L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om lovforslagets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 53
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

16. november 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2020-0037-0088

Dok.:

1683480

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste

(L 53), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justits-

ministeren den 26. oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter

Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om lovforslagets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v.

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-

rørende forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende For-

svarets Efterretningstjeneste (L 53)

”Vil ministeren præcisere, på hvilke nærmere punkter lovforsla-

gets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v. adskiller

sig fra de tilsvarende bestemmelser i lov om undersøgelseskom-

missioner, og herunder navnlig angive, i hvilket omfang der er

forskel med hensyn til retssikkerhedsgarantier for de involve-

rede personer, og hvordan lovforslaget sikrer den nødvendige

beskyttelse af whistleblowers?”

Svar:

Som det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

er det regeringens opfattelse, at der gør sig helt særlige omstændigheder

gældende i forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelse som opfølg-

ning på Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af For-

svarets Efterretningstjeneste. Særligt hensynet til at beskytte den betydelige

mængde klassificerede oplysninger, som vil indgå i undersøgelsen, medfø-

rer behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på en række

punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat efter lov om under-

søgelseskommissioner.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at lovforslaget er udtryk for en af-

vejning mellem på den ene side hensynet til ikke at udbrede kendskabet til

særligt sensitive oplysninger mere end strengt nødvendigt og på den anden

side hensynet til at skabe klarhed over centrale spørgsmål i det undersøgte

forløb, herunder med henblik på at drage læring heraf og skabe grundlag for

at vurdere, om der foreligger forhold, der kan give anledning til at søge et

ansvar gjort gældende, eller om der ikke er anledning hertil.

Den med lovforslaget foreslåede undersøgelsesform tager således sit afsæt i

den ordning, der gælder efter lov om undersøgelseskommissioner, men af-

viger på en række punkter, hvor den nævnte hensynsafvejning tilsiger det,

herfra.

Det er bl.a. også afspejlet i lovforslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter under-

søgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet

til fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed, sagens opklaring eller

til tredjemand ikke skades.

Af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse fremgår bl.a. følgende:

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om lovforslagets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v.

”Navnlig den betydelige mængde klassificeret materiale, der vil

indgå i undersøgelsen, har givet anledning til særlige overvejelser

i relation til undersøgelsens karakter og tilrettelæggelse, som er re-

sulteret i en række forslag til afvigelser fra ordningen i lov om un-

dersøgelseskommissioner.

Det er således afgørende at sikre, at kendskab til de meget sensitive

oplysninger spredes mindst muligt, idet spredning af sådanne op-

lysninger vil kunne have alvorlige skadevirkninger for forholdet til

andre landes efterretningstjenester. Dette har sammenhæng med, at

samarbejdet med andre efterretningstjenester generelt bygger på, at

oplysninger om efterretningsvirksomhed behandles fortroligt. Er

der ikke tillid hertil, vil udenlandske samarbejdspartnere blive til-

bageholdende med at give oplysninger til og samarbejde med den

danske efterretningstjeneste. Dette vil forringe efterretningstjene-

stens muligheder for i fremtiden at løse sine opgaver effektivt. Ud-

bredelsen af kendskabet til de klassificerede informationer, der vil

indgå i den foreslåede undersøgelse, bør derfor også begrænses

mest muligt af hensyn til efterretningstjenestens fortsatte effektivi-

tet og fremtidige virkemuligheder.

Undersøgelsen skal således i det hele tilrettelægges og gennemfø-

res på en sådan måde, at efterretningstjenestens aktuelle og fremti-

dige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samar-

bejdspartnere, ikke skades.”

I det følgende redegøres der for de centrale punkter vedrørende sagsoplys-

ning, vidnepligt mv. og retssikkerhedsgarantier, hvor lovforslaget afviger

fra lov om undersøgelseskommissioner.

For så vidt angår indkaldelse af vidner mv. og sagsoplysningfølger det af

lovforslagets § 7, stk. 1, at undersøgelseskommissionen kan anmode en per-

son om at afgive forklaring for kommissionen som vidne, hvis det ikke har

været muligt at få belyst spørgsmålet på anden måde, og kommissionen vur-

derer, at det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.

Ifølge lovforslagets § 7, stk. 2, vil enhver efter anmodning fra undersøgel-

seskommissionen være forpligtet til at afgive vidneforklaring, jf. dog forsla-

gets § 8.

Efter lov om undersøgelseskommissioner § 11 gælder det for undersøgel-

seskommissioner, hvor en dommer er formand, at enhver efter anmodning

fra undersøgelseskommissionen er forpligtet til at afgive forklaring for kom-

missionen som vidne, jf. dog § 12.

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om lovforslagets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v.

Lovforslagets § 7, stk. 1, skal ses i lyset af forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter undersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan

måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed, sa-

gens opklaring eller til tredjemand ikke skades. Bestemmelsen vil indebære,

at sagsoplysningen i undersøgelseskommissionen i videst muligt omfang vil

skulle ske på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at undersøgelseskommissionen – for at

få et spørgsmål tilstrækkeligt belyst – finder det nødvendigt, at der afgives

forklaring om spørgsmål, og lovforslagets § 7, stk. 1, giver derfor mulighed

for, at der kan gennemføres afhøringer, hvis det ikke har været muligt at få

belyst et givet spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at det

er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.

Bestemmelsen er således udtryk for, at undersøgelseskommissionen ved til-

rettelæggelsen af sin undersøgelse skal foretage en afvejning af på den ene

side hensynet til en tilstrækkelig undersøgelse og redegørelse for de forhold,

der omfattes af undersøgelsen, og på den anden side det tungtvejende hen-

syn til at begrænse udbredelsen af kendskabet til de oplysninger af følsom

karakter, der indgår i undersøgelsen.

Det følger desuden af lovforslagets § 5, stk. 1, 1. pkt., at enhver har pligt til

at stille dokumenter og andet foreliggende materiale til rådighed for under-

søgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det, jf. bestemmel-

sens 1. pkt.

Efter lov om undersøgelseskommissioner § 9, stk. 1, 1. pkt., har enhver pligt

til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen, når kommissionen

anmoder om det.

Lovforslagets § 5, stk. 1, 1. pkt., skal ses i lyset af den betydelige mængde

klassificeret materiale, som vil indgå i undersøgelsen. Det er således med

den foreslåede bestemmelse – af hensyn til at undgå risiko for utilsigtet

spredning af materialet – forudsat, at det relevante materiale i praksis vil

skulle stilles til rådighed i sikrede lokaler hos Forsvarets Efterretningstjene-

ste, som undersøgelseskommissionens råder over.

Efter lovforslagets § 5, stk. 2, kan undersøgelseskommissionen anmode en

person om at afgive en skriftlig redegørelse for nærmere bestemte forhold,

hvis det ikke har været muligt at få belyst et spørgsmål på anden måde, og

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om lovforslagets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v.

kommissionen vurderer, at det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig op-

lysning af sagen, jf. bestemmelsens 1. pkt. Enhver har pligt til at afgive en

sådan redegørelse på anmodning fra kommissionen, jf. bestemmelsens 2.

pkt.

Det følger af lov om undersøgelseskommissioner § 9, stk. 2, 1. pkt., at en-

hver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som

kommissionen stiller.

Lovforslagets § 5, stk. 2, 1. pkt., skal ses i lyset af den ovenfor nævnte be-

stemmelse i § 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter undersøgelsen skal tilrettelægges

og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede magter, hen-

synet til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at sagsoplysningen i videst muligt omfang

vil skulle ske på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale.

Hvad angår spørgsmål om retssikkerhedsgarantier, herunder navnlig ret-

ten til en bisidder, har den nævnte hensynsafvejning desuden ført til, at også

f.eks. lovforslagets § 11, stk. 1, 2. pkt., afviger fra den ordning, der gælder

efter lov om undersøgelseskommissioner.

Efter lov om undersøgelseskommissioner § 21 har den person, hvis forhold

undersøges, ret til en bisidder efter eget valg. Der lægges med lovforslaget

op til, at personer, hvis forhold undersøges, skal have samme ret. Af hensyn

til den betydelige mængde klassificerede informationer, der vil indgå i un-

dersøgelsen, foreslås det dog, at retten modificeres af et krav om, at bisid-

deren skal kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad, jf. lovforslagets §

11, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 2, 2. pkt.

For så vidt angår bisidderens beføjelser følger det lov om undersøgelses-

kommissioner § 22, stk. 1, at bisidderen har ret til at overvære møderne i

undersøgelseskommissionen og i Københavns Byret. Det følger videre af

lovens § 22, stk. 2, at bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen

at få kopi af det materiale, der indgår i undersøgelsen.

Efter regeringens opfattelse vil en så vid adgang for bisidderne til at få ud-

leveret undersøgelsens materiale som den, der gælder efter lov om undersø-

gelseskommissioner, være vanskelig at forene med hensynet til at sikre, at

kendskab til de ofte meget fortrolige oplysninger ikke udbredes mere end

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om lovforslagets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v.

absolut nødvendigt. Samtidig er det imidlertid vigtigt, at bisidderne har mu-

lighed for på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde at varetage deres

klienters interesser i forbindelse med undersøgesen.

Udformningen af bisidderordningen i lovforslaget bygger på en afbalance-

ring af disse hensyn.

Det foreslås således bl.a., at bisidderen som udgangspunkt kun har adgang

til at gøre sig bekendt med materiale, der er af betydning for den pågælden-

des egen klient, jf. forslagets § 12, stk. 2, 1. pkt. Bisidderen vil endvidere

som udgangspunkt kun have ret til at overvære afhøringer af sin egen klient,

jf. forslagets § 12, stk. 1, 1. pkt., og til at gøre sig bekendt med udskrift af

dennes forklaringer, jf. forslagets § 12, stk. 2, 2. pkt. I det omfang, afgørende

hensyn til bisidderens mulighed for at varetage sin klients interesser taler

for det, vil undersøgelseskommissionen endvidere efter forslaget kunne give

bisidderen adgang til at overvære afhøringer af andre. Afgørende retssikker-

hedsmæssige hensyn kan således tale for, at der sker en udvidelse af de be-

føjelser, der tilkommer en involveret persons bisidder, f.eks. i tilfælde, hvor

der i lyset af det, der hidtil er fremkommet i undersøgelsen, efter kommissi-

onens opfattelse vil blive spørgsmål om at afgive belastende ansvarsvurde-

ringer af personens forhold. I en sådan situation må kommissionen ligeledes

ved en fornyet gennemgang sikre sig, at bisidderen har fået mulighed for at

gøre sig bekendt med det materiale, der er af betydning for klienten, herun-

der gøre sig bekendt med udskrift af forklaringer afgivet af andre, i det om-

fang, bisidderen har haft mulighed for at overvære sådanne.

Det følger endvidere af lovforslagets § 13, at undersøgelseskommissionen

inden afhøringen skal orientere den person, hvis forhold undersøges, og den

pågældendes bisidder om de forhold af faktisk og eventuelt retlig karakter,

som undersøgelsen vedrørende den pågældende omfatter, jf. forslagets § 13,

stk. 1. Sker der i løbet af undersøgelsen væsentlige ændringer i de forhold,

som er nævnt i stk. 1, skal undersøgelseskommissionen orientere den på-

gældende om det, jf. bestemmelsens stk. 2. Undersøgelseskommissionen

skal desuden efter bevisførelsen orientere den person, hvis forhold undersø-

ges, og den pågældendes bisidder om de faktiske og eventuelt retlige forhold

vedrørende den pågældende, som kommissionen overvejer at give udtryk

for i sin beretning, jf. bestemmelsens stk. 3. Endelig har den person, hvis

forhold undersøges, og den pågældendes bisidder ved undersøgelsens af-

slutning ret til at afgive en skriftlig udtalelse om de faktiske og eventuelt

L 53 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om lovforslagets bestemmelser om sagsoplysning, vidnepligt m.v.

retlige spørgsmål, undersøgelsen rejser vedrørende den pågældende. Kom-

missionen kan i den forbindelse fastsætte en frist for afgivelsen af udtalel-

sen, jf. bestemmelsens stk. 4.

Det bemærkes, at lovforslagets § 13 om retten til kontradiktion som ud-

gangspunkt ikke afviger fra den tilsvarende § 23 i lov om undersøgelses-

kommissioner. Det forudsættes dog – i overensstemmelse med den generelle

forudsætning i lovforslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal

tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede

magter, hensynet til statens sikkerheds, sagens opklaring eller til tredjemand

ikke skades – at materiale, udskrifter og tilkendegivelser mv. vil skulle stil-

les til rådighed for bisidderen i lokaler, som kommissionen råder over. Til-

svarende forudsættes det, at bisidderens udtalelser mv. vil skulle overgives

fysisk til kommissionen i de sikrede lokaler, kommissionen har rådighed

over. Det kan i den forbindelse endvidere være nødvendigt, at sådanne ud-

talelser mv. af sikkerhedsmæssige årsager udarbejdes ved brug af særligt

udstyr, som kommissionen stiller til rådighed.

For så vidt angår spørgsmålet om beskyttelse af whistleblowere bemær-

kes det, at lovforslaget ikke regulerer dette spørgsmål. Som det fremgår af

Justitsministeriets pressemeddelelse af 5. oktober 2020, vil der sideløbende

med og på baggrund af undersøgelsen ske opfølgning på Tilsynet med Ef-

terretningstjenesternes kritik i andre spor, herunder vil Forsvarsministeriet

adressere Tilsynet med Efterretningstjenesternes anbefalinger om etablering

af en whistleblowerordning og revision af FE-loven.