væsentligt element i den grønne omstilling. En realisering af det ambitiøse mål om 70 pct.
reduktion af Danmarks CO
2
i 2030 kræver en gennemgribende elektrificering og digitalisering
af samfundet
–
baseret på en CO
2
–neutral
energiproduktion.
Fremme af investeringer i ny og forbedret infrastruktur
– særligt ’nye net med meget
høj
kapacitet’
Dansk Energi bakker op om lovforslagets afsæt i teledirektivet med et overordnet sigte om
stimulering af investeringsincitamenter for virksomheder i digital infrastruktur gennem øget
konkurrence og større forudsigelighed i reguleringen, så moderne kommunikationsnet og -
tjenester kan udbredes i hele Danmark.
Dansk Energi støtter lovforslagets implementering af en ny målsætning i EU om at fremme
investeringerne i ’nye net med meget høj kapacitet’ (very high capacity networks), som ude-
lukkende består af optiske fiberelementer (FTTH/FTTB), eller et elektronisk kommunikati-
onsnet, som kan give en tilsvarende netpræstation.
Lovforslaget indeholder en række udtrykkelige krav om, at Erhvervsstyrelsen skal inddrage
hensyn til udrulning af nye net med meget høj kapacitet, herunder ved eventuel pålæggelse
af forpligtelser om priskontrol (prisregulering).
Da investeringshensynet indsættes som et nyt grundlæggende mål i den danske telelov,
finder Dansk Energi det af afgørende betydning, at Erhvervsstyrelsen i højere grad overvejer,
hvordan et givent regulatorisk indgreb påvirker investeringerne
–
særligt for så vidt angår
investeringer i net med meget høj kapacitet.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede nye formålsbestemmelse i telelovens §1,
stk. 2, nr. 4, at fremme af effektive investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur
indsættes som et af de grundlæggende mål myndighederne vil skulle forfølge, og at dette
medfører, at investeringshensyn vil skulle overvejes og inddrages i enhver beslutning om ny
regulering i henhold til teleloven.
Det fremgår videre, at ”Den foreslåede bestemmelse forventes ikke grundlæggende at æn-
dre tilgangen til regulering efter teleloven, da hensynet allerede udgør et selvstændigt mål i
centrale bestemmelser. Hensynet forventes dog tillagt højere vægt i afvejninger efter telelo-
ven.”
Dansk Energi kan efter en gennemlæsning af lovforslaget bekræfte, at det nye foreslåede
hovedsigte i §1, stk. 2, nr. 4. ikke søges overført i nye forventninger til de principper, der skal
være retningsgivende for den fremtidige praksis regulerings- og tilsynspraksis på telelovens
område. Det anføres således i lovbemærkningerne til en række af de foreslåede nye be-
stemmelser, at de ikke vil medføre ændringer af den gældende praksis.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0015.png
3
Dansk Energi ser herved en betydelig risiko for, at den fremtidige praksis i afvejninger efter
teleloven ikke i tilstrækkelig grad vil sikre, at det nye grundlæggende mål, som myndigheder-
ne skal forfølge om at fremme effektive investeringer og ny innovation, vil blive tilgodeset.
Dansk Energis bekymring gælder ikke mindst, at lovforslaget fastholder
det såkaldte ”inve-
steringsstige”-koncept
som et bærende element i telelovgivningen. I lovforslaget har dette
koncept ikke fået en fremtrædende placering, men er gengivet i lovbemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i §41, stk. 2.
Dansk Energi finder ikke, at fastholdelsen af
”investeringsstige”-konceptet
er forenelig med
det nye foreslåede hovedsigte i §1, stk. 2, nr. 4.
Anvendelsen af ”investeringsstige”-konceptet
har sit ophæng i en periode hvor der var et
infrastrukturmonopol i Danmark, i form af daværende Teledanmark (senere hen TDC), og
hvor man regulatorisk forsøgte at sikre, at konkurrencen på teleområdet gradvist skulle over-
gå fra at være tjenestebaseret til at være infrastrukturbaseret. Dette princip indebærer, at de
vilkår, der understøtter den tjenestebaseret konkurrence, ikke må forringes, før den infra-
strukturbaserede konkurrence kan tage over.
”Investeringsstigen”
skal efter dette princip tilgodese tjenesteudbydere, og bygger på den
antagelse, at tjenesteudbydere er fremtidige investorer i egen infrastruktur.
”Investeringsstige”-konceptet
har været lagt til grund i telelovgivningen i over 20 år, men har
vist sig at basere sig på en fejlagtig slutning om, at tjenesteudbydere efter at være givet mu-
ligheden for at skabe en sund økonomisk forretning som tjenesteudbyder på en anden udby-
ders netværk, på længere sigt vil bidrage til at skabe infrastrukturbaseret konkurrencen gen-
nem opbygningen af egne telenet.
Der er ikke set nævneværdige eksempler i markedet på at
”investeringsstige”-konceptet
har
virket og derfor anser Dansk Energi det som stærkt bekymrende, såfremt dette fejlagtige
koncept fortsat ligger til grund for den fremtidige regulering.
Den infrastrukturbaserede konkurrence, som vi i dag ser i markedet, skyldes langt overve-
jende, at selskaber fra energisektoren
–
uden en fortid som tjenesteudbydere på andre ud-
byderes netværk - har valgt at investere i teleinfrastruktur.
Ved at fastholde ”investeringsstige”-konceptet
som et bærende element i telelovgivningen
reduceres de faktiske infrastrukturudbyderes investeringsincitament, ved i stedet at tilgodese
tjenesteudbyderes investeringsincitament, der som angivet hviler på en forkert antagelse.
Som det er set de sidste 20+ år vil det således ej heller i fremtiden være tjenesteudbyderne
som investerer i egen infrastruktur.
”Investeringsstige”-konceptet
har alene gjort det økonomisk attraktivt at være tjenesteudby-
der på det danske telemarked, og har muliggjort, at nye tjenesteudbydere igennem årene har
kunne opbygge en anseelig kundemasse på detailmarkedet. Det har derimod ikke affødt
investeringer i ny konkurrerende infrastruktur. Nye tjenesteudbyderne er i stedet ofte blevet
solgt til det tidligere telemonopol, hvorefter den tjenestebaserede konkurrence er blevet sat
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0016.png
4
tilbage til start. Denne tilgang vil stride imod det nye paradigme-fokus, der som ovenfor-
nævnt, har til hensigt at fremme investeringer i infrastruktur.
Som led i at opfylde det nye mål i teledirektivets formålsparagraf om at fremme adgang til og
ibrugtagning af net med meget høj kapacitet, skal Erhvervsstyrelsen øge teleoperatørernes
incitamenter til at investere i ny infrastruktur ved kun at indføre forhåndsregulerede forpligtel-
ser, i det omfang det er nødvendigt for at sikre effektiv og holdbar konkurrence i slutbruge-
rens interesse, og lempe eller ophæve sådanne forpligtelser, så snart denne betingelse er
opfyldt. Derfor er proportionalitetsprincippet også tydeligere eksemplificeret på en række
punkter i lovforslaget, så det sikres, at Erhvervsstyrelsens indgreb ikke går videre end nød-
vendigt og styrelsen nøje overvejer, om der kan anvendes mindre indgribende tiltag.
Kommercielle aftaler
–
gradvis deregulering af markedet
Lovforslaget kodificerer princippet om, at der skal tages hensyn til kommercielle aftaler som
kan træde i stedet for traditionel forhåndsregulering (ex ante regulering). Dette skal ses i
sammenhæng med det overordnede mål i teledirektivet om en gradvis deregulering af mar-
kedet, efterhånden som konkurrencen udvikler sig:
”Målet
er gradvis at mindske mængden af forhåndsregulerende sektorspecifikke bestemmel-
ser, efterhånden som konkurrencen på markederne udvikler sig, og i sidste instans at sikre,
at den elektroniske kommunikation reguleres udelukkende gennem konkurrenceretten. Da
markederne for elektronisk kommunikation har udvist stærk konkurrencedynamik de seneste
år, er det meget vigtigt, at forhåndsregulerede forpligtelser kun benyttes, hvor der ikke er
effektiv og bæredygtig konkurrence på de relevante markeder...”
[teledirektivets præambel
nr. 29].
Dansk Energi opfordrer til, at der derfor er ekstra opmærksomhed på, at regulering ikke vir-
ker forstyrrende i forhold til de kommercielle forhandlinger og aftaler som løbende foregår og
indgås på det danske bredbåndsmarked. Det må således aldrig blive reguleringens rolle at
stikke en kæp i hjulet på de tiltag fra markedsaktører, der søger at fremme et velfungerende
marked.
Som eksempel på en kommerciel aftale henviser lovforslaget til Erhvervsstyrelsens afgørelse
i 2017 om deregulering af TDC’s kabel-tv.
Her vurderede styrelsen, at det ikke ville være
proportionelt at pålægge TDC en adgangsforpligtelse til kabel-tv nettet på grund af tilstede-
værelsen af et kommercielt tilbud udarbejdet af TDC. I tillæg udtalte Teleklagenævnet, at en
fortsat regulering på kabel-tv-området parallelt med tilstedeværelsen af kommercielle tilbud
kunne modarbejde markedsreguleringens overordnede formål om at lade markedet arbejde
sig hen imod en situation, hvor regulering ikke længere er nødvendig.
Et stort antal regionalt funderede udbydere af fibernet har inden for de seneste år indgået
aftaler med en lang række tjenesteudbydere om adgang til fibernet - baseret på fair og ikke-
diskriminerende vilkår og betingelser. Aftalerne giver slutbrugerne mulighed for at vælge mel-
lem flere konkurrerende tjenesteudbydere på disse fibernet. Hertil kommer, at flere andre
udbydere af fibernet offentligt har annonceret, at de også står overfor at indgå aftaler med en
række tjenesteudbydere, hvilket vil øge det tjenestebaserede konkurrencetryk yderligere.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0017.png
5
De kommercielle tilbud giver engroskunder såvel som slutbrugerne adgang til et service- og
produktudbud, som går videre end det kommercielle tilbud på TDC’s kabel-tv
net. Da de
kommercielle aftaler om adgang til udbydernes fibernet udgør et markant bidrag til at sikre en
effektiv og bæredygtig konkurrence på markedet, må det derfor i tråd med teledirektivets
formålsbestemmelse forventes, at dette afspejles i Erhvervsstyrelsens reguleringspraksis og
leder til en øget deregulering af bredbåndsmarkedet i de kommende år. Dansk Energi ser
derfor gerne en ramme for denne fremtidige deregulering, så der skabes tilstrækkelig trans-
parens og forudsigelighed i rammevilkårene på markedet med sigte på investeringsfremme.
Adgang til opsætning af 5G-mikroceller i privatejet gadeinventar
Dansk Energi har noteret, at den foreslåede nye bestemmelse i form af § 14 a i masteloven
vedrørende implementering af teledirektivets artikel 57, stk. 4 om adgang til at etablere tråd-
løse adgangspunkter med lille rækkevidde (5G-mikroceller) på fysisk infrastruktur mv, går
videre end hvad teledirektivet foreskriver. Energistyrelsen foreslår her, at den direktivfastsat-
te pligt for offentlige myndigheder til at imødekomme anmodninger fra mobiloperatører om
adgang til opsætning af 5G-mikroceller i gadeinventar mv., også skal gælde private fysiske
eller juridiske personer, herunder private forsyningsselskaber.
Ifølge Energistyrelsen er den foreslåede udvidelse af forpligtelsen til at omfatte andre end
offentlige myndigheder ikke udtryk for overimplementering af erhvervsrettet EU-regulering,
og vil ikke i almindelighed have karakter af ekspropriation. Styrelsen henviser til, at den fore-
slåede bestemmelse ikke medfører omkostninger for eksempelvis virksomheder, der kontrol-
lerer gadeinventar, fx lysmaster, fordi de i medfør af teledirektivet og de foreslåede bestem-
melser i masteloven har ret til at kræve markedspris fastlagt på baggrund af en kommerciel
aftale som betaling for at give adgang, og at virksomheder dermed kan få fuld kompensation
for at give adgang til en mobiloperatør, som ønsker at opsætte en 5G-mikrocelle med den
nødvendige kabling.
Dansk Energi er ikke enig i denne betragtning. Dansk Energi mener, at der er tale om en
overimplementering af teledirektivet, da direktivets adgangsmulighed til opsætning af 5G-
mikroceller alene omfatter fysisk infrastruktur tilhørende offentlige myndigheder (stat, regio-
ner og kommuner), jf. teledirektivets artikel 57, stk. 4.
At pålægge eksempelvis private forsyningsselskaber en pligt til at imødekomme anmodnin-
ger fra mobiloperatører om at give adgang til opsætning af 5G-mikroceller og dertil hørende
kabling, fx i lysmaster, på rimelige vilkår og betingelser, herunder betaling, kan indskrænke
forsyningsselskabernes råderet over egen ejendom, herunder begrænse muligheden for op-
sætning af lokale/private 5G-net eller WiFi-udstyr.
Dansk Energi mener, at den foreslåede bestemmelse om reguleret adgang til opsætning af
5G-mikroceller på privatejet gadeinventar, herunder lysmaster, er af ekspropriativ karakter,
hvorfor lovforslaget efter Dansk Energis vurdering bør forholde sig mere eksplicit til den
grundlovssikrede beskyttelse af ejendomsrettens ukrænkelighed (grundlovens § 73) i forhold
til den foreslåede bestemmelse i § 14 a i masteloven.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0018.png
6
Del 2
–
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i teleloven
§ 1, stk. 2: Lovens formål (teledirektivets artikel 3)
Dansk Energi opfordrer til, at det først angivne mål i teledirektivets artikel 3, stk. 2, litra a) om
at fremme adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet, indsættes som det
først angivne mål i telelovens §1, stk. 2.
Dette sikrer, at EU’s
nye konnektivitetsmål vil
optræde mere fremtrædende i den danske te-
lelov
–
på samme måde som i teledirektivet.
Dansk Energi foreslår desuden, at teledirektivets artikel 3, stk. 4, litra f) om kun at indføre
forhåndsregulerede forpligtelser, i det omfang det er nødvendigt for at sikre effektiv og hold-
bare konkurrence i slutbrugernes interesse, og lempe eller ophæve sådanne forpligtelser, så
snart denne betingelse er opfyldt, også afspejles i telelovens formålsbestemmelse.
Hermed fremhæves og understøttes lovforslagets gennemgående fokus på proportionalitets-
princippet - og det overordnede mål om en gradvis deregulering af markedet, efterhånden
som konkurrencen udvikler sig.
§ 4, stk. 1 nr. 1: Oplysningskrav mv. vedrørende aftaler (teledirektivets artikel 102, stk.
1-4)
I medfør af den foreslåede bestemmelse forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastsætte krav i bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(udbudsbekendtgørelsen) om, at forbrugerne forsynes med et kortfattet og letlæseligt aftale-
resumé, som skal opsummere de vigtigste elementer af oplysningskravene.
Resuméet skal udleveres ved indgåelse af nye aftaler og skal sætte forbrugerne i stand til let
at overskue aftalen og sammenligne på tværs af udbydere og tjenester.
Resuméet vil blive udgjort af en skabelon, som vedtages af Kommissionen senest d. 21. de-
cember 2020 efter høring af BEREC. Den udfyldte skabelon skal leveres til forbrugerne forud
for aftalens indgåelse. Såfremt det af objektive tekniske grunde ikke er muligt på dette tids-
punkt, skal aftaleresuméet leveres til forbrugeren hurtigst muligt derefter og aftalen træder i
kraft, når forbrugeren har bekræftet sit samtykke efter modtagelsen af resuméet. En sådan
situation kunne eksempelvis være, hvor aftalen indgås telefonisk.
For så vidt angår internetadgangstjenester, foreskriver lovforslaget et resumé af de oplysnin-
ger, der kræves i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d og e, i forordningen om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internt:
d)
en klar og forståelig forklaring af den minimale, den normalt tilgængelige, den maksi-
male og den annoncerede up- og downloadhastighed for internetadgangstjenes-terne for
så vidt angår faste net, eller af den anslåede maksimale og den annoncerede up- og
downloadhastighed for internetadgangstjenesterne for så vidt angår mobilnet, og hvor-
dan betydelige afvigelser fra de respektive annoncerede up- og downloadhastigheder
kan påvirke udøvelsen af slutbrugernes rettigheder som fastsat i artikel 3, stk. 1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0019.png
7
e) en klar og forståelig forklaring om de afhjælpende foranstaltninger, der står til rådighed
for forbrugeren i overensstemmelse med national ret i tilfælde af vedvarende eller regel-
mæssigt forekommende uoverensstemmelse mellem internetadgangstjenestens faktiske
hastighed eller andre tjenestekvalitetsparametre og den hastighed og de kvalitetspara-
metre, der er angivet i henhold til litra a-d).
Dansk Energi finder det uklart, hvordan sammenspillet bliver mellem teleoperatørens leve-
ring af et aftaleresumé til forbrugeren forud for aftalens indgåelse, og den efterfølgende
fremsendelse af ordrebekræftelse
–
med dertil hørende bilag samt henvisning til de enhver
tid gældende generelle vilkår, produktvilkår og priser på teleoperatørens hjemmeside.
Dansk Energi skal opfordre til, at sammenspillet mellem aftaleresumeets juridiske forpligtel-
ser, og den efterfølgende ordrebekræftelse tydeliggøres, herunder om der ændres på kun-
dernes 14 dages fortrydelsesret i forhold til ordrebekræftelsen.
§ 4a, stk. 1, nr. 3: Skift af bredbåndsudbyder (teledirektivets artikel 106, stk. 1)
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4a, stk. 1, nr. 3, foreslås Energistyrelsen
bemyndiget til at udstede regler vedrørende skift af udbyder af internetadgangstjenester i
overensstemmelse med teledirektivets artikel 106, stk. 1.
I medfør af teledirektivets artikel 106, stk. 1 vil en modtagende udbyder skulle sikre, at akti-
veringen af dennes internetadgangstjeneste finder sted inden for det kortest mulige tidsrum
på en med slutbrugeren udtrykkeligt aftalt dato, mens den afgivende udbyder fortsat vil skulle
stille sin internetadgangstjeneste til rådighed på samme vilkår, indtil den modtagende udby-
der aktiverer sin tjeneste. Den nedetid, der måtte være forbundet med skift på samme ac-
cesslinje må ikke udgøre mere end én arbejdsdag.
I forbindelse med en kommende udmøntning af reglerne foreslår Energistyrelsen et helt eller
delvist forbud mod winback i forbindelse med skifte af udbyder af internetadgangstjenester.
Ved
winback
forstås, at den afgivende udbyder kontakter kunden, efter, at kunden har op-
sagt abonnementet, for at undgå at kunden skifter udbyder. Et delvist forbud kunne f.eks.
bestå i, at henvendelser fra afgivende udbyder til abonnenten kun må ske med udtrykkeligt
samtykke, eller at der udelukkende må ske winback-henvendelser med tilbud om abonne-
menter, som er genstand for markedsføring på det tidspunkt, hvor abonnentens opsigelse
kommer den afgivende udbyder til kendskab.
Et helt eller delvist forbud mod winback fremgår ikke af teledirektivet, men er et forslag fra
Energistyrelsen til at fremme slutbrugernes mulighed for at kunne træffe velinformerede valg
og skifte udbyder, således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet.
Dansk Energi deler Energistyrelsens ønske om at fremme forbrugernes mulighed for at skifte
bredbåndsudbyder, hvilket kan øge den infrastrukturbaserede konkurrence. Muligheden for
winback er dog et vigtigt instrument til at sikre en dynamisk og velfungerende konkurrence
og det er således vigtigt, at et tiltag ikke helt afskærer denne mulighed.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0020.png
8
§ 35a: Netadgang til ledningsnet i den yderste del af elektronisk kommunikationsnet
(teledirektivets artikel 61, stk. 3)
Dansk Energi fremsendte den 4. februar 2020 et høringssvar vedrørende et førsteudkast til
den foreslåede implementering af teledirektivets artikel 61, stk. 3 om symmetrisk adgangsre-
gulering.
I høringssvaret udtrykte Dansk Energi tilfredshed med Energistyrelsens og Erhvervsstyrel-
sens fælles anbefaling om, at lovteksten for implementering af teledirektivets artikel 61, stk. 3
lægges tæt op ad direktivteksten, hvilket er i tråd med, hvad der foreslås i en række andre
medlemsstater.
Dansk Energi påpegede i høringssvaret, at den foreslåede lovbestemmelse dels vil skabe
større klarhed over det potentielle anvendelsesområde for den nye bestemmelse om symme-
trisk adgangsregulering, dels fremme incitamentet og udvikling af kommercielle aftaler om
adgang til bredbåndsnet. Det blev hertil påpeget, at de anførte kriterier og forhold ved vurde-
ring af forholdsmæssigheden ved en forpligtelse efter stk. 1 eller stk. 3, ved udformning af
forpligtelser efter stk. 5, og navnlig ved vurdering af muligheden for at undtage efter stk. 7,
nr. 1, i vidt omfang flugter med fiberudbydernes lancering af kommerciel adgang til fibernet
–
baseret på fair, ikkediskriminerende og rimelige vilkår og betingelser.
Da den første høring over lovbestemmelsen alene har resulteret i enkelte præciseringer i det
udsendte forslag til lovbestemmelse, finder Dansk Energi ikke anledning til at fremkomme
med yderligere bemærkninger.
§ 60d-f: Kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet
Dansk Energi finder anledning til at påpege, at udrulningen af digital infrastruktur i Danmark
som udgangspunkt foregår via en markedsbaseret tilgang, hvor energi- og teleselskaber år-
ligt investerer et stort milliardbeløb i at udbrede dækning med fibernet og mobildækning. Ale-
ne energiselskaberne investerer årligt op til 2 milliarder kr. i udrulning af fibernet.
Det er således vigtigt, at offentlige tilskudsmodeller alene afgrænses til områder, hvor der
ikke forventes at blive sikret dækning med ordentligt bredbånd i fremtiden. Tilskudsmodeller-
ne må således ikke fortrænge private investeringer eller hindre den fortsatte udvikling af et
velfungerende marked.
Dansk Energi anser det derfor for afgørende, at afgrænsningen af de eventuelt støtteberetti-
gede adresser sker efter tæt inddragelse med branchen, herunder navnlig de udbydere, som
udruller digital infrastruktur.
Dansk Energi vil samtidig påpege, at der med den nuværende Bredbåndspulje er oparbejdet
en erfaring hos både udbydere, borgere og kommuner, som med årene har sikret en succes-
fuld brug og dækning til tusindvis af husstande og virksomheder rundt om i landet. En vel-
fungerende Bredbåndspulje bør derfor efter Dansk Energis opfattelse ikke erstattes med en
ny tilskudsordning, således at der så først på ny, som led i en trial-error proces, skal opbyg-
ges erfaringer med at få en tilskudsordning til at virke efter hensigten. Indførelsen af en til-
skudsordning i stedet for en bredbåndspulje må også forventes at afstedkomme relativt stør-
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0021.png
9
re administrative byrder for alle involverede parter, der naturligt vil skulle indrette sig efter en
ny struktur og nye procedurer.
Derudover er Bredbåndspuljen sikret finansiering fra staten og giver dermed lige muligheder
for virksomheder og borgere i hele landet for at opnå støtte. Såfremt en kommunal tilskuds-
ordning alene lader det være op til kommuner at finde finansiering på egne kommunale bud-
getter, vil det medføre en ulighed i borgernes muligheder fra kommune til kommune. En
kommunal tilskudsordning bør således bakkes op af statslig finansiering, som stiller alle
kommuner, og dermed borgerne, lige.
Bredbåndspuljen er afgrænset til de geografiske områder, hvor markedskræfterne ikke for-
ventes at dække. Med forslaget til en kommunal tilskudsordning ses der ikke på tilsvarende
vis at være lagt op til at afgrænse tilskudsmuligheden efter geografi. Dette kan reelt betyde,
at selv tætbefolkede byområder kan ende med at få offentlig støtte, hvilket ikke synes at væ-
re i overensstemmelse med de politiske intentioner om brug af offentlig støtte til bredbånds-
udrulning.
Dansk Energi finder det derfor afgørende, at kommunale tilskudsmodeller, i lighed med
Bredbåndspuljen, afgrænses geografisk.
Dansk Energi hæfter sig ved, at Energistyrelsen med de foreslåede lovbestemmelser kan
fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af tilskudsordninger, herun-
der en kommunal ordning. Dansk Energi vil derfor se frem til at blive inddraget i det nærmere
arbejde med en kommunal ordning.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0022.png
Christian Rosenskjold
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Poul Noer <[email protected]>
9. juli 2020 12:50
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold; Thomas Jønsson
Høring: implementering af telekodeks, §31 (nummeroplysningsdata m.m.)
FollowUp
Afmærket
Kære Anders, Christian og Thomas
I forbindelse med høringen om implementering af EECC er vi blevet opmærksomme på en vis uklarhed om
betydningen for nummeroplysningstjenester og nummeroplysningsdatabaser og -registre i §31.
I forslagets bemærkninger, s. 163, fremgår det, at bestemmelsen ikke vil få betydning for udbydere af
nummeroplysningstjenester m.fl. Begrebet er dog ikke defineret i teleloven eller i implementeringsudkastet. Vi har
derfor svært ved at vurdere, hvorvidt Geomatic, der har overtaget opgaven med national distribution af
nummeroplysninger fra TDC, er omfattet af begrebet. Er udbyder af nummeroplysningsdatabase og -register det
samme som udbydere af nummeroplysningstjenester i denne sammehæng?
Det har stor betydning for en lang række virksomheder og offentlige myndigheder, at der er en national opsamling og
distribution af nummeroplysningerne. Vi frygter, at uklarhed kan få (utilsigtede) negative konsekvenser.
Jeg håber, at I har mulighed for at hjælpe med afklaring og eventuelt mødes, hvor vi og Geomatic kan forklare
betydningen af nummeroplysningsdata for en lang række virksomheder og organisationer.
Med venlig hilsen
Poul Noer
Chefkonsulent
M. +45 3082 1983
T. +45 3374 6763
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.
Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret
økonomi.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0023.png
Læs vores persondatapolitik online
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0024.png
Til
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
[email protected]
cc. [email protected] og [email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
12. juni 20206-2020-
00479490251
Høringssvar: Lov om ændring af elektroniske kommuni-
kationsnet og –tjenester - journalnummer 2020 - 6701
Generelle bemærkninger
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger.
Det er vigtigt, at alle informationer om tjenester, kontraktoversigter og sporingsfacili-
teter og sammenligningsværktøjer gives i formater, der er tilgængelige for mennesker
med handicap jf. artikel 103 i EU’s teledirektiv (1972/2018). Det vil sige, at man jf. EU’s
tilgængelighedsdirektiv skal følge den europæiske standard for it-tilgængelighed, EN
301 549.
Forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med
handicap.
Ministeriet foreslår i udkastets §14, at forsyningspligt på handicaptjenester ikke læn-
gere skal være fastsat i loven, men at det ændres til, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne indføre en forsyningspligt på handicaptjenester i en bekendtgø-
relse.
DH mener, det er meget bekymrende, at forpligtelsen flyttes fra selve loven til en be-
kendtgørelse. Vi har desværre erfaringer med, at forpligtelsen i bekendtgørelsen ef-
terfølgende lettere kan ændres eller fjernes, som det f.eks. skete med niveaufri ad-
gang til enfamilieshuse i Bygningsreglementet.
Derfor mener vi, at den overordnede forpligtelse til at stille særlige forsyningspligt-
ydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap til rådighed fort-
sat skal fremgå af loven. Dermed lever man op til forpligtelsen i EU’s teledirektiv
(1972/2018) artikel 85 stk. 4. Efterfølgende kan selve udmøntningen af forpligtelsen
ske i en bekendtgørelse, som det er tilfældet i dag.
Forsyningspligtydelser på handicaptjenester er af afgørende betydning for nogle
grupper af personer med handicap for at kunne kommunikere og være inkluderet i
samfundet. Forsyningspligten omfatter en række teletjenester til en nærmere af-
grænset gruppe af handicappede herunder døve, døvblevne, døvblinde samt grupper
af tale- og hørehæmmede, blinde, svagtseende og læsehandicappede.
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0025.png
På nuværende tidspunkt omfatter tjenesterne en teksttelefonitjeneste med et døgnåbent Formidlingscen-
ter til formidling af opkald mellem berettigede brugere og hørerende. Endvidere en web-baseret løsning
(internetbaseret) til brug på eget udstyr hos brugerne og pårørende. Der skal tilbydes internetadgang som
en del af teksttelefontjenesten. Det er for berettigede døve, døvblevne, døvblinde samt grupper af tale- og
hørehæmmede
Desuden omfatter forsyningspligten en nummeroplysningstjeneste – Handicappedes nummerservice – til
reduceret pris med automatisk gennemstilling til numre i den danske nummerplan for nærmere afgrænse-
de grupper af handicappede, der via den pågældende tjeneste kompenseres væsentligt for deres handicap.
Det er for berettigede blinde, døvblinde, svagtseende og læsehandicappede.
DH mener, det er positivt, at der foretages en analyse i løbet af 2021, før det fastsættes, hvilke tjenester der
er behov for på handicapområdet. I denne forbindelse er det meget vigtigt at inddrage handicaporganisati-
onerne i arbejdet, da mennesker med handicap har erfaringerne med at leve med et handicap, og det er
vigtigt at disse indgår i arbejdet.
Den offentlige alarmtjeneste
DH mener, det er positivt, at man foreslår at ændre alarmopkald til alarmkommunikation og hermed udvide
alarmtjenesten til at omfatte andre tjenester end traditionel taletelefoni. Det vil være en fordel for menne-
sker med handicap, at alarmcentralerne kan kontaktes på anden vis end ved traditioneltaletaletelefoni ved
f.eks. SMS, beskedtjenester, video eller andre former for kommunikation, f.eks. tekst i realtid samt totale
konversationstjenester og relætjenester.
Derfor mener vi også, at det er vigtigt, at man inddrager handicaporganisationerne, når man skal fastlægge,
hvilke tjenester, der mest hensigtsmæssigt skal kunne anvendes til at foretage alarmkommunikation. Som
det står i bemærkningerne, ”slutbrugere med handicaps adgang til beredskabstjenester gennem alarm-
kommunikationer skal svare til, hvad der gælder for andre slutbrugere.”
Implementering af Tilgængelighedsdirektivet
Mange elektroniske kommunikationstjenester er ikke tilgængelige for mennesker med handicap i dag. Der-
for ser DH EU’s tilgængelighedsdirektiv som en vigtig faktor i at sikre inklusion af mennesker med handicap i
samfundet. Det er derfor vigtigt, at tjenesterne kommer til at leve op til de krav, der er fastsat i tilgængelig-
hedsdirektivet (afdeling III i bilag 1). DH mener, at det er vigtigt, at man ved udarbejdelsen af bekendtgørel-
sen inddrager handicaporganisationers erfaringer og viden om tilgængelighed til elektroniske kommunika-
tionstjenester.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:
3638 8524 eller e-mail:
[email protected].
Med venlig hilsen
Side 2 af 3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Thorkild Olesen
Formand
Side 3 af 3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0027.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Marianne Bentsen DK <[email protected]>
3. juni 2020 08:35
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens § 15
og § 36, j.nr. 2020 - 6701
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed
Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
(Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning)
m.v.), j.nr. 2020 - 6701.
Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.
Venlig hilsen
Marianne Bentsen
Sekretær, Danske Kloakmestre
Tlf. direkte: 72 16 02 07
Sekretariat:
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskekloakmestre.dk
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0028.png
26. juni 2020
Til
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
J.nr. 2020-6701
Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og tjene-
ster, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (implementering af direktiv om oprettelse af
en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
De Danske Bilimportører takker for modtagelsen af ovenstående høring med udkast til lovforslag. Vi
har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Det fremgår af høringsdokumenterne, at udkastet til lovforslaget bl.a. skal implementere dele af di-
rektiv 2018/1972/EU af 11. september 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (omarbejdning) kaldet ”teledirektivet”.
Artikel 113, stk. 1 og punkt 3 i bilag XI i teledirektivet indeholder bestemmelser, der introducerer krav
om, at radioer, der er indbygget i nye personbiler (klasse M), fra og med den 21. december 2020
” …
skal bestå af en modtager, som kan modtage og gengive mindst radiotjenester udsendt via digital
jordbaseret radiotransmission”
(DAB+).
Det foreslås, at teledirektivet på dette punkt implementeres ved ændring af lov om standarder for
transmission af tv-signaler m.v. jf. udkastes § 4, nr.3.
Vores bemærkninger angår alene de foreslåede ændringer hertil, og vi har ingen bemærkninger til
udkastets øvrige bestemmelser.
1. Generelle bemærkninger til udkastet:
De Danske Bilimportører har under udarbejdelsen af udkastet til lovforslaget været i dialog med
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet /Energistyrelsen om fortolkningen af artikel 113 i teledirekti-
vet og af bestemmelserne i direktivets bilag XI, punkt 3.
Vi vil gerne indledningsvist takke Energistyrelsen for at have vist rettidig omhu og for en konstruktiv
dialog i den forbindelse.
Vi er derfor overordnet meget tilfredse med, at det særligt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser er gjort klart, at direktivets krav om DAB-funktionalitet til radioer indbygget i biler skal
forstås således:
1. At kravet til bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, der er produceret fra den
21. december 2020 – dvs. bragt i omsætning fra denne dato i kraft af deres COC (Certificate
of Conformity) – samt;
2. At køretøjer, der er i kraft af deres COC er gjort tilgængelige på markedet senest den 21. de-
cember 2020, fortsat kan registreres og tages i brug efter denne dato - uanset kravene til ind-
bygget radiomodtager.
Ikrafttrædelsesdatoen den 21. december 2020 relaterer sig således til datoen for, hvornår bilen er
produceret og bragt i omsætning i kraft af COC – dvs. gjort tilgængelig på markedet for første gang.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0029.png
Denne fortolkning er efter vores opfattelse korrekt og nødvendig, idet gennemførelsen af artikel 113
i teledirektivet i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. ellers kunne være i modstrid
med reglerne for det indre marked og den tekniske (total-)harmonisering af godkendelsen af motor-
køretøjer i EU jf.:
•
Direktiv (EF) 2007/46 af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tek-
niske enheder til sådanne køretøjer (”Rammedirektivet”) med tilhørende forordninger –
samt (pr. 1. september 2020);
Forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af mo-
torkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekni-
ske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.
595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF
•
Kravet jf. artikel 113, stk. 1 og punkt 3 i bilag XI i teledirektivet angår alene bilradioen. Gyldigheden af
bilens typegodkendelse og COC, der sikrer bilen adgang til at kunne sælges, registreres og ibrugtages
i EU uanset bilradioens DAB-kapabilitet, påvirkes ikke.
Det er således ikke et typegodkendelseskrav til bilen, at den er udstyret med radio overhovedet. Bi-
ler, der i kraft af deres COC er bragt i omsætning før den 21. december 2020, kan derfor under alle
omstændigheder sælges, registreres og ibrugtages efter denne dato, uanset om en evt. indbygget
bilradio kan modtage DAB eller ej.
2. Uddybende bemærkninger:
Vi anser det for essentielt, at artikel 113 i teledirektivet gennemføres i dansk lovgivning på en måde
der tager højde for ovennævnte forhold, og vi bifalder derfor, at dette er afspejlet i de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.1.2 med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt i be-
mærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser (til § 4, nr. 3).
Til de almindelige bemærkninger (side 63-64 og 74):
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet refererer til dialogen med De Danske Bilimportører og Bil-
branchen (DI) og at vurderingen fra branchen er, at kravet om interoperabilitet med DAB+ standar-
den for bilradioer ikke vil medføre væsentlige omkostninger. (Side 63).
Det er korrekt, men det er under forudsætning af, at teledirektivet gennemføres i dansk lovgivning i
overensstemmelse med betragtningerne anført ovenfor – og som indikeret i bemærkningerne til lov-
forslagets enkelte bestemmelser.
Hvis kravet derimod skulle blive gennemført således, at det udstrækkes til også at gælde biler, der er
bragt i omsætning / produceret før den 21. december 2020, vil det det have alvorlige negative øko-
nomiske konsekvenser for bilimportørerne og forhandlerne, fordi det ville forhindre salg, registrering
og ibrugtagning af tusindvis af biler, der allerede er produceret og/eller lagerført.
Det skyldes for det første, at det ikke er muligt at ændre på bilernes indbyggede radioanlæg efter ty-
pegodkendelsen og udstedelsen af COC er afsluttet. ”Retrofitting” eller lignende ville kræve re-certifi-
cering og udstedelse af nyt COC som grundlag for at bringe bilen i omsætning på ny.
Dette er i praksis enten umuligt eller ville medføre uoverskuelige omkostninger for bilindustrien i
hele EU.
For det andet findes der i dette tilfælde ingen mulighed for dispensation til biler, der allerede er pro-
duceret.
I typegodkendelsesmæssig sammenhæng er det derimod en normal og tilbagevendende situation, at
biler, der allerede er produceret og bragt i omsætning, mister gyldigheden af deres COC som følge af,
at nye tekniske typegodkendelseskrav er trådt i kraft, inden de er blevet solgt og registreret.
Side 2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0030.png
I denne situation findes der veldefinerede regler for tildeling af dispensationer til disse såkaldte ”rest-
køretøjer” – også kaldet ”End-of-Series” (EoS). Reglerne er fastlagt i ”Rammedirektivet” (2007/46/EF,
artikel 27) og den kommende typegodkendelsesforordning (EU) 2018/858 (artikel 49).
Eftersom kravet om DAB+ for bilradioer i teledirektivet ikke påvirker typegodkendelsen eller gyldig-
heden af køretøjets COC, findes der heller ingen mulighed for tildeling af dispensation som ved intro-
duktionen af nye tekniske krav i øvrigt.
Et forbud mod salg og registrering af biler, der allerede er produceret og bragt i omsætning på grund-
lag af gyldigt COC, ville derfor både stride mod reglerne for det indre marked og gøre køretøjerne
usælgelige.
•
Derfor skal kravet om DAB+ i bilradioer anses for at gælde køretøjer med COC-dato (produk-
tionsdato) og som bringes i omsætning fra og med den 21. december 2020.
For så vidt angår vurderingen af de generelle omkostninger, der er forbundet med kravet om DAB+ i
bilradioer som standard, er det korrekt, at disse vil blive fordelt på markedet afhængigt af udbud og
efterspørgsel (side 63 og 74).
Dog vil enhver forøgelse af bilens pris som følge af krav til standardudstyret alt andet lige blive udsat
for en ”gearing” med op til 150 pct. i marginal prisforhøjelse som følge af, at registreringsafgiften be-
regnes på grundlag af bilens pris (den afgiftspligtige værdi).
Da selve DAB-funktionaliteten i en indbygget bilradio for køretøjer produceret efter den 21. decem-
ber 2020 ikke længere vil være optionel, kan omkostningerne imidlertid ikke umiddelbart kvantifice-
res.
Til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (side 398-402):
Det fremgår af bemærkningerne til § 4, nr. 3, at det følger af artikel 113, stk. 1 og punkt 3 i bilag XI,
”at
medlemsstaterne skal sikre, at alle bilradiomodtagere, der er indbygget i nye køretøjer i klasse M,
som er gjort tilgængeligt på markedet til salg eller udleje i EU fra og med den 21. december 2020 skal
kunne modtage og gengive som minimum radiotjenester som udsendes via digital jordbaseret radio-
transmission”.
Det fremgår desuden, at den foreslåede bestemmelse i udkastets § 4 om tilføjelse af et nummer i § 1,
nr. 4 i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. betyder, at Energistyrelsen skal fast-
sætte de nærmere regler, der vil forpligte producenter og importører af biler i klasse M til at sikre
overholdelsen af bestemmelsen om bilradiomodtagere i teledirektivet.
Vi bemærker, at Energistyrelsen ved fastsættelsen af de nærmere regler forventes at fortolke kravet
om, at køretøjet skal være gjort tilgængelig på markedet til salg eller leje i EU fra den 21. december
2020 således, ”at
kravet til bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, der er produceret
fra den 21. december 2020”.
(side 400).
De Danske Bilimportører kan, som anført, fuldt ud bakke op om denne fortolkning, idet det vil sikre,
at de hensyn, der er anført under vores generelle bemærkninger ovenfor, er varetaget korrekt.
Vi kan ligeledes bifalde, at COC-datoen kan anvendes som objektivt kriterium for, hvilke biler teledi-
rektivets krav til en evt. indbygget bilradio gælder for. Udstedelsen af et COC er således en forudsæt-
ning for, at bilen kan bringes i omsætning på markedet i EU (uden anden godkendelse).
Det fremgår således også af bemærkningerne, at ”køretøjer,
der i kraft af udstedelse af en COC-attest
senest den 20. december 2020 er gjort tilgængelige på markedet til salg eller leje, vil således kunne
registreres og tages i brug efter den 21. december 2020, uanset kravene til indbygget radiomodta-
ger”.
(Side 401).
Og videre anføres det:
Side 3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0031.png
”
Da kravet til bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, der er gjort tilgængelig på mar-
kedet til salg eller leje i EU fra den 21. december 2020, vil det indebære, at kravet til bilradiomodta-
gere alene vil skulle gælde for køretøjer, hvortil der foreligger et tilbud eller en aftale (skriftlig eller
mundtlig) mellem to eller flere juridiske eller fysiske personer om overførslen af ejerskab, besiddelse
eller anden rettighed i forbindelse med køretøjet efter afslutningen af produktionsfasen, eller hvor
COC-attesten er udstedt fra den 21. december 2020”.
(side 401).
De Danske Bilimportører kan bakke op om denne fortolkning. Dog vil vi anbefale, at der både i lov-
forslaget og i de nærmere regler, som skal fastsættes af Energistyrelsen, overalt anvendes formule-
ringen / betegnelsen: ”bringe
i omsætning”
i stedet for ”gøre
tilgængelig på markedet”.
Alternativt
kan der anvendes formuleringen: ”Gøre
til tilgængelig på markedet for første gang”.
(Vores under-
stregning).
Vi anbefaler denne justering for at fjerne evt. tvivl om fortolkningen af hvilke biler, der er omfattet af
teledirektivets krav.
Dermed overflødiggøres desuden følgende formulering i bemærkningerne til §4, nr. 3 citeret oven-
for:
” ….
at kravet til bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, hvortil der foreligger et tilbud
eller en aftale (skriftlig eller mundtlig) mellem to eller flere juridiske eller fysiske personer om over-
førslen af ejerskab, besiddelse eller anden rettighed i forbindelse med køretøjet efter afslutningen af
produktionsfasen,”
Vi anbefaler at slette denne sætning, idet der ellers ville kunne opstå tvivl om, hvor mange transakti-
oner efter afslutningen af produktionen, der er omfattet. Det er således kun den første transaktion
(første tilgængeliggørelse på markedet), der er omfattet.
Det er desuden vores vurdering, at de foreslåede formuleringer ”bringe
i omsætning”
eller ”gøre
til-
gængelig på markedet for første gang”
er bedre i overensstemmelse med definitionerne i:
COMMISSION NOTICE The ”Blue Guide” on the implementation of EU products rules 2016 (2016/C
272/01).
De Danske Bilimportører har via ACEA (European Automobile Manufacturers’ Association) været i di-
alog med EU-kommissionen (DG CNECT) om dette forhold, og ifølge vores oplysninger er Kommissio-
nen indstillet på at understøtte medlemsstaternes gennemførelse af teledirektivet i overensstem-
melse med ovenstående.
Med venlig hilsen
Ole Kirkelund
Chefkonsulent
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V
Tel. 2323 2520
Mail.
[email protected]
www.bilimp.dk
Side 4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0032.png
Energistyrelsen
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Journal nr: 2020 - 6701
Den 26. juni 2020
MOKR
Høringssvar vedr. høring over forslag til lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.
1.
Generelt
DI skal indledningsvist takke for høringen. Vi velkommer
lovforslaget og forslagets fokus på at stimulere investeringer
gennem øget konkurrence og større forudsigelighed. Fokus på
at stimulere 5G-udbredelsen er ligeledes meget værdsat.
I den forbindelse skal det bemærkes, at en række udtalelser fra
regeringen om sikkerheden i det kommende 5G-net har haft
den modsatte effekt af lovforslaget. Udtalelserne om sikkerhed
i 5G har rejst usikkerhed om forudsigeligheden i reguleringen,
hvilket skader investeringsincitamenterne. DI anbefaler, at der
hurtigt skabes klarhed over, hvordan man forventer at regulere
5G-nettet på sikkerhedsområdet, uagtet at nærværende
lovforslag
ikke
implementer
direktivets
artikler
på
sikkerhedsområdet.
DI har en række bemærkninger til forslagets konkrete dele
nedenfor.
DI anbefaler en
hurtig afklaring af
reglerne for
sikkerheden i 5G.
2.
Konkrete bemærkninger
Tilsagnsmodellen
EU-reguleringen kommer med nogle markante nyskabelser på
det danske marked. Specielt tilsagnsmodellen i § 47 d vurderes
at få stor praktisk betydning.
Transparens i
forhold til tilsagn
og vilkår er vigtigt
for at sikre
efterlevelsen.
For DI er det vigtigt, at der er stor gennemsigtighed om
tilsagnene og ikke mindst Erhvervsstyrelsens vurdering af
dem. De øvrige markedsdeltagere skal let kunne vurdere, om
den pågældende udbyder lever op til tilsagnene eller ej. En
sådan uklarhed eksisterer i dag i forhold til coax-nettet, hvor
det har været uklart for markedsdeltagerne, hvornår TDC lå
Sagsnr.: DI-2018-15718
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0033.png
inden for de accepterede rammer – de såkaldte rumleriller. Det
er ofte markedsaktørerne, der i praksis oplever og kan
dokumentere, hvis en udbyder ikke lever op til vilkårene og
kan flage dette for en tilsynsmyndighed – men det kræver, at
der er transparens om vilkårene.
NGA-forum er en
god ramme for at
sikre transparens
med rammer og
vilkår for åbne net.
I den forbindelse opfordres der videre til, at Erhvervsstyrelsen
fortsætter det glimrende arbejde i NGA-forum, som vil kunne
være en fin ramme for at kunne drøfte disse forhold.
Ved tilsagn er det ligeledes vigtigt, at der indbygges et ikke-
diskriminationsvilkår i alle godkendte tilsagn. Specielt hvad
angår prisspørgsmål er det uhensigtsmæssigt, hvis en udbyder
kan udnytte sin position til at fastsætte uens priser for de
forskellige markedsaktører. Videre bør prisklemmetilsynet
indbygges konkret i alle tilsagn. Hvis en udbyder via
prisklemmer kan modvirke konkurrence på nettet, så opnås
der i praksis ikke nogen stor forbedring af
konkurrencesituationen.
Ovenstående principper udgør i dag et effektivt værn mod
konkurrencebegrænsninger og bør videreføres i de konkrete
tilsagn.
Symmetrisk regulering
Med baggrund i DI’s høringssvar om symmetriske net fra
januar 2020 sætter vi pris på, at lovforslaget præciserer
anvendelsen af standardiserede vilkår for anvendelse.
Skift af bredbåndsudbyder
Det er positivt, at der lægges op til en hjemmelsbestemmelse,
så der kan fastsættes regler om skift af bredbåndsudbyder.
Generelt er kundetilfredsheden tydeligt dårligere på
fastnetmarkedet sammenlignet med mobilmarkedet
1
. En
medvirkende faktor kan meget vel være kundeoplevelsen, når
man skal skifte udbyder. Både afgivende og modtagende
udbyder på fastnetmarkedet kan risikere at skuffe kunden, hvis
overdragelsen falder til jorden, hvad den meget vel kan uden
en fast aftale i branchen herom. Det er lykkedes for branchen
at lave en aftale på mobilmarkedet, men mangler fortsat på
bredbåndsmarkedet.
Prisklemmetilsyn
og ikke-
diskrimination bør
fortsætte i de
konkrete tilsagn.
DI støtter regler om
udbyderskrifte
uden mulighed for
"win-back".
DI anbefaler generelt, at markedet selv etablerer en
brancheaftale, men i og med at sådan en løsning ikke har
kunne lade sig gøre, er det nødvendigt med regulering. DI
støtter hjemmelsbestemmelsen og håber på en bekendtgørelse
hurtigt.
1
http://www.teleindu.dk/wp-content/uploads/2020/06/2020-06-
17-Teleindustrien-Rapport-For%C3%A5r-2020-EPSI-Rating-Final-
weighted.pdf
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0034.png
Det er i særlig grad bestemmelsen om ”win-back”, der ikke har
kunnet opnås enighed om. DI anbefaler, at muligheden for
winback midt i et udbyderskifte ikke tillades, af hensyn til at
det forplumrer overdragelsesprocessen og dermed
kundeoplevelsen. Hermed vil reglerne svare til processen på
mobilmarkedet.
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
DI ser frem til, at bestemmelsen kan fremme udbygningen af
trådløs infrastruktur herunder 5G. Generelt er det positivt med
klare regler på dette område og det kan støttes. Det skal dog
bemærkes, at bestemmelsen bør indrettes, så der også bliver
mulighed for at opsætte aktivt udstyr.
Såfremt der er behov for uddybe dele af ovenstående er
Energistyrelsen velkommen til at vende tilbage.
Med venlig hilsen
Morten Kristiansen, Chefkonsulent, DI Digital
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0035.png
26 JUNE 2020
DIGITALEUROPE Input on the Danish
draft Law implementing the EECC
Summary
DIGITALEUROPE thanks the Danish authorities for organizing a consultation on
the implementation of the European Electronic Communications Code (“EECC”)
1
.
DIGITALEUROPE has studied the proposed amendments to the existing Danish
Law on Electronic Communications Networks and Services
2
(the “LECS”) as set
out in the draft text published by the Danish government
3
(the “draft
Law”),
and
wishes to share the below observations.
For practical reasons, our observations have been drafted in English. We hope
that this is acceptable to the Danish authorities and thank you in advance for
your understanding.
DIGITALEUROPE also wishes to explain that our observations
are based on a machine-based translation of the draft Law and therefore apologize in
advance for any possibly irrelevant request for clarification that we would be making
to the Danish authorities.
DIGITALEUROPE understands that, in addition to the proposed amendments in
the draft Law, it may be necessary for the Danish authorities as part of the
transposition process to update a number of pieces of other national primary and
secondary legislation. For example, it may be necessary to update existing
national legislation that applies to the security of networks and services, and to
end-user rights protections. DIGITALEUROPE welcomes the opportunity to
provide comments on future proposed updates to the relevant pieces of
legislation as part of the Danish authorities’ transposition of the EECC.
Returning to the current consultation on the draft Law, DIGITALEUROPE is
concerned that certain provisions of the draft Law go beyond the level of
harmonisation provided in the EECC. DIGITALEUROPE wishes to underline the
importance of establishing harmonisation with the aim of realising the digital
single market. We are of the view that in a number of areas, the provisions in the
draft Law result in disproportionate obligations contrary to the free movement of
1
Directive (EU) 2018/1972 of the European Parliament and of the Council of 11 December 2018
establishing the European Electronic Communications Code (Recast).
2
Electronic Communications Networks and Services Act (Act No. 169 of 3 March 2011) as
amended.
3
Consultation on Draft Proposal for Amendment of the Electronic Communications Networks and
Services Act, Radio Frequency Act and various other laws:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64026
DIGITALEUROPE
Rue de la Science, 14A, B-1040 Brussels
T.+32 (0) 2 609 53 10 /
www.digitaleurope.org
/
EU Transparency Register: 64270747023-20
@DIGITALEUROPE
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0036.png
2
services and in other areas exceed national powers under the EECC framework.
This is particularly the case regarding the definitions section in Art. 2 and the
registration / notification requirements in Art. 12 of the draft Law.
A number of provisions appear generally overly prescriptive or ill-fitted to number
independent interpersonal communications services (“NI-ICS”) (as defined in
Article 2(7) EECC)
4
. DIGITALEUROPE would welcome a more pragmatic and
holistic approach consistent with the EEEC, in order not to overly hamper the
activities of digital services providers and to better take account of the specific
nature of NI-ICS.
Definitions (Art. 2 draft Law)
DIGITALEUROPE observes that key defined terms and elements of terms set
out in Article 2 EECC do not appear to be reflected in the corresponding
definitions in the draft Law, and that Art. 2 of the LECS has therefore not been
properly modified so as to fully reflect the necessary terms in Article 2 EECC. We
are concerned that this could lead to confusion and legal uncertainty especially
for those NI-ICS providers who, for the first time, may now become subject to the
draft Law. DIGITALEUROPE respectfully requests the Danish authorities ensure
that the definitions in Art. 2 of the LECS as modified in the definitions section in
Art. 2 of the draft Law fully reflect the corresponding relevant terms in the EECC.
By way of example, DIGITALEUROPE observes the following:
‘electronic
communications service’
(Art. 2(9) of the draft Law, which does
not appear to have amended the definition of this term in the current
LECS) does not fully implement the corresponding provision of this term
in Article 2(4) EECC
5
. In particular, the definition in the draft Law omits
reference to the following fundamental components: (i) the service is
normally provided for remuneration via electronic communications
networks (as defined in Article 2(1) EECC
6
); (ii) it encompasses (a)
‘number-independent
interpersonal communications service’
means an interpersonal
communications service which does not connect with publicly assigned numbering resources,
namely, a number or numbers in national or international numbering plans, or which does not
enable communication with a number or numbers in national or international numbering plans;
(Article 2(7) EECC).
5
‘electronic
communications service’
means a service normally provided for remuneration via
electronic communications networks, which encompasses, with the exception of services providing,
or exercising editorial control over, content transmitted using electronic communications networks
and services, the following types of services:
(a) ‘internet access service’ as defined in point (2) of the second paragraph of Article 2 of
Regulation (EU) 2015/2120;
(b) interpersonal communications service; and
(c) services consisting wholly or mainly in the conveyance of signals such as transmission services
used for the provision of machine-to-machine services and for broadcasting; (Article 2(4) EECC).
6
‘electronic
communications network’
means transmission systems, whether or not based on a
permanent infrastructure or centralised administration capacity, and, where applicable, switching
or routing equipment and other resources, including network elements which are not active, which
permit the conveyance of signals by wire, radio, optical or other electromagnetic means, including
4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0037.png
3
internet access service (as defined in Article 2(2) of the EU Open Internet
Regulation i.e., EU Regulation 2015/2120); (b) interpersonal
communications service (as defined in Article 2(5) EECC
7
); and (c)
services consisting wholly or mainly in the conveyance of signals such as
transmission services used for provision of machine-to-machine (M2M)
services and for broadcasting; but (iv) excludes services providing or
exercising editorial control over content transmitted using ECN and ECS
(emphasis added). Each of these components represents an important
and necessary part of the ECS definition, and should therefore be
accurately reflected in Art. 2(9) of the draft Law.
The draft Law omits specific definitions of the terms ‘interpersonal
communications service’
and ‘number-based
interpersonal
communications service’
8
(“NB-ICS”). Instead the draft Law appears to
attempt to incorporate these concepts within the definition of ‘number-
independent interpersonal communications services’
(Art. 2(20) of the
draft Law). This approach fails to reflect the explicit provisions in Article
2(5) and Article 2(6) EECC respectively, and in doing so risks creating
legal uncertainty and possible deviations from the level of harmonisation
in the EECC.
In particular, by merging the concept of ICS within the definition of NI-ICS
and omitting a corresponding standalone definition of ICS and NB-ICS,
the draft Law fails to reflect the objective differences between NB-ICS and
NI-ICS. As recognised in recital (18) of the EECC, these objective
differences justify a different regulatory approach for NI-ICS providers; In
line with Article 2(6), Article 2(7) EECC and recital (18) EECC, and in
addition to the recognition that services which do take assignments of
numbers from national or international numbering plans to and do not
connect with publicly assigned numbering resources as part of a publicly
assured interoperable ecosystem, it should be clear that the mere use of
a number as an identifier should not be considered to be equivalent to the
use of a number to connect with publicly assigned numbers. This should
satellite networks, fixed (circuit- and packet-switched, including internet) and mobile networks,
electricity cable systems, to the extent that they are used for the purpose of transmitting signals,
networks used for radio and television broadcasting, and cable television networks, irrespective of
the type of information conveyed; (Article 2(1) EECC).
7
‘interpersonal
communications service’
means a service normally provided for remuneration
that enables direct interpersonal and interactive exchange of information via electronic
communications networks between a finite number of persons, whereby the persons initiating or
participating in the communication determine its recipient(s) and does not include services which
enable interpersonal and interactive communication merely as a minor ancillary feature that is
intrinsically linked to another service; (Article 2(7) EECC).
8
‘number-based
interpersonal communications service’
means an interpersonal
communications service which connects with publicly assigned numbering resources, namely, a
number or numbers in national or international numbering plans, or which enables communication
with a number or numbers in national or international numbering plans; (Article 2(6) EECC).
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0038.png
4
therefore, in itself, not be considered to be sufficient to qualify a service
as a NB-ICS.
only those obligations in the EECC which are necessary and
proportionate should be extended to NI-ICS providers.
The definition of NI-ICS in Art. 2(20) of the draft Law therefore should be
fully aligned with the corresponding term in Article 2(6) EECC so as to
reflect the different regulatory approach in the EECC towards providers of
NI-ICS compared to NB-ICS. And as noted above, standalone definitions
for the terms ICS and NB-ICS should be added.
The definitions of ‘public
electronic communications networks’
and ‘public
electronic communications service’
in Art. 2(5) and Art. 2(10) respectively
of the draft Law (which does not appear to have updated the existing
definitions of these terms in the LECS) likewise should be amended in
order to be fully aligned with the corresponding terms in the EECC. In
particular, the definition of public ECN should recognise that the relevant
network must be used ‘wholly
or mainly’
for the provision of the underlying
network or service. In light of this omission, the mere incidental provision
of communications services over a network appears to be sufficient to
trigger the draft definition of public ECN in the draft Law, whereas in such
a situation the network does not qualify as a public ECN under Art. 2(8)
EECC. This inconsistency should be remedied by conforming the
definition of ‘public
electronic communications networks’
in Art. 2(5) of the
draft Law to the ‘public ECN’ definition in Article 2(8) EECC.
In the same vein, based on our unofficial translation we observe that the
definition of ‘electronic
communications networks’
in Art. 2(4) of the draft
Law (which does not appear to have amended the existing definition of
this term in the LECS) diverges significantly from the corresponding
definition of this term in Article 2(1) EECC. DIGITALEUROPE encourages
the Danish authorities to incorporate the definition of ECN in Article 2(1)
EECC into the draft Law.
The definitions of ‘Alarm
communication’,
‘Alarm
service’,
‘relevant
Alarm
centre’,
and ‘Alarm
centre’
in Art. 2(21)-(24) of the draft Law should
generally be aligned with the corresponding definitions of ‘public
safety
answering point’
or ‘PSAP’, ‘most
appropriate PSAP’,
‘emergency
communication’,
‘emergency
service’
in Article 2(36)-(39) EECC. This is
particularly the case for the definition of ‘Alarm
communication’
which
(consistent with the position in Article 2(38) EECC) should refer to ICS
rather than ECS..
The definition of ‘interconnection’ in Art. 2(14) of the draft Law (which
does not appear to have amended the existing definition of this term in
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0039.png
5
the LECS) should be amended in order to be better aligned with the
corresponding term in Article 2(28) EECC
9
. The necessary amendment
should recognise in particular, that interconnection relates to access
between ‘public’ “network” operators and not ECS providers generally.
In sum, DIGITALEUROPE strongly urges the Danish authorities to amend the
definitions in Art. 2 of the draft Law to more accurately match Article 2 EECC.
Registration / notification with the
Telecommunications Centre of the Danish National
Police (Art. 12 draft Law)
DIGITALEUROPE observes that the draft Law does not amend Art. 12 LECS
with the result that the (unamended) Art. 12 in the draft Law means all providers
of ECN or ECS - and therefore potentially also NI-ICS providers - must
register/notify their undertaking with the Telecommunications Centre of the
Danish National Police.
DIGITALEUROPE draws the Danish authorities’ attention to the fact that it is
clear from Art. 12(2) EECC that NI-ICS providers should not be subject to any
general authorisation, notification or registration requirements. This has also
been confirmed by the European Commission
10
.
DIGITALEUROPE therefore considers that it should be expressly clear that,
consistent with the position in Article 12(20) EECC, the registration/notification
requirements in Art. 12 of the draft Law and any related obligations that may
arise from registration (whether set out in the draft Law or in related legislation)
do not apply to NI-ICS as defined in the EECC.
We also request that the draft Law is amended to fully reflect the now fully
harmonised information that may be required from NB-ICS for notification, in line
with Art. 12(4) EECC (‘…That
information shall be limited to:’).
We would also
respectfully suggest that explicit reference should be to the BEREC common
notification template, which we encourage the Danish authorities to apply as an
important element of minimising administrative costs and enabling the
development of cross-border and pan-European services.
9
‘interconnection’ means a specific type of access implemented between public network
operators by means of the physical and logical linking of public electronic communications
networks used by the same or a different undertaking in order to allow the users of one
undertaking to communicate with users of the same or another undertaking, or to access services
provided by another undertaking where such services are provided by the parties involved or
other parties who have access to the network; (Article 2(28) EECC).
10
The Questions and Answers document published by the European Commission on 24
September 2019 (https://circabc.europa.eu/ui/group/7da1d333-3dda-4a40-9d7c-
0013e0c51c98/library/341e23b7-3e3c-4797-9ed5-
ec048442ad98?p=1&n=10&sort=modified_DESC)
addresses this point in its Question and Reply
relating to Art. 12(13) EECC.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0040.png
6
Provision of information to the Danish Business
Authority (Art. 73 draft Law)
DIGITALEUROPE notes the potentially very broad powers conferred on the
Danish Business Authority (DBA) under Art. 73 of the draft Law (which does not
appear to have amended Art. 73 LECS) to request and collect from ECS
providers – and potentially also NI-ICS providers - ‘all
information and all
material, as deemed relevant by the DBA’.
DIGITALEUROPE recommends that
the draft proposal is amended so as to reflect the balance struck in Article 20
EECC. In particular, DIGITALEUROPE recommends that the principles of
proportionality and confidentiality of information provided, recognised in Article 20
EECC, should be explicitly incorporated into Art. 73 of the draft Law.
DIGITALEUROPE is mindful that as part of BEREC’s contribution to the
harmonized transposition of the EECC, BEREC has consulted by way of
separate questionnaires on the metrics and information that national regulatory
authorities (NRAs) may reasonably collect under Article 20 EECC.
As BEREC has itself recognised in its Questionnaire on Internet-Based
Interpersonal Communication Services (Questionnaire), OTT ICS do not depend
on the ICS provider’s own physical network and therefore differ from traditional
network-based services in ways that directly determine the type of information
available to the service provider. Given these underlying differences, attempts to
collect the same information required of network-based operators would be in
most cases inappropriate, ineffective, and likely to impose undue burden on OTT
ICS providers. Such attempt would also fail to recognise the broader position
under the EECC, that OTT ICS, especially NI-ICS, are subject to different
regulatory rights and obligations from traditional network-based services.
DIGITALEUROPE understands from its members that given the nature of OTT
services i.e., provided on a global basis, typically with no monetary exchange,
OTT providers do not typically collect many of the types of metrics or information
collected by traditional telecoms providers. As such, and in addition to the above
comments, DIGITALEUROPE urges the Danish authorities to ensure that the
Danish authorities’ information-gathering powers in the draft Law reflect the fact
that requests to OTT providers, especially NI-ICS providers, should be
necessary, realistic and proportionate.
Access to emergency services (Art. 61 draft Law)
DIGITALEUROPE observes that Art. 61 of the draft Law (which does not appear to
have amended Art. 61 LECS) indicates that providers of public ECN or public ECS,
as well as owners of ECN, must provide access to alarm communications.
DIGITALEUROPE understands that the obligation to provide access to emergency
services set out in Art. 61 of the draft Law is elaborated further in national secondary
legislation, such as the Executive Order on the provision of ECNs and ECS (in
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0041.png
7
particular, sections 3-5 and section 7, which apply to providers of voice telephony
services and providers or owners of ECN used for voice telephony services).
As neither of these provisions (as expressed in the LECS) appear to have been
amended in the draft Law, and as the term voice telephony services no longer exists
under the EECC, it is unclear what the proper scope of these provisions is, and
which ICS would be required to provide access to emergency services. If the
intention is to apply this requirement to services which have numbers assigned to
them for end-to-end connectivity and providing two-way PTSN integration (i.e.,
currently defined voice telephony services), DIGITALEUROPE recommends to
amend the scope of these provisions to refer clearly to “voice
communication
services”
which is the updated definition in the EECC (Article 2(32) EECC)
11
. This
would be in line with what the Dutch government has proposed as a reflection of the
fact that technical barriers exist, both on the side of the PSAP and in particular, on
network-independent providers, such that this prevents the authorities from seeking a
broader scope for this requirement.
This is also reflected in recital (286) EECC: “For
such network-independent
providers, namely providers which are not integrated with a provider of public
electronic communications networks, providing caller location information may not
always be technically feasible”.
We would therefore welcome a clear scope limited to
providers of voice communications (as defined in the EECC). If a broader scope is
maintained that would include any NB-ICS that enables the end-user to originate
calls to numbers it will in any case be essential to include language to provide an
exemption in the event of technical infeasibility. For network-independent NB-ICS
providers it may not always be technically feasible to localize the user accurately and
provide location data and/or to route the call to the appropriate PSAP.
The criticality of technical feasibility is also recognized by Annex VIII, B II. 1) of the
EECC which explicitly foresees that providers of publicly available NB-ICS allowing
end-users to originate calls to a number in a national or international numbering plan
shall provide information on any constraints on access to emergency services or
caller location information due to a lack of technical feasibility.
The above amendments would also make it unambiguously clear that, in line with the
EECC (see for example, Article 109(2) EECC), NI-ICS providers are not required to
provide access to emergency services. Likewise, DIGITALEUROPE observes that
there is no requirement in Article 110(1) EECC on NI-ICS providers to provide
access to public warning systems (so-called ‘reverse 112’ services).
DIGITALEUROPE therefore respectfully requests that Art. 61 of the draft Law and
associated secondary legislation, such as the above referenced Executive Order
referenced, are amended to update the scope / definition of voice telephony services
in line with the new voice communication services; and that if a broader scope is
envisaged, that there are clear exemptions for technical infeasibility for network-
11
‘voice
communications service’
means a publicly available electronic communications service
for originating and receiving, directly or indirectly, national or national and international calls
through a number or numbers in a national or international numbering plan; (Article 2(32) EECC).
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0042.png
8
independent NB-ICS and no mandatory requirements to provide access to
emergency services and/or public warning systems for NB-ICS.
Security of Networks and Services
DIGITALEUROPE observes that the security of networks and services (as defined in
Article 2(21) and further elaborated in Article 40 EECC
12
) does not appear to be
addressed in the draft Law, but rather through existing national legislation which has
yet to be updated. DIGITALEUROPE welcomes the future opportunity to provide
comments on proposed amendments to the relevant national legislation concerning
security of networks and services, as part of Denmark’s EECC transposition process.
In the meantime, and by way of assistance, DIGITALEUROPE offers some high-level
observations in the Annex to this submission, concerning any potentially necessary
updating of existing national primary or secondary legislation, so as to faithfully
transpose Article 40 EECC and related recitals (in particular recital (97) EECC).
DIGITALEUROPE would welcome an opportunity to engage further with the Danish
authorities on this topic, where helpful.
Interoperability (Art. 33 draft Law)
DIGITALEUROPE notes that Art. 33 of the draft Law purportedly transposes the
provisions in Article 61(2)(c) EECC regarding national regulatory authorities’ ability to
seek to extend – in the future – interoperability requirements to NI-ICS in order to
ensure end-to-end connectivity. DIGITALEUROPE notes that such requirements can
only be imposed by a national regulatory authority where the conditions and
processes in Article 61 EECC have been followed. In particular, Article 61(2), second
subparagraph, point (ii) EECC makes clear that interoperability requirements can
only be imposed only “where
the Commission (after consulting BEREC and taking
utmost account of its opinion) has found an appreciable threat to end-to-end
connectivity between end-users throughout the Union or in at least three Member
States,
and has adopted implementing measures specifying the nature and
scope of any obligations that may be imposed”
(emphasis added).
IGITALEUROPE respectfully urges the Danish authorities to ensure that Art. 33 of
the draft Law is amended and fully reflects the conditions and processes in Article
61(2)(c) EECC.
End-user rights protections
DIGITALEUROPE observes that the types of detailed end-user protections set out in
Title III EECC do not appear to be addressed in the draft Law, but rather through
12
‘security
of networks and services’
means the ability of electronic communications networks
and services to resist, at a given level of confidence, any action that compromises the availability,
authenticity, integrity or confidentiality of those networks and services, of stored or transmitted or
processed data, or of the related services offered by, or accessible via, those electronic
communications networks or services; (Article 2(21) EECC).
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0043.png
9
existing national legislation (such as the Executive Order on the provision of ECNs
and ECS) which has yet to be updated.
Considering Title III of the EECC on end-user rights now fully harmonises these
provisions, DIGITALEUROPE believes it would be appropriate to set these out in the
draft Law itself. This would provide industry with a necessary level of transparency
and legal certainty, in particular, when operating and offering services on a pan-
European basis.
DIGITALEUROPE would, in any case, welcome the opportunity to provide comments
on future proposed amendments to the relevant national secondary legislation, as
part of the EECC transposition process in Denmark.
In the meantime, DIGITALEUROPE offers some high-level observations concerning
those aspects of the above referenced Executive Order which may need to be
amended, so as to transpose the positions in the EECC’s Title III and related recitals.
To the extent that the end-user rights protections in Title III EECC are also
addressed in other national legislation, the below comments apply equally to any
necessary updates to that legislation.
As a general comment, DIGITALEUROPE considers it necessary to ensure that the
end-user rights protections in Danish law, such as the Executive Order, fully align
with the corresponding provisions in Title III EECC, on which they are based.
DIGITALEUROPE wishes to underline the importance of establishing harmonisation
with the aim of realising the digital single market.
Consistent with the position in the Title III EECC, it is important that:
The Danish authorities respect the level of harmonisation set down in
Article 101 EECC, and do not adopt more stringent provisions than those
provided for in Title III. Any existing stricter national law provisions should
be removed and/or aligned with the corresponding provisions in Title III.
An appropriate and proportionate approach should be taken towards NI-
ICS, which should reflect the nature of the services provided and the
different regulatory treatment of NI-ICS under the EECC so as to
recognise the fundamental differences between NI-ICS versus NB-ICS.
Typically, NI-ICS services are provided on a global basis, without
contractual lock-in and for no monetary exchange. Obligations therefore
to protect consumers from contractual lock-in, billing issues, etc. are not
relevant to NI-ICS providers. NI-ICS providers should be expressly
excluded from having to comply with ill-fitting and/or disproportionate
obligations.
Where appropriate, the Danish authorities should also consider similar
exclusions for network-independent NB-ICS providers. One such area
would be regarding quality of service obligations, which do not make
sense where network-independent NB-ICS do not control the underlying
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0044.png
10
network over which their services are provided. Such exclusions would
align, for instance, with Article 104(1) EECC, which only obligates public
ICS providers to publish information related to quality of service “to
the
extent that they control at least some elements of the network either
directly or by virtue of a service level agreement to that effect.”
NI-ICS providers should also be specifically excluded from any
provisions/obligations relating to the following inapt obligations:
▪
▪
Requirement to publish billing and/or consumption related
information, as acknowledged in, e.g., Article 102(5) EECC.
Requirement to provide a minimum quality of service (QoS) level
and/or provide information or updates in relation to the same, as
acknowledged in Article 104 EECC. As indicated above, providers
of NI-ICS and network-independent NB-ICS typically do not
control the network over which their services are provided.
Mandatory participation in any national comparison tool regarding
the prices and minimum QoS levels. While publicly available NI-
ICS providers might voluntarily choose to offer such a tool, it is
clear from Article 103(2) EECC that this requirement only applies
to IAS and publicly available NB-ICS. Publicly available NI-ICS
providers should not be mandated to participate.
Requirement to distribute public interest information. Article 103(4)
EECC specifically recognises that such requirements relate only
to IAS and publicly available NB-ICS.
Restrictions on the maximum duration for fixed term contracts and
minimum notice requirements and formalities for notifying any
proposed modifications to contract conditions. Article 105(1)
EECC expressly recognises that such provisions are not
applicable for providers of publicly available NI-ICS. In this regard,
DIGITALEUROPE observes that certain of the provisions in the
Executive Order such as sections 11 and 12 regarding notification
of proposed contract changes and restrictions on the maximum
duration for fixed terms contracts do not appear to align with the
corresponding provisions in Article 105 EECC. For example,
section 11 of the Executive Order should be amended to better
reflect the particular circumstances in Article 105(4) EECC where
one-month notice is required from the provider. The maximum 6-
month fixed term contract period in section 12 of the Executive
Order should be amended to align with the 24-month period in
Article 105(1) EECC.
▪
▪
▪
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0045.png
11
▪
Provisions relating to provider switching and number-portability
which do not have any practical application for NI-ICS providers
(Article 106 EECC).
Mandatory requirements to provide access to emergency services
and/or reverse 112 (as discussed above in the section on ‘Access
to emergency services’).
Any national complaints handling and/or dispute resolution
processes (such as those in section 14 of the Executive Order)
relating to billing disputes and/or other types of obligations that do
not apply to NI-ICS providers as a matter of practice.
Any interconnection requirements or information requirements –
whether in the form of end-user rights protections or otherwise –
such as the obligation in section 10 of the Executive Order to
inform any person regarding the extent to which it is possible to
communicate via the provider’s network or services with end-
users who are customers of other providers of ECN or ECS, as
well as the prices and terms therefor.
▪
▪
▪
Contractual information requirements (for example as set out in Annex I
and Annex II of the Executive Order) should be limited to the provisions in
Article 102 EECC and Annexes VIII and IX to the EECC. NI-ICS providers
should only be required to make this information available to consumers,
and microenterprises/SMEs/not-for-profit organisations (NFPOs) unless
such entities have expressly agreed to waive those requirements.
Any national requirements concerning the Contract Summary to be made
available to consumers, should be strictly limited to the template
published by the European Commission
13
. DIGITALEUROPE respectfully
urges the Danish authorities to include specific reference to the
Commission’s template in the relevant national Danish legislation.
Any obligations related to blocking or withholding income in the case of
fraud or abuse, as referred to in section 4a of the Executive Order, must
be limited to the appropriate categories of service provider as stated in
the EECC. For instance, the obligation to withhold interconnection and
service revenues under Article 97 EECC only applies to publicly available
ECS and ECN that are subject to interconnection; and the end-user
protections described in Annex VI, Part A(e) of the EECC, when applied
13
Commission Implementing Regulation (EU) 2019/2243 of 17 December 2019 establishing a
template for the contract summary to be used by providers of publicly available electronic
communications services pursuant to Directive (EU) 2018/1972 of the European Parliament and
of the Council.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0046.png
12
under Article 115 EECC, only extend to internet access services and
public NB ICS.
Several provisions of the Executive Order go beyond the scope of the
EECC and extend specific end-user protections to non-public services,
such as section 4 (obligating providers of non-public voice telephony
services to terminate calls to 112 in a public electronic communications
network) and section 9 (obligating providers of non-public electronic
communications networks and services to include specific information in
their customer contracts). The Danish authorities should ensure that such
non-public services are excluded from requirements that specifically apply
only to the types of public ECS and ECN specified under the EECC.
Fully transpose the limitation in Title III EECC such that the majority of
provisions in this Title should only apply to consumer contracts (which we
recognise may include microenterprises, small enterprises or not-for-profit
organisation, if appropriate). The EECC provides this clarification
considering the ambiguity of the term publicly available and considering
the asymmetric relationship that may warrant these protection does not
exist in a B2B relationship. NB-ICS and NI-ICS that engage only in
business-to-business transactions should therefore not be required to
adopt consumer facing protections that do not reflect the nature of their
business. Business-to-business services work with sophisticated
business customers to negotiate contractual terms that protect each
parties’ interests. Moreover, many business-to-business services do not
have a direct relationship with the consumer and are unable to affect
consumer experience. The draft Law, as well as subsequent amendments
that may be made to relevant any Executive Orders, should therefore
make clear that any provisions implementing the obligations in Article
102; 105(1) and (5); and 107 EECC only apply to consumer contracts.
FOR MORE INFORMATION, PLEASE
CONTACT:
Alberto Di Felice
Director for Infrastructure, Privacy and Security
[email protected]
/ +32 471 99 34 25
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0047.png
13
ANNEX: OBSERVATIONS REGARDING SECURITY
OF NETWORKS AND SERVICES
As noted in the above submission (section on ‘Security
of Networks and Services’),
and by way of assistance, DIGITALEUROPE offers some high-level observations
concerning any potentially necessary updating of existing national primary or
secondary legislation, so as to faithfully transpose Article 40 EECC and related
recitals (in particular recital (97) EECC).
DIGITALEUROPE respectfully observes that by way of consistency with the position
in the EECC on security of networks and services, it is important that:
●
The technical and organisational measures required of NI-ICS and network-
independent NB-ICS providers to manage risks posed to the security of their
services are appropriate and proportionate; having regard to the state of the
art and level of security appropriate to the risk presented. There should not
be any automatic, mandatory requirements to submit security concepts or
plans to national competent authorities for approval.
As recognised in recital (95) EECC, providers of NI-ICS and network-
independent NB-ICS normally do not exercise actual control over the
transmission of signals over networks, and the degree of risk for such
services can be considered in some respects to be lower than for traditional
ECS. Furthermore, as these services are often provided on a pan-European
or even worldwide scale,
these services are likely to span numerous
countries and regions
-
unlike traditional telecom networks and services.
For example, with regard to the notification of outages, this implies that
service outages affecting global “OTT” communications apps and
services will normally not be localized (in contrast to traditional ECS/ECN
where an outage might occur due to the failure of a particular network
component affecting a specific area).
The national law provisions in this
area should therefore recognise (where justified on the basis of the actual
assessment of the security risks involved) the specific nature of the services
offered by providers of NI-ICS and network-independent NB-ICS.
●
The preference in the EECC for E2E encryption should not be undermined.
Use of E2E encryption should be promoted and, where necessary,
encryption should be mandatory in accordance with the principles of security
and privacy by default and by design. In this regard, DIGITALEUROPE draws
the Danish authorities to the clear preference for E2E encryption in both
Article 40(1) and recital (97) EECC.
Article 40(1) EECC: “Member
States shall ensure that providers of public
electronic communications networks or of publicly available electronic
communications services take appropriate and proportionate technical and
organisational measures to appropriately manage the risks posed to the
security of networks and services. Having regard to the state of the art, those
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0048.png
14
measures shall ensure a level of security appropriate to the risk presented. In
particular, measures, including encryption where appropriate, shall be taken
to prevent and minimise the impact of security incidents on users and on
other networks and services.”
(emphasis added)
Recital (97) EECC: “In
order to safeguard security of networks and services,
and without prejudice to the Member States’ powers to ensure the protection
of their essential security interests and public security, and to permit the
investigation, detection and prosecution of criminal offences, the use of
encryption for example, end-to-end where appropriate, should be promoted
and, where necessary, encryption should be mandatory in accordance with
the principles of security and privacy by default and by design.”
(emphasis
added)
DIGITALEUROPE urges the Danish authorities to reflect the above directions
in any obligations pertaining to the security of networks and services. These
principles should also be reflected when it comes to any potential application
to NI-ICS or network-independent NB-ICS providers of existing technical law
enforcement requirements that have been imposed in the past on traditional
network-based telecoms operators. DIGITALEUROPE cautions that the
automatic extension of technical law enforcement requirements may be ill-fit
for NI-ICS operators and network-independent NB-ICS providers who do not
control the network over which their services are provided and typically have
an international footprint. DIGITALEUROPE therefore wishes to encourage
the Danish authorities to reflect on this before any proposed automatic
extension of existing law enforcement requirements to NI-ICS and network-
independent NB-ICS. DIGITALEUROPE respectfully suggests that rather
than an automatic extension, any requirements in this area should be set
instead through consultation and dialogue with our members. Prescriptive
technical requirements could disproportionately restrict the freedom to
provide services from another Member State as envisaged by the EECC, and
may not be the most effective way to achieve Danish law enforcement
requirements, given the features of our members’ products, as well as our
members’ obligations under both the EECC and other Member State laws, to
which they are subject.
●
Notification obligations to the competent national authority should only apply
for a security incident (as defined in Article 2(42) EECC
14
) that has actually
had a significant impact on the operation of the services, i.e., ICS providers
should not be required to submit notifications of ‘potential’ security incidents.
ICS providers also should not be required, simply as a matter of default, to
notify the public of a security incident that may not be significant.
The level of detail required from NI-ICS providers when reporting relevant
incidents should be appropriate and proportionate, taking into account the
●
14
‘security
incident’
means an event having an actual adverse effect on the security of electronic
communications networks or services. (Article 2(42) EECC).
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0049.png
15
fact that NI-ICS providers have limited insight (if any) to network related
information. The same applies for network-independent NB-ICS providers
who do not control the network over which their services are provided.
●
The timeframes within which ICS providers should be required to notify
relevant security incidents should be realistic and proportionate. Imposing
unduly strict timeframes that do not allow for a more proper assessment of
the incident and associated risks by the ICS provider may be
counterproductive.
In cases of a particular and significant threat of security incident, ICS
providers may be required to notify users potentially affected by such a threat
of any possible protective measures or remedies which users can take. The
national competent authority may also require ICS providers to inform users
of the threat itself, but this should only be ‘where
appropriate’
and not a
mandatory requirement imposed simply as a matter of default.
In determining the significance of the impact of the security incident, the
relevant national legislation should reflect the parameters set out in Article
40(2) EECC.
●
●
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0050.png
16
About DIGITALEUROPE
DIGITALEUROPE represents the digital technology industry in Europe. Our members include
some of the world’s largest IT, telecoms and consumer electronics companies and national
associations from every part of Europe. DIGITALEUROPE wants European businesses and
citizens to benefit fully from digital technologies and for Europe to grow, attract and sustain the
world’s best digital technology companies. DIGITALEUROPE ensures industry participation in
the development and implementation of EU policies.
DIGITALEUROPE Membership
Corporate Members
Accenture, Airbus, Amazon, AMD, Apple, Arçelik, Bayer, Bosch, Bose, Bristol-Myers Squibb, Brother,
Canon, Cisco, DATEV, Dell, Dropbox, Eli Lilly, Epson, Ericsson, Facebook, Fujitsu, Google, Graphcore,
Hewlett Packard Enterprise, Hitachi, HP Inc., HSBC, Huawei, Intel, Johnson & Johnson, JVC Kenwood
Group, Konica Minolta, Kyocera, Lenovo, Lexmark, LG Electronics, Mastercard, METRO, Microsoft,
Mitsubishi Electric Europe, Motorola Solutions, MSD Europe Inc., NEC, Nokia, Nvidia Ltd., Océ, Oki, Oracle,
Palo Alto Networks, Panasonic Europe, Philips, Qualcomm, Red Hat, Roche, Rockwell Automation,
Samsung, SAP, SAS, Schneider Electric, Sharp Electronics, Siemens, Siemens Healthineers, Sony, Swatch
Group, Tata Consultancy Services, Technicolor, Texas Instruments, Toshiba, TP Vision, UnitedHealth
Group, Visa, VMware, Xerox.
National Trade Associations
Austria:
IOÖ
Belarus:
INFOPARK
Belgium:
AGORIA
Croatia:
Croatian
Chamber of Economy
Cyprus:
CITEA
Denmark:
DI Digital, IT
BRANCHEN, Dansk Erhverv
Estonia:
ITL
Finland:
TIF
France:
AFNUM, Syntec
Numérique, Tech in France
Germany:
BITKOM, ZVEI
Greece:
SEPE
Hungary:
IVSZ
Ireland:
Technology Ireland
Italy:
Anitec-Assinform
Lithuania:
INFOBALT
Luxembourg:
APSI
Netherlands:
NLdigital, FIAR
Norway:
Abelia
Poland:
KIGEIT, PIIT, ZIPSEE
Portugal:
AGEFE
Romania:
ANIS, APDETIC
Slovakia:
ITAS
Slovenia:
GZS
Spain:
AMETIC
Sweden:
Teknikföretagen,
IT&Telekomföretagen
Switzerland:
SWICO
Turkey:
Digital Turkey Platform,
ECID
Ukraine:
IT UKRAINE
United Kingdom:
techUK
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0051.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att. Anders Lønvig og Christian Rosenskjold
DR | DISTRIBUTION
Emil Holms kanal 20
DK-0999 København
T. +45 3520 3040
M. +45 2854 3152
www.dr.dk
15. juni 2020
DR’s høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radio-
frekvenser og forskellige andre love.
Energistyrelsen har den 28. maj 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre
love i høring. DR takker for muligheden for at afgive høringssvar.
DR har umiddelbart kun bemærkninger til udkast til forslag om
lov om Radiofrekvenser
og
lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.,
som fremgår af de følgende afsnit.
§ 2, Lov om Radiofrekvenser
Det fremgår af forslagets side 17-18, pkt. 4 § 1, stk. 3
” 4) Uacceptable forstyrrelser: Forstyrrelser, der udgør en fare for radionavigationstje-
nesters eller andre sikkerhedstjenesters funktion, eller som på anden måde i alvorlig
grad forringer, hindrer eller gentagne gange afbryder radiokommunikationstjenester,
der fungerer i overensstemmelse med regler fastsat på baggrund af det internationale
frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller i dansk lovgivning i øvrigt.”
DR noterer, at forslaget uddyber definitionen af uacceptable forstyrrelser. DR mener dog
fortsat, at der er en vis uklarhed, idet det ikke fremgår, hvornår der er tale om en ”alvorlig
grad” af forringelser, hindringer eller afbrydelser af en radiokommunikationstjeneste. DR er
af den opfattelse, at enhver forstyrrelse af en lovlig frekvensanvendelse, forårsaget af en
ulovlig frekvensanvendelse eller af manglende overholdelse af en frekvenstilladelses vilkår,
er en uacceptabel forstyrrelse.
DR benytter ofte midlertidige og sporadiske frekvensanvendelser rundt om i hele landet,
hvor vi til tider oplever forstyrrelser. Først når DR forsøger at anvende sine frekvenser, de-
tekteres denne forstyrrelse, og her er det ofte for sent at gøre noget ved problemet, da DR’s
anvendelse ofte er tidskritisk f.eks. ved et direkte indslag i radio eller tv .
Lovgivningen bør derfor arbejde ud fra et princip om ulovlig frekvensanvendelse og ikke
blot uacceptable forstyrrelser, som følge af nærværende lovtekst forudsætter, at en part
bliver forstyrret. Lovgivning skal give mulighed for proaktivt at stoppe frekvensanvendelse,
som potentielt kan forstyrre anden anvendelse båret af en tilladelse.
Side 1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0052.png
Det fremgår af forslagets side 18, pkt. 5 i § 2 indsættes som stk. 5
”»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at afsætte radiofrekven-
ser til statens eget brug af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden, den offent-
lige sikkerhed og til forsvaret. Energistyrelsen indarbejder ministerens beslutning i en
frekvensplan som nævnt i § 4.«”
DR har forståelse for behovet for radiofrekvenser til beskyttelse af den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed og forsvaret. DR vil dog understrege, at afsætning af sådanne frekven-
ser ikke bør ske på bekostning af andre samfundsvæsentlige anvendelser, såsom produk-
tion og distribution af radio- og tv-indhold. Lovgivningen bør derfor tage højde for, at disse
frekvenser ikke kan afsættes til statens eget brug, da dette kan knægte ytringsfriheden og
muligheden for mediernes frie adgang til befolkningen.
Det fremgår endvidere af forslagets side 18, pkt. 6. i § 7, stk. 6, indsættes som 2. pkt.
”»Frekvensknaphed foreligger tillige, når Energistyrelsen vurderer, at efterspørgslen
efter radiofrekvenser i et givent geografisk område ikke kan forventes at ville kunne
imødekommes inden for et kortere tidsrum, herunder ved at angive muligheder for at
anvende radiofrekvenser, som efter Energistyrelsens vurdering er substituerbare i for-
hold til de ansøgte radiofrekvenser.«”
DR er af den opfattelse, at tilstedeværelsen af frekvensknaphed ikke giver mulighed for at
flytte eksisterende tilladelseshavere i båndet og ønsker, at Energistyrelsen bekræfter dette,
som følge af denne høring.
Det er DR’s holdning, at man ikke skal kunne bruge princippet til at flytte eksisterende tilla-
delseshavere særligt ikke hvis det er forbundet med store omkostninger for tilladelsesha-
ver og slutbrugere af frekvenserne.
§ 4, Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.
Det fremgår af forslagets side 24, pkt. 3. i § 1 indsættes som nr. 4
”»4) Pligt for producenter og importører af køretøjer i klasse M til at sikre, at bilradio-
modtagere, der er indbygget i nye køretøjer i klasse M, består af en modtager, som kan
modtage og gengive radiotjenester udsendt via digital jordbaseret radiotransmis-
sion.«”
DR støtter dette forslag og mener, at det vil være til gavn for radiolyttere og forbrugere
samt understøtte den igangværende overgang til digital radio – både så vidt angår DAB og
internetradio.
Med venlig hilsen
Jesper Ringgaard Kjeldsen
Distributionschef i DR
Side 2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0053.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Isabella Leandri-Hansen <[email protected]>
25. juni 2020 11:50
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold; DSBPOST [DSB]
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
(høringsfrist: 26. juni 2020) - journalnummer 2020 – 6701
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Til rette vedkommende,
Tak for hørings muligheden.
DSB har følgende bemærkning, der vedrører sig nedenstående afsnit om jernbanearealer på side 388 i Udkast af 28.05.2020 til lovforslag om
implementering af teledirektivet m.v.:
Mere passende burde der ikke alene henvises til Banedanmarks arealer, idet der rettelig fremgår følgende af
Jernbaneloven,
hvor det er
tydeliggjort, at jernbanearealer ikke nødvendigvis tilhører jernbaneinfrastrukturforvalteren, men også kan tilhøre en jernbanevirksomhed, som
DSB:
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0054.png
Derudover skal det bemærkes, at det i høring sendte materiale har et omfang og en kompleksitet, der ikke umiddelbart har gjort det muligt fuldt
ud at vurdere de samlede konsekvenser for DSB og DSB’s beredskab.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Isabella Leandri-Hansen
Direktionsassistent
Koncernsekretariatet, Telegade 2 B 2, 1, 2630 Taastrup,
Tlf. 24689692, E-mail
[email protected]
Fra:
ENS - Center for Telekommunikation <[email protected]>
Sendt:
28. maj 2020 12:08
Til:
ENS - Center for Telekommunikation <[email protected]>
Cc:
Anders Lønvig <[email protected]>; Christian Rosenskjold <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov
om radiofrekvenser og forskellige andre love (høringsfrist: 26. juni 2020)
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om
radiofrekvenser, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og lov om
standarder for transmission af tv-signaler m.v. samt lov om planlægning (Implementering af direktiv om oprettelse
af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) i høring.
Udkast til lovforslag og høringsbrev m.v. er offentliggjort her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64026
Høringsfristen er den 26. juni 2020, og eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
med angivelse af journalnummer 2020 – 6701.
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0055.png
Til Energistyrelsen
Modtager:[email protected]
CC:
[email protected]; [email protected]
Journalnummer 2020 - 6701.
d. 31. juli 2020
Høringssvar fra EHS-Foreningen vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love.
Handicap- og patientforeningen, EHS-Foreningen for elektromagnetisk hypersensitive i Danmark indgiver
hermed høringssvar. Formålet med høringssvaret er først og fremmest at sikre at rettighederne for denne
gruppe af borgere, indgår i udkastet til forslag til lov.
I nedenstående vil der først gennemgås en række påstande, efterfulgt af anbringender, for til slut at
opsummere en konklusion.
Påstande
1. EHS er en funktionsnedsættelse og dermed at betragte som et handicap. Der nedlægges påstand om
borgere med EHS, såfremt loven vedtages, får krænket deres menneskerettigheder jf.
Handicapkonventionens præambel afsnit c, e, g, h og n samt artikel 1.
2. Borgere med EHS er beskyttet af Europarådets resolution 1815 Artikel 8.1.4.. Der nedlægges påstand
om at beskyttelse af denne patientgruppes særlige behov ikke varetages i lovforslaget.
3. Forsigtighedsprincippet er tilsidesat jf. Europarådets resolution 1815 artikel 5 og 8.4.3.
Forsigtighedsprincippet bør indarbejdes i lovforslaget.
4. Børn og unge bliver ikke beskyttet, jf. Europarådets resolution 1815 8.1.1., hvorfor der nedlægges
påstand om at lovforslaget i væsentlig grad afviger herfra, hvorfor det bør indarbejdes i lovforslaget.
5. Effekttætheden bliver ikke reduceret, jf. Europarådets resolution 1815 8.1.1., hvorfor der nedlægges
påstand om at lovforslaget i væsentlig grad afviger herfra, hvorfor det bør indarbejdes i lovforslaget.
6. Den elektromagnetiske stråling medfører skader på mennesker og strider derfor i væsentlig grad
mod menneskerettighedernes artikel 1 og artikel 8., hvorfor det bør indarbejdes i lovforslaget.
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 1 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0056.png
Anbringender
1. Elektromagnetiske felter kan medføre helbredseffekter
a. WHOs vurdering af elektromagnetiske felter ift. risiko for kræftfremkaldelse:
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), et specialiseret agentur tilknyttet WHO,
har klassificeret ekstremt lavfrekvente magnetfelter (ELF MF) som mulig kræftfremkaldende
for mennesker, gruppe 2B, i 2002 (IARC 2002) og senere radiofrekvent stråling (IARC 2013)
b. DNA-skader
Et metastudie af flere end 100 videnskabelige artikler om reactive oxygen species (ROS) /
oxidative effekter af non-termisk og non-ioniserende radiofrekvent stråling, blev udført af
Yakimenko m.fl. i 2015. Intensiteten af den elektromagnetiske stråling i studierne, var
generelt langt under grænseværdierne sat af den International Commissions on Non-Ionizing
Radiation Protection (ICNIRP).
Der konkluderes følgende, Yakymenko et al 2015 s.196, oversat
”...et redt iologisk pote tiale af ROS og a dre frie radikaler,
inklusiv både deres mutagene
effekter og deres signalregulerende potentiale, gør RFR til en potential hazarderende faktor
for det menneskelige helbred. Vi foreslår at minimere intensiteten og tiden for RFR
eksponeringer, og tager en forsigtig tilgang til trådløse teknologier i det menneskelige
hverdagsliv.”
For yderligere referencer henvises til bilag 1, 5G responsum s. 9-10, der opsummerer
delkonklusionen om DNA-skader således:
”Der foreligger klar vide ska elig doku e tatio for, at radiofrekve t elektro ag etisk
stråling, også under de i Danmark anvendte grænseværdier, jf. pkt. 2.1 nedenfor, forårsager
DNA-skader på både mennesker og dyr.
Panagopolous (2019) dokumenterer, at det ikke alene er strålestyrken, der har betydning for
den forventelige skadevirkning. Derudover dokumenteres, at fundene pga.
tek ologifællesska et elle ge eratio er e også vil være gælde de for 5G. ”
c. Kræftstudier, andre effekter og børn.
I bilag 1, 5G responsum s. 24, konkluderes det endvidere:
”Det
fremgår klart og videnskabeligt veldokumenteret, at eksponering for radiofrekvent
elektromagnetisk stråling (også under de p.t. i Danmark anvendte grænseværdier, jf. pkt. 2.1
nedenfor) kan være kræftfremkaldende, og i så henseende udgør en helbredsfare for
mennesker, der kan udvikle sig livstruende.
Dertil kommer den af Pall 2018 opsummerede videnskabelige dokumentation for en række
andre skader, inkl. nedsat fertilitet, spontane aborter, neurologiske/neuro-psykiatriske
effekter, m.v.
Endvidere må det lægges til grund, at børn er særligt sårbare, og adskillige undersøgelser
peger på en mulig forbindelse mellem eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk
stråling og adfærdsvanskeligheder, autisme, forståelsesevner, m.v.”
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 2 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0057.png
Derfor bør lovforslaget forholde sig til at:
•
•
•
•
Det er evident at DNA-skader opstår ved selv lave intensiteter.
Elektromagnetisk stråling kan være kræftfremkaldende.
De nuværende grænseværdier beskytter ikke borgerne i væsentlig grad mod biologiske
effekter.
Børn kan være særligt i risikogruppen for ugunstige effekter af den elektromagnetiske stråling.
2. Elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) er et belastningssyndrom, der giver børn, unge og voksne
en række forskellige fysiske symptomer ved anvendelse og ophold i nærheden af elektriske apparater
og udstyr, der afgiver elektromagnetisk stråling. Der er således tale om en funktionsnedsættelse,
hvor omgivelserne kan begrænse muligheden for at deltage i samfundet, på lige vilkår med den
øvrige befolkning (Johansson 2006 og Johansson 2015).
Derfor bør lovforslaget forholde sig til EHS som et handicap.
3. EHS kan kendetegnes ved en række uspecifikke multiple og komplekse symptomer fra flere
organsystemer. Symptomerne opstår på grund af de helbredsskadelige virkninger, der er en følge af
eksponering fra non-ioniserende elektromagnetiske felter i non-termiske intensiteter fra en lang
række strålingskilder, såvel højfrekvente som lavfrekvente.
De hyppigst forekomne symptomer ved EHS er hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnbesvær,
depression, energiforladthed, træthed, og influenza-lignende symptomer. Generelt er
centralnervesystemet mest påvirket heraf. (Belyaev 2016 s. 364 og Hagström et al 2013 s. 120)
Undersøgelser af borgere med EHS viser at 70%-74% angiver at deres symptomer primært skyldes
eksponering med elektromagnetiske felter fra mobilmaster, (Belyaev 2016, s. 371 og Kato 2012, s.
97), hvilket klart kvalificerer mobilmaster, som den største årsag til patientgruppens symptomer. At
mobilmaster er den vægtigste årsag til de oplevede symptomer fra patientgruppen, medfører også
at denne strålingskilde er den vigtigste at minimere, for at beskytte patientgruppen.
Den selvfølgelige forklaring til mobilmasters indflydelse på symptomerne, skyldes at mange andre
strålingskilder som mobiltelefoner, WiFi router, mikrobølgeovne er nemmere at afskærme eller
slukke for den enkelte borger. Eksempelvis kan mobiltelefonen afskærmes og frakobles
datanetværket, mikrobølgeovnen kan slukkes, routeren kan kables med LAN kabler eller
strålingsniveauet kan reduceres. Det samme gør sig ikke gældende for en mobilmast.
Borgere med EHS kan ligeledes signifikant differentieres fra en kontrolgruppe ved biologiske
markører.
Irigaray påpeger at:
Slutteligt ka det ko klude es at ua set å sage , så ka EHS iologisk
karakteriseres som en patologisk lidelse og må derfor blive diagnosticeret i en medicinsk praksis på
asis af kli iske s pto e
, (Irigaray et al 2018 s. 1896, oversat). Den selvsamme konklusion opnås
i e lig e de ide ska elig a tikel Belpo
e et al
s.
.
I et kontrolleret studie fra 1991 kommer William Rea til følgende konklusion (Rea 1991, s. 254,
oversat):
”Det er klart at EMF se sitivitet er et reelt fæ o e hos ogle iljø-sensitive
patienter, fordi nogle
havde ensartede reaktioner, hvilket ingen i kontrolgruppe
havde.”
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 3 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0058.png
Og der konkluderes efterfølgende:
”… det er evide t at EMF tests er i et rudi e tært stadie;
og det ka fre kaldes i et ko trolleret iljø”
e tydeligvist eksisterer EMF se sitivitet
Derfor bør lovforslaget forholde sig til EHS som en kronisk sygdom der bliver forværret som følge
af stigning i effekttætheden og ved en øget mængde master og infrastruktur, der udleder
radiofrekvente elektromagnetiske felter. Samtidig er lindring af symptomerne primært muligt som
følge af afstand til infrastruktur der udleder radiofrekvente elektromagnetiske felter.
4. Samfundsøkonomiske omkostninger
I 2019 har EHS-Foreningen udgivet en medlemsundersøgelse. Heri blev de samfundsøkonomiske
omkostninger relateret til erhvervsevnen hos borgere med EHS vurderet. Rapporten opsummerer
det således i relation til erhvervsevnen:
”Et ko servativt skø på de akku ulerede sa fu dso kost i g de æste år vil være a.
ia.
DKK.”
(EHSF 2019 s. 5). På samme tid er medlemstilgangen eksponentielt stigende og her skal også
nævnes udgifter til læge, sygehuse mv., som skal tillægges ovenstående. Endvidere kan der være
ydereligere samfundsøkonomiske omkostninger til borgere, afledt af effekterne i afsnit 1, i
anbringende vedr. de helbredsmæssige effekter.
Derfor bør lovforslaget forholde sig til de samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår ved
udrulningen af infrastruktur, der udleder radiofrekvente elektromagnetiske felter.
5. FN's Konvention om Rettigheder for Personer
De i denne konvention deltagende stater, som:
med
Handicap
angiver
følgende:
Præamble afsnit c: bekræfter på ny, at alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, samt at
der er behov for at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde disse uden diskrimination,
Præamble afsnit e: anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et
resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og
omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige
fod med andre
Præamble afsnit g: understreger vigtigheden af at inddrage handicaprelaterede emner som en
integrerende del af relevante strategier for en bæredygtig udvikling,
Præamble afsnit h: også anerkender, at diskrimination af en person på grund af handicap er en
krænkelse af det enkelte menneskes naturlige værdighed,
Præamble afsnit n: anerkender vigtigheden af, at personer med handicap har ret til personlig
autonomi og uafhængighed, herunder frihed til at træffe egne valg,
Artikel 1 Formål
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 4 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0059.png
Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer
med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på
lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med
handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at
deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Artikel 4 Generelle forpligtelser
Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden
nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne
sig til: sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for
diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til:
at vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til
gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention,
at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende
love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap,
at tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personer med handicap i alle
politikker og ordninger,
at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention, og at
sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne konvention,
Derfor bør lovforslaget forholde sig til at borgere med EHS har grundlæggende ratificerede
menneskerettigheder, jf. FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap, som bliver
krænket ved lovforslaget.
6. Resolution 1815 vedtaget af det Europæiske råd i 2011 vedr. de potentielle farer ved
elektromagnetiske felter og effekten heraf på omgivelserne.
I Artikel 5 vedtages det at Europarådet kraftigt anbefaler brug af forsigtighedsprincippet og brug af
ALARA princippet (As Low As Reasonably Achievable), hvor den elektromagnetiske stråling skal være
så lav som muligt. Dette gælder for både termiske, non-termiske og biologiske effekter af de
elektromagnetiske felter. Forsigtighedsprincippet angives som værende særligt vigtigt i situationer
hvor videnskaben ikke kan påpege risikoen med tilstrækkelig sikkerhed.
Artikel 8.1.1.: Brug alle rimelige midler til at reducere elektromagnetiske felter, specielt højfrekvente
fra mobiltelefoner og især eksponeringen af børn og unge, som tilsyneladende er i største risiko for
hjernetumorer.
Artikel 8.1.4.: Tag særlig hensyn til elektromagnetisk hypersensitive borgere som lider af et syndrom
af intolerance overfor elektromagnetiske felter og introducér specielle tiltag for at beskytte dem,
inklusiv etablering af strålingsfrie omgivelser, hvor der ikke er mulighed for trådløst netværk.
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 5 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0060.png
Artikel 8.4.3.: Reduktion af grænseværdien for master i overensstemmelse med ALARA princippet og
and installér systemer for dybdegående og vedvarende monitorering af master.
Artikel 8.5.4. Formulér en menneskerets orienteret definition af forsigtighedsprincippet og ALARA
princippet;
Derfor børlovforslaget forholde sig til at:
•
•
•
De elektromagnetiske felter generelt skal være så lave som muligt og forsigtighedsprincippet
skal følges.
Børn og unge, samt borgere med EHS, skal særligt beskyttes og sidstnævnte skal ligeledes ydes
specielle hensyn.
Grænseværdierne skal reduceres og monitorering af effekttætheden skal prioriteres.
7. I den modtagne aktindsigt (AKT 1790743), hvor Energistyrelsen skriver til Sundhedsstyrelsen, vedr.
materiale vedrørende det forventede eksponeringsniveau i forbindelse med udrulning af 5G, fremgår
det af notat fra Tele Industrien (TI) at planmæssig implementering af 5G vil medføre at (AKT
1790743),:
”de sa lede ge
e s itlige effekttæthed i
5 esti eres at stige
-
% i forhold til
9.”
”Yderligere esti eres det, at teleoperatører e fre
od
antennepositioner med 15-
5% af det i
9 eksistere de a tal”
5 øger antallet
af helt nye
I den anden modtagne aktindsigt (AKT 1790756) hvor Sundhedsstyrelsen svarer Energistyrelsen
fremkommer det at Sundhedsstyrelsen ikke kan tage ansvaret for den sundhedsmæssige risiko.
”Su dhedsstyrelse fi der u iddel art ikke, at det fre se dte ateriale
indeholder tilstrækkelig og
helt nødvendig robust information, så vi kan vurdere om der skulle være grund til sundhedsmæssig
bekymring i forbindelse med udrulningen og drift af 5G-tek
ologie .”
(AKT 1790756)
For at kunne foretage en sundhedsmæssig vurdering ønsker Sundhedsstyrelsen følgende
information.
”Det lev æv t, at 5G vil edføre et væse tligt større a tal a te er e d i dag, so hver især dog
forventes at sende med lavere sendestyrke/rækkevidde og i højere grad være retningsbestemte. På
baggrund heraf ønskes et estimat af, hvor mange antenner der forventes på landsplan, samt hvad
det nye sendemønster vil betyde for eksponeringen af en bruger. Sidstnævnte bør baseres på
beregning af afstande og effekttætheder i konkrete brugsscenarier, der i så høj grad som muligt
afspejler worst-case situationer (jf. eksemplet med passagerer i en bus, der streamer data på deres
mobil-telefon). Disse forventede/beregnede eksponeringer bør sammenlignes med konkrete målinger.
Da der som bekendt forventeligt er tale om komplicerede sendemønstre, kan der her tilføjes, at
forholdes i elle
aksi ale åleværdier ”peak-værdier” og ge e s itsværdier ør adresseres.
Usikkerheden omkring brug af højere frekvenser op til ca. 70 GHz bør ligeledes imødegås med
konkrete beregninger
og åli ger.”
Herudover fremgår det at ved direkte spørgsmål til Sundhedsstyrelsen vedr. konsekvenser for
sundheden relateret til udrulningen af 5G, vil svaret overordnet være at der er fokus på at kunne
besvare sådanne spørgsmål, men at der mangler uddybende beregninger for at kunne vurdere om
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 6 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0061.png
der er sundhedsmæssige konsekvenser. Derfor har ingen myndighed taget ansvaret for
sundhedseffekterne af denne teknologi.
Derfor bør lovforslaget forholde sig til at effekttætheden stiger markant i Danmark som følge af
udrulning af yderligere trådløs teknologi. Dette medfører samtidig at snart alle borgere i Danmark
befinder sig i et sundhedsmæssigt eksperiment, hvor der ikke er taget ansvar for
sundhedseffekterne. Det bør også nævnes, at det medfører at det bliver svært at forske i konkrete
effekter mod en kontrolgruppe, idet ingen efterhånden kan undslippe sig eksperimentet, og
dermed kan der ikke udpeges en kontrolgruppe.
8. L 151/70-115 DA Den Europæiske Unions Tidende 7.6.2019
Afsnit 3, s. 70: Dette direktiv definerer personer med handicap i overensstemmelse med De Forenede
Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget den 13. december 2006
(UNCRPD).
Afsnit 4, s. 70: Andre personer, der oplever funktionelle begrænsninger, f.eks. ældre personer,
gravide kvinder eller personer, der rejser med bagage, vil også drage nytte af dette direktiv. Begrebet
»personer med funktionelle begrænsninger« som omhandlet i dette direktiv omfatter personer med
en fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelser, aldersrelateret handicap eller
andre permanente eller midlertidige legemlige begrænsninger, som i samspil med forskellige
barrierer medfører, at deres adgang til produkter og tjenester begrænses, og at sådanne produkter
og tjenester skal tilpasses disse personers særlige behov.
Afsnit 10, s. 71: I erklæring nr. 22 om handicappede, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten,
vedtog man på konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, at
Unionens institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 114 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal tage hensyn til behovene hos
personer med handicap.
Afsnit 13, s.71: I UNCRPD fastsættes det, at dens parter skal træffe passende foranstaltninger for at
sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til det fysiske miljø, transport,
information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -
systemer, samt til andre faciliteter og tjenester, der er åbne for eller leveres til offentligheden, både
i byområder og i landdistrikter. FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap har
identificeret behovet for at skabe lovgivningsmæssige rammer med konkrete, eksigible og
tidsbestemte benchmarks for overvågning af den gradvise indførelse af tilgængelighed.
Afsnit 50, s. 76: Tilgængelighed bør opnås ved systematisk at fjerne og forebygge barrierer, helst
gennem et universelt design eller en »design for alle«-tilgang, der bidrager til at sikre adgang for
personer med handicap på lige fod med andre. I henhold til UNCRPD indebærer denne tilgang
»udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan
anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning«. Begrebet »universelt
design« må i tråd med UNCRPD ikke udelukke kompenserende redskaber til særlige grupper af
personer, herunder personer med handicap, når der er behov herfor. Endvidere bør tilgængelighed
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 7 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0062.png
ikke udelukke tilpasninger i rimeligt omfang, når det kræves i EU-retten eller national ret.
Tilgængelighed og universelt design bør fortolkes i overensstemmelse med generel kommentar nr. 2
(2014) om konventionens artikel 9, som FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap har
udarbejdet.
Afsnit 82, s. 103: Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de
principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(»chartret«). Direktivet sigter navnlig mod at sikre fuld overholdelse af retten for mennesker med
handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres uafhængighed, deres sociale og
erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet samt fremme anvendelsen af artikel
21, 25 og 26 i chartret.
Derfor bør lovforslaget forholde sig til at:
•
•
•
•
•
Der skal tages hensyn til behovene hos borgere med handicap
Der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod
med andre har adgang til det fysiske miljø.
Der bør sigtes efter et universelt design, der kan tilgodese alle, således at også handicappede
kan sikres adgang på lige fod.
Sikre at handicappede uanset fremtidige teknologier, får lige mulighed for at deltage i
samfundet.
Statens positive pligter i forbindelse med helbred- og miljørisici indarbejdes i loven.
9. Menneskerettighederne
Det f e gå af EMRK a tikel , at
De høje kontraherende parter garanterer enhver person under
deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, der angives i denne Konventions afsnit 1.
I forhold til EHS-belastede personer, bør især fremhæves EMRK art. 8, om respekt for privatliv og
familieliv. Artiklen omhandler det forhold, at staten kan have en positiv pligt til at træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre de berørtes ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem.
Det medfører tillige en positiv pligt til at sikre at private ikke udsættes for unødvendige gener samt
risiko for miljø- og helbredsbelastninger.
EMD fastslog i McGinley og Egan (§ 101)
1
dommen, at når en medlemsstat indlader sig på aktiviteter,
der indebærer risiko for private, kan der være en positiv pligt til at sikre, at de berørte får adgang til
relevante oplysninger og dokumenter. (Kjølbro s. 815)
Alene fordi der ikke er tilvejebragt de nødvendige oplysninger, til dannelse af en risikoprofil i
forbindelse med lovforslaget, bør der, inden forslaget behandles i Folketinget, tilvejebringes
oplysninger om helbreds- og miljøfaktorer. Oplysningerne bør stilles til rådighed for de
101.
In these circumstances, given the applicants’ interest in obtaining access to the material in question
and the apparent absence of any countervailing public interest in retaining it, the Court considers that a
positive obligation under Article 8 arose. Where a Government engages in hazardous activities, such as
those in issue in the present case, which might have hidden adverse consequences on the health of those
involved in such activities, respect for private and family life under Article 8 requires that an effective and
accessible procedure be established which enables such persons to seek all relevant and appropriate
information.
1
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 8 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0063.png
høringsberettigede og en ny høringsfrist bør derfor fastsættes med henblik på indhentelse af
kommentarer til disse nye oplysninger.
Såfremt der ikke findes andre oplysninger, bør Resolution 1815, vedtaget af det Europæiske råd i
2011, fremsendes til de høringsberettigede, med henblik på udtalelse.
Derfor bør lovforslaget forholde sig til at:
•
Staten har en positiv pligt til at sikre at private ikke udsættes for unødvendige gener samt risiko
for miljø- og helbredsbelastninger
Konklusion
Under henvisning til ovenstående påstande og anbringender, anmoder vi om at følgende ændringer i
lovforslaget foretages.
1. Lovforslagets s. 1, pkt. 1: Der mangler indarbejdelse af resolution 1815 vedr. De potentielle farer
ved elektromagnetiske felter og effekten heraf på omgivelserne
2. Lovforslagets s. 1 §1 stk. 2: Der mangler en målsætning om:
•
At sikre at elektromagnetiske felter reduceres iht. ALARA princippet. (Jf. afsnit 4)
•
At sikre at forsigtighedsprincippet anvendes.
•
At sikre at elektromagnetisk sensitive borgere skal beskyttes mod elektromagnetiske
felter (jf. afsnit 4)
•
At sikre at børn og unge skal beskyttes mod elektromagnetiske felter (jf. afsnit 4)
•
At sikre etableringen af en baseline og monitorering af udviklingen i mastetæthed og
effekttætheden.
•
At sikre en grænseværdi for elektromagnetiske felter der ikke væsentligt medfører
biologiske effekter i mennesker.
•
At sikre retningslinjer for nedtagning af infrastruktur, der udleder radiofrekvente
elektromagnetiske
felter,
for
derved
sikre
borgernes
grundlæggende
menneskerettigheder.
3. Lovforslagets s. 14 §60 c: Der mangler følgende punkter
•
Sikre at elektromagnetiske felter skal reduceres iht. ALARA princippet
•
Radiofrekvente elektromagnetiske felter må ikke opsættes i daginstitutioner og
børnehaver, af hensynet til børn og unge.
•
Radiofrekvente elektromagnetiske felter må ikke opsættes på hospitaler og lægepraksis.
4. Lovforslagets § 73 a stk. 2: Der mangler følgende punkter
•
Monitorering af om ALARA princippet til en hver tid overholdes
•
Målsætning, initiativer og dokumentation, for reduktionen i radiofrekvente
elektromagnetiske felter.
•
Etablering af detaljerede geografiske baselines for radiofrekvente elektromagnetiske
felter og udvikling heri over tid. Jf. 8.4.3 i resolution 1815
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 9 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0064.png
Samlet set er det vigtigt at opsummere følgende, der bør være en del af grundlaget for lovforslaget:
•
Elektromagnetisk hypersensitivitet er et handicap og syndrom.
i. Symptomerne reduceres ved afstand til radiofrekvente elektromagnetiske
felter
ii. Borgere med EHS har ratificerede handicaprettigheder
iii. Borgere med EHS bør beskyttes og de samfundsøkonomiske omkostninger ved
EHS kan væsentligt reduceres ved beskyttende tiltag.
Der er videnskabelig konsensus om biologiske effekter af elektromagnetiske felter og
de er muligvis kræftfremkaldende. På samme tid er 5G ikke sundhedsvurderet ej heller
tager hverken Energistyrelsen eller Sundhedsstyrelsen ansvaret herfor.
i. Dette medfører at det er særligt vigtigt at forsigtighedsprincippet skal
anvendes
ii. Dette medfører at de elektromagnetiske felter skal være så lave som muligt.
iii. Dette medfører at statens positive pligter, skal sikre at skaderne reduceres i
videst muligt omfang.
Børn og unge er i en særlig risikogruppe og derfor skal de beskyttes.
•
•
Med venlig hilsen
EHS-Foreningen
Digitalt signeret af Heine Bertelsen
DN: cn=Heine Bertelsen, c=DK, o=EHS-Foreningen af el-
overfølsomme // CVR:34572232
Årsag: Jeg godkender dette dokument
Dato: 2020.07.10 15:17:55 +02'00'
Vedlagt:
Bilag 1 - 5G responsum
Bilag 2 - Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 10 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0065.png
Kildeliste
Aktindsigt 1790743
–
korrespondance fra Energistyrelsen til Sundhedsstyrelsen
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/sites/default/files/Aktindsigt/Akt4.pdf
Aktindsigt 1790756
–
korrespondance fra Sundhedsstyrelsen til Energistyrelsen (svaret på aktindsigt
1790743)
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/sites/default/files/Aktindsigt/Akt12.pdf
Belpomme B, Campagnag C, Irigaray P (2015): "Reliable disease biomarkers characterizing and identifying
electrohypersensi-tivity and multiple chemical sensitivity as two etiopathogenic aspects of a unique
pathological disorder" Rev Environ Health 2015; 30(4): 251-271
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26613326/
Belyaev I, Dean A, Eger H, Hubmann G, Jandrisovits R, Kern M, Kundi M, Moshammer H, Lercher P, Müller K,
Oberfeld G, Ohnsorge P, Pelzmann P, Scheingraber C, Thill R. (2016): "EUROPAEM EMF Guideline 2016 for
the prevention, diagnosis and treatment of EMF-related health problems and Illnesses" Rev Environ Health
2015; 30(4): 337-371
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27454111/
European Parliamentary Assembly - Resolution 1815
https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994
Handicapkonventionen Dansk version
Institut for menneskerettigheder
https://menneskeret.dk/fns-konvention-rettigheder-personer-handicap-handicapkonventionen
IARC 2013 Working Group on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Non-Ionizing Radiation, Part
2: Radiofrequency Electromagnetic Fields. Lyon (FR): International Agency for Research on Cancer (IARC),
2013:480. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, Vol 102.
http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol102/
IARC 2002 Working Group on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Non-Ionizing Radiation, Part
1: Static and Extremely Low-Frequency (ELF) Electric and Magnetic Fields. Lyon (FR): International Agency
for Research on Cancer (IARC), 2002:445. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to
Humans, VOL 80.
http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol80/
I iga a P, Ca a o D, Belpo
eD
8 : O idati e st ess i ele t oh pe se siti it self epo ti g
patie ts: Results of a p ospe ti e i i o i estigatio ith o p ehe si e ole ula a al sis. I t J Mol
Med. 2018 Oct;42(4):1885-1898.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30015864/
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 11 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0066.png
Johansson,Olle (2015): "Electrohypersensitivity: a functional impairment due to an inaccessible
environment" Rev Environ Health 2015: 30(4): 311-321
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26613327/
Johansson O.
:
Electrohypersensitivity: state-of-the art of a functional impairment. Electromagn Biol
Med 2006;25:245–58.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17178584/
Kato Y, Joha sso O.
: Repo ted fu tio al i pai e ts of ele t oh pe se siti e Japa ese: A
uestio ai e su e .
Pathophysiology. 2012 Apr;19(2):95-100.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22458999
Kjølbro, Jon Fridrik
–
2017. Den Europæiske Menneskeretskonvention for praktikere. Jurist- og
økonomforbundets forlag.
L 151/70-115 DA Den Europæiske Unions Tidende 7.6.2019
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019L0882&from=DA
Rea WJ, Pan Y, Yenyves EJ, Sujisawa I, Samadi N, Ross RH (1991): "Electromagnetic Field Sensitivity" Journal
of Bioelectricity 10 (1&2): 241-256
Yakymenko I, Tsybulin O, Sidorik E, Henshel D, Kyrylenko O, et
al.
Oxidative Mechanisms of Biological
Activity of Low-Intensity Radiofrequency Radiation Radiofrequency radiation. ElectromagnBiol Med
2015;19:1–16.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26151230/
EHS-Foreningen | www.ehsf.dk | [email protected]
side 12 af 12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0067.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Dan Banja <[email protected]>
5. juni 2020 12:12
ENS - Center for Telekommunikation
Dan Banja; Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester m.m. J.nr. 2020-6701: ES 199-20
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
ES 199-20
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høringen over udkast til lovforslag
om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre
love.
Emnet ligger imidlertid udenfor ES ressort område.
ES har derfor ikke bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
Only print this e-mail if necessary.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0068.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>
9. juni 2020 12:59
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Journalnummer 2020 - 6701 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og
forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk
kodeks for ele
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening takker for muligheden for at afgive høringssvar og har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Stud.jur
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1623
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0069.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Carsten Strøjer
29. maj 2020 17:20
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, mv. journalnummer 2020 – 6701
Forbrugerombudsmanden takker for den modtagne høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love.
Vi har ikke bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Carsten Strøjer
Specialkonsulent, cand.jur.
Direkte tlf.: 4171 5054
E-mail:
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
www.Forbrugerombudsmanden.dk
Fra:
ENS - Center for Telekommunikation <[email protected]>
Sendt:
28. maj 2020 12:08
Til:
ENS - Center for Telekommunikation <[email protected]>
Cc:
Anders Lønvig <[email protected]>; Christian Rosenskjold <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov
om radiofrekvenser og forskellige andre love (høringsfrist: 26. juni 2020)
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om
radiofrekvenser, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og lov om
standarder for transmission af tv-signaler m.v. samt lov om planlægning (Implementering af direktiv om oprettelse
af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) i høring.
Udkast til lovforslag og høringsbrev m.v. er offentliggjort her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64026
Høringsfristen er den 26. juni 2020, og eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
med angivelse af journalnummer 2020 – 6701.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0071.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
att.
[email protected]
J.nr. 2020 - 6701
26.juni 2020
Høring over udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovennævnte udkast til forslag til ændringslov og
har følgende umiddelbare bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk kan overordnet støtte udkastet til lovforslag, da der på flere
områder sættes klarere og stærkere rammer for forbrugernes rettigheder på det
fremtidige telemarked, og samtidig søges skabt korrekte incitamenter for
konkurrencedrevne investeringer.
Med lovforslagets implementering af Teledirektivet når man imidlertid kun delvist i
mål med at løse nogle af de problemer det danske elemarked udviser.
Forbrugertilliden til telemarkedet er således ifølge Forbrugerforholdsindekset 2018
(FFI) stadig blandt de laveste overhovedet. Ud af 40 markeder ligger mobiltelefoni
på 38.-pladsen og internet på 36.-pladsen. Tillidskløften skyldes ifølge FFI bl.a.
manglende gennemsigtighed. Hertil kommer kompleksiteten af blandt andet
pakkeløsninger.
Forbrugerrådet Tænk finder, at det gennem årlige forbrugerundersøgelser på
telemarkedet nøje bør følges, om lovforslagets indførelse af et aftaleresumé, der skal
udleveres i forbindelse med aftale og opstramningen af reglerne omkring
pakkeløsninger, reelt leder til større tillid på et så vigtigt marked. En sådan
forbrugerundersøgelse bør også afdække hvilke konkurrenceproblemer, der har ført
til, at priserne på mobilmarkedet får et skub opad næsten hvert år, så Danmark ikke
længere er i toppen blandt EU-landene.
Vi oplever løbende, at forbrugere i mange år kan have betalt for abonnementer, som
de ikke bruger, og som deres teleselskab ikke gør dem opmærksom på er
uvirksomme. Den enkle og ligefremme løsning vil være, at Teleselskaberne forpligtes
til hvert år at oplyse deres kunder direkte om, hvilket af selskabets abonnementer
der passer bedst til kundens forbrug, som det for eksempel ses i Belgien. Det kunne
passende ske i dette lovforslag.
Lovforslaget åbner mulighed for at løse to af de forhold, der i dag forhindrer
forbrugerne i fuldt ud at få fordel af den teknologiske udvikling og de gennemførte
investeringer på bredbåndsmarkedet. Det drejer sig for det første om den
monopolistiske adfærd hos flere elselskaber, der efterlader titusindvis af
bredbåndskunder uden mulighed for at vælge andre end den dikterede
internetudbyder. For det andet savnes, efter mange års forhandlinger, stadig en
moderne aftale om skift af bredbåndsudbyder, så det bliver ligeså let af skifte
udbyder på bredbånd, som det er at skifte mobiludbyder.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0072.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk
Lovforslaget bør eksplicit prioritere en snarlig løsning på disse to problemer. Som en
del heraf bør forhindringerne for et dynamisk bredbåndsmarked fjernes, ved i
lovforslaget at
forbyde, at det ”gamle” selskab snupper kunden tilbage
ved
ekstraordinære tilbud (winback) inden for de første 28 dage efter et skift.
Til §1
Ad 2.
Vi savner at se ”en proaktiv og effektiv håndhævelse” blandt de forhold
myndighederne
–
til gavn for slutbrugerne - skal iagttage ved varetagelsen af
opgaverne i lovforslaget. De mange gode intentioner bør ikke svækkes ved, at
opfølgning og kontrol ikke prioriteres højt.
Ad 6.
Der lægges i lovforslaget op til, at den succesrige normalisering af den maksimale
bindingsperiode på 6 md fra 1996 og frem, fastholdes. Den har vores fulde støtte.
Den har givet forbrugerne større fleksibilitet og medvirket til et fortsat dynamisk
telemarked. Desuden har den medført, at teleselskaberne har kunnet fokusere deres
konkurrenceaktiviteter omkring øget dækning, innovative tjenester og bedre service,
i stedet for at bruge midlerne på at medfinansiere nye håndsæt.
Vi finder, at det for at understøtte og lette forbrugernes anvendelse af det med
lovforslaget indførte aftaleresumé, er vigtigt at gøre den korrekte udførsel og
anvendelse af resuméet til en utvetydig betingelse for at en aftale er gyldig. Det bør
således overvejes, at gøre et mangelfuldt eller manglende resume, til
ophævelsesgrund.
Ad 8.
Forsyningspligtens udstrækning til nu også at gælde tilstrækkelig bredbånd til
nødvendige tjenester må hilses velkommen, og lede til en forstærket indsats for at
sikre alle forbrugere en sådan adgang. Det bør afspejles i lovteksten, at med danske
forbrugeres høje niveau af internet-anvendelse og
–
afhængighed, vil definition af
nødvendige tjenester og kravene til det tilgrundliggende bredbånd, være uhyre
dynamisk og under stadig udvidelse.
For så vidt angår forsyningspligt på handicap-tjenester deler Forbrugerrådet Tænk
Danske Handicaporganisationers bekymring for, at når forpligtelsen flyttes fra selve
loven til en bekendtgørelse, kan forpligtelsen efterfølgende lettere ændres eller
fjernes. Det bør derfor genovervejes om forpligtelsen ikke bedre ligger i selve loven.
Ad 21.
Bestemmelsen i §26a, stk.2 bør udvides til også at omfatte almindelige forbrugere.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bør således sættes i stand til også at kunne
fastsætte regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
skal sikre, at slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre til brug for
almindelige og ikke kun machine to machine-kommunikationstjenester ved skift
mellem udbydere.
Vi ser ingen årsager til at den teknologiske udvikling ikke også skal komme
almindelige forbrugere til gode, når et gælder skift af udbyder. Tværtimod vil
indførelsen af et sådant trådløst skift gøre mobilmarkedet mere dynamisk.
Ad 71.
Forbrugerrådet Tænk kan støtte, at praksissen med årlige kortlægninger og hyppige
opdateringer af bredbåndsmarkedet fortsættes. Indsatsens omkring
videreformidling af viden om bredbåndsmarkedet direkte til forbrugerne, som det
f.eks. foregår i dag gennem tjekditnet.dk, bør styrkes.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0073.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk
Ad 73.
Vi finder det passende, at der sker opstramninger på nummerporteringsområdet,
herunder forbedringer i sanktionsmuligheder over for selskaber, der bryder reglerne
om nummerportering, og at kompensationsomfanget til de ramte forbrugere øges.
§2
Ad 6.
Med den direktivfastatte minimumsvarighed for frekvenstilladelser på 20 år, er der
skabt stive og ufleksible rammer for et marked, der historisk har været meget
teknologisk omskifteligt. Det kan medføre store samfundsmæssige tab, hvis den
fælles resurse, som frekvensbåndene udgør, ikke udnyttes optimalt.
Forbrugerrådet Tænk støtter således indførelsen af den foreslåede mulighed for at
afholde auktion eller offentligt udbud i tilfælde, hvor Energistyrelsen vurderer, at
den samlede efterspørgsel efter radiofrekvenserne i et givet frekvensbånd, ikke vil
kunne imødekommes inden for et kortere tidsrum.
§4
Vi har ikke bemærkninger til den foreslåede udmøntning af kravet om
interoperabilitet med DAB+ standarden i biler, der bliver gjort tilgængelige på
markedet fra 21 december 2021. Udmøntningen forhindrer således ikke installation i
nye køretøjer af bilradioer, der er i stand til at modtage og gengive radiotjenester,
der udsendes via analog jordbaseret radiotransmission.
Vi står til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Martin Salamon
Cheføkonom
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0074.png
Email:
[email protected]
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Cc.:
[email protected]
og [email protected]
Høje Taastrup
Høringssvar - udkast til forslag til lov om
ændring af lov om elektroniske
26. juni 2020
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige
andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
GlobalConnect A/S ("GC") har haft lejlighed til at gennemgå det fremsendte udkast til
lovforslag om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester mv.
("Lovudkastet").
Store dele af Lovudkastet vedrører implementering af direktiv 2018/1972/EU af 11.
december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
("Kodeks"). Kodeks definerer således i stort omfang indholdet af ændringerne, og GC
vil ikke kommentere på de dele af Lovudkastet, der følger direkte heraf.
Vores reference
LH
Modtagers reference
2020-6701
For GC er det centralt, at implementeringen skaber de bedst mulige rammebetingelser
for udbydere af telekommunikationsnet- og tjenester ("Udbydere"). Dette er også
vigtigt i forhold til pejlemærket i den telepolitisk aftale fra 2018, hvor det bl.a. er et mål,
at "der skal være adgang til bredbåndsforbindelser med høj hastighed for alle
virksomheder og boliger i Danmark". I den forbindelse er de nye
formålsbestemmelser i telelovens § 1, stk. 2, om "forudsigelighed i reguleringen" og
"fremme [af] effektive investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur"
af
væsentlig betydning for GC, der hvert år investerer meget store beløb i udrulning af
fiber til såvel transmission som access.
GC har på den baggrund fundet anledning til at kommentere følgende punkter:
1)
De nye regler i §§ 4 og 4a om slutbrugerrettigheder for mikrovirksomheder,
små virksomheder og almennyttige organisationer
2)
Hastigheden i myndighedernes behandling af anmodninger efter de nye
regler
GlobalConnect A/S
Hørskætten 3
DK-2630 Taastrup
+45 7730 3000
[email protected]
CVR. 26759722
globalconnect.dk
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0075.png
3)
Håndtering af eksisterende regulatoriske forpligtelser under de kommende
markedsafgørelser i lyset af de nye regulatoriske regler
4)
Den nye regel i § 60 f om kommuners etablering og tilrådighedsstillelse af
passiv infrastruktur
Ad 1)
I Lovudkastets punkt 3.1.2.2 er der henvist til, at "Kommissionen
har i henstilling af 6.
maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
defineret en mikrovirksomhed som en virksomhed, der beskæftiger under 10 personer
og har en årlig omsætning eller årlig balance under 2 mio. euro, mens små
virksomheder er defineret som virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og
har en årlig omsætning eller årlig balance på under 10 mio. euro.
Nonprofitorganisationer er retlige enheder, som ikke indtjener overskud til deres ejere
eller medlemmer. Nonprofitorganisationer er typisk velgørende organisationer eller
andre slags offentlige interesseorganisationer."
I forhold til bindingsperiode opererer Kodeks som udgangspunkt med en
bindingsperiode på 24 måneder, men det er i Lovudkastet (punkt 3.1.2.2) anført, at
"Den
nuværende maksimale bindingsperiode i Danmark på seks måneder forventes
som udgangspunkt opretholdt, idet den ses at bidrage til en velfungerende
konkurrence på teleområdet".
For mikrovirksomheder, små virksomheder og nonprofitorganisationer er det angivet,
at der kan ske fravigelse i forhold til slutbrugerrettighederne, hvis de "udtrykkeligt
har
indvilliget i at give afkald på alle eller dele af disse bestemmelser".
En betydelig del af de accesser, som GC etablerer er baseret på, at GC afholder store
initialomkostninger til etablering mod at kunderne binder sig til at aftage ydelser i en
nærmere aftalt årrække. Kunden ønsker typisk ikke at betale et stort beløb "upfront",
for at få etableret en fiberforbindelse.
Hvis ikke der skabes meget klare regler på dette punkt, vil aktører som GC, stå i en
usikker situation i forhold til investeringer i fiberudrulning til visse typer af
erhvervskunder. Særligt begrebet "nonprofitorginsationer" fremstår uklart, og det bør
afdækkes om denne kategori også omfatter boligforeniger, antenneforeninger,
offentlige virksomheder, almennyttige fonde mv.
Det kan få uheldige konsekvenser, hvis lovgivningen ikke er klar. GC (og andre
Udbydere) kan være nødsaget til at afstå fra at gennemføre investeringer i
fiberudrulning, der ellers kunne have været gennemført, hvis kunden påtog sig
længerevarende forpligtelser. Det bemærkes i den forbindelse, at en stor del af
erhvervskundesegmentet i Danmark netop består af mikrovirksomheder og små
virksomheder. Ministeriet opfordres derfor til om muligt at begrænse
anvendelsesområdet for disse regler af hensyn til at undgå sådanne negative
konsekvenser.
Der er samtidig også behov for at sikre, at de nye regler ikke gør indgreb i bestående
kontrakter. Sammenfattende vil GC anbefale, at der i lovbemærkninger tages stilling
til/præciserer
•
at reglernes anvendelsesområde begrænses mest muligt under hensyntagen
til segmenteringen af virksomheder/organisationer i det danske marked
Side 2/4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0076.png
•
•
•
•
at "nonprofitorganisationer" defineres smalt, og forhodels eksplicit til
boligforeninger, antenneforeninger, offentlige virksomheder, almennyttige
fonde mv.,
at reglerne ikke gælder for allerede indgåede kontrakter;
hvad der skal til for at slutbrugerrettighederne anses for fraveget;
at der uanset aftalte slutbrugerrettigheder kan aftales vilkår om at kunden
ved ophør af aftalen inden et nærmere aftalt åremål skal betales et vederlag,
der kompenserer for den ikke afskrevne del af den konkrete investering.
Ad 2)
Den ny bestemmelse i § 35a åbner op for muligheden for, at der kan gives netadgang
til ledningsnet i den yderste del af nettet (tættest på slutbrugeren) hos Udbydere, der
ikke har SMP status. Tilsvarende er adgangen til anlægsinfrastruktur udvidet i § 41a.
Ligeledes åbnes der op for, at regulering kan afløses af tilsagn, jf. § 47a.
I forhold til disse nye initiativer, som alle har til hensigt at skabe mere operationelle
løsninger i branchen, er tidsperspektivet afgørende. Hvis en Udbyder skal deltage i et
offentligt eller privat udbud, er det centralt for Udbyderen at vide, om en bestemt
infrastruktur er til rådighed for Løsningen. Det er derfor væsentligt at tænke konkrete
tidsrammer og frister ind i bestemmelserne. Der er eksempelvis ikke anført nærmere
om hastigehden af behandling af anmodninger efter § 35a, og det kan i sig selv
medføre, at bestemmelsen (lige som den eksisterende § 59) får et "stille liv".
Tilsvarende gælder for forpligtelser fastsat over for SMP-operatører, hvor der i endnu
højere grad bør være fokus på tidsfrister og hastighed (eksempelvis i forhold til § 41a).
Dette vil også skulle sikres i de tilfælde, hvor SMP-operatørerne afløfter regulatoriske
forpligtelser via tilsagn, og det ville være hensigtsmæssigt at få indskrevet dette
hensyn i § 47a.
Ad 3)
Parallelt med ændring af lovgivningen foregår der i øjeblikket forberedelse af
markedsafgørelser på markederne 3H og 3L til afløsning af de eksisterende
markedsafgørelser. Samtidig åbnes der op for mulig deregulering af rene
wholeselskaber.
Det er vanskeligt at få overblik over, om disse tiltag til sammen ændrer på de
regulatoriske forpligtelser, som TDC-koncernen har været underlagt, og som de øvrige
Udbydere har handlet i tillid til. Dette kan eksempelvis dreje sig om
housingforpligtelser, hvor eksempelvis GC får adgang til samhusning i forhold til egne
fiberforbindelser, og hvor det er usikkert, om forpligtelser på markedet for 3L kan
samle op i forhold til en mulig deregulering af TDC på 3H markedet. I den forbindelse
vil det være hensigtsmæssigt, hvis det i bemærkningerne til § 47b anføres, at
Erhvervsstyrelsen skal tage hensyn til samspillet mellem den eksisterende regulering i
forhold til TDC's mulige opsplitning i et rent engrosselskab og en service provider,
således at der sikres forudsigelighed for øvrige Udbydere. Indtil en sådan eventuel
opsplitning har fundet sted, må TDC-koncernen i regulatorisk henseende behandles
som hidtil (som en vertkalt integreret aktør).
Ad 4)
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 60 f, er der tale om en ny
hjemmel for kommuner til at "stille
passiv infrastruktur til brug for elektroniske
kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester og fastsætter, hvilke forudsætninger der gælder herfor."
Side 3/4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0077.png
Erhvervsfremmeloven har i et vist omfang givet mulighed for at kommuner har kunnet
medvirke til udrulning af fiberbredbånd og Erhvervsministeriets vejledning fra 2014
indeholder bl.a. nærmere retningslinjer om etablering af passiv infrastruktur.
Uanset at bestemmelsen i § 60 f indeholder krav om at den passive infrastruktur bliver
stillet til rådighed på en sådan måde, at den er bredt tilgængelig for alle interesserede
udbydere, og at dette skal ske til markedspris, er GC bekymret for, at bestemmelsen
kan have negative konsekvenser for Udbyderne.
Kommunerne kunne finde anledning til i højere grad selv at ville etablere passiv
infrastruktur og dermed mindre tilbøjelige til at sikre, at der gives Udbydere adgang til
at etablere egen infrastruktur.
Udbydernes egen infrastruktur kan etableres ved samgravning med andre eller ved at
anvende nye teknologier så som "micro-trenching", hvor rør (og fibre) placeres i en
smal fuge skåret i asfalten.
Det foreslås derfor, at det i lovteksten præciseres, at kommunernes etablering af egen
passiv infrastruktur ikke må ske på bekostning af Udbydernes etablering af egen
infrastruktur og at kommunerne ikke må inddrage dette hensyn ved udstedelse af
gravetilladelser.
Det fremgik mere eksplicit af vejledningen fra 2014 om erhvervsfremmeloven, hvor det
var anført, at kommunens etablering og tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur
"Ikke
[må] fortrænge kommercielle investeringer ved at sikre at der ikke eksisterer eller
planlægges udrulning af højhastighedsinfrastruktur i området.",
hvilket er gengivet i
bemærkningerne, men ikke i selve lovteksten. Kriteriet i loven om at etableringen ikke
må være "konkurrenceforvridende" er således for upræcist og tager ikke i tilstrækkeligt
omfang højde for beskyttelse af kommercielle investeringer.
Vedrørende prisfastsættelsen indebærer kravet om salg til markedspris, at Udbyderne
kommer til at betale en højere pris end ved etablering af egen infrastruktur. Ved
samgravning mellem medlemmer i Telekommunikationsindustrien deles
omkostningerne efter de principper, der er fastlagt i brancheaftalen, hvilket for de
involverede parter - alt andet lige - vil være væsentlig billigere end at skulle betale
markedspris for allerede etableret passiv infrastruktur.
Hvis kommunerne således fortrænger kommercielle investeringer, vil de
statsstøttehensyn, der gør, at kommunerne skal opkræve markedspris, kunne
resultere i, at anvendelse af kommunernes passive infrastruktur bliver dyrere end hvis
Udbyderne selv skulle etablere den, hvilket modvirker hensyn til fremme af effektive
investeringer og udrulningen af fiber.
Også i forhold til dette område er hastighed i sagsbehandlingen afgørende.
Kommunens undersøgelser må ikke forsinke eller afskære private investeringer, og
dette bør eksplicit fremgå af lovbestemmelsen eller lovbemærkningerne (at
"Kommuners undersøgelse om etablering af om passiv infrastruktur skal etableres, må
ikke medvirke til at fortrænge kommercielle investeringer").
Med venlig hilsen
GlobalConnect A/S
Louise Hahn
Head of B2B
Side 4/4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0078.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Göran Bergström <[email protected]>
7. juni 2020 14:38
ENS - Center for Telekommunikation; Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Høringssvar
Opfølgning
Afmærket
Høringssvar vedrørende
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og
forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
Journalnummer 2020 - 6701
Ebeltoft den 07.06.2020
Det er kommet mig for øre at et forslag til lovændring vedrørende telefirmaers ret til at sætte
antenner op, hvor det passer dem er i støbeskeen og at høringsperioden er frem til den 26 juni.
Jeg har lige læst de indledende høringsdetaljer fra høringsportalen og føler det stødende at man
på en sådan manipulatorisk måde lader som om der ikke eksisterer et uafklaret problem
vedrørende de helbredsmæssige aspekter som berører hele det trådløse etablissement generelt,
imens der hele vejen igennem dokumentet tales om konkurrence, stimulering af
investeringsincitamenter, øget regulatorisk forudsigelighed for industrien etc.
Jeg synes virkelig at det er beskæmmende at folkesundheden her ingen rolle spiller, men at igen
industrien skal tilgodeses fremfor hensynet til sundheden. 5G er ikke sikkerhedstestet. Det er
almen viden. Virkningen af elektromagnetisk stråling generelt på celler i levende væsener er
også almen viden.
Lovens hidtidige begrænsninger af industrien har jo haft et formål som man må forstå som et
forsøg på at beskytte befolkningen mod vilkårsløs udnyttelse og som nu bliver fjernet.
Jeg modsætter mig på det kraftigste denne lovændring som jeg betragter som dybt uetisk!
Min begrundelse for at kalde denne fjernelse af forhindringer, som skal gøre det lettere for
industrien uetisk, kommer af at jeg har undersøgt den eksisterende forskning på området
omkring elektromagnetisk stråling, og fundet at denne har konstateret at ikke-ioniserende
elektromagnetisk stråling forårsager ændringer på celle-nivå hos levende organismer. Dette er
ikke længere noget man kan benægte. Til og med ICNIRP er klare over dette om end de mener
at det (nok) ikke er farligt for mennesker. (Eric van Rongen, ICNIRPs tidligere formand
medgiver at etableringen af 5G kan ses som et eksperiment og at tiden vil vise hvor farligt det
er).
Fra videnskabelige undersøgelser ser vi kræft og brud på blod-hjerne-barrieren hos de
forsøgsdyr, som vi plejer at sammenligne os med videnskabeligt. Se links forneden.
At sende et utestet produkt på markedet kaldes for “postmarket surveillance” altså overvågning
efter markedsføringen.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Man venter og ser altså hvordan det går og gør dermed brugerne af produktet til testpersoner
uden deres viden. Og i tilfældet med 5G kan du ikke en gang vælge produktet fra.
Det er ikke fordi myndighederne gennem tiderne ikke har vidst om skadeligheden af alle de ting
som har fået lov til at passere, som f. eks. luft-, vand-, jord-forurening, men trods dette har man
gang på gang når der har været usikkerhed omkring sundhedseffekten prioriteret økonomien og
industrien fremfor menneskers helbred og planetens fremtid.
Det kan være rigtig svært at bevise at en eller anden sygdom kommer af et bestemt
miljøproblem. I sær i dag hvor vi har pesticider i maden, forurenet grundvand, tungmetaller i
fisk og skaldyr, forurenet luft, radioaktiv stråling med mange flere ting.
Derfor kan det lade sig gøre for industrien at de kan etablere ting som 5G uden at det er nogen
fare for at de bliver stillet til ansvar, fordi man har jo ikke den nødvendige “evidens” til at påstå
man netop er blevet syg på grund af 5G når der så mange andre muligheder i sving.
Man kunne tænke at industri, myndigheder og politiker tænker i samme baner omkring risk-
benefit vurderingen, nemlig at risikoen er ikke hvorvidt folk bliver syge af det, men mere om
man kan blive stillet til anvar og blive nød til at betale skadeerstattning og denne risiko er jo
ikke så stor når man ikke kan pege entydig på 5G som skadevolderen.
Nu er det sådan at alle de forurenende ting der er nævnt for oven kan man undgå. Det er
besværlig, men man kan undgå det.
Du kan flytte ud af byen for undgå forurenet luft. Du kan spise økologisk, for at undgå
pesticider. Du kan flytte dig når når folk ryger. Du kan købe økologisk fisk uden tungmetaller.
Du kan købe kildevand på flaske for at undgå det forurenede vand. Indtil nu var det også
nogenlunde mulig at undgå elektromagnetisk stråling, ved at flytte på landet langt fra nærmeste
mast og ved at undgå wifi, mobilsnak, bluetooth m.m.
Men efter at 5G bliver etableret og med denne lovændring som er i støbeskeen, kan jeg og alle
andre ikke forhindre at et teleselskab sætter en antenne op lige udenfor vores gadedøre og vi
bliver nød til at opholde os i et elektromagnetisk felt 24/7.
Det er dermed frataget os vor ret
at selv bestemme hvad der er sund og rigtig for os.
(Hvilket
jo strider mod en række menneskeretskonventioner såsom det er formuleret i den
Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 2 og 8,
samt traktaten om den europæiske union art. 3 stk. 3 samt EU chartret art. 2, 3, 7, 35 og 37)
Dette vil jeg simpelthen ikke finde mig i!
Vi kan ikke give en hård evidens omkring hvorvidt emf er skadeligt for mennesker, men alt
tyder på at det er sådan.
Derfor bør et forsigtighedsprincip gælde fremfor alle øvrige hensyn.
Min holdning er at hvis folketinget accepterer denne lovændring
begår de overgreb overfor
befolkningen og alle og enhver der sidder i folketinget og har stemt ja er skyldige!
Det er altid os småfolk, der kommer til korte overfor den magtfulde industri.
Det må der laves
om på!
Jeg vil blive ved med at holde på min ret til ikke i mit eget hjem at blive udsat for en
påvirkning, som jeg af gode grunde anser som skadelig!
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0080.png
Göran Bergström
Kystvejen 165
Egsmark Strand
8400 Ebeltoft
tlf 86177469
[email protected]
https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/htdocs/lt_rpts/tr596_508.pdf?utm_source=direct&utm_medium=pr
od&utm_campaign=ntpgolinks&utm_term=tr596
https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/htdocs/lt_rpts/tr595_508.pdf?utm_source=direct&utm_medium=pr
od&utm_campaign=ntpgolinks&utm_term=tr595
https://tabttraad.home.blog/vi-anbefaler/
https://bioinitiative.org/
https://tabttraad.home.blog/2020/04/28/baggrund-paa-disse-punkter-er-mobilforskerne-
temmelig-enige/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12076339/
Göran Bergström
Kystvejen 165
Egsmark Strand
8400 Ebeltoft
tlf 86177469
mobil 50511017
[email protected]
www.mewe.com/i/göranbergström
inu.dk/blog
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0081.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Henrik Holm <[email protected]>
24. juni 2020 11:22
ENS - Center for Telekommunikation; Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Høringssvar på G5 lovpakken
Jeg er meget bekymret over at man vil øge baggrundsstrålingen ved at indføre 5G i Denmark.
Der findes ingen undersøgelser, som til bunds kan forsikre os om, at dette ikke er til skade for
folkesundheden.
Jeg har en ven som bor i Scotland mellem Glasgow og Aberdeen, hun er ledende sygeplejerske på et
hospital, hun sige at der forekommer nye og ukendte fænomener i Aberdeen som har lagt 5G ud, mens det
ikke forekommer i Glasgow, som ikke har lagt 5G ud.
Jeg har også en ven i Give, som lider af EHS, når jeg ser hvordan stråling direkte ødelægger hendes liv, så
frygter jeg for mit folks sundhed og livskvalitet.
Jeg synes, vi skal have undersøgte 5G til bunds før befolkningen bliver brugt som prøvekaniner.
Med venlig hilsen
Henrik Holm
22885025
[email protected]
Virusfri.
www.avast.com
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0082.png
07-07-2020
Høringssvar til Energistyrelsens høring over udkast til forslag til
lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester
–
HI3G
Sendt til:
Journalnummer:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
2020-6701
HI3G sender hermed høringssvar til Energistyrelsen på tre emner. Emnerne
relaterer sig til bestemmelserne § 4, stk. 1, nr. 3, § 4a, stk. 1, nr. 3 og § 31, stk. 3 i
forslag til ændring af teleloven.
HI3G er medlem af brancheforeningen Teleindustrien og HI3G vil derfor via
dette medlemskab også indsende høringssvar til resten af høringsmaterialet.
Nærværende høringssvar omhandler imidlertid emner, som ikke afspejles i
høringssvaret fra Teleindustrien og afspejler HI3Gs bemærkninger.
Bindingsperiode, lovforslagets pkt. 6 (ny § 4, stk. 1, nr. 3)
Det fremgår nederst side på 119, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
(KEFM) forventer at fastholde den maksimale bindingsperiode på seks måneder i
Danmark. HI3G bemærker hertil, at den gældende regel om maksimal
bindingsperiode på seks måneder kun gælder i forhold til forbrugere. Grundet
totalharmoniseringen, jf. teledirektivets artikel 101, har KEFM kun mulighed for
at fastholde den danske særregel om seks måneders binding i forhold til
forbrugere.
HI3G mener, at en bindingsperiode for forbrugere på maksimalt seks måneder er
passende. HI3G støtter således KEFM forventning om at fastholde
bindingsperioden, som den er i dag.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger Energistyrelsen til at implementere
teledirektivets artikel 106, stk. 1, som omhandler udbyderskift og
nummerportabilitet. Artikel 106, stk. 1 omhandler imidlertid formuleringen
’skift
mellem udbydere af internetadgangstjenester’
og ikke
’skift
af bredbåndsudbyder’
som i § 4a, stk. 1, nr. 3.
Definition af begrebet bredbånd, lovforslagets pkt. 7 (vedrørende ny §4a,
stk. 1, nr. 3)
I forslaget til indsættelse af en ny § 4a, stk. 1, nr. 3 får Energistyrelsen hjemmel til
at fastsætte nærmere regler for at sikre en række grundlæggende
slutbrugerrettigheder herunder ’skift af bredbåndsudbyder’.
Side
1
af
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0083.png
07-07-2020
I Forordningen om adgang til det åbne internet
1
artikel 2, nr. 2) defineres
internetadgangstjenester som:
2) »internetadgangstjeneste«: en offentligt tilgængelig elektronisk
kommunikationstjeneste, som leverer adgang til internettet og dermed
konnektivitet til praktisk taget alle endepunkter på internettet, uanset den
anvendte netteknologi og det anvendte terminaludstyr.
Begrebet internetadgangstjeneste dækker således over adgang til internettet
uanset netteknologi og omfatter således teknologier som: xDSL, coaxnet,
fibernet, mobilnet og FWA. Det må betyde, at operatører der tilbyder
internetadgangstjenester baseret på mobilnet, er omfattet af begrebet ’udbyder
af internetadgangstjenester’.
Det anføres i høringsmaterialet på side 135, at Energistyrelsen med
bestemmelsen får mulighed for at fastsætte regler om, at skift af
bredbåndsudbyder skal være; ”lige
så enkelt for slutbrugeren, som det i dag er at
skifte udbyder af nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste grundet
reglerne om nummerportering”.
Med
denne formulering bemærker
Energistyrelsen, at den forslåede § 4a, stk. 1, nr. 3 således adskiller sig fra skift af
udbyder efter reglerne om nummerportering, hvilket må betyde, at
internetadgangstjenester via mobilnet ikke er omfattet af bestemmelsen, da
disse kræver et SIM-kort som ved udbyderskift håndteres via reglerne om
nummerportering.
Energistyrelsen differentierer således mellem mobilt bredbånd og fastnet
bredbånd, og det er derfor uklart for HI3G om betegnelsen
internetadgangstjenester fra art. 106, stk. 1 videreføres i § 4a, stk. 1, nr. 3 eller
om den nye bestemmelse kun omfatter fastnet bredbånd.
I forbindelse med branchedrøftelserne om ’lettere skift af bredbåndudbyder’
mellem telebranchen, Energistyrelsen og Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriets departement, var det ligeledes skift af bredbåndsudbyder
på fastnet, der var i fokus og ikke skift mellem mobilt bredbånd eller skift fra
fastnet til mobilt bredbånd. Disse branchedrøftelser var baseret på Teleforligets
2
punkt 15, hvor der står:
15. Lettere for forbrugerne at skifte bredbåndsselskab
”På mobilmarkedet tilbyder udbyderne at ordne alle praktiske forhold, når
forbrugerne skifter selskab. Det samme gør sig ikke gældende på
fastnetmarkedet, hvor der er væsentligt fere barrierer ved at skifte udbyder.
Det betyder, at forbrugerne ikke i samme grad som på mobilmarkedet
skifter leverandør, selvom andre udbydere har bedre eller billigere
produkter”.
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/2120 af 25. november 2015,
om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og
forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen.
2
https://kefm.dk/media/11775/teleudspil2018.pdf
1
Side
2
af
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0084.png
07-07-2020
HI3G ønsker på den baggrund en afklaring af hvilke teknologier, der er omfattet
af § 4a, stk. 1, nr. 3, altså om internet via mobilt bredbånd ligeledes er omfattet af
§ 4a, stk. 1, nr. 3.
Nummeroplysningsdata, lovforslagets pkt. 24 (ændring af § 31, stk. 3)
Ændringen medfører at Energistyrelsen fastsætter yderligere regler for
afgrænsning af kredsen af berettigede til at modtage data.
I den gældende telelov (128 af 7/2/2014 med senere ændringer) § 31, stk. 1
står:
§ 31. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der
videretildeler abonnentnumre til slutbrugere, skal afgive
nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det. Betaling for afgivelse af
nummeroplysningsdata må ikke overstige marginalomkostningerne ved
afgivelsen.
HI3G forstår ændringen således, at Energistyrelsen afgrænser kredsen af
berettigede, som udbydere af elektroniske kommunikationstjenester skal
tilbyder nummeroplysninger til, hvor betaling for afgivelse ikke overstiger
marginalomkostningerne ved afgivelsen.
HI3G forstår videre, at hvis udbydere af elektroniske kommunikationstjenester
ønsker at afgive nummeroplysningsdata til andre personer, virksomheder,
organisationer etc. som ikke er omfattet af Energistyrelsens afgrænsning, sker
afgivelsen og betalingen på kommercielle vilkår.
Med venlig hilsen,
Christian Poulsen
Regulatory Expert
Legal & Regulatory
[email protected]
(+45) 31 200 105
Side
3
af
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Energistyrelsen
Carsten Nieburhs Gade 43
1577 København
Danmark
Sendt til: [email protected] og kopi til [email protected] og [email protected]
Reference nummer: 2020 - 6701
26. juni 2020
HØRINGSSVAR PÅ OFFENTLIG HØRING VEDRØRENDE UDKAST TIL
FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELEKTRONISKE
KOMMUNIKATIONSNET OG -TJENESTER, LOV OM RADIOFREKVENSER OG
FORSKELLIGE ANDRE LOVE
Den 28. maj 2020 opfordrede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Ministeriet)
høringspartnere til at indsende høringssvar til offentlig høring om lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Teleloven) om radiofrekvenser og forskellige
andre love ved implementeringen af direktiv 2018/1978/EU, the European Electronic
Communication Code (EECC) og indførelse af anden EU-regulering (Lovudkastet)
Huawei fremsætter hermed sine bemærkninger til Lovudkastet.
Huawei er leverandør til danske udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Udbydere) af elektronisk kommunikationsudstyr og -tjenester. Huawei er ikke selv en
Udbyder men vil som leverandør til Udbydere levere tjenester og udstyr, underlagt dansk
telelovgivning for Udbydere. Huawei er derved påvirket af de foreslåede lovændringer, som
følger af Lovudkastet.
Huawei anerkender, at Ministeriet har gjort sig betydelige bestræbelser for at implementere
og harmonisere den danske telelovgivning med EECC via Lovudkastet.
Huawei anser det for positivt, at Lovudkastet fokuserer på at fremme konnektivitet,
markedsbaserede udrulninger og fremme adgangen til digitale tjenester. Disse fokuspunkter
understøtter netop formålene om at fremme effektiv konkurrence og sikre forudsigelighed i
reguleringen.
De detaljerede forarbejder har givet Huawei et godt indblik i lovgivers overvejelser. Dette
skaber et godt grundlag for at fremkomme med brugbart input til det videre
lovgivningsarbejde.
Huawei bemærker, at Ministeriet har besluttet at implementere bestemmelser vedrørende
netværkssikkerhed og slutbrugerregulering helt eller delvist i særskilt lovgivning. De
pågældende emner udgør nogle af de væsentligste drivkræfter for investering i nye
kommunikationstjenester.
Huawei håber, at det samme høje kvalitetsniveau vil være at finde i forarbejderne til
implementeringen af EECC’s artikel 40 og 41 samt artikel 102, 103, 104, 105, 107 og 111.
Huawei håber også, at der vil være en rimelig tidsfrist for indgivelse af høringssvar.
For at være proaktiv har Huawei allerede i dette høringssvar fremsat kommentarer til den
kommende lovgivning om netværkssikkerhed og slutbrugerregulering.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0086.png
Huawei har struktureret sit høringssvar på følgende vis:
1.
2.
3.
4.
Fremme af effektiv konkurrence og forudsigelig regulering
Netværkssikkerhedsregulering
Slutbrugerregulering
Den nuværende ramme for- samt administration af netværkssikkerhedsregulering
AF
EFFEKTIV
KONKURRENCE
OG
FORUDSIGELIG
1. FREMME
REGULERING
Dansk telelovgivning har siden indgåelse af ”Aftale om bredbånd og mobil i digital topklasse -
Fremtidens telepolitik for hele Danmark” (Teleforliget) i 2018 haft særlig fokus på to
hovedhensyn: i) markedsbaserede udrulninger ii), og teknologineutralitet.
Disse hovedhensyn er i Lovforslaget blandt andet understøttet af målene om i) udbredelse af
og adgang til moderne digital infrastruktur for hele Danmark ii), at øge
investeringsincitamenterne ved at udbrede transparent lovgivning indenfor området iii) samt
gennemsigtige procedurer, der giver mulighed for langsigtede investeringsbeslutninger.
Lovudkastet indeholder følgende uddybende forklaring i forarbejderne til Lovudkastet på side
30:
” Lovforslaget har med afsæt i teledirektivet et overordnet sigte om stimulering af
investeringsincitamenter for virksomheder i digital infrastruktur gennem øget
konkurrence og større forudsigelighed i reguleringen, så moderne
kommunikationsnet og -tjenester kan udbredes i hele Danmark.”
Lovforslaget indeholder et forslag til kodificering af principperne om stimulering af
investeringsincitamenter og øget konkurrence ved at tilføje principperne som formål til
Telelovens § 1, stk. 2:
I § 1, stk. 2, nr. 4 foreslås det, at:
“Fremme effektive investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur”.
I afsnit 1, stk. 2, nr. 6 foreslås det, at:
”Fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, herunder reel infrastrukturbaseret konkurrence.”
Endelig suppleres dette af målet om øget forudsigelighed i reguleringen, som beskrevet i
Lovudkastet på side 30:
”Hovedsageligt gennemføres en kodificering af gældende principper med henblik på
en sikring af øget forudsigelighed i reguleringen.”
Huawei anser det for positivt, at Ministeriet har valgt at fokusere på principperne fra
Teleforliget i Lovudkastet, og mener at en kodificering af målsætningerne om at fremme
effektiv konkurrence samt investeringer og innovation vil gavne teleindustrien. Huawei
bemærker i den forbindelse, at navnlig forudsigeligheden i telereguleringen er en væsentlig
forudsætning for at sikre langsigtede investeringer, som kan modernisere den danske digitale
infrastruktur.
På den baggrund støtter Huawei, at implementeringen af EECC i dansk ret tager afsæt i
forudsigelig lovgivning for at nå målene om at fremme investeringsincitamenter og effektiv
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
konkurrence. Dette vil i sidste ende give alle danskere adgang til en moderne digital
infrastruktur.
Huawei opfordrer Ministeriet til at sikre sig, at principperne fra Teleforliget samt de
supplerende formål i Lovforslaget tages i betragtning i implementeringen af de resterende dele
af EECC.
Af den årsag mener Huawei, at implementeringen af netværkssikkerhed og
slutbrugerregulering i lige så høj grad bør fokusere på forudsigelighed i lovgivningen. Dette vil
være afgørende for målene om at øge investeringsincitamenterne og give adgang til digitale
tjenester.
2.
REGULERING AF NETVÆRKSSIKKERHED
Medlemsstaternes myndigheder får ifølge EECC’s artikel 40 og 41 beføjelsen til at udstede
bindende instrukser for Udbydere og kan kræve udlevering af specifikke oplysninger ligesom
de kan gennemføre revisioner, undersøge sager om manglende overholdelse af regler og
pålægge et generelt krav om anmeldelse af sikkerhedshændelser.
Det fremgår af lovudkastet, at EECC's artikel 40 og 41 implementeres gennem særskilt
lovgivning.
Huawei bemærker i den forbindelse, at regulering af netværkssikkerhed har en betydelig
indflydelse på Udbydere i alle dele af teleindustriens forsyningskæde. Det betyder, at der er et
væsentligt og bredt funderet behov for forudsigelighed i reguleringen af netværkssikkerhed.
Huawei hæfter sig ved, at krav til netværkssikkerhed er en omkostningstung post for de fleste
operatører i branchen og at kravene derfor indirekte påvirker målet om at stimulere
investeringer. Huawei opfordrer til, at disse forhold tages i betragtning ved implementeringen
af EECC’s artikel 40 og 41.
Netværkssikkerhed har generelt været et område uden meget harmonisering i EU.
I anerkendelse af, at de nuværende regler vedrørende netværkssikkerhed kan være
hæmmende for investeringer, er der, med indførelsen af artikel 40 og 41, skabt en mere
investeringsvenlig ramme for operatører.
Huawei har med stor interesse fulgt implementeringen af EECC i andre medlemslande.
Netværkssikkerhed har været et fokuspunkt i de høringssvar, der er afgivet af teleindustrien.
Dette fokus understreger, at emnet udgør et helt centralt element i implementeringen af
EECC. Af disse grunde håber Huawei, at Ministeriet påtager sig den samme grundighed ved
implementeringen af EECC’s artikel 40 og 41.
På grund af det relativt brede mandat, der er givet til myndighederne med henblik på at sikre,
at forpligtelserne i EECC’s artikel 40 og 41 overholdes, er det væsentligt, ikke kun for Huawei,
men for hele teleindustrien, at forarbejderne har den samme detaljeringsgrad som i
Lovudkastet og at man som led i høringsprocessen inddrager teleindustrien.
Huawei håber derfor, at teleindustrien får adgang til udkast til lovgivning, herunder
forarbejder i en sådan offentlig høring samt en rimelig tidsfrist for at indgive høringssvar.
Huawei ønsker, allerede på dette tidspunkt, at opfordre Ministeriet til at involvere
teleindustrien i lovgivningsprocessen for at skabe en lovgivningsmæssig ramme, som flugter
med målsætningen om forudsigelighed og fremme af effektiv konkurrence.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3.
SLUTBRUGERREGULERING
Artikel 102, 103, 104, 105, 107, 109 og 111 indeholder forpligtelser over for Udbydere som
sikrer slutbrugerbeskyttelse. Huawei bemærker, at en række af disse forpligtelser potentielt
kan medføre, at Udbyderne skal implementere ny funktionalitet, når forpligtelserne træder i
kraft. Udbydere såvel som slutbrugere vil derfor have nytte af en gennemsigtig og forudsigelig
slutbrugerregulering, der gør det muligt for Udbydere at imødekomme alle nødvendige
ændringer på den bedst mulige og mest pragmatiske måde.
Huawei kan konstatere, at Implementeringen af artikel 102, 103, 104, 105, 107 og 111 delvist
vil søges indført igennem særskilt lovgivning.
Huawei bemærker, at slutbrugerreguleringen pålægger Udbyderne en række forpligtelser,
som er omkostningstunge – ikke blot for Udbydere, men også for leverandører af udstyr til
telemarkedet i Danmark. Slutbrugerreguleringen er derfor et væsentligt parameter for
stimuleringen af investeringsincitamenter både for udbydere og leverandører i teleindustrien.
På den baggrund forventer Huawei, at udbyderne gives den nødvendige information og en
realistisk tidshorisont til at gennemføre foranstaltninger, der er relevante for at opfylde de
forpligtelser, som måtte følge af slutbrugerreguleringen.
Medlemsstaterne har et relativt bredt mandat til at gennemføre slutbrugerforordningen efter
EECC, dette ses i artikel 102, stk. 7:
"Det står medlemsstaterne frit for at opretholde eller indføre bestemmelser i deres
nationale ret vedrørende aspekter, der ikke er omfattet af denne artikel, navnlig med
henblik på at løse nye spørgsmål.”
I betragtning af at implementeringen af slutbrugerreguleringen kunne stille leverandørerne
overfor nye uforudsete krav, opfordrer Huawei Ministeriet til at involvere teleindustrien i
høringsprocessen for at sikre forudsigelighed i rammelovgivningen for slutbrugerrettigheder.
Den samme detaljeringsgrad og adgang til relevant information som i den aktuelle
høringsproces vil skabe grobund for en slutbrugerregulering som tager højde for de forskellige
interesser. En sådan regulering vil kunne finde den rette balance mellem hensynet til
forbrugere og til udbydere.
4. DEN NUVÆRENDE RAMME
NETVÆRKSSIKKERHED
FOR-
SAMT
ADMINISTRATION
AF
Netværkssikkerhed er i øjeblikket reguleret i henhold til Lov nr. 1567 af 15. december 2015 om
Net- og Informationssikkerhed med dertilhørende Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om
Informationssikkerhed og Beredskab i net og tjenester samt bekendtgørelse nr. 1256 af 27.
november 2019 om Oplysnings- og Underretningspligter vedrørende net- og
informationssikkerhed.
Huawei finder det i dette høringssvar relevant at gentage nogle af de kommentarer, der blev
afgivet i høringen af udkastet til lov nr. 1567 af 15. december 2015 om Netværks- og
Informationssikkerhed.
Navnlig høringssvaret fra Teleindustrien, IT-Branchen og DI ITEK, var meget kritisk overfor
reguleringen af netværkssikkerheden og argumenterede for, at reglerne:
•
•
Havde en skadelig effekt på innovation og handel
Var uigennemsigtige og tildelte CFCS et for bredt skøn
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
•
•
Var uforholdsmæssige og undergravede retssikkerheden
Gik videre end hvad, der kræves af EU-lovgivningen, og lagde flere byrder på
danske operatører sammenlignet med andre medlemsstaters lovgivning
Gik imod den danske regerings initiativer for at minimere byrderne på handel
og modvirke overdreven gennemførelse af EU-lovgivningen
•
Huawei deler brancheorganisationernes holdninger i høringssvaret, og ser det som et udtryk
for teleindustriens utilfredshed med den nuværende regulering af netværkssikkerhed. Huawei
bemærker, at det mandat, der er givet til CFCS, stadig er vagt reguleret men bredt
administreret, hvilket gør de lovgivningsmæssige rammer for netværkssikkerhed
uforudsigeligt for de fleste udbydere og leverandører i branchen.
Huawei opfordrer derfor til, at bekymringerne omkring CFCS’ brede mandat og den
manglende gennemsigtighed i reguleringen af netværkssikkerhed behandles i den kommende
implementering af EECC's bestemmelser om netværkssikkerhed i særskilt lovgivning.
I forhold til det nuværende regelsæt for netværkssikkerhed, ville Huawei samtidig kraftigt
opfordre til, at gennemsigtighed og klarhed tages i betragtning ved implementeringen af
artikel 40 og 41 i EECC, herunder navnlig med hensyn til branchens oprindelige kritik af den
nuværende regulering. Sikring af gennemsigtighed, samt klare og generelle høje krav til
netværkssikkerhed på markedet vil uden tvivl bidrage til målene om at tiltrække investeringer
og fremme effektiv konkurrence inden for branchen.
--oo0oo--
Huawei vil med glæde svare på spørgsmål eller kommentarer til ovenstående.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0090.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrsgade 43
1577 København V
Høringssvar er sendt til:
[email protected]
med kopi til:
[email protected]
samt
[email protected]
Sags-ID:
Sagsbehandler: MRC
Deres ref.: 2020-6701
Dato: 15-06-2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser, lov om etablering og
fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og lov om
standarder for transmission af tv-signaler m.v. samt lov om planlægning
ITD kvitterer for fremsendte hastehøring og muligheden for at afgive bemærkninger
hertil.
ITD hilser lovforslaget velkomment og kan tilslutte sig de anførte formål bag, herunder
i særdeleshed de dele af forslaget, der har til formål at fremme incitamenterne til
investeringer i digital infrastruktur samt fremme udrulningen heraf.
Transportsektoren står i de kommende år over for en omfattende digital omstilling,
hvorfor det er helt afgørende, at den nødvendige digitale infrastruktur er på plads.
Dette gælder såvel spørgsmålet om at sikre en effektiv teleinfrastruktur med dækning
i hele Danmark samt ikke mindst indfasning af 5G-netværk, der også på
transportområdet vil komme til at spille en meget vigtig rolle i fremtiden.
Ikke mindst på grund af digitaliseringens store betydning for transportsektoren skal
ITD opfordre myndighederne at tage sektorspecifikke hensyn og behov i betragtning i
forbindelse med udbud og tildeling af eksempelvis 5G frekvenser.
ITD har ingen bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, men står
naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Mads R. Christensen
Chefkonsulent
Side 1 af 1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Til Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet mv.
journalnr. 2020-
6701 Sendt til tele @ ens . dk, anl @ ens . dk og chro @ ens . dk
Kommentarer i et folkesundhedsperspektiv dels mht helbredsgener på kort og længere sigt fra trådløs
kommunikation dels i et miljø perspektiv.
Vedr. helbredsgener.
Margrethe Vestager udtalte i DR-programmet Digitalt, da hun var EU's konkurrencekomisær, og i øvrigt
blev beskrevet som en af de mest indflydelsesrige mennesker i teknologiverdenen: - at vi jo ikke kunne
tænke os at give vores spædbørn en sutteflaske som ikke var testet for farlige kemikalier. Margrethe
Vestager sagde endvidere citat:” i øjeblikket giver vi vores spædbørn digitale produkter som overhovedet
ikke er testet, men hvor der er en stigende mistanke om at det påvirker hjernens udvikling, på motorik,
påvirker ting som er helt fundamentale for menneskelig udvikling.”
Dvs. at øget brug af trådløs kommunikation, uden relevante forebyggende tiltag, åbner mulighed for ganske
enkelt
uoverskuelige konsekvenser for fundamentale forhold for menneskelig udvikling
– ifølge Margrethe
Vestager .
I det 596 sider lange lovudkast er ordet folkesundhed – så vidt jeg kan se – kun nævnt få gange. Fx
side 250 i forbindelse med ” hensynene i telelovens paragraf 59, stk. 2, dvs hensyn til miljø, folkesundhed,
den offentlige sikkerhed…” og i Bilag I side 565 under pkt B Særlige vilkår, som kan knyttes til en generel
tilladelse til udbud af elektroniske kommunikationsnet, pkt. 3. Foranstaltninger i overensstemmelse med
EU-retten til beskyttelse af folkesundheden mod elektromagnetisk stråling fra elektroniske
kommunikationsnet, …
Vedr. hensyn til miljøet
(påvirkning af vandet, jorden og luften omkring os) - er miljøhensyn kun nævnt i
sidebemærkninger ganske få steder fx side 308, bæredygtig konkurrence, side 534 under artikel 77 om
funktionel adskillelse pkt. 2 ” b) en begrundet vurdering, hvori det konkluderes, at der ingen eller ringe
udsigt er til effektiv og bæredygtig infrastrukturbaseret konkurrence inden for en rimelig tidshorisont” og
eks. side 250, nævnt overfor.
Mht helbredsskader fra trådløs kommunikation og egentlige miljøhensyn forholder lovforslaget sig ikke til
disse 2 vitale forhold så vidt jeg kan se. Og heller ikke til helbredsskadeforebyggende tiltag i forhold til
trådløs kommunikation. Mange lande i Verden har vedtaget og indført helbredsskadeforebyggende tiltag fx
Kina, Sovjetunionen og USA det samme gælder mange lande i Europa, fx Frankrig (se den detaljerede
omtale af /citat fra lovforslag herom i ref. 2 (Mørkelægning …side 58 – 60).
Vil derfor foreslå
at folkesundhedsaspektet (helbredsgener på kort og længere sigt) og ligeledes
miljøbelastningen vurderes og indgår i en 2. høringsrunde.
Konsekvenserne kan i modsat fald blive som beskrevet i professor ved Københavns Universitet Kathrine
Richardsons seneste bog ”Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle” hvor Katharine Richardson
osse gør opmærksom på at vi er blevet dårligere til at se tingene i sammenhæng med hinanden og giver et
par lærerige eksempler. Opfindelsen af mekaniserede køleskabe blev oprindelig set som et fremskridt.
Men siden viste det sig, at kemikalierne i kølesystemerne nedbrød ozonlaget. Et andet eksempel er DDT,
som var et gennembrud i bekæmpelsen af malaria, men som siden viste sig at være svært nedbrydelig
miljøgift med ophobning i fedtvæv med påvirkning af fertilitet mmm.
Ref. Det trådløse samfund af Bente-Ingrid Bruun og Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser af Eva
Theilgaard Jacobsen
Rønne, 26. juni 2020 Jens Kruse, børnelæge
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0092.png
Energistyrelsen
journalnummer 2020 – 6701
[email protected]
cc.
[email protected], [email protected]
KLs høringssvar over ændring af telelov m.v
Energistyrelsen har den 28.maj sendt høring over udkast til ændring af
lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om
radiofrekvenser, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v. og lov om standarder for transmission af
tv-signaler m.v. samt lov om planlægning (Implementering af direktiv om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(omarbejdning) m.v.).
KL finder, at det alene er ændringer i telelovens §60a-f, mastelovens §1
og 15 og lov om planlægning § 15 og 36 der har relevans i kommunal
sammenhæng, og dette høringssvar adresserer alene de elementer.
Dato: 12. juni 2020
Sags ID: SAG-2020-02905
Dok. ID: 2936226
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Ændringer i telelovens §60a vedr. prisfastlæggelse af udlejning af arealer
mv til udbygning af kommunikationsnet
Det fremgår af materialet, at ministeren får hjemmel til at fastlægge regler
og metoder til beregning af markedsvilkår for udlejning af arealer mv.
Dette vil ministeren tage i anvendelse, hvis ministeren vurderer, at
myndighederne ikke fastlægger priser i henhold til den vejledning om
prisfastlæggelse, der laves i samarbejde med kommuner og
telebranchen. Hjemlen kan først anvendes efter der er etableret et nyt
ejendomsvurderingssystem i forventeligt 2024.
Det omtalte vejledningsmateriale er ikke færdigt. Derfor er det ikke muligt
at vurdere denne del af lovforslaget. Når materialet er færdigt, er det
KL’s forventning, at konsekvenserne ved denne hjemmel bliver genstand
for fornyet høring over rammerne for arbejdet og høring ift. de
økonomiske og administrative konsekvenser.
I arbejdet med vejledning for udlejning af arealer opfordres til, at alle
forhold som regulerer den kommunale vurdering af prisfastæggelse
indarbejdes, herunder bl.a. regler fra kommunalfuldmagt mv. Det
forudsættes endvidere, at der ikke udarbejdes særlige regler for
vurdering af markedsleje af arealer til f.eks. master og trådløse
adgangspunkter, således at disse flugter vurderinger i andre
sammenhænge.
Ændringer til telelovens §60B og c vedr. adgang til trådløst net
KL kan støtte forenklingen af reglerne vedr. offentlige myndigheders
muligheder for at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed, samt
udvidelsen af mulighederne for at stille en trådløs adgang til rådighed via
et radiobaseret lokalnet eller ved at lade det indgå i fælles net.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0093.png
Dato: 12. juni 2020
Ændringer i telelovens §60d om muligheder for kommunal støtte til
infrastruktur
Med §60d får ministeren bemyndigelse til at fastlægge nye regler om
gennemførsel og administration af tilskudsordninger for kommunal støtte til
infrastruktur. Det er ikke muligt at vurdere konsekvensen af dette, hvorfor KL
forventer fornyet høring over evt. nye regler, når disse er udarbejdet.
KL vil dog gerne påpege at udrulning at infrastruktur forsat skal foregå på
markedsvilkår, og at det primært er statens ansvar at sikre, at alle
borgere og virksomheder kan få dækning med hurtigt bredbånd. Dette
ansvar skal ikke overdrages til kommunerne, selvom kommunerne
understøtter det i et vist omfang.
Ændringer i mastelovens §14 vedr. trådløse adgangspunkter
KL finder ændringerne i lov om etablering af fælles udnyttelse af master
til radiokommunikation mv. hensigtsmæssige fsva. udvidelse af
mastelovens anvendelsesområde til at inkludere lave trådløse
adgangspunkter til fx 5G. KL er ligeledes enig i intentionen om en smidig
administrativ proces for anmodninger om opsætning af udstyr herunder
på kommunernes fysiske infrastruktur og gadeinventar.
Udformning og størrelse af trådløse udgangspunkter til 5G er dog fortsat
uklart idet EU-direktivet, der regulerer udformningen af smart cells, først
offentliggøres 30.juni. Med lav rækkevidde i trådløse adgangspunkter må
det forventes, at der skal opsættes et større antal trådløse
adgangspunkter på sigt, men det er fortsat uklart i hvilket omfang og med
hvilken tidshorisont telebranchen ønsker at opsætte disse. Derudover ser
vi fortsat uklarhed omkring samspillet med løbende vedligehold og
udskiftning af small cells og kommunal infrastruktur, afklaring af tekniske
krav og specifikationer for small cells ift. nødvendig kabelføring mv. samt
principperne for prissætning jf. telelovens §60a. Dermed er det for
nuværende svært at vurdere omfanget af de administrative opgaver og
omkostninger i kommunerne som følge af anmodninger omkring
opsætning af udstyr.
Vi vil derfor opfordre til, at der etableres et samarbejde mellem
myndighed, kommuner og telebranchen omkring sagsgange for
opsætning af trådløse adgangspunkter, herunder rammer for
anmodninger og rammer for adgang på markedsvilkår. Et forslag hertil
kunne fx være gruppeanmodninger i et konkret område og på samme vis
leje af areal for et samlet område/bygning eller at kommunerne på
forhånd udpeger områder uden nogen planmæssige forhindringer i at
opsætte udstyr. Enkelthenvendelser og enkeltvise lejekontrakter for
opsætning af adgangspunkter kan potentielt resultere i et stort
administrativt arbejde for både kommuner og telebranche, hvis der skal
opsættes et stort antal adgangspunkter tæt på hinanden.
Endvidere vil vi opfordre telebranchen til at fortsætte det gode interne
samarbejde i branchen via teleindustriens rejsehold omkring
mastepositioner til også at omfatte koordinering af opsætning af trådløse
adgangspunkter, så det bliver de rette positioner, som flere forhåbentlig
kan få gavn af og så der ikke opsættes unødigt mange adgangspunkter.
Sags ID: SAG-2020-02905
Dok. ID: 2936226
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0094.png
Dato: 12. juni 2020
Ligeledes vil vi opfordre telebranchen til inden anmodningerne om
opsætning at udstyr at vurdere hensyn til evt. ødelæggende effekter på
eksisterende infrastruktur ved opsættelse af udstyret. Eksempelvis ved
påspænding af anden metal, som kan gøre skade ved lygtepæles
galvanisering eller om en lygtepæl kan bære et trådløst adgangspunkt.
Vurderes disse hensyn inden anmodninger kan sagsbehandlingen af
anmodningerne lettes.
Lovforslaget indeholder konkrete krav til bl.a. sagsbehandlingstider i
kommunerne. Da regler og omfang af sagsbehandling - og
hensigtsmæssig arbejdsgange – i forbindelse med trådløse
adgangspunkter endnu ikke er kendt jf. tidligere bemærkninger anbefaler
KL, at dette udgår af lovforslaget for nuværende.
Sags ID: SAG-2020-02905
Dok. ID: 2936226
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Ændringer i planlovens § 15 og 36 (vedr. adgang til opsætning af
antenner til 5G)
KL bemærker, at der bør fastsættes definitioner for maksimal størrelse og
fysisk udformning af de trådløse adgangspunkter og tilhørende udstyr,
der omfattes af bestemmelserne.
Endvidere bemærkes, at det i forbindelse med lovforslagets afgrænsning
af tilfælde, hvor der sagsbehandlingen tages højde for lokalplaner og
regler for landzonetilladelser, bør præciseres, hvorvidt ”naturmæssig
værdi, i henhold til national ret” omfatter bevaringsværdige landskaber og
andre natur- og landskabsudpegninger i kommuneplanen.
Ved ansøgning om opsætning af trådløse adgangspunkter, bør gives
mulighed for at kommunen kan gå i dialog med opstiller om alternative
placeringer, såfremt der kan sikres en tilsvarende dækning med mindre
visuel påvirkning af området.
Afslutningsvist bemærkes, at kommunerne får en del henvendelser fra
borgere og borgergrupper, der er bekymret for sundheds- og
miljømæssige risici ved udbredelsen af 5G. KL skal derfor opfordre til, at
der fremadrettet sikres informationer om dette.
Med venlig hilsen
Pia Færch, Kontorchef, Digitalisering og teknologi, KL
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0095.png
Advokat Christian F. Jensen (L)
[email protected]
+45 29 82 70 04
HØRINGSSVAR
til
Energistyrelsens udkast af 28. maj 2020 til lovforslag
om ændring af planloven, lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, lov
om radiofrekvenser, m.fl.
Komitéen ”Nej til 5G i Danmark - ja til livet” fremsender hermed høringssvar til ovennævnte
udkast til lovforslag.
Energistyrelsens lovforslag har til formål at lette implementeringen af 5G-netværket i
Danmark, uanset de påviste helbreds- og miljømæssige konsekvenser den pågældende
forurening i form af stråling ifølge uafhængig videnskabelig forskning vil få på mennesker og
dyr samt dyrenes levesteder.
Børn antages at være en særligt sårbar gruppe i forhold til radiofrekvent elektromagnetisk
stråling.
Energistyrelsen har offentliggjort lovforslaget, som er på 596 sider inkl. bilag, d. 28. maj 2020
uden at give meddelelse til EHS-foreningen, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation eller
Oplysningsforbundet May Day, hvis tre høringssvar komitéen hermed også henviser til.
Der har været fastsat frist til d. 1. august 2020 til at indlevere nærværende høringssvar. Afslag
på udsættelse af fristen til d. 11. august 2020 blev meddelt d. 26. juli 2020.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0096.png
Indholdsfortegnelse
Pkt.
1.
2.
3.
Indledende bemærkninger.
Den danske stat har et selvstændigt ansvar i henhold til EMRK, også når den
implementerer EU-retten.
Dokumentation
for,
at
radiofrekvent
elektromagnetisk
stråling
er
helbredsfarligt og -skadeligt, dels ved eksponering for strålingsniveauer under
de af den danske stat anvendte grænseværdier, dels på andre måder end
anerkendt af den danske stat.
Delkonklusion: Aktivering af 5G-systemet i Danmark vil i sin nuværende form,
og som udkastet tilsigter at bidrage til, være i strid med den danske stats
menneskeretlige og EU-retlige forpligtelser.
Inhabilitet.
ICNIRP – den danske stats anvendelse heraf, på den danske stats ansvar.
Den sundhedsfaglige rådgiver for Sundhedsstyrelsen er og har været inhabil.
Manglende faglig troværdighed hos den danske stats udvalgte kilder og
rådgivere.
Ifølge EU-retten skal hensynet til folkesundheden og miljøet indgå i
udformningen og anvendelsen af EU-retlig lovgivning.
Retspraksis fra Italien (arbejdsskadesager og oplysningspligt i henhold til
EMRK art. 8).
Visse private selskabers økonomisk motiverede stillingtagen til 5G-netværket
og radiofrekvent elektromagnetisk stråleforurening.
Forsikringsselskaber.
Kommunikationsselskaber.
S.
3
4
6
3.1.
8
9
9
12
13
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
6.
7.
7.1.
7.2.
15
18
30
30
30
30
31
7.2.1. Verizon.
7.2.2. Swisscom (51 % ejet af den schweiziske stat).
8.
Det EU-retlige forsigtighedsprincip – og den danske stats pligt til at bringe det
i anvendelse, hvis man vil påstå, at der ikke foreligger tilstrækkelig
videnskabelig sikkerhed for skader og farer på folkesundheden og miljøet, hvis
ICNIRPs nuværende anbefalinger anvendes.
Den danske stats pligt til at anvende forsigtighedsprincippet.
Århus-konventionen og retten til høring og offentlig deltagelse.
Radiofrekvent elektromagnetisk stråleforurening, herunder dets anvendelse i
5G-systemet, har ikke undergået de sædvanlige undersøgelser som for andre
miljøtoksiner.
Hollands toprådgiver på området.
Der er ikke det af selskaberne angivne behov for nærtliggende celler og
basestationer.
Supplerende emærkninger til specifikke bestemmelser i udkastet.
Konklusion.
33
38
44
45
8.1.
9.
10.
10.1.
11.
12.
13.
45
46
47
52
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0097.png
1. Indledende bemærkninger.
Det fremgår af de indledende bemærkninger til udkastet til lovforslaget, at det – udover at
tjene teleindustriens økonomiske interesser ”og en grøn omstilling” med markant øget
strømforbrug som umiddelbart konstaterbar miljømæssig forværring udover den markant
øgede stråleforurening – skal give en stærkere forbrugerbeskyttelse, der sikrer
gennemsigtighed og understøtter forbrugernes valgfrihed.
Denne forbrugerbeskyttelse er i relation til hensynet til folkesundheden imidlertid fuldstændigt
fraværende fra det udkast, der er sendt i høring.
Der er ingen omtale af det høje antal videnskabelige undersøgelser, som især er offentliggjort
de sidste 20 år, og som i vidt omfang dokumenterer helbredsmæssige og miljømæssige
skadevirkninger (af alvorlig karakter), der ikke tages hånd om med de i praksis anvendte
såkaldte ”grænseværdier” og metoder til at udfinde disse værdier.
Udkastet er således i sin nuværende form væsentligt mangelfuldt, og kan ikke anses for at
varetage forbrugerbeskyttelseshensyn i form af beskyttelse af folkesundheden, således som
den danske stat har forpligtet sig til, særligt ved ratificering og inkorporering af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention direkte i dansk ret ved lov nr. 285 af 1992.
De foreslåede regler varetager heller ikke de grundlæggende naturbeskyttelseshensyn, som
Danmark er forpligtet til at varetage i medfør af bl.a. EU-retten.
Grundlæggende for både hensynet til folkesundheden og miljøet er iagttagelse af det især EU-
retlige forsigtighedsprincip, som er retligt bindende for medlemsstaterne.
Komitéen hilser intentionerne om i højere grad at regulere for at undgå regionale eller lokale
monopoler velkommen.
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0098.png
2. Den danske stat har et selvstændigt ansvar i henhold til EMRK, også når den implementerer
EU-retten.
Dette høringssvar omhandler bl.a. de retlige forpligtelser, den danske stat har påtaget sig for
at blive medlemsstat i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor, og på
baggrund af mundtlige oplysninger forelagt undertegnede om, at Energistyrelsen angiveligt på
forhånd vil afvise at efterkomme oplysninger og bemærkninger, som fører til, at et EU-direktiv
ikke implementeres, er det relevant indledningsvist at henvise til følgende:
Det fritager ikke den danske stat fra at efterkomme de retlige forpligtelser, den har påtaget sig
ved at være part i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at et brud på disse
forpligtelser sker med henblik at implementere EU-lovgivning.
Dette fremgår klart af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a.
storkammerdom af 30. juni 2005 i sagen Bosphorus Hava Yollari Turizm ve Ticaret Anonim
Sirketi mod Irland, præmis 154, som bl.a. lyder:
”...establishing the extent to which a State's action can be justified by its compliance with
obligations flowing from its membership of an international organisation to which it has
transferred part of its sovereignty, the Court has recognised that absolving Contracting States
completely from their Convention responsibility in the areas covered by such a transfer would
be incompatible with the purpose and object of the Convention; the guarantees of the
Convention could be limited or excluded at will, thereby depriving it of its peremptory
character and undermining the practical and effective nature of its safeguards (see M. & Co.,
p. 145, and Waite and Kennedy, § 67, both cited above). The State is considered to retain
Convention liability in respect of treaty commitments subsequent to the entry into force of the
Convention (see mutatis mutandis, Matthews, cited above, §§ 29 and 32-34, and Prince
Hans-Adam II of Liechtenstein v. Germany [GC], no. 42527/98, § 47, ECHR 2001-VIII)”
(understreget her)
Afgørelsen er særligt fremhævet i Domstolens praksisnotat af februar 2020 om EU-rettens
forhold til EMRK, s. 3.
Også i andre sager har Domstolen statueret, at det ikke fritager medlemsstaterne fra ansvar i
henhold til EMRK, at de implementerer EU-retlige regler. Der kan f.eks. henvises til dom af 15.
november 1996 i sagen Cantoni mod Frankrig, præmis 30, som lyder:
”The fact, pointed to by the Government, that Article L. 511 of the Public Health Code is based
almost word for word on Community Directive 65/65 (see paragraph 12 above) does not
remove it from the ambit of Article 7 of the Convention (art. 7).”
Og i storkammerdom af 18. februar 1999 i sagen Matthews mod Storbritannien, præmis 32:
”The Court observes that acts of the EC as such cannot be challenged before the Court
because the EC is not a Contracting Party. The Convention does not exclude the transfer of
competences to international organisations provided that Convention rights continue to be
“secured”. Member States’ responsibility therefore continues even after such a transfer.”
Tilsvarende fremgår af Domstolens FAQ af 1. juni 2010 om EU's pligtige tiltræden direkte til
EMRK, s. 4, at:
”Since the EU is not a Party to the ECHR, applications cannot be brought directly against it.
The European Court of Human Rights may, however, hold member States responsible for
the effects of EU law in their domestic legal orders.9
In the Grand Chamber judgment Bosphorus Airways v. Irelandof 30 June 2005, the Court
held that States parties remain responsible under the ECHR even if they merely
execute or implement EC legislation. In some cases, however, EU protection of
fundamental rights will be presumed equivalent.”
4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Den danske stat har således pligt til at forholde sig til, om en evt. vedtagelse af det i høring
fremsendte udkast til lovforslag vil kunne indebære, at Danmark forbryder sig imod sine retlige
forpligtelser i henhold til EMRK. Hvis svaret vurderes at være ”Ja”, skal udkastet enten ændres,
således at det overholder Danmarks retlige forpligtelser, eller tilbagekaldes helt.
Det bemærkes tillige, at konventionen er implementeret direkte i dansk ret ved lov nr. 285 af
1992, og derfor finder umiddelbart og direkte anvendelse.
5
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0100.png
3. Dokumentation for, at radiofrekvent elektromagnetisk stråling er helbredsfarligt og
-skadeligt, dels ved eksponering for strålingsniveauer under de af den danske stat anvendte
grænseværdier, dels på andre måder end anerkendt af den danske stat.
Nærværende afsnit baserer sig på og henviser til naturvidenskabelig forskning, som (så vidt vi
ved) er uafhængig af industriinteresser.
Denne forskning udføres verden over, og har mange gange enten påvist eller sandsynliggjort
farer og skadevirkninger ved eksponering for stråleforurening, som ligger under eller udenfor
de i Danmark anvendte grænseværdier.
Den uafhængige forskning påviser disse skadevirkninger ved den pågældende stråleforurening
på både mennesker og det omgivende miljø, inklusive dyr og levesteder, som ødelægges.
Denne forskning går bl.a. kommunikationsindustrien imod, da den påviser helbredsskader,
som er forbundet med denne industris meget betydelige økonomiske egeninteresser i at
markedsføre og sælge nye kommunikationssystemer til så mange brugere som muligt,
offentlige institutioner såvel som private personer, arbejdspladser såvel som hjem og offentlige
steder.
Forskningen går også el-industrien imod, fordi det er sandsynligt, at der vil blive et betydeligt
merforbrug
af
strøm,
hvis
5G-netværket
etableres
i
overensstemmelse
med
kommunikationsindustriens økonomisk motiverede ønsker.
De påviste helbredsskader kan i visse tilfælde (f.eks. kræft) føre til døden.
Skaderne kan også på andre måder være meget indgribende for mennesker, der kan blive
permanent syge og miste deres arbejdsevne, således som de italienske domstole har
konstateret i flere appelsager om arbejdsskader.
Pr. 30. april 2020 har 253 specialiserede forskere indenfor EMF-området underskrevet The
International EMF Scientist Appeal, som dermed alle har erklæret sig enig i, at de nuværende
retningslinjer er utilstrækkelige til at beskytte imod skadevirkningerne fra dette miljøtoksin.
Om forskningen henvises til vedlagte responsum af 4. maj 2019, med titlen
”RESPONSUM om
hvorvidt det vil være i strid med menneske- og miljøretlige regler at etablere 5G-systemet i
Danmark”.
Der er i pkt. 1.2 foretaget en omfattende gennemgang af den foreliggende forskning, som så
vidt vi ved er uafhængig af industriinteresser, og som peger på skadevirkninger for såvel
mennesker som miljøet (fauna og muligt også flora).
Som det fremgår af de i responsummet citerede og refererede videnskabelige undersøgelser
(offentliggjort som peer reviewed studier i anerkendte videnskabelige tidsskrifter), kan disse
virkninger
dokumenteres
dels
under
de
grænseværdier
den
private,
tyske
interesseorganisation ICNIRP udgiver vejledninger om, dels ved andre skadevirkninger end det
utilstrækkelige ”opvarmningsdogme”, som denne private organisation forfægter som den
angiveligt eneste videnskabeligt dokumenterede skadevirkning. Der er i responsummet henvist
til en betydelig mængde forskningsartikler, som redegør for studier, der påviser effekter i form
af f.eks. oxidativt stress, som kan medføre kræft og dermed være dødelig eller stærkt
invaliderende, nedsat fertilitet, andre vævsskader, neurologiske/neorupsykiatriske effekter,
apoptose/celledød, hormonelle effekter, forøget niveau af calciumioner intracellulært, hvilket
forårsager en række sygdomme, m.v.
Siden responsummets færdiggørelse er der offentligt en mængde ny forskning på området.
Heraf kan bl.a. henvises til følgende artikler, der vedlægges dette høringssvar som bilag:
6
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0101.png
- Koppel, Ahonen, m.fl.:
“Radiofrequency radiation from nearby mobile phone base stations
-
a
case comparison of one low and one high exposure apartment”
(maj 2019)
- Hardell og Nyberg:
“Appeals that matter or not on a moratorium on the deployment of the
fifth generation, 5G, for microwave radiation”
(september 2019).
- Kostoff, Heroux, m.fl.:
“Adverse health effects of 5G mobile networking technology under
real-life conditions”
(januar 2020).
- Kostoff:
“THE LARGEST UNETHICAL MEDICAL EXPERIMENT IN HUMAN HISTORY”
(februar
2020).
- EU-parlamentets forskningsservices baggrundsnotat til parlamentsmedlemmerne, med titlen
”Effects of 5G wireless communication on human health”
(februar 2020).
Endvidere vedlægges artikel af marts 2018 ang. radiofrekvent elektromagnetisk strålings
påvirkning af pacemakere o.lign., med titlen
”Electromagnetic interference in cardiac electronic
implants caused by novel electrical appliances emitting electromagnetic fields in the
intermediate frequency range: a systematic review”
af Driessen, m.fl. Det hedder heri bl.a.
(abstract, 6. linje):
“…Our analysis revealed that cardiac implants are susceptible to malfunction induced by EMF in
the IF range. Electromagnetic interference may in particular be provoked by security systems
and induction hobs. The results of the studies evaluated in this systematic review further
indicate that the likelihood for EMI is dependent on exposure-related parameters (field
strength, frequency, and modulation) and on implant as well as on lead-related parameters
(model, type of implant, implant sensitivity setting, lead configuration, and implantation site).
The review shows that the factors influencing EMI are not sufficiently characterized and EMF
limit values for CIED patients cannot be derived yet. …”
(understreget her)
Der foreligger endvidere monografi fra IARC (det internationale agentur for kræftforskning)
med anbefaling fra organets rådgivergruppe, som tillægger det høj prioritet på ny at vurdere
de kræftfremkaldende egenskaber ved radiofrekvent elektromagnetisk stråling. Lancet-artikel
samt uddrag fra den tilhørende rapport vedlægges.
Der henvises endvidere til Rådet for Helbredssikker Telekommunikations temaside om kritik af
ICNIRPs grænseværdier.
1
----
Når det anføres på udkastets s. 82, 5. afsnit, at
”I forhold til helbredsmæssige forhold i
forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i trådløse kommunikationsnet er det
myndighedernes sundhedsfaglige vurdering, at der ikke er grund til at antage, at der skulle
være en sundhedsrisiko, herunder ved fremkomsten af de nye 5G-mobilnet.”,
så har dette ikke
et sundhedsfagligt og videnskabeligt belæg. Der er tale om et fejlagtigt postulat, som
varetager økonomiske interesser og stiller dem over folkesundheden og miljøet. For så vidt
angår baggrunden for ”myndighedernes sundhedsfaglige vurdering” henvises til de følgende
afsnit om inhabilitet som følge af industriinteresser og industrifinansierede udtalelser. Af
samme grund er udkastets henvisning s. 82, 6. afsnit, til
”...de samme fælleseuropæiske
grænseværdier...”
2
åbenlyst utilstrækkeligt til at sikre menneskers sundhed og miljøet, og skal
ændres. Det bemærkes, at de omtalte grænseværdier ene og alene fastsættes af den danske
stat, og på den danske stats ansvar. De pågældende grænseværdier inddrager ikke hensynet
til miljøet, og opstiller ikke grænseværdier for stråleforurening af dyr, levesteder, o.lign.
1
https://helbredssikker-telekommunikation.dk/links-til-kritik-af-gr%C3%A6nsev%C3%A6rdierne
2
Den private, tyske interesseorganisation ICNIRPs anbefalinger, jf. Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Straaling-i-hverdagen/Mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/Graensevaerdier
7
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0102.png
3.1. Delkonklusion: Aktivering af 5G-systemet i Danmark vil i sin nuværende form, og som
udkastet tilsigter at bidrage til, være i strid med den danske stats menneskeretlige og EU-
retlige forpligtelser.
Etablering og aktivering af et 5G-netværk i Danmark, således som denne lovgivning tilsigter at
muliggøre og smidiggøre, vil være i strid med gældende menneskeretlige og miljøretlige regler
i EMRK, FN's børnekonvention, EU-regler og Bern- og Bonn-konventionerne. Der henvises
herom til vedlagte responsum af 4. maj 2019.
Årsagen hertil er den meget betydelige, videnskabelige dokumentation, der foreligger for, at
radiofrekvent elektromagnetisk stråling er helbredsskadelig og farlig for mennesker (og særligt
for børn), dyr og planter.
Dette gælder også, når strålingen holder sig inden for de retningslinjer, som anbefales af
ICNIRP, og som anvendes af Danmark og bredt i EU.
De nøjagtige helbredsmæssige skadevirkninger af 5G-systemet er ikke kendte, idet der ikke er
tale om et eksakt defineret system, men det er på baggrund af den foreliggende forskning i
radiofrekvent elektromagnetisk strålings påvirkninger af f.eks. menneskers og dyrs krop,
herunder ved fremkaldelsen af DNA-skader og oxidativt stress, stærkt usandsynligt, at det ikke
skulle medføre tilsvarende skadevirkninger som de hidtidige systemer, særligt al den stund det
er baseret på samme grundlæggende stråling.
8
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0103.png
4. Inhabilitet.
4.1. ICNIRP – den danske stats anvendelse heraf, på den danske stats ansvar.
Det har i årtier været den danske sundhedsstyrelses opfattelse, at de af den private, tyske
organisation ICNIRP anbefalede grænseværdier, oprindeligt fra 1998, var anvendelige som
basis for netop fastlæggelse af grænseværdier nationalt. Det samme gør sig gældende for så
vidt angår, på hvilken måde de skadelige effekter ved denne form for forurening indtræffer,
hvor ICNIRP siden 1998 har fastholdt, at dette udelukkende sker ved termisk opvarmning.
(Som det fremgår af ovennævnte responsums pkt. 1.2 er der imidlertid en lang række
videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer skadevirkninger ved andre former for
påvirkning end blot opvarmning.)
Den danske stat er ikke retligt bundet af den private, tyske interesseorganisations
anbefalinger. Det er den danske stat, der selv har valgt at anvende dem. Dette sker på den
danske stats ansvar. (Som anført ovenfor ville det ikke fritage Danmark for ansvar i forhold til
EMRK, hvis ICNIRPs anbefalinger var bindende som følge af f.eks. EU-regulering.)
Det er veldokumenteret, at ICNIRP-komitéens tidligere og nuværende medlemmer for den helt
væsentlige del lider og har lidt af interessekonflikter, når det drejer sig om radiofrekvent
elektromagnetisk stråling farer og skadevirkninger. Disse interessekonflikter andrager
finansielle bånd til den kommunikationsindustri, som står til at tjene milliarder på at etablere
5G-systemet, ligesom den har gjort på de hidtidige kommunikationssystemer, der også har
skadevirkninger under de af ICNIRP anbefalede (og af den danske stat på eget ansvar
anvendte) grænseværdier.
Organisationen ICNIRPs udtalelser om dette emne har derfor ingen saglig værdi, og er ikke
lovlig at anvende for den danske forvaltning som basis for beslutninger om fastlæggelse af
administrativ praksis om grænseværdier og målemetoder for så vidt angår radiofrekvent
elektromagnetisk stråling.
Om denne dokumentation vedlægges følgende bilag til nærværende høringssvar, idet det
bemærkes, at stort alt materiale, som de pågældende bilag refererer til som dokumentation
enten er umiddelbart offentligt tilgængeligt på internettet eller middelbart kan fremskaffes på
en måde, som klart står mål med vigtigheden af emnet (folkesundheden og miljøet, den
danske stats internationale forpligtelser):
–
Hardell og Carlberg:
”Health risks from radiofrequency radiation, including 5G, should
be assessed by experts with no conflicts of interest”,
offentliggjort i det videnskabelige
tidsskrift Oncology Letters.
Uddrag af artiklen (fra s. 4, h.sp.):
”...The IARC classification contradicts the scientific
basis for the ICNIRP guidelines, making novel guidelines necessary and providing a
basis to halt the rollout of 5G technology. Therefore, the ICNIRP provides scientifically
inaccurate reviews for various governments. One issue is that only thermal (heating)
effects from RF radiation are considered, and all non-thermal effects are dismissed. An
analysis from the UK demonstrates these inaccuracies (4), also discussed in another
article (5). All members of the ICNIRP commission are responsible for these biased
statements that are not based on solid scientific evidence. ICNIRP release of novel
guidelines for RF radiation. On March 11, 2020, ICNIRP published their novel guidelines
for exposure to EMFs in the range of 100 kHz to 300 GHz, thus including 5G (8). The
experimental studies demonstrating a variety of non-thermal biological/health effects
(9,10) are not considered, as in their previous guidelines (6,7). Additionally, the ICNIRP
increased the reference levels for the general public averaged over 6 min for RF
frequencies >2-6 GHz (those that will be used for 5G in this frequency range), from 10
W/m2 (Tables 5 and 7 in ref. no. 6) to 40 W/m2 (Table 6 in ref. no. 8), which paves
the way for even higher exposure levels to 5G than the already extremely high ones.
9
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
…
The only mechanism considered by ICNIRP is temperature rise, which may also occur
with 5G exposure, apart from the established non-thermal biological/health effects
(42,43). It is well known among experts in the EMF-bioeffects field that the recorded
cellular effects, such as DNA damage, protein damage, chromosome damage and
reproductive declines, and the vast majority of biological/health effects are not
accompanied by any significant temperature rise in tissues (44-47). The ion forced-
oscillation mechanism (48) should be referred to as a plausible non-thermal mechanism
of irregular gating of electrosensitive ion channels on cell membranes, resulting in
disruption of the cell electrochemical balance and initiating free radical release and
oxidative stress in the cells, which in turn causes genetic damage (15,49). ...”
–
Buchner og Rivasi:
”The International Commission on Non-Ionizing Radiation
Protection: Conflicts of interest , corporate capture and the push for 5G”,
frit
tilgængelig fra EU-parlamentsmedlem Klaus Buchners hjemmeside.
Af monografiens s. 50 – 95 fremgår henvisninger og dokumentation for en stor andel af
ICNIRPs medlemmers modtagelse af midler fra teleselskaber o.lign.
Den omfattende monografi konkluderer bl.a. (s. 47-49), at:
”The composition of ICNIRP is very one sided. With only
one medically qualified person
(but not an expert in wireless radiation) out of a total of 14 scientists in the ICNIRP
Commission and also a small minority of members with medical qualifications in the
Scientific Expert Group, we can safely say that
ICNIRP has been, and is still, dominated
by physical scientists. This may not be the wisest composition when your remit is to
offer advice on human health and safety to governments around the world.”
”It is clear from ICES minutes that ICNIRP worked very closely with IEEE/ICES on the
creation of the new RF safety guidelines that were published in March 2020. And this
implies that large telecom-companies such as Motorola and others, as well as US
military, had a direct influence on the ICNIRP guidelines, which are still the basis for
EU-policies in this domain.”
”National governments, as well as the European Commission, which is, after all, the
‘Guardian of the Treaty’, have a duty of care and protection of their citizens, and
therefore should also take the legally binding ‘precautionary principle’ into account.”
”...for really independent scientific advice we cannot rely on ICNIRP. The European
Commission and national governments, from countries like Germany, should stop
funding ICNIRP. It is high time that the European Commission creates a new, public
and fully independent advisory council on non-ionizing radiation. The funds currently
allocated to ICNIRP could be used to set up this new organisation. And given the overall
rise in R&D funding via Horizon Europe, with a foreseen budget (for 2021-2027) of
between 75 and 100 billion euros, funding should in no way constitute an
insurmountable hurdle to setting up this new, truly independent, body.”
Uddrag af monografien (s. 3, 3. afsnit):
”The findings of this report (‘The International
Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest and the push for
5G’) give us an uncomfortable déjà-vu: many facts and processes that lead to the
actual situation whereby
European authorities – from the European Commission to
most of the member states – simply close their eyes for real scientific facts and
early warnings. We have seen exactly the same scenario in the debate on Tobacco,
asbestos, climate change and pesticides.”
10
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0105.png
Industrifinansierede rådgivere lever ikke op til gængse standarder for habilitet, herunder ikke
Sundhedsstyrelsens habilitetspolitik, hvoraf fremgår pkt. 7:
”Helt lejlighedsvis undervisning eller helt enkeltstående foredrag på kurser eller arrange-
menter, som er helt eller delvist sponseret af lægemiddel- eller medicoindustri, kan ud fra en
konkret vurdering være foreneligt med rådgivning af Sundhedsstyrelsen på det pågældende
område. Men i det omfang, der er tale om omfattende og tilbagevendende engagement, er det
uforeneligt med rådgivning af Sundhedsstyrelsen.”
Da dette er Sundhedsstyrelsens opfattelse, kan denne styrelse – og ej heller Energistyrelsen –
forlade sig på ICNIRPs inhabile anbefalinger. Dette burde være så meget desto mere klart, når
emnets usædvanligt alvorlige og indgribende karakter (folkesundheden og miljøet) holdes i
erindring.
Det samme resultat ang. inhabilitet nåede italienske domstole i en arbejdsskadesag for
Appelretten i Torino d. 3. december 2019 (vedlægges – dommen omtales i øvrigt nedenfor i
det særskilte afsnit om italienske domstoles afgørelser).
Det følger af dommens præmisser
3
særligt angående ICNIRPs inhabilitet, jf. dommen s. 33, 2.
afsnit:
”In fact, a large part of the scientific literature which excludes the carcinogenicity of radio
frequency exposure, or which at least claims that the researches which have reached
opposite conclusions cannot be considered conclusive, as also highlighted by the Office
Consultants commenting on the defense's observations. 'appeal (reported on pages 84-97 of
the report), is in a position of conflict of interest, which is not always declared: see in
particular, on p. 94 of the report, the observation of the defense of the appeal (in any way
disputed by the counterpart) according to which the authors of the studies indicated by
INAIL, nominally listed, are members of ICNIRP and / or SCENIHR, who received, directly or
indirectly, financing from industry.”
(understreget her)
Appelretten i Torino fandt altså, at medlemmer af ICNIRP (og EU-kommissionens rådgivende
komité SCENIHR) ikke var uafhængige, da de for industrimidler
”forskede”
i og udarbejdede
grænseværdier for eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling, som har været
anvendt i stort set hele EU.
S. 33, 3. afsnit, til s. 35, 1. afsnit, anføres videre, også om det såkaldte
”Interphone-studie”:
”The Office Consultants observed in this regard: ‘Furthermore, also in light of the extensive
documentation on the conflicts of interest of various researchers involved in the INTERPHONE
study, also produced by the appellant's consultants, it is believed that less weight should be
given to the studies published by authors who have not declared the existence of conflicts of
interest that existed and that greater weight should be given to the results of studies
conducted by researchers exempt from these conflicts, such as the studies carried out by
Hardell and collaborators.
In the case in question, situations of conflict of interest with respect to the evaluation of the
effect on the health of RF can materialize, for example, those cases in which the author of
the study carried out consultancy for the telephone industry or received funding for the
realization of studies from the telephone industry or (as also established by the Karolinska
Institutet of Stockholm, in relation to the complaint filed against Prof. Ahlbom, later
dismissed from the presidency of the IARC working group on RF precisely because of his
membership in ICNIRP ) in the event that the author himself is a member of the ICNIRP
(International Commission on Non-Ionizing Radiation). In fact, ICNIRP is a private
3
Citater i det følgende er Google Translate-oversættelser fra italiensk til engelsk (hvorved hovedsagligt opnås
oversættelser af højerekvalitet, end hvis der blev oversat til dansk).
11
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0106.png
organization, whose RF guidelines have great economic and strategic importance for the
telecommunications industry, with which, moreover, several ICNIRP members have links
through consultancy relationships ... Apart from possible links with industry, it is clear that
ICNIRP members should refrain from assessing the health effect of RF levels that ICNIRP
itself has already declared safe and therefore not harmful to health (Hardell, 2017)’ (v. page
107 report).
The approach of the Office Consultants is fully acceptable, since it is clear that the
investigation, and the conclusions, of independent authors give greater guarantees of
reliability than those commissioned, managed or financed at least in part, by subjects
interested in the outcome of studies.”
(understreget her)
Det anførte i sidst citerede afsnit er dels i fuld overensstemmelse med almindelige
retsprincipper for habilitet (både efter almindelig dansk forvaltningsret, EU-retten og Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis), dels med EU-domstolens praksis på
området for anvendelse af forsigtighedsprincippet, jf. nedenfor.
Lige så klart er det, at den italienske appelrets præmisser på punkterne om uafhængighed er
udtryk for generelle principper om, hvad lødig forskning skal være, og hvorledes
forskningsresultater kan bruges eller ikke bruges, alt afhængig af, om de lever op til de krav
og principper bl.a. denne appelret opstiller.
Det konkluderes herefter videre, jf. s. 35, 2. og 3. afsnit:
”The extensive scientific literature cited and applied by the Office Consultants, completely
independent, must therefore be considered reliable, as well as the conclusions, at the
epidemiological level, to which it has reached.
Moreover, precisely in a controversy against INAIL relating to occupational disease
(intracranial cancer) due to exposure to radio frequencies from a mobile phone, the S.C.
considered that ‘The further importance of the greater reliability of these studies, given their
position of independence, that is, for not having been co-financed, unlike others, also by the
cell phone companies themselves, constitutes a further and not illogical foundation of the
accepted conclusions’ (see Cass. 12.10.2012 n. 17438).”
(understreget her)
Referencen til
”S.C.”
og
“Cass. 12.10.2012 n. 17438”
er en henvisning til nedennævnte
italienske højeste administrative appelrets dom af 12. oktober 2012.
----
Der henvises endvidere til Rådet for Helbredssikker Telekommunikations temaside om ICNIRPs
interessekonflikter.
4
4.2. Den sundhedsfaglige rådgiver for Sundhedsstyrelsen er og har været inhabil.
Sundhedsstyrelsens hidtidige sundhedsfaglige rådgiver indenfor området, Christoffer Johansen,
har samme form for interessekonflikter ang. emnet radiofrekvent elektromagnetisk stråling
som findes i ICNIRP-organisationen.
Der vedlægges herom dokumentet ”bilag 5”, som var et bilag til en skriftlig henvendelse til
Sundhedsstyrelsen, og ”bilag 2”, som er Christoffer Johansens egen habilitetserklæring fra
2010, hvor tilsvarende oplysninger som i ”bilag 5” (frem til 2010) fremgår.
Endvidere vedlægges Christoffer Johansens habilitetserklæring af 30. august 2017, hvoraf bl.a.
fremgår af punktet
”Oplysninger om personlige interesser m.m.”:
4
https://helbredssikker-telekommunikation.dk/icnirps-interessekonflikter
12
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0107.png
”Jeg har gennem de sidste 20 år (1999, 2006 og 2010) udført en gennemgang og vurdering af
videnskabelig
litteratur,
der
belyser
sammenhængen
mellem
eksponering
for
elektromagnetiske (EMF) felter og helbreds effekter, for det rådgivende ingeniørfirma COWI.
Disse rapporter har jeg udført, når COWI har rådgivet de firmaer, der står for etablering af
udvidelser eller vedligehold af de netværk der distribuerer elektricitet i Danmark gennem nye
højspændingsledninger, transformer stationer og lignende.”
Ibid. fremgår, at Christoffer Johansen igen i 2017 har indgået kontrakt med COWI om en
opdatering af hans tidligere rapport.
Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurderinger er – i det omfang de har været baseret på
Christoffer Johansens udtalelser – uden saglig værdi, og Energistyrelsen kan derfor ikke
tillægge dem vægt, hverken i forbindelse med arbejdet med nærværende udkast til lovforslag
og ej heller i andre sammenhænge, der berører emnet radiofrekvent elektromagnetisk stråling.
Emnets alvor og meget betydelige indflydelse på en ukendt andel af den danske befolkning
betyder, at standarden for saglighed og habilitet skal sættes højt. Industrifinansierede
rådgivere lever ikke op til gængse standarder, herunder ikke Sundhedsstyrelsens
habilitetspolitik, hvoraf fremgår pkt. 7:
”Helt lejlighedsvis undervisning eller helt enkeltstående foredrag på kurser eller arrange-
menter, som er helt eller delvist sponseret af lægemiddel- eller medicoindustri, kan ud fra en
konkret vurdering være foreneligt med rådgivning af Sundhedsstyrelsen på det pågældende
område. Men i det omfang, der er tale om omfattende og tilbagevendende engagement, er det
uforeneligt med rådgivning af Sundhedsstyrelsen.”
4.3. Manglende faglig troværdighed hos den danske stats udvalgte kilder og rådgivere.
Den danske stat har i sin bistand med implementering af også tidligere generationer af
landsdækkende kommunikationssystemer benyttet sig af ovenstående kilder, uanset der
foreligger og har foreligget en meget betydelig mængde uafhængig, peer-reviewed forskning
på området for radiofrekvent elektromagnetisk stråleforurening, som påviser skader og farer
for folkesundheden og miljøet, både ved andre metoder og ved bestråling under de niveauer,
ICNIRP anbefaler som grænseværdier.
I vedlagte responsum er f.eks. s. 5 (pkt. 1.2.2.1., om DNA-skader) refereret til studiet
Yakymenko et al 2015
5
, med titlen
”Oxidative
mechanisms of biological activity of low-intensity
radiofrequency radiation”. Det konstateredes i dette metastudie bl.a., at 93 ud af 100
undersøgelser
viste, at strålingen medførte dannelsen af reaktive oxidative forbindelser og
oxidativt stress i alle undersøgte levende organismer fra celler, planter, insekter, forsøgsdyr til
mennesker (sædceller), jf. ibid. p. 186.
I december 2018 offentliggjordes i det højt estimerede videnskabelige tidsskrift The Lancet et
indlæg af prof. David Carpenter og dr. Priyanka Bandara, hvori redegøres for og henvises til en
undersøgelse af 2.266 peer reviewed studier om radiofrekvent elektromagnetisk stråling. Det
fremgår, at 68,2 % af studierne viste skadevirkninger under de niveauer, ICNIRP har anbefalet.
”At the Oceania Radiofrequency Scientific Advisory Association, an independent scientific
organisation, volunteering scientists have constructed the world’s largest categorised online
database of peer-reviewed studies on radiofrequency electromagnetic radiation and other
man-made electromagnetic fields of lower frequencies. A recent evaluation of 2266 studies
(including in-vitro and in-vivo studies in human, animal, and plant experimental systems and
population studies) found that most studies (n=1546, 68∙2%) have demonstrated significant
biological or health effects associated with exposure to anthropogenic electromagnetic fields.
5
13
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0108.png
We have published our preliminary data on radiofrequency electromagnetic radiation, which
shows that 89% (216 of 242) of experimental studies that investigated oxidative stress
endpoints showed significant effects. This weight of scientific evidence refutes the prominent
claim that the deployment of wireless technologies poses no health risks at the currently
permitted non-thermal radiofrequency exposure levels. Instead, the evidence supports the
International EMF Scientist Appealby 244 scientists from 41 countries who have published on
the subject in peer-reviewed literature and collectively petitioned the WHO and the UN for
immediate measures to reduce public exposure to artificial electromagnetic fields and
radiation.
Evidence also exists of the effects of radiofrequency electromagnetic radiation on flora and
fauna. For example, the reported global reduction in bees and other insects is plausibly linked
to the increased radiofrequency electromagnetic radiation in the environment. Honeybees are
among the species that use magnetoreception, which is sensitive to anthropogenic
electromagnetic fields, for navigation.”
Tilsvarende konstateredes i et studie i 2010 (Khurana et al:
”Epidemiological Evidence for a
Health Risk from Mobile Phone Base Stations”
6
), at 8 ud af 10 epidemiologiske studier havde
fundet en markant tilstedeværelse af kræft og skadelige neurologiske symptomer, ved
eksponering af den lokale befolkning for stråling under de af ICNIRP anbefalede (og af den
danske stat valgte) grænseværdier. Det hedder i resuméet bl.a.:
”By searching PubMed, we identified a total of 10 epidemiological studies that assessed for
putative health effects of mobile phone base stations. Seven of these studies explored the
association between base station proximity and neurobehavioral effects and three investigated
cancer. We found that eight of the 10 studies reported increased prevalence of adverse
neurobehavioral symptoms or cancer in populations living at distances < 500 meters from
base stations. None of the studies reported exposure above accepted international guidelines,
suggesting that current guidelines may be inadequate in protecting the health of human
populations.”
Hvis 5G-systemet aktiveres således som kommunikationsselskaberne ønsker det, bliver
tilstedeværelsen af basestationer i byområder, især i større byer, på meget mindre end 500
meter, med tilsvarende påregneligt forøgede skadevirkninger til følge.
Der er som nævnt ovenfor gennemgået en stor mængde yderligere forskning i responsummet,
hvortil der henvises, ligesom der henvises til pkt. 3 ovenfor i nærværende høringssvar.
6 Offentliggjort i International Journal of Occupational and Environmental Health. Link til artikel:
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1179/107735210799160192
14
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0109.png
5. Ifølge EU-retten skal hensynet til folkesundheden og miljøet indgå i udformningen og
anvendelsen af EU-retlig lovgivning.
Det følger af generelle EU-retlige regler, at hensynet til folkesundheden og miljøet skal indgå i
enhver form for lovgivning, der kan berøre disse vitale områder.
Dette krav har Energistyrelsen ikke opfyldt ved det fremsendte udkast, dels fordi denne del
udelukkende baserer sig på inhabilt funderede og i øvrigt utilstrækkelige anbefalinger fra en
privat organisation, dels fordi den konkrete udformning af de foreslåede bestemmelser helt
udelader disse hensyn.
F.eks. fremgår det af direktiv 2018/1972 (som nærværende udkast til lovforslag tilsigter at
implementere), præambel 5:
”Dette direktiv skaber en retlig ramme for at sikre frit udbud af elektroniske
kommunikationsnet og - tjenester, således at disse kun er underlagt de vilkår, der er fastsat i
dette direktiv, og begrænsningerne i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig foranstaltninger vedrørende den
offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed, og i overensstemmelse
med artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(»chartret«).”
(understreget her)
Artikel 52, stk. 1, i EU-charteret fastlægger:
”Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette
charter, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders
væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres
begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der
er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.”
Art. 2 i charteret (retten til livet) fastlægger som minimum
7
det samme beskyttelsesniveau
som EMRK art. 2 (omtalt ovenfor, jf. responsum af 4. maj 2019 pkt. 2.2.1.1.). Dette følger af
de forklarende bemærkninger til charterets art. 2, pkt. 3
8
.
Art. 3, stk. 1, i charteret beskytter menneskets fysiske og mentale integritet. Der begås
indgreb overfor denne integritet, hvis alene de kvalitativt og kvantitativt utilstrækkelige
”fælleseuropæiske grænseværdier” (ICNIRPs anbefalinger) lægges til grund for det
folkesundhedsmæssige og miljømæssige værn imod stråleforurening, også i relation til 5G.
Charterets art. 7 fastlægger som minimum det samme beskyttelsesniveau som EMRK art. 8
(omtalt ovenfor, jf. responsum af 4. maj 2019 pkt. 2.2.1.2.). Dette følger af de forklarende
bemærkninger til charterets art. 7.
Art. 35 i charteret har overskriften
”Sundhedsbeskyttelse”
og lyder i sin helhed:
”Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage
lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning og praksis. Der skal
sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle
Unionens politikker og aktiviteter.”
(understreget her)
Forklaringerne til denne artikel oplyser, at principperne i den er hentet fra art. 168 i Traktaten
om
Den
Europæiske
Unions
Funktionsmåde,
som
også
skal
sikre
et
højt
sundhedsbeskyttelsesniveau.
Endvidere oplyses det i forklaringerne, at artikel 35 er baseret på bl.a. art. 11 i Den
Europæiske Socialpagt.
7
8
Jf. charterets art. 52, stk. 3.
2007/C 303/02
15
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0110.png
Art. 11 i socialpagten lyder som følger:
”Retten til sundhedsmæssig beskyttelse.
For at sikre en effektiv udøvelse af retten til sundhedsmæssig beskyttelse forpligter de
kontraherende parter sig til, enten umiddelbart eller i samarbejde med offentlige eller private
organisationer, at træffe egnede foranstaltninger, der bl.a. tager sigte på:
1.
2.
så vidt muligt at fjerne årsagerne til dårligt helbred;
at tilvejebringe rådgivnings- og uddannelsesforanstaltninger til fremme af
sundhedstilstanden og anspore den enkelte til at erkende sit ansvar i
sundhedsanliggender;
3.
så vidt muligt at forebygge epidemiske, endemiske og andre sygdomme.”
(understreget her)
For god ordens skyld bemærkes, at art. 11, nr. 2, ikke er begrænset til alene at omfatte
fysiske personer.
Den danske stat har i forbindelse med tiltrædelse og ratificering af socialpagten erklæret at
ville anse sig for bundet af art. 11 (hvilket fremgår af pagtens sidste afdeling, umiddelbart
efter tillægget til pagtens afsnit V), så bestemmelserne finder anvendelse som en
international forpligtelse, Danmark har påtaget sig, udover at den indgår i fortolkningen af
retlige forpligtelser efter EU- charterets art. 35, og dermed også i fortolkningen af det
direktiv, Energistyrelsens udkast til lovforslag søger at implementere.
EU-charterets art. 37, med overskriften
”Miljøbeskyttelse”,
lyder:
”Et høj miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens
politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling.”
Forklaringerne til bestemmelsen angiver bl.a.:
”Princippet i denne artikel er baseret på artikel 2, 6 og 174 i EF-traktaten, der nu er erstattet
af artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 11 og 191 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Det er ligeledes inspireret af bestemmelserne i visse nationale forfatninger.”
Art. 3, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Union (herefter også
”TEU”)
lyder:
”Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa
baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi
med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et
højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og
teknologiske fremskridt.
...”
(understreget her)
Det fremgår af bestemmelsen, som er bindende, at der med begrebet
”bæredygtig
udvikling”
også sigtes til miljøbeskyttelse.
Art. 191 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter også
”TEUF”)
er
indledningen til denne traktats bestemmelser om miljøbeskyttelse, og går ud på:
” 1. Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål:
— bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten
16
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0111.png
—
—
—
beskyttelse af menneskers sundhed
en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne
fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale
miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.
2. Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under
hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i
Unionen. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats,
princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at
forureneren betaler. I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal
iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en
beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske
miljøhensyn at træffe foreløbige foranstaltninger, der underkastes en EU-kontrolprocedure.
3. Ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages der hensyn til:—
eksisterende videnskabelige og tekniske data— de miljømæssige forhold i de forskellige
områder i Unionen— fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller
undladelse af at gennemføre den— den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som
helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder.
…”
(understreget her)
Det fastslås i EU-charterets art. 37, via forklaringernes henvisning til TEUF art. 191, at
forsigtighedsprincippet er en bestanddel af regelsættet. Om forsigtighedsprincippets pligtige
anvendelse i øvrigt henvises til punktet herom nedenfor.
17
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0112.png
6. Retspraksis fra Italien (arbejdsskadesager og oplysningspligt i henhold til EMRK art. 8).
Dette EU-land har afsagt domme inden for to centrale områder, hvor grundlaget i det
væsentlige har været det samme:
Radiofrekvent elektromagnetisk stråling er helbredsfarligt, og i flere tilfælde påvist
helbredsskadeligt.
Et andet lands domstoles afgørelser er ikke i denne henseende bindende for danske
myndigheder, men det er tænkeligt, at andre landes dømmende myndigheder vil nå frem til
tilsvarende præmisser og konklusioner. Dertil kommer, at den italienske retspraksis, der går
tilbage til 2012, klart og entydigt underbygger det ovenfor anførte om både skadevirkninger
og risici samt ICNIRPs inhabilitet, og dermed organisationens anbefalingers utroværdighed og
irrelevans.
De to centrale områder er arbejdsskadesager, som omtales nærmere i det følgende
afsnit.
For det andet er det en dom fra november 2018, hvorved italienske myndigheder blev pålagt
at oplyse om farerne ved radiofrekvent, elektromagnetisk stråling.
Italiens arbejdsskadesager.
D. 12. oktober 2012 afsagde den italienske ”Corte di Cassazione” (højeste administrative
appelret i landet) i sagsnr. 17438 en ledende dom, hvorefter den italienske arbejds-
skademyndighed (INAIL) skulle anerkende, at en arbejdstager havde lidt en varig
arbejdsskade p.g.a. hans eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling fra
mobiltelefoner.
9
Den underliggende ret (”la Corte territoriale” eller ”the Territorial Court”) havde bl.a. lagt til
grund, at studier havde vist i hvert fald radiofrekvent elektromagnetisk stråling fra brug af
mobiltelefoner som en medvirkende årsag til den pådragne arbejdsskade, og la Corte
territoriale lagde i sin vurdering bl.a. vægt på visse af undersøgelsernes uafhængighed, og
fandt bl.a. et IARC-studie ikke var uafhængigt, da det var medfinansieret af mobilselskaber:
” - therefore, according to the CTU, it was necessary to recognize at least a concausal role of
radio frequencies in the genesis of the neoplasm suffered by the insured, configuring
qualified probability:
- the complaint of the thumbnail relating to the studies used by the CTU did not hit the
mark, since the 2000 study WHO, which had ruled out negative health effects, had relied on
even older data, not taking therefore account of the more recent, much more massive and
widespread use of these appliances and of the fact that they are slow-onset tumors,
therefore the studies carried out in 2009 were more reliable; moreover, as observed by the
CT of part M., the 2009 studies had not been conducted on a low number of cases, but, on
the contrary, on the total number of cases (679) that had occurred in a year in Italy; in
addition, a unlike the IARC study, co-funded by cell phone companies, the studies cited by
CTUs were independent;”
(understreget her)
C.T.U. er i italiensk civilproces en teknisk sagkyndig, udvalgt af retten og som skal
være neutral og upartisk. I denne sag havde vedkommende udarbejdet en erklæring, der
konstaterer årsagsforbindelse mellem brugen af mobiltelefon efter den konkrete sags
oplysninger og de pådragne kræftskader.
Den italienske C.T.U. fremkom endvidere med følgende illustration af risikofaktoren for
kræftsygdom ved eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling ved brug af
mobiltelefoner:
9
Citaterne er uredigerede oversættelser foretaget med Google Translate fra italiensk til engelsk.
18
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0113.png
” - again, as observed by the CT of part M., comparing the calculated individual risk data
CTU (2,9) with that recognized for the universally recognized risk factor of exposure to
ionizing radiation, had to be considered as for the survivors of the Japanese atomic
explosions of Hiroshima and Nagasaki had established a relative cancer risk of 1.39 for "all
cancers" with a minimum of 1.22 for "uterus and cervix" tumors and a maximum of 4.92 for
"leukemia", which was meaning that the average oncogenic risk of ionizing radiation was
less than what it was for exposure to radio frequencies with reference to intracranial
neurinomas, which made it even more evident the real extent of what CTU claims;”
(understreget her)
Med reference til den beregnede, individuelle risikofaktor, som C.T.U. nåede frem til i
sin sagkyndige erklæring til den underliggende ret (2,9 hvor 1,0 vil være neutral risiko, alt
over 1,0 vil være en øget risiko og alt under 1,0 vil være en formindsket risiko), kunne denne
sagkyndige enhed altså også konstatere, at risikoen for at pådrage sig en kræftsygdom p.g.a.
radiofrekvent elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner var betydeligt større, end risikoen
for at pådrage sig de fleste former for kræft som overlevende efter bombningen af Hiroshima
og Nagasaki med atomvåben d. 6. og 9. august 1945.
Denne udtalelse blev ligeledes tillagt vægt af de italienske domstole i den pågældende sag.
Om den bevisbyrde, skadelidte skulle løfte for arbejdsskader, der ikke er opført på en liste
over ”standard-sygdomme og lidelser i arbejdsmæssig henseende” (mit udtryk), anførte den
underliggende ret:
” - therefore, the existence of the high probability requirement that complements the causal
link requested must be considered by legislation.”
Der blev altså stillet krav om en høj grad af sandsynlighed af den påberåbte årsagsforbindelse
mellem påvirkning og skade.
I den konkrete sag havde underretten dømt den italienske arbejdsskademyndighed (”INAIL”)
til at anerkende, at skadelidte havde været udsat for en reduktion i sin arbejdsevne med 80
%.
INAIL gjorde bl.a. gældende som grundlag for at appellere afgørelsen, at den sagkyndige
C.T.U. alene havde anvendt Hardells undersøgelser, og at dette var fejlagtigt.
Den administrative højesteret anførte heroverfor, at den underliggende ret (der bl.a. havde
refereret til C.T.U.s anvendelse af Hardells undersøgelser) ikke havde begået fejl i den
forbindelse, jf. dommens pkt. 1.2:
”According to jurisprudence of this Court, in the case of unlisted occupational disease, as
also in that of multifactorial etiology disease, the proof of the cause of work, which weighs
on the worker, must be evaluated in terms of reasonable certainty, in the sense that,
excluding the relevance of the mere possibility of professional origin, this can instead be
recognized in the presence of a significant degree of probability;
in this regard, the judge must not only allow the insured to test the admissible evidence and
ritually deduced, but must also evaluate the probabilistic conclusions of the technical
consultant on the subject of causal link, making use of every ex officio initiative aimed at
acquiring further elements in relation the extent and exposure of the worker to risk factors
and also considering that the professional nature of disease can be inferred with a high
degree of probability from the type of work performed, dahlia the nature of the machinery in
the workplace, the duration of the work and absence of other extralworking factors,
alternative or concurrent, which may be the cause of the disease (see, ex plurimis, Cass.,
nn. 6434/1994; 5352/2002; 11128/2004, 15080/2009).
19
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0114.png
The contested judgment applied these principles, recognizing, on the basis of the
considerations widely exposed in the dispute history, the existence of the requirement of
high probability which complements the causal link.
Therefore, the alleged defect of violation of the law, which is based on one, cannot be
discerned erroneous claim assessment (by the CTU and the territorial court) of the reliability
of the data taken into consideration in order to support this requirement and, therefore,
substantially on a defect of motivation (actually inferred with the second ground of appeal).
The plea under consideration must therefore be rejected.”
(understreget her)
Som det fremgår statuerede den administrative højesteret, at der kunne føres bevis for, at der
var tale om en arbejdsskade ved at godtgøre, at der forelå ”en høj grad af sandsynlighed” for,
at der var en årsagssammenhæng mellem eksponering (in casu: for radiofrekvent
elektromagnetisk stråling) og skaden.
Den fandt endvidere, at den underliggende ret havde gjort det rigtige ved at lægge vægt på de
”afslørede hensyn” i sagen, hvorved der bl.a. menes den konstaterede inhabilitet af nogle af
undersøgelserne.
Endelig tilsidesattes den underliggende retsinstans’ afgørelse ikke, ej heller som følge af
noget af det af C.T.U. anførte.
Det blev anerkendt, at underretten havde tillagt andre studier end ICNIRPs større vægt, fordi
de andre studier havde taget andre elementer i betragtning (såsom varigheden af
eksponeringen, om skaderne opstod på samme side af en kropsdel og over hvor lang en
årrække eksponeringen havde fundet sted):
”Nor is it pointed out the alleged and denounced defect of lack of logical consequentiality
and of motivation regarding the conclusions of the qualified probability of an at least
concausal role of radio frequencies in the genesis of the neoplasm for which it is the cause,
given that this judgment, like widely exposed in the litigation history, it does not
derive from the mere indication of the conclusions (evidently different) to which the
aforementioned review of The International had been received Commission on Non-lonizing
Radiation Protection, but, rather, from the findings of other studies a epidemiological nature
carried out in this regard.
Furthermore, and significantly, the contested judgment, following the observations of the
CTU, held of having to consider particularly important those studies that had taken others
into consideration elements, such as the age of exposure, hipsilaterality and exposure time,
given that, in the especially, the existence of the causal link in relation to a factual situation
of the very particular, characterized by exposure to radio frequencies for a period of time
very long continuous (about 12 years), for a daily average of 5 - 6 hours and concentrated
mainly on the insured's left ear (which, as is plainly evident, concretizes one) situation quite
different from normal non-professional use of the mobile phone).”
Den administrative højesteret lagde ligesom underretten også i et følgende afsnit, i dommens
pkt. 2, vægt på visse studiers afhængighed ved finansiering af mobiltelefonselskaber:
”The further importance of the greater reliability of these studies, given their position as
independence, that is, for not having been co-financed, unlike others, even by the
companies themselves manufacturers of mobile phones, constitutes a further and not
illogical foundation of the accepted conclusions inferred - let alone proven - that
epidemiological investigations If whose conclusions have been taken into particular
consideration come from working groups without seriousness and authority and, as such,
substantially unrelated to the scientific community.”
20
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0115.png
Den administrative højesteret afviste endvidere INAILs anmodning om, at C.T.U. afgav
en supplerende erklæring:
”Having also the territorial court found in the considerations already carried out by CTU and
part CT M. elements deemed sufficient to refute the observations criticism of the Institute,
there was no need to further invest the CTU of a request to clarifications.”
Underrettens dom, hvorefter det blev anerkendt, at arbejdstager havde lidt en arbejdsskade,
der reducerede hans arbejdsevne med 80 %, p.g.a. eksponering for radiofrekvent
elektromagnetisk stråling ved brug af mobiltelefon i en lang årrække, blev herefter
stadfæstet.
----
D. 30. januar 2019 afsagde retten i Monza dom
10
om, at den italienske
arbejdsskademyndighed (”INAIL”) skulle anerkende, at en arbejdstager havde lidt en
arbejdsskade med reduktion på 38 % i arbejdsevne, som følge af vedkommendes
eksponering i en periode på 16 år for radiofrekvent elektromagnetisk stråling ved arbejde i
en lufthavn, tæt på en lang række udstrålende udstyr, jf. dommens pkt. 1, s. 1 (Citater også
i det følgende er uredigerede Google Translate-oversættelser fra italiensk til engelsk (hvorved
hovedsagligt opnås oversættelser af højere kvalitet, end hvis der blev oversat til dansk):
”… Highlighted the aforementioned that during the performance of his duties he was
exposed to other frequencies emitted by numerous antennas and high radio communication
devices frequency, repeaters for altimetric radio signals, weather radar, antennas always
constantly active, as well as at frequencies deriving from equipment installed in the aircraft
apron; that when he was not employed in loading operations he often worked in the office
with coordination duties and was surrounded by about 10 active GSM mobile phones
connected to the network electric, 5 PDAs in charge, 2 PCs constantly on and 2 signal
repeaters (DECT e GSM); …”
Det fremgår af dommens s. 3, pkt. 2, 3. afsnit, in fine, at ikke-ioniserede elektromagnetiske
felter frem til 2008 var omfattet af en liste over midler, som kunne gøre skade på menneskets
krop:
”…until 2008 non-ionizing electromagnetic fields were considered agents capable of inducing
neoplastic manifestations which, just as in the case in question in which the exhibition had
started in the previous period, in 2008 with the Ministerial Decree 9/4/08 took place
the deletion of these agents from the INAIL tables. …”
Retten lagde på baggrund af praksis fra den administrative højesteret i Italien til grund, at
anvendelsen af én liste med arbejdsskadefremmende midler frem for en anden skulle
vurderes ud fra den, der var gældende på tidspunktet for arbejdets udførelse, og ikke på
tidspunktet for INAILs afgørelse, jf. ibid., 4. afsnit:
”The Court of Cassation, based on general principles regarding the succession of laws over
time, with a consolidated orientation it has clarified that for the purposes of the
indemnifiability of profesional disease, to ascertain whether it is a disease tabel lata and,
therefore, whether the insured can benefit from the relative presumption of etiology
professional, it is necessary to refer not to the table in force at the time of the decision, but
to that in force at the time of exposure to risk (Cass. 3991/2015; 9868/2014, 41007/1999
and others).”
(understreget her)
10
Sagsnr. 1628/2016.
21
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0116.png
Da vedkommende havde udført arbejdet fra 1994 til 2010, var det INAIL, der skulle godtgøre,
at der ikke var tale om en arbejdsrelateret skade (i modsætning til f.eks. ovennævnte dom fra
den administrative højesteret), jf. dommens s. 4, 1. afsnit:
”In the event that it is ascertained that processing and disease are included those listed
there is the presumption of professional etiology of the pathology reported, resulting in
Inail's burden of proving the different etiology of the disease itself (Cass. 8002/06,
27752/09, 13024/17, 8416/18). In the case that concerns us, Inail has contested only the
disease from which she suffers the instant was foreseen by the current provisions until
5/8/08 as a table, with the Consequently, the burden of proving a different etiology is borne
by the resistant Institute by that professional, especially in relation to the period prior to
joining force of Ministerial Decree of 21/7/08.”
Den italienske C.T.U. (sagkyndige udpeget i sagen) vurderede, at der som minimum bestod
en medvirkende årsag til arbejdsskaden fra den eksponering for radiofrekvent
elektromagnetisk stråling, den ansatte havde været udsat for, jf. dommens pkt. 3:
”…
The CTU, after recalling the text of the INAIL circular dated 16/2/06, which has as object
"Criteria to be followed for ascertaining the professional origin of diseases reported ",
reported akune clinical considerations about the pathology under consideration e its risk
factors, as well as after noting that on the basis of the documents of the case n ••• there
seems no doubt that the applicant has been exposed continuously for over 10 years to
electromagnetic radiofrequency radiation both from the use of mobile phones and from
devices mobile radios in particular in the correspondence zone of onset of nerve neurinoma
Acoustic. It seems evident that the most prolonged exposure has been with devices of "older
generation", and went on to determine whether the aforementioned exhibition took on a role
causal or concausal in the genesis of the pathology.
The consultant pointed out that ‘The source of radio frequency exposure and obviously The
antenna of the appliance itself and the exposure levels depend on several factors including
the type of appliance in use. Over the years, starting from / the appearance of these
technologies, different technologies and communication standards have been used; the first
appar,: years 70-80, emitted radio frequency waves of 800-900 Mhz therefore at greater
live / lo energy; then we went from digital devices! based on GSM standards, GPRS, UM TS /
EDGE and VSF Speard OFDM (third and fourth generation of 3G and 4G9 bones which they
use higher radio frequencies (up to 2200 Mhz) with lower energy. So on / the basis of how
much reported and reported it seems undoubted as the applicant, s1a been exposed
continuously for o / three 10 years to electromagnetic radiation to radiofre (/ uenza both
from use of cel / ulari that of mobile radio apparatus in particular in the neurinoma
onset correspondence zone of the acoustical nerve. It seems evident that prolonged p1u
exposure has been with old generation appliances "... the World Health Organization (WHO}
/ Agency International for Research on Cancer {IARC) classifies e / electromagnetic fields
a radio frequency as potentially carcinogenic! for man (group 2B).
Finally the studies that take into account the changes in the incidence rates over time, the
prevalence of use mobile phone and latency period do not provide any support for
associations causah: From the analysis of the risk factors for the occurrence of acoustic
neuroma, more above, it seems clear that they cannot be rawed against the applicant other
possible predominant etiopathogenetic agents ... For when exposed and undoubted as vi is
a sign, difficult dif culty regarding the recognition of cause / s correlation between exposure
RF and onset of tumor pathologies. However, retracing the above criteria about the causal
assessment, it results that the applicant has been exposed for a prolonged period of time
(over 10 anmJ and for a considerable number of hours per day to exposure to RF and as in
particular there was since 1994 in addition to the use of TACS or GSM telephone equipment
The use of n. 2 alpha frequency (VHF) radio transmitters, or a so-called Walkie-talkies as
well as a Motorola transceiver and a Siemens DECT cordless phone with long range
(about 2 km}, a period therefore that, both in intensity and in time, can to be considered
22
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0117.png
relevant, net concrete case, as a factor at least concausal net determinism of subsequent
left acoustic neurinoma, given that it was old generation devices and therefore potentially
"more dangerous 0 ... so last analysis of exposure times, the type of equipment in use (as
you learn from the appeal}, the type of pathology presented and the review of the
literature allow us to conclude that, although not since there is clear and conclusive
scientific evidence, a role can be recognized in this case at least concausal between the
onset of left acoustic neuroma and the activity carried out by the applicant’.”
(understreget
her)
Med henvisning til en sammenlignelig dom (sagsnr. 361/08, fra 10. december 2009) lagde
Retten til grund, at der – i hvert fald henset til arbejdstagerens eksponering i en periode på
over 10 år – var påvist en årsagsforbindelse mellem den radiofrekvente elektromagnetiske
stråling og reduktionen i arbejdsevne med 38 %.
”In an analogous judgment, the CTU, summarizing some studies from 2005 to 2009, found
that in three of them showed a significant increase in the risk of neuroma, while according
to another study, epidemiological findings regarding exposure time they came at a
low but present individual risk (Corte Appello Trib.Brescia, sent. 361/08 of 10/12/09). In
the aforementioned judgment, the Court highlighted ‘the analysis of the / Literature does
not bring an exhaustive judgment, but with all the limitations inherent in the type of stud
(an additional risk for cerebral tumors (and in particular for J / neurinoma, and documented
after exposure for years (> 10) to radio frequencies emitted by portable, / and mobile
phones.’.
Therefore, at least the causal link of the work performed has been ascertained by the
applicant for over 10 years and the pathology reported by him, CTU has determined a
reduction of psycho-physical integrity - considering the left anacusis, the left facial paresis
and eye disorders - equal to 38% overall, with effective date from the administrative
request (7/4/14).”
(understreget her)
I dommens pkt. 4, s. 5, sidste afsnit, lægges endvidere til grund fra Rettens side, at det ikke
kunne udelukkes som i hvert fald medvirkende årsag:
”… Only if a factor can be identified with certainty unrelated to the working activity, which
assumes the character of an exclusive efficient cause, must exclude the existence of
the aetiological link. In the causal determinism of the event morbigeno. indeed. connection
with the service is sufficient. so that I can being recognized is a professional nature of the
disease (Cass. 6105/2015, 23990/2014, 13954/2014, 13361/2011, 14770/2008,
21021/2007, 15107/2005 and other).”
----
Appelretten i Torino har d. 3. december 2019 afsagt dom
11
i endnu en arbejdsskadesag.
S. 2, afsnittet ”Sagens faktum” (”Fatti di Causa”), anføres at sagen handler om en afgørelse
fra den italienske arbejdsskademyndighed (”INAIL”), hvor myndigheden først havde afvist at
udbetale en erstatning for tabt arbejdsevne på mindst 37 % som følge af skadelidtes
”abnorme” (for ofte) brug af mobiltelefoner i perioden 1995 til 2010, og derefter blev dømt i
en underliggende instans (retten i Ivrea) til at udbetale for tabt arbejdsevne på 23 %.
For appelretten i Torino var det således INAIL, der var appellant, og den skadelidte, der var
indstævnt under ankesagen.
12
”Mr. Roberto Romeo called INAIL before the Court of Ivrea, deducing the professional nature
of the right acoustic neuroma of which he is affected, as a pathology contracted for the
abnormal use of cell phones in the period 1995-2010, in which he worked employed by
11 Sagsnr. 721/2017. Dommen er også omtalt ovenfor i afsnittet om ICNIRP.
12 Citater også i det følgende er uredigerede Google Translate-oversættelser fra italiensk til engelsk.
23
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0118.png
Telecom spa, and therefore requesting the conviction of the defendant Institute to pay him
the benefit due by law, commensurate with the percentage of disability, indicated at least
37%.
INAIL contested the plaintiff's request and asked for its rejection. Once the cause has been
investigated through the enforcement of some witnesses and with two c.t.u. medico-legal
(one on the causal link and the other on the quantification of permanent sequelae), with
sentence no. 96/2017 published on 21.4.2017, the Court, in granting the appeal, ordered
INAIL to pay the applicant the benefit due with reference to the invalidity percentage of
23%, with the order to reimburse the applicant for the litigation costs and to pay the ctu
expenses.
INAIL appeals; the appellant resists.”
(understreget her)
Fra s. 3 til s. 36 ses dommens præmisser, hvoraf med relevans for nærværende høringssvars
emne følger:
Om de forskere, der unuanceret fornægter, at radiofrekvent elektromagnetisk stråling kan
gøre skade på mennesker, anfører appelretten s. 4, 3. afsnit:
”… the only scholars who firmly exclude any causal link between the use of cell phones and
brain tumors are the profs. Ahlbom and Repacholi, but these authors find themselves in a
position of conflict of interest, being the first consultant for cellular telephone operators and
the second for electrical industries;”
(understreget her)
Det statueres således, at forskere, der er konsulenter for teleindustrien eller
elektricitetsindustrien har en interessekonflikt i dette spørgsmål. Det konkluderes derpå, jf. s.
4, sidste afsnit, til s. 5, midt for:
” - the results obtained by the studies financed by the cell phone companies cannot be
attributed particular reliability in consideration of the authors' conflict of interest position, as
deemed by S.C. in sentence no. 17438/2012 in a case related to another brain tumor
(Gasser ganglion neuroma);
- the c.t.u. ascertained the existence of the causal link;
- therefore, and considering the peculiarities of the specific case (association between
rare tumor and rare exposure for duration and intensity; period of latency congruous
with the values relating to non-epithelial tumors; the fact that the pathology arose in the
right part of the applicant's head , right-handed subject; lack of other plausible explanation
of the disease), there must be considered a causal, or at least concausal, link
between technopathy and exposure, based on the rule of "more likely than not";”
(understreget her)
C.T.U. havde også i denne sag udarbejdet en erklæring til sagen, der konstaterer
årsagsforbindelse mellem brugen af mobiltelefon efter den konkrete sags oplysninger og de
pådragne kræftskader.
Appelretten tilsluttede sig C.T.U.s vurdering, idet den fandt det mest sandsynligt (”more likely
than not”), at der var en sådan årsagsforbindelse.
Det fremgår s. 5, 4. afsnit, at den af C.T.U. konstaterede reduktion i arbejdsevne på 23 %
blev accepteret af begge parter (altså både INAIL og den skadelidte):
” -permanent aftermath must be recognized to the extent of 23%, as per the conclusions of
the c.t.u., not contested by any of the parties.”
24
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0119.png
S. 6, sidste afsnit, lægger appelretten til grund, at skadelidte – bestridt af INAIL – i perioden
1995 – 2010 var udsat for ”bemærkelsesværdig eksponering” med radiofrekvent
elektromagnetisk stråling fra sin mobiltelefon:
”The testimonial investigation has in fact confirmed the remarkable exposure of Mr. Romeo
on radio frequencies for the use of the mobile phone in the period 1995-2010.”
C.T.U. vurderede endvidere i sin rapport til appelretten bl.a., jf. dommens s. 17, 2. afsnit,
med henvisning til bl.a. Ramazzini-studiet og IARCs klassifikation, at der kunne konstateres
en ”høj logisk sandsynlighed” for, at der var en forbindelse imellem den forlængede og
fremtrædende eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling udsendt af
mobiltelefonerne og den sygdom, som helbredsfagkyndige oprindeligt havde indrapporteret til
INAIL i denne konkrete sag:
”…
Therefore, also in light of the results of the most recent animal studies conducted by NTP
and the Ramazzini Institute (which show excesses of tumors of the same histological type as
the NA, even if elsewhere) and by the recent indications of the IARC Advisory Group on the
need for a priority re-evaluation by IARC of the carcinogenicity of radio frequencies,
considering the results of the available epidemiological studies which, although not entirely
concordant, still frequently show an excess of cases of NA in the presence of prolonged
exposure or intense exposure, it is believed that, in the specific case under examination,
with a criterion of high logical probability, an etiological link can be admitted between the
prolonged and conspicuous work exposure to radio frequencies emitted by mobile phone and
the disease reported by the expert to INAIL (neurinoma of the eighth right cranial nerve)
‘(see preliminary conclusions on pages 77-7 8, reiterated on pages 123-124 in the
conclusions and answers to the questions).”
(understreget her)
Appelretten nåede endvidere som angivet i C.T.U.s rapport frem til, at der ikke var tale om, at
forskning havde ”overrapporteret” antallet af syge i forhold til eksponering for radiofrekvent,
elektromagnetisk stråling. Tværtimod statuerede appelretten, at der var indikationer på, at
der havde foreligget ”underrapportering”, jf. dommens s. 20, 2. afsnit:
”However, the results of the available studies (the study of Vrijheid et al., 2009, the study of
Aydin et al., 2011, and the study of Petterson et al., 2015) indicate that studies on exposure
to CT and risk of NA have been affected by a differential misclassification of exposure to RF
from CT, such as to determine an overestimation of the exposure between cases
compared to controls and, therefore, a consequent overestimation of the risk of NA
associated with exposure to RF from TC; on the contrary, both the results of these studies
and those of other studies that assessed, in healthy subjects, the validity of exposure to
"self-reported" CT (ie reported by the same subjects included in the study and detected by
means of a questionnaire or interview administered to them), indicate the presence of a
strong non-differential exposure misclassification (Samkange-Zeeb et al., 2004; Toledano et
al., 2014; Vanden Abeele et al., 2013), with consequent underestimation of the strength of
the association between exposure to CT and risk of NA, compared to real risk, so that the
risk estimates (OR) obtained in the various studies would be strongly underestimated and
the real risk of developing NA would be much higher than that observed in the studies
themselves (see pages 99-103 ctu);”
(understreget her)
Der henvises endvidere til forskning udført af bl.a. Lennart Hardell (omtalt som ”Hardell et al
2013”), som viser, at der er en risiko for sygdom forbundet med brug af mobiltelefoner, jf.
dommens s. 21, pkt. c):
”…unlike what is claimed by the INAIL consultants, a dose-response effect, i.e. a significant
increase in the risk of developing tumor disease (NA) with an increase in the cumulative
dose of exposure to RF by CT, is present in the results of the pooled analysis by Hardell et
al. (2013), as per the table on page 104 of the report, which shows a risk of NA associated
25
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0120.png
with the use of wireless telephones progressively increasing as the cumulative dose of CT
exposure increases (calculated based on the hours of use of TC): v. pp. 103-105 c.t.u .;”
Ibid., pkt. d), kritiseres Interphone-studiet for at anvende for korte eksponeringstider (en
halv time per dag i 10 år):
”…a possible reason for the lack of a dose-response effect in the Interphone study (2011)
and in other studies is that the cumulative exposure categories used were too low: for
example, in the Interphone study the lower limit for the cumulative exposure category
highest was only 1,640 hours of TC use, corresponding to less than half an hour a day for 10
years. As noted in the expert report, an exposure dose below this limit may not be sufficient
to determine the development of NA (see p. 105 c.t.u.).”
(understreget her)
Som tilbagevisning af ICNIRPs kritik af NTP-studiet lægger appelretten s. 27, 3. afsnit,
eksplicit vægt på en videnskabelig artikel (omtalt som ”Melnick 2019”), hvoraf fremgår, at
NTP-studiet blev foretaget ved brug af såkaldte ”blinde” analyser:
” - unlike what was argued by the INAIL consultants, the analyzes were conducted "blind"
(see Melnick's article in 2019, in response to the criticisms of the INCIRP regarding the
study of the NTP);”
For så vidt angår IARCs kommende re-evaluering i 2020 – 2024 af radiofrekvent elektro-
magnetisk strålings kræftfremkaldende egenskaber fandt appelretten, at denne re-evaluering
var fremkaldt af bl.a. den øgede mængde af videnskabelige data, og at re-evalueringen – i
modsætning til INAILs anførsler under sagen – var foranlediget af en høj prioritering
og fremskyndelse af processen, jf. dommens. s. 27, pkt. 4:
”…Regarding the reason why the IARC Advisory Group has included radio frequencies among
the agents for which a carcinogenicity re-evaluation by the IARC in the period 2020-2024 is
considered a priority (according to INAIL Consultants not for particular reasons alarm, but as
revaluation falling within the normal periodic updating procedures of the carcinogenic
evidence assessments promoted by the Agency), the table is transcribed in the expert report
reported in the article, which shows that non-ionizing radiation (radio frequencies) are
among the agents for which an urgent (high priority) revaluation of carcinogenicity for
humans is recommended, indication, specified in the table itself, motivated from the fact
that the new evidence deriving from biological and mechanistic tests "requires a re-
evaluation of the classification". In the Advisory Group article it is also specified that the
priority for the re-evaluation was assigned on the basis of evidence on human exposure and
on the basis of the degree of evidence available to evaluate carcinogenicity…”
INAIL tabte appelsagen, med det resultat, at den skadelidte fik anerkendt, at hans reduktion i
arbejdsevne med 23 % ”mere sandsynligt end ikke” var forårsaget af et meget ofte brug af
mobiltelefoner i perioden 1995 – 2010.
----
Italiensk dom om pligt til at oplyse om farerne ved radiofrekvent elektromagnetisk stråling.
D. 13. november 2018 afsagde den regionale administrative ret i Lazio dom, hvorefter en
række nationale myndigheder havde pligt til at iværksætte en landsdækkende
informationskampagne ang. den ”korrekte brug” af mobiltelefoner.
Tvisten er beskrevet som følger på dommens s. 1:
13
” for the assessment and declaration of illegitimacy
13 Følgende tekster er også oversat via Google Translate fra italiensk til engelsk, og uredigeret herefter.
26
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0121.png
the inertia maintained by the intimate Authorities in relation to the act of formal notice of 28
June 2017, formulated by the applicant and aimed at promoting the adoption of all the
measures aimed at the widespread information of the population, including the group of the
subjects most at risk (children, adolescents) on the short and long term health risks due to
the use of mobile phones (cellular and cordless phones) and on the necessary precautionary
measures to be adopted during their use;
for the consequent assessment of the obligation to provide the intimate Authorities in
relation to to the same act of warning, through the adoption of any suitable express
measure, aimed at ensuring the population adequate information on the health risks of
citizens, in the short and long term, as described in the most recent scientific acquisitions,
due to the use of mobile telephones ( mobile phones and cordless phones) and on the
indispensable and to be adopted during their use, with particular reference to the group of
subjects most at risk (children, adolescents);
as well as for the assessment
of the obligation of the Ministry of Health, and / or the Ministry of the Environment, and / or
the Ministry of Economic Development (formerly the Ministry of Industry) and / or the
Ministry of Education, University and Research, taking into account of the multiculturality
present in Italy, to issue without delay the decree pursuant to art. 12 of the law of 22
February 2001, no. 36 "Framework law on the protection from exposures to electric,
magnetic and electromagnetic fields", also in order to indicate to the public "the information
that manufacturers of appliances and devices, in particular for domestic, individual or work
use, generating electric, magnetic and electromagnetic, they are required to provide users,
workers and workers, through special labels or information sheets ";”
(understreget her)
Påstandene under sagen, der således var anlagt af en interesseorganisation imod den
italienske stat, går ud på, at myndighederne skal anerkende følgende forpligtelser:
1. At have handlepligt i forhold til interesseorganisationens henvendelse om offentlig
informering om farerne på kort og lang sigt ved brug af mobiltelefoner og trådløse
telefoner, herunder omfattende de grupper som er mest udsatte (børn og teenagere),
og om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved sådanne telefoners brug.
2. At påbegynde en hurtig (”express measure”) iværksættelse af en sådan oplysning
af almenheden, baseret på de seneste, foreliggende videnskabelige data.
3. At udstede en forordning i henhold til en allerede vedtaget, national lov, ”også
med henblik på at indikere overfor offentligheden, at producenter af visse produkter
har pligt til at informere v.h.a. særlige mærkater eller informationsark”.
S. 2, 2. store afsnit, fremgår, at der til støtte for påstandene påberåbes for det første en
række nationale regler, for det andet EU-direktiv 1999/5 (nu afløst af direktiv 2014/53):
”… As a legal basis for the obligation to provide, the applicant refers to the following
regulatory sources: . 32 of the Constitution; the law of 13 March 1958 n. 296; the articles 1,
4, 10 and 12 of the l. February 22, 2001 n. 36 (quadrosulla law on protection from exposure
to electric, magnetic and electromagnetic fields), Directive 1999/5 / EC…”
(understreget her)
S. 4, 3. afsnit, finder domstolen dels, at en påstand om, at en national myndighed
skal udstede nærmere bestemte regler ikke kunne pådømmes ved landets domstole, dels at
der ikke kunne ske afvisning for så vidt angik søgsmålets materie: Pligten til at iværksætte
en oplysningskampagne rettet mod hele befolkningen:
”…pursuant to art. 12 of the l. n. 36/2001, it is inadmissible for an absolute default
of jurisdiction, noting the failure to exercise regulatory powers. However, the merits
of the application formulated by the applicant remain with reference to the failure by the
27
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0122.png
competent Ministries to start ratione materiae of an information campaign addressed.
to the entire population, concerning the indication of the methods of use and the risks for
health and the environment connected with the use of mobile telephones (cellular and
cordless telephones).”
(understreget her)
Ibid., 5. afsnit, lægger domstolen vægt på de videnskabelige studier, som
interesseorganisationen havde fremlagt, og som ikke indholdsmæssigt var bestridt af de
sagsøgte, udøvende myndigheder, der alene havde fremsat formalitetsindsigelser (som
domstolen ikke tog til følge):
”In the course of the trial, the applicant Association produced some documents taken from
the scientific literature, from which it emerges that the inadequate use of cellular or cordless
phones, involving the exposure of sensitive parts of the human body to electromagnetic
fields, can have effects harmful to human health, especially with regard to younger and,
therefore, more vulnerable subjects, since they could adversely affect their psycho-physical
development. However, the health risks feared by the applicant association have not been
effectively contested by the resistant administrations, which have limited themselves to
invoking the inadmissibility of this second request. …”
(understreget her)
S. 5, 1. til 3. afsnit, lægger retten herefter vægt på de italienske myndigheders egne
tidligere svar til den sagsøgende forening, samt det faktum at der til trods herfor ikke var
igangsat den pågældende oplysningskampagne:
” From the documents filed in court it appears that already, with note prot. n. 0001080 –P of
16 January 2012, the Ministry of Health, in response to a previous request from one of the
prosecutors of the applicant association, highlighted: “.... the topic of possible health risks
resulting from the use of the mobile phone is constantly attention of the Minister of Health,
in particular following the classification established by the International Agency for Research
on Cancer in 2011, of a possibly carcinogenic agent for humans (category 2B) for radio
frequency electromagnetic fields ". In the same note, the Ministry of Health ,
highlighted that the Superior Council of Health, in the opinion of 15 November 2011,
taking into account the position formally assumed by the Higher Institute of Health, "...
found that at the state of scientific knowledge no causal link has been demonstrated
between exposure to radio frequencies and tumor pathologies, noting however as the
hypothesis of an r causal contribution cannot be entirely excluded in relation to a very
intense use of the mobile phone
... "and that the Health Council itself" ... therefore recommended to keep alive the interest
of research and surveillance on the subject, in expected that new knowledge will solve
current areas of uncertainty, while suggesting the launch of an information campaign to the
public in order to promote and encourage responsible use of the telephone, especially in
relation to children who tend to be approached to use the telephone mobile phone at an
increasingly early age ", finally specifying:" The information campaign is being prepared and
will be based on the framework of knowledge that can be gathered from the most
authoritative national and international sources and bodies ". Despite the considerable
period of time that has passed, the announced campaign information has not yet been
implemented.”
(understreget her)
S. 5, 4. og 5. afsnit, konkluderer retten herefter:
”Consequently, the obligation of the Ministry of the Environment, the Ministry of Health and
the Ministry of Education, University and Research must be declared, each for its own area
of competence, to provide, in implementation of the provisions of art. 10 of the l. n.
36/2001, to adopt an information campaign, aimed at the entire population, concerning the
identification of the correct methods of use for mobile telephony devices (cellular and
cordless telephones) and information on risks to health and the environment connected to
an improper use of these devices. The aforementioned information and environmental
education campaign must be implemented within six months from the notification or, if
earlier, from the administrative communication of this judgment, using the most suitable
28
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0123.png
means of communication to ensure dissemination due to the partial acceptance of the
questions formulated by the applicant Association, evidence is used to provide fair
compensation for court fees.”
(understreget her)
Dommens konklusion, s. 5 og 6, var i overensstemmelse med ovenstående:
”The Regional Administrative Court for Lazio (Section Third Quater), definitively pronouncing
on the appeal, as in the proposed epigraph, states:
- declares inadmissible, for absolute defect of jurisdiction, the request for cancellation of the
silence - non-fulfillment on the applicant's request relating to the issuance of the ministerial
decree, pursuant to art. 12 of the l.n. 36/2001;
- accepts the request for cancellation of silence
- non-fulfillment of the request submitted by the applicant, based on art. 10 of the l. n.
36/2001, and, as a result, declares the obligation of the Ministry of the Environment, the
Ministry of Health and the Ministry of Education, University and Research, each for its own
area of competence, to provide (in the terms and with the methods indicated in the
motivation) to adopt an information campaign, aimed at the entire population, concerning
the identification of the correct methods of use for mobile phones (cellular and cordless
phones) and information on health risks and for the environment connected to an improper
use of these appliances.
Compensated expenses Order that this judgment is carried out by the administrative
authority
So decided in Rome in the council chamber on November 13, 2018 with the intervention of
the magistrates:“
(understreget her)
Retten lagde således til grund, at der bestod en pligt til at iværksætte en
informationskampagne rettet imod hele Italiens befolkning, om farerne som følge af mulig
stråling fra mobiltelefoner og trådløse telefoner.
Endvidere lagde retten til grund, at børn og teenagere ville være særligt sårbare grupper.
29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0124.png
7. Visse private selskabers økonomisk motiverede
radiofrekvent elektromagnetisk stråleforurening.
7.1. Forsikringsselskaber.
stillingtagen
til
5G-netværket
og
Et af verdens største forsikringsselskaber, Lloyd's of London, har i vilkårene ( v e d l a g t ) for
forsikring for arkitekter og ingeniører hos underwriter CFC Underwriting Limited, undtaget
dækning for skader forårsaget af elektromagnetiske felter.
Dette følger af vilkårenes sektion om generelle undtagelser, pkt. 32, hvis anvendelsesområde
er sålydende:
”32.
Electromagnetic fields
directly or indirectly arising out of, resulting from or contributed to by electromagnetic fields,
electromagnetic radiation, electromagnetism, radio waves or noise.”
Genforsikringsselskabet Swiss Re har sin rapport fra maj 2019 (vedlagt),
”New emerging risk
insights”,
konkluderet s. 29:
”To allow for a functional network coverage and increased capacity overall, more antennas
will be needed, including acceptance of higher levels of electromagnetic radiation. In some
jurisdictions, the rise of threshold values will require legal adaptation.
Existing
concerns regarding potential negative health effects from electromagnetic fields (EMF) are
only likely to increase. An uptick in liability claims could be a potential long-term
consequence.”
og, ibid., afsnittet ”Potential Impacts”, 2. prik:
”Growing concerns of the health implications of 5G may lead to political friction and delay of
implementation, and to liability claims. The introductions of 3G and 4G faced similar
challenges.”
samt, ibid., afsnittet ”Potential Impacts”, 5. prik:
”As the biological effects of EMF in general and 5G in particular are still being
debated, potential claims for health impairments may come with a long latency.”
7.2. Kommunikationsselskaber.
7.2.1. Verizon.
Det amerikanske kommunikationsselskab Verizon Communications Inc. har i sin årsrapport for
finansåret 2019
14
(vedlagt) anført følgende vurdering af deres økonomiske risici i relation til
søgsmål imod dem, og med direkte relevans for dette høringssvars emne:
”We
are subject to a significant amount of litigation, which could require us to pay
significant damages or settlements.
We are subject to a substantial amount of litigation, including, from time to time, shareholder
derivative suits, patent infringement lawsuits, antitrust class actions, wage and hour class
actions, personal injury claims, property claims, and lawsuits relating to our advertising,
sales, billing and collection practices. In addition, our wireless business also faces personal
injury and wrongful death lawsuits relating to alleged health effects of wireless phones or
radio frequency transmitters. We may incur significant expenses in defending these lawsuits.
In addition, we may be required to pay significant awards or settlements.”
(understreget her)
14 S. 17.
30
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0125.png
Den understregede udtalelse går direkte på selskabets vurdering af risikoen for at ifalde
ansvar for helbredsskader p.g.a. trådløs telefoni og radiofrekvente sendere.
Udtalelsen viser, at også dette selskab er klar over, at der består i hvert fald en risiko for, at
en national, amerikansk domstol vil finde det godtgjort, at radiofrekvent elektromagnetisk
stråling har helbredsmæssige skadevirkninger, som bl.a. kan være dødelige. Her tænkes
formentlig på kræftsygdomme.
7.2.2. Swisscom (51 % ejet af den schweiziske stat
15
).
D. 24. februar 2003 indleverede det schweiziske telekommunikationsselskab Swisscom
patentansøgning PCT/CH2003/000138 til WIPO (World Intellectual Property Organization), med
titlen
”REDUCTION OF ELECTROSMOG IN WIRELESS LOCAL NETWORKS”.
I ansøgningen (vedlagt) lægger det schweiziske selskab bl.a. følgende til grund s. 1, linje 10,
til s. 2, linje 29:
”The influence of electrosmog on the human body is a known problem. The health risk from
mobile radio transmitters, handys and DECT telephones has been an explosive subject
among the general public at least since the enormous breakthrough in mobile radio
technology in the 1990s. To meet the concerns of science from the legislative side, the
permissible limit values have thus been lowered several times, and technology has been
increasingly focused on this problem. The risk of damage to health through electrosmog has
also become better understood as a result of more recent and improved studies. When, for
example, human blood cells are irradiated with electromagnetic fields, clear damage to
hereditary material has been demonstrated and there have been indications of an increased
cancer risk (Mashevich M., Folkman D., Kesar A., Barbul A., Korenstein R., Jerby E., Avivi L.,
Department of Human Genetics and Molecular Medicine, Tel-Aviv University, Tel-Aviv, Israel,
"Exposure of human peripheral blood lymphocytes to electromagnetic fields associated with
cellular phones leads to chromosomal instability, Bioelectromagnetics, 2003 Feb., 24(2): 82-
90). In this study, for example, human peripheral lymphocytes were exposed to continuous
electromagnetic fields of 830 MHz in order to examine whether this leads to losses or gains in
chromosomes (aneuploidy). Bigger changes lead to instability of the genome (= the totality
of all genesofa germinal cell) and thereby to cancer. The human peripheral blood
lymphocytes (PBL) were irradiated at different average specific absorption rates (SAR) of 1 .6
to 8.8 W /kg over a time period of 72 hours in an exposure system based on a parallel plate
resonator in a temperature range of 34.5 to 37.5 °C. The average absorption rate (SAR) and
its distribution in the exposed tissue culture flask were determined by combining the
measurement results with a numerical analysis based on a finite element simulation code. A
linear increase in the chromosome No. 17 -- an aneuploidy (=numerical chromosome
aberration) -- was observed as a function of the SAR, demonstrating that this radiation has a
genotoxic effect. The SAR- dependent aneuploidy was accompanied by an abnormal mode of
replication of the chromosome 17 region engaged in segregation (repetitive DNA arrays
associated with the centromere), suggesting that epigenetic alterations are involved in the
SAR dependent genetic toxicity. Control experiments (i.e. without any radio frequency
radiation) carried out in the temperature range of 34.5 to 38.5 °c showed that elevated
temperature is not associated with either the genetic or epigenetic alterations observed
following RF radiation, these alterations being the increased levels of aneuploidy and the
modification in replication of the centromeric DNA arrays. These findings indicate that the
genotoxic effect of electromagnetic radiation is elicited via a non-thermal pathway.
Moreover aneuploidy is to be considered as a known phenomenon in the increase of
cancer risk.
Thus it has been possible to show that mobile radio radiation can cause damage to genetic
15
Jf.
https://www.swisscom.ch/en/about/company/portrait/profil.html
31
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0126.png
material, in particular in human white blood cells, whereby both the DNA itself is damaged
and the number of chromosomes changed. This mutation can consequently lead to
increased cancer risk. In particular, it could also be shown that this destruction is not
dependent upon temperature increases, i.e. is non-thermal. Based on the scientific studies in
the field, and owing to increasing pressure from the public, especially in the industrialized
countries, epidemiological studies have been systematized by the World Health Organization
(WHO) in the last few years, such as e.g. the currently running WHO lnterphone Project, in
order to be able to assess more precisely the health risks from electrosmog and work out
corresponding guidelines.”
(understreget her)
Selskabet lægger altså til grund, at radiofrekvent elektromagnetisk stråling kan forårsage
DNA- skader, og at dette ikke alene kan ske som følge af opvarmning af menneskeligt væv
(hvilket ICNIRPs grænseværdier ellers er baseret på).
Den schweiziske stats teleselskab har derfor allerede i 2004 tilkendegivet den opfattelse
(uden at dette gøres eksplicit), at ICNIRPs grænseværdier er utilstrækkelige, fordi de
anvender en ufyldestgørende metode.
32
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0127.png
8. Det EU-retlige forsigtighedsprincip – og den danske stats pligt til at bringe det i anvendelse,
hvis man vil påstå, at der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig sikkerhed for skader og
farer på folkesundheden og miljøet, hvis ICNIRPs nuværende anbefalinger anvendes.
Referencen til forsigtighedsprincippet som en del af EU-retten indenfor miljøområdet findes i
art. 191, stk. 2, og er omtalt pkt. 5 ovenfor.
Der er tale om et generelt EU-retligt princip, jf. f.eks. EU-domstolens dom af 17. maj 2018 i
sagsnr. T-429/13 og T-451/13, Bayer Cropscience AG m.fl. mod Europa-Kommissionen,
præmis 109:
”Forsigtighedsprincippet udgør et generelt EU-retligt princip, der pålægger de
kompetente myndigheder inden for de specifikke rammer for udøvelsen af de beføjelser, de
er tillagt ved den relevante lovgivning, at træffe passende foranstaltninger med henblik på at
komme visse potentielle risici for den offentlige sundhed, sikkerheden og miljøet i forkøbet
ved at give de krav, der er forbundet med beskyttelsen af disse interesser, forrang for
økonomiske interesser (jf. dom af 21.10.2003, Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, T-
392/02, EU:T:2003:277, præmis 121 og den deri nævnte retspraksis, og af 12.4.2013, Du
Pont de Nemours (France) m.fl. mod Kommissionen, T-31/07, ikke trykt i Sml.,
EU:T:2013:167, præmis 134 og den deri nævnte retspraksis; jf. desuden i denne retning
dom af 26.11.2002, Artegodan m.fl. mod Kommissionen, T-74/00, T-76/00, T-83/00 – T-
85/00, T-132/00, T-137/00 og T-141/00, EU:T:2002:283, præmis 183 og 184).”
(understreget her)
For så vidt angår folkesundhed og helbred, fremgår det af TEUF art. 191, stk. 1, jf. stk. 2, at
indenfor miljøområdet hviler unionens politik på forsigtighedsprincippet.
Det EU-retlige forsigtighedsprincip skal anvendes,
”… ”...hvor de videnskabelige data er
utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige
undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger for
miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det
valgte beskyttelsesniveau.”,
jf. Europa-Kommissionens meddelelse af 20. februar 2000 om
forsigtighedsprincippet, s. 9 – 10.
Yderligere om selve tidspunktet for, hvornår forsigtighedsprincippet skal anvendes, hedder
det i den retningsskabende dom af 11. september 2002 fra EU-domstolen (”Pfizer-dommen”),
præmis 139 – 144:
”139 Det bemærkes - hvilket allerede er fastslået af Domstolen og af Retten - at når der er
usikkerhed med hensyn til, om og i givet fald i hvilket omfang der er risiko for menneskers
sundhed, kan institutionerne i medfør af forsigtighedsprincippet træffe beskyttelses-
foranstaltninger uden at skulle afvente, at det fuldt ud påvises, at der er en risiko, og hvilket
omfang denne har (BSE-dommen, nævnt i præmis 114 ovenfor, præmis 99, NFU-dommen,
nævnt i præmis 114 ovenfor, præmis 63, og dommen i sagen Bergaderm og Goupil mod
Kommissionen, nævnt i præmis 115 ovenfor, præmis 66).
140 Det følger heraf for det første, at i medfør af forsigtighedsprincippet som foreskrevet i
traktatens artikel 130 R, stk. 2, kunne fællesskabsinstitutionerne træffe en præventiv
foranstaltning vedrørende brugen af virginiamycin som tilsætningsstof til foderstoffer, selv
om det på grund af den herskende videnskabelige usikkerhed endnu ikke fuldt ud var påvist,
at denne brug indebar sundhedsrisici for mennesker, og hvilket omfang disse risici havde.
141 Det følger endvidere - og så meget mere - heraf, at fællesskabsinstitutionerne med
henblik på iværksættelse af præventive foranstaltninger ikke var forpligtet til at afvente, at
de skadelige virkninger af brugen af dette produkt som vækstfremmestof havde vist sig (jf.
for så vidt angår fortolkningen af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2.4.1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1) Domstolens dom af 2.8.1993, sag C-
355/90, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 4221, præmis 15).
33
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0128.png
142 I forbindelse med anvendelsen af forsigtighedsprincippet, hvis baggrund typisk er en
situation med videnskabelig usikkerhed, kan der derfor ikke stilles det krav til en
risikoevaluering, at den nødvendigvis skal give fællesskabsinstitutionerne definitive
videnskabelige beviser for, at der er en risiko, og hvilket omfang de potentielle
skadevirkninger har, såfremt denne risiko udløses (jf. i denne forbindelse Mondiet-dommen,
nævnt i præmis
115 ovenfor, præmis 29-31, og dommen i sagen Spanien mod Rådet, nævnt i præmis 115
ovenfor, præmis 31).
143 Det fremgår imidlertid også af den retspraksis, der er nævnt i præmis 139 ovenfor, at en
præventiv foranstaltning ikke gyldigt kan begrundes med en rent hypotetisk
risikobetragtning, der bygger på rene formodninger, som endnu ikke er videnskabeligt
bevist (jf. i denne retning ligeledes dommen i sagen EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Norge,
nævnt i præmis 115 ovenfor, navnlig præmis 36-38).
144 Det følger tværtimod af forsigtighedsprincippet, således som det er fortolket af
Fællesskabets retsinstanser, at en præventiv foranstaltning kun må træffes, såfremt
risikoen, uden at dens reelle karakter og omfang er blevet fuldt ud påvist ved hjælp af
videnskabelige bevisdata, dog forekommer tilstrækkeligt dokumenteret på grundlag af de
videnskabelige data, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor denne foranstaltning træffes.”
(understreget her)
Opsummerende kan det således udledes, at:
1. Forsigtighedsprincippet skal
16
anvendes, hvor der foreligger videnskabelige data, som
i tilstrækkeligt omfang dokumenterer en skadevirkning eller risiko for skade, uden at
der foreligger et definitivt videnskabeligt bevis.
2. Det er ikke et krav for anvendelse af princippet, at omfanget af de potentielle
skadevirkninger er kendt.
3. Det er ikke et krav for anvendelse af princippet, at skader allerede er indtruffet.
EU-domstolen understregede (med virkning for anvendelse af EU-retslige regler, såsom f.eks.
EU-charteret), at forsigtighedsprincippet ”især” finder anvendelse, hvor der er tale om risiko
for menneskers sundhed, jf. ”Pfizer-dommen”, præmis 146:
”Forsigtighedsprincippet kan følgelig kun finde anvendelse i risikosituationer, især risiko for
menneskers sundhed, hvor risikoen, uden at den bygger på rene hypoteser, der ikke
er videnskabeligt efterprøvet, endnu ikke har kunnet påvises fuldt ud.”
Om selve fremgangsmåden ved anvendelse af forsigtighedsprincippet anførte EU-domstolen i
”Pfizer-dommen”, præmis 151 – 163:
”151 Det tilkommer i denne forbindelse fællesskabsinstitutionerne at fastsætte det
beskyttelsesniveau, som de anser for passende for samfundet. Under hensyn hertil skal de
følgelig i forbindelse med dette første led i risikoevalueringen fastlægge det risikoniveau -
dvs. den kritiske sandsynlighedstærskel for skadevirkningerne for menneskers sundhed
og for omfanget af disse potentielle virkninger - som de ikke længere anser for acceptabelt
for dette samfund, og som, hvis det overskrides, af hensyn til beskyttelsen af menneskers
sundhed gør det nødvendigt at gribe til præventive foranstaltninger uanset den herskende
videnskabelige usikkerhed (jf. i denne retning Domstolens dom af 11.7.2000, sag C-473/98,
Toolex, Sml. I, s. 5681, præmis 45). Fastlæggelsen af det risikoniveau, der anses for
uacceptabelt, indebærer således, at fællesskabsinstitutionerne fastlægger de politiske
mål, der forfølges inden for rammerne af de beføjelser, som de er tillagt ved traktaten.
16 Princippets pligtige anvendelse er fastslået i senere domme, som omtales nedenfor.
34
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0129.png
152 Selv om fællesskabsinstitutionerne ikke må anlægge en rent hypotetisk risikobetragtning og
i deres beslutninger sigte mod et »nul-risikoniveau« (jf. præmis 145 ovenfor), skal de dog
tage hensyn til deres forpligtelse efter traktatens artikel 129, stk. 1, første afsnit, til at sikre,
at menneskers sundhed beskyttes på et højt niveau, der for at være foreneligt med denne
bestemmelse ikke nødvendigvis skal være det teknisk højst mulige (Domstolens dom af
14.7.1998, sag C-284/95, Safety Hi-Tech, Sml. I, s. 4301, præmis 49).
153 Fastlæggelsen af det risikoniveau, der anses for uacceptabelt, afhænger af den
bedømmelse, som den kompetente offentlige myndighed anlægger af de konkrete
omstændigheder i den enkelte sag. Myndigheden kan herved bl.a. tage hensyn til, hvor
alvorlige virkninger den pågældende risiko vil have for menneskers sundhed, hvis den
indtræder, herunder også omfanget af de potentielle skadevirkninger, hvor længe den varer,
hvor uigenkaldelig den er, og om disse skader eventuelt vil få senere virkninger, ligesom
den kan tage hensyn til risikoens mere eller mindre konkrete karakter på grundlag af de
eksisterende videnskabelige oplysninger.
154 Hvad angår det andet led i risikoevalueringen har Domstolen allerede fastslået, at
fællesskabsinstitutionerne inden for området for tilsætningsstoffer til foderstoffer skal
foretage komplicerede vurderinger af teknisk og videnskabelig art (jf. allerede
Domstolens dom af 5.12.1978, sag 14/78, Denkavit mod Kommissionen, Sml. s. 2497,
præmis 20). Rådet har selv som led i sin argumentation understreget, at beslutningen om
at tilbagekalde godkendelsen af virginiamycin hvilede på yderst komplicerede vurderinger af
videnskabelig og teknisk art, hvor der gør sig store meningsforskelle gældende mellem de
videnskabelige eksperter (jf. nærmere nedenfor i punkt 4).
155 Under disse omstændigheder er gennemførelsen af en videnskabelig risikovurdering en
forudsætning for enhver præventiv foranstaltning.
156 Almindeligvis defineres en videnskabelig risikovurdering såvel på internationalt plan (jf.
den foreløbige meddelelse fra Codex Alimentarius-kommissionen, der er nævnt ovenfor i
præmis 147) som på fællesskabsplan (jf. meddelelsen om forsigtighedsprincippet,
meddelelsen om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed samt grønbogen, der er
nævnt ovenfor i præmis 118 og 124), som en videnskabelig proces, der består i at påvise og
beskrive en fare, vurdere, hvorledes den viser sig, og karakterisere risikoen.
157 I denne forbindelse bemærkes for det første, at eftersom der er tale om en
videnskabelig proces, skal den videnskabelige risikovurdering, under skyldigt hensyn til de
gældende bestemmelser, af den kompetente offentlige myndighed overlades til
videnskabelige eksperter, der som afslutning på denne videnskabelige proces forelægger
myndigheden videnskabelige udtalelser.
158 Som det er understreget af Kommissionen i meddelelsen om forbrugersundhed og
levnedsmiddelsikkerhed (præmis 124 ovenfor), er den videnskabelige rådgivning »af den
største betydning i enhver fase i arbejdet med at udforme ny lovgivning og gennemførelse
og håndhævelse af eksisterende lovgivning« (meddelelsen, s. 10). Endvidere har
Kommissionen i meddelelsen udtalt, at den »vil benytte denne rådgivning til gavn for
forbrugerne
for
at
sikre
et
højt
sundhedsbeskyttelsesniveau«
(a.st.).
Fællesskabsinstitutionernes forpligtelse til at
1
4
virkeliggøre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, som er fastslået i traktatens artikel 129,
stk. 1, første afsnit, indebærer da også, at de skal indestå for, at deres beslutninger træffes
under fuld hensyntagen til de bedste videnskabelige data, der foreligger, og at
beslutningerne bygger på de nyeste resultater i den internationale forskning, hvilket
Kommissionen selv har understreget i sin meddelelse om forbrugersundhed og
levnedsmiddelsikkerhed.
35
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0130.png
159 Følgelig skal den videnskabelige rådgivning i spørgsmål vedrørende forbrugersundhed i
forbrugernes og industriens interesse være baseret på principperne om kompetence,
uafhængighed og åbenhed, således som det er blevet understreget såvel i betragtningerne
til afgørelse 97/579 som i Kommissionens førnævnte meddelelser om forsigtighedsprincippet
og om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed.
160 Der er for det andet enighed mellem parterne om, at det i forbindelse med anvendelsen af
forsigtighedsprincippet kan vise sig umuligt at gennemføre en fuldstændig videnskabelig
risikovurdering, således som defineret i præmis 156 ovenfor, fordi de foreliggende
videnskabelige oplysninger er utilstrækkelige. Gennemførelsen af en sådan fuldstændig
videnskabelig evaluering kan således nødvendiggøre, at der iværksættes en meget
dybtgående og langvarig videnskabelig forskning. Som det imidlertid fremgår af den i
præmis 139 ovenfor citerede retspraksis, og af hensyn til ikke at fratage
forsigtighedsprincippet enhver praktisk betydning, må en manglende mulighed for at
gennemføre en fuldstændig videnskabelig risikoevaluering ikke være til hinder for, at
den kompetente offentlige myndighed træffer beskyttelsesforanstaltninger, om fornødent
med meget kort varsel, når sådanne foranstaltninger findes uomgængeligt nødvendige
under hensyn til det risikoniveau for menneskers sundhed, som denne myndighed har
fastlagt som værende uacceptabelt for samfundet.
161 I en sådan situation påhviler det derfor den kompetente offentlige myndighed at foretage
en afvejning af de forpligtelser, den har, og enten beslutte at afvente, at der
fremkommer resultater af en mere dybtgående videnskabelig forskning, eller at handle på
grundlag af de eksisterende videnskabelige oplysninger. Når der er tale om
foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed, afhænger denne afvejning, hvorved
der skal tages hensyn til de særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde, af det
risikoniveau, som denne myndighed har anset for uacceptabelt for samfundet.
162 På denne baggrund skal den videnskabelige risikovurdering, der foretages af videnskabelige
eksperter, give den kompetente offentlige myndighed tilstrækkeligt pålidelige og sikre
oplysninger for at sætte den i stand til at bedømme den fulde rækkevidde af det rejste
videnskabelige spørgsmål og fastlægge sin politik på grundlag af en indsigt i sagsområdet.
Den offentlige myndighed skal følgelig, for ikke at risikere at træffe vilkårlige
foranstaltninger,
der
ikke
under
nogen
omstændigheder
kan
støttes
på
forsigtighedsprincippet, påse, at de foranstaltninger, som den træffer, også hvor der er
tale om præventive foranstaltninger, har grundlag i en videnskabelig risikoevaluering, der
er så udtømmende som muligt under hensyn til den konkrete sags særlige
omstændigheder. Uanset den videnskabelige usikkerhed, der stadig findes, skal denne
videnskabelige evaluering forsyne den kompetente offentlige myndighed med de bedste
videnskabelige data, der er til rådighed, og med de nyeste resultater fra den internationale
forskning som grundlag for at tage stilling til, om det risikoniveau, som den anser for
acceptabelt for samfundet (jf. præmis 150-153 ovenfor), er overskredet. Det er på dette
grundlag, at myndigheden skal beslutte, om det er nødvendigt at træffe
beskyttelsesforanstaltninger.
163 I øvrigt skal denne videnskabelige risikoevaluering også sætte den kompetente myndighed i
stand til i forbindelse med styringen af risiciene at fastslå, hvilke foranstaltninger den
finder hensigtsmæssige og nødvendige for at undgå, at risikoen bliver til virkelighed.”
(understreget her)
Af ovennævnte præmisser fremgår således, at:
-
-
151: Det primært tilkommer myndigheden at fastlægge, hvor niveauet for den
acceptable risiko ligger.
152: Beskyttelsesniveauet må ikke være baseret på rene hypoteser, og må ikke
decideret kræve en ”nul-risiko”-situation, men der skal tages hensyn til et højt
beskyttelsesniveau af folkesundheden.
36
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0131.png
-
-
153: Der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag (eller enkelte tilfælde).
154: Fastlæggelse af niveauet kan betyde, at myndigheden skal foretage en
vurdering af videnskabelig og teknisk kompliceret art, indenfor et område hvor der
foreligger betydelig videnskabelig uenighed.
155: I sådanne situationer
videnskabelig risikovurdering.
er
myndigheden
forpligtet
til
at
foretage
en
-
-
156: Den videnskabelige risikovurdering er en videnskabelig proces, der består i at
påvise og beskrive en fare, samt vurdere, hvorledes den viser sig, og karakterisere
risikoen.
157: Den videnskabelige risikovurdering skal overlades til videnskabelige eksperter,
der som afslutningen på en videnskabelig proces forelægger myndigheden sine
videnskabelige udtalelser.
158: Myndigheden er pligtig at inddrage de nyeste og bedste videnskabelige data
til beskyttelse af folkesundheden.
159: De videnskabelige undersøgelser skal være baseret på principperne
kompetence, uafhængighed og åbenhed.
om
-
-
-
-
160: Selvom en myndighed ikke kan gennemføre en fuldstændig videnskabelig
undersøgelse uden at der går meget lang tid, kan myndigheden – hvis det er
”uomgængeligt nødvendigt”:
med meget kort varsel – træffe foranstaltninger til
sikring af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
161: Myndigheden skal foretage en afvejning af, om den afventer yderligere
videnskabelige undersøgelser eller handler på baggrund af den forhåndenværende
viden, ud fra det niveau myndigheden har fastlagt for, hvad der er uacceptabelt
(jf. præmis 151 ovenfor).
162: Myndigheden skal påse, at de foranstaltninger den træffer, har basis i en
videnskabelig undersøgelse, der er så udtømmende som muligt.
163: Den videnskabelige risikovurdering skal sætte myndigheden i stand til at
fastslå, hvilke foranstaltninger den finder hensigtsmæssige og nødvendige for at
undgå, at en risiko bliver til virkelighed.
-
-
-
Som det fremgår af ovenstående om præmis 159, sammenholdt med afsnittet ovenfor om
ICNIRPs inhabilitet, vil denne private organisations anbefalinger ikke kunne anvendes. Dertil
kommer, at denne organisations 14 forfatterede bag seneste udgave af anbefalingerne ikke
synes at have den fornødne faglige specialisering og ballast
17
, slet ikke set i forhold til de 253
forskere, der p.t. har underskrevet EMF Scientist Appeal, og som angiveligt alle er
specialiserede forskere indenfor området radiofrekvent elektromagnetisk stråling og
forureningens skadevirkninger.
Præmis 393 omtaler virkningen af, at der foreligger en situation med betydelig videnskabelig
usikkerhed:
”Det tilkommer ikke Retten at bedømme rigtigheden af det ene eller det andet
videnskabelige standpunkt, der er forsvaret for Retten, og at sætte sin vurdering i stedet for
institutionernes, som traktaten har pålagt denne opgave alene. På grundlag af det ovenfor
17 Jf. Buchner og Rivasi -
”The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest ,
corporate capture and the push for 5G ”,
s. 47, 2. afsnit.
37
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0132.png
anførte finder Retten imidlertid, at parternes argumenter, som på begge sider støttes på
udtalelser fra fremtrædende videnskabelige eksperter, viser, at der på tidspunktet for
vedtagelsen af den anfægtede forordning var stor usikkerhed med hensyn til forbindelsen
mellem anvendelsen af virginiamycin som tilsætningsstof til foderstoffer og udviklingen af
streptograminresistens hos mennesker. For så vidt som fællesskabsinstitutionerne med rette
kunne antage, at de havde tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for, at der var denne
forbindelse, kan det forhold, at der findes videnskabelige data i modsat retning, ikke bevise,
at fællesskabsinstitutionerne overskred grænserne for deres skøn, da de fandt, at der bestod
en risiko for menneskers sundhed.”
(understreget her)
I de understregede præmisser gøres den observation, at det forhold, at der på tidspunktet for
vedtagelse af den konkrete anvendelse af forsigtighedsprincippet eksisterede ”stor
usikkerhed” og ”videnskabelige data i modsat retning”, ikke førte til, at det var uberettiget at
anvende forsigtighedsprincippet.
I ”Pfizer-dommen”s præmis 456 statuerer EU-domstolen meget klart, at beskyttelsen af den
offentlige sundhed skal tillægges større vægt end økonomiske hensyn, og at denne
beskyttelse kan begrunde væsentlige negative økonomiske følger:
”Retten minder om, at det mål, der forfølges med den anfægtede forordning, nemlig
beskyttelsen af menneskers sundhed, på grund af sin betydning kan begrunde selv
væsentlige negative økonomiske følger for visse erhvervsdrivende (Domstolens dom af
17.7.1997, sag C- 183/95, Affish, Sml. I, s. 4315, præmis 42, og dommen i sagen Fedesa
m.fl., nævnt i præmis 115 ovenfor, præmis 17). I denne forbindelse må beskyttelsen af den
offentlige sundhed, som den anfægtede forordning skal sikre, tillægges større vægt end
økonomiske overvejelser (Affish-dommen, præmis 43).”
(understreget her)
8.1. Den danske stats pligt til at anvende forsigtighedsprincippet.
Fra T-70/99 kan konstateres i dommens præmis 135:
”Ifølge EF-traktatens artikel 130 R, stk. 2 (efter ændring nu artikel 174, stk. 2, EF), udgør
forsigtighedsprincippet et af de principper, som Fællesskabets politik på miljøområdet
bygger på. Alpharma bestrider ikke, at dette princip også finder anvendelse, når
fællesskabsinstitutionerne inden for den fælles landbrugspolitik træffer foranstaltninger til
beskyttelse af menneskers sundhed (jf. i denne retning Domstolens domme af 5.5.1998, sag
C-180/96, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, Sml. I, s. 2265, præmis 100,
herefter »BSE-dommen«, og sag C-157/96, National Farmers' Union m.fl., Sml. I, s. 2211,
præmis 64, herefter »NFU-dommen«). Det fremgår således af traktatens artikel 130 R, stk.
1 og 2, at beskyttelsen af menneskers sundhed indgår blandt målene for Fællesskabets
politik på miljøområdet, at denne politik, der tager sigte på et højt beskyttelsesniveau, bl.a.
hviler på forsigtighedsprincippet, og at kravene, der følger af denne politik, skal integreres i
udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på andre områder. Endvidere
bemærkes, at som det bestemmes i EF-traktatens artikel 129, stk. 1, tredje afsnit (efter
ændring nu artikel 152 EF), og er fastslået i fast retspraksis (jf. i denne retning Domstolens
dom af 15.9.1994, sag C-146/91, KYDEP mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 4199,
præmis 61), skal kravene med hensyn til miljøbeskyttelse integreres i udformningen og
gennemførelsen af Fællesskabets politikker på andre områder og skal følgelig tages i
betragtning ved fællesskabsinstitutionernes gennemførelse af den fælles landbrugspolitik.”
(understreget her)
I ovenstående understregning fremgår det, at de krav, der følger af Fællesskabets (EUs)
politik på miljøområdet ”skal integreres” i udformningen og gennemførelsen af EUs politik på
andre områder. Blandt disse politikker nævnes forsigtighedsprincippet udtrykkeligt, og det
fremstilles således i præmis 135 som en pligtig anvendelse.
En fuldstændigt tilsvarende konklusion findes i ”Pfizer-dommens” præmis 114.
38
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0133.png
Senere afgørelser fra EU-domstolen konstaterer mere udtrykkeligt, at det er pligtigt at
anvende forsigtighedsprincippet under visse nærmere omstændigheder, jf. f.eks. EU-
domstolens dom af 17. maj 2018 i sagsnr. T-429/13 og T-451/13, Bayer Cropscience AG m.fl.
mod Europa-Kommissionen, præmis 109 (også nævnt ovenfor):
”Forsigtighedsprincippet udgør et generelt EU-retligt princip, der pålægger de
kompetente myndigheder inden for de specifikke rammer for udøvelsen af de beføjelser, de
er tillagt ved den relevante lovgivning, at træffe passende foranstaltninger med henblik på
at komme visse potentielle risici for den offentlige sundhed, sikkerheden og miljøet i
forkøbet ved at give de krav, der er forbundet med beskyttelsen af disse interesser, forrang
for økonomiske interesser...”
(understreget her)
En enslydende præmis blev formuleret i dom af samme dato i sagen T-584/13, BASF Agro
BV m.fl. mod Europa-Kommissionen, præmis 58:
”Forsigtighedsprincippet udgør et generelt EU-retligt princip, der pålægger de kompetente
myndigheder inden for de specifikke rammer for udøvelsen af de beføjelser, de er tillagt ved
den relevante lovgivning, at træffe passende foranstaltninger med henblik på at komme
visse potentielle risici for den offentlige sundhed, sikkerheden og miljøet i forkøbet ved at
give de krav, der er forbundet med beskyttelsen af disse interesser, forrang for økonomiske
interesser…”
Der kan tillige henvises til den tidligere dom af 21. oktober 2003 i sagsnr. T-392/02, Solvay
Pharmaceuticals BV mod Rådet for Den Europæiske Union, præmis 121:
”Forsigtighedsprincippet udgør nemlig et generelt fællesskabsretligt princip, der pålægger de
kompetente myndigheder inden for rammerne af den konkrete udøvelse af de beføjelser, der
er tildelt dem ved den relevante lovgivning, at træffe passende foranstaltninger med henblik
på at forebygge visse potentielle risici for folkesundheden, sikkerheden og miljøet ved at
give de krav, der er forbundet med beskyttelsen af disse interesser, forrang for økonomiske
interesser. For så vidt som fællesskabsinstitutionerne er ansvarlige inden for samtlige deres
aktionsområder for beskyttelsen af folkesundheden, sikkerheden og miljøet, kan
forsigtighedsprincippet betragtes som et selvstændigt princip, der følger af traktatens
bestemmelser, navnlig artikel 3, litra p), EF, artikel 6 EF, artikel 152, stk. 1, EF, artikel 153,
stk. 1 og 2, EF og artikel 174, stk. 1 og 2, EF …”
(understreget her)
I de sammenlagte sager Artegodan GmbH m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske
Fællesskaber (sagsnr. T-74/00, T-76/00, T-83/00, T-84/00, T-85/00, T-132/00, T-137/00 og
T- 141/00) fastslog EU-domstolen i dom af 26. november 2002 i præmis 182 – 184 følgende
om forsigtighedsprincippets pligtige anvendelse:
”182 Forsigtighedsprincippet er udtrykkeligt angivet inden for miljøområdet i artikel 174,
stk. 2, EF, der giver dette princip en bindende karakter. Artikel 174, stk. 1, optager desuden
beskyttelsen af menneskers sundhed blandt målene for Fællesskabets politik på dette
område.
183 Selv om det udelukkende er nævnt i traktaten i forbindelse med miljøpolitikken, har
forsigtighedsprincippet således et mere vidtstrakt anvendelsesområde. Det kan finde
sikre
et
højt
sundheds-,
forbruger-
og
anvendelse
med
henblik
på
at
miljøbeskyttelsesniveau inden for samtlige Fællesskabets aktivitetsområder. Særligt artikel
3, litra p), EF fastsætter et
»bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau« blandt Fællesskabets politikker
og aktioner. På tilsvarende vis omhandler artikel 153 EF et højt forbrugerbeskyttelsesniveau,
og artikel 174, stk. 2, EF foreskriver et højt beskyttelsesniveau inden for Fællesskabets
politik på miljøområdet. Desuden er kravene vedrørende dette høje miljø- og
sundhedsbeskyttelsesniveau udtrykkeligt integreret i fastlæggelsen og gennemførelsen af
samtlige Fællesskabets politikker og aktioner i medfør af henholdsvis artikel 6 EF og artikel
39
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0134.png
152, stk. 1, EF.
184 Det følger heraf, at forsigtighedsprincippet kan defineres som et generelt fællesskabsretligt
princip, der pålægger de kompetente myndigheder at træffe passende foranstaltninger med
henblik på at komme visse potentielle risici for den offentlige sundhed, sikkerhed og miljøet i
forkøbet ved at give de krav, der er forbundet med beskyttelsen af disse interesser, forrang
for økonomiske interesser. For så vidt som fællesskabsinstitutionerne er ansvarlige inden for
samtlige deres aktionsområder for beskyttelsen af den offentlige sundhed, sikkerhed og
miljøet, kan forsigtighedsprincippet nemlig betragtes som et selvstændigt princip, der følger
af de ovennævnte traktatbestemmelser.”
(understreget her)
Tilsvarende i dom af 9. september 2011 i sagsnr. T-257/07, Den Franske Republik mod
Europa- Kommissionen, præmis 66:
”Forsigtighedsprincippet udgør et generelt fællesskabsretligt princip, der følger af artikel 3,
litra p), EF, artikel 6 EF, artikel 152, stk. 1, EF, artikel 153, stk. 1 og 2, EF samt artikel 174,
stk. 1 og 2, EF, og som pålægger de kompetente myndigheder inden for rammerne af den
konkrete udøvelse af de beføjelser, der er tildelt dem ved den relevante lovgivning, at træffe
passende foranstaltninger med henblik på at forebygge visse potentielle risici for
folkesundheden, sikkerheden og miljøet ved at give de krav, der er forbundet med
beskyttelsen af disse interesser, forrang for økonomiske interesser…”
Det fremstår således klart, således som EU-domstolen har formuleret sig og
konsekvent gentaget og fastholdt i afgørelser fra 26. november 2002 og frem til i dag, at der
er en egentlig retlig forpligtelse til at anvende det EU-retlige forsigtighedsprincip i tilfælde,
hvor der kan påvises en risiko for f.eks. miljøet eller menneskers liv og sundhed.
----
Når først det er konstateret, at der er en retlig forpligtelse til at anvende
forsigtighedsprincippet (i en konkret sag), så må beskyttelsesniveauet (”den acceptable
risiko”) ikke lægges så lavt, at princippet mister sin betydning helt eller i hvert fald i det
væsentlige.
Der skal med henvisning til responsum af 4. maj 2019, pkt. 1.2 med gennemgang af
forskningen pr. dette tidspunkt, gøres opmærksom på, at såfremt det ikke måtte blive lagt til
grund, at der er sikkerhed for skadevirkning og fareforvoldelse, da er det usædvanligt oplagt
på baggrund af den tilgængelige forskning, at ”de indledende objektive videnskabelige
undersøgelser tyder på, at der er rimelig grund til bekymring” for, at det nuværende
beskyttelsesniveau (primært som foreslået af ICNIRP i deres 1998-retningslinjer som
gentaget i 2009 og til dels opdateret i 2020) ikke er tilstrækkelig beskyttelse.
Dette gælder både virkningerne ved den termiske opvarmning, som ICNIRP anvender som
model, og ikke-termiske påvirkninger, som ligeledes er påvist i uafhængig forskning.
Det samme gælder ICNIRPs nye, reviderede retningslinjer af 11. marts 2020, som er omtalt
nedenfor.
Der kan herom supplerende henvises til bl.a. Den Europæiske Parlamentariske
Forskningstjenestes rapport af 11. februar 2020, med titlen
”Effects of 5G wireless
communication on human health”.
Forskningstjenestens formål er at formidle uafhængig,
objektiv og autoritativ analyse af og forskning i politiske emner med relevans for EU, med
henblik på at bistå parlamentsmedlemmer og parlamentskomitéer med viden.
I rapporten beskrives en del af forskellene imellem de tidligere kommunikationssystemer
(2G, 3G og 4G) således s. 3, 1. og sidste afsnit, til s. 4, 1. afsnit:
”Questions remain unanswered as to what 5G actually is, what it is for, whether it has
40
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0135.png
impacts on human health and environment, whether it is secure, whether it offers good
value for money or whether anyone will be prepared to pay for it. As an alternative,
according to some experts, fibre optics would be more secure, safe and offer higher speed
than 5G. However, fibre optics are not wireless.
…
For the first time, 5G will use millimetre waves in addition to the microwaves that have been
used to date in 2G, 3G and 4G technology. Due to the limited coverage, to implement 5G,
cell antennas will have to be installed very close to one another, which will result in constant
exposure of the population to millimetre wave radiation. Use of 5G will also require
new technologies to be employed, such as active antennas capable of beam-forming,
massive inputs and outputs. With higher frequencies and shortened ranges, base stations
will be more closely packed into an area, to provide complete coverage and avoid 'not-
spots'. This could mean possible ranges of 20-150 metres with smaller coverage areas per
'small cell. A cell radius of 20 metres would imply about 800 base stations per square
kilometre (or 'small area wireless access points' (SAWAPs), the term used in the EECC). This
contrasts with 3G and 4G technologies, which use large or 'macro' cells, offering ranges of
2-15 kilometres or more, and therefore covering a larger area but allowing fewer
simultaneous users since they have fewer individual channels.
Furthermore, 5G will employ higher frequencies than previous 'G' networks and greater
bandwidth which will enable users to transfer wireless data faster.”
(understreget her)
I afsnittet om forskning henviser forskningstjenesten bl.a. til IARCs klassifikation 2B (muligt
kræftfremkaldende), 5G-appellen, Europa-rådets resolution 1815 samt en mængde peer-
reviewed forskning (NTP-studiet, Falcioni-studiet, meta-studier, m.v.)
Forskningstjenesten henviste også til en undersøgelse, der var betalt af Deutsche Telekom,
og henviser udtrykkeligt til dette forhold.
18
S. 6, næstsidste og sidste afsnit, i rapporten henvises om forskningen bl.a. til:
”…some scientists consider it necessary to establish new exposure limits that take account of
the new characteristics of exposure. Such limits should be based on the biological effects of
EMF radiation, rather than on the energy-based specific absorption rate.
Non-ionising radiation, which includes radiation from mobile phones and 5G, is perceived as
harmless in general, due to its lack of potency. However, some of the above-
mentioned scientists point out that, in the particular case of 5G, the issue is not the
potency, but the pulse, the frequency to which the whole population will be exposed due to
the dense network of antennas and the estimated billions of simultaneous connections. …”
(understreget her)
Forskningstjenestens rapport udtaler ikke udtrykkeligt, at forsigtighedsprincippet bør eller
skal bringes i anvendelse, men ud fra formuleringerne herom i konklusionen (s. 9) er dette
særdeles nærliggende:
”…Other concerns relate to the creation of sufficient demand for 5G, security and health,
safety and environmental issues. These need wider public awareness and consent, however
this is doubly salient regarding the possible negative health impacts due to the
inescapability of constant exposure of citizens in a 5G environment. The recent academic
literature illustrates that continuous wireless radiation seems to have biological effects
especially considering the particular characteristics of 5G: the combination of millimetre
waves, a higher frequency, the quantity of transmitters and the quantity of connections.
Various studies suggest that 5G would affect the health of humans, plants, animals,
18
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6765906/
Det fremgår af afsnittet ”Funding”.
41
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0136.png
insects, and microbes – and as 5G is an untested technology, a cautious approach would be
prudent. The UN Universal Declaration of Human Rights, the Helsinki Accords and other
international treaties recognise that informed consent prior to interventions that might affect
human health is an essential, fundamental human right, which becomes even more
controversial when considering children's and young people's exposure.
A certain divergence exists among scientists on the potential negative effects of EMF
exposure and 5G. Experts rarely possess complementary backgrounds in both physics or
engineering and medicine, therefore more complete scientific expertise could be achieved by
combining research teams experienced in all relevant disciplines. Optical fibre technology
has been suggested by some experts as a secure alternative to 5G, because the signal is
confined within the fibre. Its potential is much higher than that of 5G and there is no
comparison between optical fibre and wireless. Investment in optical fibre can be upgraded
to superior speeds in the future, whereas it is necessary to change the whole system for
wireless technologies.
…
The European Commission has not yet conducted studies on the potential health risks of the
5G technology.”
(understreget her)
Det Europæiske Miljøagentur er et EU-agentur, som ifølge sin hjemmeside
”… har til opgave
at formidle pålidelige og uafhængige oplysninger om miljøet.”
19
Derudover har agenturet til opgave at
”… støtte en bæredygtig udvikling og bidrage til en
markant og målbar forbedring af miljøet i Europa ved at formidle aktuelle, målrettede,
relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden.”
20
D. 17. september 2007 offentliggjorde agenturet en meddelelse med titlen
”Radiation risk from
everyday devices assessed”,
hvori det s. 1 er anført bl.a.:
”Although the EEA does not have specific expertise in EMF, the case studies of public
hazards analysed in the 'Late lessons' publication show that harmful exposures can be
widespread before there is both 'convincing' evidence of harm from long-term exposures,
and biological understanding of how that harm is caused.
'There are many examples of the failure to use the precautionary principle in the past, which
have resulted in serious and often irreversible damage to health and environments.
Appropriate, precautionary and proportionate actions taken now to avoid plausible and
potentially serious threats to health from EMF are likely to be seen as prudent and wise from
future perspectives. We must remember that precaution is one of the principles of EU
environmental policy,' says Professor Jacqueline McGlade, Executive Director of the EEA.”
Meddelelsen, som er givet på baggrund af EEAs bidrag til BioInitiatives meget omfattende
rapport
”A
Rationale
for
Biologically-based
Public
Exposure
Standards
for
21
Electromagnetic Fields (ELF and RF)”,
oprindeligt offentliggjort i 2012 , giver udtryk for, at
dette agentur finder, at betingelserne for at bringe forsigtighedsprincippet i anvendelse er
opfyldt.
Agenturets meddelelse er senest opdateret d. 10. december 2019.
Den Europæiske Parlamentariske Forskningstjenestes rapport af 11. februar 2020 henviser til
miljøagenturets meddelelse s. 4, sidste afsnit, herunder også anbefalingen om at bringe
forsigtighedsprincippet i anvendelse:
19
https://www.eea.europa.eu/da/about-us
20 Ibid.
21
Https://bioinitiative.org
42
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0137.png
”The European Environment Agency (EEA) has long advocated precaution concerning EMF
exposure, pointing out that there were cases of failure to use the precautionary principle in
the past, which have resulted in often irreversible damage to human health and
environments. Appropriate, precautionary and proportionate actions taken now to avoid
plausible and potentially serious threats to health from EMF are likely to be seen as prudent
and wise from future perspectives. The EEA requests that EU Member States do more to
inform citizens about the risks of EMF exposure, especially to children.”
(understreget her)
Tilsvarende konkluderer ph.d. Ronald N. Kostoff (tilknyttet forsker, Georgia University of
Technology) s. 64, pkt. 2G, i sin over 1.000 sider lange monografi om emnet:
”Wireless radiation offers the promise of improved 1) remote sensing, 2) communications
and data transfer, and 3) connectivity. Unfortunately, there is a large body of data from
laboratory and epidemiological studies showing that previous generations of wireless
networking technology have significant adverse health impacts. Much of this data was
obtained under conditions not reflective of the real-world. When real-world considerations
are added, such as
1) including the information content of signals along with the carrier frequencies, and 2)
including other toxic stimuli in combination with the wireless radiation, the adverse effects
are increased substantially. Superimposing 5G mobile networking technology on an
imbedded toxic wireless radiation environment (4G, 3G, etc) will exacerbate the myriad
adverse health effects already shown to exist. Far more research and testing of potential 5G
health effects is required before further rollout can be justified. …”
Dette ligger i forlængelse af hans konklusioner s. 59, pkt. 2E, om ”potentielle negative
helbredspåvirkninger forventet fra 5G mobilnetværksteknologi”:
”…
The common ‘wisdom’ being presented in the literature and the broader media is that, if
there are adverse impacts resulting from millimeter-wave 5G, the main impacts will be
focused on near-surface phenomena, such as skin cancer, cataracts, and other skin
conditions, because of shallow RF penetration depths. However, there is evidence that
biological responses to millimeter-wave irradiation can be initiated within the skin, and
the subsequent systemic signaling in the skin can result in physiological effects on the
nervous system, heart, and immune system [Russell, 2018]. There is additional evidence
that adverse effects from millimeter-wave radiation can occur in organs and tissue well below
the skin surface (e.g., consider the example shown in section 2D4d2 in the box titled
SYSTEMIC ADVERSE EFFECTS FROM MILLIMETER-WAVE RADIATION, or the example shown
in section 2D4d3 in the box titled BIOLOGICAL EFFECTS FROM MILLIMETER-WAVE
RADIATION) This should not be surprising, since there are myriad signaling conduits
connecting the skin to deeper structures in the body.”
43
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0138.png
9. Århus-konventionen og retten til høring og offentlig deltagelse.
Udover inhabilitet ved det angiveligt faglige grundlag for at anvende ”de fælleseuropæiske
grænseværdier” kan Energistyrelsen i henhold til Århus-konventionens art. 8 ikke anse
spørgsmålet om 5G-netværkets helbredsfarlige og helbredsskadelige konsekvenser som
afklaret ved indhentelse af Sundhedsstyrelsens (utilstrækkelige og inhabilt funderede)
vurdering.
I henhold til Århus-konventionens art. 8 skal Energistyrelsen i videst muligt omfang tage
resultatet af den pligtige offentlige deltagelse i betragtning.
Århus-konventionens art. 8 lyder:
”Hver part stræber efter at fremme effektiv offentlig deltagelse på et passende tidspunkt -
mens mulighederne stadig er åbne - under offentlige myndigheders udarbejdelse af
ministerielle bestemmelser og andre generelt anvendelige juridisk bindende regler, der kan
have en væsentlig indvirkning på miljøet. I dette øjemed bør der tages følgende skridt:
a) tidsfrister, der er tilstrækkelige til effektiv offentlig deltagelse, bør fastsættes
b) udkast til regler bør offentliggøres eller på anden måde gøres offentligt tilgængelige
c) offentligheden bør gives mulighed for at fremkomme med kommentarer, enten direkte
eller igennem repræsentative høringsorganer.
Resultatet af den offentlige deltagelse skal tages i betragtning i videst mulige omfang.”
(understreget her)
44
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0139.png
10. Radiofrekvent elektromagnetisk stråleforurening, herunder dets anvendelse i 5G-systemet,
har ikke undergået de sædvanlige undersøgelser som for andre miljøtoksiner.
Der henvises herom til det vedlagte materiale specifikt om dette emne.
Det foreslås, at dokumentet
”vurdering af videnskaben,
risikohåndtering.pdf”
læses først, med referencematerialet.
risikovurdering
og
Den overordnede pointe er, at denne form for miljøforurening ikke har gennemgået de
sædvanlige procedure for undersøgelser, som denne form for mlijøtoksin normalt underkastes
med henblik på en neutral og lødig afklaring af de forventelige effekter, ikke mindst
skadevirkninger.
Dette er i sig selv i strid med den danske stats positive forpligtelser efter EMRK art. 2 og 8
samt de EU-retlige forpligtelser til at anvende forsigtighedsprincippet som et subsidiært
middel, hvis det lægges til grund, at det kommende system ikke er tilstrækkeligt undersøgt,
men at det dog ikke er dokumenteret på forhånd, at der vil være skadevirkninger ved
eksponering under de af det inhabile ICNIRP foreslåede grænseværdier, m.v.
10.1. Hollands toprådgiver på området.
Det fremgår af vedlagte indlæg fra mediet ”Tabt Tråd”, med henvisning til den hollandsk
sprogede avis De Telegraaf, at den nederlandske ”toprådgiver” på området, formanden for den
hollandske strålingskomité i det nationale sundhedsråd Hans Kromhout,
”...nu landets
beslutningstagere mod ukritisk
5G-udrulning. Den nederlandske professor mener, at alle
herlighederne ved 5G skal holdes nøje op imod de risici for folkesundheden, som samfundet
løber.”
Videre fremgår, at:
”Hans
Kromhout mener ikke, at forsigtigheden med mobilstråling lever op til de standarder,
man anvender til at beskytte befolkningen mod andre risici som kemikalier, pesticider og
medicin, hvor kravene ifølge Hans Kromhout er strenge. Hans Kromhout kritiserer især, at
autoriteterne på strålingsområdet ignorerer klare forskningsresultater som det amerikanske
NTP-projekt, der varede i 19 år og som sluttede med en klar konklusion af kræftfund i
forsøgsrotter.
“Den amerikanske NTP-undersøgelse, som leverede klare beviser for sammenhæng
mellem
kræft og eksponering for EMR (red. elektromagnetisk stråling) – var godt udført og
repræsenterede et stort gennembrud. Alligevel forsøger visse grupper at
bortforklare”, siger
han til avisen.”
45
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0140.png
11. Der er ikke det af selskaberne angivne behov for nærtliggende celler og basestationer.
Aktører med tæt tilknytning til trådløsindustrien har ofte anført, at fordi brugerens egen
mobiltelefon er brugerens stærkeste udleder af elektromagnetisk stråling, så er det en fordel,
hvis celler og basestationer skaber det stærkest mulige signal og er tættest på brugeren.
Det begrundes med, at mobiltelefoner øger deres egne udledninger, hvis mobilsignalet er svagt
og svag mobilforbindelse viser sig på mobilskærmens indikator.
Det er ikke korrekt, at 5G er en forudsætning for, at et sådant systen kan fungere
tilfredsstillende.
I en publikation i Oncology Letters, november 2019 (Koppel m.fl.: ”Radiofrequency
radiation
from nearby mobile phone base stations - a case comparison of one low and one high
exposure apartment”),
undersøger et svensk forskerhold, om stærk og nær forbindelse er en
forudsætning for at få telefonen til at fungere normalt.
Forskerholdet omkring den svenske WHO-rådgiver, Lennart Hardell, fandt, at der var
tilstrækkelig forbindelse med en relativt temmelig lav feltstyrke på 0,1 V/m, og der var ikke
forskel i telefonens evne til at opnå forbindelse ved en langt højere feltstyrke som 6 V/m.
Nærhed til basestationer kan altså ikke retfærdiggøres med, at det hjælper brugeren til at
mindske sin eksponering, og nærhed til celler og basestationer hjælper aldeles ikke personer,
som har fravalgt mobiltelefoner.
46
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0141.png
12. Supplerende bemærkninger til specifikke bestemmelser i udkastet.
Lov om elektroniske kommunikationsnet (udkastets § 1).
Nr. 2:
”Stk. 2.
Myndighederne skal ved varetagelsen af opgaver i denne lov blandt andet iagttage
følgende til gavn for slutbrugerne:
…
3) Anvende EU-retten på en teknologineutral måde, medmindre dette strider mod øvrige mål
efter denne lov.
...”
Det vil ikke være
”til gavn for slutbrugerne”,
hvis begrebet
”teknologineutral”
bruges som
middel til ikke at fastsætte relevante grænser og restriktioner for 5G-netværket, eller stråling i
det hele taget. Bestemmelsen og begrebet skal, ”uanset” dets EU-retlige ophav, uddybes for at
afspejle den undersøgelses- og reguleringsforpligtelse, der følger af de menneskeretlige og EU-
retlige regler (inkl. EU-charteret).
Nr. 6:
§ 4:
”Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte
udbydere
af
elektroniske
kommunikationsnet
eller
-tjenester
og
udbydere
af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til at sikre en række
grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, herunder om:
1) Oplysningskrav.
2) Almennyttige oplysninger.
…
6) Tilgængelighedskrav og kompenserende tjenester for personer med handicap samt
oplysningskrav i forbindelse med disse tjenester.
7) Tilgængelighedskrav i forbindelse med alarmkommunikation for personer med handicap.
...”
Oplysningskrav, jf. nr. 1 og 2, skal også gælde stråleskader, hvilket bør fremgå af
bestemmelsens ordlyd under skyldig hensyntagen til den centrale betydning heraf.
Det bemærkes, at lidelser såsom EHS er ”handicap” i FNs handicapkonventions forstand, jf. nr.
6 og 7. Det bør fremgå tydeligt af reguleringen, at dette er tilfældet.
Nr. 8
§ 14, stk. 2:
”Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgang til følgende
forsyningspligtydelser:
...
3) Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap.”
47
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0142.png
Samme som bemærkningerne om handicap til nr. 6 ovenfor.
Nr. 28
§ 35 a:
”§ 35 a. Erhvervsstyrelsen kan på baggrund af en rimelig og velbegrundet anmodning fra en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pålægge enhver udbyder eller ejer
af elektroniske kommunikationsnet en forpligtelse til at give netadgang til ledningsnet, kabler
og tilhørende faciliteter inde i bygninger eller frem til det første koncentrations- eller
fordelingspunkt, såfremt dette befinder sig uden for en bygning.”
I vurderingen af, om der foreligger en ”rimelig og velbegrundet anmodning”, skal det indgå,
om det samlede strålingsniveau i et område kan, eller må forventes, at overstige det helbreds-
og miljømæssigt forsvarlige. Hvorvidt det er forsvarligt skal afgøres ud fra den bedste,
tilgængelige videnskabelige viden, som er tilvejebragt og analyseret af uafhængige forskere.
I den forbindelse er den danske stat pligtig at træffe passende foranstaltninger for undgå
forringelse af evt. naturtyper og levesteder i området, jf. habitatdirektivets art. 6, stk. 2:
”Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne
og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for
hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for
dette direktivs målsætninger.”
Nr. 62
§ 60, litra d:
”Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter regler om gennemførelse og administration af
tilskudsordninger som nævnt i stk. 1, herunder de tilskudsberettigede foranstaltninger og
aktiviteter, tilskudsmodtagere og tilbagebetaling af tilskud samt om vilkår og betingelser for
tilskud, herunder åben engrosadgang.”
Det bør indgå i vilkårene og betingelserne for at etablere og bevare en sådan kommunal
tilskudsordning, at de til enhver tid værende elektroniske kommunikationsnet ikke kan, eller
må forventes, at overstige det helbreds- og miljømæssigt forsvarlige. Hvorvidt det er tilfældet
skal afgøres ud fra den bedste, tilgængelige videnskabelige viden, som er tilvejebragt og
analyseret af uafhængige forskere.
Nr. 63
Ӥ 60 f. Kommuner kan stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet
til
rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, når:
1) det har et erhvervsfremmende formål,
2) det sker på markedsvilkår,
3) infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere, og
4) det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv
infrastruktur.”
Det skal tilføjes som et femte kriterie, at den passive infrastruktur alene må stilles til rådighed,
såfremt de således muliggjorte elektroniske kommunikationsnet ikke kan, eller må forventes,
at overstige det helbreds- og miljømæssigt forsvarlige. Hvorvidt det er tilfældet skal afgøres ud
48
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0143.png
fra den bedste, tilgængelige videnskabelige viden, som er tilvejebragt og analyseret af
uafhængige forskere.
Nr. 71
§ 73 a, stk. 2:
”Energistyrelsens kortlægning af eksisterende infrastruktur efter stk. 1 skal være
tilstrækkeligt detaljeret til, at den kan bruges til følgende:
1) Markedsundersøgelser og analyser efter afsnit IV.
2) Identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte.
3) Forbrugerinformation.
4) Gennemførelse af analyser i forhold til forsyningspligt efter kapitel 4.
5) Frekvensadministration efter lov om radiofrekvenser.
6) Politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.”
Som et kriterie nr. 7 bør det indgå i Energistyrelsens kortlægning, at den kan bruges til
løbende at vurdere og påse, at strålingsniveauer hvor som helst i landet ikke kan, eller må
forventes, at overstige det helbreds- og miljømæssigt forsvarlige. Hvorvidt det er tilfældet skal
afgøres ud fra den bedste, tilgængelige videnskabelige viden, som er tilvejebragt og analyseret
af uafhængige forskere.
Radiofrekvensloven (udkastets § 2).
Nr. 22
Efter den foreslåede § 22 a, stk. 1 og 2, kan en indehaver af en tilladelse til at bruge et
frekvensområde pålægges at stille sin eksisterende passive og aktive infrastruktur m.v. til
rådighed for en anden, der fremsætter en rimelig anmodning om at udnytte dette.
Der foreslås af Energistyrelsen i den forbindelse følgende kriterier, når styrelsen skal træffe
beslutning om at meddele evt. pålæg:
”Stk. 4. Energistyrelsens skal ved afgørelsen af, om tilladelsesindehaveren skal pålægges
forpligtelser i medfør af stk. 1 og 2, tage hensyn til
1) behovet for at maksimere konnektiviteten, herunder langs større transportveje og i
bestemte områder, og muligheden for betydeligt at øge udbuddet og kvaliteten af tjenester for
slutbrugerne,
2) effektiv anvendelse af radiofrekvenser,
3) de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser,
4) situationen med hensyn til infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence,
5) teknologisk innovation og
6) det overordnede behov for at fremme tilladelsesindehaverens incitament til at udrulle
infrastrukturen.”
Det fremgår intet steds af den foreslåede bestemmelse, at hensynet til folkesundheden og
miljøet skal indgå, selvom førstnævnte er et kriterie, når frekvenstilladelse meddeles efter
frekvenslovens § 14, stk. 1, jf. dennes nr. 2.
Både hensynet til folkesundheden og miljøet skal fremgå af såvel den foreslåede § 22 a, stk. 4,
som § 14, stk. 1, der således også bør foreslås ændret, så Danmark overholder sine
forpligtelser som anført ovenfor i afsnit 3.
49
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0144.png
Masteloven (udkastets § 3)
Nr. 5
Som nye nr. 4 og 5 i § 1, stk. 2, har Energistyrelsen foreslået indsat:
”4) Adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur
og gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed. Den fysiske infrastruktur og
gadeinventaret skal være teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter
eller være nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
5) Adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på gadeinventar, der
kontrolleres af andre. Gadeinventaret skal være teknisk egnet til at være vært for sådanne
trådløse adgangspunkter eller være nødvendigt for at forbinde sådanne trådløse
adgangspunkter med et transportnet.”
Begge bestemmelser bør, når de fastlægger kriterier om teknisk egnethed, også indeholder
kriterier om forsvarligt ud fra folkesundheden og miljøet, alternativt skal disse kriterier fremgå
andet steds, evt. i særskilt stk. eller paragraf.
Nr. 7
Tilsvarende bemærkninger som til nr. 5, ang. definitionerne for fysisk infrastruktur og
gadeinventar.
Nr. 12
Ӥ 14 a. Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, skal
imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til
gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik
på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Andre, der kontrollerer
gadeinventar, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til gadeinventar fra en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. En anmodning skal indgives skriftligt og angive
den fysiske infrastruktur eller det gadeinventar, der anmodes om adgang til.
…
Stk. 3. Afslag på en anmodning om adgang, jf. stk. 1, skal skriftligt meddeles den udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder om adgang, senest to måneder
efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Afslag kan gives, hvis den fysiske infrastruktur
eller gadeinventaret ikke er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde, eller hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nødvendig for
at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.”
Det skal fremgå af § 14 a, stk. 3, 2. pkt., eller et selvstændigt pkt., at afslag skal gives,
såfremt anmodningen kan eller må forventes at udgøre en fare for folkesundheden eller
miljøet. Hvorvidt det er tilfældet skal afgøres ud fra den bedste, tilgængelige videnskabelige
viden, som er tilvejebragt og analyseret af uafhængige forskere.
Nr. 13
I udkastet § 23 a, stk. 4, skal henvisningen in fine tilsyneladende være til ”§ 23 a, stk. 3”, og
ikke som skrevet: ”§ 23, stk. 3”.
50
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0145.png
Planloven (udkastets § 6)
Nr. 1
Angår § 15:
”Stk. 13. Bestemmelser i lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde og udstyr hertil, på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i
forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil,
medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk
eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det samme gælder
bestemmelser med tilsvarende indhold i planer, som er opretholdt efter § 68, stk. 2, eller
bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste
påtaleberettigede. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur
forstås i overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3, i lov om etablering
og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.”
I delsætningen ”medmindre...” i 1. pkt. skal det indføjes, at hensynet til folkesundheden og
miljøet (udover den rent naturmæssige værdi) ligeledes skal føre til, at de bestemmelser i
lokalplaner (og dermed servitutter, hvor kommunen er eneste påtaleberettigede) som hindrer
den omtalte opsætning, forbliver i kraft.
Dette skal særligt være tilfældet, hvor det samlede strålingsniveau kan, eller må forventes, at
overstige det helbreds- og miljømæssigt forsvarlige. Hvorvidt det er forsvarligt skal afgøres ud
fra den bedste, tilgængelige videnskabelige viden, som er tilvejebragt og analyseret af
uafhængige forskere.
Nr. 2
Angår § 36, stk. 1:
»21) trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, der opsættes på fysisk
infrastruktur eller på arealer, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud
fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, i henhold til national ret, eller af
hensyn til den offentlige sikkerhed. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk
infrastruktur forstås i overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3, i lov
om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af
infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.«
De tilsvarende krav til Danmarks overholdelse af sine menneskeretlige og EU-retlige
forpligtelser gør sig gældend her som i bemærkningerne til udkastet forslag til ændring af
planlovens § 15.
Forslag til ny bestemmelse
Under skyldig hensyntagen til Danmarks overholdelse af sine menneskeretlige og EU-retlige
forpligtelser er det påkrævet, at der lovgivningsmæssigt etableres krav om, at enhver
opsættelse eller modificering af telemaster eller master indeholdende kommunikationsudstyr,
der kan anvendes til radiofrekvent elektromagnetisk stråling skal underkastes en uafhængig
videnskabeligt baseret undersøgelse af, om opsætning af den pågældende mast kan tillades ud
fra en konkret vurdering af strålingsfaren for mennesker og natur det pågældende sted.
Det skal være pligtigt i den forbindelse at fastsætte krav til, hvor meget og hvilken form for
frekvensudnyttelse, der må finde sted, og der skal indføres bestemmelser om tilsynspligt fra
administrativ side.
Det foreslås, at resultaterne af sådanne tilsyn fremlægges offentligt.
51
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0146.png
13. Konklusion.
Der er med indgivelsen af nærværende høringssvar vedlagt eller henvist til en meget betydelig
mængde videnskabelige, peer-reviewed undersøgelser, som beviser, at udsættelse af
mennesker og miljø for radiofrekvent elektromagnetisk stråleforurening vil være skadeligt,
også under de niveauer, den danske stat hidtil har valgt at anvende på eget ansvar.
Børn antages som nævnt at være en særligt sårbar gruppe i forhold til radiofrekvent
elektromagnetisk stråling.
Forskningen taler et meget klart sprog, men
markedsføring overfor staten og borgerne også.
det
gør
kommunikationsselskabernes
Det er stærkt beskæmmende at være vidne til, hvorledes meget betydelige økonomiske og
politiske interesser kan bevirke, at den danske stat viger fra at varetage sin funktion som
beskytter og håndhæver af folkesundheden og vitale miljøforhold.
Retsreglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-retten omkring disse
forhold er klare, og frembyder ikke nogen rimelig juridisk tvivl om, at den danske stat ikke kan
gennemføre en lovgivning som foreslået med det foreliggende høringsudkast uden at forbryde
sig imod disse grundlæggende forpligtelser.
Holte, d. 1. august 2020
Christian F. Jensen
advokat (L)
52
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0147.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Lucy Bergstrom <[email protected]>
26. juni 2020 23:19
ENS - Center for Telekommunikation
[email protected]; Christian Rosenskjold
Høringssvar journalnr. 2020-6701
Jeg skriver for at opfordre myndigheder til at nægte øget beføjelser til teleselskaber for at sætte 5G-sendere
op i det offentlige rum. Der er mange studier om alvorlig helbredsskader fra disse kraftige og mere
målrettede stråler. Mange er allerede syge af stråling fra 4G; jeg kender en mand, Niels Hvid, som fik
symptomer der lignede sklerose. Han kunne ikke gå. Han fik konstateret EHS, elektrohypersensitiv. Da han
flyttede langt ud på landet og fik al wifi-teknologi på lang afstand, fik han det gradvist bedre og nu er
fuldstændig rask. Jeg synes, vores helbred er vigtigere end hvor hurtigt, vi kan uploade film og zappe rundt
på internettet. Forsigtighedsprincippet skal selvfølgelig følges, da I vil sikkert ikke spille hasard med folks
helbred.
Med venlig hilsen,
Lucy Bergström
Over Kærbyvej 112
5300 Kerteminde
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0148.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Emilie Munch Ohlsen <[email protected]>
22. juni 2020 11:17
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold; Janni Wester-Andersen- CO-Søfart
Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af bl.a. planlovens § 15
og § 36
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Vi har ingen bemærkninger til de fremsendte udkast til lovforslag, journalnummer 2020-6701.
Rigtig god dag.
Med venlig hilsen
Emilie Munch Ohlsen
Juridisk Konsulent
Metal Maritime/CO-Søfart
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Tlf.: 36365585
Dir.: 36365592
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0149.png
Returadresse: Nuuday, Teglholmsgade 1, 0900 København C,
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt pr. mail til
[email protected],
[email protected]
&
[email protected]
9. juli 2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskel-
lige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en euro-
pæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
Nuuday A/S (Nuuday) sender hermed svar på Energistyrelsens høring over
udkast til ændring af teleloven som følge af implementeringen af det nye tele-
direktiv (direktiv 2018/1972). Nuuday er et selskab i TDC-koncernen, som
udbyder abonnementer til hele Danmark under flere brands, herunder You-
See, Telmore, TDC Erhverv og Relatel.
Nuuday er enige i, at telekommunikation, digital infrastruktur og digitale tje-
nester er en af de vigtigste hjørnesten for et digitalt og intelligent samfund. Det
har COVID-19-krisen efter alt at dømme bevist med al tydelighed. Telekommu-
nikation er tillige et væsentligt element i den grønne omstilling, og den danske
telebranche har da også sat ambitiøse målsætninger, der rækker ud over Dan-
marks ambitiøse målsætninger om 70 pct. reduktion af Danmarks udledning af
CO2 og andre drivhusgasser i 2030. TDC Group, herunder Nuuday, har en mål-
sætning om at være fuldt CO2-neutral i 2030.
Sigtet med direktivet er at stimulere investeringsincitamenter for virksomheder
i digital infrastruktur gennem øget konkurrence og større forudsigelighed i re-
guleringen, så moderne kommunikationsnet og -tjenester kan udbredes i hele
Danmark. Det hilser Nuuday naturligvis velkommen.
Nuuday takker desuden for høringen og tilslutter sig fuldt ud høringssvaret fra
Teleindustrien (TI). Ud over bemærkninger fra TI, har Nuuday følgende be-
mærkninger til lovudkastet:
A. Minimumsregulering og totalharmonisering
Nuuday mener, at Danmark bør minimumsregulere, og at der generelt ikke
bør indføres dansk særregulering i slutbrugerreguleringen. Nuuday har derfor
med tilfredshed noteret, at reglerne i teledirektivet afsnit 3
om ”Slutbruger-
nes rettigheder” er udtryk for totalharmonisering, jf. teledirektivet artikel 101,
og at Danmark derfor ikke medmindre andet fremgår af direktivet kan ”opret-
holde eller indføre bestemmelser om beskyttelse af slutbrugere, som afviger
fra artikel 102-115, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser for at
sikre et anderledes beskyttelsesniveau”.
Nuuday A/S
Teglholmsgade 1
2450 København SV
Tlf. 70 11 03 30
Nuuday A/S
CVR-nr. 40075291 København
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0150.png
2
B. Udbyderskift og nummerportabilitet
–
rækkevidden og implementeringen
af reglerne i teledirektivet artikel 106
Nuuday forstår artikel 106, de tilhørende præambelbetragtninger samt lovud-
kastets forslag til implementering af artikel 106 således, at ’skift mellem ud-
bydere af internetadgangstjenester’ (herefter SBBU) alene reguleres i artikel
106, stk. 1, og at artikel 106, stk. 2-9 således kun gælder for udbyderskift
med nummerportering (herefter NP).
Reglerne om SBBU er således lidt mere enkle end reglerne om NP. Ved sam-
menligning af reglen i teledirektivet artikel 106, stk. 1 om skift af internetad-
gangsudbyder (SBBU) med reglerne om i artikel 106, stk. 5 om udbyderskift
med nummerportering (NP) kan det dog konstateres, at disse to regler på de
fleste punkter er næsten ens.
Nuuday er derfor uforstående overfor, at de to regelsæt foreslås implemente-
ret i dansk ret på vidt forskellig måde:
Reglerne om nummerportering i teledirektivets artikel 106, stk. 2-9, er/bliver
implementeret i dansk ret med direkte lovhjemmel i telelovens kapitel 7 (tele-
lovens §§ 26-29).
Reglen om SBBU i teledirektivets artikel 106, stk. 1, foreslås derimod imple-
menteret med en bemyndigelsesbestemmelse i § 4 a, stk. 1, nr. 3, der be-
myndiger Energistyrelsen til at fastsætter regler om ”skift
mellem udbydere af
internetadgangstjenester’.
I lighed med reglerne om NP finder Nuuday, at de tilsvarende nye regler om
SBBU også bør fastsættes med direkte lovhjemmel. For at skabe overblik, en-
kelthed og gennemsigtighed i reglerne, og idet reglerne i teledirektivet artikel
106, stk. 1 og 5, er næsten helt ens for NP henholdsvis SBBU, foreslår Nu-
uday, at teledirektivet artikel 106, stk. 1, om SBBU implementeres tekstnært
med en ny paragraf i telelovens kapitel 7, så de næsten ens regler om NP og
SBBU præsenteres samlet i teleloven.
C. Skift af internetadgangsudbyder (SBBU)
–
terminologi
Direktivets artikel 106, stk. 1 omhandler
’skift
mellem udbydere af internet-
adgangstjenester’.
I lovudkastet bruges derimod begrebet ’skift af bredbånds-
udbyder’ i den forslåede nye § 4 a, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
Nuuday bemærker, at begrebet ’skift af bredbåndsudbyder’ –
i daglig tale
SBBU
–
benyttes i den danske telebranche kun om skift af internetadgangs-
tjenester med fast installationsadresse.
D. Regler om SBBU (den foreslåede nye § 4a, stk. 1, nr. 3)
Som nævnt ovenfor pkt. A, mener Nuuday, at de nye regler om SBBU i lighed
med reglerne om NP bør fastsættes med direkte lovhjemmel i telelovens kapi-
tel 7.
Nuuday kvitterer for kommentaren til den foreslåede nye § 4 a, stk. 1, nr. 3, i
lovudkastet på side 135 om, at hvis der sker selvregulering i form af en bran-
cheaftale om SBBU-processer, forventes der ikke at være behov for udmønte
bemyndigelsen til, at Energistyrelsen fastlægger regler herom. Nuuday er dog
uforstående for kommentaren på side 134 i lovudkastet om, at SBBU på kob-
bernettet har været ”forsøgt” løst med brancheaftalen herom. Nuuday kan
oplyse, at den eksisterende brancheaftale om SBBU på kobbernettet fungerer
tilfredsstillende. Det bemærkes desuden, at TI’s kundetilfredshedsmåling fra
maj 2020
1
viser (side 33), at kundetilfredsheden i forbindelse med skift af ud-
byder generelt er høj.
1
http://www.teleindu.dk/wp-content/uploads/2020/06/2020-06-17-Teleindu-
strien-Rapport-For%C3%A5r-2020-EPSI-Rating-Finalweighted.pdf
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0151.png
3
Teledirektivets artikel 106, stk. 1, nævner blandt andet behovet for at sikre,
at slutbrugere skal modtage ”tilstrækkelige oplysninger”. Nuuday foreslår, at
det nævnes i lovforslagsbemærkningerne til reglen, som skal implementere
artikel 106, stk. 1, i dansk ret, at nyttig information til kunden i forbindelse
med et skift af internetadgangsudbyder blandt andet vil være oplysning om,
at slutbrugerens eventuelle abonnementer på andre produkter (fx tv, telefoni
eller tillægsydelser), som forudsætter et internetadgangsabonnement hos den
afgivende udbyder, vil ophøre i forbindelse med skiftet. Desuden er det væ-
sentligt, at slutbrugeren oplyses om risikoen for en periode med dobbeltbeta-
ling, hvis slutkunden ønsker, at skiftet gennemføres på en dato, som ligger
før udløbet af opsigelses- eller bindingsperioden hos den afgivende udbyder.
Sidstnævnte information fremgår også som en oplysningsforpligtelse i lov-
forslagsbemærkningerne til den gældende § 27, stk. 2, om nummerportering
inden udløb af en eventuel bindingsperiode eller opsigelsesvarsel.
Win-back, markedsføring og skuffetilbud
Nuuday bemærker, at følgende afsnit (side 135) i bemærkningerne til den fo-
reslåede nye § 4 a, stk. 1, nr. 3, synes at udgøre en overimplementering af
totalharmoniserede regler, jf. teledirektivets artikel 101. Artikel 106 forholder
sig således hverken til win-back eller til den afgivende udbyders markedsfø-
ring eller til muligheden for at afgive tilbud, som ikke markedsføres:
”Reglerne vil endvidere kunne omfatte helt eller delvist forbud mod
winback i forbindelse med skifte af udbyder af internetadgangstjene-
ster. Ved winback forstås, at den afgivende udbyder kontakter
kunden, efter, at kunden har opsagt abonnementet, for at undgå at
kunden skifter udbyder. Et delvist forbud kunne f.eks. bestå i, at hen-
vendelser fra afgivende udbyder til abonnenten kun må ske med
udtrykkeligt samtykke, eller at der udelukkende må ske winback-hen-
vendelser med tilbud om abonnementer, som er genstand for markeds-
føring på det tidspunkt, hvor abonnentens opsigelse
kommer den afgivende udbyder til kendskab.”
For at undgå en traktatstridig overimplementering af totalharmoniserede reg-
ler, opfordrer Nuuday til, at afsnittet på side 135 slettes. Det samme gælder
tilsvarende afsnit i lovudkastet på side 161 og 305 i lovforslagsbemærknin-
gerne til de nye regler om nummerportering, jf. nærmere herom nedenfor
pkt. F og G.
Nuuday henviser i øvrigt til TDC’s mail den 2. marts 2020 til mødedeltagerne,
i forlængelse af mødet hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om let-
tere skift af bredbåndsudbyder, hvor TDC anførte følgende:
”TDC ønsker med denne mail at understrege TDC’s ønske om et bran-
chesamarbejde om skift-af-bredbåndsudbyder (SBBU). TDC har sidste
år fremlagt et forslag til ny SBBU-brancheaftale, som hermed deles til
orientering med alle, som deltog i mødet hos ministeriet den 20. fe-
bruar 2020. Forslaget har fokus på at skabe enkle og kundevenlige
SBBU-processer og opfylder umiddelbart de fleste krav i Kodeks art.
106. Det er TDC’s håb, at forslaget kan danne udgangspunkt for de vi-
dere drøftelser i branchen
–
men vi er naturligvis også åbne for alle an-
dre forslag.
Derudover ønsker TDC med denne mail, at gøre opmærksom på føl-
gende:
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
4
•
•
•
•
•
Hvis telemyndighederne overvejer at indføre regulering om forbud
mod winback, forudsætter TDC, at ministeriet forinden undersøger
hos konkurrencemyndighederne, om en sådan konkurrencebegræn-
sende regulering er mulig.
Med mindre der indføres regulering om forbud mod winback, kan
TDC ikke tilslutte sig, at der indgår et forbud mod winback i SBBU-
og NP-brancheaftalerne, da dette efter TDC’s
opfattelse vil udgøre
en konkurrencebegrænsende aftale i strid med konkurrencereglerne.
TDC tager ikke som sådan stilling til adgang til winback
–
men TDC
kan blot ikke tilslutte sig et aftalebaseret forbud.
TDC er i øvrigt enig med Forbrugerombudsmanden i, at eventuelle
winback-aktiviteter kun kan ske i overensstemmelse med markeds-
føringslovens regler (permission mv).
Det er TDC’s klare opfattelse, at winback-bestemmelserne
i de gæl-
dende brancheaftaler om SBBU (og NP), alene kan anses som en
forbud mod systemmæssigt at standse et igangværende skifte mel-
lem udbydere, samt et forbud mod at anvende oplysninger om den
modtagende udbyder i markedsføring overfor kunden. Winback-be-
stemmelserne i de gældende aftaler kan derimod ikke anvendes som
et generelt forbud mod, at en afgivende udbyder kan markedsføre
sine produkter overfor en slutkunde, der er ved at skifte udbyder,
idet en sådan udstrækning af aftalen efter TDC’s opfattelse vil ud-
gøre en konkurrencebegrænsende aftale i strid med konkurrencelo-
vens § 6
eller EU Traktatens Art. 101.”
Nuuday kan fuldt ud tilslutte sig det anførte i TDC’s mail.
Nuuday henviser desuden til TI’s mailvekslingen mellem Klima-,
Energi- og
Forsyningsministeriet den 26. marts 2020 og Teleindustrien den 27. maj
2020, hvor følgende fremgår:
Ministeriets mail den 26. marts 2020:
”Kære alle
Som aftalt på mødet den 20. februar vender KEFM tilbage med en af-
klaring af, hvordan vi går videre med at få implementeret initiativet
om, at det skal være lettere at skifte bredbåndsudbyder. Vi forstår, at
spørgsmålet om winback stadig blokerer for en brancheaftale.
Samlet vurderer KEFM, at et egentligt forbud mod winback ikke vil
være hensigtsmæssigt. En eventuel regulering af winback på teleområ-
det vil dog fx kunne omfatte, at henvendelser fra afgivende udbyder til
forbrugeren kun må ske med udtrykkeligt samtykke og i øvrigt under
iagttagen af anden lovgivning.
Ligeledes kan det være et krav, at der udelukkende må ske winback-
henvendelser med tilbud om abonnementer, som er bragt på markedet
på det tidspunkt, hvor forbrugerens opsigelse kommer den afgivende
udbyder til kendskab. Således vil brugen af ”skuffetilbud” kunne mod-
virkes, og den åbne priskonkurrence fremmes.
Det er håbet, at vi med denne tilkendegivelse ansporer aktørerne på
bredbåndsområdet til at indgå en brancheaftale.
Når Kodeks-lovforslaget fremsættes til efteråret, vil det indeholde en
bemyndigelse til at fastsætte regler på dette område. Samtidig forbere-
der vi en bekendtgørelse, der kan udstedes, når loven træder i kraft.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
5
Jeg vil dog endnu engang understrege, at vi håber, det vil være muligt
for branchen at indgå en aftale, således at det ikke bliver nødvendigt at
udnytte bemyndigelsen.
Venlig hilsen
Anders Hoffmann
Afdelingschef”
Teleindustriens svar den 27. maj 2020:
”Kære Anders Hoffmann,
Tak for din e-mail til branchen af 26. marts 2020 vedr. skift af bred-
båndsudbyder. Vi anerkender departementets tilkendegivelse af, hvor-
ledes man vil kunne være behjælpelig med at sætte ekstra gang i ar-
bejdet med en brancheaftale.
Vi har haft en drøftelse i branchen, hvor der var enighed om, på bag-
grund af din tilbagemelding, at arbejde videre med sagen og afsøge,
om det er muligt at indgå en aftale i brancheregi.
Spørgsmålet om ”skuffetilbud”/winback står imidlertid stadig i vejen for
at komme videre i arbejdet.
TDC
–
og måske flere udbydere
–
ønsker at arbejde videre med at
etablere en brancheløsning og specificere processer m.v. for et koordi-
neret udbyderskifte, der sikrer one-stop shopping og minimerer nedetid
– men uden at tage stilling til spørgsmålet om ”skuffetilbud”/winback.
Disse udbydere er af den opfattelse, at begrænsninger i tilbudsgivning
og winback er forhold, der ikke kan drøftes i branchen, jf. konkurrence-
lovens § 6 om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.
Flere udbydere, herunder Telenor, Telia og Fastspeed, ønsker også at
arbejde videre med at etablere en brancheløsning, men kun under en
udtrykkelig fælles forudsætning om, at departementet sideløbende her-
med håndterer spørgsmålet om ”skuffetilbud”/winback. Disse parter øn-
sker, at departementet indkalder til et nyt branchemøde om forholdet
snarest muligt.
Der er derfor ikke basis for videre arbejde i brancheregi før dette møde
har fundet sted.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Teleindustrien”
Nuuday
–
og TDC-koncernen
–
mener ikke, at teledirektivets regler om skift
af udbyder (artikel 106) indeholder hjemmel til, at telemyndighederne kan
fastsætte regler om forbud mod winback og skuffetilbud i en skifteproces
–
hverken i forhold til skift af internetadgangsudbyder eller i forhold til udbyder-
skift med nummerportering. Nuuday bemærker i den forbindelse, at der ikke
findes støtte i teledirektivet til at antage, at det skal anses for misbrug af en
skifteproces, at en afgivende udbyder reagerer på kundens opsigelse med et
”godt tilbud”, blot fordi
kundens opsigelse er modtaget via en opsigelsesfuld-
magt fra en anden udbyder. Efter Nuudays opfattelse, bør regler om skifte-
processer heller ikke forhindre slutkunden i hverken at fortryde sin bestilling
hos den nye udbyder eller fortryde sin opsigelse hos den hidtidige udbyder
–
hvis kunden måtte ønske dette.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0154.png
6
Nuuday bemærker i øvrigt, at der foregår en intens konkurrence om bred-
båndskunderne på det danske marked. Energistyrelsens seneste telestatistik
viser, at der i disse år sker en væsentlig forskydning af markedsandele og nye
spillere vinder fodfæste på markedet. I et konkurrencepræget marked kan
begrænsninger i winback aktiviteter som anført i lovbemærkningerne være
skadelig for konkurrencen
2
.
Tilsvarende kan et krav om, at man kun må anvende tilbud, der allerede er
markedsført, medføre en konkurrencebegrænsning til skade for forbrugerne,
da det alt andet lige medfører, at forbrugerne vil blive afskåret fra at opnå in-
dividuelt forhandlede produkter og priser, der afviger fra de tilbud, der kan
ses på selskabernes hjemmeside. Mulighed for individuelt forhandlede pro-
dukter og priser skærper derudover konkurrencen, da man som udbyder ikke
kan nøjes med at indrette sit produktindhold og sine priser umiddelbart op ad
konkurrenternes offentliggjorte produkter og listepriser.
Med henvisning til de ovenfor citerede brevvekslinger og henset til, at spørgs-
målet om forbud mod winback og skuffetilbud nu har fundet vej til lovudka-
stet, opfordrer Nuuday til, at spørgsmålet om muligheden for konkurrencebe-
grænsende regulering af winback og skuffetilbud forelægges for konkurrence-
myndighederne.
Kopi af dette høringssvar er sendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
E. NP
–
genaktivering af nummer hos AU (den foreslåede nye § 27, stk. 3)
Den foreslåede nye § 27, stk. 3, om afgivende udbyders genaktivering i for-
bindelse med fejl i NP-skifteprocessen implementerer teledirektivets artikel
106, stk. 5.
Den foreslåede nye § 27, stk. 3,
bruger terminologien ”skifte-
og nummerpor-
teringsproces”,
jf. også teledirektivet artikel 106, stk. 5. For at undgå misfor-
ståelser om bestemmelsens rækkevidde, jf. ovenfor pkt. B, foreslår Nuuday,
at det nævnes i bemærkningerne til den foreslåede nye § 27, stk. 3, at be-
stemmelsen (kun) vedrører udbyderskift med nummerportering.
F. NP
–
skifte- og porteringsproces og automatisk ophør (den foreslåede nye
§ 28a)
Den foreslåede nye § 28a om processen i forbindelse med udbyderskift med
nummerportering, herunder forsinkelse og misbrug, implementerer teledirek-
tivets artikel 106, stk. 6, 1. afsnit.
Den foreslåede nye § 28 a bruger terminologien ”skifte-
og nummerporte-
ringsproces”, jf. også teledirektivet artikel 106, stk. 6. For at undgå misfor-
ståelser om bestemmelsens rækkevidde, jf. ovenfor pkt. B, foreslår Nuuday,
at det nævnes i bemærkningerne til den foreslåede nye § 28 a, at bestem-
melsen (kun) vedrører udbyderskift med nummerportering.
Det bemærkes i øvrigt, at følgende tekster, øverst side 161 i bemærkningerne
til den foreslåede nye § 28 a, synes at udgøre en overimplementering af to-
talharmoniserede regler, jf. teledirektivet artikel 101. Artikel 106 forholder sig
således ikke til den afgivende udbyders markedsføring eller databehandling
–
2
Til illustration af, at KFST finder konkurrenceretlige betænkeligheder i be-
grænsning af tilbudsgivning mellem brancheaktører og prisgennemsigtighed,
henvises til følgende:
https://www.kfst.dk/pressemeddelel-
ser/kfst/2020/20200519-konkurrencemyndigheder-kan-ikke-gribe-ind-over-
for-advokatetisk-regel/
https://www.kfst.dk/publikationer/kfst/2019/20191015-prissignalering-og-
prisgennemsigtighed/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
7
men kun til forsinkelse og misbrug, herunder misbrug i form af portering uden
kundens udtrykkelige samtykke:
”Ved
misbrug af skifte- og nummerporteringsprocessen forstås f.eks.,
at udbydere involveret i en skifte- og nummerporteringsproces bruger
data genereret i forbindelse med portering af abonnentnumre fra en
udbyder til en anden i markedsføringsøjemed. De involverede udbydere
må således kun benytte data, der er genereret i forbindelse med en
portering til skifte- og nummerporteringsprocessen.”
[…]
”Endvidere
vil den foreslåede bestemmelse være med til at sikre, at af-
givende udbydere ikke misbruger data genereret i forbindelse med por-
tering af abonnentnumre fra en udbyder til en anden i markedsførings-
øjemed.”
Nuuday opfordrer til, at afsnittet på side 161 slettes. Se også pkt. D om Nu-
udays bemærkninger til forbud mod winback, markedsføring og skuffetilbud.
G. NP
–
sanktioner ved misbrug af skifte- og porteringsproces (den foreslå-
ede nye § 81, stk. 1, nr. 2)
Den foreslåede nye § 81, stk. 1, nr. 2, om bødestraf implementerer teledirek-
tivet artikel 106, stk. 7.
For at undgå misforståelser om bestemmelsens rækkevidde, jf. ovenfor pkt.
B, foreslår Nuuday, at det nævnes i bemærkningerne til den foreslåede nye §
81, stk. 1, nr. 2, at bestemmelsen (kun) vedrører udbyderskift med nummer-
portering.
Det bemærkes desuden, at følgende tekster, midt på side 305 i bemærknin-
gerne til den foreslåede nye § 81, stk. 1, nr. 2, synes at udgøre en overimple-
mentering af totalharmoniserede regler, jf. teledirektivet artikel 101. Artikel
106 forholder sig således ikke til den afgivende udbyders markedsføring eller
databehandling
–
men kun til forsinkelse og misbrug, herunder misbrug i form
af portering uden kundens udtrykkelige samtykke:
”Ved misbrug af nummerporteringsprocessen forstås, at udbydere in-
volveret i en nummerporteringsproces f.eks. anvender data genereret i
forbindelse med portering af abonnentnumre fra en udbyder til en an-
den i markedsføringsøjemed. De involverede udbydere må
således kun anvende data, der er genereret i forbindelse med en porte-
ring, til at gennemføre skifte-
og nummerporteringsprocessen.”
Nuuday opfordrer til, at afsnittet på side 305 slettes. Se også pkt. D om Nu-
udays bemærkninger til forbud mod winback, markedsføring og skuffetilbud.
Venlig hilsen
På vegne af Nuuday
Christian Fröhlich
Afdelingsdirektør, advokat
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0156.png
Hydevadvej 12, 6230 Rødekro
www.mayday-info.dk
Til Energistyrelsen
Modtager:[email protected]
CC: [email protected]; [email protected]
Journalnummer 2020 - 6701.
30/7/2020
Høringssvar fra Oplysningsforbundet May Day til
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om
ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser
og forskellige andre love
1. Generelle bemærkninger
Som det første vil vi godt pointere, at vi er meget forundrede over den slagside, som lovforslaget
har til fordel for industrien. Så at sige al regulering tager udgangspunkt i at strømline, lette og på
alle måder facilitere industriens muligheder for iværksættelse af samfundets fortsatte digitale
udvikling ud fra den præmis, at det er det, samfundet ønsker og har behov for. Inden for de
rammer defineres forbrugerrettigheder dermed udelukkende som retten til at modtage udbydernes
tjenester, samt de "rettigheder" man som forbruger har, hvis en udbyder ikke leverer som lovet
–
og her har forbrugerne mange rettigheder. Til gengæld nævnes ikke noget om, hvordan
forbrugerne skal benytte sig af deres fundamentale ret til at frasige sig de pågældende tjenester
eller de mulige afledte konsekvenser. Dette er en stor fejl. I alle samfundsindretninger skal der som
en grundlæggende menneskeret være udstukket muligheder for ikke at deltage, og der skal være
plads til dem, der ikke vil være med, eller som vil leve på anden vis.
Lovforslaget lægger op til en samfundsændring af ganske alvorlig karakter. Som et minimum burde
et projekt, der indebærer så væsentlige forandringer, lægges ud til befolkningen, blive grundigt
analyseret og gennemdiskuteret med alle tilgængelige oplysninger og burde derpå udløse en
folkeafstemning om, hvorvidt vi ønsker at leve i et sådant fuldautomatiseret og gennemdigitaliseret
samfund. I det pågældende lovforslag kommer "maskinen" før mennesket i alle henseender.
Arbejdsformer, processer og kommunikationsformer vil blive radikalt ændret og vil få en
gennemgribende indflydelse på vores samfundsstruktur og levemåde. Den ændring har ingen del
af befolkningen udtrykt ønske om, ej heller er noget parti gået til valg på den dagsorden, så i den
forstand vil indføring af loven være et demokratisk overgreb for ikke at tale om det uanstændige og
uetiske i, at man udruller den digitale infrastruktur hen over hovedet på folk, som ikke kan
undslippe den allestedsnærværende stråling og digitale overvågning.
Måske er det en attraktiv fremtidsvision for industrien, at AI skal styre hele vores tilværelse, men i
vores optik er det en rædselsvision, hvor menneskeheden nedgraderes til digitale og konstant
overvågede undersåtter.
2. Miljømæssige konsekvenser
I
Bemærkninger til lovforslaget pkt. 8, Klima- og miljømæssige konsekvenser
(s. 82) anføres
følgende:
"Der vurderes ikke
at være direkte klima- og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget. Isoleret
set vil lovforslagets overordnede sigte om at fremme udbredelse af telenet have indirekte klima- og
miljømæssige konsekvenser ved at medvirke til øget strømforbrug til et udbygget telenet,
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0157.png
adgangspunkter og datalagring. Det øgede strømforbrug vurderes at opvejes af øgede muligheder
for fjernarbejde, virtuelle møder og lignende, ligesom den øgede udbredelse og opgradering af
elektroniske kommunikationsnet udgør en understøttende forudsætning for klima- og miljøtiltag på
en lang række områder, herunder for smart styring og effektivisering af industrien, landbruget,
transportsektoren, forsyningsvirksomheder og byer." (Vores fremhævning)
"Det vurderes ikke..."
er et tyndt belæg og alt for lemfældige behandling af de mulige miljømæssige
konsekvenser ved gennemførelse af lovforslaget, der indebærer udbredt radiofrekvent stråling dag
og nat.
På hvilken baggrund er denne vurdering foretaget? Det oplyses ikke, og så vidt vi kan konstatere
har der ikke været foretaget nogen form for miljømæssige forundersøgelser eller VVM-
undersøgelser. Dette på trods af en meget klar lovgivning på området.
2.1 VVM-undersøgelse
Uddrag fra VVM-bekendtgørelse
1
: § 1. Lovens formål [om VVM-undersøgelser] er at sikre et højt
miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og
vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme en
bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og
projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Stk. 2. Formålet med en miljøvurdering er, at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til planers, programmers og projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den
biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer,
vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres
omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici
og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
Kilde:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1225
Vores vurdering er, at iværksættelse af lovforslaget kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Dette
mener vi på baggrund af en del forskning, der allerede foreligger på området. Her nogle
eksempler:
2.2 Dyr:
Overordnet kan om dyr henvises til f.eks. Alfonso Balmoris gennemgang af den videnskabelige
litteratur i
"Electromagnetic pollution from phone masts. Effects on wildlife".
2
Her konklusionerne der vedrører både fugle, pattedyr og insekter:
"This literature review shows that pulsed telephony microwave radiation can produce effects
especially on nervous, cardiovascular, immune and reproductive systems [111]:
- Damage to the nervous system by altering electroencephalogram, changes in neural
response or changes of the blood–brain barrier.
- Disruption of circadian rhythms (sleep–wake) by interfering with the pineal gland and
hormonal imbalances.
- Changes in heart rate and blood pressure.
- Impairment of health and immunity towards pathogens, weakness, exhaustion, deterioration
of plumage and growth problems.
BEKENDTGØRELSE AF LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER OG AF KONKRETE
PROJEKTER (VVM)
Afsnit I, Formål, anvendelsesområde m.v.
Kapitel 1,
Formål
2
Offentligt i det videnskabelige tidsskrift
”Pathophysiology”,
2009, vol. 16.
1
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0158.png
- Problems in building the nest or impaired fertility, number of eggs, embryonic development,
hatching percentage and survival of chickens.
- Genetic and developmental problems: problems of locomotion, partial albinism and
melanism or promotion of tumors.
In the light of current knowledge there is enough evidence of serious effects from this technology to
wildlife. For this reason precautionary measures should be developed, alongside environmental
impact assessments prior to installation, and a ban on installation of phone masts in protected
natural areas and in places where endangered species are present. Surveys should take place to
objectively assess the severity of effects."
2.2.1 Fugle
Der findes en større mængde videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer direkte
skadevirkning eller risiko herfor på fugle (og følgelig også deres levesteder, hvis f.eks. en mast er
placeret tilstrækkeligt nært). Her omtales et med den hvide stork:
Balmori (2005), "Possible Effects of Electromagnetic Fields from Phone Masts on a Population
of White Stork (Ciconia ciconia)"
3
"Monitoring of a white stork population in Valladolid (Spain) in the vicinity of Cellular Phone
Base Stations was carried out, with the objective of detecting possible effects.
Birds are especially sensitive to the magnetic fields. The white stork (Ciconia ciconia)
build their nests on pinnacles and other very high places with high electromagnetic
contamination (exposed to the microwaves). Also, they usually live inside the urban
environment, where the electromagnetic contamination is higher, and remain in the nest a lot
of the time, for this reason the decrease on the brood can be a good biological indicator to
detect the effects of these radiations. The results indicate a difference in total productivity but
not in partial productivity between the near nests and those far from the antennae. This
indicate the existence of nests without chicks, or the death of young in their first stages in the
nests near cellsites (40% of nest without young, compared to 3.3% in nests further 300 m).
The faithfulness of the white stork to nest sites can increase the effects of the microwaves.
Den hvide stork er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets ”bilag I” og hører således til de
arter, for
hvilke der skal træffes ”særlige beskyttelsesforanstaltninger”.
2.2.1.1 Fuglebeskyttelsesdirektivet
EU-direktivet
”om beskyttelse af vilde fugle”, kodificeret udgave af 30. november 2009,
indeholder
en række forpligtelser for EU-lande
til at ”træffe alle nødvendige foranstaltninger” til ”beskyttelse”
(herunder bevarelse) af fugle, deres æg, reder og levesteder, jf. art. 1.
Art. 1:
"1. Dette direktiv vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige
ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse. Det omhandler
bevarelse, forvaltning og regulering af de pågældende arter og fastsætter regler for udnyttelse af
de nævnte arter.
2. Dette direktiv gælder for fugle samt for deres ag, reder og levesteder."
Dette vil sige, at direktivbeskyttelsen omfatter enhver vild fugleart og deres levesteder.
Art. 2:
"Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller tilpasse
3
Offentligt i det videnskabelige tidsskrift ”Electromagnetic
Biology and Medicine”,
2005, vol. 24, pp. 109
–
119.
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0159.png
bestanden af samtlige de i artikel 1 omhandlede arter på et niveau, som især imødekommer
økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative
hensyn."
Art. 3, stk. 1:
"Medlemsstaterne træffer ud fra de i artikel 2 omhandlede hensyn alle nødvendige foranstaltninger
for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for
alle de i artikel 1 omhandlede fuglearter."
Art. 2 giver medlemsstaterne en vis skønsmæssig beføjelse til, hvorledes art. 3 skal varetages,
uanset det er klart udtrykt i art. 2, at de økonomiske hensyn ikke må være de mest tungtvejende.
Vi finder det meget bekymrende, at økonomiske hensyn vægtes så højt i det nuværende forslag,
og at miljøhensyn fejes af bordet uden nogen form for forudgående undersøgelser.
Ud fra den tilgængelige forskning må vi konkludere, at indførelse af 5G-systemet og/eller en
videreudvikling af 4G i områder, hvor fuglene har deres levesteder, vil udgøre en overtrædelse af
EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv.
2.2.2 Flagermus
Balmori (2009), "Electromagnetic pollution from phone masts. Effects on wildlife."
4
Side 4:
"Electromagnetic radiation can exert an aversive behavioral response in bats. Bat activity is
significantly reduced in habitats exposed to an electromagnetic field strength greater than 2 V/m.
During a study in a free-tailed bat colony (Tadarida teniotis) the number of bats decreased when
several phone masts were placed 80 m from the colony."
2.2.3 Insekter (bestøvere)
Lázaro et al (2016),
"Electromagnetic radiation of mobile telecommunication antennas affects the
abundance and composition of wild pollinators."
5
Konklusion:
"Electromagnetic radiation from telecommunication antennas affected the abundance and
composition of wild pollinators in natural habitats... Pollinators and their host plants constitute
pollination networks. Although the architecture of these mutualistic networks can increase the
capacity of pollinator populations to persist under harsh conditions, once a tipping point in human-
induced environmental change is reached, pollinator populations may collapse simultaneously
(Lever et al. 2014). Therefore, these changes in the composition of pollinator communities
associated with electromagnetic smog may have important ecological and economic impacts on
the pollination service that could significantly affect the maintenance of wild plant diversity, crop
production and human welfare."
Studiet viser således en sammenhæng mellem stråling fra mobilmaster og antallet af (flyvende)
insekter. Sammensætningen af bestøvere må anses for et vigtigt økologisk element og vigtig
økonomisk parameter for produktion af afgrøder, menneskets velfærd samt for biodiversiteten
generelt. Opsætning af yderligere radiofrekvent strålebaseret udstyr kan vise sig at have fatale
konsekvenser for livet på jorden, som vi kender det, og igen må vi opfordre til mange flere
undersøgelser, før naturen kastes ud i et så omfattende eksperiment.
4
5
Offentligt i det videnskabelige
tidsskrift ”Pathopsyiology”, 2009,
Offentligt i det videnskabelige tidsskrift ”Journal of Insect Conservation”, 2016, vol. 20, nr. 2, pp. 315 –
324.
4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0160.png
2.2.4 Træer
Waldman et al (2016),
"Radiofrequency radiation injures trees around mobile phone base stations."
Side 554
–
555 (resumé):
"... detailed long-term (2006-2015) field monitoring study was performed in the cities of Bamberg
and Hallstadt (Germany). During monitoring, observations and photographic recordings of unusual
or unexplainable tree damage were taken, alongside the measurement of electromagnetic
radiation. In 2015 measurements of RF-EMF (Radiofrequency Electromagnetic Fields) were
carried out. A polygon spanning both cities was chosen as the study site, where 144
measurements of the radiofrequency of electromagnetic fields were taken at a height of 1.5 m in
streets and parks at different locations."
...
"The measurements of all trees revealed significant differences between the damaged side facing
a phone mast and the opposite side, as well as differences between the exposed side of damaged
trees and all other groups of trees in both sides. Thus, we found that side differences in measured
values of power flux density corresponded to side differences in damage. The 30 selected trees in
low radiation areas (no visual contact to any phonemast and power flux density under 50μW/m2)
showed no damage. Statistical analysis demonstrated that electromagnetic radiation from mobile
phone masts is harmful for trees. These results are consistent with the fact that damage afflicted
on trees by mobile phone towers usually start on one side, extending to the whole tree over time.
Dette fænomen kan i stadig større grad observeres overalt i landskabet.
Stråleramte træer med de typiske afpillede grene på den side, hvor
strålingen rammer.
5
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0161.png
2.2.5 Planter
Malka Halgamuge (2017), "Review:
Weak radiofrequency radiation exposure from mobile phone
radiation on plants"
6
Side 213 (resumé):
"Subject and methods: In this study, we performed an analysis of the data extracted from the 45
peer-reviewed scientific publications (1996–2016) describing 169 experimental observations to
detect the physiological and morphological changes in plants due to the nonthermal RF-EMF
effects from mobile phone radiation. Twenty-nine different species of plants were considered in this
work. Results: Our analysis demonstrates that the data from a substantial amount of the studies on
RF-EMFs from mobile phones show physiological and/or morphological effects (89.9%, p < 0.001).
Additionally, our analysis of the results from these reported studies demonstrates that the maize,
roselle, pea, fenugreek, duckweeds, tomato, onions and mungbean plants seem to be very
sensitive to RF-EMFs. Our findings also suggest that plants seem to be more responsive to certain
frequencies, especially the frequencies between (i) 800 and 1500 MHz ( p < 0.0001), (ii) 1500 and
2400 MHz ( p < 0.0001) and (iii) 3500 75 and 8000 MHz ( p = 0.0161)."
2.3 Århuskonventionen
7
Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
Ifølge Århus-konventionen har alle bestemte rettigheder i forhold til miljø.
Parterne, (der har indgået aftalen):
“…bekræfter
behovet for at beskytte, bevare og forbedre miljøets tilstand og sikre en miljømæssig
forsvarlig og bæredygtig udvikling,
… erkender,
at tilstrækkelig beskyttelse af miljøet er essentielt for at mennesker trives og nyder de
grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til selve livet,
… erkender også,
at enhver person har ret til at leve i et miljø, der er passende for hans eller
hendes sundhed og trivsel og pligt til, både enkeltvis og i forening med andre, at beskytte og
forbedre miljøet til gavn for nulevende og kommende generationer…”
... vurderer,
at enhver, for at kunne nyde godt af denne rettighed og kunne leve op til denne
forpligtelse, skal have adgang til information, have ret til at deltage i beslutningsprocesser og have
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og som erkender, at borgere kan have
behov for assistance til at bruge deres rettigheder,
Ovenstående principper er med det pågældende lovforslag ikke blevet overholdt. Borgerne har
ikke deltaget i nogen form for beslutningsproces, og vi må derfor kræve, at lovforslaget sættes i
bero, indtil befolkningen har haft mulighed for efter grundig oplysning og offentlig debat at tage
stilling til, om de ønsker denne digitale virkelighed for dem selv og kommende generationer.
2.4. Delkonklusion
Allerede på nuværende tidspunkt kan det ud fra den foreliggende forskning konkluderes, at der er
og vil komme adskillige miljømæssige konsekvenser af udrulning af endnu mere radiofrekvent
stråling i miljøet. Et lovgrundlag, der har som præmis, at "Der
vurderes ikke at være direkte ...
Offentligt i det videnskabelige tidsskrift ”ELECTROMAGNETIC BIOLOGY AND MEDICINE”, 2017, vol. 36, nr. 2,
pp.
213
–
235.
7
Kilde:
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2003/10
6
6
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0162.png
miljømæssige konsekvenser af lovforslaget,"
er dermed ubrugeligt, og lovforslaget bør trækkes
tilbage.
3. Menneskers helbred
I lovforslaget anføres følgende:
"I forhold til helbredsmæssige forhold i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i trådløse
kommunikationsnet er det myndighedernes sundhedsfaglige vurdering, at der ikke er grund til at
antage, at der skulle være en sundhedsrisiko, herunder ved fremkomsten af de nye 5G-mobilnet."
(side 82)
Hvis man undersøger den tilgængelige forskning, er der i høj grad grund til at antage, at 5G-
mobilnettet udgør en sundhedsrisiko. Den sundhedsfaglige vurdering i lovforslaget udgør en falsk
tryghed. Her nogle studier, der beskriver temmelig alvorlige helbredsskader:
1) Undersøgelse der viser, at elektromagnetisk stråling fra en bærbar WiFi-router reducerer
bevægelseshastighed og øger dødeligheden for menneskers sædceller.
Kilde:
https://www.nzherald.co.nz/health/news/article.cfm?c_id=204&objectid=12226105
2) “Biological Effect of Millimeter Waves”, et russisk studie af mikrobølger, som blev
frigivet af CIA i
2012, konkluderede: Morphological, functional and biochemical studies conducted in humans and
animals revealed that millimeter wave caused changes in the body manifested in structural
alterations in the skin and internal organs, qualitative and quantitative changes of the blood and
bone marrow composition and changes of the conditioned reflex activity, tissue respiration, activity
of enzymes participating in the process of tissue respiration and nucleic metabolism”
(Zalyubovskaya,
1977).
Kilde:
https://ehtrust.org/wp-content/uploads/Zalyubovskaya-Declassif-by-CIA-1977-biol-eff-mm-
waves-1.pdf
3) Radiostråling øger risiko for hoved- og hjernesvulster:
Kilde:
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23261330
4) Radiostråling skader frugtbarhed og reproduktion:
Kilde:
www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6240172/
5) Radiostråling forstyrrer søvnen
Kilde:
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8821374/
6) Radiostråling fra mobiltelefon forstyrrer menneskelige stamceller
Kilde:
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20064781
4. Grænseværdier
Fra Lovforslaget: "I lovgivningen om radioudstyr er der fastsat regler om, at radioudstyr skal være
konstrueret, så det sikrer menneskers sundhed. Det betyder, at antenner og mobiltelefoner m.v.,
herunder til 5G-net, skal følge de samme fælleseuropæiske grænseværdier som alt andet udstyr til
brug for telekommunikation. Myndighederne er i løbende i dialog med teleselskaberne for at sikre
at grænseværdierne overholdes, ligesom myndighederne følger med i relevante forsøg på
området, så der kan indhentes yderligere viden og erfaring om strålingsniveauerne." (side 82)
EU og Sundhedsstyrelsen anvender grænseværdier som anbefalet af ICNIRP (The International
Commission on Non-Ionizing Radiation Protection,
https://www.icnirp.org/)
Senest opdaterede
grænseværdier er fra 2020.
7
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0163.png
Grænseværdierne er baseret på termisk opvarmning o.l. kortsigtede og umiddelbare effekter,
mens en række af de ovenfor nævnte forskningsresultater dokumenterer, at radiofrekvent
elektromagnetisk stråling er skadeligt uden termisk opvarmning.
ICNIRP omtaler "health effects" som opvarmning af kroppen med 1 grad celsius, men tager ikke
hensyn til andre biologiske effekter.
ICNIRP’s
konklusion om, at der med de gældende
grænseværdier ikke er bevis for helbredsrisiko inkl. cancer stemmer ikke overens med IARC's
klassificering af radiofrekvent elektromagnetisk stråling som et 2B carcinogen. ICNIRP tager ikke
hensyn til følsomme individer, som fostre eller folk med elektrohypersensitivitet. ICNIRP tager ikke
hensyn til forskning, der viser oxidativt stress, der kan føre til adskillige helbredsproblemer.
PhD, prof.emeritus i biokemi og Basic Medical Sciences, Martin L. Pall:
8
"Effects occur at approximately 100,000 times below allowable levels and the basic structure of the
safety guidelines is shown to be deeply flawed. The safety guidelines ignore demonstrated
biological heterogeneity and established biological mechanisms. Even the physics underlying the
safety guidelines is shown to be flawed. Pulsed EMFs are in most cases much more biologically
active than are non-pulsed EMFs of the same average intensity, but pulsations are ignored in the
safety guidelines despite the fact that almost all of our current exposures are highly pulsed."
Vi må på denne baggrund konkludere, at vi ikke kan have tillid til de grænseværdier, der foreslås af
ICNIRP, og som bruges af EU's myndigheder. Forskningen modsiger dem. Der ser dermed ud til at
være betydelig usikkerhed om, hvad der er sikre strålingsniveauer, og de grænseværdier, der er
sat af ICNIRP, er så høje, at det svarer til at sætte fartgrænsen til 1000 km i timen, så ingen
trafikant nogensinde vil overtræde loven. Dette er uvidenskabeligt og uacceptabelt. I lyset af denne
usikkerhed og med udgangspunkt i Benevento Resolutionen opfordrer vi til, at lovforslaget
anvender EU's forsigtighedsprincip til fastsættelse af de strålingsniveauer, vi udsættes for, og
kommer med anbefalinger til lavere strålingsniveauer.
5. Benevento Resolution
9
og forsigtighedsprincippet
Den Internationale Kommission for Elektromagnetisk Sikkerhed (ICEMS) afholdt en international
konference med titlen
“The Precautionary EMF Approach: Rationale, Legislation and
Implementation”
(Forsigtighedsprincippet
som EMF-tilgang: Begrundelse, lovgivning og
gennemførelse),
som blev arrangeret af byen Benevento, Italien, den 22., 23. og 24. februar 2006.
Mødet blev dedikeret til W. Ross Adey, MD (1922-2004). Forskerne på konferencen godkendte og
udvidede Catania-resolutionen fra 2002 og vedtog, at:
1. More evidence has accumulated suggesting that there are adverse health effects from
occupational and public exposures to electric, magnetic and electromagnetic fields, or EMF,
at current exposure levels. What is needed, but not yet realized, is a comprehensive,
independent and transparent examination of the evidence pointing to this emerging,
potential public health issue.
2. Resources for such an assessment are grossly inadequate despite the explosive growth of
technologies for wireless communications as well as the huge ongoing investment in power
transmission.
3. There is evidence that present sources of funding bias the analysis and interpretation of
research findings towards rejection of evidence of possible public health risks.
4. Arguments that weak (low intensity) EMF cannot affect biological systems do not represent
the current spectrum of scientific opinion.
8
9
https://letstalkabouttech.nl/wp-content/uploads/2019/07/Pall-Safety-Guideline-Fraud.pdf
http://www.icems.eu/benevento_resolution.htm
8
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0164.png
5. Based on our review of the science, biological effects can occur from exposures to both
extremely low frequency fields (ELF EMF) and radiation frequency fields (RF
EMF).
Epidemiological and
in vivo
as well as
in vitro
experimental evidence demonstrates that
exposure to some ELF EMF can increase cancer risk in children and induce other health
problems in both children and adults. Further, there is accumulating epidemiological
evidence indicating an increased brain tumor risk from long term use of mobile phones, the
first RF EMF that has started to be comprehensively studied. Epidemiological and
laboratory studies that show increased risks for cancers and other diseases from
occupational exposures to EMF cannot be ignored. Laboratory studies on cancers and
other diseases have reported that hypersensitivity to EMF may be due in part to a genetic
predisposition.
6. We encourage governments to adopt a framework of guidelines for public and occupational
EMF exposure that reflect the Precautionary Principle -- as some nations have already
done. Precautionary strategies should be based on design and performance standards and
may not necessarily define numerical thresholds because such thresholds may erroneously
be interpreted as levels below which no adverse effect can occur. These strategies should
include:
6.1 Promote alternatives to wireless communication systems, e.g., use of fiber optics and
coaxial cables; design cellular phones that meet safer performance specifications, including
radiating away from the head; preserve existing land line phone networks; place power
lines underground in the vicinity of populated areas, only siting them in residential
neighborhoods as a last resort;
6.2 Inform the population of the potential risks of cell phone and cordless phone use.
Advise consumers to limit wireless calls and use a land line for long conversations.
6.3 Limit cell phone and cordless phone use by young children and teenagers to the lowest
possible level and urgently ban telecom companies from marketing to them.
6.4 Require manufacturers to supply hands-free kits (via speaker phones or ear phones),
with each cell phone and cordless phone.
6.5 Protect workers from EMF generating equipment, through access restrictions and EMF
shielding of both individuals and physical structures.
6.6 Plan communications antenna and tower locations to minimize human exposure.
Register mobile phone base stations with local planning agencies and use computer
mapping technology to inform the public on possible exposures. Proposals for city-wide
wireless access systems (e.g. Wi-Fi, WIMAX, broadband over cable or power-line or
equivalent technologies) should require public review of potential EMF exposure and, if
installed, municipalities should ensure this information is available to all and updated on a
timely basis.
6.7 Designate wireless-free zones in cities, in public buildings (schools, hospitals,
residential areas) and, on public transit, to permit access by persons who are
hypersensitive to EMF.
6. Endelig konklusion
Med henvisning til den omtalte forskning, problematikken om manglende miljø- og VVM-
undersøgelser og de utroværdige grænseværdier opfordrer vi til, at følgende ændres vedr.
lovforslaget:
1. At hele lovkomplekset og udrulning af ny digital infrastruktur stilles i bero, indtil følgende
tiltag er gennemført:
9
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0165.png
Offentlig investering i og igangsættelse af undersøgelser, der belyser alle
sundhedsaspekter for mennesker, dyr og planter, udført af uafhængige forskere og
videnskabsfolk, der ikke har nogen interessekonflikter i forhold til nogen institution,
myndighed eller industri.
Indførelse af krav i loven om, at der skal laves VVM-undersøgelser for hvert område,
inden der gives tilladelse til opsætning af digital infrastruktur.
Vedtagelse af biologiske grænseværdier, som beror på biologisk testning og på
forskning, der påviser biologiske reaktioner langt under de nuværende anvendte
grænseværdier. Værdierne skal indskrives i loven om digital infrastruktur.
Indførelse af krav i loven om overvågning af beskyttet natur samt dyre- og planteliv
med henblik på at observere og klarlægge påvirkningen fra radiofrekvent
elektromagnetisk stråling.
Fastsættelse af bestemmelser om, hvem der skal betale for skader på naturen og på
folkesundheden samt skaderne for fødevareproducenterne for mistet fortjeneste på
grund af tab af bestøvende insekter og andre vitale arter i fødekæderne som følge af
elektromagnetisk stråling.
Krav i loven om at bevisbyrden lægges hos industrien. Industrien skal sikre, at
anvendelsen af enhver teknologi med elektromagnetisk stråling ikke er skadelig for
mennesker, dyr eller planter, og hvis det modsatte er tilfældet, skal den betale
erstatning.
Etablering af genbanker, der vil kunne muliggøre genetablering af planter og
dyrearter, der er ved at gå tabt.
Brug af forsigtighedsprincippet som det bærende element i lovgivning om digital
infrastruktur som beskrevet i Benevento Resolutionen.
Lovbestemmelser, der kan sikre, at borgere har mulighed for at leve og færdes i et
strålingsfrit rum, hvis de ønsker det.
Venlig hilsen
Charlotte Ryø ([email protected])
for
Oplysningsforbundet May Day
www.mayday-info.dk
Kilder:
RESPONSUM om hvorvidt det vil være i strid med menneske- og miljøretlige regler at etablere 5G-systemet i Danmark.
Advokat Christian F. Jensen (L)
https://www.mayday-info.dk/wp-content/uploads/2019/05/Responsum-endelig-udgave-brevhoved-med-bilag-1.pdf
Københavner Resolution 2019
https://www.mayday-info.dk/wp-content/uploads/2019/05/5G-K%C3%B8benhavner-
Resolution-dansk.pdf
10
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0166.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Prioritet:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
[email protected]
28. juni 2020 08:57
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Høringssvar
Høringssvar-Ring Advocacy.docx
Høj
Opfølgning
Afmærket
Vedr:
journalnummer 2020 – 6701
Hermed vort korte høringssvar vedhæftet
Mange hilsner
Steffen Ring
Ring Advocacy ApS
CVR/VAT 36534133
www.ringadvocacy.com
[email protected]
Phone: +45 4025 1881
Member of
Member of
AmChamDenmark
Partner in EU H2020 project MONICA
Member of the Steeringboard
Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake, please inform us hereof and delete the message from
your system without making, distributing or retaining any copies of it.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0167.png
Ad side 1
2.
I
§ 1
indsættes som nyt stykke stk. 2
»Stk.
2.
Myndighederne skal ved varetagelsen af opgaver i denne lov blandt andet iagttage følgende
til gavn for slutbrugerne:
1) Fremme forudsigelighed i reguleringen ved at sikre en ensartet tilsynspraksis i samarbejde
med andre medlemsstaters myndigheder, Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC),
Frekvenspolitikgruppen
(ECC)
og Europa-Kommissionen
(RSC, COCOM mv)..
2) Sikre at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-–tjenester (ECS)
behandles lige,
samt at sikre
mulighed for etablering af lokale mobile bredbåndsnet til industri, sygehuse, regionale og kommunale
centre mv..
3) Anvende EU-retten på en teknologineutral måde, medmindre dette strider mod
lovens hensigt. øvrige
mål
efter denne lov.
4)
Skabe rammerne for Fremme
effektive investeringer og innovation i ny og forbedret
(sikker)
infrastruktur.
5)
Skabe rammerne forFremme teknisk sameksistens med andre netkonnektivitet
samt
sikre
adgang til og
ibrugtagning af net med meget høj kapacitet.
Ad side 2
3.
I
§ 2
indsættes efter nr. 5 som ny nr. 6 og nr. 7
»6)
Net med meget høj kapacitet:
et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende består af
optiske fiberelementer, som minimum frem til fordelingspunktet på leveringsstedet, eller et
radiobaseret
elektronisk kommunikationsnet, som under normale spidsbelastningsvilkår kan
tilbyde lignendegive en
tilsvarende
netegenskaberpræstation for så vidt angår disponibel båndbredde til downlink og uplink, robusthed,
fejlhåndteringrelaterede
parametre
samt latenstid og variation herafi;
netpræstationen netegenskaberne
kan anses for tilsvarende,
uanset omuagtet
slutbrugerens oplevelse
af en evt varierende kvalitet af tjenesten (QoS) grundet det sidste
leds begrænsede netkvalitet, (ofte WLAN eller BT baseret). heraf varierer på grund af iboende forskellige
egenskaber ved de
medier, hvormed nettet i sidste ende etablerer forbindelse med nettermineringspunktet.
7)
Radiobaseret lokalnet:
Et trådløst
adgangssystem
med
begrænsetlav
effekt og
lille
rækkevidde (
som
eksempelvis SRD/IoT/MTCRLAN), der
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0168.png
anvender harmoniserede (MFCN) radiofrekvenser på et ikke-eksklusivt grundlag, og som
der har en lavudgør lav
risiko for at skabe uacceptable forstyrrelser
af andre sådanne systemer etableret i
nærheden af øvrige brugere, således
som dette er defineret i § 1, stk. 3, nr. 4, i
lov om radiofrekvenser.,
af andre sådanne systemer etableret i nærheden af andre brugere, og som
anvender harmoniserede radiofrekvenser på et ikkeeksklusivt grundlag.«
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 8-19.
Formateret:
Dansk
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0169.png
Til Energistyrelsen
Modtager; [email protected]
CC: [email protected]; [email protected]
Journalnummer 2020-6701.
d. 31. juli 2020
Høringssvar fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation vedr.
Høring over
udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet
og -
tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love.
Rådet for Helbredssikker Telekommunikation er en interesseorganisation, som er
uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Vi arbejder for, at der tages beskyttende
forholdsregler mod
helbredseffekter relateret til trådløse teknologier, oplyser om
sundhedsrisici ved elektromagnetiske felter
samt mulighederne for at begrænse
bestrålingen
af befolkningen,
og opfordrer til, at der udvikles trådløse teknologier, der er
helbredssikre.
Formålet med høringssvaret er at sikre beskyttelse af befolkningen og
miljøet mod skadelige elektromagnetiske emissioner.
Konklusion:
•
Staten har en positiv forpligtelse til at beskytte befolkningens helbred og liv mod
forudsigelige risici fra 'farlige aktiviteter',
jf, artikel 2 og/eller artikel 8 i Europæiske
Menneskerettigheds Konvention (EMRK). Staten har ikke levet op til denne
forpligtelse i forhold til produktionen af elektromagnetiske felter (EMF)] og
udrulningen af 5G i særdeleshed.
I henhold til EMRK
må
der derfor indføres
et stop
for 5G udrulningen, herunder
nærværende
lovudkast, indtil beskyttelse af
befolkningens helbred og liv mod skadelige effekter er tilsikret.
I henhold til allerede
gældende lovgivning bør
5G udrulningen (lovudkastet)
sættes i
bero indtil der er
foretaget miljøvurdering og sundhedsvurdering.
Eventuelle
interessekonflikter
blandt rådgivende forskere bør afdækkes
fuldt ud,
før en sådan
vurdering (Conflict of Interest).
Der bør formuleres danske grænseværdier, baseret på industriuafhængig forskning
ud fra gængse toksikologiske metoder, med fokus på biologiske effekter af
langvarig eksponering for elektromagnetiske felter fra telecomudstyr. Disse
grænseværdier bør sikre en max. livstidsrisiko på 1 ud af 1.000.000, der får kræft.
Der
bør vedtages
særlig lovgivning
med henblik på
at beskytte offentligheden mod
eksponering for elektromagnetiske felter.
Telelicencer bør gælde i kortere tid end de foreslåede 20 år, idet WHO's
kræftklassificering af radiofrekvent stråling forventes at blive opgraderet
til
højeste
Side 1 af 29
•
•
•
•
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0170.png
eller næsthøjeste
klassificering ved kommende revurdering.
Erstatningspligten skal
afklares inden udrulning af 5G, både i forhold til eventuelle sundhedsskader og i
forhold til tilbagerulning af 5G netværket.
•
Andre relevante myndigheder end energi-
og klimaministeriet, bør inddrages med
deres ekspertise ved udformningen af loven.
Nærværende
lovudkast
bærer tydeligt
præg af at være i modstrid med almindelig praksis indenfor både miljø-
og
sundhedsområdet samt
at være
drejet til fordel for industrien.
Baggrunden for denne konklusion fremgår af nedenstående juridiske påstande
og den
refererede videnskabelige evidens, med relateret dokumentation og kommentarer vedr.
retspraksis.
Definitioner og forkortelser anvendt i dette høringssvar:
EMF:
ElectroMagnetic
Field. I denne sammenhæng dækker EMF moduleret stråling i
frekvensfeltet 0Hz -300GHz, som udsendes
fra alle trådløse kommunikations
enheder,
såsom Mobilmaster, Mobiltelefoner, WiFi, 5G access-punkter med begrænset rækkevidde,
etc.. Elektromagnetisk
stråling
kan anvendes synonymt, grundet fysikkens dualitetsprincip
mellem bølger og partikler.
EMRK:
Den Europæiske
Menneskeretskonvention.
EMD:
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
RFR:
Radio Frequency Radiation.
Indledning
Der forligger omfattende videnskabelig evidens for, at det
nuværende
baggrundsstrålingsniveau forårsager sundhedsskader samt skader på dyreliv og planteliv.
5G teknologien vil forøge baggrundsstrålingen yderligere. Telebranchen
estimerer
konservativt selv stigningen i baggrundsstråling til
at være på 15-20%
frem til 2025 [26].
Dokumentationen herfor er opsummeret i Professor Tom
Butlers
(Principal
Investigator of
Ireland s Governance Risk and Compliance Technology Centre)[22]
gennemgang af den
foreliggende evidens "A Review of the Health Risks of Radiofrequency Radiation
Employed in 5G Technology and the Implications for UK Policymaking"[21].
Tom Butler kortlægger, at hovedparten af udgivet
peer-reviewed videnskabelige studier i
biomedicinske databaser, indikerer signifikante sundhedsrisici ved de elektromagnetiske
felt (EMF) teknologier,
som tillige anvendes i 5G. Langt over 100 fagfællebedømte
videnskabelige studier viser, at EMF kan føre
til oxidativ stress [23], som derved kan
ændre og skade
biologiske processer og systemer, og
kan føre til
en bred vifte af
biologiske uhensigtsmæssige ubalancer i levende organismer inkl. cancer[54][46],
DNA
skader[57], neurogenerative sygdomme[51], reproduktion[55],
adfærdsforstyrrelser[50][50a],
autisme[68],
skader på naturen[56]
og planter[52] og
EHS[53] mm.
Side 2 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0171.png
Adskillige hundrede videnskabelige artikler
påviser biologiske effekter forårsaget af ikke-
ioniserende stråling,
og demonstrerer ugunstige biologiske interaktioner og
helbredseffekter.
Dette
høringssvar er
bl.a.
baseret på
rets dokumenter fra to advokat firmaer; Hackett &
Dabbs, Hampshire, UK
Victoria Angell and Karen Churchill v Public Health England 5G
Risks to Human Health UK Lawsuit May 20 2020
[6] og advokat Christian F. Jensen,
Bonner Advokater
Responsum
om hvorvidt det vil være i strid
med menneske- og
miljøretlige regler
at etablere 5G-systemet i Danmark
[15].
Påstand 1:
Staten har en positiv forpligtelse til at beskytte befolkningens helbred og
liv mod forudsigelige risici fra 'farlige aktiviteter', hvilket inkluderer produktionen af
EMF, jf. artikel
2 og/eller artikel 8 i den Europæiske
Menneskerettigheds-
konventionen (EMRK)[6]
[15]. Der nedlægges påstand
om, at staten ikke har levet op
til denne forpligtelse, og
derfor skal der indføres et stop for 5G udrulningen, indtil
staten har
frembragt pålidelig og uafhængig dokumentation for,
at 5G er
helbredssikker. Bevisbyrden ligger hos staten.
Retspraksis
fra foregående sager ved
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol(EMD)
demonstrer, at staten har en positiv forpligtelse til at beskytte befolkningens helbred og liv
mod
forudsigelige risici
fra 'farlige aktiviteter', hvilket inkluderer produktionen af EMF jf.
artikel 2 og/eller artikel 8 i Europæiske Menneskerettigheds
Konvention (EMRK)[6][15].
Staten skal regulere licenseringen, opsætningen, autorisationen og operationen af farlige
aktiviteter af denne karakter, på en måde,
som minimerer risici. Disse positive forpligtelser
kræver at staten:
•
•
•
Omhyggeligt evaluerer, undersøger (herunder videnskabeligt) og monitorerer risici,
som opstår
fra farlige aktiviteter, og inddrager relevant information om disse risici;
Informerer befolkningen om evidensen for risici og hvordan
det er muligt at undgå
disse risici; og
indfører
passende sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. lovgivning) for at beskytte
befolkningen mod risici.
Retspraksis fra afgjorte sager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
stadfæster, at
det er staten, som skal demonstrere, at de fuldt ud har evalueret og taget
højde for risici.
(Jugheli & Ors v. Georgia (38342/05), 13 juli 2017; Oneryildiz v. Turkey
(2005) 41 EHRR 20; Budayeva v. Russia 15339/02, 20. marts 2008; Kolyandenko v.
Russia (17423/05 & Ors) 28. feb. 2012; Brincat v. Malta (60908/11) 24. juli 2014;
Giacomelli v. Italy (59909/00) 2. nov. 2006, Tatar v. Romania (67021/01) 27. jan. 2009; and
Taskin v. Turkey (46117/99) 10. nov. 2004.
Disse retssager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
er samstemmende med
internationale juridiske instrumenter, så som Rio Deklarationen om miljø og udvikling,
princip 10, 15 og 17. [6]
Side 3 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0172.png
I forhold
til 5G har den danske stat fejlet på følgende punkter i forhold til ovennævnte
positive forpligtelse, jf. EMRK artikel 2 og 8:
•
Staten har fejlet i at evaluere og
undersøge
risici og autoriserer en stigning i brugen
af 5G teknologi uden klarlæggelse
af risici;
den
har fejlet i at tage højde for den
omfattende mængde af evidens
for biologiske effekter og mulige helbredsskader,
som denne forsætlige brug af 5G teknologi vil føre med sig. Der er ikke taget højde
for disse risici, som refereret i dette
høringssvar.
Staten promoverer og autoriserer
udvidet brug af 5G teknologi uden at tage højde for evidensen for risici, herunder
sørge for at der udføres en videnskabelig risikovurdering. Den foreliggende evidens
for de eksisterende trådløse teknologier viser, at børn
absorberer mere stråling
end
voksne, og helt generelt er børn mere følsomme for miljøfaktorer,
og
det er derfor
overhængende sandsynliggjort,
at 5G udgør en særlig risiko for børn.
Staten
har på ingen måde vurderet risikoen eller
taget højde
for mulige skader på børn ved
udbredelsen af 5G teknologien. Dette lovforslag har i særdeleshed ikke taget højde
for
børns velfærd (hvilket bør være af yderste vigtighed og prioritet, jf.
FN
Konvention
om børns rettigheder).
Især har staten fejlet i forhold
til
ikke
at
iværksætte
eller tilvejebringe en fuld og
uafhængig
ekspertvurdering af sundhedsrisici fra 5G.
Staten har ikke indført
sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte befolkningen mod
risici herunder: lovgivning, procedurer i styrelser, uddannelse af videnskabelige
kandidater,
konsistent vedvarende
finansiering til forskning,
så et sådan
forskningsfelt kan opstå og trives
og derved udvikles som et
selvstændigt
fagområde, etc. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at
det
Europæiske
Miljøagentur har understreget vigtigheden af at bruge forsigtighedsprincippet i
forhold til sundhedsskadelige-
og miljøskadelige effekter af EMF fra trådløse
teknologier, en henstilling som den danske stat har siddet overhørig. Den danske
stat har f.eks. ikke vurderet
den samlede belastning af børn
ved
stråling fra trådløse
teknologier, end ikke i skoler, hvor staten har det fulde
ansvar for børnenes
eksponering. Den danske stat har på intet tidspunkt initieret en eneste
videnskabelig risikovurdering i forbindelse med udrulning af 5G.
•
•
Det er de enkelte EU medlemslandes ansvar at implementere lovgivning som beskytter
befolkningen, herunder
at fastsætte et passende beskyttelsesniveau[58].
Nedenstående er eksempler,
som underbygger, at staten fejler eller har fejlet i at foretage
nødvendige
foranstaltninger, som de er forpligtet til:
•
I 2018 klassificerede EU Kommissionens Scientific Committee on Health,
Environmental and Emerging Risks (SCHEER), 5G som en mulig ny miljøtrussel i
en rapport over nye miljøproblematikker.
EMF kategoriseres som
værende
af
højeste
prioritet med hensyn til
miljøvurdering,
da EMF vil interagere med
størstedelen af alle økosystemer
og arter, som konsekvens af udbredt bioreaktivitet
Side 4 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0173.png
og den store og stigende udbredelse af EMF[11].
På trods heraf har den
danske
stat
ikke foranstaltet en eneste miljøvurdering af de eksisterende teknologier, og
ej
heller
foranstaltet én eneste forud
for udrulningen af 5G.- Dette er i strid med blandt
andet habitatlovgivningen.
•
I februar 2020 offentliggjorde Europa-Parlamentets forskningstjeneste, EPRS, et
notat, der pointerede, at 5G kan blive et eksperiment med populationens sundhed,
som risikerer at
krænke
menneskerettighederne [17].
Den 19. juni offentliggjorde to Europa-Parlamentarikere
en rapport på cirka 100
sider, der var finansieret
af parlamentets grønne parlamentsgruppe. Den kritiserede
EU’s samarbejdspartner vedr. EMF eksponeringsgrænseværdier,
International
Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP), for at have mange
dokumenterede financielle forbindelser til trådløsindustrien
[16]. Den danske stat
støtter sig udelukkende til ICNIRP med hensyn til eksponering af mennesker, og
fejler herved i forhold til at
sikre økonomisk og politisk uafhængig rådgivning
som
grundlag for risikohåndtering af potentielle
helbredseffekter af EMF. Det skal her
bemærkes,
at ICNIRP´s
grænseværdier udelukkende beskytter mod
opvarmningseffekter ved
eksponering af voksne mennesker. Grænseværdierne
beskytter således på ingen måde børn, dyr eller miljø overfor skader hverken
som
følge af
opvarmning
eller som følge af langvarig eksponering. Endvidere beskytter
grænseværdierne ikke mod eventuelle langtidseffekter,
eksempelvis cancer, og en
række kroniske lidelser,
som er relateret til vedvarende
oxidativt stress som følge af
EMF-eksponering. Helge Sander,
Minister for videnskab, teknologi og udvikling
bekræftede
i nov. 2003, at ICNIRP's grænseværdier er baseret på det termiske
paradigme.
•
"Sundhedsstyrelsen vurderer, at den samlede aktuelt veldokumenterede viden
ikke giver sundhedsfaglig baggrund for at ændre de grænseværdier, som
den internationale kommission, ICNIRP, har fastlagt.
Disse grænseværdier er
baseret på, at varmepåvirkning skal undgås."
Se attachment "Brev til kommunalbestyrelser fra Helge Sander vedr.
antenner.pdf"[59]
•
Når
det specifikt gælder EMF, følger Danmark ikke den faglige gængse
praksis for vurdering af miljøtoksiner.
Der er ikke foretaget
miljøvurderinger og
politikere har undladt at lovgive på området, trods
advarsler om omfattende
alvorlige risici fra internationale organisationer
herunder blandt andet Europarådet,
EEA og SCHEER. EMF,
som miljøpåvirkning, synes derved at have særstatus i
Danmark, og hverken miljøet eller befolkningen beskyttes mod skadelige
effekter
fra EMF-emissioner efter samme praksis som kemiske stoffer.
Side 5 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0174.png
Her følger en kort sammenligning mellem praksis for EMF og kemiske stoffer:
Miljøministeriet beskriver gældende praksis på området for kemikalier i deres
toksikologiske vejledning
"Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for
kemiske stoffer i
jord,
luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden, 2006 (gældende)"
[12]:
1)
"Et stof,
som på baggrund af dokumentationen indplaceres i EU s Carc1 eller
Carc 2, i IARC s gruppe 1 eller gruppe 2A/2B, og/eller i US EPA s gruppe A
eller B1/B2,
vil som
udgangspunkt medføre, at stoffet betragtes som
kræftfremkaldende,
medmindre der er nyere undersøgelser
eller
velunderbyggede informationer og fortolkninger af data, der taler imod en
sådan vurdering" [12, s.36].
2)
"Målsætningen ved fastsættelsen af grænseværdier for kemikalier er, at de
skal medvirke til at
forebygge forurening og skader på sundheden.
Grænseværdierne ses som et element i lovens overordnede politiske
målsætning om at oppebære et højt beskyttelsesniveau for befolkningens
sundhed og sikre en bæredygtig
udvikling, herunder fremme af renere
teknologi. Grænseværdierne angiver et højt beskyttelsesniveau,
hvor ingen
effekt
kan forventes, selv ved udsættelse gennem et helt liv, eller hvis der er
tale om et stof uden tærskelværdi, en teoretisk forøget risiko for kræft hos én
ud af en million mennesker, som er udsat for stoffer gennem et helt
liv på 70
år. Grænseværdierne bruges af myndighederne i forbindelse med vurdering af
alvoren af et givet forureningsniveau" [12, s.7].
3)
"Miljøministeren
og et bredt
udsnit af Folketingets partier, som bl.a. fastlægger
følgende generelle principper for fastsættelsen af forebyggende kriterier" [12,
s.5]:
a. Hovedparten af befolkningen skal fortsat beskyttes (dvs. hensyntagen
til særligt udsatte skal også inddrages).
b. Der
skal tages specifikt hensyn til børn.
c.
Det fastholdes, at der højst anvendes en samlet usikkerhedsfaktor på
10.000, når resultater fra dyreforsøg overføres til mennesker.
d.
Der accepteres fortsat en livstidsrisiko på 10
-6
.
4)
Vedr. Tolerabel Daglig Indtag (TDI):
"Beregning
af TDI for kræftfremkaldende
stoffer ... Den anden gruppe af kræftfremkaldende
stoffer virker gennem
kemisk interaktion med cellernes arvemasse, og den kræftfremkaldende effekt
vurderes at være en følge af stoffets beskadigelse
af cellernes arveanlæg
(mutagen/genotoksisk aktivitet).
For disse stoffer anses der ikke at være et
nedre
eksponeringsniveau uden øget risiko for skadevirkninger.
For
sådanne stoffer anvendes ikke usikkerhedsfaktorer ved beregning af TDI. I
stedet
beregnes TDI
ved hjælp
af en matematisk modelberegning,
hvor man
på forhånd definerer et risikoniveau man vil acceptere, og beregner så
hvilken udsættelse, som giver denne risiko."[12,
s.34].
Side 6 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0175.png
I skærende kontrast til praksis for
kemiske stoffer har Danmark ikke taget nogen
forholdsregler til at beskytte befolkningen mod EMF, efter at WHO's
kræftforskningsagentur,
IARC, i 2011 klassificerede radiofrekvent EMF (30 KHz til
300GHz) som et klasse 2B carcinogen ("muligvis kræftfremkaldende") og officielt udgav
deres rapport (monograph) i 2013 [13][13a].
Det skal bemærkes at mere end 40
videnskabelige studier viser genotoksiske effekter af EMF
[15, bilag 1],
og siden 2011 er
publiceret cancerogen effekt af radiofrekvent EMF i to meget store dyreforsøg, fra de mest
anerkendte toksikologiske forskningsinstitutioner i verden, det Italienske Ramazzini Institut
og det amerikanske National Toxikology Program. Dette indikerer, at der er tale om et
højrisiko miljøtoksin, i tråd med
SCHEER´s
klassifikation, og gængs praksis vedr. miljøgifte
tilskriver derfor,
at der skal foretages en miljøvurdering.
Staten har en positiv
forpligtelse til at fastlægge sikre grænseværdier for EMF, som
giver en max.
livstidsrisiko på 1 ud af 1.000.000, som får kræft pga. EMF. Det er
tydeligt fra den videnskabelige litteratur, at andre egenskaber ved EMF end
effekttætheden har betydning for
de biologiske skadevirkninger af EMF. Det er
således ikke kun en grænseværdi for effekttæthed, som skal fastlægges.
Der skal
tages højde for
parametre, som generelt er relateret til informationsindholdet i EMF-
signalet, da de er af biologisk relevans for skadevirkningen. Bevisbyrden og
forpligtelsen ligger hos staten.
Det skal her bemærkes,
at EU Kommissionen har udgivet en
anbefaling,
Recommendation 1999/519/EC[1], for anbefalede minimums beskyttelsesniveau for EMF,
baseret på ICNIRP´s
tekniske guidelines. EU tager derved ikke
juridisk
ansvar for
sundheds-
og miljøaspekter for befolkningen mht.
EMF, da 1999/519/EC blot er en
henstilling til medlemslandene. Det er
så op til hvert enkelt medlemsland at fastsætte egne
grænseværdier,
som beskytter befolkningen
og miljøet. Ifølge ICNIRP gælder deres
grænseværdier udelukkende for akutte effekter
[14], dvs. befolkningen har ingen
beskyttelse mod langtidseffekter fra kronisk, langvarig eksponering.
Når den danske
stat
følger ICNIRP´s
guidelines, fratager det
således ikke
staten for ansvar for ikke-termiske
skadevirkninger
på befolkningen og miljøet.
Det er her vigtigt, at EMF klassificeres
som et miljøtoksin af SCHEER
[11].
Også
Teleindustrien bekræfter, via deres forsikringspapirer, at EMF er en forureningskilde
[9].
På side 2, afsnit "II. EXCLUSIONS", står der:
"F. Loss caused by or resulting from the discharge, dispersal, seepage,
migration, release or escape of
Pollutants".
På side 4, afsnit "IX. DEFINITIONS.", paragraf "M" (højre kolonne):
"M.
Pollutants
means: Any solid, liquid, gaseous, or thermal irritant or
contaminant including smoke, vapor, soot, fumes, acid, alkalis, chemicals,
artificially produced electric fields, magnetic field, electromagnetic field,
Side 7 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0176.png
sound waves,
microwaves, and all artificially produced
ionizing or
non-
ionizing radiation
and waste. Waste includes materials to be recycled,
reconditioned or reclaimed".
•
Forsikringsselskaberne har allerede taget
højde for risici: de vil
ikke forsikre
teleselskaber eller personer mod skader forvoldt af EMF [10][10a]. Andre
forsikringsselskaber har taget forbehold, mens
staten forsømmer sin pligt til
uafhængig risikovurdering og håndtering
af de forbundne risici. Det er derfor
bydende nødvendigt, at erstatningsansvaret klarlægges både i
forhold til
personskadeansvar og i forhold til erstatningsansvar ved en eventuel tilbagerulning
af 5G
netværket. Teleselskaberne bør selv acceptere "unlimited liability
for any risks
they undertake".
•
Sundhedsstyrelsens position
I Sundhedsloven
kapitel 1 § 1. står: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme
befolkningens sundhed samt at
forebygge
og behandle sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning for den enkelte. [19]
5G udrulles uden
en forudgående sundhedsvurdering/risikovurdering
og
Sundhedsstyrelsen selv udtaler, citat:
"Nogle videnskabelige undersøgelser har vist, at radio- og mikrobølger kan
forårsage biologiske effekter på celleniveau, uden at cellerne opvarmes – altså
også ved
intensiteter, der ligger
langt under de nuværende grænseværdier.
Der findes dog ikke biologiske modeller, der kan forklare hvorvidt og hvordan
disse effekter på celleniveau kan påvirke organismen som helhed. Skønt
mange velunderbyggede studier er foretaget, er der fortsat ikke videnskabelig
enighed om, hvordan de påviste effekter kan medføre skader
i organismen.
Internationalt vurderes det derfor, at
der fortsat er behov for yderligere
cellebiologiske studier
med klare og reproducerbare resultater,
før der
kan
dannes grundlag for
eventuelt at ændre de internationale anbefalinger og
grænseværdier."
[27]
Derved må det være klart for alle, at Sundhedsloven kap. 1 § 1 ikke overholdes, når 5G
udrulles uden forudgående videnskabelig afklaring og
enighed om de biologiske effekter,
som EMF/5G
potentielt vil medføre.
Professor Philippe Grandjean udtalte
tilbage i 2004 i forbindelse med Teknologirådets
høring om mobilmaster, følgende, citat
fra Teknologirådets rapport s. 3 [28]:
"Fra professor Philippe Grandjean, Syddansk
Universitet, lød
meldingen, at vi
har sovet, mens mobiltelefoner blev
indført. Vi aner ikke, hvilke effekter de har,
og vi har ikke lavet en risikovurdering på forhånd. Trådløs kommunikation udgør
Side 8 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0177.png
en suppe af elektromagnetiske felter,
som der er meget lidt overblik over, og
forskningen har indtil nu virket tilfældig. Farevurderingen er baseret på
biologiske effekter, men den varme, som udvikles ved mobiltelefoners
elektromagnetiske felter udgør ikke efter den foreliggende viden en
sundhedsrisiko. Der er tilsyneladende en
beskeden risiko for leukæmi hos børn
ved elektromagnetisk
stråling –
men hvad med centralnervesystemet og
nerveceller? Man ved det ikke. Grandjean udtrykte bekymring for, at vi ikke er
så meget klogere om tre år, når
de planlagte forsøg
er afsluttet. At vente på
forskning forlænger blot usikkerheden. Hvordan reagerer vi på noget usikkert,
spurgte Grandjean."
Siden
ovenstående udtalelse
af professor Grandjean i 2004 har situationen
ikke ændret
sig i den mellemliggende periode, hvor Sundhedsstyrelsen ikke engang har initieret en
eneste videnskabelig risikovurdering.
Delkonklusion:
Danmark har ikke videnskabeligt afklaret risici for befolkningen, som de er forpligtet til,
ifølge internationale konventioner implementeret
direkte i dansk lov. Danmark har en
positiv forpligtelse til at lave denne risiciafklaring og er forpligtet til at dokumentere, at en
sådan er foretaget. Danmark har for praksis at
beskytte befolkningen mod
kræftfremkaldende kemiske agenser og har accepteret en risiko
på 1 tilfælde ud af en
million over en livstid på 70 år, for agenser uden nedre grænseværdi. Danmark har ikke for
EMF fastsat daglig eksponeringsværdier, som giver maximum 1 ud af 1.000.000
kræfttilfælde hos befolkningen i løbet af en livstid.
Danske politikere
har ikke indført
lovgivning på EMF-området, da
Miljøstyrelsen tilsyneladende
efter gældende
lov/praksis/vejledninger
er begrænset til at vurdere
toksikologi for kemiske agenser og ikke
for fysiske agenser (som EMF ofte karakteriseres som). Der er stor videnskabelig evidens
for, at EMF kan give DNA skader (mutagen/genotoksisk
aktivitet)
ved eksponeringsværdier
langt under de gældende ICNIRP grænseværdier.
Se f.eks. 5G responsum [15] bilag 1,
her findes
inter alia
41 primære peer-reviewed studier, som påviser
DNA skader.
Påstand
2:
ICNIRP, som udarbejder forslag til grænseværdier på EMF området for
WHO og som den danske stat og EU anvender ukritisk, er en privat NGO med
inhabile medlemmer bl.a. pga. tilknytninger til teleindustrien. Derfor
bør staten
standse
5G planerne og igangsætte udarbejdelsen af industriuafhængige danske
EMF grænseværdier baseret på industriuafhængig forskning med fokus på
biologiske effekter af langvarig eksponering og ikke, som nu, hvor der udelukkende
er fokus
på termiske
akut-effekter ved 6 minutters eksponering.
Ifølge domsafsigelse fra appeldomstolen i Torino:
Side 9 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0178.png
"In fact, ICNIRP is an private organization, whose RF guidelines have a great
deal of economic and strategic importance for the telecommunications industry,
with which, however, several members of ICNIRP have links through
consultancy relationships..."
"Apart from possible links with the industry, it is evident that ICNIRP members
should refrain from assessing the effect on the health of RF levels that ICNIRP
itself already has declared safe and therefore not harmful to health" (Hardell,
2017) [3] [3a]
Af en rapport udarbejdet af Europaparlamentarikerne
Klaus Buchner og Michéle Rivasi
"The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest ,
corporate capture and the push for 5G [30] fremgår følgende: WHO’s hovedsæde i
Geneve fik i 1996 oprettet fagkontoret The International EMF Project med ICNIRP’s
daværende formand, australske Michael Repacholi som første leder.
I 2007 udtalte
Michael Repacholi
som forhenværende leder af WHO-kontoret,
at halvdelen af WHO-
projektets penge kom fra industrien. Der har i alle år været tæt
samarbejde og
personsammenfald mellem ICNIRP-komitéen
og rådgivergruppen bag WHO’s kontor The
International
EMF Project.
Delkonklusion:
ICNIRP er
på flere måder inhabil ift. videnskabelig rådgivning af myndighederne med
hensyn til beskyttelse mod helbredseffekter
af radiofrekvent stråling. For det første i kraft
af mulige såvel som dokumenterede
forbindelser med industrien[30],
det er således ikke
sikret,
at ICNIRP er politisk og økonomisk habil. For det andet sidder adskillige
medlemmer i ICNIRP også i Europa
Kommisionens
rådgivende organ SCHENIR´s
ekspertgruppe vedr. EMF. SCHENIR har dermed været inhabil
ved vurderingen af
grundlaget for ICNIRP´s
grænseværdier. Der ligger således betydelig inhabilitet bag
SCHENIR´s
indflydelse på EU
Kommissionens beslutning om adaption af ICNIRPS
grænseværdier.
EU har adapteret ICNIRP´s
grænseværdier jf.
Recommendation 1999/519/EC, men kun
som en henstilling om
minimums recommendation. Som nævnt påhviler det
hvert enkelt
medlemsland at fastsætte egne grænseværdier,
som beskytter
befolkningen og miljøet.
I
praksis anvender den danske stat således udelukkende grænseværdier,
der er
fastsat
på et
tvivlsomt (inhabilt) grundlag, og har fejlet i forhold til
recommendationen om selv at vurdere risici
og fastlægge grænseværdier på basis
af
den foreliggende evidens.
Påstand
3:
Staten har ikke implementeret nogen juridisk bindende lovgivning til
at beskytte offentligheden mod eksponering for elektromagnetiske felter.
Side 10 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0179.png
Politikerne har "glemt" at indføre sådan
juridisk bindende foranstaltninger.
Lovforslaget bør stilles i bero indtil et sådan retsgrundlag er etableret
[2][61].
Her henvises til dokumentationen
fremlagt i relation til påstand 1 og påstand 2.
Danmark har rapporteret til EU i 2001:
"Denmark follows the ICNIRP recommendations and has not implemented any legally
binding measures to protect the public against exposure to electromagnetic fields. Its
Labour Inspectorate follows ICNIRP recommendations when evaluating
exposure"
Se "Implementation report on the Council Recommendation limiting the public
exposure to electromagnetic fields (0 Hz to 300 GHz)" [61, side 17] i 2001.
Beskyttelseskravene som Danmark
følger har været gældende
siden 3. april 2000.
De blev opdateret i 2014, men kravene fra 3. april 2000 blev
uændret videreført
i det
nye RED-direktiv 2014/53/EU[62].
Danmark har stadig ikke juridisk bindende regler til at beskytte befolkningen.
Det
bekræftes,
at
det stadig er gældende
i 2017, hvilket rapporteres i "Comparison of
international policies on electromagnetic fields (power frequency and radiofrequency
fields)"[2], udarbejdet som en del af et forskningsprojekt bestilt af det Hollandske
ministerie for "Infrastructure and Water Management" og ministeriet for "Social Affairs
and Employment".
Heri rapporteres det om offentlighedens eksponering for radiofrekvente felter:
"I
den anden gruppe af medlemsstater er de nationale grænseværdier, der er
baseret
på EU-henstillingen
(1999/519/EC) eller ICNIRP, ikke-bindende, der er mere
lempelige grænseværdier, eller der er ingen regulering. Medlemsstaterne i denne
gruppe er Østrig, Danmark,
Letland, Holland, Sverige og United Kingdom."
Energiministeriet oplyser, at Teleselskaberne skal
følge
tekniske guidelines,
udmøntet i tekniske standarder og så
skal Energiministeriet antage, at befolkningen
er beskyttet hvis standarden overholdes[62].
Energiministeriet synes derved at have trådt
langt udenfor
deres mandat og område
og taget
opgaven med at sætte sundhedsmæssige
kriterier.
(Energiministeriet skal dog stadig overholde henvendelser fra Sundhedsstyrelsen).
Side 11 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0180.png
Påstand
4:
Der nedlægges påstand om, at staten benytter sig af eksterne
konsulenter med indbygget
inhabilitet, når
sundhedseffekter af EMF evalueres.
Staten lever derfor ikke op til dens
forpligtelser for offentlig forvaltning, ifølge
forvaltningslovens kapitel 2, §3 stk. 2. Sundhedslovens §212
og inhabilitetsregler
for SST.
Sundhedsstyrelsen
har igennem mange år anvendt én konsulent på EMF-området,
læge Christoffer Johansen,
som bl.a. har foretaget mobilforskning delvist betalt af
teleindustrien.
Så længe Christoffer Johansen modtager honorarer fra industrien,
er han
efter min vurdering inhabil
som rådgiver for
SST (Sundhedsstyrelsen, red.)
og andre offentlige myndigheder inden
for opgaver, der har særlig interesse for
eksempelvis teleindustrien. Hvis hans arbejde for teleindustrien er ophørt, må
man vurdere konkret, om der fortsat er en interessekonflikt,"
lyder vurderingen
fra
forvaltningsretsekspert Oluf Jørgensen forelagt Forskning.dk s oplysninger
[20].
Forvaltningsretsekspert Oluf
Jørgensen henviser til netop teleindustrien, da Christoffer
Johansen
i flere habilitetseklæringer nævner at
have modtaget forskningsmidler fra
TeleDanmark (TDC) og Sonofon i forbindelse med sikkerhedsvurderinger af mobiltelefoni
og ikke-ioniserende
stråling.
Sundhedsstyrelsen har ikke ansat eksperter til løbende at vurdere forskning på EMF-
området og anvender
derfor de svenske strålemyndigheder
(SSM) til rådgivning. Det
forholder sig således,
at 3 medlemmer af SSM (Maria Feychting, Eric Van Rongen, Maria
Rosaria Scarfi) tillige er medlem af ICNIRP, som er den NGO, der udarbejder EMF
grænseværdierne. Ligeledes er de tre nævnte ICNIRP-medlemmer også
aktive i WHO.
Dvs. at de danske sundhedsmyndigheder
anvender inhabile rådgiver fra SSM.
[18, s.408]
I "World Health Organization, radiofrequency radiation and health - a hard nut to crack"[18]
står der følgende
om lederen af WHO International EMF Project: "Dr van Deventer
received a Ph.D. in Electrical Engineering from the University of Michigan, USA. She was
adjunct professor of Electrical and Computer Engineering, financed by the telecom
industry, at the University of Toronto in Canada from 1992 to 2000. She is the WHO
Observer on the Main Commission of ICNIRP, e.g. participating in ICNIRP meetings
1
. She
is also one of 8 members of the Swedish Radiation Safety Authority (SSM)" [18, s. 409].
1
http://www.itu.int/en/ITU-T/Workshops-and-
Seminars/emf/201307/Pages/vanDEVENTERTaheraEmilie.aspx
Side 12 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0181.png
Påstand 5:
Der nedlægges påstand om, at sikkerhedsgrundlaget for trådløs
telekommunikation
hviler på en falsk faglig præmis
(Det Termiske Paradigme).
I
den seneste udgave af ICNIRP's grænseværdier fra 2020 [43], fremlægges de 3 kriterier
ICNIRP bruger til at vurdere evidens.
Disse
kriterier er som følger:
"ICNIRP considers that, in general, reported adverse effects of radiofrequency
EMFs on health need to be independently verified, be of sufficient scientific
quality and consistent with current scientific understanding, in order to be taken
as evidence "
Om det er intentionen eller ej, så ender disse kriterier med at frasortere størstedelen af
den tilgængelige videnskab, særligt præmis’en om at forskningen skal være consistent
with current scientific understanding
.
Nedenfor deles kriterierne op i delelementer
og en kort forklaring på,
hvorfor ICNIRP's tre
kriterier anses for uvidenskabelige:
"… reported adverse effects of radiofrequency EMFs on health need to be
independently verified… ":
Dette kriterie er indirekte et krav om replikation af det enkelte studie. I udgangspunktet er
en publiceret peer-reviewed
(fagfællebedømt) videnskabelig undersøgelse
evidens.
Der er
i videnskaben intet krav om gentagelse af en undersøgelse
før den regnes for evidens.
Ved fastsættelse
af grænseværdier,
har epidemiologiske undersøgelser
den største vægt i
en vurdering og epidemiologi kan i sagens natur kun etablere
sammenhæng
mellem
eksponering for en agens og en effekt i den eksponerede befolkning. Det er
ikke
et krav at
den bagvedliggende biologiske
mekanisme er fuldt afdækket
og beskrevet.
Tværtimod vil
der ved videnskabelig risikovurdering
og fastsættelse af grænseværdier oftest være
såkaldte knowledge gaps
, som det også
tydeligt fremgår af miljøstyrelsens vejledning
[12].
Et eksempel på dette
indenfor
et andet område
af strålebeskyttelsen
er, at ultraviolet lys
anerkendes af Sundhedsstyrelsen som kræftfremkaldende selvom mekanismen endnu
ikke er fuldt afdækket. Dette kompliceres yderligere af,
at UV-B lys er ikke-ioniserende
[44], så
den observérbare
genotoksiske
effekt ikke alene kan tilskrives UV-B
strålingens
energiniveau. Det bryder med den herskende opfattelse af koblingen mellem stråling og
kræft som værende resultat af ionisering alene.
Endvidere forbinder Sundhedsstyrelsen
også UV-A stråling,
med lavere energiniveau,
med kræftudvikling i huden [45].
At et studie er reproduceret med samme resultat betyder ikke, at det er god videnskab
–
tværtimod –
hvis et studiedesign
er dårligt, vil man være sikker på at få negativt resultat
igen og igen. Derimod er det
sådan, at
hvis flere studier, med forskellige design finder den
samme sammenhæng
med
høj statistisk sikkerhed, så er det
samlet
MEGET stærk
evidens.
Side 13 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0182.png
Reproduktioner af undersøgelser kan være nyttige for at kontrollere for tilfældige effekter
i
et specifikt forsøgsdesign, men er som sagt ikke et kvalitetskrav for videnskabelig evidens.
"… be of sufficient scientific quality… ":
Idet ICNIRP ikke beskriver
præcis,
hvilke kvalitetskriterier de forlanger for hver
undersøgelse,
kan den formulering kun opfattes
således;
ICNIRP forbeholder sig retten til
arbitrært og subjektivt at beslutte,
hvilke undersøgelser, der inkluderes i den vurdering, der
danner basis for ICNIRP grænseværdier.
"… consistent with current scientific understanding… ":
Denne del frasorterer alle nyopdagelser af effekter
i forskningen. En nyopdaget og førhen
ukendt biologisk mekanisme kan
i sagens natur ikke være konsistent med den nuværende
videnskabelige forståelse. Denne formulering i ICNIRP's kriterier kan kun
anerkende
ICNIRP's
eksisterende basis: at opvarmning skulle være den eneste effekt af radiofrekvent
elektromagnetisk stråling
(EMF).
Det er nærmest umuligt at
undgå
at reproducere termiske
effekter med EMF, fordi der med
tilførsel
af
tilstrækkelig energi,
altid vil ske opvarmning af
biologisk væv. Det ved enhver husmor med en mikrobølgeovn. Det er simpel fysik. Derved
ignoreres alle potentielle
biologiske effekter under den termiske energitærskel.
Det er tydeligt, at ICNIRP har uvidenskabelige og selvvalgte kriterier, der frasorterer
størstedelen af den biologiske evidens,
der viser ikke-termiske effekter. Det er af yderste
vigtighed at belyse den brede vifte af biologiske effekter, som
mange års forskning
har
påvist,
forekommer ved eksponeringsniveauer langt under ICNIRP's
grænseværdi
for
EMF:
I 2015 publicerede Yakymenko et al. en videnskabelig gennemgang af 100 undersøgelser
ud i effekten oxidativ stress
ifm. udsættelse for EMF [23]. Da 93% af de vurderede
undersøgelser viste en sammenhæng med oxidativ stress
(ROS), blev det konkluderet at:
"A wide pathogenic potential of the induced ROS and their involvement in cell
signaling pathways explains a range of biological/health effects of low-intensity
RFR, which include both cancer and non-cancer pathologies. In conclusion, our
analysis demonstrates that low-intensity RFR is an expressive oxidative agent
for living cells with a high pathogenic potential and that the oxidative stress
induced by RFR exposure should be recognized as one of the primary
mechanisms of the biological activity of this kind of radiation."
(Bemærk: "RFR" i ovenstående citat betyder "Radio Frequency Radiation", dvs. samme
som dette dokuments definition af EMF).
Sundhedsstyrelsen henholder sig til gennemgangsrapporter fra det Svenske
Strålebeskyttelsesinstitut
SSM[27]. I SSM's rapport af 2018 anerkendte SSM
endelig
evidensen for oxidativ stress som en effekt af lav-niveau EMF[67]:
Side 14 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0183.png
"Some cell and animal studies indicate that EMF exposure may cause oxidative
stress even at low exposure levels. It is unclear what relevance this may have
when it comes to direct health effects in humans.
Det problematiske i, at ICNIRP medlemmer sidder i SSM's panel og vurderer om ICNIRP´s
grænser yder tilstrækkelig beskyttelse, ses med tydelighed i ovenstående citat, ved at
relevansen for human sundhed tales ned. En anerkendelse af helbredseffekter
ville sætte
spørgsmål ved ICNIRP´s grænseværdi.
I den medicinske og cellebiologiske
forskningsverden er det anerkendt, at oxidativ stress forbindes medicinsk med kroniske
sygdomme og
cancer, sådan
som Yakymenko et al. [23] beskriver i deres konklusion.
ICNIRP´s manglende anerkendelse og uvidenskabelige vurdering af betydningen af de
biologiske effekter
forårsaget af
oxidativt stress, kan muligvis skyldes medlemmerne
hovedsageligt er fysikere og dermed ikke er kompetente til at vurdere biologiske
mekanismer og medicinske effekter[30, s.36]
Når Sundhedsstyrelsen
udelukkende
baserer deres risikovurdering af EMF på de
Svenske Strålemyndigheders (SSM) EMF vurdering, ligger problematikken i, at der
er sammenfald med medlemmer af SSM og ICNIRP og deres evalueringsrapporter
anvender. Dvs. der er sammenfald mellem gruppe
af mennesker som fastsætter
grænseværdierne og den gruppe
mennesker som skal undersøge
om
grænseværdierne giver helbredsskader.
Når Sundhedsstyrelsen
refererer til de officielle Svenske
Strålemyndigheders
rapporter om
elektromagnetisk stråling, er disse rapporters konklusion efter
samme
evidenskriterier som
grænseværdierne,
som de
skal undersøge tilstrækkeligheden af
- dvs. i henhold til
ICNIRP`s definition af "etablerede effekter". Dette skyldes, at det svenske forskerpanel i
SSM domineres af ICNIRP medlemmer, samt forskere med tilknytning til ICNIRP, som
således kommer
til at vurdere om
egne
grænseværdier bør revideres!
Vi kan med sikkerhed sige, at ICNIRP har manglet og stadig mangler mennesker med
relevant medicinsk baggrund og er
overrepræsenteret af fysikere, hvilket måske ikke er
den klogeste sammensætning, når deres opgaver er at tilbyde rådgivning om menneskers
sundhed og sikkerhed til regeringer over hele verden."[30,
s.36]
Tidligere Minister for Videnskab Helge Sander
har bekræftet af grænseværdierne er
baseret på opvarmning alene:
"Sundhedsstyrelsen vurderer, at den samlede aktuelt veldokumenterede viden ikke giver
sundhedsfaglig baggrund for at ændre de grænseværdier, som den internationale
kommission, ICNIRP, har fastlagt.
Disse grænseværdier er baseret på, at
varmepåvirkning skal undgås."
Se vedhæftet "Brev til kommunalbestyrelser fra Helge Sander vedr. antenner.pdf" [59]
Ramazzini- og NTP-studierne fjernede definitivt grundlaget for de nuværende
grænseværdier fastsat af ICNIRP og deres termiske paradigme.
Side 15 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0184.png
Der skal udarbejdes nye grænseværdier af uafhængige forskere baseret på
biologiske effekter, hvor der også tages højde for negative biologiske ubalancer,
reaktioner og forstyrrelser (af bl.a. sensorsystemer).
Påstand 6:
Der nedlægges påstand om,
at
•
•
5G ikke er sundhedsgodkendt.
at staten, inkl. alle involverede ministerier og styrelser,
på det brede EMF-
område
(dvs.
al trådløs teknologi:
mobiltelefoner, wifi, mobilmaster,
smartmeter mm.) igennem
mange år er blevet oplyst om
anerkendte forskeres
advarsler
om allerede observerede sundhedseffekter på både
kort og langt
sigt og staten har siddet disse advarsler overhørig.
Dette gælder oplyste
biologiske effekter af al eksisterende
trådløs teknologi.
at staten, inkl. alle involverede ministerier og styrelser,
igennem mange år
er
blevet informeret om allerede etablerede sundhedsskader på den
danske
befolkning;
især
med
fokus på EHS
- Elektromagnetisk Hyper-Sensitive
personer via EHS Foreningens utallige henvendelser.
Såfremt loven
vedtages,
vil disse borgere yderligere
få krænket deres menneskerettigheder.
Dette
vurderes ud fra den
Europæisk Menneskerettighedskonvention og FN´s
Børnekonvention.
Det
nuværende strålingsniveau
skader allerede et stigende
antal borgere
og især børn er sårbare.
•
Derfor bør
udrulningen af 5G standses straks!
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fortolket
bestemmelsen
således,
at den
rummer en række materielle, positive forpligtelser
(d.v.s.: handlepligter),
bl.a. under visse betingelser at hindre, at mennesker dør som følge af forurening, der har
været tilladt eller ikke hindret af staten. [15, s.42]
Staten har været informeret
om
de forskningsmæssige bekymringer og beviser for,
at EMF
kan betragtes som en miljøforurening
og at EMF er biologisk skadeligt langt under de
anvendte og tilladte grænseværdier. Bl.a. afleverede 8 organisationer, foreninger, politiske
partier,
råd og
facebookgrupper 3 internationale "Stop 5G appeller" til 5 ministre d. 24. jan
2020 i forbindelse med "International Stop 5G Day" [36]. Dette
repræsenterer en kraftigt
voksende global folkebevægelse imod 5G og den generelle elektrosmog forurening,
som
tillige rummer international Stop 5G advokat
netværk
samt igangværende
og kommende
retssager
både i Danmark og i andre lande[60][66]. Følgende ministre modtog det
omfattende materiale på de nævnte ministres kontorer og med en forudgående skriftlig
henvendelse
om at få et personligt møde med ministeren den pågældende dag ved appel-
afleveringerne. Ingen ministre takkede ja til dette[31]. Links til appellerne [32][33][34].
1.
2.
3.
4.
Statsminister
Mette Frederiksen
Erhvervsminister
Simon Kollerup
Miljøminister
Lea Wermelin
Klima- Energi Forsyningsminister
Dan
Jørgensen
Side 16 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0185.png
5.
Sundheds-
og Ældreminister
Magnus Heunicke.
Ligeledes har EHS Foreningen løbende og gentagne
gange over en
årrække på ca. 11 år
informeret Sundhedsstyrelsen, en lang række
Sundhedsministre, samt alle medlemmer af
folketinget om EHS ramtes uacceptable situation, dog endnu uden positive
tilbagemeldinger. I journaliserede henvendelser fra EHS Foreningen [35] kan man
tydeligvis få indblik
i den tid og ressourcer, som EHS Foreningen har lagt i at informere
med videnskabelige begrundelser og konkrete
eksempler om de sundhedsskader trådløs
telekommunikation medfører [35].
EHS ramte har igennem en lang årrække fået krænket deres menneskerettigheder,
da de
ikke har lige muligheder for at finde bolig, uddannelse, arbejde, samt deltage i det sociale
og kulturelle hverdagsliv.
For disse mennesker er det ikke muligt at færdes frit i det
offentlige rum,
hvor det stadigt stigende strålingsniveau er allestedsnærværende.
Det er
ikke muligt at tage offentlige transportmidler endsige
blive indlagt på et sygehus, hvor
strålingen som
oftest
er ekstrem høj.
Den kommende 5G udrulning vil yderligere
krænke
EHS-ramtes menneskerettigheder.
Da udbygningen af 5G
i fremtiden er planlagt til at være allestedsnærværende,
vil en
sådan udbygning af næste generation af telenetværket have uoverskuelige
konsekvenser
for personer, som allerede
er påvirket af det nuværende strålingsniveau med 2G, 3G og
4G.
Påstand 7: Der nedlægges påstand om, at implementeringen af 5G systemet,
som
beskrevet i dette lovudkast, ikke overholder forsigtighedsprincippet samt
overtræder Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet,
Bonn- og
Bernkonventionerne og at 5G ikke er miljøgodkendt. 5G planerne bør stilles i bero
indtil 5G teknologien overholder
nævnte principper
og konventioner, samt er blevet
miljøvurderet og
godkendt.
Centrale organisationer har understreget vigtigheden af at bruge
forsigtighedsprincippet i forhold til udrulning af trådløse teknologier.
Den danske
stat har valgt ikke at anvende forsigtighedsprincippet ved udrulning af 5G.
Dokumenteret
valid forskning påpeger, at EMF generelt,
inklusiv 5G, har og vil have
biologiske konsekvenser for mennesker, dyr og planter. Bl.a. viser et forskningsstudie af
Thielsen et. al. 2018 "Exposure of Insects to Radio-Frequency Electromagnetic Fields from
2 to 120 GHz" at alle 4 typer model-insekter
i studiet viste
generel øget absorbtion af RF-
energi ved frekvenser ved 6 GHz og over. Simuleringen viste at en 10% stigning i
energitætheden ved frekvenser over
6 GHz
vil føre til stigning i temperaturen i model-
insekterne på mellem 3–370%.
Temperaturstigning i insekt-kroppe
kan føre til en bred vifte
af forskellige negative biologiske reaktioner hos insekterne,
som udsættes for frekvenser
over 6 GHz [25]. Evidensen for negative, omfattende og alvorlige
effekter for både fauna
Side 17 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0186.png
og flora burde foranledige, at den danske stat i henhold til forsigtighedsprincippet foretager
objektive videnskabelige risiko- og
miljøvurderinger
inden udrulning af 5G.
Ligeledes anskues det i
"Responsum
om hvorvidt det vil være i strid med menneske-
og
miljøretlige regler at etablere 5G-systemet
i Danmark"
udarbejdet af advokat Christian F.
Jensen s. 50 [15]: Citat.
"Miljøretlige
regler. Forsigtighedsprincippet i EU-retten. Det EU-retlige
forsigtighedsprincip
er i dag at finde i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TFEU) art. 191, stk. 2:
Unionens politik på miljøområdet tager
sigte på et højt beskyttelsesniveau under
hensyntagen til de forskelligartede
forhold,
der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på
forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats , ...
.
I henhold til Europa-Kommissionens meddelelse af 20. februar 2000 om
forsigtighedsprincippet, s. 9
–
10, kan det anvendes,
...hvor
de videnskabelige data er
utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende
objektive videnskabelige
undersøgelse
tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger
for
miljø samt menneskers, dyrs og
planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte
beskyttelsesniveau.
For så vidt angår nærværende responsums emneområde, vil
princippet klart være relevant at bringe i anvendelse, hvis det måtte lægges til
grund, at
der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig
sikkerhed for at konkludere, at radiofrekvent
elektromagnetisk stråling indenfor de p.t. anvendte grænseværdier, jf. pkt. 2.1. ovenfor, vil
være helbredsskadeligt for (in casu) fugle, dyr og planter
omfattet
af de i det følgende
behandlede miljøretlige
direktiver.
" citat slut [15].
Dvs. når der er
videnskabelige uoverensstemmelser om 5G er sundhedsskadeligt og kan
give biologiske uhensigtsmæssige effekter i dyr og planter, bør forsigtighedsprincippet
tages i brug.
5G er vurderet juridisk med baggrund i valid objektiv
forskning på området til at overtræde
Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn- og Bernkonventionerne,
som
der fyldestgørende redegøres for i responsum side 50-62
[15]. Ligeledes er radiofrekvent
elektromagnetisk stråling, som anvendes
i
trådløs teknologi, klassificeret som en miljøgift
af både Europarådet [41] og Det Europæiske Miljøargentur [42]. Og senest har EU-
Kommissionens organ for nye miljøtrusler SCHEER [11] udpeget 5G som en
af de
vigtigste af
13 nye miljøtrusler. Udrulningen
af
5G er således defineret som en miljøtrussel,
og udrulningen af 5G har potentielt katastrofale konsekvenser for naturen, dyr og planter.
Konsekvenserne bør derfor udredes inden 5G kommunikationsteknologien
etableres.
Forskning påviser allerede, at især insekter påvirkes af elektromagnetisk stråling fra 2G,
3G og 4G. Der er solid evidens for,
at EMF forårsager sterilitet i insekter[57].
Endvidere er
der evidens for at bier og myrer mister f.eks. orienteringsevnen og ikke kan finde vej hjem
til boet. Forsvinder
insekter, forsvinder fugle tillige. Planter bestøves ikke, og der vil
således være
stor risiko for kollaps af vigtige økosystemer
på Jorden, som på længere
Side 18 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0187.png
sigt kan have uoverskuelige og vidtrækkende
konsekvenser
– også for menneskehedens
overlevelse. Dette
er også baggrunden for at SCHEER har tildelt EMF den højeste
risikokategorisering [11].
Det er endnu overhovedet ikke undersøgt –
og slet ikke redeligt
og uafhængigt af interessekonflikter
–
i hvilket omfang 5G
påvirker det biologiske liv,
som udsættes for 5G. Spørgsmålet er ikke,
om
5G har en fysiologisk påvirkning på
menneske-, plante-
og dyreliv. Det er kun et spørgsmål om omfanget,
hvorfor uhindret
udrulning af 5G er i strid med habitatlovgivningen.
Eksempel
på manglende lovgivning til beskyttelse
af naturen, dyr- og planteliv
dokumenteres via Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014
om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på
markedet [38] samt "Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold" lov nr. 260 af
16/03/2016
§17, stk. 1, [39], at radioudstyr skal være konstrueret således, at det sikrer
beskyttelse af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr. Det skal bemærkes, at
direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 er 19 år gammelt, da seneste opdatering i 2014 blev
1999 direktivet videreført uændret i RED-direktivet 2014/53/EU. Dvs.
radioudstyr skal
konstrueres ud fra standarder, der ikke indeholder lovkrav om beskyttelse af natur, dyre-
og planteliv, men udelukkende personer og husdyr. Med henvisning til studiet om insekters
opvarmning beskrevet
foroven [25] anskueliggøres det,
at bl.a. insekter ikke er beskyttet
ved love eller bekendtgørelser imod stråling fra bl.a. 5G.
Manglende miljøvurdering
ses tillige i andre europæiske lande, hvor
5G implementeres
uden miljøgodkendelser og uden hensyn til europæiske og internationale konventioner
ligesom i Danmark. Da lovgivningen i de enkelte EU lande omkring radioudstyr er
fælleseuropæisk, kan sammenligning med mangel på lovgivning i andre lande,
drages ind
i anfægtelsen af manglende miljøvurdering af 5G
i Danmark.
I Spanien påpeger en ombudsmand, at 5G ikke er blevet miljøgodkendt.
Ombudsmanden
Francisco Fernández Marugán har taget stilling til 5G-implementeringsplanen
i Spanien
efter klage indgivet af AVAATE og konklusionen er klar: Implementeringen af 5G-teknologi i
Spanien har
ikke
været genstand for forudgående miljøvurdering af myndighederne.
AVAATE (Asociación
vallisoletana
de
afectados
por
antenas
de
Telecomunicaciones),
"sammenslutningen
af Vallaoidere berørte af telekommunikationsantenner" i det
Nordvestlige spanien, har indsendt klage til Ombudsmanden over den manglende
miljøgodkendelse af den nationale 5G handlingsplan.
Ombudsmanden har fastslået,
at
implementeringen af 5G-teknologi i Spanien
skal underlægges myndighedernes
miljøvurdering
inden implementering. [40]
Påstand 8:
Telelicenser bør ikke gælde 20 år som foreslået i lovudkast (Direktiv
2018/1972), da det er overvejende sandsynligt at EMF klassificeres til IARC kategori
1, når EMF reevalueres af IARC i 2022-2024 [49].
Side 19 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0188.png
DIRECTIVE (EU) 2018/1972 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
of 11 December 2018 establishing the European Electronic Communications Code, Artikel
49, "Duration of Rights" [48]:
"Where Member States grant individual rights of use for radio spectrum for
which harmonised conditions have been set by technical implementing
measures in accordance with Decision No 676/2002/EC in order to enable its
use for wireless broadband electronic communications services
( wireless
broadband
services ) for a limited period, they shall
ensure regulatory
predictability for the holders of the rights over a period of at least 20 years
regarding conditions for investment in infrastructure which relies on the use of
such radio spectrum, taking account of the requirements referred to in
paragraph 1 of this Article. This Article is subject, where relevant, to any
modification of the conditions attached to those rights of use in accordance with
Article 18."
Flere videnskabelige gennemgange
af undersøgelser
publiceret
efter
IARC's 2B
klassifikation af EMF i 2011, konkluderer at EMF bør opklassificeres
til klasse 1
(kræftfremkaldende i mennesker).
Her omtaler vi to af disse:
1.)
2017 publicerede Dr. Anthony B. Miller, tidl. toprådgiver
for WHO's
kræftforskningsagentur
IARC, og kolleger, inklusive Nobelprismodtager Devra Davis,
gennemgangsartiklen: "Cancer epidemiology update, following the 2011 IARC evaluation
of radiofrequency electromagnetic fields (Monograph 102)" [46].
Konklusionen nævner
bl.a.:
"When considered with recent animal experimental evidence, the recent
epidemiological studies strengthen and support the conclusion that RFR should
be categorized as carcinogenic to humans (IARC Group 1)."
Dyrestudierne, der henvises til, er to store dyrestudier udført
af to af de mest prestigefyldte
toksikologiske institutter i verden, hhv. amerikanske National Toxicology Programme (NTP)
[63][64] og italienske Ramazzini Institute [65].
Begge undersøgelser konkluderede,
at EMF
gav signifiant
øget kræftforekomst i forsøgsdyr.
NTP-resultaterne
blev af en uafhængig
review-gruppe af patologer vurderet som "clear evidence", dvs. kausal
sammenhæng
mellem EMF og kræft.
I 2011 var det mangel på dyrestudier,
der hindrede en klasse 2A klassificering
(sandsynligvis
kræftfremkaldende i mennesker).
2.)
I 2013 udgav en svensk forskergruppe med kræftforskeren Prof. Lennart Hardell i
spidsen, gennemgangsartiklen: "Using the Hill viewpoints from 1965 for evaluating
strengths of evidence of the risk for brain tumors associated with use of mobile and
Side 20 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0189.png
cordless phones" [47]. I denne artikel anvendes Bradford Hill viewpoints, der betragtes
som guldstandarden inden for videnskab for etablering af kausalitet i epidemiologiske
undersøgelser, d.v.s. til at vurdere evidensen
for sammenhængen
mellem EMF og cancer.
I konklusionen
står der:
Based on the Hill criteria, glioma and acoustic neuroma should be considered to
be caused by RF-EMF emissions from wireless phones and regarded as
carcinogenic to humans, classifying it as group 1 according to the IARC
classification. Current guidelines for exposure need to be urgently revised.
Den danske stat og danske skatteydere kommer sandsynligvis til at hænge på
regningen for udrulning af hele 5G infrastrukturen og akkumulere tabte fortjenester
for teleindustrien over 20 år,
når telelicenserne skal annuleres pga. helbredseffekter.
Staten bør ikke stilles i en uetisk situation, hvor den skal vælge mellem økonomisk
incitament til at skade sin egen befolkning eller økonomisk ruin.
Derfor
bør den Danske
stat ikke acceptere lovudkastet og Direktiv
2018/1972.
Økonomiske
omkostninger ved udrulning af
5G netværket:
Undersøgelse fra Greensill
kapital finansiering estimerer, at omkostningerne til at udvikle 5G globalt vil nå mere end
$ 2,7 billioner ved udgangen af 2020.
Proceduren [12]
for fastsættelse af grænseværdier for kemikalier med genotoksisk
effekt
anviser: Der findes ikke nogen nedre exponeringsniveau, hvor "safe level" er garanteret.
Dette
gælder sandsynligvis også for EMF,
da der er omfattende evidens for DNA skader.
Ingen muligheder for forsikring mod økonomisk tab
Swiss Re, verdens
2. største forsikringsselskab,
vil ikke forsikre mod skader
forårsaget af
EMF. De skriver
følgende:
"5G
rated as a high impact emerging risk, May 2019"
i
deres SONAR Emerging Risk Report for 2019 [10a],
der fokuserer på systematisk
observation af begreber forbundet med risici. Swiss Re kalder 5G en "high impact liability
risk" på grund af helbredsrisici.
Som følge heraf bør
teleselskaberne
pålægges selvforsikring uden loft over beløbet,
dvs.
"unlimited liability for any risks they undertake".
Der bør redegøres for den valgte strategi fra statens side. Der bør laves en økonomisk
risikoanalyse,
så befolkningen
og folketinget kan tage stilling til, om de vil acceptere
risikoen.
Side 21 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0190.png
Påstand 9:
EU vil
foretage en ny sundhedsvurdering af elektromagnetisk stråling
baseret på uafhængig rådgivning. Derfor bør 5G planerne sættes i bero indtil
denne
sundhedsundersøgelse
er udført, så
staten har mulighed for at opfylde
forsigtighedsprincippet,
samt Sundhedsloven kap. 1 §1. EMRK §2 og §8.
Stella Kyriakides
2
EU
kommissær
for Sundhed og Fødevaresikkerhed har meddelt, at der
vil blive foretaget en revurdering af de
potentielle sundhedsrisici, der kan være forbundet
med udsættelse for elektromagnetiske felter. Dette vil ske i samarbejde med
kommissionens
uafhængige rådgivende organer. Og det kan føre til en revision af
Ministerådets
henstilling
1999/519/EC, der er baseret
på ICNIRP-retningslinjerne".
Det har
EU-kommisær
Stella Kyriakides forsikret i et svar på et
brev d. 28. maj 2020, hvor Cagliari-
advokaterne Francesco Scifo og Alberto Appeddu, der repræsenterer United Human
Rights Trieste Association Free
Territory of Trieste, påpegede og fordømte
interessekonflikterne i ICNIRP, hvor medlemmer har direkte forbindelser til
telekommunikationsindustrien.
I klagen til Europa-Kommissionen bad advokaterne Kommissionen om at "genoverveje
positionen for hver ICNIRP-ekspert
for at undgå interessekonflikter" og at erklære
et
moratorium
for 5G, indtil uafhængig forskning, udført af forskere uden forbindelser til
industrien, kunne bekræfte sikkerheden ved 5G. Advokaterne konkluderede:
Det er vigtigt, at præsidenten
og de andre eksperter, der vurderer de videnskabelige
beviser og
de sundhedsmæssige risici, der følger af denne type stråling, ikke har
interessekonflikter eller fordrejning. At være medlem af ICNIRP og finansieret direkte af
industrien eller gennem et erhvervsfinansieret fundament udgør
en klar interessekonflikt.
Det
anbefales endvidere, at fortolkningen af resultaterne af undersøgelser af
sundhedseffekterne af radiofrekvensstråling også tager hensyn til sponsorering af
telekommunikationsindustrien." [29][29a][29b]
Et helt grundlæggende princip i risikovurdering af miljøtoksiner er adskillelse af
risikovurdering og risikohåndtering.
Et grundlæggende princip er endvidere at
risikovurderingen skal foretages strengt
på
videnskabeligt grundlag, uden indflydelse fra politiske
eller økonomiske interesser. På EU-
niveau er dette baggrunden for oprettelsen
af de Europæiske agenturer,
herunder EFSA
og EEA. Der er strenge krav til de eksterne eksperter, agenturerne anvender for at sikre
mod inhabilitet, i form af politiske eller økonomiske interesser. Således indgår
f.eks. ingen
eksperter med relationer til industri-interessenter.
De nationale myndigheder kan foretage risikovurdering
dels på vurderinger fra de
Europæiske Agenturer, men kan også tage
risikovurderinger foretaget af nationale
eksperter i betragtning. De nationale risikovurderinger skal igen foretages af forskere, som
ikke har økonomiske eller politiske interesser, og der vil normalt være tale om eksperter på
danske universiteter.
2
https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2019-2024/kyriakides_en
Side 22 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0191.png
Ligesom i EU, blev risikovurdering og risikohåndtering adskilt i Danmark ved
udgangen af
2006, hvor sektorforskningsinstitutionerne (under ministerierne) blev adskilt fra
myndighederne og langt ind under universiteterne. Forskerne
har siden ikke været
underlagt de myndigheder de rådgiver (med undtagelse af
SSI).
Dette tiltag fra EU Kommissionen er positivt, dog er det yderst vigtigt, at en ny vurdering
baseres
på uafhængig forskning med fokus på biologiske effekter samt en adskillelse
af
risikovurdering og risikohåndtering, uden direkte eller indirekte indblanding fra industrien
eller politisk side.
Med venlig hilsen,
Rådet for
Helbredssikker Telekommunikation
Kontaktinfo:
web: www.helbredssikker-telekommunikation.dk
mail: [email protected]
Side 23 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0192.png
Referencer:
[1] 1999/519/EC: Council Recommendation of 12 July 1999 on the limitation of exposure
of the general public to electromagnetic fields (0 Hz to 300 GHz)
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/9509b04f-1df0-4221-bfa2-
c7af77975556/language-en
[2] Comparison of international politics om electromagnetic fields (power frequency and
radio frequency fields), 2018. National Institute for Public Health and the Environment.
Hollandsk myndighedsrapport rapport.
https://www.rivm.nl/sites/default/files/2018-
11/Comparison%20of%20international%20policies%20on%20electromagnetic%20fields%
202018.pdf
[3] Torino retsdokument, Roberto Romeo vs INAIL. Domsafsigelse (Italiensk)
https://ehtrust.org/wp-content/uploads/sentenza-19835359s.pdf
[3a] Engelsk sammendrag af italiensk dom "The Turin Court of appeal confirms: Head
Cancer caused by mobile phone"
https://www.radiationresearch.org/wp-
content/uploads/2020/01/Turin-Verdict-ICNIRP_Judgment-SUMMARY-of-the-Turin-Court-
of-Appeal-9042019_EN-min.pdf
[4]https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc_old_format/Amager%20Vest%20Lokaludvalg/1
9-01-2010%2018.30.00/Dagsorden/15-01-2010%2009.43.29/5135486.PDF
[5] Bekendtgørelse om information
og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/498
[6] Victoria-Angell-and-Karen-Churchill-v-Public-Health-England-5G-Risks-to-Human-
Health-UK-Lawsuit-May-20-2020.pdf
https://stopsmartmetersbc.com/wp-
content/uploads/2020/07/Victoria-Angell-and-Karen-Churchill-v-Public-Health-England-5G-
Risks-to-Human-Health-UK-Lawsuit-May-20-2020.pdf
[7]: Lezczynski
https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2016/04/08/is-icnirp-
reliable-enough-to-dictate-meaning-of-science-to-the-governmental-risk-regulators/
[8]: Sundhedsrisici ved mobiltelefoni
Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d.
10 marts 2004, Teknologi
Rådet 2004
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p04_mobiltelefoni_rapport.pdf
[9]: AT&T mobiltelefon slutbruger forsikringsbetingelser
https://ehtrust.org/wp-
content/uploads/ASATT-531-MI-Terms-web-04.pdf
[10] Swiss Re SONAR Emerging risk insights, 2013
https://www.jrseco.com/wp-
content/uploads/electromagnetic_radiation_risk_assessment_swiss_re.pdf
[10a]
Swiss Re Classifies 5G as HIGH Impact Emerging
Risk in White Paper, 2019.
https://ehtrust.org/swiss-re-classifies-5g-as-high-risk-in-white-paper/
Side 24 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0193.png
[11] Scientific Committee on Health, Environmental and Emerging Risks SCHEER
Statement on emerging health and environmental issues (2018).
https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_s_0
02.pdf
[12] Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier
for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand
med henblik på at beskytte sundheden. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr 5. 2006.
Gældende vejledning,
i dag anvendes begrebet
"grænseværdier" istedet for begrebet
"kvalitetskriterier" da det har vist sig at skabe en del forvirring.
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/87-7052-182-4/pdf/87-7052-182-4.pdf.
[13] PRESS RELEASE N° 208, 31. maj 2011,
"IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY
ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS."
https://www.iarc.fr/wp-content/uploads/2018/07/pr208_E.pdf
[13a] Non-ionizing Radiation, Part 2: Radiofrequency Electromagnetic Fields IARC
Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans Volume 102. The topic of
this Monograph is the evaluation of the carcinogenicity of radiation in the radiofrequency
(RF) range (30 kHz to 300 GHz) of the electromagnetic spectrum. This type of radiation is
emitted by devices used in wireless telecommunication, including mobile phones
https://publications.iarc.fr/_publications/media/download/3143/6464cac7e8eca3fa20f11d4d
134613e4870158c5.pdf
[14] CRITICISM OF THE HEALTH ASSESSMENT IN THE ICNIRP GUIDELINES FOR
RADIOFREQUENCY AND MICROWAVE RADIATION (100 kHz - 300 GHz)
http://www.neilcherry.nz/documents/90_m4_EMR_ICNIRP_critique_09-02.pdf
[15] RESPONSUM
om hvorvidt det vil være i strid med menneske- og miljøretlige reglerat
etablere 5G-systemet i Danmark ENDELIG UDGAVE
https://helbredssikker-
telekommunikation.dk/sites/default/files/190504%20Responsum%20med%20bilag%201_0
.pdf
[16] The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of
interest , corporate capture and the push for 5G. Klaus Buchner and Michèle
Rivasi
https://klaus-buchner.eu/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-19-JUNE-
2020.pdfp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-19-JUNE-2020.pdf
[17] Effects of 5G wireless communication on human health, European Parliamentary
Research Service. Author: Miroslava Karaboytcheva, March 2020
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/646172/EPRS_BRI(2020)646
172_EN.pdf
[18] "World Health Organization, radiofrequency radiation and health - a hard nut to crack",
Lennart Hardell, 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5504984/pdf/ijo-51-
02-0405.pdf
Side 25 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0194.png
[19] Sundhedsloven LBK nr. 903 af 26/08/2019
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903
[20] Artikel i Forskning.dk "Forvaltningsekspert: Strålerådgiver i Sundhedsstyrelsen inhabil
gennem årrække"
http://forskning.dk/laege-christoffer-johansen-inhabil/
[21] Butler T. A Review of the Health Risks of Radiofrequency Radiation Employed in 5G
Technology and the Implications for UK Policymaking
https://ehtrust.org/wp-
content/uploads/Prof-Tom-Butler-Submission-on-5G-RFR-Final-27-05-2020-1.pdf
[22] Information om professor Tom Butler
https://www.cubsucc.com/faculty-directory/prof-
thomas-butler/
[23] Yakymenko et al (2015) Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity
radiofrequency radiation,
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26151230/
[24] Repacholi: Half of WHO EMF Project Funding Came from Industry, 2007
https://microwavenews.com/news-center/repacholi-half-who-emf-project-funding-came-
industry
[25] Thielens et al. 2018 "Exposure of Insects to Radio-Frequency Electromagnetic Fields
from 2 to 120 GHz"
https://www.nature.com/articles/s41598-018-22271-3
[26] Materiale vedr. forventet eksponeringsniveau ifm udrulning af 5G
https://helbredssikker-telekommunikation.dk/sites/default/files/Aktindsigt/Akt4.pdf
[27] Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Mobiltelefoni
og trådløs teknologi
https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Straaling-i-hverdagen/Mobiltelefoni-og-traadloes-
teknologi
[28] "Sundhedsricisi ved mobiltelefoner" Teknologi
Rådet 2004
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p04_mobiltelefoni_rapport.pdf
[29]
https://www.blogosocial.com/2020/07/14/5g-la-commissione-ue-pensa-ad-organismi-
indipendenti-per-la-valutazione-dei-potenziali-rischi-sulla-salute/
[29a]https://www.pandoratv.it/5g-leuropa-ci-ripensa/
[29b]https://tabttraad.home.blog/2020/07/24/ny-sundhedsundersoegelse-om-straaling-er-
paa-vej-skriver-eu-kommissionen/
[30] Europaparlamentarikerne Klaus Bucner og Michéle Rivasi "The International
Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest, corporate capture
and the push for 5G".
https://klaus-buchner.eu/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-
FINAL-19-JUNE-2020.pdf
[31]
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/tre-appeller-afleveret-til-5-
ministre
[32] EMF Scientist Appeal
https://www.emfscientist.org/index.php/emf-scientist-appeal
[33] Europæiske 5G Appeal
https://www.5gappeal.eu/
Side 26 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0195.png
[34] Internationale 5G Space Appeal
https://www.5gspaceappeal.org/the-appeal
[35] Journaliserede henvendelser fra EHS Foreningen til staten
https://www.ft.dk/da/search?msf=&q=ehs%20foreningen&as=1&pageNr=2
[36] Stop 5G International
https://stop5ginternational.org/
[37] 5G: Great risk for EU,U.S. and International Health! Compelling Evidence for Eight
Distinct Types of Great Harm Caused by Electromagnetic Field (EMF) Exposures and the
Mechanism that Causes Them
https://www.jrseco.com/wp-
content/uploads/Martin_Pall_PhD_5G_Great_risk_for_EU_US_and_International_Health-
Compelling_Evidence.pdf
[38] EUROPA-PARLAMENTETS
OG RÅDETS DIREKTIV 2014/53/EU af 16. april 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse af radioudstyr på
markedet og om ophævelse
af direktiv 1999/5/EF
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014L0053&from=EN
[39] LOV nr 260 af 16/03/2016 "Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold"
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/260
[40] "Spansk Ombudsmand afgør at 5G
skal miljøgodkendes"
https://helbredssikker-
telekommunikation.dk/nyheder/spanish-ombudsman-5g-missing-environmental-
assessment
[41] Europarådet
Resolution
1815
http://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-
EN.asp?fileid=17994
[42] Europæiske Miljøagentur "Late Lessons from Early
Warnings"https://www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2
[43] ICNIRP 2020, RF EMF Guidelines 2020:
https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPrfgdl2020.pdf
[44] Definition of Ionizing radiation
https://en.wikipedia.org/wiki/Ionizing_radiation
[45] FAKTAARK ULTRAVIOLET STRÅLING
https://www.sst.dk/-
/media/Udgivelser/2019/Faktaark-solbeskyttelse/Ultraviolet-str%C3%A5lingX.ashx
[46] Cancer epidemiology update, following the 2011 IARC evaluation of radiofrequency
electromagnetic fields (Monograph
102)
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935118303475
[47] Using the Hill viewpoints from 1965 for evaluating strengths of evidence of the risk for
brain tumors associated with use of mobile and cordless phones
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24192496/
[48] DIRECTIVE (EU) 2018/1972 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE
COUNCIL of 11 December 2018 establishing the European Electronic Communications
Code
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L1972
Side 27 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0196.png
[49] Advisory Group recommendations on priorities for the IARC Monographs
https://www.thelancet.com/journals/lanonc/article/PIIS1470-2045(19)30246-3/fulltext
[50] Divan et al. 2008, Prenatal and postnatal exposure to cell phone use and behavioral
problems in children
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18467962/
[50a] Divan et al 2012, Cell phone use and behavioural problems in young children
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21138897/
[51] Prichard C. et al 2019 Are rises in Electro-Magnetic Field in the human environment,
interacting with multiple environmental pollutions, the tripping point for increases in
neurological deaths in the Western World?
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0306987719300040
[52] Waldman-Selsam C. et al. 2016 "Radiofrequency radiation injures trees around mobile
phone base stations"
https://www.researchgate.net/publication/306435017_Radiofrequency_radiation_injures_tr
ees_around_mobile_phone_base_stations
[53] Belpomme et al. 2020 "Electrohypersensitivity as a Newly Identified and
Characterized Neurologic Pathological Disorder: How to Diagnose, Treat, and Prevent It"
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32168876/
[54] NTP Studiet NTP 2018. "Technical Report on the Toxicology and Carcinogenesis
Studies
in Sprague Dawley (Hsd:Sprague Dawley® SD®) Rats Exposed to Whole-body
Radio Frequency Radiation at a Frequency (900 Mhz) and Modulations (GSM and CDMA)
Used by Cell Phones
https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/htdocs/lt_rpts/tr595_508.pdf
[55] Kumar et al. 2014 Effect of electromagnetic irradiation produced by 3G mobile phone
on male rat reproductive system in simulated scenario
http://nopr.niscair.res.in/bitstream/123456789/29335/1/IJEB%2052(9)%20890-897.pdf
[56] Cucurachi S. et al. 2013 "A review of the ecological effects of radiofrequency
electromagnetic fields (RF-
EMF)"
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412012002334
[57] Panagoupoulus 2019 "Comparing DNA damage induced by mobile telephony and
other types of man-made electromagnetic fields
"https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1383574218300991
[58] Late lessons from early warnings II 2013, European Environmental Agency
https://www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2/late-lessons-2-full-report
[59] Notat udsendt til samtlige kommunalbestyrelser af Helge Sander, Ministeriet for
Videnskab,Teknologi og Udvikling.
ICNIRPs guidelines er baseret på termisk
beskyttelse.
Dok-id 237470. Dokument oprettet, 7 Nov 2003. (Vedhæftet
som
billag).
[60] https://www.landsindsamlingenmod5g.org/
Side 28 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0197.png
[61] Implementation report on the Council Recommendation limiting the public exposure to
electromagnetic fields (0 Hz to 300 GHz).
https://ec.europa.eu/health/ph_determinants/environment/EMF/implement_rep_en.pdf
[62]
Ifølge slides af Henry Galle Stech
fra Energistyrelsen og foredrag af Energiministeriet
præsenteret på
møde
i på IDA Konference på Børsen d.
30. sep. 2019.
[63] National Toxicology Program: NTP TECHNICAL REPORT ON THE TOXICOLOGY
AND CARCINOGENESIS STUDIES IN Hsd:SPRAGUE DAWLEY SD
RATS
EXPOSED
TO WHOLE-BODY RADIO FREQUENCY RADIATION AT A FREQUENCY (900 MHz) AND
MODULATIONS (GSM AND CDMA) USED BY CELL PHONES
https://www.niehs.nih.gov/ntp-temp/tr595_508.pdf
[64] National Toxicology Program: NTP TECHNICAL REPORT ON THE TOXICOLOGY
AND CARCINOGENESIS STUDIES IN B6C3F1/N
MICE
EXPOSED TO WHOLE-BODY
RADIO FREQUENCY RADIATION AT A FREQUENCY (1,900 MHz) AND MODULATIONS
(GSM AND CDMA) USED BY CELL PHONES
https://www.niehs.nih.gov/ntp-
temp/tr596_508.pdf
[65] Ramazzini Institute studiet: Report of final results regarding brain and heart tumors in
Sprague-Dawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone
radiofrequency
field representative of a 1.8 GHz GSM base station environmental
emission
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935118300367
[66] 29. juli 2020. FCC Legal brief against the FCC to REQUIRE them to consider non
thermal effects from nonionizing radiation in the "safety" standards. EHT Environmental
Health Trust,
Consumers for Safe Cell Phones and
Children’s Health Defense
vs
FCC (Respondents Federal Communications Commission United States of America)
https://ehtrust.org/wp-content/uploads/20-1025-Petitioners-Joint-Opening-Brief-1.pdf
[67] Research Report number: 2018:09 Recent Research on EMF and Health Risk Twelfth
report from SSM’s Scientific Council on Electromagnetic Fields, 2017
ISSN: 2000-0456
https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/contentassets/f34de8333acd4ac2b22a9b072d9
b33f9/201809-recent-research-on-emf-and-health-risk
[68] Kapitel 20 fra BioInitiative rapport 2012: "Findings in Autism (ASD) Consistent with
Electromagnetic Fields (EMF) and Radiofrequency Radiation (RFR)"
https://bioinitiative.org/wp-content/uploads/pdfs/sec20_2012_Findings_in_Autism.pdf
Side 29 af 29
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0198.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Steen Andersen <[email protected]>
30. juli 2020 23:55
ENS - Center for Telekommunikation; Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Høringssvar fra Steen Andersen
Helsingør Dagblad 29. juli 2020. 5G - Toppen af ansvarsløshed.pdf; Helsingør
Dagblad 23., juli 2020.pdf
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Til Energistyrelsen
Høringssvar fra Steen Andersen, Skodsborg Strandvej 119, 2942 Skodsborg
til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov
om radiofrekvenser og forskellige andre love.
Med baggrund i nedennævnte 2 punkter bør blandt andet borgerne i Helsingør Kommune,
der er udpeget som forsøgspersoner i testprojektet vedr. 5G, have medindflydelse på
projektet og det anbefales derfor, at
lovkomplekset og udrulning af ny digital infrastruktur
stilles i bero, indtil der på demokratisk vis har fundet en af Folketinget besluttet
borgerhøring sted:
1. 2 læserbreve af henholdsvis 23. juli 2020 og 29. juli 2020 i Helsingør Dagblad
(vedhæftet som filer).
2. Konklusionen på det 63 siders
juridiske responsum om, hvorvidt det vil være i strid
med menneske- og miljøretlige regler at etablere 5G-systemet i Danmark,
der 4.
maj 2019 af advokat Christian F. Jensen blev præsenteret i Landstingssalen på
Christiansborg:
”Det konkluderes i nærværende responsum, at etablering og aktivering af et 5G-
netværk, således som det p.t. foreligger beskrevet, vil være i strid med gældende
menneskeretlige og miljøretlige regler i den europæiske
menneskerettighedskonvention (EMRK), FNs børnekonvention, EU-regler og Bern- og
Bonn-konventionerne. Årsagen hertil er den meget betydelige, videnskabelige
dokumentation, der foreligger for, at radiofrekvent elektromagnetisk stråling er
helbredsskadeligt og -farligt for mennesker (og særligt for børn), dyr og planter.
Dette gælder også, når strålingen holder sig indenfor de retningslinjer, som anbefales
af ICNIRP og som anvendes af Danmark og bredt i EU.
De nøjagtige helbredsmæssige skadevirkninger af 5G-systemet er ikke kendte, idet
der ikke er tale om et eksakt defineret system, men det er på baggrund af den
foreliggende forskning i radiofrekvent elektromagnetisk strålings påvirkninger af
f.eks. menneskers og dyrs kroppe, herunder ved fremkaldelsen af DNA-skader og
oxidativt stress, stærkt usandsynligt, at det ikke skulle medføre tilsvarende
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0199.png
skadevirkninger som de hidtidige systemer, særligt al den stund det er baseret på
samme grundlæggende stråling.
Den danske stat tjener betydelige beløb på at tillade oprettelse og drift af
kommunikationssystemerne, bl.a. ved beskatning af overskud og auktioner over de
frekvensbånd, som teleselskaber benytter til at opbygge den
kommunikationsinfrastruktur, der kan indbringe selskaberne selv milliarder i
overskud.
Alfonso Balmori er én blandt mange forskere, der har udtalt sig på følgende måde
om deniboende interessekonflikt i dette strukturelle problem, jf. Balmori 2005 p.
116: ”Controversy is frequent when the scientists recognize serious effects on health
and on the environment that cause high economic losses.”
https://www.mayday-info.dk/wp-content/uploads/2019/05/Responsum-endelig-
udgave-brevhoved-med-bilag-1.pdf
Venligste hilsner
Steen Andersen
Skodsborg Strandvej 119, 2942 Skodsborg
[email protected]
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0200.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
9. juli 2020
TDC NET
Teglholmsgade 1
DK-900 Copenhagen C
+45 7070 4040
tdcnet.dk
Sendt pr. mail til
[email protected],
[email protected]
&
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester, lov om radiofrekven-
ser og forskellige andre love (Implemente-
ring af direktiv om oprettelse af en europæ-
isk kodeks for elektronisk kommunikation
(omarbejdning) m.v.)
TDC NET A/S (TDC NET) sender hermed svar på Energistyrelsens høring over udkast til æn-
dring af teleloven som følge af implementeringen af det nye teledirektiv (direktiv
2018/1972). TDC NET er et selskab i TDC-koncernen, som driver og udbygger Danmarks di-
gitale infrastruktur og udbyder åbne engrosadgang til selskabets fiber, coax og kobbernet.
TDC NET er enige i, at telekommunikation, digital infrastruktur og digitale tjenester er en af
de vigtigste hjørnesten for et digitalt og intelligent samfund. Det har COVID-19-krisen efter
alt at dømme bevist med al tydelighed. Telekommunikation er tillige et væsentligt element
i den grønne omstilling, og den danske telebranche har da også sat ambitiøse målsætnin-
ger, der rækker ud over Danmarks ambitiøse målsætninger om 70 pct. reduktion af Dan-
marks udledning af CO2 og andre drivhusgasser i 2030. TDC Group, herunder TDC NET, har
en målsætning om at være fuldt CO2-neutral i 2030.
Sigtet med direktivet er at stimulere investeringsincitamenter for virksomheder i digital in-
frastruktur gennem øget konkurrence og større forudsigelighed i reguleringen, så moderne
kommunikationsnet og -tjenester kan udbredes i hele Danmark. Det hilser TDC NET natur-
ligvis velkommen.
TDC NET takker desuden for høringen og tilslutter sig fuldt ud høringssvaret fra Teleindu-
strien (TI). Ud over bemærkninger fra TI, har TDC NET følgende bemærkninger til lovudka-
stet:
A.
Symmetrisk regulering, ny § 35a i teleloven
Udkast til den nye bestemmelse var i prehøring i marts 2020 hvor TDC Group afgav hørings-
svar. TDC NET har tilfredshed noteret, at Energistyrelsen i det væsentlige har medtaget og
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0201.png
præciseret bestemmelsen i overensstemmelse med de bemærkninger, som TDC afgav i for-
bindelse med høringen.
B.
SMP-regulering og forhold til telelovens § 47a (saminvestering) og § 47d (tilsagn).
§ 47 a vedr. saminvestering
Vedr. forholdet til konkurrenceretten
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at:
”Der tilsigtes ed de foreslåede este
else ikke oge æ dri g af forholdet el-
lem den sektorspecifikke regulering og de almindelige konkurrenceregler. Den sek-
torspecifikke regulering, herunder den foreslåede regel om tilsagn ved saminveste-
ring, indeholder ikke regler om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. De al-
mindelige konkurrenceregler om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler vil
derfor gælde, uanset om et tilsagn om saminvestering er afgivet eller gjort bindende
i medfør af den foreslåede bestemmelse om saminvestering.
Aftaler mellem udbydere vil efter omstændighederne kunne betragtes som konkur-
rencebegrænsende, da en aftale om saminvestering og dens afledte effekt imellem
virksomheder, som kan være faktiske eller potentielle konkurrenter, kan medføre ri-
siko for konkurrencemæssige problemer på det eller de relevante markeder. Derfor
bør de udbydere med en stærk markedsposition, som ønsker at indgå en saminveste-
ringsaftale, inddrage konkurrencemyndighederne om saminvesteringstilbuddets
forenelighed
ed ko kurre eregler e.”
Det er til trods for ovenstående fortsat uklart for TDC NET i hvilket omfang de almindelige
konkurrenceregler finder anvendelse på et tilbud/aftale om saminvestering, som er regule-
ret i et bindende tilsagn givet over for Erhvervsstyrelsen. Dette gælder også selvom telelo-
vens regler ikke i sig selv indeholder regler om konkurrencebegrænsende aftaler.
TDC NET skal på den baggrund henlede opmærksomheden på, at det følger af konkurrence-
lovens § 2, stk. 2, at:
”Regler e i [ko kurre elove s] kapitel og gælder ikke, hvis e ko kurre e e-
græ s i g er e direkte eller ødve dig følge af offe tlig reguleri g.”
De regler i kapitel 2 og 3, der henvises til, er reglerne om netop konkurrencebegrænsende
aftaler (kapitel 2) og misbrug af dominerende stilling (kapitel 3).
Det er klart, at decideret lovgivning eller en markedsafgørelse truffet af Erhvervsstyrelsen
vil udgøre
offe tlig reguleri g , h ilket gi er disse retsakter forra g i forhold til ko kurre -
celoven
1
.
1
Dette indebærer fx, at konkurrencemyndighederne ikke kan håndhæve forbuddet mod at foretage predatory
pricing for en dominerende udbyder, såfremt pågældende udbyder opkræver de højeste priser tilladt efter en
markedsafgørelse truffet i medfør af SMP-regimet.
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0202.png
TDC NET savner derimod en stillingtagen fra Erhvervsstyrelsens side i forhold til, om et til-
bud om saminvestering, som er gjort bindende over for Erhvervsstyrelsen
–
og som styrel-
sen vil kunne håndhæve såfremt tilsagnet ikke overholdes
– udgør offe tlig reguleri g i
ko kurre elo e s § 2, stk. 2’s forsta d.
I så fald vil konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler efter TDC
NET’s opfattelse ikke fi de a e delse på et til ud o sa i esteri g, såfre t det pågæl-
dende forhold, som ellers kunne give anledning til en bedømmelse efter konkurrencelovens
§ 6, er e direkte eller ød e dig følge af det tilsag , so er gjort i de de o er for Er-
hvervsstyrelsen.
Det er samtidigt et væsentligt forhold at få afklaret, da det antageligt vil have stor betyd-
ning for den praktiske relevans af bestemmelsen om saminvestering
–
og tilsagnsinstituttet
i det hele taget
–
hvorvidt man som udbyder kan fæste lid til de indgåede tilsagn uden be-
hov for at indgå i parallelprocesser med flere myndigheder
2
.
Det forekommer således at være en uholdbar situation, hvis en udbyder på den ene side er
bundet til at efterleve et tilsagn over for Erhvervsstyrelsen, men samtidigt risikerer at få åb-
net en håndhævelsessag efter konkurrenceloven, såfremt tilsagnet efterleves.
I forhold til saminvestering forekommer risikoen herfor i høj grad at være tilstede, idet
selve modellen forudsætter forskellige former for samarbejder blandt konkurrenter. I udka-
stet til BEREC-guidelines om saminvestering
3
nævnes bl.a. en joint-venture-model som et
type-eksempel på en saminvesteringsmodel, der kan danne grundlag for et tilsagn
4
. Imid-
lertid er der righoldig praksis, som fastslår, at netop joint-ventures mellem konkurrenter
(efter omstændighederne) kan være ulovlige efter konkurrencereglerne. Det vil ofte af-
hænge af en vurdering af, om parterne i stedet ville have konkurreret, hvis det ikke havde
været for joint-venturet.
E d idere æ es også e ge sidig adga gs odel re ipro al a ess odel , so går
ud på, at hver sa
i estor udruller eget et ærk i e eksklusi regio , h ortil alle a dre
saminvestorer opnår adgang.
5
Det lyder umiddelbart som en konstruktion, der efter kon-
kurrencereglerne i udgangspunktet vil blive opfattet som markedsdeling, hvilket betragtes
so
e hard ore o ertrædelse af for uddet od ko kurre e egræ se de aftaler.
Det er på de aggru d TDC NET’s opfattelse, at a i forhold til sa i esteri gs este -
melsen risikerer, at selve grundkonstruktionen i den saminvesteringsmodel, som man (evt.
2
I de for i delse e ærkes, at udga gspu ktet efter ko kurre elo e er self-assess e t , d s. irkso hede
skal selv vurdere, om man overholder reglerne. Der er ganske vist en mulighed for at anmelde aftaler til vurde-
ring, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke underlagt tidsfrister for behandling af sådanne anmodnin-
ger, og erfaringen er, at det kan tage meget lang tid at få en sådan behandling (typisk 1-2 år).
3
Draft BEREC Guidelines to foster the consistent application of the criteria for assessing co-
investments in
new very high capacity network elements (Article 76 EECC) (BoR (20) 113)
4
Jf. afsnit 3.2.1.1 af draft guidelines.
Jf. afsnit 3.2.1.2 af draft guidelines.
5
3
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0203.png
med
afsæt i BEREC’s guidelie s har afgi et i de de tilsag o at ille til de til
i en periode på syv år, kan være ulovlig efter konkurrencereglerne.
6
arkedet
Udbyderen kan med andre ord stå i en situation, hvor man skal vælge mellem enten at
bryde tilsagnet eller konkurrenceloven. Medmindre Erhvervsstyrelsen tilkendegiver, at den
a ser i de de tilsag for at udgøre offe tlig reguleri g . I så fald il e ko kurre elo s-
overtrædelse, som udspringer af selve den model, der danner grundlag for tilsagnet, anta-
geligt ære e direkte eller ød e dig følge af tilsag et.
Alternativt kan det sikres, at det af selve tilsagnsafgørelsen fremgår, at tilsagnet ikke skal
a ses for at ære i de de i det o fa g ko kurre eregler e o ertrædes so e direkte
eller
ød e dig følge af tilsag et. De e odel er dog sel sagt ikke opti al, idet de
hverken giver den fornødne grad af sikkerhed for udbyderen eller Erhvervsstyrelsen på tids-
punktet for indgåelse af de bindende tilsagn.
Til stk. 2, nr. 3)
§ 47a, stk. 2, nr. 3) har følgende ordlyd:
”Sa i vesteri gstil uddet er offe tliggjort rettidigt af ud ydere . Til uddet skal of-
fentliggøres mindst seks måneder før begyndelsen af udrulningen af det nye net,
medmindre Erhvervsstyrelsen vurderer, at nationale omstændigheder kan begrunde,
at periode forlæ ges eller ud ydere ikke er et re t e grosselska , jf. § 7 .”
Der ses at være flere vanskeligheder med ordlyden af bestemmelsen.
For det første er det a tageligt e fejl, at der står ud dere ikke er et rent
engrossel-
ska , idet u dtagelse fra de seks å eder etop gælder for re e e grosselska er, jf.
både direktivteksten samt bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.
For det andet foreslås en mere tekstnær implementering af direktivteksten, idet man med
den nuværende formulering mest naturligt får indtryk af, at fristen for rene engrosselska-
ber skal være længere end de seks måneder, fordi denne del af bestemmelsen kommer
straks efter passus omkring forlængelse af perioden (hvis nationale omstændigheder taler
for det).
Et alternativt forslag til formulering af bestemmelsen som vil imødekomme begge ovenstå-
ende forhold kunne fx være:
”Sa i vesteri gstil uddet er offe tliggjort rettidigt af ud ydere , hvilket ortset fra
rene engrosselskaber, jf. § 47 b, vil sige mindst seks måneder før begyndelsen af ud-
rulningen af det nye net, medmindre Erhvervsstyrelsen vurderer, at nationale om-
stæ digheder ka egru de, at periode forlæ ges.”
6
TDC NET skal opfordre til, at de danske myndigheder arbejder for at sikre, at udkastet til guidelines om saminve-
stering har været igennem en grundig konkurrenceretlig høring hos DG COMP, da flere af modellerne som nævnt
i selve deres grundkonstruktion virker ganske problematiske, herunder ikke mindst den gensidige adgangsmodel.
4
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0204.png
§ 47 d vedr. tilsagn
Vedr. forholdet til konkurrenceretten
Den problemstilling vedrørende konkurrenceretten, som TDC NET har påpeget ovenfor i
forbindelse med den foreslåede § 47 a om saminvestering, gør sig som nævnt også gæl-
dende i forhold til øvrige typer af tilsagn, herunder pristilsagn, afgivet efter proceduren i §
47 d.
Spørgsmålet er overordnet set, om man via et tilsagn om fx maksimalpriser på tilsvarende
vis som under en egentlig SMP-regulering undtages for bedømmelse under konkurrence-
retten, herunder forbuddet mod predatory pricing, i det omfang, at den adfærd (prissæt-
ning), som i fraværet af reguleringen kunne udgøre et misbrug af dominerende stilling, er
e direkte eller ød e dig følge af de afgi e tilsag offe tlig reguleri g , jf. ko kurre -
celovens § 2, stk. 2.
Der henvises i det hele til afsnittet om § 47 a ovenfor for en uddybende beskrivelse af pro-
blemstillingen.
C. Geografisk kortlægning af netudrulning, ny § 73a i teleloven
Da der i høj grad er tale om en kodificering af eksisterende praksis om kortlægning af
netudrulning og implementering af en udtrykkelig lovhjemmel herfor, finder TDC NET gene-
relt set ikke forslaget til teleloven § 73a for problematisk.
TDC NET har dog fundet anledning til nogle specifikke nedslag i forhold til i) implementerin-
gen af teledirektivet samt ii) forhold i lovforslaget som skaber fortolkningstvivl.
Bemærkninger er anført nedenfor.
Henset til, at lovforslaget visse steder udgør en overimplementering af teledirektivet, skal
TDC NET opfordre til, at selve lovtekstens § 73a, stk. 1 præciseres således, at der indsættes
en maksimal grænse for, hvor ofte kortlægningen af eksisterende elektroniske kommunika-
tionsnet kan gennemføres.
Denne grænse kunne passende fastsættes til én gang årligt, som der lægges op til i lovbe-
mærkningerne og BEREC guidelines. Denne begrænsning bør indføres, da det kan være byr-
defuldt for netudbyderne at indsamle den krævede data, herunder henset til omfanget af
de formål, der kan indsamles data til, er ganske omfattende, at dette ikke er detaljeret,
hvilke data, udbyderne kan forventes at skulle levere, ligesom adgangen for myndighe-
derne udvides i lovbestemmelsens pkt. 3.
TDC NET finder det uklart, hvorvidt der er tale om en udtømmende formålsliste i § 73a, stk.
2. Dette bør præciseres
–
i det mindste i lovbemærkningerne.
TDC NET undrer sig over, at stk. 2 alene taler om eksisterende infrastruktur, hvorimod stk. 3
udvider dette område til også at omfatte udrulningsplaner og ejerforhold. Det følger såle-
des af lovforslaget, at stk. 3 alene er indsat med henblik på at understøtte de undersøgel-
ser, der kan gennemføres under stk. 2. Hvis stk. 3 alene relaterer sig til én eller få af for-
målspunkterne i stk. 2, så bør dette præciseres i lovteksten.
5
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0205.png
TDC NET så på den baggrund gerne, at der i § 73a, stk. 3 var en mere tekstnær implemente-
ring af teledirektivet for så vidt angår netejernes/udbydernes udrulningsplaner og formålet
med at gennemføre undersøgelser af disse netudrulningsplaner, herunder med henvisning
til teledirekte t ordl d o
… to the e te t that it is a aila le og … a
be provided
ith reaso a le effort .
Som følge heraf så TDC NET gerne, at det blev kvalificeret, hvad der ligger i at kunne gen-
nemføre supplerede kortlægninger, idet der i hvert fald bør indsættes et krav om rimelig-
hed i disse supplerende kortlægninger. Det bør desuden præciseres og sikres, at disse sup-
plerende kortlægninger ikke medfører øgede administrative omkostninger for de berørte
virksomheder, herunder som følge af, at de måtte blive gennemført oftere end der lægges
op til i lovbemærkninger til stk. 1, idet virksomhederne vil skulle bruge ressourcer på at
fremskaffe oplysninger/udarbejde sådanne eventuelle udrulningsplaner.
Henset til, at formålet med indhentelsen af oplysninger om udbydernes udrulnings-planer
ikke er entydigt specificeret i forslag til teleloven, finder TDC NET anledning til at påpege, at
udrul i gspla er otorisk set lot er pla er og derfor ikke har e e delig karakter, h or-
for de løbende kan og vil blive ændret. Da formålet med oplysningerne er uklart i lovudka-
stet, vil det således være begrænset, hvor meget myndighederne kan støtte sig til disse op-
lysninger. TDC NET kan på den baggrund være bekymret for, om indberetning af sådan data
giver et retvisende billede/imødekommer det behov, som myndighederne måtte have. På
den baggrund bør lovforslaget, herunder navnlig i lovbemærkningerne, specificere, hvad
oplysningerne om udrulningsplaner konkret kan indsamles til.
Samtlige oplysninger om udrulningsplaner, bør desuden - som udgangspunkt - holdes for-
trolige, da der dels kan risikeres at blive skabt en koordinerende effekt på markedet blandt
de relevante udbydere, dels fordi myndighederne ved offentliggørelse kan risikere at
blande sig i den markedsdrevne udvikling af markedet.
Venlig hilsen
På vegne af TDC NET
Christian Fröhlich
Afdelingsdirektør, advokat
6
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0206.png
Kli a-, E ergi- og Fors i gs i isteriet
Ce ter for Kli a eutralt Da ark
Hol e s Ka al
Kø e ha K
Se dt pr. ail til
tele@e s.dk,
a l@e s.dk
&
hro@e s.dk
Jour al r.
-
Kø e ha , . juli
Høri g over udkast til forslag til lov o æ dri g af lov o elektro iske ko
u i-
katio s et og -tje ester, lov o radiofrekve ser og forskellige a dre love I ple-
e teri g af direktiv o oprettelse af e europæisk kodeks for elektro isk ko -
u ikatio o arbejd i g .v.
Ge erelle e ærk i ger
Telei dustrie , IT-Bra he , DI Digital og Da sk Erh er
E ergi- og Fors i gs i isteriets offe tlige høri g o er lo
u ikatio s et og -tje ester herefter telelo e , lo o
eta leri g og fælles ud ttelse af aster til radioko
u
o sta darder for tra s issio af t -sig aler . sa t lo
der heru der si e e ærk i ger.
herefter høri gsparter e har oteret sig Kli a-,
forslaget o æ dri g af lo o elektro iske ko -
radiofrek e ser herefter frek e slo e , lo o
ikatio sfor ål . . herefter astelo e og lo
o pla læg i g herefter pla lo e og fre se -
Lo forslaget i ple e terer dele af direkti
/
/EU o oprettelse af e europæisk kodeks for elek-
tro isk ko
u ikatio herefter direkti et . Høri gsparter e oterer e d idere, at lo forslaget i deholder
æ dri ger af gælde de lo gi i g, so ikke er udtr k for direkti i ple e teri g, e la dt a det tager
afsæt i Aftale o
red å d og o il i digital topklasse - Fre tide s telepolitik for hele Da ark af . aj
teleforliget .
Høri gsparter e er e ige i, at teleko
u ikatio og digital i frastruktur er e af de igtigste hjør este for
et digitalt og i tellige t sa fu d. Det har COVID- -krise efter alt at dø
e e ist ed al t delighed. Te-
leko
u ikatio er tillige et æse tligt ele e t i de grø e o stilli g, og de da ske tele ra he har da
også sat a itiøse ålsæt i ger, der rækker ud o er Da arks a itiøse ålsæt i g o
p t. reduktio
af Da arks udled i g af CO og a dre dri husgasser i
.
Sigtet ed teledirekti et er at sti ulere i esteri gsi ita e ter for irkso heder i digital i frastruktur ge -
e øget ko kurre e og større forudsigelighed i reguleri ge , så oder e ko
u ikatio s et og -tje e-
ster ka ud redes i hele Da ark. Det hilser høri gsparter e aturlig is elko
e .
I dled i gs ist il høri gsparter e ger e k ittere positi t for direkti i ple e teri ge af et ere le peligt
tilladelsesregi e for trådløse adga gspu kter ed lille række idde. Høri gsparter e er dog ek rede for,
at EU-Ko
issio e s ge e førselsretsakt o e et egræ ser a e delseso rådet for eget i forhold
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0207.png
til at op å de ø skede, positi e effekt på udrul i ge af trådløse adga gspu kter
G.
ed lille række idde og
Høri gsparter e hilser tillige elko
e , at det offe tlige klart har fået eskre et si rolle i arkedet for
udrul i ge af digital i frastruktur i edfør af telelo e s foreslåede §§ a – f. Høri gsparter e ser des-
ude positi t på, at regler e o tilrådighedsstillelse af passi i frastruktur fra erh er sfre
elo e idere-
føres, sa t at der å es op for reguleri g af astelejeo rådet. Regler e for ko
u ale i-fi- et ærk er
dog særdeles uklare og til dels uhe sigts æssige.
Høri gsparter e ser desude positi t på de ud idede e
digelse i frek e slo e til at fastsætte regler,
der for frek e ser, so er har o iseret til trådløse red å dstje ester, øger arighede af frek e stilladel-
ser til i dst år, og der ed sikrer de i direkti et kræ ede reguleri gs æssige forudsigelighed i forhold
til at foretage i esteri ger i digital i frastruktur. Høri gsparter e ha de ger e set e læ gere arighed e d
år og il derfor opfordre E ergist relse til at ud tte ulighede for at fastsætte læ gere arigheder,
h or det urderes uligt, i for i delse ed de ko krete ad i istratio . Høri gsparter e har desude s ært
ed at se ttefor ålet af e forpligtelse til at gi e adga g til i frastruktur eller i dgå lokalaftale o roa i g
på det da ske arked, h or der er e særdeles god o iltaledæk i g på
p t. og i dst
p t. data-
dæk i g ed i dst M it/s ed fire operatør uligheder. Det er høri gsparter es opfattelse, at o il-
arkedet i høj grad er præget af et ærksko kurre e – også i de ere t dt efolkede o råder. De for-
slåede este
else udfordrer dette gru dlag og ka hæ
e i esteri gsl ste i såda e o råder derli-
gere. Derfor a efaler høri gsparter e, at de foreslåede este
else o skri es til e hje
els este -
else, så der i fre tide , h is der åtte ise sig et ko kret eho , ka fastsættes ær ere regler til adres-
seri g af såda e pro le er, so der søges løst.
E deligt ser høri gsparter e ed i teresse på de foreslåede æ dri ger på slut rugero rådet. Høri gspar-
ter e a ser lo i ple e teri ge af direkti ets afs it III o slut rugerrettigheder so et udtr k for total-
har o iseri g. Høri gsparter e har desude oteret sig de e regler o
rug af aftaleresu é forud for
aftalei dgåelse og hilser det elko
e t, at for ruger e på de e åde il ople e øget ge e sigtighed.
Høri gsparter e e ærker herudo er, at de gælde de regel o
aksi al i di gsperiode på seks å e-
der i edfør af direkti ets artikel
ale e gælder i forhold til for rugere, h ilket ør præ iseres i lo forsla-
get.
Høri gsparter e fre se der heru der si e spe ifikke e ærk i ger e til lo forslaget, der følger rækkeføl-
ge so fre sat i høri gs aterialet. Nede for fi des således spe ifikke e ærk i ger til afs itte e o
slut rugerforhold, fors i gspligt, a hi e-to- a hi e M M tje ester, det offe tliges rolle, alar tje e-
ster, de forslåede æ dri ger i frek e slo e og de forslåede æ dri ger i astelo e og pla lo e , heru der
o trådløse adga gspu kter ed lille række idde sa t o regler e for et eutralitet.
Høri gsparter e e ærker i de spe ifikke e ærk i ger ede for flere steder, h or der - efter høri gspar-
ter es opfattelse - er tale o u ødig o eri ple e teri g af direkti et til skade for lo forslagets o erord ede
sigte o at sti ulere i esteri ger.
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0208.png
I dhold
Ge erelle e ærk i ger ..................................................................................................................................
Spe ifikke e ærk i ger ..................................................................................................................................
O erord ede etragt i ger ..........................................................................................................................
Slut rugerforhold ..........................................................................................................................................
Fors i gspligt jf. telelo e s §
Ma hi e-to- a hi e M M ko
Nu
Nu
erporteri g og u
...............................................................................................................
u ikatio jf. telelo e s §§
og
-
a ................................................
a og
..........................................
eropl s i gsdata jf. telelo e s §§
a–
eropl s i gsdata jf. telelo e s §
, stk. ......................................................................................
f .........................................................................................
.......................................................
Det offe tliges rolle jf. telelo e s §§
Alar ko
u ikatio , eredska stje ester, jf. telelo e s §§ og
Forslag til æ dri ger af frek e slo e ........................................................................................................
Mastelo e og trådløse adga gspu kter
Pla lo e og trådløse adga gspu kter
ed lille række idde .................................................................
ed lille række idde ....................................................................
Net eutralitet ..............................................................................................................................................
Ø rige orde s æssige e ærk i ger .......................................................................................................
Afslutte de e ærk i ger .........................................................................................................................
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0209.png
Spe ifikke e ærk i ger
O e o d ede et agt i ge
Høri gsparter e fi der det ge erelt for irre de og usæd a ligt, at udkastet til lo forslag i e ærk i ger e
til de e kelte este
elser o de e regler o slut rugerforhold, fors i gspligt, u
erforhold, alar -
ko
u ikatio
fl. lo forslagets §§ , r. - , - , fl. i flere tilfælde o taler åde i dholdet af de
foreslåede e regler og sa tidig o taler de gælde de regler. I forslagets e ærk i ger til de e kelte e-
ste
elser ge gi es således i flere tilfælde de gælde de regler sa t dele af de gælde de lo forslags e-
ærk i ger hertil. Dette edfører ge erelt t i l o , h or idt der ed lo forslaget tilsigtes e æ dri g eller
ej.
Høri gsparter e foreslår, at al o tale af gælde de ret fl ttes til lo forslagets al i delige e ærk i ger og
i dlede de afs it. For at ska e edre o er lik o er, h ilke æ dri ger der reelt ge e føres ed lo forsla-
get, foreslår høri gsparter e desude , at lo forslagets e ærk i ger til de e kelte este
elser afgræ ses
til udelukke de at udd e i dholdet af de foreslåede e regler, heru der præ isere o der er tale o e
helt regel eller e æ dri g til e gælde de regel.
Idet o fa get af e
regel er e i dholds æssig idereførelse af e eksistere de regel, foreslår høri gs-
parter e, at dette a føres so det første i lo forslagets e ærk i ger til de
e regel, og at lo forslags e-
ærk i ger e til de gælde de regel ge gi es : i lo forslagets e ærk i ger til de foreslåede e regel.
Her ed redu eres risikoe for isforståelser og fejlfortolk i g.
Det e ærkes desude , at e ærk i ger e til de si ple ko sek e sæ dri ger i lo forslagets § , r. , ,
, , ,
og
er særdeles teksttu ge og u ød e digt o fatte de he set til, at der lot er tale o
ko sek e sæ dri ger.
Slut uge fo hold
Høri gsparter e har oteret sig, at regler e i direkti ets afs it III o Slut ruger es rettigheder er udtr k
for totalhar o iseri g, jf. direkti ets artikel
, og at Da ark derfor ikke, ed i dre a det fre går af
direkti et ka
op etholde elle i dfø e este
else o
eskyttelse af slut uge e, so af ige f a a tikel
-
, he u de st e ge e elle le pelige e este
else fo at sik e et a de ledes eskyttelses i eau.
Ge e elle oplys i gsk a jf. telelo e s § , stk. ,
.
Høri gsparter e har oteret kr dsrefere e i direkti ets artikel
, stk. , til de ge erelle opl s i gskra i
for rugerrettighedsdirekti ets artikel og direkti
/ /EU . Det a føres på side
i lo udkastet, at
der i de a led i g lægges op til e justeri g af ud uds eke dtgørelse . Høri gsparter e e ærker hertil,
at opl s i gskra e e i for rugerrettighedsdirekti ets artikel f sisk salg og artikel fjer salg er i ple-
e teret i he holds is §
f sisk salg og § fjer salg i for rugeraftalelo e , og at disse regler allerede i
dag er gælde de for teleud dere. Høri gsparter e a efaler, at kr dsrefere e til for rugerrettighedsdi-
rekti et i direkti ets artikel
, stk. , i ple e teres si pelt og tils are de i ud uds eke dtgørelse
ed
e kr dshe is i g til for rugeraftalelo e s § og § . På de
åde u dgås utilsigtede forskelle i i ple-
e teri ge af sa
e regelsæt. Høri gsparter e a efaler e d idere, at ge e ga ge og o tale af for-
rugerrettighedsdirekti et i lo e ærk i ger e side
udgår eller erstattes af si ple kr dshe is i ger
til § og §
fl. i for rugeraftalelo e .
Høri gsparter e forstår direkti ets artikel
, stk. , såda , at opl s i gsforpligtelse i første afs it edrører
opl s i ger o ilkår og priser, der skal stilles til rådighed for ku de forud for aftalei dgåelse det il sige
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0210.png
i estilli gsflo et f
ed et li k til a o e e ts ilkår , e s forpligtelse i a det afs it til at gi e opl s-
i ger e til ku de på et arigt ediu edrører udle eri g af opl s i ger e efter aftalei dgåelse / estil-
li ge f ed at udle ere ilkår og priser so
ilag til e ordre ekræftelse/ko trakt. Direkti ets artikel
,
stk. , a det afs it, s arer således til § , stk. og , i for rugeraftalelo e o , at sælger i for i delse ed
fjer salg skal gi e ku de e ordre ekræftelse ed alle de kræ ede opl s i ger på et arigt ediu . Hø-
ri gsparter e foreslår, at so dri ge elle forudgåe de opl s i ger og efterfølge de opl s i ger på arigt
ediu
erøres i lo forslags e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , r. , sa t afspejles i de efter-
følge de ud ø t i g i e
ud uds eke dtgørelse.
Høri gsparter e oterer sig, at regle i direkti ets artikel
, stk. , a det afs it, edfører, at sælgere på
teleo rådet li er forpligtet til at le ere ordre ekræftelse /ko trakte sa t opl s i ger e o ilkår og pri-
ser på et arigt ediu
åde ed fjer salg og ed f sisk salg s are de til de gælde de regel i ud uds e-
ke dtgørelse § o , at der skal foreligge e ko trakt.
Høri gsparter e e ærker desude , at regle i direkti ets artikel
, stk. , edfører, at ud dere so
oget t også er forpligtet til at opf lde o e æ te opl s i gskra o erfor s å erh er sku der u der
a satte og u der EUR
io. i årlig o sæt i g eller ala e , ed i dre a det udtr kkeligt aftales ed
erh er sku de . De gælde de regler i ud uds eke dtgørelse s § , stk. , o , at opl s i gskra fl. gælder
for alle erh er sku der, ed i dre dette fra iges i aftale , skal derfor le pes i for i delse ed i ple e -
teri ge af de e totalhar o iserede regler, jf. direkti ets artikel
.
Desude e ærker høri gsparter e, at artikel
o ha dler opl s i gskra sa t aftaleresu é og i de-
holder, at opl s i ger e skal
le e es
. I artikel
, stk. , ruges dog ter i ologie
stilles til ådighed
.
Høri gsparter e e ærker, at egre et
le e e
er e uhe sigts æssig o ersættelse af
p o ide
, jf. de
e gelske ersio af direkti et. Høri gsparter e opfordrer til, at der i lo udkastets e ærk i ger på side
-
i stedet for
le e es
skri es
stilles til ådighed
eller
gi es
afhæ gig af sa
e hæ ge .
Aftale esu é jf. telelo e s § , stk. ,
.
é forud for aftalei dgåelse . Aftaleresu-
igtigste ege ska er, priser sa t ilkår for
et sta dardiseret aftaleresu é forud for
e åde il ople e øget ge e sigtighed.
Høri gsparter e har oteret de e regler o
rug af aftaleresu
éet skal kort og præ ist på é A -side opsu
ere produktets
opsigelse og i di g. Høri gsparter e ka tilslutte sig idee o
aftalei dgåelse og hilser det elko
e t, at for ruger e på de
Høri gsparter e forstår direkti ets artikel
, stk. , o aftaleresu é således, at kra et o tilrådighedsstil-
lelse af aftaleresu éet k tter sig til estilli gsflo et. Det il sige, at aftaleresu éet skal gi es til ku de
forud for aftalei dgåelse so e del af dialoge i estilli gsflo et i for i delse ed ud dere s til ud til
ku de . Det fre går således af ordl de af direkti ets artikel
, stk. , sidste afs it, at der er tale o
forudgåe de opl s i g. Desude fre går det også af EU-Ko
issio e s ge e førelsesforord i g o ska-
elo for aftaleresu éer
/
, at der er tale o forudgåe de opl s i ger, idet følge de fre går af
sel e ska elo e s i dlede de tekst:
Dette aftale esu é o fatte ho edele e te e i dette til ud tje esteydelse
Det [aftale esu éet] id age til at ku
e sa
e lig e til ud på tje esteydelse
Høri gsparter e forstår på de aggru d, at for ålet ed ska elo e er at st rke ge e sigtighede for
ku de ed at idrage til let sa
e lig i g af til ud forud for estilli g. Høri gsparter e e ærker i ø rigt,
at de kræ ede opl s i ger i aftaleresu éet i idt o fa g s arer til For rugero uds a de s kra til ar-
kedsføri g af red å dshastigheder og pris arkedsføri g på teleo rådet, heru der kra o opl s i g o
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0211.png
i dstepriser og kra o opl s i g af æse tlige og rdefulde ilkår
de s ret i gsli jer o god arkedsføri gsskik på teleo rådet.
i di g , jf. For rugero
uds a -
Høri gsparter e ko staterer, at aftaleresu éet deri od ikke skal i dgå so e del af det aftalegru dlag,
so ud dere se der til ku de efter estilli ge /efter aftalei dgåelse . Sel o opl s i ger e, so skal
i dgå i aftaleresu éet, s arer til sa
e opl s i ger e lig produktspe ifikatio heru der red å dsha-
stighed, priser sa t ilkår o
i di g/opsigelse , so ud der e or alt fre hæ er i aftalegru dlaget, so
se des til ku de efter estilli ge , ille det ære for u det ed eget store o kost i ger til IT-tilpas i g,
h is et aftaleresu é i et este t for at/ska elo skulle i dgå i aftalegru dlaget. Høri gsparter e e ær-
ker i de e for i delse, at ter i ologie
aftale esu é
i direkti ets artikel
, stk. , ka gi e a led i g
til for irri g, idet der etop ikke er tale o et resu é af e i dgået aftale – e deri od ku tale o et
resu é af ku de s ordre/ud dere s til ud. E
ere he sigts æssig o ersættelse ille ha e æret
o d e-
esu é
eller
til uds esu é
. Høri gsparter e foreslår, at ter i ologie præ iseres ia e ærk i ger e
til lo forslaget, så det står klart, at der reelt ikke er tale o et resu é af e i dgået aftale – e ku et
resu é af ordre/til ud.
Høri gsparter e lægger følge de til gru d i forhold til de ko krete opf ldelse af det
direkti ets artikel
, stk. , o aftaleresu é forud for estilli ge /aftalei dgåelse :
e kra i
edfør af
I forhold til
fysisk salg
utik lægger høri gsparter e til gru d, at de e regler o aftaleresu é ka
opf ldes ed tilpas i g af de løs i gso ersigter, so
or alt ruges i utikker i salgsdialoge
ed
ku de . Ved at a e de EU-Ko
issio e s ska elo , for e tes regle o aftaleresu é således at
ku e opf ldes ude større o kost i ger for teleud der e.
I forhold til
e salg
lægger høri gsparter e til gru d, at de e regler o
rug af aftaleresu é i idt
o fa g s arer til de allerede gælde de regel i for rugeraftalelo e s §
o ordreresu é ed
e salg, der skal gi es u iddel art i de ku de s e delige estilli g. Høri gsparter e foreslår, at
dette æ es i lo forslags e ærk i ger e.
I forhold til
telefo salg
ko staterer høri gsparter e, at este
else ka gi e a led i g til fortolk-
i gst i l i forhold til, h orda kra et o aftaleresu é forud for estilli g ka opf ldes, idet direkti-
et artikel
, stk. , sidste afs it i deholder følge de regel:
Ud yde e, de e o fattet af fo pligtelse e i stk. , udfylde ehø igt ska elo e til aftale e-
su é ed de ød e dige oplys i ge og le e e aftale esu éet g atis til fo uge e, fo ud fo
i dgåelse af aftale , he u de aftale o fje salg. H is det af o jekti e tek iske g u de ikke
e uligt at le e e aftale esu éet på dette tidspu kt, skal det ske s a est uligt de efte , og
aftale t æde i k aft, å fo uge e ha ek æftet sit sa tykke efte odtagelse af aftale-
esu éet.
Høri gsparter e e ærker hertil, at der i de ge erelle for ruger esk tte de regler, jf. § i for rugerafta-
lelo e , fi des ulighed for, at ordreresu é ed opl s i g o produktspe ifikatio sa t priser og ilkår
o
i di g/opsigelse ka gi es u dtligt, h is estilli ge so a ført i for rugeraftalelo e s § , stk. ,
sker
ed a e delse af e fje ko
u ikatio stek ik, so ku gi e eg æ set plads elle tid til at fo idle
oplys i ge e
det il sige telefo salg . Derudo er følger det af for rugeraftalelo e s § , at aftaler i dgået
ed fjer salg skal ordre ekræftes på et arigt ediu
ed opl s i g o sa tlige ilkår, og at ku de her-
efter i he hold til for rugeraftalelo e s §
har
dages fortr delsesret fra odtagelse af ordre ekræf-
telse .
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0212.png
Høri gsparter e e ærker desude , at der ikke stilles særlige for kra i direkti ets artikel
afs it, til for rugere s sa t kke/a ept af til ud .
, stk. , sidste
E delig e ærker høri gsparter e, at det il ære for u det ed o fatte de IT-ud ikli g og æse tlige
o kost i ger for teleud der e, h is der f stilles kra o ud eksli g af aftaleresu é ia ail i forlæ gelse
af telefo salg og forud for e delig estilli g. Det a førte i e ærk i ger e side
og
o
esked e
o kost i ge
i for i delse ed de e regler o aftaleresu é il der ed ikke ære korrekt:
I dholdet af et aftale esu é il i idt o fa g ku e sta da dise es og u de es ikke at o e -
stige - .
pe å pe ud yde . De e i Da a k a.
ud yde e af elekt o iske ko
u-
ikatio stje este og ud yde e af i te pe so elle u
e uafhæ gige ko
u ikatio stje e-
ste . He af ud yde a. ale e ge salgstje este og ud ikle de fo ikke u ikke tje este , de
il fo udsætte uda ejdelse af u ikke aftale esu ée . Af de este e de e et sto t a tal a te -
efo e i ge og lig e de, de p i æ t ha i te afsæt i g. Det u de es, at - teleselska-
e il skulle ge e fø e juste i ge i stø e elle i d e o fa g. De sa lede o kost i ge
fo e tes ikke at o e stige
.
k . å ligt.
På de e aggru d he stiller høri gsparter e, at følge de a føres i e ærk i ger e til de foreslåede § ,
stk. , r. o aftaleresu é i for i delse ed telefo salg:
at kra et o aftaleresu é forud for ku de s estilli g ia telefo salg a tages at ku e op-
fyldes u dtligt/telefo isk, jf. de ge erelle for ruger eskytte de regler i for rugeraftalelo-
e s § , da det æppe er tilsigtet at i dføre spe ielle regler for teleo rådet, der forhi drer
telefo isk estilli g og aftalei dgåelse,
at direkti ets artikel
, stk. , sidste afs it, o for rugere s sa tykke/ ekræftelse af e-
stilli ge fortolkes således, at for rugere s sa tykke/a ept af til ud a tages at ku e ske,
ed, at ku der, der har estilt telefo isk, får fre se dt e ordre ekræftelse, h ori oplys i -
ger e i det u dtligt oplyste aftaleresu é i dgår, og herefter a ses aftale for a epteret
af ku de , h is ku de ikke e ytter si fortrydelsesret.
at det il ære for u det ed store ge er for åde slut rugere og teleud yder e, h is tele-
fo iske estilli ger, so efterfølge de er ordre ekræftet, og so opfylder sa tlige oplys-
i gskra i for rugeraftalelo e og For rugero uds a de s teleret i gsli jer, ikke ka
træde i kraft, før ku de akti t har ekræftet aftale .
at det il ære eget uhe sigts æssigt, h is der ka rejses t i l o
isk i dgåede aftaler og estilli ger.
gyldighede af telefo-
at telefo salg aturlig is altid ka suppleres ed he is i g til teleud ydere s e side,
h or til ud o salgsakti e produkter skal præse teres i skrift og på e ge e sigtig åde,
h ilket er i o ere sste
else ed direkti ets ilag IX.
Va sli g af æ d i ge jf. telelo e s § , stk. ,
.
Høri gsparter e oterer, at regle i direkti ets artikel
, stk. , fastslår, at åde de fulde sæt af opl s i ger,
jf. direkti ets artikel
, stk. , og det kortfattede resu é af de æse tligste af disse opl s i ger, jf. direkti-
ets artikel
, stk. , er e i tegreret del af de aftale og ikke å æ dres ed i dre a det udtr kkeligt
I de da ske ersio af direkti ets artikel
, stk. , sidste afs it, sidste li je er
til
å fo uge e ha ek æftet sit sa tykke
.
he the o su e has o fi
ed his og he ag ee e t
o ersat
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0213.png
aftales. Høri gsparter e e ærker, at e fuldstæ dig tils are de regel fre går ge erelt af for rugeraftale-
lo e s § , stk. , so har følge de ordl d:
Stk. . De oplys i ge , de e o fattet af § , stk. , udgø e
i teg e et del af aftale og å ku æ d es, h is det udt ykkeligt e aftalt elle pa te e.
For at u dgå isforståelser ed he s til teleud dere s
a oder høri gsparter e o , at det æ es i lo forslags
, at arsli g af æ dri ger i priser og ilkår, so er opl st
regle i direkti ets artikel
, stk. , og ikke stk. so a
§ , stk. , r. .
ulighed for at arsle æ dri ger i priser og ilkår,
e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , r.
ed aftalei dgåelse , ka ske u der iagttagelse af
ført i lo udkastet på side
, jf. de foreslåede
Høri gsparter e e ærker, at ge gi else ederst side
og ø erst side
i lo udkastet af de tidligere
praksis o so dri g elle æse tlige og ikke- æse tlige prisæ dri ger, heru der o er ejelser o
p t.
græ ser, s es uhe sigts æssig, da de e tidligere praksis er i odstrid ed Telea ke æ ets gælde de
praksis. Høri gsparter e foreslår, at ge e ga ge af tidligere praksis udgår af lo udkastet.
Bi di g – og æ d i ge jf. di ekti ets a tikel
og telelo e s § , stk. ,
.
Det fre går ederst side
, at kli a-, e ergi- og fors i gs i istere for e ter at fastholde de
aksi-
ale i di gsperiode på seks å eder i Da ark. Høri gsparter e e ærker hertil, at de gælde de regel
o
aksi al i di gsperiode på seks å eder ku gælder i forhold til for rugere. So følge af totalhar o-
iseri ge , jf. direkti ets artikel
, har kli a-, e ergi- og fors i gs i istere ku
ulighed for at fast-
holde de da ske særregel o seks å eders i di g i forhold til for rugere. Dette ør præ iseres i lo ud-
kastet.
Al e
yttige oplys i ge jf. telelo e s § , stk. ,
.
Høri gsparter e fi der, at udse delse af al e
ttige opl s i ger fra offe tlige
digheder ør udse des
ia e-Boks. H is igtige al e
ttige opl s i ger udse des af teleud der e på eg e af offe tlige
dig-
heder, il der således ære e stor risiko for, at slut ruger e for eksler eddelelse
ed ko
u ikatio
fra teleud dere sel f arkedsføri g , og at orgere i ærste fald fra ælger at læse eddelelse , fordi
orgere ikke er op ærkso
e på, at der er tale o opl s i ger fra
digheder.
Det fre går af e ærk i ger e side
-
, at ud dere
ka pålægges g atis at uda ejde og fo idle
oplys i ge
af al e
ttig karakter. Høri gsparter e fi der pligte til at
uda ejde
såda e opl s i ger
særdeles uhe sigts æssig og i odstrid ed de totalhar o iserede regler i direkti et. Følge de fre går
således af de ag edligge de este
else i direkti ets artikel
, stk. , o de opl s i ger, so ud -
der e ka li e pålagt at udse de til slutku der e:
I så fald le e es disse oplys i ge af offe tlig i te esse
af de ele a te offe tlige y dighede i et sta da dise et fo at
. Høri gsparter e he stiller således, at
lo udkastet tilrettes i o ere sste
else ed direkti tekste .
Spe ifi e et eg i g og egist e i g af teledata jf. telelo e s § , stk. ,
.
Det fre går af e ærk i ger e side
, at
Oplys i ge [til ug fo spe ifi e et eg i g] skal op e a es
og ku e udle e es til slut uge e i e pe iode s a e de til de , de f e gå af ogfø i gslo e s §
, jf. §
, stk. , i de gælde de ud uds eke dtgørelse. Op e ari g af reg ska s ateriale skal ifølge ogføri gs-
lo e op e ares fe år.
Høri gsparter e e ærker, at este
else i § , stk. , le i dsat i ud uds eke dtgørelse i
ude
forudgåe de høri g efter forslag fra
Tele ægle e
. TDC opl ser, at regle , der he iser til ogføri gsreg-
ler e, efterfølge de le drøftet elle TDC og IT- og Telest relse , heru der i ailkorrespo da e i juli
, h oraf det la dt a det fre går, at regle i § , stk. , ikke i deholder e log i gs- kra i forhold
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0214.png
til gælde de ret, og at regle i § , stk. , således ikke i de ærer kra o op e ari g af opkaldslister og
u derligge de taksttelegra
er ud o er det a tal dage, so , teleud dere urderer, er forret i gs æs-
sigt ød e digt.
Det er høri gsparter es opfattelse, at he is i ge til ogføri gslo e i § , stk. er is ise de, og at
regle derfor ør udgå ed de ko
e de re isio af ud uds eke dtgørelse . Høri gsparter e a efaler,
at o tale af § , stk. , udgår af lo udkastet.
Fu ktio e og fa ilitete jf. telelo e s § , stk. ,
.
Det fre går af e ærk i ger e side
, at
De ka også li e tale o k a o yde lige e fa ilitete [ud
o e de eksiste e de fa ilitete til fo ugsko t ol] so f.eks. ide ese delse af, elle adga g til, e- ails efte
opsigelse af e aftale ed e ud yde af i te et tje este , jf. teledi ekti ets ilag VI, del B, . E d ide e
f e gå det af a tikel
, stk. , at edle sstate e ka gå ud o e liste o e yde lige e fa ilitete i ilag
VI, del A og B, fo at sik e e høje e fo uge eskyttelses i eau.
Høri gsparter e e ærker hertil, at eth ert kra o derligere fa iliteter e d de gælde de il få et d i g
for ud der es pro esser og forret i g, og at i dførelse af kra o derligere fa iliteter il edføre i ple-
e teri gso kost i ger for ud der e, so ikke er afspejlet i lo udkastet.
Ge erelt er det høri gsparter es hold i g, at det u ære de esk ttelses i eau ed de u ære de spær-
ri gs- og for rugsko trollere de fa iliteter er fuldt ud tilstrækkeligt til at esk tte ruger e, og at i dførelse
af kra o derligere fa iliter åde
f a liste
og
ud o e liste
kræ er d ere a al se af eho et herfor.
Særligt for så idt a går da sk særreguleri g o fa iliter, der går
ud o e liste
, er det høri gsparter es
opfattelse, at disse skal ære el egru dede.
Høri gsparter e e er i ø rigt ikke, at der er eho for i dførelse af regler o kra til
ide ese delse af
elle adga g til e- ails efte opsigelse af e aftale ed e ud yde af i te etadga gstje este
. Høri gspar-
ter e e ærker hertil, at der allerede i dag fi des såda e fu ktio er, so ud des på arkeds ilkår. Hø-
ri gsparter e a oder o , at o tale af fu ktio e slettes fra lo e ærk i ger e, idet forslaget ikke er
aseret på e gru dig a al se af arkedet og eho et for e såda fu ktio .
Tilgæ gelighed fo pe so e
ed ha di ap jf. § , stk. ,
. -
Lo udkastet i deholder regler o tilgæ gelighed for ha di appede perso er. Tilgæ gelighed ka forstås
redt, h orfor høri gsparter e foreslår, at der ed fordel ka edsættes e ar ejdsgruppe, der ka fi de
løs i ger på, h orda disse regler skal ge e føres i praksis.
Klage eha dli g jf. telelo e s § , stk. ,
.
e § , stk. , r. , i ple e terer dele af
Det fre går af e ærk i ger e side
, at de foreslåede
direkti ets artikel . Følge de fre går af direkti et artikel :
A tikel
Ude etslig ilæggelse af t iste
. Medle sstate e sik e , at de atio ale tilsy s y dighede elle a de ko pete t y dig-
hed ed a s a fo , elle i dst ét uafhæ gigt o ga
ed doku e te et ekspe tise i de fo ,
a e delse af a tikel
til
og a tikel
e opfø t so alte ati t ist ilæggelsesi -
sta s i o e e sste
else ed a tikel , stk. , i di ekti
/ /EU ed he lik på at i-
lægge t iste elle ud yde e og fo uge e, de følge af dette di ekti , og so
ed ø e
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0215.png
ge e fø else af aftale . Medle sstate e ka ud ide adga ge til alte ati e t ist ilæg-
gelsesp o edu e , so de e y dighed elle dette o ga fastlægge fo a d e slut uge e
e d fo uge e, isæ ik o i kso hede og s å i kso hede .
. Ved ø e e t ist pa te i fo skellige edle sstate , koo di e e disse de es i dsats
he lik på at ilægge t iste , ude at dette i ø igt tilsidesætte di ekti
/ /EU.
ed
Høri gsparter e e ærker, at artikel he iser til for rugerklagedirekti et direkti
/ /EU , so er
i ple e teret i da sk ret ed for rugerklagelo e . Artikel s es deri od ikke at i deholde hje
el til
idereførelse af de gælde de regler o klage eha dli g i ud uds eke dtgørelse s §§ - .
Det fre går af direkti ets artikel
, at
Medle sstate e å ikke i atio al et op etholde elle i dfø e
este
else o
eskyttelse af slut uge e, so af ige f a a tikel
-
, he u de st e ge e elle le -
pelige e este
else fo at sik e et a de ledes eskyttelses i eau, ed i d e a det f e gå
. Set i l set
af at direkti ets artikel
-
er totalhar o iserede regler o
esk ttelse af slut ruger e, foreslår hø-
ri gsparter e, at der i e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , r. , redegøres ær ere for hje
els-
gru dlaget til de
e regel.
E h e sku de jf. telelo e s § , stk.
Høri gsparter e har oteret, at de for rugerrettede opl s i gskra i direkti ets artikel
sa t regler e
o pakketil ud fl. også gælder for i dre erh er sku der. Ma ge i dre irkso heder ka ha e hjælp af
større for ruger esk ttelse, e det ka resultere i i dre fleksi ilitet i det til ud de odtager. Høri gs-
parter e lægger ægt på, at det skal ære uligt efter aftale at fra ige for rugerkra e e for de æ te i -
dre erh er sku der, for at sikre ulighed for at gi e irkso heder e et ere i di iduelt i drettet til ud.
Høri gsparter e e ærker desude , at regle i direkti ets artikel
, stk. , edfører, at ud dere so
oget t også er forpligtet til at opf lde o e æ te opl s i gskra o erfor s å erh er sku der u der
a satte og u der EUR
io. i årlig o sæt i g eller ala e , ed i dre a det aftales udtr kkeligt ed
erh er sku de . De gælde de regler i ud uds eke dtgørelse s § , stk. , o , at opl s i gskra
fl. so
udga gspu kt gælder for alle erh er sku der, ed i dre dette fra iges i aftale , skal derfor le pes i for-
i delse ed i ple e teri ge af de e totalhar o iserede regler, jf. direkti ets artikel
.
Høri gsparter e foreslår, at gru dlaget for de foreslåede regel o E ergist relse s adga g til at dispe sere
fra kra e e i §
eskri es ær ere i lo e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , særligt set i l set af,
at regler e i § i idt o fa g udgør totalhar o iserede regler.
OTT-ud yde e jf. telelo e s §§ , stk. og a, stk.
Høri gsparter e foreslår e o skri i g af lo forslags e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , side
-
og de foreslåede e § a, stk. side
, idet lo udkastet s es at ru
e e række fejl. Hø-
ri gsparter e e ærker følge de:
Det ka a gi es, at este
elser e er e, fordi ud dere af u
eruafhæ gige i terperso elle
ko
u ikatio stje ester ikke er o fattet af de gælde de telelo .
De to este
elser er ikke so a ført e
digelses este
elser, e deri od e direkte i -
ple e teri g af direkti ets artikel .
I det tredjesidste afs it på side
skal der tilføjes et
ku
.
I det a de sidste afs it på side
ør
sa t ud yde e af ko
u ikatio s et
slettes.
I det sidste afs it på side
, so fortsætter på side
, er det uklart, h ad der e es, heru der
h orfor
e h e s æssige ud yde e
æ es.
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0216.png
Det æstfølge de afs it ø erst på side
o
egru delse for regle i direkti ets artikel
ko
er ærk ærdigt og s es ikke u derstøttet i direkti ets præa el.
fore-
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0217.png
Fo sy i gspligt jf. telelo e s §
Da ark har sa let de edste digitale i frastruktur i hele EU. Det iser EU-Ko
issio e s se este DESI-
åli g, der sa
e lig er ko ekti itete på t ærs af i EU-la de e. Både dæk i ge
ed o ilt red å d
og hurtige fast etfor i delser ligger i de a solutte europæiske top. Mere e d
p t. af alle da ske hus-
sta de og irkso heder ka få hurtigt red å d ed for i delser på i i u
M it/s do load og
M it/s upload
-tal , og udrul i gsræset er i fuldt flor.
Beste
elser e o fors i gspligte i telelo e s §§ - i ple e terer direkti ets artikel - . Høri gs-
parter e k itterer for, at direkti ets artikel o adga g til ’tilstrækkelige red å dsi ter etadga gstje e-
ster’ og ’taleko
u ikatio stje ester’ på et fast sted i ple e teres fleksi elt ed de foreslåede § , stk.
, ed he lik på at egræ se fors i gspligte , således at ruge af fors i gspligt ku skal ære de
sidste ud ej, og at fors i gspligt således fre o er ku skal a e des, h is tje ester e ikke ka sikres ge -
e
i dre i dgri e de fora stalt i ger.
Høri gsparter e for e ter ed udga gspu kt i o e ståe de ikke, at ruge af de foreslåede e este -
else o fors i gspligt på adga g til ’tilstrækkelige red å dsi ter etadga gstje ester’ li er rele a t i
Da ark.
Høri gsparter e fi der det desude æse tligt, at a tallet af fors i gspligt delser lø e de li er redu eret
i for i delse ed de tek ologiske ud ikli g og arkedets le eri g af tils are de delser.
Tek ologi eut alitet i fo sy i gspligte jf. telelo e s §
, stk.
Høri gsparter e a oder o , at lo forslags e ærk i ger e til de gælde de § , stk. , o at le eri ge
af fors i gspligt delser e telefo i og red å d ka ske tek ologi eutralt, ge tages i e ærk i ger e til
de foreslåede e § , stk. . Høri gsparter e er op ærkso på, at spørgs ålet o tek ologi eutralitet
er eha dlet o erord et i de foreslåede e § , stk. , r. . TDC, so
u ære de fors i gspligtud der,
ople er i idlertid jæ ligt, at slutku der efterspørger og kræ er faste for i delser ed he is i g til TDC’s
fors i gspligt på et fast sted . Det er i disse tilfælde æse tligt, at fors i gspligtud dere fortsat ka
he ise til præ ise regler og lo forar ejder o tek ologi eutral le eri g.
Høri gsparter e a oder derfor o , at ede ståe de gælde de tekster fra lo forslags e ærk i ger e til
de gælde de § , stk. , tilføjes tils are de i e ærk i ger e til de foreslåede e § , stk. , o fors -
i gspligt.
”Til stk.
De foreslåede este
else opreg er, h ilke ko krete ydelser der er o fattet af forsy-
i gspligte . Le eri ge af forsy i gspligtydelser e er tek ologi eutral, h ilket etyder, at
forsy i gspligte ka opfyldes ge e le eri g ia forskellige tek ologier. Der i dgår ikke
oge spe ifik a gi else af, h ilke u derligge de i frastruktur der skal ære tale o , idet
dette pri ipielt er u edko
e de for sel e le eri ge af forsy i gspligtydelser e. Se også
ær ere hero
ede for u der e ærk i ger e til de e kelte u re.”
”Til stk. , r.
Forsy i gspligte edrøre de e offe tlig tilgæ gelig taletelefo itje este il so udga gs-
pu kt o fatte traditio el taletelefo i le eret ia faste et PSTN . Forpligtelse il dog også
ku e opfyldes ed hel eller del is le eri g af telefo itje ester ia radio aserede et, her-
u der e e tuelt ia o il et eller ed le eri g af telefo i ia i ter ettet.”
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0218.png
Høri gsparter e he stiller således til, at det præ iseres og t deliggøres i lo forslaget f på side
, at åde
’taletelefo i på et fast sted’ og ’tilstrækkelig red å dsi ter etadga gstje este på et fast sted’ ka le eres
tek ologi eutralt f trådløst ia i-fi-løs i ger eller ia radiotek ologier og o ile løs i ger o iltelefo
eller ia o ilt red å d aturlig is forudsat, at der er o ildæk i g på le eri gsadresse .
Det e ærkes, at tilstrækkelig ude dørs o ildæk i g på e adresse il ku e e ttes til opf ldelse af
fors i gspligte s kra o i de dørs dæk i g ed rug af ekster ude dørs o ila te e, so tilsluttes e
i de dørs router, so
il forøge de ople ede i de dørs dæk i g og datahastighed. Høri gsparter e ka
således tilslutte sig det a førte i e ærk i ger e side
til de foreslåede § , stk. , o , at h is fors -
i gspligtud dere ælger at le ere ed e
o il løs i g, o fatter fors i gspligte le eri g ed i de -
dørs dæk i g. Også i de e sa
e hæ g er det æse tligt, at det fre går t deligt af lo forslags e ærk-
i ger e, at fors i gspligt på så el telefo i so
red å d til et fast sted ka opf ldes tek ologi eutralt,
heru der ed rug af trådløse løs i ger.
Fo sy i gspligt på tilst ækkeligt
ed å d jf. telelo e s §
, stk. ,
.
Forslaget til § , stk. , r. , gi er ulighed for at i dføre fors i gspligt på e tilstrækkelig red å dsi -
ter etadga gstje este. Direkti ets artikel , stk. , a iser, at de tilstrækkelige red å dsi ter etad-
ga gstje este skal ære i sta d til at le ere de å d redde, der er ød e dig
fo i dst at u de støtte det
i i u af tje este , de e fastsat i di ekti ets ilag V
. I direkti ets ilag V fre går e række asale tje e-
ster, så so e- ail, søge aski er, e-a iser, jo søg i g, et a k, . Høri gsparter e e er, at det af lo -
e ærk i ger e t deligere ør fre gå, at det er direkti ets ilag V, der he føres til, år der skri es ’e
tilstrækkelig red å dsi ter etadga gstje este’.
I direkti ets artikel , stk. og etragt i g
og ikke etragt i g
so a ført i lo udkastet på side
fre går det desude , at det er op til edle sstater e, u der he s tage til BEREC's rapport o
ed-
ste praksis, at defi ere de tilstrækkelige red å dsi ter etadga g i l set af de atio ale forhold ed he -
lik på at uliggøre et tilstrækkeligt i eau af so ial i klusio og deltagelse i de digitale øko o i og det
digitale sa fu d.
I e ærk i ger e til lo e fre går det desude , at der i dføres hje
el til at fastsætte fors i gspligt på
asalt ed å d
, e s der i de ko krete este
else skri es
tilst ækkeligt ed å d
. Høri gsparter e
opfordrer til, at det gøres t deligt, åde i de ko krete este
else og i lo e ærk i ger e, at det er tale
o e
tilst ækkelig i te etadga gstje este,
der er ød e dig for at gi e adga g til
asale i te ettje este
edfør direkti ets ilag V.
Høri gsparter e oterer ed i teresse lo udkastets ge e ga g side
af de do loadhastigheder,
so a dre EU-la de har fastlagt so
i eau for e tilstrækkelig i ter etadga gstje este, so i de fleste
tilfælde er - M it/s do load. Høri gsparter e er e ig i, at dette i eau er tilstrækkeligt til at opf lde
slut ruger es adga g til de tje ester og i ter etfu ktio er, so er oplistet i ilag V til direkti et, og høri gs-
parter e e ærker, at såda e hastigheder ofte il ku e op ås ia G-/UMTS- o ildæk i g. Høri gspar-
ter e ko staterer, at der i Da ark ifølge red å dskortlæg i ge er - p t. G-/UMTS-dæk i g for alle
o il et og
p t. G-dæk i g ed i dst ét o il et på alle adresser i Da ark.
De ko
e de u de i g af eho et fo fo sy i gspligt
Høri gsparter e fi der det aturligt, at o er ejelser o , h or idt lo hje le til at fastsætte fors i gspligt
på red å d skal a e des, foretages gru digt i for i delse ed E ergist relse s iga g ære de ar ejde
ed e dæk i gsstrategi. So led heri fi der høri gsparter e det æse tligt, at udrul i ge af telei fra-
struktur og le eri g af tje ester til slut rugere sker på arkeds æssige ilkår, so det tillige fre går af
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0219.png
teleforliget. Det er afgøre de for, at teleud der e ka fastholde et højt i esteri gs i eau. Det å dog
erke des, at der il ære ogle få o råder og adresser, h or arkedet ikke il ære i sta d til at le ere
tje ester på sæd a lige arkeds æssige ilkår. Høri gsparter e har stor forståelse for, at a fra politisk
side har et ø ske o at sku e på ud ikli ge , e
a ør ære arso
ed tiltag, der gri er i d i ar-
kedet. Derfor fi der høri gsparter e det særligt æse tligt, at e e e tuel fastsættelse af fors i gspligt for
este te delser, heru der på red å d, il ero på e spe ifik a al se af, o
delser e le eres eller ka
le eres på a de is, heru der på arkeds æssige ilkår eller ge e a dre offe tlige politikredska er f
red å dspuljer eller statslige ud ud . Således ør e e e tuel fors i gspligt på red å d, jf. § , stk. ,
r. , forstås so e sidste ud ej, so det tillige fre går af lo forslagets spe ifikke e ærk i ger, h or det
fre går, at
fo sy i gspligt på adga g til e tilst ækkelig ed å dsi te etadga gstje este il ale e skulle
a e des, h o a kedet ikke ka le e e, og ku h is i d e i dg i e de fo a stalt i ge ikke ka a e des
side
og
.
I forlæ gelse heraf fi der høri gsparter e det ikke he sigts æssigt, at fors i gspligte , ære de det sidst
ulige redska , skal ære på politisk i struktio fra de rele a te ressort i ister i edfør af § , stk. - ,
h ortil det fre går af lo e ærk i ger e side
, at
det e kli a-, e e gi-, og fo sy i gs i iste e , de
skal afkla e, o i dfø else af fo sy i gspligt e det ette æ ktøj, sa t de æ e e ilkå fo pligte
. Hø-
ri gsparter e fi der det afgøre de, at e uafhæ gig i sta s, foretager de e a al se og urderi g, heru der
f h ad der udgør e o erko
elig pris, udpeg i g af fors i gspligtig operatør
., dels fordi det a ses
so ære de det sidst ulige redska , og dels taget i etragt i g de i lo e ærk i ger e side
o -
talte
isiko fo ko ku e efo id i g ed at i dfø e fo sy i gspligt på ed å d
. På de aggru d a e-
faler høri gsparter e, at dette a s ar påh iler Erh er sst relse , der tillige ærer det ko kurre espe ifikke
sektora s ar på teleo rådet.
Fo sy i gspligt på ha di aptje este jf. telelo e s §
Høri gsparter e a
efaler, at de foreslåede
e§
, stk. ,
.
, stk. , r. , udgår.
Høri gsparter e er op ærkso
e på direkti ets artikel , stk. , o fora stalt i ger ed he lik på at
sikre tilgæ gelighed for perso er ed ha di appede. Høri gsparter e urderer, at artikel , stk. , ør læ-
ses i sa
e hæ g ed tilgæ gelighedsdirekti et
/
, so er edtaget efterfølge de teledirekti et,
og so i ple e teres ge erelt ed de foreslåede e § , stk. , r. - i telelo e . H is der derudo er er
eho for idereførelse af de u ære de fors i gspligtige ha di aptje ester eller i dførelse af e, er det
høri gsparter es opfattelse, at såda fors i gspligt ør fastsættes e te
ed hje
el i de foreslåede
e § , stk. , o
idereførelse af de hidtidige fors i gspligt delser ed sektorfi a sieri g eller ed
hje
el i de foreslåede e § , stk. o a dre delser
ed statsfi a sieri g . Deri od ør de ikke
foretages ed hje
el i de foreslåede e § , stk. , so udgør hje
elsgru dlag for i ple e teri g
af direkti ets artikel o e e tuel fors i gspligt på red å d og telefo i ed sektorfi a sieri g .
TDC – de u ære de fors i gspligtud der – opl ser, at eho et for at opretholde de u ære de fors -
i gspligtige ha di aptje ester s arest uligt ør a al seres, idet færre og færre perso er a e der disse
tje ester, og for ruget er faldet ga ske æse tligt side tje ester es eta leri g, so for flere af tje ester
ligger til age i
’er e. Sa tidig fi des der i dag a ge tje ester på arkedet, heru der flere OTT-tje e-
ster, so i idt o fa g s arer til de u ære de fors i gspligtige ha di aptje ester. De fors i gspligtige
ha di aptje ester o fatter i dag følge de:
We aseret teksttelefo tje este for dø e, fl. hattje este .
Et døg å e t for idli gs e ter i tilk t i g til de
e aserede teksttelefo tje este
ist, der o ersætter fra skrift til tale for idler også
-kald .
ed telefo-
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0220.png
Ra at på et YouSee red å dsa o e e t for dø e, fl. red å d til prise for et PSTN-a o e-
e t.
Opkald til
og auto atisk ge e stilli g til redu eret pris for li de, fl. ka ruges fra alle
teleselska er ed ulighed for særlig sa trafikafreg i g
Dertil ko
er, at det er for u det ed æse tlige o kost i ger at opretholde og dri e disse tje ester, so
er u derlagt sektorfi a sieri g. He set til det æse tligt falde de for rug og de ko
er ielle alter ati er,
urderer høri gsparter e, so udga gspu kt, at der ikke læ gere er gru dlag for at opretholde fors i gs-
pligte på de u ære de fors i gspligt delser til ær ere grupper af perso er ed ha di ap. Det er des-
ude høri gsparter es opfattelse, at e e tuel fortsat fors i gspligt på disse tje ester ed de ko
e de
udpeg i g af
fors i gspligt i
ør ske efter este
else i de foreslåede e § , stk. , o
statsfi a sieri g.
Høri gsparter e ser fre til at idrage ko strukti t til e alueri ge af de sa lede fors i gspligt, heru der
på ha di aptje ester, i de de e ige se des i ud ud i
.
Fo sy i gspligt på taletelefo i jf. telelo e s §
, stk. ,
.
Høri gsparter e e ærker, at ordl de
elekt o isk taleko
u ikatio stje este på et fast sted
ør æ -
dres til
taleko
u ikatio stje este på et fast sted
i de foreslåede e § , stk. , r. , således at ordl -
de er i o ere sste
else ed direkti ets artikel .
Høri gsparter e a oder o , at det præ iseres i e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , r. , at
fors i gspligt på taletelefo i ed e e tuelt ko
e de
udpeg i g af fors i gspligtud dere
og
fre efter ku o fatter le eri g af a o e e ter til de adresser, h ortil e ud der or alt ikke ille til-
de le eri g. Såda e a o e e ter ka passe de kaldes fors i gspligta o e e ter . Fors i gsplig-
te er således efter høri gsparter es opfattelse e le eri gspligt, so ku li er aktuelt, h is der ikke fi des
ud dere i arkedet, der ø sker at le ere til adresse på al i delige arkeds ilkår.
Tils are de ka e e tuel fors i gspligt på e tilstrækkelig red å dsi ter etadga gstje este også ku o -
fatte le eri g til de adresser, h ortil e ud der or alt ikke ille til de le eri g.
Høri gsparter e a oder o , at det o e dt præ iseres i e ærk i ger e til de foreslåede e § , stk.
, r. , at eksistere de sta darda o e e ter på telefo i, so allerede er le eret af fors i gspligtud -
dere forud for e e tuelt ko
e de udpeg i g af fors i gspligtud dere,
ikke
er o fattet af fors i gs-
pligte , idet såda e sta darda o e e ter også ille ære le eret af fors i gspligtud dere ude at
ære pålagt fors i gspligt.
Det er således ku de u derskudsgi e de telefo i- og red å dsa o e e ter, der ikke ka le eres på or-
ale ilkår, der ed rette ka eteg es so o fattet af fors i gspligte , også jf. direkti ets ilag sa t
EU-do stole s præjudi ielle afgørelse i TDC-sage fra
o fi a sieri g af fors i gspligte på ariti e
ød- og sikkerhedstje ester C-
/ , so o talt ede for.
Sta darda o e e ter på asal taletelefo i er o talt i lo udkastet på side
. Af o e æ te gru de a -
oder høri gsparter e o , at tekste æ dres fra sta darda o e e t til fors i gspligta o e e t .
U de skudsfi a sie i g ia i dtægte f a sta da da o
e e te
Høri gsparter e a oder desude o , at det præ iseres i lo forslaget o de e fors i gspligtregler, at
ed ereg i g af fors i gspligtud dere s ettoo kost i ger ed fors i gspligte
ed he lik på u der-
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0221.png
skudsfi a sieri g, jf. direkti ets ilag , ka fors i gspligtud dere s i dtægter ed ud ud af sta dard-
a o e e ter på telefo i og ø rige tje ester ikke odreg es ed opgørelse . Præ iseri ge ka f ske i
e ærk i ger e til § , jf. lo udkastets § , r. .
Det er således ku de u derskudsgi e de telefo i- og red å dsa o e e ter, der skal i dreg es ed op-
gørelse af u derskuddet ed aretagelse af fors i gspligte , jf. EU-do stole s afgørelse i TDC-sage fra
o fi a sieri g af fors i gspligte på ariti e ød- og sikkerhedstje ester, h or følge de fre går
C-
/ , præjudi iel forelæggelse o
ereg i g af o kost i ger e ed fors i gspligte , præ is
:
[…]
fo sy i gspligtdi ekti et skal fo tolkes således, at det e til hi de fo atio ale este -
else , i edfø af h ilke e udpeget i kso heds ettoo kost i ge ed a etagelse af e
fo sy i gspligt udgø es af fo skelle
elle sa tlige i dtægte og sa tlige o kost i ge ,
de e fo u det ed a etagelse af de pågælde de ydelse, he u de de i dtægte og o -
kost i ge , so i kso hede også ille ha e haft ude at æ e pålagt fo sy i gspligt
.
K alitetsk a til sta da da o
e e te jf. telelo e s §
, stk. ,
.
Høri gsparter e he stiller, at de gælde de §
, stk. , r. , ophæ es.
Ifølge de gælde de ilkår for TDC’s aretagelse af fors i gspligt på telefo i for periode
-
er sa t-
lige TDC’s sta darda o e e ter på telefo i PSTN o fattet af de gælde de fors i gspligt. Baggru de
herfor har la dt a det æret, at tele
digheder e hidtil har fu det eho for at fastsætte k alitetskra
og odtage årlige k alitetsi d eret i ger o le eri gstider og fejlret i gstider for TDC’s PSTN-tje este.
Høri gsparter e foreslår, at de u ære de rdefulde og ad i istrati t tu ge ord i g, h or E ergist rel-
se lø e de odtager k alitetsi d eret i ger o le eri gstider og fejlret i gstider for fors i gspligtud-
dere s sta darda o e e ter på telefo i PSTN , udgår ed øje likkelig irk i g, år lo forslaget træder
i kraft de
. de e er
.
A o
e e ts ilkå o
ko pe satio og sikke hedsstillelse jf. telelo e s §
, stk. , r. , ophæ es.
, stk. ,
.
Høri gsparter e he stiller, at de gælde de §
Høri gsparter e fi der, at de ad i istrati t rdefulde og helt u ød e dige da ske særregler o kra til
i dholdet af fors i gspligtud dere s a o e e ts ilkår ør udgå. Kra e e o fatter pt.,
at ilkår o
sikkerhedsstillelse skal ære udtø
e de for fors i gspligta o e e ter, og
at fors i gspligtud -
dere skal de ko pe satio på
kr. til PSTN-ku der e, h is fejlret i gstider og le eri gstider, so E er-
gist relse har fastsat efter o e æ te særlige k alitetskra for fors i gspligtud dere s sta darda o -
e e ter på telefo i, ikke opf ldes.
Høri gsparter e e ærker, at de særlige kra til i dholdet af fors i gspligtud dere s a o e e ts ilkår
s es at ære i odstrid ed direkti ets artikel
o totalhar o iseri g, h or ed edle sstater e ikke
å opretholde este
elser o esk ttelse af slut rugere, so af iger fra artikel
-
. Høri gsparter e
foreslår derfor, at kra e e hertil udgår ed øje likkelig irk i g, år lo forslaget træder i kraft de
. de-
e er
Fo sy i gspligt på u
Fors i gspligte på u
§§ og :
e oplys i gstje ste jf. telelo e §
, stk.
eropl s i g o fatter pt. følge de tje ester, jf. fors i gspligt eke dtgørelse s
eropl s i gstje este opkalds aseret/
.
E la dsdække de u
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0222.png
E udtø
e de u
erforteg else e aseret
-data ase , der i deholder sa tlige u re i
de da ske u
erpla i kl. he
elige u re.
E la dsdække de u
eropl s i gstje este til ha di appede ed auto atisk ge e stilli g til
de søgte u re.
De he
elige u re i fors i gspligtud dere s la dsdække de u
eropl s i gstje este i dsa les
ale e til rug for de offe tlige alar tje este, politiet, retter e, kri i alforsorge og resta ei ddri elses-
dighede , jf. telelo e s § , stk. , til rug for de æ te
digheders sted este
else af alar op-
kald
fra fast ettelefo er, politi æssig efterforsk i g eller telefo fork delse.
Høri gsparter e e ærker, at i det o fa g der fi des fuld ko kurre e på e aseret u
eropl s i g,
e s efterspørgsle efter opkalds aseret u
eropl s i g er edadgåe de, ka der opstå e situatio ,
h or fors i gspligt på u
eropl s i g i de u ære de for udgår, og der ale e resterer et eho for at
o e æ te
digheder har adga g til e udtø
e de u
erforteg else i klusi e he
elige u re.
H is der opretholdes e fors i gspligt på udtø
e de u
erforteg else ale e ed he lik på opf l-
delse af
digheder es eho , er det høri gsparter es opfattelse, at sektorfi a sieri g af e såda fors -
i gspligt ikke er ri elig. Det er høri gsparter es opfattelse, at e e e tuel fors i gspligt på e udtø -
e de u
erforteg else ale e til rug for
digheder ør statsfi a sieres og derfor ør fastsættes efter
regler e i de foreslåede e § , stk. , jf. direkti ets artikel o supplere de o ligatoriske tje ester.
Fo sy i gspligt på a d e ydelse jf. telelo e s §
, stk.
Det fre går af e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , at der er tale o e idereførelse af telelo e s
§ , stk. , so ifølge lo forslags e ærk i ger e til de gælde de § , stk. , hidtil ale e har æret hje -
elsgru dlag for de u ophæ ede regler o fors i gspligte på ariti e ød- og sikkerhedstje ester sa t
for ud idelse af fors i gspligte
i o e e sste
else ed e e tuelle f e tidige ud idelse af fo sy i gs-
pligtdi ekti et
.
I e ærk i ger e til de foreslåede §
fo eslås ed este
else , at kli a-, e
a d e fo sy i gspligtydelse , således at
ed i te atio ale fo pligtelse elle på
, stk. , er i idlertid a
e gi- og fo sy i gs i
a i Da a k il ku
agg u d af atio ale
ført følge de afslut i gs is på side
:
Det
iste e fo tsat il ha e hje
el til at i dfø e
e i dfø e fo sy i gspligt i o e e sste
else
eho .
De foreslåede e § , stk. i deholder der ed e å e
ulighed for, at i istere frit ka ud ide o -
rådet for fors i gspligt. Høri gsparter e fi der det særdeles etæ keligt at æ dre ed det gælde de ud-
ga gspu kt o , at fors i gspligte fastsættes e te ed lo eller so følge af EU-reguleri g.
Høri gsparter e a oder o , at tilføjelse o
atio ale eho
e te slettes, eller at det alter ati t tilfø-
jes, at i dførelse af e e tuelle e fors i gspligt delser på aggru d af atio ale eho fuldt ud il li e
statsfi a sieret, jf. la dsrette s afgørelse i
i sage o fors i gspligt på ariti e ød- og sikkerheds-
tje ester.
De fo eslåede §
, stk. og – k ydshe is i ge
Det e ærkes, at de foreslåede § , stk. og , o he holds is reduktio af fors i gspligt delse og o -
fa get af fors i gspligt delser a gler he is i g til de foreslåede e § , stk. , o forlæ gelse af
eksistere de fors i gspligt delser u
erforteg else . Det il ære he sigts æssigt, at der også i forhold
til fors i gspligt på u
erforteg else og u
eropl s i g fi des hje
el til fastsættelse af regler o
reduktio og i dhold af fors i gspligte . F il der ku e opstå eho for at ophæ e fors i gspligte på
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0223.png
opkalds aseret u
se .
eropl s i g, ude sa tidig af ophæ e fors i gspligte på sel e u
, stk. ,
.
erforteg el-
Rettighedssu jekt j. telelo e s §
De forslåede hje
els este
else i § , stk. , r. , gi er ulighed for at fastsætte ær ere regler for,
h or idt fors i gspligte skal gælde for for rugere, ikro irkso heder, s å og elle store irkso heder
sa t o profitorga isatio er eller alle slut rugere – heru der også store erh er sku der. I direkti ets artikel
, stk. , er udga gspu ktet i idlertid, at e e tuelt fors i gspligt på telefo i og red å d ku gælder for
for rugere. Derudo er foreskri er direkti ets artikel , stk. , at,
Medle sstate e ka ud ide a e del-
seso ådet fo de e a tikel til også at o fatte slut uge e, de e ik o i kso hede og s å og elle -
sto e i kso hede sa t o p ofito ga isatio e
. Høri gsparter e a oder på de aggru d o , at sidste
led i de foreslåede § , stk. , r. , slettes, idet fors i gspligt til
alle slut uge e
efter høri gsparter es
opfattelse il i de ære e o eri ple e teri g af direkti ets este
else.
Herudo er e ærker høri gsparter e, at det ikke er proportio alt, at fors i gspligte skal gælde for f
so
erhusadresser og/eller ikro-, s å og elle store irkso heder. Sel o dæk i g ed digital i fra-
struktur til irkso heder er helt afgøre de for da sk ko kurre ee e, har Da ark, so a ført tidligere,
e
p t. o ildæk i g, år det gælder o iltale og datahastighed på / M it/s for i dst fire o il-
operatører. Til ed eksisterer allerede i dag e la g række ko
er ielle tilslut i gs uligheder, so er til-
gæ gelige for ikro-, s å og elle store irkso heder.
Det sidste afs it i lo udkastets e ærk i ger til de foreslåede §§ , stk. , r. , har følge de ordl d:
Æ d i ge skyldes, at også slut uge e, de e ik o i kso hede , s å i kso hede sa t al e yttige
o ga isatio e , ø opfattes so fo uge e og skal eskyttes på li je ed disse
. Høri gsparter e a oder
o , at afs ittet slettes, idet e ærk i ge efter høri gsparter es opfattelse h erke er korrekt eller har
støtte i direkti et.
Det e ærkes, at spørgs ålet o , h ilke t per af ku der der skal ære erettiget til fors i gspligt delser
for så idt a går de eksistere de fors i gspligt delser per
er reguleret i de gælde de § , stk. ,
so fastslår, at fors i gspligt delser skal le eres
til e h e , de a ode he o
. Der ør derfor ske e
ko sek e srettelse i telelo e s § .
Rette til fo sy i gspligtydelse
Der fi des i dag et ærksud dere, der le erer adga g til et eller flere fast et, e i ge fast et ud des
la dsdække de. Flere o il et ud des la dsdække de – dog ed e kelte huller i o ildæk i ge . Ved
udstedelse af frek e stilladelser er sikri ge af dæk i g i a ge af disse dæk i gshuller fordelt på de e -
kelte o il etud dere ge e dæk i gsforpligtelser ed he lik på, at flest ulig adresser i Da ark er
dækket af i dst ét o il et.
Idet fors i gspligte på åde ’taleko
u ikatio stje ester’ og ’tilstrækkelig red å dsi ter etadga g’
fastsættes tek ologi eutralt, il adresser ude eksistere de fast eti frastruktur oftest li e fors et ia o-
illøs i ger – o iltelefo i eller o ilt red å d.
Høri gsparter e foreslår på de aggru d, at det afspejles i lo forslaget, at i istere ed e e tuel ko -
e de fors i gspligt på ’taleko
u ikatio stje ester’ og ’tilstrækkelig red å dsi ter etadga g’ ka
fastsætte regler eller ilkår o , at slut rugeres a od i g o fors i gspligta o e e ter gøres eti get
af, at der ikke på le eri gsadresse fi des adga g til h erke faste et eller o ildæk i g ia i dst ét
o il et. Slutku der skal således so udga gspu kt afdække uligheder e for le eri g ia eksistere de
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0224.png
et og ælge la dt de tje esteud dere, so aktuelt ka le ere til adresse . Ku h is i ge ud dere ka
le ere på adresse , il det ære rele a t, at slut rugere ka på erå e sig fors i gspligt.
Pligtsu jekt
Efter opsplit i ge af de u ære de fors i gspligtud der TDC i et et ærksselska , der ku sælger e -
gros delser TDC Net A/S og tje esteselska /ku deselska , der ud der tje ester til slutku der Nuuda
A/S , fi des der ikke læ gere ud dere i Da ark, der la dsdække de ud der åde tje ester og etadga g
ia faste for i delser.
H is fors i gspligte
od høri gsparter es a efali g o e for ud ides til at o fatte adresser, h or der i
for eje fi des faste et eller o ildæk i g, er det igtig at ære op ærkso på, at for de pri ært ad-
ga gs aserede fors i gspligttje ester, so for ekse pel red å d, fi der de æse tligste del af tje e-
steud uddet sted i e grosleddet og der ed ud des af i frastrukturselska er.
Tje esteud dere i detailleddet har aturlig is også e a del i produktio e , e t pisk er der tale o e
i dre del af ærdikæde i forhold til fors i gspligttje ester e, og der il t pisk ære et arked ed stor
ko kurre e og et højt tje esteud ud, år først der er eta leret i frastruktur ed å e adga g.
Høri gsparter e skal derfor a ode o , at det præ iseres i lo tekste , at fors i gspligt åde ka pålægges
tje este-/ku deselska er e og i frastrukturselska er e.
I de e sa
e hæ g e ærkes det, at det er uhe sigts æssigt, at ikke alle et ærk er å e. H is fors -
i gspligte i e ko krete situatio ale e il li e pålagt e tje esteud der ude de rele a te adga gsi -
frastruktur, skal høri gsparter e derfor a efale, at der fastsættes este
elser, so forpligter et ærks-
ejer, der ejer det et ærk, der aktuelt er tilsluttet – passi t eller akti t – til e le eri gsadresse, til at le ere
et ærks delser e gros til fors i gspligtud dere til rug for opf ldelse af fors i gspligte , ua set o
et ærksejere og fors i gspligtselska et på forhå d har i dgået aftale o e grosadga g til et ærkseje-
re s et. Derudo er ør det sikres, at fors i gspligtud dere s detailselska et i e såda situatio frit ka
fastsætte detailprise for fors i gspligta o e e tet, så fors i gspligtud dere s o kost i ger til et-
ærksejere ka dækkes i d.
U de skudsfi a sie i g
Høri gsparter e urderer, at der ku er ga ske få adresser i Da ark, h or le eri g af ’taleko
u ikatio s-
tje ester’ og ’tilstrækkelig red å dsi ter etadga g’ ikke ka ske ia e te faste et eller et o il et. Hø-
ri gsparter e a efaler, at fi a sieri ge af le eri g til såda e sjæld e adresser sker ed statsfi a sieri g
eller a dre tils are de offe tlige politikredska er, jf. artikel og ilag , del B i direkti et, ed he lik på
at e eller flere geografiske fors i gspligtud dere e kelt ka op å fi a sieri g ed le eri g af fors i gs-
pligt delser, so ikke ka til des på or ale forret i gs æssige ilkår. E såda
odel ude sektorfi a -
sieri g il sa tidig sikre, at fors i gspligt ikke li er e adga gs arriere for s å lokale ud dere.
Til støtte for høri gsparter es a
efali g he ises til præa
el etragt i g
:
Ma kedet ha e lede de olle at spille fo at sik e, at ed å dsi te etadga g ed e stadigt
stige de kapa itet e tilgæ gelig. I o åde , h o a kedet ikke il le e e, fo eko
e a de
offe tlige politik edska e til f e
e af tilst ækkelig ed å dsi te etadga gsfo i delse i
p i ippet e e o kost i gseffekti e og i d e a kedsfo ide de e d pålæggelse af fo -
sy i gspligt, og de ku e e yttes fi a sielle i st u e te såso de , de e tilgæ gelige
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0225.png
u de De Eu opæiske Fo d fo St ategiske I este i ge og Co e ti g Eu ope-fa ilitete , a -
e delse af offe tlige idle f a de eu opæiske st uktu - og i este i gsfo de, tilk yt i g af
dæk i gsfo pligtelse til ugs ettighede til adiof ek e se til støtte fo ud ul i g af ed-
å ds et i o åde , de e i d e tæt efolkede, og offe tlige i este i ge i o e e sste -
else ed EU's statsstøtte egle .
Takst algso d i ge til fo
uge e
ed la i dko st de fo eslåede ye §
, stk.
Høri gsparter e protesterer o er de foreslåede § , stk. , so efter si ordl d og lo forslags e ærk i -
ger e hertil s es at gi e hje
el til at pålægge sa tlige ud dere af taleko
u ikatio stje ester og til-
strækkelige red å dsi ter etadga gstje ester at til de disse tje ester til sa
e listepriser o eralt i Da -
ark. De foreslåede este
else går der ed la gt idere e d de ag edligge de artikel , stk. , i di-
rekti et.
He set til det la e da ske pris i eau for o il telefo i og asale red å dstje ester, foreslår høri gspar-
ter e, at este
else i artikel , stk. , i ple e teres si pelt i da sk ret ge e offe tligt fi a sierede
støtteord i ger, so
æ t i artikel , stk. , . afs it. Høri gsparter e foreslår ko kret, at artikel , stk.
, i ple e teres si pelt ed at udfor e e regel i telelo e , der kort e
diger i istere til at udstede
regler, der i ple e terer artikel , eller alter ati t at artikel ge gi es direkte.
Ko
e de e alue i g af fo sy i gspligte
Høri gsparter e ser fre til at idrage ko strukti t til de ko
e de e alueri g af fors i gspligte , der
skal fastsætte de ær ere ra
er for fors i gspligte efter
i lø et af
, heru der h ilke tje ester
der er eho for på ha di ap-, red å ds- og u
erforteg elseso rådet.
Ma hi e-to- a hi e M M ko
u ikatio jf. telelo e s §§
og
a
Lo forslaget i deholder e række æ dri ger til de u ære de u
erad i istratio sregler. For ålet ed
u
erad i istratio sregler e er at sikre effekti ad i istratio og ikke i dst rug af u
erressour-
er, fordi de ka ære e egræ set ressour e. I u
erad i istratio e i dgår også este
elser o
porteri g af telefo u re MSISDN ed skifte af teleud der.
Sa
e fatte de urderer høri gsparter e, at e grad is i ter atio al har o iseri g er de e este far are
ej på M M-o råder. Da ark ør ikke gå e ega g ed e M M-lo gi i g aseret på ilkårlighed og dis-
kri i atio af da ske ud dere i e ko kurre e, der u estrideligt er i ter atio al. Erfari ge hos høri gs-
parter e er, at de irkso heder, der efterspørger M M-løs i ger ud ærket forstår udfordri ger e og for-
står at i drette sig herefter i for i delse ed aftalei dgåelse. E e tuelle udfordri ger i for i delse ed
større offe tlige ud ud ør på tils are de is også relati t e kelt ku e løses ed, at der fre o er ka stilles
spe ifikke kra til le era dører allerede i for i delse ed ud uddet af disse løs i ger.
Ud ud af u
e til a d e teletje este e d i te pe so elle tje este ude fo Da
a k jf. §
De foreslåede tilføjelse til telelo e s § , stk. , r. , gi er i he hold til e ærk i ger e
ulighed fo at
i ple e te e teledi ekti ets a tikel , stk. , o at ud yde u
e se ie , so ka
uges til a d e elekt o-
iske ko
u ikatio stje este e d i te pe so elle ko
u ikatio stje este ude fo Da a k i eke dtgø-
else o de sa lede da ske u
e pla u
e eke dtgø else , jf. eke dtgø else .
af . ap il
ed se e e æ d i ge .
Det fre går idere af e ærk i ger e: at
[f]o effekti t at f e
e de f ie e ægelighed fo a e , tje e-
steydelse og pe so e i de fo U io e ø det æ e uligt at a e de isse atio ale u
e essou e
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0226.png
på e ekst ate ito ial åde, d s. ude fo Da a k, til a d e elekt o iske ko
u ikatio stje este e d i -
te pe so elle ko
u ikatio stje este . De fo eslåede este
else i ødeko
e de fo dette ed at sik e
ud ud af u
e se ie , so ka a e des til M M-ko
u ikatio stje este ude fo Da a k.
Der er i dag i ge reguleri g af, h ilke u
erserier der ka a e des til M M ude for Da ark, h ilket
efter høri gsparter es opfattelse gi er god e i g i forhold til at fre
e de frie e ægelighed for tje ester
ud udt af da ske operatører. Teledirekti ets artikel , stk. , lægger ikke op til e i dskræ k i g af de e
praksis, e er deri od tiltæ kt so et supple e t, der derligere ka st rke e såda praksis.
Af e ærk i ger e fre går også, at hje le fre o er il li e a e dt til sætte egræ s i ger for a e -
delse af da ske u re ude for Da ark, h or
este
else[ ] ha e de ko sek e s, at ud yde e af M M-
ko
u ikatio stje este , so i dag a e de da ske - if ede u
e se ie , ikke læ ge e il ku e få til-
delt - if ede u
e se ie til a e delse af M M-ko
u ikatio stje este ude fo Da a k.
Høri gs-
parter e a ser dette for o eri ple e teri g af direkti et, so i gi et fald ka ha e idtrække de ko se-
k e ser for det da ske tele arked. At dø
e ud fra e ærk i ger e har i ge af disse ko sek e ser æret
o er ejet i for i delse ed det lo for erede de ar ejde.
Når slut rugere kø er et o ila o e e t i Da ark, er der, så læ ge al i delige sta dardiseri gskra til
ter i aludst ret er opf ldt, so udga gspu kt ikke restriktio er på a e delse af a o e e tet til tale,
s s og datako
u ikatio . Slut rugere har således eget frie ra
er til at a e de a o e e tet til f
P P-ko
u ikatio , adga g til red å d eller at i dsætte SIM-kortet i M M-e hed i hje
et eller i irk-
so hede . I det o fa g a o e e tet i deholder roa i g, ka slut rugere også frit ælge at tage ter i-
aler, i klusi M M-e heder, ed til udla det. I praksis et der dette, at alle da ske teleud dere i dag
ud der M M-ko
u ikatio stje ester ed a e delse af - ifrede u
erserier åde i Da ark og ude
for Da ark.
E hå dhæ else af et ge erelt for ud od a e delse otte ifrede u
erserier til ud ud af M M-ko
u-
ikatio stje ester ude for Da ark il e te kræ e, at ud dere fre o er udelukke de a e der - if-
rede u re til alle ku der, eller at hå dhæ else li er aseret på o er åg i g af a e delse af ter i aler,
h ilket ikke er e opga e, so ud der e har ulighed for at påtage sig, da det s es at ære i klar odstrid
ed gælde de regler o e-data esk ttelse og et eutralitet.
Høri gsparter e e er desude , at der il ære udfordri ger i la de ude for Da ark i forhold til fuld
fu ktio el u derstøttelse af - ifrede u re, h ilket il ære e forudsæt i g for at ruge f
- u
er-
serie . De e egræ s i g ka derfor risikere at li e et ko kurre e æssigt pro le for da ske operatø-
rer, da de ikke il ku e ko kurrere på lige ilkår ed ude la dske operatører af M M-ko
u ikatio stje-
ester ude for Da ark, so også ka ruge f otte ifrede u
erserier
.
Der er ikke på t ærs af h erke EU eller reste af erde e d u sket e har o iseri g af a e delse af -
ifrede u re ed u dtagelse af data aseret ko
u ikatio . Eksistere de M M-løs i ger er fortsat i e-
t delig udstræk i g aseret på SMS-ko
u ikatio , og der er ligeledes ofte eho for at e supplere de
u derstøttelse af tale aseret ko
u ikatio . So ekse pel herfor ka æ es, at h is e da sk operatør
i dgår e aftale ed e da sk ilprodu e t o le eri g af M M-løs i g, il der for e tligt ære eho for,
at de e løs i g ka a e des i hele erde og ikke ku i Da ark. Der er der ere et kra o , at alle e
iler skal ære udst ret ed det
- aserede eCall-s ste , h or der oprettes for i delse til ær este
alar e tral ia åde tale- og datali k. Det er igtigt, at a i de for i delse ka sikre u i ersal u derstøt-
telse, og dette udelukker i dag a e delse af - ifrede u re. Et a det ekse pel ku e ære e da sk
produ e t af ele atorer til det i ter atio ale arked, h or der tillige il ære eho for at ku e supplere
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0227.png
et datali k ed taleadga g, år alar e i ele atore har æret rugt. Ige
u re ikke ære a e deligt til at u derstøtte løs i ge ude for Da ark.
il a e delse af
- ifrede
Høri gsparter e har forståelse for eho et for at esk tte u
erressour er e, e i praksis at afskære
da ske teleud dere fra at ko kurrere o le eri g af M M-ko
u ikatio sløs i ger ude for Da ark ses
ikke at ære proportio el i forhold til pro le ets reelle o fa g. Høri gsparter e e er således ikke, at a -
e delse af de otte ifrede u re il ære spe ielt stor, da u
erafgifte er a ge ga ge højere e d for
- ifrede u re. De højere pris il i praksis afholde ud dere fra at e tte otte ifrede u re, ed i -
dre det er ød e digt for at u derstøtte kra til fu ktio alitet. Dertil ko
er, at a ge M M-tje ester i dag
ikke e tter E.
- u re, e f IP - u re eller pri ate u
erserier.
Oplys i gspligt o
ulighede fo t ådløst skifte af M M-ud yde og e y digelse til at fastsætte egle
o sik i g af t ådløst skifte af M M-ud yde jf. § a
Høri gsparter e e er, at de forslåede este
elser i edfør af § , stk. og , sa
e la der trådløst
skifte af ud der ude skifte af SIM-kort ed sel e u
erporteri ge af a o e e ts u re i for i delse
ed skifte af ud der. Disse forhold har i realitete i tet ed hi a de at gøre.
H is det er he sigte , at ud dere skal til de trådløst skifte af a o
a efaler høri gsparter e, at este
elser e affattes således:
e e t ude udskift i g af SIM-kort,
Ud yde e af elekt o iske ko
u ikatio s et elle -tje este , so ud yde a hi e to a-
hi e-ko
u ikatio stje este ua set tek ologi, skal til slut uge e i de i dgåelse af a o -
e taftale o
a hi e to a hi e-ko
u ikatio stje este oplyse, o de til yde , at slut-
uge e t ådløst ka skifte til a de ud yde .
Stk. . Kli a-, e e gi- og fo sy i gs i iste e ka fastsætte egle o , at ud yde e af elekt o-
iske ko
u ikatio s et elle -tje este skal sik e, at slut uge e t ådløst ka fo etage skifte
til a de ud yde .
SIM står for Su s ri er Ide tit Module og har la dt a det til for ål at ide tifi ere slut rugere o erfor
de af slut rugere algte ud der sa t u derstøtte kr pteri g. A e delse af f siske SIM-kort har æret
e ra hesta dard i årtier og er glo alt set et helt e tralt ele e t for stort set alle teleselska ers forret-
i gs odeller.
Såkaldte eSi -/eUICC-løs i ger uliggør i pri ippet, at der fre o er ka foretages trådløst skifte af ud -
der. Det il sige ude , at a skal i f sisk ko takt ed de a e dte ter i al. Dette il på sigt ku e s idig-
gøre ud derskifte - også for M M-tje ester. Ua set at et skifte fre adrettet il ku e foregå trådløst, il
sel e skiftet dog fortsat i de ære et igreri gsprojekt, og at ud dere på forhå d er sa
e ko let ia
ko pati le platfor e, der u derstøtter sa
e sta darder.
A skaffelse, i ple e teri g og a e delse af tek iske platfor e er or alt eslut i ger, der træffes af
selska er sel og ud fra i di iduelle ko
er ielle o er ejelser. Telelo e s afs it IV o de sektorspe ifikke
ko kurre ereguleri g å er dog op for, at ud dere ka li e pålagt forpligtelser af Erh er sst relse o
la dt a det tra spare s eller i dret i g af s ste er ed he lik på at sikre i teropera ilitet. Pålæggelse
af såda e forpligtelser forudsætter dog, at det sker på gru dlag af a al ser af arkeder o fattet af EU-
Ko
issio e s he stilli g o rele a te produkt- og tje este arkeder eller på a dre arkeder efter ekspli-
it sa t kke fra EU-Ko
issio .
Beste
elser e i §
a udgør efter høri gsparter es opfattelse e o eri ple e teri g af direkti et, so
il edføre e særdeles i dgri e de sektorspe ifik ko kurre ereguleri g, h or
digheder ka pålægge
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0228.png
ud dere at i ple e tere særlige eUICC-platfor e ed fælles sta darder, h is de ø sker at sælge M M-
ko
u ikatio stje ester til slut rugere. Det fre går således direkte af e ærk i ger e, at
[ ]ed det fo-
eslåede stk. il kli a, e e gi- og fo sy i gs i iste e ku e fastsætte egle , so ka
edfø e, at ud y-
de e af elekt o iske ko
u ikatio s et elle -tje este , so ud yde M M ko
u ikatio stje este , skal
tilpasse de es syste e og fo et i g således, at disse ka til yde slut uge e t ådløst at edtage a o e t-
u e ed skift af ud yde .
So
eskre et i detaljer i e ærk i ger e ud der alle da ske teleud dere for e tligt i dag M M-ko -
u ikatio stje ester til slut rugere, so disse er defi eret i e ærk i ger e. Dette edfører, at alle da -
ske teleud dere ua set størrelse il ku e li e forpligtet til at skaffe sig adga g til eUICC-fu ktio alitet, for
at ku e le e op til este
else . Da det ikke er uligt på forhå d at ide, h ad e ku de il ruge et
a o e e t til, il o erholdelse af §
a desude
edføre, at ilkår for alle ku degrupper - og ude he -
s tage til rele a s - fre o er skal i deholde et ge erelt for ehold for, at ku de ikke ka for e te at skifte
ud der – og heru der udskift i g af eksistere de f siske SIM – trådløst.
Der lægges i lo forslaget i pli it op til, at de e reguleri g ka i ple e teres i lo ude idere og der ed
ude oge for for forudgåe de arkedsa al se i klusi otifi eri g af EU-Ko
issio e . Yder ere læg-
ges der op til e i ple e teri g af disse kra i lo ia regler e o
u
erad i istratio og u
erpor-
teri ger. Dette på trods af, at aterie i sage faktuelt i tet har ed u
erad i istratio og porteri g af
u re at gøre. Dette fi der høri gsparter e ek re de.
Høri gsparter e støtter tiltag, der ka forøge tra spare se i arkedet, sa t at der i dialog ed
dighe-
der ka ska es et fu da e t for i dgåelse af ra heaftaler, der på sigt ka sikre ere s idige pro esser
for skifte af teleoperatør og heru der i særdeleshed for M M-tje ester. Me det er sa tidig høri gsparter-
es klare opfattelse, at der ikke er oget gru dlag for at i dføre da ske særregler, so skæ rider de græ -
seo erskride de ko kurre e, h ilket etop er et igtigt argu e t for at følge allerede eleta lerede pro-
esser for sektorspe ifik ko kurre ereguleri g.
Høri gsparter e fi der det ek re de, at este
elser e i Da ark for e tes ge e ført, før der er
aftalt e har o iseri g på europæisk pla o fælles sta darder/løs i ger for trådløst skifte af M M-løs i -
ger. De da ske e ega g på o rådet ka
edføre, at e e e tuel da sk ud iklet løs i g ikke efterfølge de
har o erer ed fælleseuropæiske løs i ger.
Høri gsparter e u drer sig ligeledes o er, at tils are de este
elser tils elade de ikke skal gøre sig gæl-
de de for a dre europæiske operatører, der sælger løs i ger i Da ark. Markedet er i dag i høj grad le et
et glo alt arked, h or operatører i a ola de e sælger M M-løs i ger til da ske ku der i direkte ko kur-
re e ed da ske ud dere. N e aktører, såso de t ske irkso hed
e, il de fa to få e ko kurre e-
æssig fordel, h is de e t pe irkso heder ikke reguleres på sa
e åde so da ske irkso heder. Det
il således ære ko kurre efor ride de, især h is e
digelse til at fastsætte regler o , at ud dere
skal sikre, at slut rugere trådløst ka skifte ud der til rug for M M-ko
u ikatio ge e føres ude e
har o iseri g af regler e i EU.
Bruge af ud der egre et i e ærk i ger e til § a r kker pote tielt helt gru dlægge de ed de hidti-
dige forståelse af egre et, so defi eret i telelo e , og efterlader sa tidig ogle æse tlige uafklarede
spørgs ål. Det er således la gt fra klart, h ad der præ ist e es ed
at ud yde M M-tje este i Da a k
he holds is ude fo Da a k
.
H is a a tager, at e da sk irkso hed ge e fører et ud ud o er le eri g af e M M-løs i g til rug i
de stø sugere, so
irkso hede fre stiller. Stø suger e sælges åde i Da ark og i reste af erde .
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0229.png
Gælder forpligtelse til at ku e ge e føre et efterfølge de trådløst ud derskifte ku for de e heder, der
på et gi et tidspu kt tilfældig is åtte efi de sig i de for Da arks græ ser, eller er det afgøre de kriterie
for a e delseso rådet, at de irkso hed, so løs i ge er solgt til, er da sk, h orfor der skal sikres tråd-
løst ud derskifte, ua set h or i erde stø suger e aktuelt efi der sig? Er det afgøre de for es arelse
af disse spørgs ål, o i dere af det aktuelle ud ud f er e da sk o iloperatør eller o i dere er e
ude la dsk operatør, so har i dgået e eller flere roa i gaftaler til le eri g i Da ark? Og har ide titete
på de operatør, der skal o ertage le eri ge til stø sugerprodu e te et d i g for forpligtelse ? H is for-
ålet ed lo e er at sikre slut rugerrettigheder, så ka der argu e teres for, at forpligtelse ør gælde,
ua set o det er e da sk eller e ude la dsk ud der, der skal o ertage le eri g af M M-løs i ge . I dette
tilfælde opstår så e
æ gde af pote tielle pro le er, heru der at e ude la dsk i der af et t ud ud
ikke ød e dig is har i ple e teret e ko pati el løs i g til ud derskifte, og åske ka der også af-
hæ gig af atio alitet på de i de de ud der ære sikkerheds æssige ek ri ger o er at skulle dele
de ød e dige et ærksi for atio .
O kost i ge fo u det
ed t ådløst skifte
I forhold til det æ te o kost i gs illede i e ærk i ger e ed at ge e føre tra spare sdele af e-
ste
else , fi der høri gsparter e det ikke tilstrækkeligt el st og ret ise de, h orda e gi e operatør
skal ? ha e ulighed for at æ dre ko trakter, hje
esider, . for lot kr. .
kr.
Høri gsparter e efterl ser også, at der foretages e urderi g af o kost i ger for ra he for u det
at skulle a skaffe og i drette platfor e sa t s ste er for at ku e ge e føre trådløst skifte.
ed
H is de foreslåede regler edfører o kost i ger for ud der e, for e ter høri gsparter e, at tje ester e
også ford res for slut ruger e. Det ka derfor edføre øgede o kost i ger for så el offe tlige
digheder
og pri ate irkso heder, der a e der M M-ko
u ikatio .
A d e IoT-tek ologie
Høri gsparter e e er, at ko kurre e på M M-/IoT- arkedet er le et eget i te si , og det et der
også, at forret i gs odeller e, heru der a o e e tsstrukture , æ dres og li er stadigt ere fordelag-
tige for slut ruger e. Det sk ldes la dt a det i troduktio e af e dedikerede M M-/IoT-tek ologier
la dt teleoperatører og i troduktio e af e tek ologier, so ikke i dag ød e dig is dri es af o ilsel-
ska er, såso
BUS, LoRa, Sigfo , . Det u drer høri gsparter e, at der foreslås e regel, der i praksis ku
o fatter e del af arkedet.
Når M M-ud dere i dag der på ko
u ikatio sløs i ger til f s arte
skellige tek ologier ære i spil, såso de o e for æ te tek ologier.
ålere, så ka e la g række for-
Nu
Nu
e po te i g og u
e po te i g – e
e oplys i gsdata jf. telelo e s §§
, stk.
e regel o e
-
a og
u re i for i delse ed
å eds ka e spe iode jf. telelo e s §
Høri gsparter e har oteret de
u
erporteri g.
å eds kare speriode for telefo
Det fre går af e ærk i ger e til de
e regel side
, at slut rugere ka
eholde ugs ette til et
a o e t u
e i e eg æ set pe iode, ua set o aftale e opsagt af slut uge e s ud yde elle af slut-
uge e sel
. Det er høri gsparter es opfattelse, at de ag edligge de regel i direkti ets artikel
, stk.
, ale e o fatter situatio e , h or slut rugere sel opsiger si aftale, jf. ordl de af artikel
, stk. :
Nå
e slut uge opsige e aftale […]
. Høri gsparter e ø sker ikke, at regle ud ides til de situatio , h or
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0230.png
ud dere opsiger aftale , h ilket t pisk ku sker i for i delse ed isligholdelse. Høri gsparter e a o-
der derfor o , at æ te sæt i g i lo forslags e ærk i ger e udgår, idet tilføjelse udgør e o eri ple-
e teri g af totalhar o iserede regler.
For så idt a går sel e for uleri ge i § , stk. , slutter este
else af ed, at rettighede gælder
ed
i d e slut uge e ha gi et afkald på de e et
. Høri gsparter e sa er klarhed o , h orledes e aftale
o afkald i praksis ka ko
e i sta d. Er det oget, der aftales i for i delse ed sel e i dgåelse af a o -
e taftale , eller oget der aftales i for i delse ed sel e opsigelse ?
Nu
e po te i g – ge akti e i g af u
e hos afgi e de ud yde s jf. telelo e s §
, stk.
erporteri gs-
De foreslåede § , stk. , o afgi e de ud ders ge akti eri g i for i delse
skiftepro esse i ple e terer direkti ets artikel
, stk. , .- . sæt i g.
Det følger af sa
e lig i gsta elle i direkti ets ilag
i gspligtdirekti ets artikel , stk. .
, at artikel
ed fejl i u
, stk. , er e
idereførelse af fors -
Høri gsparter e a efaler, at de gælde de § , stk. - , sa tidig æ dres til e
ere tekst ær i ple e -
teri g af direkti ets artikel
, stk. , .- . sæt i g, e d de gælde de § , stk. - . Høri gsparter e e-
ærker hertil, at §
således har udgjort i ple e teri ge af fors i gspligtdirekti ets artikel , stk. ,
so
u idereføres ed isse præ iseri ger i direkti ets artikel
, stk. . De gælde de § , stk. - , o
porteri g af u re,
se est ed udga ge af æstfølge de a ejdsdag efte at a od i ge e ko
et
f e til de afgi e de ud yde
, s es således efter si ordl d at udgøre e o eri ple e teri g af totalhar-
o iserede regler, jf. direkti ets artikel
.
De foreslåede e § , stk. , forpligter de afgi e de operatør til at ge akti ere u
eret i tilfælde af
fejl i porteri ge , der gør tje este utilgæ gelig i ere e d é ar ejdsdag og på sa
e ilkår so hidtil.
Høri gsparter e e ærker hertil, at ge akti eri g il udløse e etali gsforpligtelse for slut rugere , der i
udga gspu ktet ikke er aftalt ed slut rugere , idet a o e e tsaftale
elle slut rugere og de afgi-
e de ud der er opsagt per skiftedatoe , og dette er ordre ekræftet i for i delse ed slut rugere s e-
stilli g af skiftet. Høri gsparter e urderer, at de
e regel ød e diggør, at ilkår og priser i for i delse
ed e e e tuel ge akti eri g er aftalt ed ku de på forhå d.
Høri gsparter e ka opl se, at ge akti eri g af u
eret hos de afgi e de ud der allerede u derstøttes
af pro esser i ra he s u
erporteri gs ra hesa ar ejde. Disse pro esser ka suppleres af ilkår hos
de e kelte ud dere, der u derstøtter o e æ te etali gsforpligtelse for slutku de i for i delse ed
ge akti eri g af u
er og der ed sikre, at aftalegru dlaget for afgi e de ud ders fortsatte opkræ i g
af etali g af a o e e ts- og for rugsafgifter i tilfælde af e e tuel ge akti eri g er på plads. Såda e
ilkår o fortsat etali g i for i delse ed e e tuel ge akti eri g ka f aftales allerede ed de opri delige
aftalei dgåelse elle slutku de og de se ere afgi e de ud der. Høri gsparter e forudsætter i de
for i delse, at de afgi e de ud der ikke er forpligtet til at ge akti ere u
eret, h is u
erporteri -
ge er sket i for i delse ed e resta eopsigelse dårlige etalere . Høri gsparter e a oder o , at sidst-
æ te forudsæt i g præ iseres i lo forslags e ærk i ger e.
Høri gsparter e a oder o , at det æ es i lo e ærk i ger e til de
e § , stk. , at de afgi e de
ud ders tilrådighedsstillelse af tje este
på sa
e ilkå og eti gelse
, jf. ordl de i direkti ets artikel
, stk. , la dt a det i de ærer, at ku de s etali gsforpligtelse fortsætter, i dtil skiftet/porteri ge er
sket, sa t at slut rugere opf lder si etali gsforpligtelse for de e e tuelt restere de i di gsperiode
og u der et opsigelses arsel frikø , sel h is ku de ø sker at portere på e dato, der ligger i de udlø et
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0231.png
af opsigelses- eller i di gsperiode hos de afgi e de ud der. E såda præ iseri g il ære i fuld o er-
e sste
else ed al i delig da sk ret og il s are til e ærk i ger e til de gælde de regel i § , stk. -
.
Nu
e po te i g – skifte- og po te i gsp o es og auto atisk ophø jf. telelo e s §
a
De foreslåede e §
a o pro esse i for i delse ed ud derskift ed u
erporteri g, heru der
forsi kelse og is rug, i ple e terer direkti ets artikel
, stk. , . afs it. Regler e o ko pe satio til
slutku de i tilfælde af såda forsi kelse eller fejl fi des i de gælde de § , stk. . Idet alle ø rige regler
o skifte- og porteri gspro esser i for i delse ed ud derskift ed u
erporteri g er sa let i telelo-
e s § , e ærker høri gsparter e, at det ør o er ejes at tilføje de foreslåede e §
a so et t
stk. til telelo e s § , ed he lik på at ska e et sa let o er lik o er regler e, der k tter sig til ud -
derskift ed u
erporteri g.
Det fre går af a det sæt i g, sidste led, i de foreslåede e §
a, at
ud yde e å ikke po te e u e
elle skifte ud yde ude slut uge es udt ykkelige sa tykke
. Høri gsparter e foreslår, at det i tilk t i g
hertil æ es i lo forslags e ærk i ger e til de foreslåede e §
a, at det er de u ære de praksis i
tele ra he , at de odtage de ud der i dhe ter opsigelsesfuld agt fra slut rugere , h or ed slut ru-
gere e
diger odtage de ud der til på slut rugere s eg e at opsige slut rugere s a o e e tsaf-
tale ed afgi e de ud der ed he lik på ud derskift og u
erporteri g til odtage de ud der.
Det fre går af sidste sæt i g i de foreslåede e §
a, at
Slut uge e s a o e taftale ed de afgi-
e de ud yde ophø e auto atisk efte afslut i ge af skiftet af ud yde
. Høri gsparter e e er, at det
ør præ iseres, at sel o de afgi e de ud der er forpligtet til at lade aftale
ed de tidligere ku de
ophøre, skal ku de stadig opf lde si etali gsforpligtelse i he hold til de ophørte aftale, f h is udporte-
ri g foretages i de udlø af i di gsperiode. Høri gsparter e a oder derfor o , at det æ es i e-
ærk i ger e til de foreslåede e §
a, at h is ku de har algt at skifte eller portere på e dato, der
ligger i de udlø et af opsigelses- eller i di gsperiode hos afgi e de ud der, skal slut rugere i for i -
delse ed ophøret af a o e e tsaftale
ed de afgi e de ud der etale for e e tuel restere de i -
di gsperiode og opsigelsesperiode frikø . E såda præ iseri g il ære i fuld o ere sste
else ed al-
i delig da sk ret, og il s are til e ærk i ger e til de gælde de regel i § , stk. - .
Nu
e po te i g – sa ktio e
e§
ed
is ug af skifte- og po te i gsp o es jf. telelo e s §
ødestraf i ple e terer direkti ets artikel
, stk. ,
, stk. .
.
De foreslåede
, stk. , r. , o
Det e ærkes, at e ærk i ger e side
til de foreslåede § , stk. , r. , s es at udgøre e o er-
i ple e teri g af totalhar o iserede regler, jf. direkti ets artikel
. Artikel
, stk. , og de tilhøre de
præa el etragt i ger
forholder sig således ale e til, at sa ktio e skal ære
passe de
, e ikke,
so det fre går i forhold til flere a dre sa ktio s este
elser i direkti et, i h or høj grad sa ktio er skal
ha e e afskrække de irk i g eller urderes i forhold til fortje este:
… Bøde i eauet skal i ke p æ e ti t og sik e, at sa ktio e e stå ål ed de
ulige fo -
tje este ed at o e t æde fo pligtelse pålagt i edfø af de fo eslåede este
else.
Nu
e oplys i gsdata jf. telelo e s §
, stk.
De gælde de regler i da sk ret gi er alle og e h er ret til at kø e u
eropl s i gsdata hos teleud der e.
For ålet ed de foreslåede æ dri g af § , stk. , er at afgræ se kredse af erettigede datakø ere.
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0232.png
Høri gsparter e foreslår, at for ålet ed de foreslåede æ dri g af § , stk. , løses ed e ere tekst ær
i ple e teri g af direkti ets artikel
, stk. , so i de e gelske ersio har følge de ordl d:
. Me e States shall e su e that all p o ide s of u e - ased i te pe so al o
u i a-
tio s se i es hi h att i ute u e s f o a u e i g pla
eet all easo a le e uests to
ake a aila le, fo the pu poses of the p o isio of pu li ly a aila le di e to y e ui y se i es
a d di e to ies, the ele a t i fo atio i a ag eed fo at, o te s hi h a e fai , o je -
ti e, ost o ie ted a d o -dis i i ato y.
Efter de e gelske tekst, s es kredse af erettigede datakø ere at ære ud dere af u
tje ester. Set i dette l s, s es de foreslåede æ dri g af telelo e s § , stk. , at gi e hje
i ple e teri g af totalhar o iserede regler, jf. direkti ets artikel
.
eropl s i gs-
el til e o er-
Høri gsparter e foreslår på de aggru d, at det fastslås direkte i telelo e s §
eller i de tilhøre de e-
ærk i ger, h e der er erettiget til at kø e u
eropl s i gsdata, heru der ud dere af u
erop-
l s i gstje ester so ale e å a e de de kø te u
eropl s i gsdata til u
eropl s i gstje este-
for ål sa t de offe tlige
digheder æ t i § , stk. .
Det offe tliges olle jf. telelo e s §§
a–
f
Det offe tlige har ed e este
elser i telelo e s §§ a – f fået klart eskre et deres rolle i arkedet
for udrul i ge af de digitale i frastruktur, h ilket høri gsparter e hilser elko
e . Udfor i ge af e -
kelte este
elser har dog isse uhe sigts æssigheder.
Offe tlige
y dighede s udlej i g af a eale
. jf. §
a
Høri gsparter e er e ige i, at der er eho for klare og forudsigelige ra
er, la dt a det år det ko
er
til opsæt i g af o ila te er, da det er e e tral og o kost i gstu g arriere i udrul i ge af digital
i frastruktur. Høri gsparter e er desude e ige i, at offe tlige
digheder skal i dgå aftaler på arkeds-
ilkår, år det ko
er til udlej i g af arealer til digital i frastruktur.
I e ærk i ger e til lo e fre går det desude , at ed offe tlig
dighed e es al i delige offe tlige
digheder, heru der ko
u er, regio er og statslige
digheder st relser og direktorater . I lo e s
spe ifikke e ærk i ger fre går det desude , at det o fatter alle offe tlige
digheder. Høri gsparter e
fi der det afgøre de, at også offe tligt ejede selska er i d efattes i de e defi itio , da o tre t p t. af
ra he s a te epositio er forefi des hos såda e udlejere og således udgør e æse tlig a del af ra -
he s driftso kost i ger.
Det er ligeledes i e ærk i ger e til lo e præ iseret, at lo forslaget ikke tilsigter at regulere allerede i d-
gåede lejeaftaler på offe tlig eje do . Lo forslaget sigter ale e på at o fatte fre tidige positio er og der-
ed ikke de eksistere de aftaler på u ære de positio er. Høri gsparter e er ek ret for, at såfre t ek-
sistere de aftaler på u ære de positio er ikke o fattes, fastholdes arrierer for de digitale ud ikli g i
Da ark, h ilket strider i od i te tio e i teleforliget. Høri gsparter e foreslår således, at de foreslåede
este
else ligeledes o fatter eksistere de leje ål på det tidspu kt, h or det er uligt for parter e at
ge forha dle disse, f ør e ge forha dli g tage udga gspu kt i de af E ergist relse re iderede ejled-
i g og/eller ud ø tede lo hje
el hero , år e uopsigelighedsperiode udlø er.
Høri gsparter e har akti t deltaget i E ergist relse s ar ejdsgruppe o
arkedsleje, so
le på eg dt i
arts
, ed det for ål at idrage ed praktisk ide og i put til e opdateret ejled i g o
arkeds-
leje ed udlej i g af arealer til rug for digital i frastruktur. Høri gsparter e sætter pris på E ergist relse s
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0233.png
store i dsats for at ri ge alle parter sa
i gs odeller.
e
ed he
lik på d degåe de drøftelser o
de
ulige ereg-
Det har des ærre ikke ist sig uligt at ud ikle é
odel, so alle parter ka tilslutte sig. Det er ores opfat-
telse, at ar ejdet ed opdateri ge af ejled i ge ikke il ære tilstrækkeligt til at sikre e sartede, klare og
forudsigelige ra
er la dt åde de ko
u ale, regio ale og statslige udlejere af arealer til rug for digital
i frastruktur. Dertil ko
er, at der er risiko for, at ejled i ge ikke il li e a e dt af
digheder e, da
digheder e ikke er forpligtede til at følge ejled i ge .
E ergist relse har dog ed tiltaget o oprettelse af tils søgt at sikre, at aftaler o udlej i g af arealer til
digital teleko
u ikatio sker på arkeds ilkår jf. § . Høri gsparter e hilser tiltaget elko
e . Sa tidig
ser høri gsparter e ger e, at tils et ed ko
u er og regio er, so i dag aretages af A kest relse ,
ligeledes aretages af E ergist relse for at sikre e sartethed i tils et. Såfre t dette ikke li er tilfældet,
opfordrer høri gsparter e til, at de respekti e st relser sikrer ud eksli g af i for atio og praksis i elle
sig.
Høri gsparter e ser dog e udfordri g i, at state sa tidig skal følge udget ejled i ge , h is for ål er at
op å det edst ulige øko o iske resultat. Høri gsparter e foreslår derfor, at E ergist relse et år efter
ikrafttrædelse foretager e e alueri g af det foretag e tils og dets effekt på arkeds ilkåre e for udleje
af arealer til digital i frastruktur.
Såfre t e alueri ge iser, at ejled i ge ikke i tilstrækkelig grad ska er e ere klar, e sartet og ge e -
sigtig praksis, og at offe tlige i stitutio er og
digheder ikke har fokus på et d i ge af e ri elig a-
steleje i forhold til ålet o god o ildæk i g, støtter høri gsparter e forslaget o e hje
el i telelo e s
§§ a, stk. , h or ed der ka fastsættes ær ere regler for offe tlige
digheders etoder til fastsæt-
telse af arkeds ilkår på.
E deligt støttes det, at e e tuel reguleri g af o rådet tager udga gspu kt i etoder e fra ejled i ge ,
so det fre går af e ærk i ger e til lo e . Ge erelt ør hje le dog sa
e lig es ed hje le i a-
stelo e o at sikre, at etali g til ejere af aster, g i ger . . i for i delse ed aftaler eller på ud o
fælles ud ttelse eller adga g til opsæt i g af a te es ste er so
i i u o fatter elø s are de til
fuld erstat i g for de her ed ge e førte i dskræ k i ger i adga ge til at råde o er eg e akti er. Det
ge erelle sigte er i idlertid e etali g for effekti sa fu ds æssig ud ttelse af offe tlige gru de og g-
i ger, der rækker idere e d fuld erstat i g for de opståede ta , heru der for idlertidigt eller per a e t
forri get ærdi af det pågælde de for uegode ., og o fatter e ege tlig etali g for lø e de driftso -
kost i ger, e e tuelt afholdte i esteri gso kost i ger ., elle de i ol erede parter.
Offe tlige y dighede og i stitutio e s
fo offe tlighede jf. §§
og
ulighed fo at stille e t ådløs adga g til i te ettet til ådighed
O erskrifte for det e kapitel
foreslås æ dret til
Offe tlige y dighede og i stitutio e s ulighed
fo at stille e t ådløs adga g til i te ettet til ådighed fo offe tlighede
, h or o erskrifte i gælde de lo
er
Offe tlige y dighede og i stitutio e s adga g til eta le i g af i-fi-hotspots
. Høri gsparter e a er-
ke der egru delse o , at for uleri ge skal fre stå tek ologi eutral, e sa tidig fi der høri gspar-
ter e det ek re de, at kapitlets foreslåede o erskrift er t et dig, idet de ku e i dikere, at offe tlige
digheder og i stitutio er gi es e ge erel ulighed for at til de trådløst i ter et til offe tlighede ,
h ilket ikke ør tillades af he s til de
arkeds aserede udrul i g. Det er æse tligt at gøre det t deligt,
at offe tlige
digheder og i stitutio ers ulighed for at stille e trådløs adga g til i ter ettet til rådighed
for offe tlighede f ikke o fatter at eta lere ko
u ale IoT- et ærk. E såda udd i g ør tilføjes i
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0234.png
lo e ærk i ger es defi itio e af et radio aseret lokal et , der i for eje udspe ifi erer, at det trådløse
adga gss ste se der ed la effekt og række idde. De e defi itio ør e te i dgå i e ærk i ger til
æ dri ge af o erskrifte eller he ises til herfra.
Regler e i de foreslåede §
og gi er offe tlige
digheder og i stitutio er tre forskellige uligheder
for at stille trådløs i ter etadga g til rådighed i ko kurre e ed e red gruppe af pri ate ud dere, so
aféer, utikker, teleud dere . Høri gsparter e opfordrer til, at egræ s i ger e i disse uligheder e s-
rettes, så pri ate i esteri ger fortræ ges i i dst uligt o fa g. Det gælder afgræ s i g af o rådet, h or
tje este til des offe tlighede , at der ikke å eta leres større sa
e hæ ge de et ærk, tids egræ s-
i g af adga ge , et e e tuelt loft for datafor rug, sa t at delse skal kø es og dri es af e pri at ud der.
Disse ele e ter ge e gås ær ere ede for.
Høri gsparter e foreslår e d idere, at der sikres o er lik o er, h or trådløs adga g til i ter ettet stilles til
rådighed for offe tlighede af offe tlige
digheder og i stitutio er, heru der h ilket lo gi i gsgru dlag,
der relaterer sig til de ko krete dæk i g. Det il gi e de edste uligheder for at ko statere, h ilke dæk-
i g offe tlige
digheder idrager ed og der ed ku e følge op på ud ikli ge i ruge af de foreslåede
regler. I forhold til ka lede tek ologier, fast trådløst og o ilt red å d sker der i for eje e o fatte de
og detaljeret kortlæg i g. E lig e de kortlæg i g af dæk i ge
ed trådløst red å d fra offe tlige
-
digheder og i stitutio er ør i dgå i dette o er lik o er dæk i ge .
Det fre går af §
, stk. , at offe tlige
digheder og i stitutio er får ulighed for at stille e trådløs
adga g til i ter ettet til rådighed for offe tlighede på lokaliteter , so i lo e ærk i ger e la dt a det
afgræ ses til e
atrikel ed eller ude
g i g, so de offe tlige
dighed eller i stitutio
åtte råde
o er. Høri gsparter e e er, at det ør fastslås, at såda e atrikler ikke forstås i idt o fa g, såso store
pladser, tor e, parkeri gsa læg, parker, . Således gi er det heller ikke e i g efter høri gsparter es op-
fattelse at i kludere atrikler ude eta lerede g i ger, so det også fre går af lo e s e ærk i ger.
Dette skal ses i sa
e hæ g til §
, stk. , o at der ikke at å ska es et sa
e hæ ge de et ærk i
et større o råde. I Da ark fi des der f a ge offe tligt tilgæ gelige ha er og parker, so tillige i d e-
fattes af ulige ’lokaliteter’, h or offe tlige
digheder og i stitutio er ka eta lere såda e et ærk,
e te h is de ligger i tilk t i g til lokalitete
edfør §
, eller h is de er ålrettet i ter atio al turis e
i edfør af §
. Høri gsparter e fi der det he sigts æssigt at i dskræ ke defi itio af ’lokaliteter’ der-
ligere. E offe tlig tilgæ gelig ha e eller park ka godt ligge tæt på f et rådhus, h or ale e ogle få areal-
eter il karakteriseres so ære de tæt på rådhuset, e s størstedele af ha e eller parke er pla eret
oget læ gere æk fra rådhuset. Høri gsparter e urderer, at det ku e gi e god e i g at fastlægge f
aksi alstørrelser på tilk ttede o råder for e lokalitet. Det ku e f afgræ ses til i de for f
-
e-
ter for g i ge , so de offe tlige
dighed eller i stitutio råder o er.
Høri gsparter e har forståelse for ruger e lighede af de foreslåede este
else i §
, stk. , der
la dt a det skal ed irke til at sikre, at offe tlige
digheder og i stitutio er ka ska e et fælles et af
radio aserede lokal et, ude at slut rugere skal logge i d på et t et. Høri gsparter e ge tager dog
igtighede af, at et såda fælles et ikke gi er ulighed for at ska e et sa
e hæ ge de et ærk i et
større o råde. De e egræ s i g ør således også gøres gælde de for §
, so tilfældet også er i dag.
Høri gsparter e a erke der hje
els este
else i §
, stk. , til at fastsætte ær ere regler o
e-
græ s i ger i de trådløse adga g. Høri gsparter e fi der dog, at a allerede u ed i spiratio fra e-
græ s i ger i §
, stk. , urde tids egræ se adga ge og e e tuelt sætte et loft for datafor rug. Så-
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0235.png
da e egræ s i ger il ære ed til at sikre, at offe tlige
digheder og i stitutio er ku i eget e-
græ set o ga g dri er erh er s irkso hed i ko kurre e ed ud dere af elektro iske ko
u ikatio s-
tje ester.
Høri gsparter e fi der ligeledes, at kra et i §
, stk. , o , at delse skal kø es og dri es af e pri at
ud der af elektro iske ko
u ikatio s et- og tje ester, tils are de ør gælde for offe tlige
digheder
og i stitutio er, so får ulighed for at stille e trådløs adga g til i ter ettet til rådighed for offe tlighede
i edfør af §
, so tilfældet også er i dag. Dette især he set til, at §
i lo e ærk i ger e eskri es
so de pri ære este
else for eta leri g af trådløse adga gspu kter, so offe tlige
digheder og
i stitutio er først og fre
est ør forholde sig til.
Ko
u es
ulighed fo at yde tilskud til eta le i ge af elekt o iske ko
u ikatio s et jf. §§
d-e
Høri gsparter e ge tager si støtte fra høri ge i august
§§ d og e, der fastlægger og afgræ ser ko
u ers
struktur.
edrøre de i dførsle af este
elser e i
ulighed for at støtte udrul i g af digital i fra-
Høri gsparter e fi der det æse tligt, at udrul i ge af telei frastruktur og le eri g af tje ester til slut ru-
gere fortsat sker på arkeds æssige ilkår, so det tillige fre går af Teleforliget fra
. Det er afgø-
re de for, at teleud der e ka fastholde et højt i eau af i esteri ger. I esteri ger e stiger hastigt i
hele ra he . Fra
-
steg det sa lede i esteri gs i eau ed o er ,
ia. kr., s are de til e
i esteri gs ækst på p t. Således ør det også ge tages, at offe tlige i itiati er ikke å kollidere ed
pri ate i esteri ger.
Det å dog erke des, at der il ære ogle få o råder og adresser, h or arkedet ikke il ære i sta d til
at le ere tje ester på sæd a lige arkeds æssige ilkår. I såda e tilfælde ka det ære rele a t at se på,
o der ed offe tlig støtte ka ska es e situatio , der sikrer slut rugere på såda e adresser e for uf-
tig le era e. Høri gsparter e e er dog ikke, at derligere tilskuds odeller på u ære de tidspu kt er
ød e dige, h or i esteri gsl ste i arkedet er på sit højeste i eau oge si de. H is e eller flere til-
skuds odeller åtte træde i kraft f allerede i
, i de ærer de eller de tilskuds odeller e æse tlig
risiko for ulo lig eller u ød e dig statsstøtte - ua fægtet red å dsselska er es i d eret i ger til E ergi-
st relse . Det har ist sig u uligt at afspejle de reelle ko
er ielle pla er for udrul i g i et o råde i kort-
læg i ge , idet kortlæg i ge ku tager højde for ko krete udrul i gspla er. Afsøg i g af tilslut i ge til
udrul i g i et o råde eller ge erelle pla er o dæk i g af e is pro e ta del af et o råde a ses ikke for
tilstrækkeligt ko krete til at udelukke statsstøtte. Der ed er der e æse tlig risiko for fortræ g i g af pri-
ate i esteri ger. Det u derstreges i de for i delse, at a fra
dighedsside ikke er forpligtet til at
a e de EU’s doku e tatio skra for ko krete udrul i gspla er. Det er uligt at udelukke ulighede for
statsstøtte i e d u højere grad, e d EU’s ret i gsli jer lægger op til.
Høri gsparter e støtter, so det fre går af lo e ærk i ger e, at E ergist relse på forhå d kortlægger
og afgræ ser h ilke adresser, der ko kret il ku e odtage støtte fra de eller de godke dte tilskudsord-
i ger. Dette ør ære e atio al opga e, for at sikre e sartethed på t ærs af la det. E lig e de kortlæg-
i g a e des allerede til red å dspulje , so ad i istreres af E ergist relse . Høri gsparter e fi der
det afgøre de, at sel sa
e kortlæg i g så el so ’defi itio e af e tilskuds erettiget adresse’ a e -
des, heru der hastighedsgræ ser, så de følger allerede ke dte praksisser for at u dgå uklarhed og uo er-
e sste
elser.
E delig ør det i det ko
e de ar ejde ed at defi ere e eller flere tilskudsord i ger holdes for øje, at
udrul i gshastighede hos alle et ærksoperatører er fuldt afhæ gige af kapa itete hos e trepre ører e,
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0236.png
so i dag er stærkt egræ set. Såfre t e af tilskudsord i ger e også å er op for ulighede for at
ku e de støtte til udrul i g til so
erhuso råder, ka dette presse arkedet derligere, h is der ikke
fares ed le pe. Derfor ør det o er ejes øje, o so
erhuso råder skal ko
e fora i køe i ra -
he s udrul i gspla er - også fora tusi der af helårs oliger, der e d u ikke har adga g til højhastigheds-
red å d, h ilket uo t isteligt il ære ko sek e se . Sel o
red å dsud uddet på so
erhusadres-
ser er igtige for så el turis e ra he so for ud redelse af hje
ear ejdspladser, ør der ære fokus
på, at offe tlige tilskud ålrettes de est træ gte helårsadresser først og der æst so
erhusadresser.
Høri gsparter e støtter e d idere, at E ergist relse jf. §
fører tils
ed o erholdelse af de regler,
so fastsættes i edfør af § d, stk. . Høri gsparter e ser desude positi t på lo e ærk i ger e til
o e for æ te este
else, der udpe sler, at E ergist relse fører tils
ed, at ko
u er ale e i klu-
derer støtte erettigede adresser i et projekt, at der sikres å e e grosadga g og ikke gi es støtte til e
adresse, so ellers ha de til udsigt at li e dækket på arkeds æssige ilkår.
I e ærk i ger e til de foreslåede § d, stk. , lægges der op til, at E ergist relse ka stille so
eti -
gelse for ge e førelse af et projekt, at ko
u e på forhå d gi er st relse opl s i ger o projektet
for at ku e rette op på e e tuelle uo ere sste
elser på forhå d. Høri gsparter e a ser det for afgø-
re de – særligt i de første år efter udar ejdelse og i ple e teri ge af tilskuds odeller e – at de e ud-
ø t i g ge e føres, således at der er størst ulig sikkerhed for, at støtte ikke tildeles eller ud etales
uret æssigt.
Af de foreslåede § d fre går det, at støtte ka gi es til eta leri g af elektro iske ko
u ikatio s et. I
l set af de foreslåede § f, so edrører tilrådighedsstillelse af passi i frastruktur på arkeds ilkår,
foreslår høri gsparter e, at det spe ifikt a gi es i este
else eller e ærk i ger e, at statsstøtte til
passi i frastruktur er o fattet af § d og der ed ka i dgå i tilskuds odeller, so søges godke dt af
EU-Ko
issio e . I odsat fald il a ku e slutte odsæt i gs ist, at passi i frastruktur ale e ka
stilles til rådighed på arkeds ilkår, e at det ikke il ære uligt for e ko
u e f at støtte eta leri g
af e
ast til eta leri g af o ila te er i et o råde, h or der ikke er ko
er ielt gru dlag for ud g i g
af o ildæk i ge .
Ko
u e s til ådighedsstillelse af passi i f ast uktu til
ug fo elekt o iske ko
u ikatio s et jf. §
f
Høri gsparter e ser positi t på, at der ed de foreslåede este
else i edfør af §
f ikke tiltæ kes
ogle æ dri ger i ko
u er es ulighed for at stille passi i frastruktur til rådighed i forhold til de
ulig-
hed, de har i dag jf. erh er sfre
elo e . Desude støtter høri gsparter e, at hje le til, at ko
u er
ka stille passi i frastruktur til rådighed, fl ttes fra erh er sfre
elo e til telelo e , da det gi er ere
ge e sigtighed og juridisk klarhed.
I lo e s e ærk i ger defi eres ’passi i frastruktur’ ere s æ ert e d Erh er sst relse s Vejled i g fra
o udrul i g af red å d, h or også a te epositio er og g i ger er i kluderet. For at sikre ko -
grue s ed flere af de foreslåede æ dri ger i så el astelo e , i pla lo e so i telelo e o et ere
le peligt tilladelsesregi e til opsæt i g af trådløse adga gspu kter ed lille række idde, a efaler høri gs-
parter e, at der i o e for æ te este
else tillige he ises til astelo e s § , stk. , r. og , der
eskri er offe tlige
digheders tilrådighedsstille de af gadei e tar og f sisk i frastruktur til rug for
eta leri g af trådløse adga gspu kter ed lille række idde.
Høri gsparter e støtter, at det il ære e forudsæt i g, at tilrådighedstillelse af de passi e i frastruktur
sker på arkeds ilkår, således at der ikke sker e egati
arkedsfor rid i g. Dog a efaler høri gspar-
ter e, at det i lo e ærk i ger e eller efterfølge de ejled i g eskri es de reelle praksis. Ekse pel is
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0237.png
stilles edlagte to rør so oftest til rådighed for teleselska er e efter ’gæstepri ippet’ ed hje
el i
ejlo e s § og pri at ejslo e s § i for i delse ed led i gers pla eri g u der jorde . Når gæstepri -
ippet gælder elle parter e, skal ejere af de akti e i frastruktur so "gæst" på arealet etale o kost-
i ger e for u det ed e e e tuel fl t i g, også sel o fl t i ge sk ldes arealejere s æ drede rug af
arealet. Vejlo e å er således op for, at a på gæstepri ippet ka lægge f teleled i ger ed i jorde
– ude ederlag – e
ed tilladelse.
Do stols- og Vejdirektoratets praksis har u der gget, at det trafikudst r, der o fattes af ejfor ål, er ud-
idet ge e tider e og fortolkes redt. Dette er øje ge e gået i e ejled i g fra Led i gsejerforu
fra o e er
. Her æ es det at a gå: ejta ler, ej el s i g, auto ær , støjskær e, fau apassa-
ger, ejtræer
. Me det ka også o fatte trafiksig ala læg, ussta dere og uslæskure, kelstati er,
kelstati er og lig e de, idet alle a lægges af trafikale årsager. Vej el s i g ka o fatte åde gadel s
på aster og i ire og a dre åder at sikre god ej el s i g på.
Høri gsparter e a ser således gæstepri ippet for rele a t i for i delse ed udrul i ge af trådløse ad-
ga gspu kter ed lille række idde. Gæstepri ippet ka gælde åde u der jorde og o er jorde . I ejlo-
e s § a gi es det, at ar ejdet på led i ger i og o er offe tlige eje og stier o fattes.
Høri gsparter e a efaler på de aggru d, at e lig e de hje
el i ple e teres i e te telelo e eller
astelo e for at sikre juridisk klarhed o , at gæstepri ippet tillige ka a e des i for i delse ed opsæt-
i g af trådløse adga gspu kter ed lille række idde på ’gadei e tar’ og ’f sisk i frastruktur’ i edfør af
foreslåede æ dri ger i astelo e . So ekse pel på rug af gæstepri ippet for udst r o er jorde he i-
ses til Frederiks erg Ko
u e, so har tilladt, at Frederiks erg Fors i g har sat i-fi-udst r op i gade e-
l s i ge ud fra gæstepri ippet.
E delig foreslår høri gsparter e, at kra et o et erh er sfre
efor ål ed tilrådighedsstillelse udgår.
So tidligere æ t, fi des der gode uligheder for at sikre da ske irkso heder adga g til digital i fra-
struktur, h ilket er helt afgøre de for Da arks ko kurre ee e. Der er derfor ikke eho for e særlig
adga g til erh er sfor ål. Det er i ø rigt et æse tligt he s , at ko
u ers tilrådighedsstillelse ikke for-
træ ger pri ate i esteri ger og stilles redt til rådighed. H or disse he s er opf ldt, jf. o e for, ses der
ikke at ære gru d til at idereføre for ålet, so herudo er er e upræ is he is i g til erh er sfre
e-
for ål, so
lot il gi e a led i g til fortolk i gst i l, og so ikke ses at ha e sa
e hæ g ed telelo e ,
so de fre o er foreslås at ære e del af.
Ala
ko
u ikatio , e edska stje este , jf. telelo e s §§ og
ko
u ikatio stje este §§ og
, stk. ,
. -
r. , , og sa t ud idelse af § ,
ed a dre tje ester e d taleopkald. Høri gs-
ruger e får ulighed for at ko takte alar -
ester til arkedet, so ka u derstøttes af
Ud idelse af ala
Med tilføjelser e til defi itio s este
elser e i telelo e s §
stk. , å es der op for, at alar ko
u ikatio ka foretages
parter e støtter op o , at lo e fre tidssikres således, at slut
e traler e på e åder, i takt ed at der ko
er e tje
teleud der e.
Yderligere støtter høri gsparter e op o , at det i lo e ærk i ger e side
og
-
fre går, at
digheder e forud for ud ø t i ge af hje
els este
else og fastlæggelse af, h ilke e for er
http://da sk-led i gsejerforu .dk/g%C %A stepri ip/ ejled i g/fortolk i g.asp
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0238.png
for alar ko
u ikatio , so teleud der e skal ku e u derstøtte, skal foretage e
te tielle o kost i ger, so a e delse af e tje ester il ku e edføre.
urderi g af de po-
Be ærk i ger e gi er dog a led i g til t i l o , h ilke
digheder der har e
digelse til at i ple-
e tere direkti ets artikel
. På side
i lo e ærk i ger e fre går det, at det er E ergist relse , der
skal forestå e ær ere urderi g af rder e, e på side
fre går det, at det er alar
digheder e,
der fastlægger, h ilke tje ester der ør fi de a e delse so alar ko
u ikatio . Af direkti ets artikel
, stk. , fre går det dog, at det h erke ka ære alar
digheder e eller tils s
dighede , der
tillægges de e ko pete e, idet egge
digheder sa
e
ed teleud der e skal i dgå so høri gs-
part i for i delse ed de ær ere fastlæggelse af forpligtelser e. Det il derfor ære he sigts æssigt, at
kli a-, e ergi- og fors i gs i istere tillægges de e ko pete e, og so forestår de i artikel
, stk.
, æ te høri g og af ej i g. Det e ærkes tillige, at ko pete e i hje
els este
else i § , stk. ,
er tildelt i istere . Høri gsparter e opfordrer derfor til, at lo e ærk i ger e præ iseres på dette pu kt.
Det er i de sa
e hæ g igtigt for høri gsparter e, at teleud der e li er i ddraget i god tid, h is e
tje ester skal i ple e teres. Høri gsparter e og teleud der e har eho for klarhed o de fre tidige
ud ikli g. Dette især for at ku e foretage i dkø af e tek iske løs i ger og s ste er, so il ku e hå d-
tere såda e e tje ester. Herudo er skal der ligeledes tages højde for, at der er o kost i ger for u det
ed at til de flere alar ko
u ikatio stje ester sa t le eri gs- og i ple e teri gstider af såda e tek-
iske løs i ger og s ste er.
Det ør ligeledes sikres, at de løs i ger, der i ple e teres i Da ark, har o iseres ed løs i ger i det
ø rige EU. Dels for at sikre e sartet fu ktio alitet på t ærs af la degræ ser særligt ed roa i g. Dels for at
drage tte af e ratio el fælles ud ikli g af tje ester e, h ilket også ka ære ed til at redu ere o kost-
i ger e ed de e tek iske tje ester.
Tek isk set er der også forskel på fre føri ge af talekald, SMS og data. Taleopkald til alar e trale ka
ide tifi eres og prioriteres i ettet. Dette er ikke uligt for SMS eller data f ideoopkald og hat til alar -
e trale , fordi de tek iske s ste er ikke ka hå dtere det. Herudo er ka et prioriteret taleopkald foreta-
ges ed og ude SIM-kort i o iltelefo e .
Sa let et der det, at år taleopkald erstattes af SMS eller data, så skal der ære et SIM-kort i o iltelefo-
e , og trafikke ka ikke prioriteres i ettet. SMS og data kræ er et SIM-kort, h ilket et der, at h is der
ikke er dæk i g fra slut rugere s teleud der, og de e teleud der ikke har e roa i gaftale ed et a det
et ærk, går SMS og data ikke ige e til alar
dighede . Det er afgøre de, at
digheder e gør or-
ger e op ærkso
e på de e forskel, efterhå de so
e løs i ger i ple e teres.
Ala
ko
u ikatio ge
e
SMS
u ikatio . Derfor gør
Der udestår stadig e række forhold for a e delse af SMS so tje este til alar ko
høri gsparter e op ærkso på ogle af disse udeståe der i ede ståe de.
I forhold til lo e ærk i ger e skal høri gsparter e la dt a det e ærke, at der estår e udfordri g i,
at SMS til alar
digheder skal ledsages af sted este
elsesi for atio . Et såda setup eksisterer ikke i
dag, h orfor der skal ud ikles e fu ktio alitet i et ærket, so sørger for, at alar -SMS’er iga gsætter e
parallel fu ktio , h or ed sted este
elsesi for atio li er se dt til alar
digheder e.
Yderligere skal der la es e tek isk løs i g, der tager he s til i d-roa e de ku der, således at alar -
SMS’er se des til de rette alar e tral, trods at det er de ude la dske teleud ders SMSC, der hå dterer
SMS’e . I dag et der det, at alar -SMS’er føres til age til slut rugere s hje la d. Det ka i dag derfor ikke
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0239.png
ides, h ilke alar e tral der skal odtage alar -SMS’e . Dette er e pro le atik for da ske slut rugere,
der efi der sig i udla det, e
å ligeledes gælde for slut rugere i a dre la de, heru der i a dre EU- ed-
le sla de. Da e alar -SMS føres til age til hje la det, fu gerer alar -SMS’er ikke på t ærs af EU- ed-
le sstater e, føre d der ko
er e sa let løs i g på t ærs af EU. I dtil e såda løs i g er på plads, skal
slut ruger e i for eres o , at alar -SMS ku ka a e des i slut rugere s hje la d.
Der skal således tages stilli g til, h ad der skal ske ed de alar -SMS, so er se dt fra udla det og li er
ført til age til hje la det f til Da ark. Fors i der alar -SMS’er e i et et ærk, eller er der et gi e t sted,
so s arer og hå dterer alar -SMS’er e. Høri gsparter e a tager og støtter op o de gru dlægge de
idé, at alar -SMS til
ka a e des i alle EU- edle sstater på lige fod ed alar opkald.
Høri gsparter e opfordrer til, at afklari ger af forskelle e eskre et o e for koordi eres ia ekse pel is
BEREC, EENA og i et tæt sa ar ejde ed de da ske og europæiske teleud der e.
O kost i ge
ed ud idelse af ala
ko
u ikatio stje este
I edfør af æ dri ge af § , h or det i dsættes, at der skal ære gratis alar ko
u ikatio til de offe t-
lige alar tje este, sætter høri gsparter e pris på lo e ærk i ger e o i ddragelse af teleud der e i
urderi ge af de øko o iske og ad i istrati e ko sek e ser. Høri gsparter e il ger e tilføje, at tidlig i d-
dragelse er igtig for e su esfuld i ple e teri g af e tje ester, så de tek iske løs i ger og o kost i -
ger her ed ka afdækkes f ldestgøre de.
Høri gsparter e stiller sig u dre de o er for, at der i lo e ærk i ger e side
står, at
De fo eslåede
este
else i telelo e s § , stk. , . , il ku e edfø e, at det ka æ e ød e digt fo ud yde e og
eje e af et at o stille u æ e de elle kø e ye it-syste e , so il ku e u de støtte afse delse af f e -
tidige fo e fo ala ko
u ikatio . Ko sek e se e il dog afhæ ge af, i h ilket o fa g ye fo e fo
ala ko
u ikatio alle ede ka a e des ed de eksiste e de syste e . Ud yde e elle eje e af et il
dog a tages at ku e udlig e og i dhe te disse udgifte ge e p isfastsættelse af de es p odukte til slut-
uge e
. De sidste sæt i g ækker u dre og er ikke u der gget af oge u dersøgelse af arkedet. I
et ko kurre epræget arked so det da ske tele arked, h or ku der e la dt a det har fokus på pris, er
det ikke ød e dig is uligt at ælte o kost i ger e o er på ku der e. Derudo er er det efter høri gspar-
ter es opfattelse t, at
digheder e opfordrer teleud der e til at hæ e priser e so følge af regule-
ri g. H is Da ark på la g sigt skal ha e e elud iklet digital i frastruktur, er det igtigt, at
digheder e
har fokus på, at e ud idelse af forpligtelser e, heru der e alar ko
u ikatio stje ester, skal ge e -
føres o kost i gseffekti t, så det h erke li er ød e digt at hæ e priser e for ku der e eller tager idler
fra a dre sa fu ds ttige i esteri ger i telei frastruktur.
Høri gsparter e er desude ue ige i lo e ærk i ge side
o , at det ikke edfører derligere o -
kost i ger at ud ide defi itio fra alar opkald til alar ko
u ikatio , idet det å for e tes, at de forskel-
lige ala tje ester supplerer hi a de . De største o kost i ger er til at eta lere og dri e s ste er til hå d-
teri g af alar ko
u ikatio og er der ed ikke afhæ gig af olu e . Reduktio e i o kost i ger til s ste-
er, der hå dterer taleopkald, på aggru d af et redu eret olu e , står derfor ikke i forhold til de øgede
o kost i ger, der ko
er ed at skulle hå dtere e tje ester. H is der i fre tide i dføres kra o
i-
deoopkald til
digheder e, il disse herudo er lægge ere eslag på kapa itete i ettet sa
e lig et
ed et taleopkald i sa
e læ gde.
I lo e ærk i ger side
eskri es det tillige:
Ekse pel is a e des SMS i stige de o fa g so sup-
ple e t til ala opkald, h o de sidelø e de ed opkaldet se des SMS’e ed sted este
elsesoplys i -
ge o de kalde de. De e fu ktio e æ es AML Ad a ed Mo ile Lo atio og gø det uligt e
ee
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0240.png
og e e p æ ist at fi de f e til pe so e , so i ge efte hjælp. SMS’e il også ku e a e des so sæ -
skilt ala -ko
u ikatio , h o slut uge e ikke ehø e at fo etage opkald, e ka øjes ed at se de
e SMS til ala
y dighede e. Det fo e tes, at sted este
elsesoplys i ge f a teleud yde e også il
skulle f e se des i fo i delse ed f e se delse af e såda ala -SMS. De tek iske løs i g fo SMS til
, he u de opsæt i g og fi a sie i g, il skulle ske i sa a ejde elle ala
y dighede e, teleud y-
de e og eteje e.
Her ø sker høri gsparter e at fre hæ e, at der er tale o og ør differe tieres elle de tek iske løs i -
ger for sted este
elsesopl s i ger. Set fra høri gsparter es side er der tale o tre forskellige tje ester,
h ilket der ør tages højde for i for i delse ed ud ø t i ge af este
elser e o sted este
elses-
opl s i ger:
.
Net ase ede sted este
elsesoplys i ge
. Dette er stedopl s i ger, so se des til alar e trale
ed taleopkald. Sted este
elsesopl s i ger e er aseret på elle-opl s i ger aste i eau .
.
AML-SMS.
Dette er sted este
else ia SMS’er, so se des auto atisk fra telefo e s st res ste
u der et taleopkald til alar e trale . Sted este
elsesopl s i ger e er aseret på opl s i ger,
so
ere præ ist ka a gi e telefo e s positio adresse i eau .
.
Ala -SMS.
Dette har ikke sa
e hæ g ed sted este
elsesopl s i ger. Der er tale o SMS-
ko
u ikatio
elle slut rugere og alar e trale i stedet for et taleopkald.
Sted este
elsesopl s i ger se dt so e AML-SMS, so ledsager et opkald til alar e trale , har de
fordel, at de auto atisk li er se dt fra o iltelefo er es st res ste fra s artpho es og ikke på ag-
gru d af operatøropl s i ger e på SIM-kortet. Fordi AML-SMS’er se des auto atisk og er aseret på tele-
fo e s f siske pla eri g, ka AML-SMS’e se des direkte til de rele a te alar e tral.
På u ære de tidspu kt er det høri gsparter es forståelse, at ku et e kelt st res ste u derstøtter afse -
delse af AML-SMS sa
e
ed e alar -SMS og ku i få la de. Høri gsparter e opfordrer således til, at
afklari ger af forskelle e eskre et o e for koordi eres ia ekse pel is BEREC, EENA og i et tæt sa ar ejde
ed da ske og europæiske teleud dere.
Spæ i g fo ala
ko
u ikatio jf. §
, stk. ,
. -
I § , stk. , i dsættes so
t r. og este
elser o , at teleselska er e på a od i g fra alar e -
traler e eller politiet skal spærre for alar ko
u ikatio til
eller lig e de sa fu dskritiske tje ester
og træffe alle ød e dige fora stalt i ger til at sikre uaf rudt adga g til eredska stje ester.
Høri gsparter e forstår pro le atikke ed, at e e tuelle hika eopkald ka på irke ulighede for et rig-
tigt ødopkald til alar e trale . Det er dog idtgåe de at ku e lokere for alar opkald, og este
else
il li e e da sk særregel og der ed e o eri ple e teri g af direkti et.
Derudo er fre går det af lo e ærk i ger e side
, at der lægges op til, at teleud der e skal ud ikle
tek iske s ste er, so ka iderefor idle IMEI- u re, år SIM-kort-løse o iltelefo er foretager hika e-
opkald til alar
dighede . E såda forpligtelse ses i idlertid ikke at ha e støtte i sel e lo paragraffe ,
idet e ærk i ger e o taler o erse delse af IMEI- u re, e s paragraffe taler o e spærri gsfu k-
tio . Fre se delse af IMEI- u re er ikke e spærri g, og der er derfor tale o to forskellige forpligtelser.
Det er høri gsparter es urderi g, at spærri g af hika eopkald ka li e eget o fatte de, efterso det
il gælde for alle et, og ikke ku taletje ester. Det urderes ligeledes at ære e
eget prekær af ej i g,
der skal foretages, år a tek isk set skal skel e elle hika eopkald, der skal stoppes, og rigtige opkald,
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0241.png
der skal sikres adga g. Ma ge alar opkald fra et gi e t o råde ka ære resultatet af et koordi eret hi-
ka eopkald , e det ka også ære ko sek e se af et større uheld eller eredska ssituatio i det gi e
o råde.
Høri gsparter e e er derligere, at det ør sikres, at teleud der e ikke har et a s ar, år e spærri gs-
eka is e, so teleud der e er forpligtet til at i ple e tere, spærrer for et reelt alar opkald. Høri gs-
parter e og teleud der e har således rug for e klar ra
e, for at ære i sta d til at ku e foretage
lokeri ger, særligt il teleud der e ger e ha e ska t klarhed o er følge de:
H ad er de spe ifikke hje
el, der gi er ret til at ku
H ad er defi itio e på et hika eopkald?
e foretage lokeri ger?
Høri gsparter e e er ligeledes, at este
elser e ør ud ø tes ige e e fælleseuropæisk koordi e-
ri g. Det urderes at li e særdeles o kost i gstu gt for teleud der e, h is der skal i ple e teres sær-
skilte da ske løs i ger.
Derudo er il høri gsparter e ger e påpege, at teleud der e u iddel art ku op e arer slutku der es
IMEI- u
er på gru d af log i gsforpligtelser e. Det ør derfor afklares, o det il ære i o ere sste -
else ed de se este praksis fra EU-Do stole og der ed fore eligt ed EU-rette at pålægge forpligtel-
ser til at udle ere opl s i ger, so ale e op e ares af teleud der e so følge af e log i gsforpligtelse
ude , at kra o do
erke delse og kri i alitetskra er opf ldt. Det ør også fre gå, at e forpligtelse til
at o erse de IMEI- u
er ale e skal ske i det o fa g, teleud dere op e arer det til eget rug eller so
følge af e forpligtelse til at op e are det.
Høri gsparter e fi der det ek re de, år opkald til ikke-akutte fu ktio er jf. de
e forslåede §
, edtages so e
lig e de sa fu dsk itisk tje este
. E ikke ær ere afgræ s i g af, h ilke u
skal foretages spærri g til, il edføre ko pleksitet og øgede o kost i ger for teleud der e. Høri
ter e opfordrer derfor til, at det i lo e præ iseres og afgræ ses, h ilke lig e de sa fu dskritiske tje
der sigtes til.
Takse i g jf. §
, stk. og
, stk.
re der
gspar-
ester,
I forhold til tilføjelse i § , stk. - , og de tilhøre de lo e ærk i ger side
o fastsættelse af ær-
ere regler for takseri g af koordi eri g, dirigeri g og afle eri g af alar ko
u ikatio , heru der af sted-
este
elsesopl s i ger, fi der høri gsparter e, det er uklart, h ad der i lo e ærk i ger e e es ed
takse es i alle led
. H is der fastsættes ær ere regler for takseri g, skal der således sikres ge e sigtig-
hed i afklari ge af takseri ge for koordi eri g, dirigeri g og afle eri g af alar ko
u ikatio .
O e for æ te este
elser gi er derudo er kli a-, e ergi- og fors i gs i istere
ulighed for at fast-
sætte este
elser for ko
u ikatio
ed politiet, su dheds
digheder e . Høri gsparter e forstår
således, at der i fre tide ka ko
e a ge e telefo u re, so skal ku e odtage AML-SMS. Hø-
ri gsparter e gør i de for i delse op ærkso på tidligere drøftelser elle høri gsparter e og E ergist -
relse o det eksistere de setup for hå dteri g af AML-SMS. Høri gsparter e fre hæ er i de for i delse,
at der skal ske e tidlig hå dteri g af de praktiske i ple e teri g af afse delse af sted este
elsesop-
l s i ger sa t ske e koordi atio
elle teleud der e. Herudo er il e e tuelle derligere AML-i ple-
e teri ger edføre o kost i ger for teleselska er e.
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0242.png
I ple e te i gsf ist af ala
-SMS til ala
y dighede
Høri gsparter e skal i ø rigt e ærke, at ra he på det afholdte øde ed Rigspolitiet og E ergist relse
forstod, at E ergist relse a ser de
. de e er
so deadli e for, h or år teleud der e efter di-
rekti et skal ære parate til at ku e hå dtere, at slutku der e ka se de alar -SMS til alar
dighede
og der ed også ku e ære i sta d til at le ere af sted este
elsesi for atio er for såda e alar -SMS.
Høri gsparter e fi der, at det er e o erfortolk i g af i ple e teri gsforpligtelse . Direkti et skal ære
i ple e teret i da sk ret se est de
. de e er
, det il sige, at hje
els este
elser e skal ære
på plads på dette tidspu kt, og ikke de s ste
æssige i ple e teri g af tje ester e.
So a ført o e
ste, so ka a
, stk. , ka
følger af direkti
e kelte edle
e føres efter
for a erke der høri gsparter e, at alar
digheder e a ser SMS so e rele a t tje e-
e des til alar ko
u ikatio , og at det er e tje este, so teleud der e efter artikel
li e forpligtet til u derstøtte. Det er dog, efter høri gsparter e opfattelse, klart, at det ikke
et, at alar -SMS skal ære i fu ktio de
. de e er
. Det er i idlertid op til de
sstat at eslutte, h ilke tje ester der skal i ple e teres og e såda eslut i g skal ge -
ehørig høri g af ud der e.
Til støtte herfor he ises der til etragt i g
i direkti et, h or det fre går:
Ved ala ko
u ikatio e
fo stås ko
u ikatio s idle , de ikke ku o fatte taleko
u ikatio stje este , e også SMS, esked-
tje este , ideo elle a d e fo e fo ko
u ikatio , f.eks. tekst i ealtid sa t totale ko e satio stje este
og elætje este . Medle sstate ø u de he sy tage til ala
e t ale s kapa itet og tek iske udsty
ku e este
e, h ilke u
e ase ede i te pe so elle ko
u ikatio stje este de e eg ede til e ed-
ska stje este , he u de ulighede fo at eg æ se disse alg ulighede til taleko
u ikatio stje este
og tils a e de fo slut uge e ed ha di ap, elle at tilføje yde lige e alg ulighede so aftalt ed atio-
ale ala
e t ale
".
Dette s es også at ære forståelse af de foreslåede affat i g af hje
els este
else i telelo e s §
, stk. , h or det til lo e ærk i ger e fre går, at de ær ere eslut i g o , h ilke tje ester der skal
e ttes so alar ko
u ikatio skal fastlægges af kli a-, e ergi- og fors i gs i istere efter høri g af
alar
digheder e og teleud der e. E såda ud ttelse af hje
els este
else ka ød e dig is
først ge e føres i de for ra
er e af telelo e , år lo e er trådt i kraft.
H is direkti ets etragt i g
skulle forstås so e forpligtelse til, at alar -SMS skal ære fu ktio sduelig
til i ple e teri gsfriste , så ille det også et de, at la dt a det ideoko
u ikatio og a dre ko
u-
ikatio stje ester der sa
e
ed SMS, også fre går af etragt i g
ar o fattet af forpligtelse .
Dette å ha e for od i ge i od sig og har heller ikke støtte i direkti ets ordl d. Derfor opfordrer høri gs-
parter e til, at eredska s
digheder e og teleud der e sa
e ruger de ød e dige tid til at op-
gge et pålideligt og elfu gere de s ste , der er koordi eret på europæisk i eau og tager højde for
græ seo erskride de pro le stilli ger.
Fo slag til æ d i ge af f ek e slo e
Høri gsparter e har i ge i dholds æssige e ærk i ger til lo forslagets pu kt - , e støtter forsla-
ge e til æ dri g af § , stk. , og § o , at lo e for fre tide gælder radioudst r og apparater i o ere s-
ste
else ed lo o radioudst r og elektro ag etiske forhold, h or apparater dækker o er åde elektri-
ske eller elektro iske apparater.
Nye defi itio e i f ek e slo e s jf. § , stk.
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0243.png
Høri gsparter e ser positi t på, at der ed forslaget til de e defi itio er i lo e s § , stk. , o he holds is
delt a e delse r. , har o iserede radiofrek e ser r. og ua epta le forst rrelser r. er tilstræ t
e direkti ær i ple e teri g. I forhold til r. , er det positi t, at der fokuseres på e
ere effekti fre-
k e sud ttelse. Det fre går af e ærk i ger e til este
else , at i dførelse af defi itio e af delt
a e delse har til for ål at i ødeko
e de stige de efterspørgsel på radiofrek e ser. Der gi es i e ærk-
i ger e ogle ekse pler på, h orda delt a e delse i praksis ka ud ø tes, e der lader ikke til at
ære tale o pligter, der gri er i d i eksistere de rettigheder, h ilket høri gsparter e fi der etr gge de.
Høri gsparter e opfordrer dog til, at det t deliggøres i lo forslagets e ærk i ger, at e e tuelle forpligtel-
ser til delt a e delse – særligt i for i delse ed ko
e de frek e sauktio er – præ iseres est uligt i
for i delse ed fastsættelse af auktio s ilkår og udstedelse af frek e stilladelser. I odsat fald il e såda
forpligtelse ha e e egati effekt på i esteri gsl ste , der på frek e so rådet ofte er af særlig i te si og
la gsigtet karakter.
Det fre går af lo e ærk i ger e, at det ale e påh iler parter e i e aftale o delt a e delse af frek e -
ser at sikre, at ko kurre elo gi i ge o erholdes. Dette forhold rejser e ge erel ek ri g, h is forplig-
telse til at i dgå såda e aftaler o delt a e delse fastsættes so
ilkår til tildeli g af frek e ser e i e
auktio . I e såda situatio ør sikri g af ko kurre elo gi i ge s o erholdelse ære et forudgåe de
-
dighedsa s ar.
Afsæt i g af f ek e se til state s eget
ug jf. § , stk.
Med de
e § , stk. , foreslås der i dført e hje
el for kli a-, e ergi- of fors i gs i istere til at
fastsætte ær ere regler e for at afsætte frek e ser til state s ege rug af he s til esk ttelse af de
offe tlige orde , de offe tlige sikkerhed og til fors aret. Det ka ske åde ed og ude k aphed og ka
også o fatte frek e ser, der er o fattet af eksistere de frek e stilladelser, der så ka æ dres eller til age-
kaldes. Det fre går, at frek e ser e skal afsættes til rug for ud dere, der skal løse opga er for det offe t-
lige. SINE- ettet æ es so et ekse pel herpå.
Det er høri gsparter es u iddel are opfattelse, at der ikke er a ført et ri eligt eller tilstrækkeligt eho for
i dførelse af såda e særregler for aretagelse af state s i teresser. Det er således høri gsparter es op-
fattelse, at lo e s § , stk. og , h or æse tlige sa fu ds æssige he s , la dt a det forstået so
he s til fors aret og ød- og eredska stje esters a e delse af radiofrek e ser, er højest prioriteret, er
tilstrækkelig til at aretage dette he s . Dette særligt set i sa
e hæ g ed direkti ets artikel , stk. ,
h oraf det fre går, at fora stalt i ger, der hi dri ger ud ud i et este t frek e s å d,
skal æ e eg u -
det ud f a ød e dighede af at eskytte li sk itiske tje este
.
Høri gsparter e gør sa tidig op ærkso på, at de æ te tje ester, der e te er eller il li e efterspurgt,
i høj grad il ku e i d gges separat i og ud des ia offe tlige o il et ærk ed hjælp af f et ork sli-
i g. De æ te he s
il således ku e og ør akti t søges aretaget af arkedet i idest ulige o fa g.
H is forslaget til este
else fastholdes, ør det fre gå ekspli it, at E ergist relse forpligtes til i de ud-
ttelse af hje le til at urdere, o der er frek e sk aphed i det rele a te frek e s å d. Såfre t det er
tilfældet, skal E ergist relse a efale su stituer are frek e ser til state . Efter høri gsparter es opfattelse
er de u ære de for uleri ger i de foreslåede e ærk i ger utilstrækkelige. Ligeledes ør det ekspli it
tilføjes og u derstreges i e ærk i ger e, at hje le ikke ka ud ttes i for i delse ed frek e s å d,
der er har o iserede til o ilko
u ikatio .
E delig fi der høri gsparter e det særdeles ek re de, at kli a-, e ergi- of fors i gs i istere tillægges
ko pete e til at afsætte frek e ser, der allerede er udstedt til a dre tilladelsesi deha ere, til state , også
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0244.png
sel o det i lo e ærk i ger e fastslås, at der il skulle ære tale o e sidste ud ej. Ko sek e se heraf
il i derste tilfælde ære, at allerede udstedte tilladelser il ku e til agekaldes. De e ulighed ør helt
udgå af lo forslaget. I odsat fald il usikkerhede i forhold til i esteri ger e i o ili frastruktur li e
arka t forøget, h ilket i sig sel il ku e edføre e til ageholde hed i for i delse ed de æ te i e-
steri ger. H is frek e ser e allerede er taget i rug og ud gget ed i frastruktur, il det edføre æse t-
lige o kost i ger at skulle udskifte de f siske i frastruktur, h ilket il hæ
e arkedets l st til at i e-
stere i oder e digital i frastruktur i Da ark, og der ed også ære i strid ed i te tio er e af lo forsla-
get.
Ny tillægsdefi itio af f ek e sk aphed jf. § , stk.
Høri gsparter e har oteret sig og har gru dlægge de s pati for de
e tillægsdefi itio af frek e sk ap-
hed, der foreslås i dført i frek e slo e s § , stk. , r. , der edrører de for e tede efterspørgsel i et
gi e t o råde i de for et kortere tidsru . Det er høri gsparter es opfattelse, at det ka ære ttigt at
sikre, at attrakti e frek e s å d, der særligt ka e ttes til la dsdække de o ilko
u ikatio sfor ål,
ikke udhules af udstedte først til ølle -tilladelser. De foreslåede este
else ør dog a e des ed
forsigtighed, således at operatører e ikke udsættes for afholdelse af frek e sauktio er og o kost i gstu ge
kø af frek e stilladelser i for la g tid før, frek e s å de e reelt ka ri ges i a e delse. Dette ille i gi et
fald ku e edføre, at allerede udgetterede a lægsi esteri ger i stedet ille skulle ruges på kø af fre-
k e sressour er. Ko sek e se il i gi et fald ære la gso
ere og ri gere udrul i g af i frastruktur. Hø-
ri gsparter e fi der det positi t og æse tligt, at læ gde af et kortere tidsru defi eres ær ere. Hø-
ri gsparter e skal dog a efale, at dette tidsru fastsættes til tre i stedet for fe år so forslået i e ærk-
i ger e.
A de a e delse af f ek e se e d på ha
jf. § a
o ise ede tek iske ilkå i tilfælde af
a gle de efte spø gsel
Høri gsparter e ser ed i teresse på de foreslåede e § a o a e delse af frek e ser på a dre e d
de EU-har o iserede ilkår, h is ikke efterspørgsle er tilstede. Høri gsparter e støtter forslaget o , at
E ergist relse i edfør af de foreslåede stk. forpligtes til regel æssigt at urdere, o der ka udstedes
tilladelser til a dre e d de har o iserede for ål. Det fre går af e ærk i ger e til este
else , at E er-
gist relse for e tes at foretage de e urderi g h ert fe te år. Af he s til de hastige tek ologiske ud-
ikli g, a efaler høri gsparter e, at de e urderi g i stedet foretages h ert tredje år. Høri gsparter e skal
i ø rigt, la dt a det af he s til koordi eri g ed ores a ola de, opfordre til, at direkti ets artikel ,
stk. , o opl s i g til EU-Ko
issio e og ø rige edle sla de o af igelser i dskri es so stk. i
æ te este
else.
Udstedelse af tilladelse i tilfælde af f ek e sk aphed jf. §§ -
Høri gsparter e støtter de foreslåede æ dri ger af i § , § , stk. , r. og , sa t § , stk. , so gør
lo tekste
ere tidss are de i forhold til, h orda auktio er ge e føres i dag. Herudo er støttes ko se-
k e sæ dri ge i § , stk. , r. , for at sikre e sartet ordl d ed § , stk. ., r. , og § , stk. , r. .
Vilkå i tilladelse jf. §
Høri gsparter e ser ed skepsis på æ dri ger e foretaget i § , stk. , der oplister de for ål, so ka
egru de, at der fastsættes egræ s i ger i frek e stilladelser. Høri gsparter e fi der, at forslaget gi er
ulighed for e
eget red og u ua eret adga g for E ergist relse til ude særligt a gi e a al ser eller
eti gelser at i dføje tek ologikra eller a dre egræ s i ger i frek e stilladelser. Høri gsparter e a er-
ke der dog, at de e este
elser i ple e teres i edfør af direkti ets artikel , stk. , litra -f, og
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0245.png
hæfter sig ed, at det i lo e ærk i ger e står a ført, at såda e egræ s i ger ka fastsættes forholds-
æssigt afpassede og ikke-diskri i ere de, heru der o h ilke tek ologi der tages i a e delse på spe i-
fikke tilladelser. Høri gsparter e skal opfordre til, at det i det e delige lo forslag spe ifi eres derligere, u -
der h ilke forhold este
else ka fi de a e delse. I forhold til de foreslåede r. o delt a e delse,
skal høri gsparter e he ise til e ærk i ger e til de foreslåede § , stk. , r. , o e for.
De foreslåede § , stk. , skal ifølge e ærk i ger e til forslaget ses i l set af direkti ets artikel - , der
la dt a det har til he sigt at fre
e effekti frek e sa e delse. Det er høri gsparter es klare opfattelse,
at der er tale o e i ple e teri g, so ikke er proportio al. Beste
else har efter sit i dhold til he sigt
at adressere forhold i frek e s å d, h or der ikke er frek e sk aphed, d s. h or der per defi itio er til-
strækkeligt ed frek e sressour er til at dække efterspørgsle heraf. Høri gsparter e har på de aggru d
a skeligt ed at se det reelle eho for de e este
else, da tilladelser i såda e frek e s å d etop
udstedes, h or der ikke er k aphed, og h or frek e safgifte i sig sel skulle ære tilstrækkeligt i ita e t
til at sikre effekti a e delse af frek e ser e. Disse forhold æ es i idlertid ikke i e ærk i ger e. Det
a gi es ale e i e ærk i ger e, at der har ist sig eho for e såda regel, e det a gi es ikke, h orda
et såda t eho har a ifesteret sig. Det er derfor høri gsparter es opfattelse, at este
else er o er-
flødig, og at de desude il edføre eho for, at E ergist relse ruger derligere ressour er på a al ser,
proportio alitets urderi ger og øgede tils sopga er. Hertil il øgede tils sopga er ære e rde de for
ra he . Det fre står h erke opti alt eller ød e digt. H is forslaget til este
else opretholdes, op-
fordrer høri gsparter e til, at det spe ifi eres, h ilke ko krete situatio er der il ku e udløse rug af e-
ste
else .
Va ighed og fo yelse jf. §
Høri gsparter e ser positi t på de ud idede e
digelse i de foreslåede §
for E ergist relse til at
fastsætte regler for frek e ser, so er har o iseret til trådløse red å dstje ester, heru der øget arighe-
de af frek e stilladelser til i dst
år. Der ed sikres de reguleri gs æssige forudsigelighed i forhold
til at foretage i esteri ger i digital i frastruktur, so er for ålet ed direkti et.
Høri gsparter e ha de ger e set e læ gere arighed e d år og il derfor opfordre til, at E ergist relse
i for i delse ed de ko krete ad i istratio ud tter ulighede for at fastsætte læ gere arigheder,
h or det urderes uligt. Høri gsparter e støtter, at e
digelse gælder for alle tilladelser ua set tilde-
li gs åde, så læ ge at frek e ser e er har o iseret til trådløse red å dstje ester.
Høri gsparter e ser fre til, at e
digelse s arest uligt i ple e teres i eke dtgørelse o tilladel-
ser til at a e de radiofrek e ser, således at direkti ets artikel , stk. , ka li e he sigts æssigt i ple-
e teret og a e dt.
O e d agelse af tilladelse jf. §
Høri gsparter e a ser de forslåede æ dri g i § , stk. , o e ud idet e
digelse til at fastsætte regler
o u derret i g af E ergist relse o pla er o helt eller del ist o erdragelse og udlej i g af frek e stil-
ladelser, so ære de relati tekst ær direkti i ple e teri g. Allerede i dag gælder regler e for o erdra-
gelse af frek e stilladelser og il således i fre tide gælde for udleje. Det er æse tligt, at de e u derret-
i gspro edure foregår s idigt og ude æse tlige ad i istrati e rder, særligt i tilfælde h or state på-
lægger tilladelsesi deha ere e udlej i gsforpligtelse. Høri gsparter e fi der det desude a skeligt at se,
h orda forha dli ger elle to parter o hel eller del is udleje il ku e ge e føres effekti t og i o er-
e sste
else ed de ørsretlige regler, h is E ergist relse eller offe tlighede i id udstræk i g sa tidig
skal otifi eres hero .
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0246.png
E delig fi der høri gsparter e det uklart, h orfor der i e ærk i ger e so dres elle udleje og udlå .
Det er høri gsparter e u eke dt, h orda egre et udlå defi eres juridisk, og der s es ikke at ære
gru dlag for e såda so dri g. Frek e ser il for e tlig sjælde t li e udlå t af re t altruistiske årsager.
Høri gsparter e foreslår i stedet, at det i e ærk i ger e fre hæ es at udleje og udlå , h is dette egre
eholdes i eget korte perioder, f u der festi aler og e e ts, til e keltståe de forsøg eller lig e de, ikke
il li e o fattet af e ko
e de, ud idet u derret i gspligt.
Fo pligtelse til at gi e adga g til i f ast uktu elle i dgå lokalaftale o
oa i g jf. §
a
Høri gsparter e a erke der, at de foreslåede e §
a, der i deholder ulighed for at pålægge forplig-
telser på e operatør til at gi e adga g til i frastruktur eller i dgå lokalaftale o roa i g, h is ikke der er
alter ati e adga gs uligheder, er e i ple e teri g af direkti ets artikel , stk. . Høri gsparter e har
dog u iddel art s ært ed at se ttefor ålet af de e este
else i e da sk ko tekst, h or der so
eke dt er e de ografisk o iltaledæk i g på
p t.,
p t. datadæk i g på i dst M it/s ed
i dst fire operatør uligheder, reguleri g af adga g til astestrukturer ge e
astelo e , og e udstrakt
rug af o ile dæk i gskra .
Det fre går derudo er af lo forslaget, at det påh iler eksistere de tilladelsesi deha ere at udar ejde til ud,
der også skal o fatte pris og ær ere ilkår. Høri gsparter e støtter sel sagt de e ko
er ielt aserede
tilga g, e sætter sa tidig spørgs ålsteg ed ød e dighede af de sa lede este
else, da det
etop er såda , arkedet fu gerer i dag. Der foreligger i regi af Telei dustrie desude e ra heaftale og
ereg i gs odeller, der fastsætter de gi e lejesu for adga g til adga g til passi i frastruktur, heru der
aster, so ikke har gi et a led i g til uo ere sste
elser de se este a ge år. De e ra heaftale
tager allerede i dag højde for, so det tillige fre går af lo e ærk i ger e, at e tilladelsesi deha er ka
i dreg e e ri elig forret i g af de i esterede kapital sa t ko pe satio for på irk i ge af forret i gs-
pla er, h ilket aturlig is støttes af høri gsparter e, h is este
else opretholdes.
Det fre går herudo er af lo e ærk i ger e, at et ær ere geografisk o råde tillige skal forstås eget
egræ set, f so
ære de é eller eget få hussta de. Det er høri gsparter es opfattelse, at o il ar-
kedet i høj grad er præget af et ærksko kurre e også i de ere t dt efolkede o råder. De forslåede
este
else udfordrer dette gru dlag og ka hæ
e i esteri gsl ste i såda e o råder derligere. Det
er dog positi t, at forpligtelse ale e ka a e des, h is hi dri ger e for arkeds aseret udrul i g i o rå-
det er al orligt a gelfuld eller helt fra ære de, og at forpligtelse ikke ka a e des i o råder o fattet
af dæk i gskra i e frek e stilladelse.
Da der således ikke i da sk ko tekst s es på ist et eho for i dførelse af de foreslåede este
else,
skal høri gsparter e a efale, at de foreslåede § a o skri es til e hje
els este
else, så der i fre -
tide , h is der åtte ise sig et ko kret eho , ka fastsættes ær ere regler til adresseri g af såda e
pro le er, so
este
else søger at løse.
Vælges det at opretholde este
reslåede este
else:
else , har høri gsparter e følge de spe ifikke e ærk i ger til de fo-
Det fre går af forslagets stk. , at E ergist relse træffer afgørelse o adga g til f sisk i frastruktur eller
adga g til roa i gaftale. I edfør af stk. , r. , fre går det desude , at der i de for i delse skal tages
he s til, o tje ester ud des af arkedet. Høri gsparter e støtter dette he s , da fokus so udga gs-
pu kt ør ære på de
arkeds aserede udrul i g og forha dli g elle parter e. Det fre går således
også af lo e ærk i ger e, at ko
er ielle forha dli ger elle de adga gssøge de part og eksiste-
re de tilladelsesi deha er har forra g for e såda forpligtelse.
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0247.png
Det fre går også af lo e ærk i ger e, at ed e ri elig a od i g forstås, at der er plads på de f siske
i frastruktur, og at adga ge ikke edfører risiko for, o de eksistere de tilladelsesi deha ers ud ud af
teletje ester forsat ka opretholdes. Høri gsparter e opfordrer til, at det i de for i delse præ iseres, at
de f siske i frastruktur skal ære tek isk eg et til at gi e adga g og ikke fordre o
g i g eller forstærk-
i g af ko struktio e , der edfører egati e øko o iske rder for u det ed forpligtelse .
Høri gsparter e hæfter sig ed, at det direkte fre går af de foreslåede stk. , r. , og af lo e ærk i -
ger e, at adga g til f sisk i frastruktur eller lokalaftale o roa i g so udga gspu kt il edføre e egati
øko o isk på irk i g for de eksistere de tilladelsesi deha er. I e tid, h or det er elke dt, at i esteri -
ger i digital i frastruktur er afgøre de for de da ske sa fu dsud ikli g, irker det ikke for ålstje ligt at
i dføre e forpligtelse, der reelt har e
odsatrettet effekt og il ære i strid ed i te tio er e i så el lo -
forslaget so i direkti et.
Høri gsparter e hæfter sig derligere ed lo e ærk i ger e til stk. , r. , so ha dler o , at E ergist -
relse skal tage he s til
de tek iske ulighede fo deli g tilk yttede eti gelse
, h is der træffes afgø-
relse o at pålægge forpligtelser side
. I e ærk i ger e står, at tilladelsesi deha ere skal ko pe -
seres for særlige o kost i ger for u det ed at gi e adga g til de a ode de part jf. de aftale, so
i dgås på aggru d af de pålagte forpligtelse. Det uklart for høri gsparter e, h orda udfor i ge af e
såda ko pe satio il tage sig ud.
Høri gsparter e ser so
æ t i tet reelt eho for i dførelse af e este
else so de foreslåede og
ser de ger e erstattet af e hje
els este
else. H is este
else allige el opretholdes, er det æ-
se tligt for høri gsparter e, at det u derstreges, at forpligtelser, der påtæ kes pålagt tilladelsesi deha ere,
skal ære e allersidste løs i gs ulighed, år arkedsd a ikke og alle a dre regulatoriske i dgre har
ist sig utilstrækkelige. Beste
else skal således ikke egræ se et ærksko kurre e og ære proportio-
al og ri elig, og e e e tuel afgørelse o adga g skal ålrettes de i dst i dgri e de forpligtelse til ga
for a te arkedsd a ikker. Høri gsparter e ser i de for i delse positi t på og opfordrer til, at E ergi-
st relse , i de der træffes afgørelse i edfør af § , stk. og , ka i ddrage Erh er sst relse og Ko -
kurre e- og For rugerst relse , der har ressorta s ar på eslægtede o råder, for at sikre tilstrækkelig ko-
ordi eri g af o erlappe de a s arso råder.
E e gisty else s eddelelse af eje e
af lo e jf. §
Høri gsparter e har i ge
ed o e t ædelse af lo e og af egle og ilkå , de e fastsat i edfø
e ærk i ger til de foreslåede sproglige tilret i ger.
og
a
Delegatio og i st uktio s- og dispe satio sadga g og a e delse af fo o d i ge jf. §§
Høri gsparter e har i ge i dholds æssige e ærk i ger til de foreslåede este
else o uddelegeri g
af ulighede for opkræ i g af ge rer i for i delse ed udførelse af opga er efter §§ - . Høri gs-
parter e skal dog he stille til, at det sa lede ge r i eau ikke øges so følge af e e e tuel uddelegeri g.
Høri gsparter e har i ge e ærk i ger til de foreslåede este
i ger og afgørelser udstedt i edfør heraf.
else §
ao
hå dhæ else af forord-
Mastelo e og t ådløse adga gspu kte
Mastelo e s fo
ål og a e delseso
ed lille ække idde
åde jf. §
I dled i gs ist støtter høri gsparter e det ar ejde, so E ergist relse har dre et i for i delse ed udar-
ejdelse af e
ejled i g o
arkedsleje til udlej i g af arealer til digital i frastruktur og e
ærktøjs-
kasse, der skal fre
ee
ere e sartet sags eha dli g i ko
u er e. Dog a efales det, at der ed de
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0248.png
a ge e æ dri ger i edfør af dette lo forslag, udar ejdes e
ter de a ge foreslåede æ dri ger.
ejled i g og ærktøjskasse, der o fat-
Høri gsparter e ser positi t på præ iseri g af æ dri g af title i astelo e , således at de e sa tidig o -
fatter trådløse adga gspu kter ed lille række idde. Sa tidig støttes det, at det i §§ , stk. og , præ ise-
res, at der også er tale o a de f sisk i frastruktur e d høje g i ger. Høri gsparter e støtter og fi der
det proportio alt, at lo e s a e delseso råde ud ides so forslået i § , stk. , r. og .
I § , stk. , fastsættes e række e defi itio er, heru der trådløst adga gspu kt ed lille række idde i
edfør af r. , f sisk i frastruktur i edfør af r. og gadei e tar edfør r. . I forhold til § , stk. ,
r. , ser høri gsparter e ge erelt positi t på, at a har algt e tekst ær direkti i ple e teri g. Høri gs-
parter e er dog ge erelt ek rede for, at EU-Ko
issio e s ge e førselsretsakt i edfør af direkti ets
artikel , stk. , egræ ser a e delseso rådet for eget i forhold til at op å de ø skede, positi e effekt
på udrul i ge af trådløse adga gspu kter ed lille række idde og G. Høri gsparter e har så el o erfor
da ske
digheder og EU-Ko
issio e argu e teret for et stærkt eho for at ud ide olu e græ se
til liter i stedet for de foreslåede liter, da det ellers ikke å er ulighede for at dele a te epositio er
på f et st kke gadei e tar. Sa tidig il det også ære afgøre de for udrul i ge af trådløse adga gspu k-
ter ed lille række idde og G, at akti e a te es ste er o fattes af defi itio e . H is ikke EU-Ko
issi-
o e s e tede ge e førselsretsakt i deholder o e ståe de, opfordrer høri gsparter e til hurtigst uligt
at i ærksætte de foreslåede hje
els este
else i § , stk. , h or kli a-, e ergi- og fors i gs i istere
ka fastsætte ær ere regler for tils are de a e delse i edfør af § a for trådløse adga gspu kter ed
lille række idde, der ikke er o fattet af ge e førselsretsakte , etop fordi he sigte
ed direkti ets arti-
kel er at ska e de edst ulige ra
er for teleoperatører es udrul i gspla er af f G.
E deligt ser høri gsparter e et eho for at defi ere ær ere, h ad der e es ed
ikke iøj efalde de
a te e
og
usy lig fo offe tlighede
i edfør af r. . Høri gsparter e har ligeledes ko
e teret disse
a gle de defi itio er i høri gsparter es høri gss ar til EU-Ko
issio e i for i delse ed udar ejdelse
af ge e førselsretsakte o e et. Såda e for uleri ger lægger i ores optik op til su jekti e urde-
ri ger, h ilket pote tielt il ku e es ærliggøre udrul i ge af trådløse adga gspu kter ed lille række-
idde. Høri gsparter e ser ger e, at det ed
ikke iøj efalde de a te e
præ iseres, at her er tale o
h ide eller grå a te er, h or ed der sikres e e sartethed i
illedet.
Høri gsparter e støtter defi itio er e i § , stk. , r. og . I lo e ærk i ger e fre går desude , h or-
ledes passi i frastruktur er defi eret i gra elo e . Høri gsparter e ser ge erelt positi t på, at defi itio e
af ’f sisk i frastruktur’ defi eres so t per af f sisk i frastruktur, so ikke er defi eret so passi i fra-
struktur i gra elo e jf. I frastrukturdirekti et. Høri gsparter e fi der det dog uklart, h orledes dette skal
forstås, da der er o erlap elle gra elo e s § e, stk. , r. , og de foreslåede este
else i astelo-
e s § , stk. , r. og . Høri gsparter e urderer, at de foreslåede este
else i astelo e s §
a
sa tidig ør gælde for passi i frastruktur edfør gra elo e s § e, stk. , r. , h is i frastrukture er
tek isk eg et. Det gælder f rør, aster, tår e og pæle.
Adga g til opsæt i g af t ådløse adga gspu kte
ed lille ække idde på fysisk i f ast uktu jf. §
a
I edfør af det foreslåede e kapitel og § a skal offe tlige
digheder og a dre i ødeko
e e h er
ri elig a od i g o adga g til gadei e tar, so de offe tlige
dighed eller a dre ko trollerer. Tillige
gælder det for f sisk i frastruktur, so e offe tlig
dighed ko trollerer. Det fre går sa tidig, at a od-
i ge skal i dgi es skriftligt og a gi e det gadei e tar eller f siske i frastruktur, so der a odes o
adga g til. Høri gsparter e a efaler, at der eta leres e o e-stop-shop, h or såda e a od i ger ka
i dgi es. De e ør gøres gælde de for sa tlige offe tlige
digheder og i stitutio er. Høri gsparter e
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0249.png
fi der det he sigts æssigt, at der foretages e sa let, atio al registreri g af trådløse adga gspu kters
pla eri g, e eder
digheder e forholde sig til de sikkerheds æssige aspekter for u det ed offe t-
liggørelse af e såda .
Høri gsparter e støtter, at adga ge til f sisk i frastruktur og gadei e tar gi es på ri elige, ge e sigtige
og ikke-diskri i erede ilkår og eti gelser i edfør af § a, stk. . Det fre går desude af lo e ærk i -
ger e, at såda e aftaler f ka i dgås so lå , leje eller leasi g af i frastrukture . Af direkti ets artikel ,
stk. , fre går det desude , at trådløse adga gspu kter ed lille række idde ikke gøres til ge sta d for
afgifter eller ge rer ud o er ad i istratio sge rer. Høri gsparter e a efaler, at direkti et artikel , stk.
, i ple e teres direkte i astelo e s § a, stk. .
Derudo er a efaler høri gsparter e, at ilkår og eti gelser i edfør af de foreslåede § a, stk. , sa -
e stilles ed de foreslåede æ dri gs este
else i telelo e s § f o ko
u ers tilrådighedsstillelse
af passi i frastruktur til rug for elektro iske ko
u ikatio s et. Høri gsparter e a efaler herfor, at e
hje
el o ’gæstepri ippet’ - ed i spiratio fra ejlo e s § og pri at ejslo e s § i for i delse ed
led i gers pla eri g u der jorde - i ple e teres i e te telelo e s §§
a eller
f, for at sikre juridisk
klarhed o , at gæstepri ippet tillige ka a e des i for i delse ed opsæt i g af trådløse adga gspu kter
ed lille række idde på gadei e tar og f sisk i frastruktur o er jorde . Det il også ære i tråd ed he -
sigte
ed direkti et og de foreslåede lo æ dri ger o at sæ ke arrierer e for ud redelse af elektro i-
ske ko
u ikatio s et og -tje ester est uligt. Sa tidig il e såda este
else sikre, at det er klart,
h orledes parter e skal forholde sig, år det er ød e digt at edtage eller fl tte f sisk i frastruktur eller
gadei e tar, h orpå der er opsat trådløse adga gspu kter ed lille række idde. Høri gsparter e he iser
i ø rigt til dette høri gss ars afs it o ko
u ers tilrådighedsstillelse af passi i frastruktur til rug for
elektro iske ko
u ikatio s et jf. telelo e s forslåede § f.
Det fre går af lo e ærk i ger e, at e a od i g ka skø es at ære ikke-ri elig, såfre t e ud der
ko ti uerligt i dgi er a ge a od i ger o adga g til f sisk i frastruktur eller gadei e tar, h or e e -
kelt a od i g ku e ha e o fattet al de i frastruktur, so der ar eho for adga g til. Høri gsparter e
fi der, at h is o e for æ te udfordri g skal løses, il det ære he sigts æssigt, at et elektro isk s ste –
forhå e tlig is e offe tlig o e-stop-shop – er i sta d til at hå dtere pakkea søg i ger.
Ny tilsy s olle hos E e gisty else o
adga g til fysisk i f ast uktu og gadei e ta jf. §
a
Høri gsparter e støtter e d idere de foreslåede tils srolle, so E ergist relse e
diges i de fore-
slåede §
a o at eha dle og træffe afgørelse i sager o adga g til f sisk i frastruktur og gadei e tar,
der ko trolleres af e offe tlig
dighed eller a dre.
I e ærk i ger e til lo e fre går det desude , at ed offe tlig
dighed e es al i delige offe tlige
digheder, heru der ko
u er, regio er og statslige
digheder, heru der st relser og direktorater.
Høri gsparter e e er også, at offe tligt ejede selska er ør i d efattes i de e defi itio og ikke so
sel stæ dige juridiske perso er, so det fre går at lo e ærk i ger e. Dette il sikre, at f f sisk i fra-
struktur, so offe tlige fors i gsselska er ko trollerer, også il ære u derlagt adga gsforpligtelse
ed-
før § a.
Ny p æ ise i g af eksp op iatio s este
else jf. §
else i §
.
Høri gsparter e foreslår, at der i dsættes e præ iseri g af ekspropriatio s este
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0250.png
Det fre går af astelo e s § , stk. , at ekspropriatio i edfør af astelo e s § , stk. ,
ka ske til
ya læg, ud idelse, æ d i g elle udskift i g af eståe de a læg og til ød e dige supple e de fo a stalt-
i ge , he u de til eta le i g af fo ød e adga gs eje .
Det er dog uklart af este
else , o ekspropriatio også ka a e des i situatio er, h or der opri deligt
har æret i dgået e lejeaftale elle teleoperatøre og eje do sejere o opstilli g af e
ast, a te e
eller a det a læg til rug for ud dere s o ilko
u ikatio , e h or lejeaftale er ophørt, og det ikke
læ gere er uligt for parter e at å til e ighed o e forlæ gelse af lejeaftale . I såda e situatio er er
teleoperatøre ødt til at frafl tte eje do
e , h is der ikke ka i dgås e
aftale på ri elige ilkår. E
frafl t i g er for u det ed eget store o kost i ger og eje do sejere ka derfor ud tte situatio e
til at stille uri elige kra o lejeforhøjelse. I såda e situatio er ka det e este alter ati ære, at teleud-
dere
å sikre det forsatte ud ud i o rådet ed at søge E ergist relse o tilladelse til ekspropriatio .
Det er sa tidig uklart, o oplist i ge af ekspropriatio sfor ål, so a gi et i § , stk. , o fatter e såda
situatio , h or for ålet a går ekspropriatio til at opretholde tilstede ærelse af et eståe de a læg. Det
er høri gsparter es opfattelse, at et såda t for ål ka i deholdes i de for de oplistede for ål i § , stk.
, ud fra pri ippet o det i dre i det ere .
H is este
else ikke i deholder de e ulighed, il e teleoperatør ku e stå i de situatio , h or et
kra o uri elige leje ilkår resulterer i, at teleoperatøre
å edtage sit a læg og herefter i dlede e a -
od i g o ekspropriatio
ed he lik på at eta lere a lægget på . E såda a od i g il ude t i l
ære o fattet § , da il ære tale o
a læg. Det ka dog ikke ha e æret i te tio e
ed § , at e
såda situatio ka opstå, og det il ud fra et sa fu dsøko o isk perspekti ære spild af ressour er og
edføre risiko for, at et o råde står ude
o ildæk i g, e s sage erserer.
På sa
e åde fi der høri gsparter e det ligeledes uklart, h or idt §
også o fatter situatio er, h or
ejere af de eksistere de struktur ikke har ret til at udleje arealer på jorde . Pro le et opstår spe ifikt i de
tilfælde, h or teleoperatøre lejer sig i d på e a de teleoperatørs ast, e skal i dgå sel stæ dig aftale
for leje af areal på jorde til eta leri g af tek isk udst r. De e situatio er ikke o fattet af §§ og
edr.
oldgift, h orfor det er igtigt for høri gsparter e at sikre, at de e situatio er o fattet af defi itio e
a læg u der § , stk. . For at ska e klarhed for så el teleoperatører, eje do sejere og o ilku der e
foreslår høri gsparter e således, at astelo e s § , stk. , præ iseres og affattes so følger:
Eksp op iatio i edfø af stk. ka ske til ya læg, ud idelse, æ d i g
sa t
elle udskift i g
eller e arelse
af eståe de a læg og til ød e dige supple e de fo a stalt i ge , he u de
til eta le i g af fo ød e adga gs eje .
Pla lo e og t ådløse adga gspu kte
ed lille ække idde
Høri gsparter e ser ge erelt positi t på, at pla lo e æ dres, så lokalpla er, a dre ældre pla er og ser i-
tutter ikke ka forhi dre opsæt i g af trådløse adga gspu kter ed lille række idde, ed i dre at arealet
er esk ttet af arkitekto isk, historisk eller atur æssig ærdi, af he s til atio al ret eller de offe tlige
sikkerhed.
Tilladelsesf it ud ul i gs egi e i åde la d- og yzo e sa t u dtagelse e jf. §§
og
Høri gsparter e støtter, at hi dre de este
elser i lokalpla er og ældre pla er er ude irk i g, år det
ko
er til opsæt i g af trådløse adga gspu kter ed lille række idde på f sisk i frastruktur i edfør af
de foreslåede § , stk. . Ligeledes at det fre o er ikke il kræ e la dzo etilladelse at opsætte trådløse
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0251.png
adga gspu kter
, r. .
ed lille række idde på f sisk i frastruktur eller på arealer
edfør de foreslåede §
, stk.
Høri gsparter e ser positi t på de foreslåede tekst ære i ple e teri g af u dtagelser e i § , stk. , og
§ , stk. , r. , heru der at det fortsat kræ er tilladelse til opsæt i g af trådløse adga gspu kter ed
lille række idde, h is de f siske i frastruktur eller arealet er esk ttet ud fra e arkitekto isk, historisk eller
atur æssig ærdi, eller af he s til de offe tlige sikkerhed. I § , stk. , stilles kra et o tilladelser
i
he hold til atio al et
, h ilket ikke er tilfældet i § , stk. . Høri gsparter e skal i de he see de a ode
o e forklari g på de e forskel.
Disp opo tio al i ple e te i g af di ekti et i la dzo e jf.
, stk.
I pla lo e s § , stk. , sa t u dtagelser e i edfør af § , stk. , skal der i dhe tes tilladelse til eta leri g
af f sisk i frastruktur til rug for opsæt i g af trådløse adga gspu kter ed lille række idde, h is ikke e
tek isk eg et f sisk i frastruktur allerede eksisterer. Høri gsparter e fi der ikke, at dette er proportio alt
og i o ere sste
else ed he sigter e ed direkti ets artikel , da det ka egræ se udrul i ge af
fre tide s elektro iske ko
u ikatio s et og -tje ester. Høri gsparter e e er, at u dtagelser e for til-
ladelser jf. gælde de § , stk. , r. og , gælde de for pa ela te er til o ilko
u ikatio på eksi-
stere de høje e ggelser sa t tek ikska e ed aksi al gru dpla på k adrat eter og aksi alhøjde
,
eter, også ør gælde for eta leri g af f sisk i frastruktur til rug for opsæt i g af trådløse adga gs-
pu kter ed lille række idde ed sa
e størrelse- og højde egræ s i ger so for § , stk. , r. . Dette
il fre
e udrul i ge af fre tide s elektro iske ko
u ikatio s et og -tje ester i la dzo er, heru der
la gs trafikale k udepu kter og tra sportkorridorer.
Defi itio e af fysisk i f ast uktu jf. lo e æ k i ge e
Defi itio e af f sisk i frastruktur i edfør af e ærk i ger til pla lo e adskiller sig dog fra defi itio e i
astelo e , h ilket ska er uklarheder, da f sisk i frastruktur defi eres redere i pla lo e og således o -
fatter gadei e tar u der f sisk i frastruktur. Høri gsparter e foreslår, at også opsæt i g af trådløse ad-
ga gspu kter ed lille række idde på gadei e tar i edfør af astelo e s § , stk. , r. , li er ge sta d
for åde § , stk.
og § , stk. , r. . Dette il i dske de juridiske usikkerhed, so er for u det
ed forskelligartede defi itio er på t ærs af lo gi i ger.
Net eut alitet
Lo forslaget eskæftiger sig i flere sa
karakter.
e hæ ge
ed at sikre da ske for rugere
od s i del af forskellig
Ifølge et eutralitetsregler e ka ud dere af i ter etadga gstje ester a e de ere idtgåe de trafikst -
ri gsfora stalt i ger for at opretholde i tegritete og sikkerhede i ettet. Ifølge BEREC’s re iderede ret-
i gsli jer for et eutralitet ka i ter etud dere ikke la e sikkerhedsløs i ger, der lokerer, re ser, æ -
drer . uø sket i dhold eller applikatio er e tralt i ettet. Det er ku
uligt at ruge sikkerhedsløs i ger,
so sker ude for ettet, f på slut rugere s udst r.
E øget digitaliseri g af sa fu det og øko o isk ækst forudsætter, at rugere ka færdes sikkert på ettet
og ikke udsættes for sikkerhedsa gre . Det er derfor igtigt, at i ter etud dere ka til de sikkerhedsløs-
i ger, so ska er tr ghed for ruger e, i det o fa g slut ruger e sel a oder hero . Her ør det ikke
ære afgøre de, h or sikkerhedsfora stalt i ge foretages i ettet eller på det e kelte udst r , e der-
i od o løs i ge ale e er rettet od rugere, der spe ifikt har a odet hero .
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0252.png
Høri gsparter e skal i forlæ gelse heraf a efale, at der ed de ko
e de re isio af telelo e ska es
de idest ulige ra
er for, at i ter etud dere ka la e sikkerhedsløs i ger e tralt i et ed DNS ret-
tet od rugere, der spe ifikt har a odet hero . Høri gsparter e e er, at dette skal ære uligt, så
læ ge løs i ge er tra spare t, og at de til e h er tid ka fra ælges.
Høri gsparter e har i de for i delse ke dska til, at det i a dre la de, f i Norge, er uligt for i ter etud-
dere at foretage sikkerhedsløs i ger e tralt i ettet rettet od rugere, ude
digheder e a ser det
for at ære i strid ed et eutralitetsregler e. Høri gsparter e skal på de aggru d opfordre til, at E er-
gist relse u dersøger, i h ilket o fa g det er uligt for i ter etud dere i a dre la de at foretage sikker-
hedsfora stalt i ger e tralt i ettet ed DNS for at forhi dre sikkerhedsa gre på a od i g fra slut-
rugere. Da ske i ter etud dere ør gi es sa
e uligheder, og høri gsparter e efterl ser e afklari g
af, i h ilket o fa g dette er uligt.
Ø ige o de s æssige e æ k i ge
-
-
-
Ad side , sidste li je, o
a gle de le eri g:
Ordl de
ikke-le e i g
ør æ dres til f
le e i g ikke ske
.
Ad side , ederst, o TMS-forord i g:
Ordl de
TMS-fo o d i g
ør udd es eller præ iseres til f fo
o d i g
/
o
å e et
.
Ad side
, ederst:
I det a førte
u
e uafhæ gig elekt o isk ko
u ikatio stje este
skal
elekt o isk
ret-
tes til
i te pe so el
.
Afslutte de e æ k i ge
Høri gsparter e står aturlig is til rådighed, åtte Kli a-, E ergi- og Fors i gs i isteriet, E ergist relse
eller a dre rele a te
digheder ha e opklare de spørgs ål til o e ståe de.
Med e lig hilse
Morte Kristia se , hefko sule t, DI Digital
Poul Noer, hefko sule t, Da sk Erh er
Mette Lu d erg, direktør, IT-Bra he
Jako Willer, direktør, Telei dustrie
/
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0253.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Center for Klimaneutralt Danmark
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt pr. mail til
[email protected],
[email protected]
&
[email protected]
Journalnr. 2020 - 6701
København, 9. juli 2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
Generelle bemærkninger
Telenor er med mail af 28. maj 2020 blevet tilsendt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets offentlige høring
over lovforslaget om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (herefter teleloven),
lov om radiofrekvenser (herefter frekvensloven), lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v. (herefter masteloven) og lov om standarder for transmission af tv-signaler
mv. samt lov om planlægning (herefter planloven) og fremsender herunder sine bemærkninger.
For de fleste af de foreslåede lovændringers vedkommende er der tale om lovændringer, hvor Telenor som
tilsluttet medlem af TI allerede har gjort sine synspunkter gældende i forbindelse med indsendelsen af TI’s
høringssvar. Dette er muligt i forhold til de foreslåede lovændringer, hvor branchen deler synspunkter og
dagsorden. Der vil imidlertid også være temaer og forslag til lovændring, som branchen ikke deler holdning
om.
Telenor skal på den baggrund anføre selskabets synspunkter nedenfor.
Fsva. Lovforslagets pkt. 7 (vedrørende ny § 4a):
Det fremgår af lovforslagets pkt. 7, at Energistyrelsen via ny § 4a vil få hjemmel til at fastsætte nærmere
regler for at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder. Et af de områder hvorpå der gives
Sensitivity: Internal
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler er for ”skift af bredbåndsudbyder” (§ 4a, stk. 1, nr. 3). Telenor kan
fuldt ud tilslutte sig behovet for, at Energistyrelsen sikrer ordnede forhold ved skift af bredbåndsudbyder,
og Telenor kan i det hele tilslutte sig de bemærkninger Ministeriet har anført herom på side 134-135.
Området burde egentlig have været håndteret af branchen selv, via en brancheaftale, men dette har
særligt på grund af uenigheder om adgang til winback ikke været mulig. I dag er det en stor udfordring i
markedet, at de afgivende udbydere tager kontakt til de kunder, der har ønsket at opsige deres
abonnement, herunder de kunder der har opsagt via fuldmagt (til modtagende udbyder). Selvom
fuldmagten med opsigelsen er sendt fra den modtagende udbyder til den afgivende udbyder med henblik
på at kunne overtage slutbrugeren og få igangsat et skifte, så ser man desværre ofte at nogle afgivende
udbydere gør brug af den pågældende modtagne fuldmagt til at kontakte slutbrugeren fremfor at bruge
den fremsendte fuldmagt til at eksekvere opsigelsen. Dette gør skifteprocessen markant mere ”bøvlet” end
det man kender fra nummerporteringsområdet, hvor branchen i sin tid er lykkedes med at indgå en aftale
om at man skal respektere en kundes ønske om at skifte og dermed undlade winback.
Dertil kommer at TDC, der er reguleret på flere bredbåndsinfrastrukturer i dag, har argumenteret for at det
vil være konkurrencebegrænsende, og dermed i strid med konkurrenceretten, hvis branchen indgår aftaler,
der begrænser muligheden for at kunne lave winback. Telenor og andre selskaber har omvendt udtrykt, at
det vil være konkurrencefremmende og i slutbrugernes klare interesse, hvis branchen sikrer klare rammer
for winback (ligesom det er tilfældet på mobilområdet). Også på den baggrund vil det hjælpe branchen,
hvis Energistyrelsen sikrer klare regler, som branchen kan henholde sig til når der skal udarbejdes en
brancheaftale gældende for skifte af bredbåndsudbyder.
Det er anført på side 135, at ”reglerne
vil endvidere kunne omfatte helt eller delvist forbud mod winback i
forbindelse med skifte af udbyder af internetadgangstjenester. […] Et delvist forbud kunne f.eks. bestå i, at
henvendelser fra afgivende udbyder til abonnenten kun må ske med udtrykkeligt samtykke, eller at der
udelukkende må ske winback-henvendelser med tilbud om abonnementer, som er genstand for
markedsføring på det tidspunkt, hvor abonnentens opsigelse kommer den afgivende udbyder til kendskab”.
Telenor skal klart anbefale, at man vælger et helt fremfor et delvist forbud mod winback, idet der
alternativt må forudses en del uklarhed omkring eksempelvis definitionen på skuffetilbud mv. Dette kunne
eventuelt ske på samme vis som det nu sker på nummerporteringsområdet, som Ministeriet selv refererer
til på side 135, hvor det anføres, at Energistyrelsen med bestemmelsen får mulighed for at fastsætte regler
om, at skift af bredbåndsudbyder skal være ”lige
så enkelt for slutbrugeren, som det i dag er at skifte
udbyder af nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste grundet reglerne om nummerportering”.
Telenor kan tilslutte sig dette formål og behov og Telenor skal som naturlig forlængelse heraf anbefale, at
Sensitivity: Internal
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ministeriet håndterer bredbåndsudbyderskifte på samme måde som nummerportering er blevet det i
lovudkastet (jf. pkt. 23 i lovforslaget). Efter Telenors vurdering er det således nøjagtigt de samme hensyn til
slutbrugerne, der gør sig gældende ved skift af mobiludbyder, som ved skift af bredbåndsudbyder. Ved at
sikre samme vilkår for udbyderne på bredbåndsområdet, som gælder for mobilområdet, fjernes dermed
unødig usikkerhed om processerne og det bliver unødvendigt med særregler, der alene gælder for
bredbåndsområdet. Et forbud mod winback i forbindelse med skift af både mobil- og bredbåndsudbyder vil
fremme konkurrencen og sikre forbrugerne et lettere skift af udbyder uanset teknologi.
Telenor skal samtidig anbefale, at det forbydes den afgivende udbyder at gøre brug af de oplysninger der er
modtaget i forbindelse med skifteprocessen til at tage kontakt til kunder med henblik på at oplyse om de
negative konsekvenser det måtte få ift. eksempelvis nedetid, dobbelt fakturering eller bortfald af tjenester
pga bundling. Denne type information bør kunderne have fået af den afgivende udbyder i forbindelse med
aftalens indgåelse, og informationerne bør således være en del af den aftale som kunden har med den
afgivende udbyder. I dag ser man ofte en afgivende udbyder forsøge at vinde kunder tilbage ved at
”skræmme” kunderne fra at skifte.
Fsva. lovforslagets pkt. 23 (ny § 28a) samt tilhørende pkt. 73 (§ 81, stk. 1):
Telenor tilslutter sig forslaget til ny bestemmelse, og er enig i de bagvedliggende hensyn, der er beskrevet
på side 160-161. Telenor er særligt tilfreds med, at misbrug af skifte- og nummerporteringsprocessen nu
bliver adresseret i selve loven, og at det bliver slået fast at afgivende udbydere ikke må misbruge data
genereret i forbindelse med portering af abonnentnumre fra en udbyder til en anden i
markedsføringsøjemed. Telenor skal, som det er anført ovenfor, anbefale at man ser på mobil- og
bredbåndsskifteprocessen i sammenhæng, idet der er samme hensyn at tage til slutbrugerne.
Fsva. lovforslagets pkt. 24 (tilføjelse til § 31, st. 3):
Telenor tilslutter sig ønsket om at præcisere bestemmelsen så der fremover vil kunne ske en afgrænsning
af den kreds der kan aftage nummeroplysningsdata. Det har efter Telenors opfattelse hele tiden været
bekymrende, at man i telebranchen, helt legitimt, har kunnet købe oplysninger om hvem konkurrenterne
har som kunder. Det er en retstilstand, som burde have været håndteret for længe siden, men nu ser det
ud til at ske. Telenor tilslutter sig således også de hensyn, der er beskrevet på side 161-163.
Fsva. lovforslagets pkt. 41 (§ 46, stk. 2):
Det fremgår af lovforslagets pkt. 41, at der i den eksisterende § 46, stk. 2 tilføjes ”såfremt
der ikke
eksisterer en relevant begrænsning af detailprisen”.
Der er tale om et kriterie for, hvornår man kan pålægge
Sensitivity: Internal
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
en forpligtelse om priskontrol, men efter Telenors vurdering er beskrivelsen af kriteriet på side 203 ikke
særligt klar og det er derfor vanskeligt at tolke hvad der menes med det nye kriterie. Telenor anbefaler at
kriteriet beskrives klarere, således at der ikke senere opstår tvivl om, hvad der menes med en ”relevant
begrænsning af detailprisen”.
Fsva. lovforslagets pkt. 45 (§ 47d):
Det fremgår af lovforslagets pkt. 45, at der vil blive indsat et nyt kapitel 14 a, som vil indeholde en række
nye bestemmelser, som giver mulighed for en lempelse af de forpligtelser, som udbydere med en stærk
markedsposition kan pålægges. I den forbindelse indsættes en ny § 47d, der omhandler tilsagn.
Det fremgår af lovforslagets § 47d, stk. 6, at ”Erhvervsstyrelsen
kan forlænge tilsagnene i henhold til stk. 5”.
På lovforslagets side 238 anføres om denne mulighed, at bestemmelsen medfører, at ”Erhvervsstyrelsen
kan forlænge tilsagnene i henhold til stk. 6, når den oprindelige periode, er udløbet”.
Senere på samme side
anføres det, at ”Den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 6, om at Erhvervsstyrelsen vil kunne
forlænge de bindende tilsagn, skyldes, at Erhvervsstyrelsen efter periodens udløb kan konstatere, at der
fortsat er behov for tilsagnene i forhold til at kunne håndtere de konstaterede konkurrenceproblemer.”
Telenor skal anbefale, at det tilføjes at selve vurderingen og afgørelsen af om tilsagnene forlænges
naturligvis sker i tilpas lang tid før de pågældende tilsagn udløber, og således ikke først i forbindelse med at
de oprindeligt pålagte tilsagn udløber eller er udløbet. Når det blandt andet anføres, at forlængelsen vil
kunne ske, når Erhvervsstyrelsen ”efter
periodens udløb”
kan konstatere, at der er behov for forlængelse af
tilsagnene, så får man det indtryk, at Erhvervsstyrelsen først skal/kan vurdere situationen og eventuelt
træffe afgørelse om forlængelse, når tilsagnsperioden er udløbet. Dette vil i givet fald være ganske
problematisk for de aktører i markedet, hvis forretning understøttes af de vilkår, der måtte følge af de
pågældende tilsagn. Telenor antager at en sådan usikkerhed ikke er tilsigtet, og anbefaler en præcisering.
Med venlig hilsen
Kenneth Jarnit
Senior Regulatorisk Rådgiver
Telenor A/S
Sensitivity: Internal
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0257.png
Choose an item
Date
Page
2020-07-09
1 (5)
Creator
Laila Sylvesta Jensen
Journalnummer 2020
–
6701
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og
forskellige andre love
–
implementering af Kodeks
Energistyrelsen har den 28. maj 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser, lov om etablering og fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og lov om standarder for transmission af
tv-signaler m.v. samt lov om planlægning (Implementering af direktiv om oprettelse af en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) (herefter teledirektivet) i
høring.
Generelle bemærkninger
Teledirektivets overordnede formål er at fremme konnektivitet og ibrugtagning af net med meget
høj kapacitet til gavn for alle slutbrugere i EU. Lovforslaget, som implementer teledirektivet, har
særligt fokus på at øge virksomheders incitamenter til at investere i digital infrastruktur gennem
øget konkurrence og forudsigelighed i reguleringen, øge harmonisering af radiofrekvenser, styrke
forbrugerbeskyttelsen samt fremme udrulningen af digital infrastruktur.
Telia har afgivet bemærkninger til en række af lovforslagets emner gennem TI. Telia har fundet
anledning til at afgive selvstændige, supplerende bemærkninger til dele af lovudkastet vedrørende
slutbrugerrelateret forhold samt den sektorspecifikke konkurrenceregulering.
Telias bemærkninger fremgår nedenfor.
Telelovens § 28 a, nummerportering
Telia noterer, at der i bemærkningerne til lovforslaget til nr. 23 på side 160 er to følgende sætninger
og på side 161 én sætning, som alle tre giver en misinformation.
Side 160:
”…
I dette branchesamarbejde har OCH udarbejdet et regelsæt, der fastlægger selve
processen for skifte af udbyder og portering af abonnementsnumre.”
samt
” … idet OCH’s regelsæt
allerede foreskriver, at den modtagende udbyder skal forestå skifte- og
nummerporteringsprocessen”.
Side 161:
”I OCH’s regelsæt beskrives det, at slutbrugeren…”
og i samme afsnit fortsættes
” …
med
den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at OCH’s regelsæt for udbyderskifte og
nummerporteringsprocessen
…”.
Telia finder det misvisende, at der i de tre nævnte sætninger sker en henvisning til OCH (Operators
Clearing House A/S), idet det i pkt. 23 omtalte regelsæt er udarbejdet og ejes af Teleindustrien (TI).
Company information
Telia Danmark, Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige
Holmbladsgade 139, 2300 København S
Registered office: Holmbladsgade 139, 2300 København S
Business ID: 20 36 79 97 VAT No. 20 36 79 97
Tlf +45 82337000
www.telia.dk
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0258.png
Page
2 (5)
Creator
Laila Sylvesta Jensen
Det omtalte regelsæt er defineret ved to dokumenter, respektive
”Rules
and Procedures for Number
Portability” og
”Requirements/Transactions
for Number Portability”. OCH skal, som udbyderne i OCH
databasen, ligeledes efterleve regelsættene, hvilket derfor af Telia ses værende misvisende, såfremt
der henvises til OCH havende ejerskabet af det omtalte regelsæt.
Slutbrugerrelateret forhold
Indledningsvis skal Telia bemærke, at Telia støtter dansk særregulering, hvor Telia vurderer dette
værende til gavn for slutbrugeren. Dette ikke mindst i forhold til slutbrugerens oplevelse af en nem
og gnidningsfri proces blandt andet i relation til kundens skifte af udbyder, uagtet om skiftet er af
internetadgangsudbyder eller af et udbyderskifte på telefoninummer.
Telia finder det positivt, at der i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende nummerportabilitet og
misbrug af data i forbindelse med et sådant udbyderskifte står specifikt nævnt, at:
”Det
bør gøres
mindre attraktivt for udbydere af elektronisk kommunikationsnet eller -tjenester at misbruge data i
forbindelse med skifte- og nummerporteringsprocessen eller foretages en nummerportering eller et
skifte af udbyder uden slutkundens
udtrykkelige samtykke”.
Dette er allerede er afspejlet i de
indgåede brancheaftaler vedrørende nummerportering mellem udbyderne på det danske marked,
men med lovændringen vil der ikke kunne herske tvivl om, hvad der gælder på området, specielt
henset indførsel af en straffebestemmelse i kommende lovgivning.
Telia finder det ligeledes positivt, at der vedrørende udbydere af internetadgangstjenester indføres
regler i den kommende lovgivning vedrørende skifte af sådan tjeneste mellem udbydere og
ligeledes, at de kommende regler vil kunne omfatte helt eller delvist forbud mod windback i
forbindelse med skifte af udbyder af internetadgangstjenester. Telia har løbende erfaret andre
udbyderes brug af winback, hvilket gør slutkundens proces for udbyderskifte besværligt og ikke
giver slutkunden den ønskede oplevelse af et gnidningsfrit udbyderskifte.
Telia er meget positivt stemt overfor, at der vedrørende nummeroplysningsdatabasedata, i daglig
tale
Ӥ
31 data”, i den kommende lovgivning gives myndighederne bemyndigelse til at begrænse,
hvem der er berettiget til at modtage nummeroplysningsdatabase informationer. Telia mener, at der
er en klar mangel i den eksisterende lovgivning, hvad angår sådanne data. Derfor er det også
positivt, at der i bemærkningerne til lovforslaget er benævnt det specifikke eksempel, som
”det
kunne f.eks. være, at teleselskaber ikke må tilegne sig andre teleselskabers nummeroplysningsdata,
medmindre disse data alene skal benyttes til udbud af nummeroplysningstjenester”.
For andre forhold vedrørende slutbrugerrelaterede forhold med videre, så bakker Telia op om de
positive tilkendegivelser omtalt i Teleindustriens høringssvar, og derudover deler Telia fuldt ud de
bekymringer, der ligeledes rejses heri, blandt andet for områderne machine-to-machine og
alarmkommunikation.
Telelovens § 35 a, symmetrisk regulering
Telelovens § 35a giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at pålægge udbydere eller ejere af
elektroniske kommunikationsnet (herefter netejere) at åbne deres net for andre, selv om disse ikke
har status af udbyder med stærk markedsposition.
Telia finder det positivt, at det med lovændringen vil være muligt at pålægge netejere at åbne deres
net for andre, såfremt de konstaterede konkurrenceproblemer på markedet tilsiger dette. Det er dog
uklart for Telia, hvordan bestemmelsen skal anvendes i praksis, herunder om hvert enkelt selskab
skal anmode om adgang, hvordan anmodningen skal udformes, evt. dokumentationskrav og
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0259.png
Page
3 (5)
Creator
Laila Sylvesta Jensen
sagsbehandlingsproces. Telia skal henstille til, at myndighederne enten udarbejder en vejledning
eller afholder et branchemøde om bestemmelsens praktiske anvendelse.
Det fremgår af lovforslagets § 35 a, stk. 5, at en udbyder kan pålægges en række forpligtelser i
forbindelse med at skulle give adgang i et punkt længere inde i nettet. I Kodeksets artikel 61, afsnit
3, er der anført et ”og” mellem
de i bestemmelsen nævnte mulige forpligtelser, der kan pålægges en
netejer, hvorefter det vil være muligt at pålægge en netejer én eller flere af de i afsnit 3 nævnte
forpligtelser og ikke kun én af forpligtelserne. Dette skal også være muligt i medfør af teleloven,
hvorfor det
anførte ”eller” i lovforslagets
stk. 5, skal
ændres til et ”og”.
Det fremgår af lovforslagets § 35 a, stk. 7, at netejere ikke kan pålægges at give adgang til et punkt
længere inde i nettet, hvis disse stiller en rentabel og lignende alternativ mulighed til rådighed for
markedet. For at skabe klarhed og forudsigelighed i reguleringen bør der sættes samme krav til
tilsagnet, som når en SMP-udbyder giver tilsagn om kommerciel adgang efter tilsagnsproceduren i
telelovens § 47 d. Dette bør angives i lovbemærkningerne.
Lovforslagets § 35 a, stk. 8 opstiller en række kriterier, som Erhvervsstyrelsen skal inddrage ved
pålæggelse af forpligtelser efter stk. 1 og 3 om adgang, ved udformning af forpligtelser efter stk. 5
og ved vurdering af om undtagelsesmulighederne i stk. 7 skal finde anvendelse. Det bør præciseres i
lovbemærkningerne, at de nævnte kriterier indgår i den samlede vurdering. Et enkelt kriterie kan
som udgangspunkt ikke i sig selv fx undtage et selskab fra forpligtelser.
Telia finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen i sin vurdering af kommercielle aftaler bl.a. navnlig
skal inddrage, om udbyderen anvender standardiserede vilkår, herunder bestillingsgrænseflader,
idet det har stor betydning for tjenesteudbyderens forretningsmodel, hvor nemt og enkelt det er at
tilslutte sig netejerens net, herunder om det kræver store investeringsomkostninger.
Telia skal henstille til, at myndighederne tager initiativ til, at der i brancheregi etableres et
samarbejde omkring udviklingen af fælles standarder/brug af bestemte standarder, som kan sikre
reel tredjepartsadgang. Et sådant branchesamarbejde kunne initieres af Erhvervsstyrelsen, som er
ved at analysere engrosbredbåndsmarkederne.
Telelovens § 46, forpligtelse om priskontrol
Erhvervsstyrelsen kan i medfør af telelovens § 46 pålægge en SMP-udbyder en forpligtelse om
priskontrol. Med lovændringen tilføjes det i stk. 2, at forpligtelsen om priskontrol kan pålægges,
”(…)
såfremt der ikke eksisterer en relevant begrænsning
af detailprisen”.
Telia skal anmode om, at
det i lovbemærkningerne uddybes, hvad der skal forstås herved.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 46, stk. 2, at der ved vurderingen af, om en udbyder skal
pålægges en forpligtelse om priskontrol, skal tages hensyn til behovet for at fremme udrulningen af
højhastighedsbredbånd. Dette hensyn er også anført i stk. 4.
På side 203 i lovforslaget fremgår det, at:
”Det
er usikkert, hvor hurtigt efterspørgslen efter næste generation af bredbåndstjenester
øges. Derfor er det vigtigt at give de udbydere, som investerer i nye eller opgraderede net,
en vis grad af fleksibilitet i forhold til prisfastsættelse med henblik på at fremme effektive
investeringer og innovation.”
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0260.png
Page
4 (5)
Creator
Laila Sylvesta Jensen
Telia er ikke enig i, at det er usikkert, hvor hurtig efterspørgslen efter højere hastigheder baseret på
coax og fiber øges. Det fremgår af Telestatistikken for 2. halvår 2019, at kabel-tv-nettet nu er den
største bredbåndsteknologi, og at der (fortsat) er store stigninger i antallet af
bredbåndsabonnementer via fibernet. Det anførte om, at SMP-udbydere skal gives en vis grad af
fleksibilitet i forhold til prisfastsættelsen, skaber for Telia bekymring om de fremtidige fastnet
engrospriser. Telia ser helst, at afsnittet udgår og alternativt, at det i lovbemærkningerne
præciseres, hvad der menes med
”en vis grad
af fleksibilitet”.
Da højere engrospriser kan nødvendiggøre højere detailpriser for tjenesteudbydere, er det vigtigt, at
sætningen på side 204 om, at fleksibiliteten i prisfastsættelsen også kan ledsages af strenge
forpligtelser:
”Det
kan f.eks. være strenge forpligtelser vedrørende ikke-diskrimination…”
tilføjes
”
og forbud mod opretholdelse af prisklemmer”,
da det vil være med til at sikre lige konkurrencevilkår.
Telia kan være bekymret for, hvilken betydning det anførte i lovbemærkningerne kan få for
engrosprissætningen. Telia noterer, at det er angivet i lovforslaget, at der er tale om et hensyn, som
Erhvervsstyrelsen allerede forfølger i dag, hvorfor der primært vil være tale om en kodificering af
allerede kendte og anvendte principper og hensyn. Telia antager derfor, at lovændringen ikke vil
medføre en ændring af styrelsens nuværende praksis eller priskontrolmetoder.
Telelovens § 47 a, saminvestering
Telelovens kapitel 14 vil komme til at indeholde en række nye bestemmelser, som giver mulighed
for en lempelse af de forpligtelser, som en SMP-udbyder kan pålægges. Det vil i medfør af
telelovens § 47 a være muligt for en SMP-udbyder at give tilsagn om saminvestering i forbindelse
med etablering af nyt højhastighedsnet. Erhvervsstyrelsen vil herefter ikke kunne pålægge
yderligere forpligtelser på det nye net omfattet af tilsagnet.
Det fremgår på side 212 i lovbemærkningerne, at:
”Konkluderer
Erhvervsstyrelsen, at det afgivne tilsagn om saminvestering ikke opfylder
betingelserne i den foreslåede bestemmelse, vil Erhvervsstyrelsen efter omstændighederne
kunne gøre tilsagnet bindende efter den almindelige tilsagnsprocedure i den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 47 d. I modsætning til de tilfælde, hvor udbyderen opfylder
betingelserne, vil Erhvervsstyrelsen dog ikke efter den almindelige tilsagnsprocedure i den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d være forpligtet til at acceptere tilsagnet og gøre
dette bindende. Erhvervsstyrelsens beføjelse til at pålægge forpligtelser vil i disse situationer
ikke være begrænset i samme omfang.”
Telia finder ovenstående afsnit
1
uklart og skal anmode om, at det præciseres i lovbemærkningerne,
hvad der menes hermed. Hvis sætningen betyder, at et nyt net kan undtages fra forpligtelser
–
og
dermed være lukket for tredjeparter i mindst syv år
–
selv om der fx ikke er en medinvestor (jf.
også det anførte på s. 218, 3. afsnit), finder Telia det bekymrende. Telia finder det også
bekymrende og i strid med direktivteksten, hvis ovenstående betyder, at selv om tilsagnet opfylder
betingelserne for saminvestering, kan styrelsen vælge ikke at gøre tilsagnet bindende. Således
fremgår det af teledirektivets artikel 76, afsnit 2, at:
”Hvis den nationale tilsynsmyndighed under
hensyn til resultaterne af den markedstest, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 79,
stk. 2, konkluderer, at det afgivne saminvesteringstilsagn opfylder betingelserne i nærværende
artikels stk. 1, skal den gøre dette tilsagn bindende i henhold til artikel 79, stk. 3,…”
1
Et lignende afsnit er nederst på side 213 i lovforslaget.
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0261.png
Page
5 (5)
Creator
Laila Sylvesta Jensen
Telelovens § 47 d, tilsagnsprocedure
Telia finder det positivt, at der med telelovens § 47 d fastsættes en procedure for tilsagn som en
SMP-udbyder kan afgive, da det vil være med til at skabe klare rammer og forudsigelighed i
reguleringen.
Det forventes, at tilsagnsproceduren vil får stor betydning, særligt på engrosmarkederne for
netadgang til højkapacitetsinfrastruktur (marked 3HC). Ud over at tilbud om tilsagn ifølge det
anførte på side 234 i lovforslaget
”…
skal være tilstrækkelig detaljeret, herunder i forhold til
tidsplanen og rammerne for tilsagnenes gennemførelse og deres varighed”
bør det fremgå, at
tilsagnet også skal være tilstrækkelig detaljeret i forhold til vilkår og priser for adgang. Det er helt
afgørende, at der er gennemsigtighed om vilkårene for, at tjenesteudbyderen kan vurdere om et
tilsagn er fair og rimeligt. Samtidig bør et forbud mod og tilsyn med opretholdelse af prisklemmer
indarbejdes i tilsagnet.
Det fremgår af telelovens § 47 d, stk. 5 i lovforslaget, at:
”Stk.
5. Erhvervsstyrelsen kan uanset § 47 a, stk. 3, træffe afgørelse om at gøre tilsagnene
helt eller delvist bindende, og styrelsen kan uanset § 37, stk. 3, gøre nogle af eller alle
tilsagnene bindende for en bestemt periode.”
Det er vigtigt, at tilsagn om fx kommerciel adgang gøres bindende, således at betingelser og vilkår
for adgangen ikke pludselig kan ændres, og det er muligt for styrelsen at føre tilsyn med tilsagnets
overholdelse. Opfylder tilsagnet betingelserne herfor, bør tilsagnet gøres bindende, da det vil skabe
forudsigelighed og sikkerhed for adgangen og selskabernes forretningsmodeller.
I bemærkningerne til lovforslaget er det ikke angivet, hvornår et tilsagn kan gøres bindende. For at
skabe klarhed om lovgivningen skal Telia anmode om, at det gøres klart i lovbemærkningerne,
hvornår et tilsagn kan blive gjort bindende eller ej, herunder hvilke kriterier der indgår i vurderingen
heraf. Det samme gælder for vurderingen af, om et tilsagn skal være helt eller delvis bindende.
Med venlig hilsen
Laila Jensen
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0262.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Kit Schiøler <[email protected]>
2. juni 2020 19:44
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
Ja til livet, følg forsigtigheds princippet - nej til høringsforslaget jorunalnummer
2020 - 6701
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Der er mange som ønsker at stoppe den massive udrulning af trådløs teknologi, før det er blevet ordentligt
undersøgt, hvilke konsekvenser det vil få for os selv og jordens økosystemer.
Jeg håber at i som modtager denne mail, på trods af den massive mørklægning, vil være med til at tage et
informeret valg og ikke bare følge trop på grund af store pengemæssige interesser.
Læs venligst denne oplysende bog som forelægger den naturlige elektricitet vi er omgivet af og hvordan
både vi mennesker men også dyr og planter er afhængig at disse naturlige indflydelser.
I bogen stilles der spørgsmål til hvilke konsekvens trådløs teknologi vil have for vores planet og os som bor
her!
https://www.amazon.de/gp/product/B088BHVNLF/ref=ppx_yo_dt_b_asin_title_o00_s00?ie=UTF8&psc=1
Mvh 2bekymrede borger
Tina og Kit Schiøler
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0263.png
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0264.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Anders Lønvig og Christian Rosenskjold
Odense, den 26-06-2020
SAG-2020-00343
HØRING VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELEKTRO-
NISKE KOMMUNIKATIONSNET OG -TJENESTER, LOV OM RADIO- FREKVENSER OG
FORSKELLIGE ANDRE LOVE
TV 2 DANMARK A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense
+45 65 91 91 91
Energistyrelsen har 28. maj 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og for-
skellige andre love i høring. TV 2 takker for muligheden for at afgive høringssvar.
TV 2 har umiddelbart kun bemærkninger til udkast til forslag om lov om radiofre-
kvenser.
§ 2, Lov om Radiofrekvenser
Det fremgår af forslagets side 17-18, pkt. 4, at følgende er den fremtidige affattelse
af § 1, stk. 3, nr. 4:
Teglholm Allé 16
2450 København SV
+45 39 75 75 75
www.tv2.dk
” ) Uacceptable forstyrrelser: Forstyrrelser, der udgør en fare for radionavigations-
tjenesters eller andre sikkerhedstjenesters funktion, eller som på anden måde i al-
vorlig grad forringer, hindrer eller gentagne gange afbryder radiokommunikations-
tjenester, der fungerer i overensstemmelse med regler fastsat på baggrund af det
internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller i dansk lovgivning i
øvrigt.”
TV 2 forstår, at forslaget uddyber definitionen af uacceptable forstyrrelser. TV 2
mener dog fortsat, at der er en vis uklarhed, idet det ikke fremgår, hvornår der er
tale om en ”alvorlig grad” af forringelser, hindringer eller afbrydelser
af en radio-
kommunikationstjeneste. TV 2 er af den opfattelse, at enhver forstyrrelse af en lov-
lig frekvensanvendelse, forårsaget af en ulovlig frekvensanvendelse eller af mang-
lende overholdelse af en frekvenstilladelses vilkår, er en uacceptabel forstyrrelse.
TV 2 benytter ofte midlertidige og sporadiske frekvensanvendelser rundt om i hele
landet, hvor vi til tider oplever forstyrrelser. Først når TV 2 forsøger at anvende til-
delte frekvenser, detekteres disse forstyrrelser, og her er det ofte for sent at gøre
noget ved problemet, da TV 2s anvendelse ofte er tidskritisk, som eksempelvis i
forbindelse med et direkte indslag til en nyhedsudsendelse.
TV 2s anvendelse af spektrum og frekvenser i produktion er typisk indeholdt i den
af Europa-Kommissionen definerede PMSE
– ”Programme Making and Special
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0265.png
Events”,
der er særskilt behandlet og koordineret på tværs af EU, hvorfor TV 2 tilla-
der sig at henvise til netop disse anbefalinger.
Lovgivningen bør derfor arbejde ud fra et princip om, at enhver uacceptabel for-
styrrelse er ulovlig. Lovgivningen skal give mulighed for proaktivt at stoppe fre-
kvensanvendelse, som potentielt kan forstyrre anden anvendelse båret af en tilla-
delse.
Det fremgår af forslagets side 18, pkt. 5, at følgende indsættes som ny § 2, stk. 5:
”Stk. . Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan beslutte at afsætte radiofre-
kvenser til statens eget brug af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed og til forsvaret. Energistyrelsen indarbejder ministerens be-
slutning
i en frekvensplan som nævnt i § .”
TV 2 har forståelse for behovet for radiofrekvenser til beskyttelse af den offentlige
orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret. TV 2 vil dog understrege, at afsætning
af sådanne frekvenser ikke bør ske på bekostning af andre samfundsvæsentlige an-
vendelser, såsom produktion og distribution af radio- og tv-indhold. Lovgivningen
bør derfor tage højde for, at disse frekvenser ikke kan afsættes til statens eget
brug, da dette kan knægte ytringsfriheden og muligheden for mediernes frie ad-
gang til befolkningen, herunder potentielt udfordre TV 2s Public Service-forplig-
telse.
Det fremgår endvidere af forslagets side 18, pkt. 6, at følgende indsættes som 2.
pkt. i § 7, stk. 6:
”Frekvensknaphed foreligger tillige, når
Energistyrelsen vurderer, at efterspørgslen
efter radiofrekvenser i et givent geografisk område ikke kan forventes at ville
kunne imødekommes inden for et kortere tidsrum, herunder ved at angive mulighe-
der for at anvende radiofrekvenser, som efter Energistyrelsens vurdering er substi-
tuerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser.”
TV 2 er af den opfattelse, at tilstedeværelsen af frekvensknaphed ikke giver mulig-
hed for at flytte eksisterende tilladelseshavere i båndet og ønsker, at Energistyrel-
sen bekræfter dette, som følge af denne høring.
Det er TV 2s holdning, at man ikke skal kunne bruge princippet til at flytte eksiste-
rende tilladelseshavere; særligt ikke hvis det er forbundet med store omkostninger
for tilladelseshavere og slutbrugere af frekvenserne.
Med venlig hilsen
Tom Damgaard Vindum
Chef, TV 2 Teknik & IT
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0266.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Ulrik Holm <[email protected]>
24. juni 2020 10:22
ENS - Center for Telekommunikation; Anders Lønvig; [email protected]
Høringssvar på G5 lovpakken
Det er med stor bekymring, at jeg konstatere en udvidelse af baggrundsstrålingen er på vej til
godkendelse i folketingssalen.
Vi har i Horsens Kommune flere sager fra folk der er generet af ukendte fænomener, der giver dem
ubehag i fx hørelse og balancen. Vi prøver at hjælpe med at opklare de årsager der evt kan være, men
må i visse tilfælde opgive, og efterlader ofte disse mennesker i desperation.
Det er min overbevisning at baggrundsstråling kan være en faktor i disse sager.
Jeg mener derfor ikke at vi som nation skal ligge os fast på et system der slet slet ikke er undersøgt til
bunds i forhold til folkesundheden.
Da vi samtidig har et eksisterende system der fungerer upåklageligt, er det mit forslag at vi udsætter
de folkevalgtes beslutning til de har et fuldt oplyst grundlag at tage beslutningen ud fra.
Det er min forståelse, at afgørelser der er taget på et ikke fuldt oplyst grundlag, ikke kun er dårlige
beslutninger, men også kan være direkte ulovlige.
Som bekymret miljømedarbejder i Horsens Kommune håber jeg derfor at denne, og sikker mange
andres, indsigelse vil få jer til at trække håndbremsen på den endelige vedtagelse i folketinget og
vente på flere og mere konkrete og gerne danske undersøgelser, kan fastslå at folkesundheden ikke
sættes over styr.
Med venlig hilsen
Ulrik Holm
Miljømedarbejder
Telefon direkte: 76292644
Mail: [email protected]
Teknik og Miljø
Industrimiljø
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Behandling af personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Læs om, hvordan
vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside:
http://www.horsens.dk/oplysningspligt#10.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0267.png
ENS - Center for Telekommunikation
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Prioritet:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Laura Contin <[email protected]>
25. juni 2020 12:35
ENS - Center for Telekommunikation
Anders Lønvig; Christian Rosenskjold
2020 - 6701
Høj
Opfølgning
Afmærket
Dear Sir/Madam,
I write on behalf of WorldDAB, the association responsible for promoting the uptake of DAB+ radio around the world.
Please find below a short statement welcoming the publication of the
Forslag til Lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love.
WorldDAB,
the global industry association responsible for defining and promoting DAB digital radio, welcomes the
publication of the Draft Bill implementing the European Electronic Communications Code Directive (the Code).
This Bill reflects the spirit and the wording of the Code, especially with regard to the provision on the interoperability of
car radio and consumer radio receivers, as outlined at Article 113 (Annex XI) of the Code.
WorldDAB welcomes the changes in the title of the “Act on Standards for the Transmission of Television Signals” (the
Act) and the addition of the wording
'digital terrestrial interoperability radio transmission'
as an important step towards
supporting consumer choice and ensuring that consumers are able to receive safety and security information.
WorldDAB fully supports the introduction, at section 1 (4) of the Act, of the following provision on the
“Obligation for
manufacturers and importers of Class M vehicles to ensure that car radio receiver which is built into new class M
vehicles, consists of a receiver that can receive and reproduce radio services broadcast via digital terrestrial radio
transmission.”
This is fully in line with the requirements laid out in the Code, and represents a crucial step to ensuring that motorists in
Denmark will be able to receive the benefits of digital terrestrial radio, which include greater choice, clearer audio and
enhanced data services – all provided free-to-air.
WorldDAB
is the global industry forum for digital radio, facilitating the adoption and implementation of broadcast digital
radio based on DAB / DAB+, the digital radio standards of choice for broadcasters across Europe, Asia Pacific and
other regions.
Please do not hesitate to contact me, should you have any questions.
Best regards,
Laura
Laura Contin
t:
+44 (0)20 7793 2530
m:
+44 (0)7393 649765
e:
[email protected]
This email may contain confidential information. If you are not the intended recipient, please note that any dissemination, distribution or copying of this mail is strictly prohibited.
Anyone who receives this mail in error should notify the sender immediately and delete it from his or her computer.
1
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2259376_0268.png
Please see our
Privacy Policy
for details.
2
 L 42 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger
til Energistyrelsens vurdering af prin-cipperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendt-gørelser, som indebærer
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vurderes at
medføre admini-strative konsekvenser under 4 mio. kr.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærk-ninger til Energistyrelsens vurdering
af, at et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet regulering er relevante for de konkrete ændringer
i lov-forslaget. OBR har ingen yderligere bemærkninger hertil.