Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr.
2020-4904
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 29 til L 42, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 29
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Rådet
for Helbredssikker Telekommunikation i forbindelse med foretræde den 19. novem-
ber 2020, jf. L 42 - bilag 10 og 11.
Svar
Jeg skal indledningsvist bemærke, at materialet i væsentlig grad ikke indeholder ny
information, og jeg henviser derfor også til mine og ministeriets tidligere svar. Disse
fremgår af høringsnotatet vedr. lovforslaget L 42 samt i forbindelse med seneste
spørgsmål 15 til L 42. Derfor vil min besvarelse her alene være udtryk for præcise-
ringer af det allerede kommenterede.
Rådet for Helbredsikker Telekommunikation (herefter RHT) har i sit materiale blandt
andet anført, at ved 5G vil energiforbruget og derved CO
2
-udledningen stige massivt.
Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at 5G-teknologien er mere energieffektiv
og mere energivenlig end tidligere teknologier. Et højere forbrug af internettet (data)
vil skabe et højere elforbrug, men selve 5G og den enkelte 5G-mast vil have et lavere
elforbrug end tidligere teknologier. Herudover forventer jeg, at brugen af 5G-tekno-
logien vil komme til at bidrage positivt til samfundet ved bl.a. at understøtte den
grønne omstilling, da 5G vil være med til at skabe øget effektivitet i hele samfundet,
herunder fx inden for transport og landbruget. Det vil på sigt bidrage til at sænke
CO
2
-udledningen. Endvidere har jeg forstået, at teleselskaberne arbejder med en
grøn dagsorden, som ud over energieffektiviseringen bidrager til reduktionen af CO
2
-
udledningen og vores fælles klimamålsætning.
RHT anfører, at man i Bruxelles har markant lavere grænseværdier end i Danmark.
Som jeg tidligere har informeret om, anvender Danmark de fælleseuropæiske græn-
seværdier. Disse grænseværdier er fastsat af EU-Kommissionen og er udarbejdet af
en international kommission.
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk