Sundhedsudvalget 2020-21
L 61 Bilag 1
Offentligt
2259695_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Koordineret med:
Sagsnr.: 1907151
Dok. nr.: 1112058
Dato: 08-10-2020
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
Vedrørende forslag til
Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov
om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love
(Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om
tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love
(Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning) har i perioden fra den
24. januar 2020 til den 21. februar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdstilsynet, Arkitektskolen i
Århus, Astma-Allergi Forbund, Bagger-Sørensen Gruppen, Becig, Bestyrelsesforeningen for
Social- og Sundhedsskoler, Bilfærgernes Rederiforening, Brancheforeningen af
Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Privathospitaler og
–Klinikker, British American Tobacco, Børnerådet, Center for Hjerneskade,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Dagrofa, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Selskab, Danmarks Lungeforening, Danmarks
Privatskoleforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC),
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Automatbranche
Forening, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk e-Damper Forening (DANSK E-
DAMPER FORENING), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Friskoleforening,
Dansk Industri, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab
for Distriktpsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske
Erhvervsskoler, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,
Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Landbrugsskoler, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-
skoler - Bestyrelserne, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Datatilsynet, De
Samvirkende Købmænd, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Designskolen i
Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Deutscher Schul- und
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0002.png
Sprachverein für Nordschleswig, Diabetesforeningen, Efterskoleforeningen, Efuma,
Ergoterapeutforeningen, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsskolelederne i
Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund
– 3F, Farmakonomforeningen, Fertin Pharma, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for
Børn og Unge (FADD), Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af
forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af
katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private
Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forstanderkredsen for
Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Inspektorforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Hjerteforeningen, HK - Handel, Hotel-, Restaurant - & Turisterhvervet (HORESTA), House
of Oliver Twist A/S, Industriforeningen for generiske lægemidler, Jordemoderforeningen,
KFUM’ s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomst ansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL),
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Københavns
Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS),
Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
(LU), Landsforeningen Røgfrit Miljø, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, LO – Landsorganisationen i Danmark,
Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MARTEC (Maritime Training and
Education Centre), Maskinmestrenes Forening, Medicoindustrien, Megros (Foreningen af
medicingrossister), Mødrehjælpen, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Parallelimportørforeningen af lægemidler,
Pharmadanmark, Pharmakon, Philip Morris, Praktiserende Lægers Organisation,
Praktiserende Tandlægers Organisation, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolerne, PTU's RehabiliteringsCenter,
Rederiforeningen for mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Rigsrevisionen, Røgfri
Fremtid, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for
Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), SIMAC, Skole og
Forældre, Smoke It, Smoke Solution, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet,
Sund By Netværket, Sundhedskartellet, Sygeforsikringen ” Danmark”, Søfartens Ledere,
Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne,
Ungdomsskoleforeningen, University Colleges Denmark, VUC Bestyrelsesforening og
Aarhus Maskinmesterskole.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på
www.borger.dk
under Høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet modtog høringssvar uden bemærkninger fra:
Arbejdstilsynet, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Vejlederforening, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening og Rigsrevisionen.
Sundheds- og Ældreministeriet modtog høringssvar med bemærkninger fra: 3F, Branchefor-
eningen for e-cigaretter, British American Tobacco Denmark, Børnerådet, Coop, DANSK E-
DAMPER FORENING, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Private Skoler, Dansk Industri
(DI), Dansk Annoncørforening, Dansk Erhverv, Dansk Live - Interesseorganisation for festi-
valer og spillesteder, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Sygeplejeråd, Danske Er-
hvervsskoler og –gymnasier, Danske Gymnasier, Danske HF og VUC, Danske Rederier, Dan-
ske Regioner, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne,
Side 2
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0003.png
Danske Tandplejere, De Samvirkende Købmænd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kø-
benhavns Universitet, Efuma, Erhvervsskolernes Elevorganisation, FOA, Forbrugerombuds-
manden, Foreningen af Danske Lægestuderende, Skole og Forældre, Foreningen Industriel
Retsbeskyttelse, Foreningen for Dansk Internethandel, GRAKOM, Hjerteforeningen, HK
Handel, HORESTA, INNCO, Japan Tabacco International Denmark, journalist Klaus Kjellerup,
KL, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Nicoventures Trading Limi-
ted, Nærbutikkernes Landsforening, Philips Morris, Rådet for Socialt Udsatte, SSP Samrådet,
Sikkerhedsstyrelsen, SMOKE-IT, Sund By Netværket, Swedish Match, Tandlægeforeningen,
Tobaksindustrien og Tobaksproducenterne.
Ministeriet modtog i alt 61 høringssvar.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger i
høringssvarene til de enkelte hovedpunkter i lovforslaget og dets bemærkninger.
Ministeriets kommentarer er
kursiverede.
Grundet omfanget af høringssvarene er ikke alle bemærkninger og forslag gengivet. I de
tilfælde, hvor flere høringsparter har fremført samme synspunk, er alle høringsparter ikke
nødvendigvis nævnt.
2. Generelle bemærkninger
2.1. Overordnede tilbagemeldinger
Langt størstedelen af høringssvarene støtter overordnet lovforslaget. Der er tale om
høringssvar fra blandt andet 3F, Kræftens Bekæmpelse, Børnerådet, Lægeforeningen,
Danmarks Apotekerforening, Tandlægeforeningen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
ved Københavns Universitet, Lungeforeningen, Dansk selskab for Folkesundhed, Dansk
Sygeplejeråd, SSP-Samrådet, Hjerteforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler -
Bestyrelserne, Sund By Netværket, Danske HF & VUC, Danske Regioner, FOA, Danske
rederier og Færgerederier, Foreningen af Danske Lægestuderende, De Samvirkende
Købmænd, Nærbutikkernes Landsforening. De finder blandt andet, at de tiltag, der
foreslås med lovforslaget, udgør et stort løft i forhold til indsatsen mod børn og unges
rygning og vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Desuden fremhæves, at
tiltagene vil få stor betydning for de danske unges fremtidige helbred og for
folkesundheden.
En del af disse høringssvar påpeger også, at det er vigtigt fortsat at arbejde på
forbedringer på rygeområdet, og flere kommer med konkrete forslag til yderligere
regulering.
Nogle høringssvar finder det positivt at regeringen ønsker at sætte ind mod unges rygning,
men påpeger samtidige negative konsekvenser for blandt andet industrien, da nogle af
tiltagene ifølge disse høringssvar blandt andet er unødigt byrdefulde, svære at
gennemføre i praksis og uproportionale, se nærmere herom nedenfor. Det drejer sig om
høringssvar fra blandt andre Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Annoncørforening,
Philip Morris, INCCO, Tobaksproducenterne, Japan Tobacco International, British American
Tobacco, Dansk E-Damper Forening og Swedish Match.
2.2 Erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser
En række høringsparter fra blandt andet industrien, detailhandlen og repræsentanter for e-
cigaretbrugere finder, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser af reguleringen er mangel-
fuldt belyst og underestimeret. De finder, at en række af tiltagene vil have væsentlige er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Det drejer sig blandt andet om Dansk
Side 3
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0004.png
Erhverv, Dansk Industri, De Samvirke Købmænd, Nærbutikkernes Landsforening og Japan
Tobacco International, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne og British American To-
bacco, SMOKE-IT og Brancheforeningen for e-cigaretter. Både udstillingsforbuddet og stan-
dardiserede pakker vil ifølge Dansk Erhverv medføre potentielle betydelige omkostninger.
Blandt andet Tobaksindustrien påpeger, at forslagets tiltag generelt er omfattende og ind-
gribende, hvor flere betyder, at virksomhederne skal foretage grundlæggende og omkost-
ningstunge ændringer.
Nærbutikkernes Landsforening er bekymret for, at indførelsen af udstillingsforbud for to-
baksvarer vil medføre, at lokalsamfundene vil opleve butiksdød, særligt i landdistrikterne.
De mener endvidere, at effekten på grænsehandlen bør estimeres.
Danmarks Apotekerforening mener ikke, at der ikke er taget hensyn til de økonomiske
konsekvenser for detailhandlen og/eller apotekerne, som de mener vil miste salg af
rygestoplægemidler, såfremt kommunerne selv søger en § 39-tilladelse.
SMOKE-IT mener, at de foreslåede tiltag vil medføre, at størstedelen af
specialforretningerne, der forhandler e-cigaretter og tilbehør, vil lukke ned, og at salget vil
flytte til den øvrige detailhandel.
Blandt andet Dansk Annoncørforening mener, at der mangler en vurdering af det værditab
i immaterielle rettigheder, som de berørte virksomheder vil opleve som følge af forslaget
om at indføre standardiseret emballage.
Nicoventures mener ikke, at det anerkendes, at restriktionerne i lovudkastet risikerer at
lukke markedet for de produkter, som Nicoventures omtaler som potentielt mindre
skadelige produkter. Og de mener, at lovforslaget ikke indeholder en grundig regulatorisk
og erhvervsmæssig konsekvensvurdering. DANSK E-DAMPER FORENING mener, at der ikke
er udført en tilstrækkelig risikovurdering og konsekvensanalyse af lovforslaget, særligt i
forhold til forsigtighedsprincippet.
Ministeriets kommentar:
Lovforslaget vurderes at have mindre økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Ministeriet har efter den offentlige høring af lovforslaget tydeliggjort dette.
Det er hensigten med lovforslaget at begrænse brugen af tobaksvarer, tobakssurrogater,
urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter, særligt blandt børn og unge.
Derfor forventes det, at salgstallet falder, dels grundet mængden af delelementer i
nærværende lovforslag, dels grundet afgiftsforhøjelsen på produkterne over de kommende
år. Sundheds- og Ældreministeriet finder ikke grundlag for nærmere at kvantificere disse
effekter. Derudover vil der være konkrete omkostninger ved efterlevelse af blandt andet
visningsforbud og standardisering af pakker. De øvrige efterlevelseskonsekvenser
forbundet hermed vurderes at udgøre under 10 mio. kr., idet det gennem blandt andet
metodefrihed i forhold til visningsforbuddet er søgt sikret, at der hos aktørerne er grundlag
for at anvende omkostningseffektive løsninger.
Ministeriet vurderer ikke, at der vil være tale om økonomiske konsekvenser for apotekerne,
idet der ikke er foreslået ændringer af reguleringen vedr. udlevering af
rygestoplægemidler.
2.3. Dokumentation for effekten af reguleringen
Høringssvar fra blandt andet erhvervslivet og repræsentanter for e-cigaretbrugere er
kritiske over for effekten af en række af de foreslåede tiltag, særligt krav om
standardiserede pakker, forbud mod synlig anbringelse og fremvisning og
Side 4
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0005.png
reguleringen af kendetegnende aromaer. Det drejer sig blandt andet om SMOKE-IT, Dansk
E-Damper Forening, Efuma, Brancheforeningen for e-cigaretter, Nicoventures trading
Limited, Japan Tobacco International Denmark, British American Tobacco,
Tobaksproducenterne, Swedish Match og Nærbutikkernes Landsforening.
Ministeriets kommentar:
Med den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, er det besluttet at indføre en
række tiltag, som anbefales af Sundhedsstyrelsen og andre fagfolk, uagtet at der ikke
foreligger et grundlag for nærmere at vurdere effekten af tiltagene i en dansk
sammenhæng – hver for sig eller samlet. Der er i forlængelse heraf heller ikke grundlag for
nærmere at vurdere de afledte konsekvenser i form af nedgang i omsætning og indtjening
og påvirkning af samlet forretningsgrundlag for de forskellige aktører, der sælger de
produkter, der er omfattet af lovforslaget. Dette gælder generelt nedgang i forbrug såvel
som påvirkning af forbrugsmønstre hos eksisterende forbrugere af tiltag, som påvirker
udbud og tilgængelighed af produkter, herunder om disse skifter til produktkategorier,
som udbydes af samme aktører. Det lægges generelt til grund, at de hensyn, der varetages
med lovforslaget, er så væsentlige, at de overstiger hensyn til berørte kommercielle
interesser.
2.4 Inddragelse
Tobaksproducenterne, Dansk E-Damper Forening og Efuma er kritiske over for, at de ikke
er blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget og opfordrer
ministeriet til yderligere dialog med industrien. SMOKE-IT finder det utilfredsstillende, at
hverken branchen eller forbrugerne af elektroniske cigaretter og tilbehør er blevet
inddraget i forbindelse med udfærdigelsen af lovforslaget.
Ministeriets kommentar:
Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet lovforslaget under hensyntagen til de
forpligtelser, der følger af, at Danmark er partsland til rammekonventionen om
tobakskontrol (FCTC). Ministeriet har valgt at sende lovforslaget i bred høring – også til en
række repræsentanter for tobaks- og e-cigaretindustrien - da der er en række tekniske
elementer, som det vurderes relevant at disse interesserenter har mulighed for at give
bemærkninger til. Hensigten med høringsperioden, som har været på 4 uger og efter
ministeriets opfattelse af passende længde, er, at høringsparterne har mulighed for at
komme med eventuelle bemærkninger.
SMOKE-IT finder det kritisabelt, at de har fået afvist deres anmodning om at udsætte
høringsfristen.
Ministeriets kommentar:
Det følger af Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet, at en høringsfrist på fire uger er
passende under normale omstændigheder. Lovforslaget har været i høring i fire uger. Det
bemærkes, at lovforslaget har været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen i hele
høringsperioden, og at alle interesserede har haft mulighed for at afgive høringssvar inden
for den fastsatte frist.
3. Specifikke bemærkninger til lovforslagets hovedpunkter
3.1. Forbud mod synlig anbringelse og fremvisning
3.1.1 Generel opbakning til tiltaget
En række høringsparter er generelt positive over for forbuddet mod synlig anbringelse og
fremvisning, heriblandt Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Erhverv, Horesta, Dansk
Pædiatrisk Selskab, Foreningen af Danske Lægestuderende, Børnerådet, Det
Side 5
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0006.png
Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet, Danske Regioner og COOP.
Dansk Selskab for Folkesundhed anbefaler, at forbuddet også vil gælde fremtidige
tobakslignende og nikotinholdige produkter.
Flere høringsparter fra erhvervslivet er kritiske over for udformningen af forbuddet mod
synlig anbringelse og fremvisning. Blandt andet Nærbutikkernes Landsforening mener, at
forslaget rammer de små forhandlere.
3.1.2 Metodefrihed
Dansk Selskab for Folkesundhed anbefaler, at der stilles krav om selvlukkende skabe/reoler,
og at tobaksproducenter ikke må udforme forære eller give råd omkring udformning af
skabe/reoler, hvor tobaksvarer skal opbevares skjult.
Dansk Erhverv og COOP bakker op om, at der med lovforslaget er lagt op til metodefrihed.
Ministeriets kommentar:
Der følger af den politiske aftale om en handleplan mod børn og unges rygning, at der skal
være metodefrihed for salgsstederne, men at de valgte løsninger effektivt skal sikre, at
produkterne er skjult mellem køb. Dette udmøntes med lovforslaget.
3.1.3 Skiltning med aldersgrænser og prislister
COOP, Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd er kritiske over for forslaget om, at
skiltene med aldersgrænser først må være synlige i salgssituationen, og stiller sig
undrende over en potentiel reklameeffekt af aldersskiltene. Dansk Erhverv påpeger, at et
sådant krav vil gøre det vanskeligere at informere unge kunder om aldersgrænserne.
Dansk Erhverv bakker op om neutrale prislister, men opfordrer til at gøre det muligt for
forhandlerne, at lade prislisterne være synlige. Tobaksindustrien opfordrer til, at prislister
opdeles efter de gængse hovedkategorier af produkttyper, og at reglerne tager højde for
løbende produktudskiftning. Tobaksindustrien mener, at det er upraktisk og unødigt re-
striktivt, at en butik ikke må oplyse, at der sælges tobak, således som det foreslås med op-
hævelsen af § 3, stk. 2., nr. 3.
HORESTA foreslår, at det præciseres, at man enten mundtligt eller ved brug af en menu
som kendt fra restaurationsbranchen, skal kunne oplyse i neutral form om priser for to-
baksvarer til de kunder, der måtte efterspørge det.
Ministeriets kommentar:
Det er fastsat i lovforslaget, at alderskilte kun må være synlige i forbindelse med salget for
at undgå, at alderskiltene gør unødigt opmærksom på tobakssalg. På baggrund af
høringssvarene, og da Sundhedsstyrelsen vurderer, at det ikke afgørende, at der i en
situation med skjult tobak i alle tilfælde vises et skilt med aldersgrænserne, er det
specificeret i lovforslaget, at en visning af aldersskilte i forbindelse med salget er frivillig.
Såfremt et salgssted ønsker at fremvise aldersskilte, skal der anvendes aldersskilte
udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Det er desuden fastsat, at aldersgrænsen skal fremgå af
den prisliste, der kan vises i forbindelse med, at kunden efterspørger de skjulte produkter
eller på fysiske salgssteder kan opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse. Med
lovforslaget forbydes det ikke, at en kunde, der efterspørger prisen på et tobaksprodukt,
kan få prisen oplyst mundtligt.
3.1.4 Specialbutikker
Side 6
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0007.png
En række høringsparter har bemærkninger vedr. afgrænsningen af butikker, hvor man er
specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer hhv. e-cigaretter og
genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Børnerådet finder det problematisk, at lovens forbud mod synlig anbringelse og
fremvisning ikke omfatter alle salgssteder. Tandlægeforeningen mener, at der bør være en
klar og meget snæver definition af specialbutikker, så de tydeligt adskiller sig fra kiosker og
dagligvarebutikker. Kræftens Bekæmpelse mener, at specialbutikker bør afgrænses til
udelukkende at måtte sælge piber, pibetobak og cigarer eller e-cigaretter, og at de ikke
samtidig må sælge cigaretter, andre tobaksvarer eller dagligvarer. Dansk Selskab for
Folkesundhed anbefaler, at specialbutikker kun må sælge det ene produkt, de har
specialiseret sig i, pibetobak eller cigarer, og at det fremover kun bliver lovligt at
bibeholde de eksisterende fysiske specialbutikker.
De Samvirkende Købmænd mener, at definitionen på specialbutikker bør præciseres, og at
specialbutikker placeret i stormagasiner, forretningscentre og lignende ikke bør undtages.
De finder det positivt, at kiosker ikke på nogen måde kan defineres som en specialbutik.
Dansk Erhverv mener ligeledes, at specialforretninger for tobak skal tolkes snævert.
SMOKE-IT anbefaler, at der skelnes mellem specialforretninger og den øvrige detailhandel.
De anbefaler, at specialforretninger fysisk, såvel som internetbutikker, ikke omfattes af vis-
ningsforbuddet. Brancheforeningen for e-cigaretter anbefaler, at visningsforbuddet alene
omfatter fysiske butikker, der ikke er defineret som specialbutikker.
Philip Morris anbefaler, at specialbutikker for opvarmet tobak inkluderes i fritagelsen fra
udstillingsforbuddet. Alternativt foreslår de, at specialbutikker defineres, som butikker der
er specialiseret i at sælge tobaksvarer, bortset fra cigaretter og rulletobak. Tobaksindustrien
anbefaler, at bemærkningerne ændres, således at specialforretninger kan have et bredt ud-
valg af produkter, ud over piber, pibetobak og cigarer, men som ikke har en særlig tiltræk-
ning på børn og unge. Ligeledes foreslår Tobaksindustrien, at det i bemærkningerne anfø-
res, at der med begrebet cigar menes cigarer såvel som cerutter og cigarillos.
Brancheforeningen for e-cigaretter anbefaler at specialbutikker defineres som et
udsalgssted, hvor 60% af omsætningen eller derover udgøres af e-cigaretter og e-væsker.
Ministeriets kommentar:
Kravet om at tobaksvarer, e-cigaretter m.v. skal være skjulte, gælder både ved køb i fysiske
butikker og ved salg over nettet. Kravet vil således også gælde for udenlandske
netbutikker, der markedsfører produkter til danske kunder.
Eneste undtagelse for forbuddet mod visning af tobaksvarer, e-cigaretter m.v. er gældende
for fysiske butikker, der er specialiseret i salg af henholdsvis piber, pibetobak og cigarer, og
e-cigaretter.
Et salgssted anses for at være specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, når stedet
udelukkende eller hovedsageligt sælger disse produkter. Udtrykket ”hovedsageligt” vil
skulle tolkes snævert og vil kun give mulighed for, at specialforretninger i meget begrænset
omfang kan sælge andre varer. Hvis en butik sælger andre tobaksvarer eller elektroniske
cigaretter i meget begrænset omfang, vil disse varer være omfattet af forbuddet mod
synlig anbringelse og fremvisning. Dette er præciseret i bemærkningerne. En
specialforretning vil godt kunne være placeret i et stormagasin, forretningscenter eller
lignende.
Side 7
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0008.png
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at en undtagelse for sådanne specialforretninger
ikke strider mod formålet med de foreslåede regler om skjulte tobaksvarer,
tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, idet det må antages, at
specialforretningers kunder generelt opsøger forretningen af egen drift for at købe varerne
eller for at skaffe sig information om de pågældende varer. Eftersom køberen selvstændigt
opsøger specialforretningen for at købe varer eller skaffe sig information herom, er
køberens beslutning om dette taget forud for besøget i butikken. Situationen er derimod
en anden, når en køber befinder sig i en almindelig dagligvarebutik og ikke nødvendigvis
har et bevidst ønske om at blive mødt af synligt opstillede varer. Derudover er forslaget om
skjulte tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske
cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin særligt målrettet de købere,
der ikke allerede er faste forbrugere af disse varer, såsom børn og unge, som umiddelbart
ikke vurderes at være målgruppen for særligt køb af piber, pibetobak og cigarer.
3.1.5. Undtagelser til forbud mod synlig anbringelse og fremvisning
Nærbutikkernes Landsforening anbefaler at undtage e-cigaretter og andre nicheprodukter
fra udstillingsforbuddet. Dansk E-Damper Forening mener, at hardware bør undtages fra
forbuddet, da de ikke er nikotinholdige produkter. Philip Morris anbefaler, at det forslåede
udstillingsforbud afgrænses til cigaretter og rulletobak, og at den nuværende regulering af
neutral placering ved salgssteder for røgfri tobaksprodukter fastholdes.
Tobaksproducenterne foreslår ligeledes, at røgfri tobaks- og nikotinprodukter undtages,
og Japan Tobacco International foreslår, at nikotinposer undtages.
Ministeriets kommentar:
Det følger af den politiske aftale om en national handleplan mod børn og unges rygning, at
udstillingsforbuddet skal omfatte alle tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter, e-
cigaretter og nikotinprodukter, der ikke er godkendte lægemidler. Lovforslaget udmønter
dette.
Efter den foreslåede revision af lov om forbud mod tobaksreklame omfatter defineret af
tobaksvarer også varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer, der er
bestemt til at ryges, indsnuses, suttes tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt
eller delvist, er fremstillet af tobak. Dermed vil disse varer også være omfatte af forbuddet
mod synlig anbringelse og fremvisning, da ministeriet vurderer, at en synlighed af disse
varer vil kunne mindske virkningen af forbuddet mod synligt at anbringe og fremvise
tobaksvarer.
For så vidt angår e-cigaretter m.v. omfatter forbuddet mod synlig anbringelse og
fremvisning e-cigaretterne og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer,
der er beregnet til at blive benyttet sammen hermed.
3.1.6 Internetbutikker
Tobaksindustrien påpeger, at pibe- og cigarrygere overvejende er modne personer, og at
piber kan være et kunsthåndværk, der bl.a. sælges til samlere. Tobaksindustrien mener
desuden, at da cigarer findes i mange forskellige størrelser og faconer, er cigarrygerens
valg i købssituationen baseret på bl.a. cigarens udseende. Tobaksindustrien anbefaler
derfor, at forbuddet mod visning af tobaksvarer på internettet ikke omfatter en neutral
præsentation af cigarer og piber til traditionel piberygning, når der er tale om
virksomheder, der er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer.
Side 8
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0009.png
Japan Tobacco International Denmark foreslår, at forbuddet ikke skal gælde for salg på
internettet, når køberen har verificeret sin alder, eksempelvis med Nem-ID.
Philip Morris anbefaler, at specialonlinebutikker fritages fra udstillingsforbuddet, ligesom
fysiske specialbutikker, under den forudsætning at de implementerer et alderskontrolsy-
stem.
Dansk E-Damper Forening mener, at webbutikker bør kunne vise deres produkter, da e-
cigaretter ikke er homogene produkter.
SMOKE-IT mener, at et forbud mod fremvisning af elektroniske cigaretter på internettet,
der udelukkende er gældende i Danmark, vil tilgodese forhandlere uden for Danmark.
Ministeriets kommentar:
Med lovforslaget reguleres visningen af tobaksvarer, e-cigaretter m.v. – også ved salg over
internettet – i overensstemmelse med den politiske aftale om en handleplan mod børn og
unges rygning. Kravene vil gælde for alle netbutikker, der markedsfører tobaksvarer, e-
cigaretter m.v. til danske forbrugere, det vil sige også udenlandske netbutikker.
Ministeriet har på baggrund af høringen justeret, således at forbuddet mod synlig
anbringelse og fremvisning ikke gælder salg af piber over nettet. Hensigten med denne
justering er ikke utilsigtet at forhindre det internationale salg af piber, som har karakter af
kunsthåndværk. Samtidig vil forslaget ikke konflikte med formålet bag aftalen om at
forebygge og stoppe børn og unges rygning, idet det ikke vurderes, at piber er særligt
appellerende for denne målgruppe.
3.1.7 Manglende dokumentation eller utilsigtet effekt
British American Tobacco Denmark og Swedish Match mener ikke, at der er dokumenta-
tion for effekten af et forbud mod synlig anbringelse og fremvisning. Tobaksindustrien me-
ner, at tiltaget har en meget svag evidens, og vil være til stor gene for køber, handlen og
industrien. British American Tobacco Denmark mener, at indførelsen af et sådant forbud
bl.a. vil være lovstridigt, uhensigtsmæssigt og føre til øget handel med ulovlige varer.
Dansk E-Damper Forening mener, at et forbud mod synlig anbringelse og fremvisning vil
medføre stigende grænsehandel og illegal handel.
Ministeriets kommentar:
Forbud mod visning af tobaksprodukter er et af de tiltag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler
til at beskytte børn og unge mod rygning og skadevirkninger af tobak.
3.1.8 Konkurrenceforhold
Japan Tobacco International Denmark mener at forbud mod synlig anbringelse og
fremvisning vil have konkurrenceforvridende konsekvenser, idet de vurderer, at et
faldende tobakssalg især vil ramme de små forhandlere, at danske netbutikker vil blive
forfordelt ift. til udenlandske, og at netbutikker vil blive ramt hårdere end fysiske butikker.
Nærbutikkernes Landsforening og British American Tobacco mener, at
udstillingsforbuddet er konkurrenceforvridende og rammer de små forhandlere. De mener
at udstillingsforbuddet kombineret med standardiserede cigaretpakker vil øge
omkostningerne i de lokale kiosker og nærbutikker. De anbefaler, at der ikke uden videre
laves et udstillingsforbud, og at der som minimum udarbejdes en implementeringsmodel
der ikke rammer de små butikker uforholdsmæssigt hårdt.
Side 9
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0010.png
COOP mener omvendt, at et krav om tildækning af tobak vil give lige konkurrencevilkår for
alle salgssteder.
Ministeriets kommentar:
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at forslaget ikke er
konkurrenceforvridende, da udstillingsforbuddet gælder alle tobaksvarer, urtebaserede
rygeprodukter og e-cigaretter, alle salgssteder og salg fra både fysiske butikker og
netbutikker. Eneste undtagelse er salg af piber, pibetobak, cigarer og e-cigaretter i fysiske
butikker, der er specialiseret i salg af disse varer, samt salg af piber over internettet Der er
lagt op til metodefrihed for at undgå at pålægge detailhandlen, herunder små butikker,
unødige implementeringsomkostninger. Ift. netbutikker gælder kravene alle netbutikker,
der markedsfører til danske forbrugere – ikke kun de danske.
3.1.9 Kontrol og straf
De Samvirkende Købmænd anbefaler, at der indikeres et bødeniveau for manglende
overholdelse af udstillingsforbuddet.
Dansk Erhverv anmoder om en vejledende kontrol de første tre måneder efter
indførelsen, med henblik på at butikkerne i denne periode vil have mulighed for at indstille
sig på den konkrete håndhævelse af bestemmelsen.
Ministeriets kommentar:
Bødeniveauet for overtrædelse af udstillingsforbuddet forudsættes at ville blive vurderet
efter den nuværende praksis for overtrædelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v.
Kravet om at tobaksvarer m.v. skal være skjulte vil være gældende fra
ikrafttrædelsestidspunktet.
3.1.10 Implementering
Nærbutikkernes Landsforening mener, at implementeringen bør ske i to faser, hvor de
små forhandlere får to år ekstra til implementering.
De Samvirkende Købmænd ønsker en meget begrænset udskydelse af
ikrafttrædelsestidspunktet, da perioden fra ultimo november og til årsskiftet er den
travleste periode.
Dansk Erhverv finder det vigtigt, at alle salgssteder behandles ens i implementeringen og
at udstillingsforbuddet kommer til at gælde uden skelen til omsætning og butiksareal.
Ministeriets kommentar:
Der er med lovforslaget lagt op til metodefrihed for salgsstederne, og ministeriet vurderer
derfor ikke, at det er nødvendigt med senere ikrafttrædelse for små forhandlere. Kravene
gælder uanset omsætning og butiksareal.
3.1.11 Specifikke formuleringer
Tobaksindustrien stiller spørgsmålstegn ved, om formuleringen ”farlig situation”
meningsfyldt kan anvendes i forbindelse med overtrædelse af visningsforbuddet. De
foreslår derfor at denne sætning udgår.
Ministeriets kommentar:
Ministeriet har taget bemærkningen til efterretning og udeladt ordet ”farlig”, således at
formuleringen lyder: ”Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestrafskal stå i et
passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne
have medført.”
Side 10
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0011.png
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at ordet ”reklame” i den foreslåede § 18 a,
stk. 4 bør ændres til ”synlig anbringelse og fremvisning”
Ministeriets kommentar:
Den foreslåede § 18 a, stk. 4 er udgået.
Det er Forbrugerombudsmanden opfattelse, at de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 18 a, stk. 2, bør have samme ordlyd som bemærkningerne til foreslåede § 5 a,
stk. 2, sådan at ”kun” og ”meget” også kommer til at fremgå.
Ministeriets kommentar:
Ministeriet har justeret lovforslaget, således at ordlyden i de specielle bemærkninger til
§ 18 a, stk. 2, er den samme som i de specielle bemærkningerne til § 5 a, stk. 2.
De Samvirkende Købmænd foreslår, at godkendte lægemidler, som er udpeget til
basissortiment af Lægemiddelstyrelsen, ikke omfattes af det obligatoriske
udstillingsforbud.
Ministeriets kommentar:
Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at godkendte lægemidler ikke er omfattet af
udstillingsforbuddet.
3.2. Skærpelse af forbud mod tobaksreklame
Dansk Selskab for Folkesundhed støtter fuldt ud forslaget om, at reklameforbuddet
skærpes, og at dette også omfatter tobakssurrogater og nikotinposer. De anbefaler, at det
i lovteksten fremgår tydeligt, at handling i erhvervsøjemed omfatter både mundtlig,
skriftlig, film, internet m.m. og at fremtidige former for massekommunikation bør
omfattes. Foreningen af danske lægestuderende mener at reklameforbuddet bør omfatte
reality-programmer, hvor rygning flere steder promoveres som en naturlig del af sociale
sammenhæng.
Ministeriets kommentar:
Ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, som har til formål at fremme
salget af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter hhv. elektroniske
cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, eller som har dette som en
direkte eller indirekte virkning. Ministeriet skal bemærke, at det er uden betydning, om
handlingen i erhvervsøjemed er mundtlig, skriftlig, formidlet via presse, film (herunder
product placement), internet m.v. Opremsningen er ikke udtømmende. Også andre og
fremtidige former for massekommunikation med markedet vil være omfattet af
bestemmelsen. Der er ikke tale om et forbud mod enhver form for visning af rygning.
Dansk Selskab for Folkesundhed bifalder skærpet forståelse af sponsorering, men mener
at det bør tydeliggøres, at et økonomisk biddrag ikke kun er penge. De opfordrer
yderligere til, at product placement og brug af influensers omfattes i loven.
Dansk Selskab for Folkesundhed bifalder, at det foreslås, at der ikke må ydes økonomisk
eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign.
Dansk Erhverv og Japan Tobacco International Denmark mener, at formuleringen vedrø-
rende forbuddet mod økonomisk eller anden støtte, der indirekte kan fremme af salget af
tobaksvarer m.v., kan forstås meget bredt. Japan Tobacco International Denmark finder,
at der åbnes for at forbyde en række andre kommercielle aktiviteter, der ikke er nævnt i
Side 11
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0012.png
forslaget. Dansk Erhverv er bekymrede for, at bestemmelsen kan ende med at gribe ind i
eksempelvis leverandøraftaler mellem grossister eller detailhandlen og producenterne.
Tobaksindustrien mener ligeledes, at den foreslåede ændring vedr. økonomisk eller anden
støtte kan gribe ind i almindelig business-to-business handelspraksis. De opfordre til at be-
stemmelsens forbud præciseres, så det fremgår, at der sigtes mod støtte mm. til modta-
gere, hvis hovedaktivitet ikke er salg ad dagligvarer, herunder tobaksvarer m.v.
Dansk Live mener, at brug af tobak ikke alene et festival- og koncertmiljøproblem, og at der
med lovforslaget er lagt op til en for ensidig udvidelse af forbuddet mod tobaksreklame.
Ministeriets kommentar:
Sundheds- og Ældreministeriet har taget høringssvarene vedr. ”økonomisk bidrag” til
efterretning og i bemærkningerne præciseret, at ”økonomisk bidrag” forstås ikke kun
penge, men ethvert direkte som indirekte bidrag, som f.eks. udlevering af gratis produkter,
gratis butiksindretningsinventar, lån af lokaler, oplæring, kurser eller lignende.
Festivaler er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, men det fremgår, at der er tale om et
eksempel. Forbuddet mod indirekte reklame er således ikke isoleret til festivaler m.v.
Forbrugerombudsmanden mener, at det udtrykkeligt bør fremgå af selve lovteksten i
lovens §1, nr. 1, at lovens § 1 nr. 1, omfatter varer, der helt eller delvist er fremstillet af
tobak, uanset hvordan det indtages.
Danske Rederier og Færgerederier samt Philip Morris anbefaler, at lovens anvendelses-
område ikke udvides til at omfatte varer, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer, men
at den nuværende bestemmelse ”varer, der benyttes i forbindelse med tobaksrygning”
fastholdes.
HORESTA har ligeledes betænkeligheder ved udvidelsen af lovens anvendelsesområde og
påpeger, at det bør præciseres, hvor mange varer der kommer til at være omfattet med
ændringen fra ”tobaksrygning” til tobaksvarer.
Dansk E-Damper Forening er imod, at damprelaterede produkter omfattes.
Ministeriets kommentar:
Ministeriet har på baggrund af Forbrugerombudsmandens bemærkning justeret ordlyden
af § 1, stk. 2, nr. 1, således at der ved tobaksvarer efter denne bestemmelse forstås ”varer,
der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de
helt eller delvist er fremstillet af tobak.” Hensigten med bestemmelsen er at præcisere, at
også tobaksvarer, der indtages på anden vis end ved at blive røget, indsnuset, suttet eller
tygget på, også er omfattet af reklameforbuddet.
Med lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde til at omfatte varer, der er beregnet
til at blive benyttet sammen med de ovennævnte varer. Der skal være tale om varer, der
benyttes specifikt i forbindelse med tobaksvarer. Produkter, der har et mere generelt
anvendelsesformål, som f.eks. lightere, tændstikker, piberensere eller askebægere, vil ikke
være omfattet af bestemmelsen, med mindre de specifikt er designet eller markedsført
med reference til tobaksvarer.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er uddeling af tobakskuponer heller ikke tilladt
efter den nuværende tobaksreklamelov, medmindre uddeling af tobakskuponer udgør en
effektiv kontrolforanstaltning i forbindelse med salg af toldfri cigaretter ved at sikre, at de
kun bliver solgt én pakke cigaretter pr. passager over 18 år, og at teksten på
cigaretkuponerne i øvrigt er neutral.
Side 12
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0013.png
Ministerets kommentar:
Med lovforslaget tydeliggøres det i loven, at eksempel uddeling af tobakskuponer ikke er
tilladt.
Tobaksindustrien påpeger, at da forslaget i øvrigt opretholder den fulde undtagelse for
reklameforbuddet i den nuværende lov for specialforretninger for cigarer, pibetobak og
piber, synes også den nævnte hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse i den
foreslåede § 5a, stk. 4, overflødig.
Ministeriets kommentar:
Den omtalte § 5a, stk. 4 i høringsversionen af lovforslaget er ændret. Ministeriet har i
stedet foreslået tilføjet følgende bestemmelse som § 5a, stk. 4: ”Sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte regler om forbuddet efter stk. 1, om hvilke produkter og
salgssteder, der er omfattet af stk. 2, samt reklame hos disse salgssteder, samt regler om
salgsstedets fremvisning af neutrale oplysninger efter stk. 3.”
Danske Rederier og Færgerederierne gør opmærksom på, at færger i internationalt fart
også skal leve op til regler vedr. told og afgiftsregler fra SKAT, hvor rederierne i dag
udlevere tobakskuponer. De pointerer, at såfremt rederierne ikke længere på udlevere
nogen tobakskupon, har rederierne behov for at kunne lave en annoncering for at kunne
orientere gæster om de forskellige muligheder, afhængig af hvilket farvand færgen
befinder sig i.
Ministeriets kommentar:
Ministeriet vurderer i udgangspunktet ikke, at en neutral formidling af, i hvilket farvand det
er tilladt at sælge tobaksvarer, vil være at betragte som reklame.
Dansk Selskab for Folkesundhed finder det positivt, at uddeling til personale bliver forbudt,
men mener ligesom Kræftens Bekæmpelse, at uddeling af vareprøver til ledende medarbej-
dere bør forbydes eller stærkt begrænses. Lægeforeningen mener, at tilladelsen til at ud-
dele vareprøver til ledende medarbejdere strider imod det overordnede formål.
Tobaksindustrien påpeger, at når repræsentanterne for virksomhederne er på kundebesøg
i detailforretningerne, foregår kontakten ofte med det personale, der står for salget af to-
baksvarer frem for butiksindehaveren eller ledende personer. De mener derfor, at den fo-
reslåede bestemmelse fremstår unødigt restriktiv.
De Samvirkende Købmænd mener ikke, at den hidtidige bestemmelse om udlevering af
vareprøver har medført udfordringer, og derfor mener de ikke, at den bør den ændres.
Ministeriets kommentarer:
Ministeriet har taget høringsparternes bemærkninger til efterretning og foretaget juste-
ring, således at uddeling af gratis vareprøver forbydes.
3.3. Standardiserede pakker
3.3.1 Afgrænsning
Dansk Selskab for Folkesundhed, Kræftens Bekæmpelse, Tandlægeforeningen, Det Sund-
hedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Børnerådet, Danske Regioner og
Foreningen af Danske Lægestuderende støtter op om standardiserede pakker. Dansk Sel-
skab for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse mener imidlertid, at der bør stilles speci-
fikke krav til pakkernes og cigaretternes udformning. Tandlægeforeningen lægger vægt på,
at der bør fastlægges yderst veldefinerede krav, så lovgivningen ikke kan omgås.
Side 13
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0014.png
Lægeforeningen mener, at piber, pibetobak, cigarer samt nikotinprodukter, der ikke er
godkendte som rygestopmedicin, også bør omfattes af krav om standardiserede pakker.
Kræftens Bekæmpelse mener ligeledes, at neutrale pakker bør omfatte al tobak. Dansk
Selskab for Folkesundhed mener, at tobakssurrogater og nikotinprodukter bør omfattes af
standardiserede pakker.
Dansk Erhverv henstiller til, at de nærmere bestemmelser for standardiserede pakninger
til tobaksvarer bør inspireres af eksisterende løsninger, fra lande der allerede har indført
lignende bestemmelser.
Tobaksindustrien anbefaler, at det i bemærkningerne præciseres, at der med cigarer menes
cigarer såvel som cerutter og cigarillos.
Philip Morris anbefaler, at kravet om standardiserede pakker begrænses til cigaretter og
rulletobak, og således ikke varer som røgfri tobak, inklusiv opvarmet tobak samt elektroni-
ske cigaretter. Tobaksproducenterne mener ikke, at tyggetobak og e-cigaretter bør omfat-
tes af kravene om standardiset indpakning.
Ministeriets kommentar:
Det følger af den politiske aftale om en handleplan mod børn og unges rygning, at piber,
pibetobak og cigarer er de eneste tobaksprodukter, der er undtaget fra kravet om standar-
diseret emballage. Lovforslaget udmønter dette.
Der lægges med lovforslaget op til, at sundheds- og ældreministeren vil kunne fastsætte
regler om farve, form, udseende, tekst, materiale og mærkning. Reglerne forventes
inspireret af allerede eksisterende løsninger fra lande, der har indført standardiserede
pakninger.
3.3.2 Varemærkerettigheder
Dansk Industri mener, at standardiserede pakker indebærer, at virksomheder fratages ret-
ten til at anvende deres forretningskendetegn, på de varer de producerer og forhandler. De
mener, at det må betragtes som et generelt indgreb, der tilsidesætter virksomhedernes ret
til at gøre brug af deres immaterielle ejendomsrettigheder i tilknytning til deres produkter.
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FIR) undrer sig over, at der ikke i lovforslaget synes
at være taget stilling til de immaterialretlige følger af lovforslaget, og henstiller til at disse
følger afdækkes. GRAKOM er bekymrede for opstramninger i den kommercielle ytringsfri-
hed.
Tobaksproducenterne og Japan Tobacco International mener, at standardiseret indpak-
ning er en krænkelse af virksomheder intellektuelle ejendomsret og kommercielle ytrings-
frihed, og at forslaget ikke er proportionelt med ønskede folkesundhedsmæssige gevin-
ster. British American Tobacco og Tobaksindustrien mener, at standardiserede pakker vil
indebære en svækkelse af varemærkernes vigtige rolle.
Dansk Annoncørforening mener, at det er et disproportionalt indgreb i en basal frihedsret-
tighed for virksomheder.
Ministeriets kommentar:
Med indførelsen af standardiserede pakker vil det fortsat være tilladt at gengive blandt an-
det virksomhedens navn på produkterne, men på en standardiseret måde.
Ministeriet kan henvise til svaret på SUU alm. del spm. 145 (2018-19) af d. 4. januar 2019,
hvoraf følgende fremgår: ”På baggrund af udtalelser fra panelet nedsat af
Side 14
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0015.png
World Trade Organization (WTO)
1
, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der kan skelnes
mellem producenternes ret til at have ”egendesignede” logoer, varemærker v. på tobaks-
pakkerne, der er forbudt ved standardiserede tobakspakker, og deres ret til at have deres
navn på tobakspakkerne, der er tilladt ved standardiserede tobakspakker. På baggrund af
udtalelserne fra WTO-panelet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at sidstnævnte ikke
kan karakteriseres som et varemærkeforbud. Sundhedsstyrelsen er udelukkende bekendt
med sager, hvor det er afgjort, at implementeringen af lovgivningen om standardiserede
tobakspakker ikke er i strid med producenternes rettigheder”.
3.3.3. Dokumentation af effekt og konsekvenser
Dansk Industri mener, at indførelsen af standardiserede pakker bør bygge på en grundig
vurdering af tiltagets effekt i forhold til lovforslagets formål, hvilket de ikke finder er tilfæl-
det. Dansk Annoncørforening mener ligeledes, at der mangler en evidensbaseret analyse,
der underbygger nødvendigheden af tiltaget.
British American Tobacco Denmark er stærkt imod indførelsen af standardiserede pakker.
De mener, at tiltaget ikke står i rimeligt forhold til målet og at der ikke er dokumentation
for, at tiltaget har den ønskede effekt.
Japan Tobacco International Denmark og Tobaksproducenterne mener, at der ikke er do-
kumenteret en sundhedsmæssig effekt af standardiserede pakker, men at der derimod er
negative effekter.
Tobaksindustrien mener, at tiltaget har en meget sag evidens, og vil være til stor gene for
køber, handlen og industrien.
Ministeriets kommentar:
Standardiserede tobakspakker er et relativt nyt tiltag, og evidensen er derfor sparsom,
men Sundhedsstyrelsen vurderer på grundlag af de foreliggende undersøgelser og
erfaringer, at det vil have en effekt på især børn og unges rygning. Forslaget om
standardiseret udformning af tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter samt elektriske
cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin er ikke målrettet de personer,
der allerede er forbrugere, men derimod særligt børn og unge, som endnu ikke har brugt
produkterne og derved er mere følsomme over for brandingelementer, kendetegn m.v.
Høringssvarene fra industrien beskriver generelt, at de økonomiske konsekvenser for virk-
somhederne vil være markante, og at disse ikke er tilstrækkeligt belyst i lovforslaget.
Blandt andet er Dansk industri kritisk over for, at de samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske gevinster ved virksomhedernes brug af forretningskendetegn ikke ses reflek-
teret i afsnittet om forslagets konsekvenser. De mener, at der ikke blot er tale om mindre
erhvervsøkonomiske omkostninger ved omstilling, men om værditab af immaterielle akti-
ver. Efuma mener ikke, at argumentet, om at producenternes omkostninger er af mindre
betydning, da de i forvejen producerer standardiserede produkter til andre lande, holder.
De påpeger at ingen andre lande har indført standardiseret udformning af elektroniske ci-
garetter. De mener, at der vil være tale om store økonomiske og administrative konse-
kvenser for danske producenter og importører.
Dansk Annoncørforening mener ikke, at ministeriet forholder sig de økonomiske
konsekvenser ved indførelsen af standardiseret emballage, i form af værditab i
immaterielle rettigheder.
1
https://www.wto.org/english/tratop_e/dispu_e/cases_e/ds467_e.htm
Side 15
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0016.png
Swedish Match påpeger, at forpakninger af røgfri tobak adskiller sig fra røgtobak og at
genanvendelsesaspekter og miljømæssige konsekvenser bør indtænkes i forhold til, at mi-
nisterens nærmere fastsættelse af regler for udformning af standardiseret emballage.
Ministeriets kommentar
Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere krav om standardi-
seringen. Kravene forventes at medføre mindre omstillingsomkostninger for erhvervslivet i
form af at ændre udseende af pakkerne med henblik på salg af tobaksvarer på det danske
marked. Vurderingen bygger blandt andet på, at det kommercielle behov for jævnlige til-
pasninger af produkternes udseende samt de eksisterende krav til produkternes forskellige
udseende i forskellige lande – herunder sundhedsadvarsler på de enkelte landes sprog – i
forvejen kræver et produktionsapparat, der kan ændre og variere udseendet på produkter-
nes indpakning. Producenter, der sælger til andre lande, som har indført krav om standar-
diserede produkter, har endvidere konkret erfaring hermed.
3.3.4. Overvejelser ift. EU-ret m.v.
British American Tobacco Denmark mener, at tiltaget vil være retsstridigt, stride imod
Danmarks internationale forpligtelser og at der ikke er hjemmel i WHO’s
rammekonvention til at indføre standardiserede pakker.
Japan Tobacco International Denmark er af den opfattelse, at standardiserede pakker
fastholder et monopollignende marked. De mener ligesom Philip Morris, at
standardiserede pakker for e-cigaretter strider mod EU’s tobaksvaredirektiv.
Ministeriets kommentar:
En række EU-lande har indført eller besluttet at indføre standardiserede tobakspakker
gældende for minimum cigaretpakker. Ministeriet kan henvise til artikel 24, 2 i
tobaksvaredirektivet (2014/40/EU).
Partslande til WHO´s rammekonvention om tobakskontrol (FCTC) kan generelt gennemføre
yderlige foranstaltninger end de, de er forpligtet til at gennemføre i henhold til
rammekonventionen. Ministeriet kan i den forbindelse henvise til rammekonventionens
artikel 2.1: ”For at sikre en bedre beskyttelse af menneskers sundhed opfordres de i
konventionen deltagende parter til at gennemføre foranstaltninger ud over de, der kræves
af denne konvention og dens protokoller, og intet i disse instrumenter forhindrer parterne i
at stille strengere krav, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen og
protokollerne og med international ret.” Med hensyn til standardiserede pakker kan
ministeriet desuden henvise til punkt 46 i retningslinjerne for implementering af
rammekonventionen artikel 11 vedr. pakning og mærkning af tobaksprodukter: ”Parties
should consider adopting measures to restrict or prohibit the use of logos, colours, brand
images or promotional information on packaging other than brand names and product
names displayed in a standard colour and font style (plain packaging). This may increase
the noticeability and effectiveness of health warnings and messages, prevent the package
from detracting attention from them, and address industry package design techniques that
may suggest that some products are less harmful than others.” Ministeriet skal bemærke,
at en række lande, der ligesom Danmark er partslande til rammekonvention om
tobakskontrol, har indført standardiserede pakker.
3.3.5. Overgangsperiode
De Samvirkende Kømænd, Japan Tobacco International Denmark, Philip Morris, Tobaksin-
dustrien og Tobaksproducenterne mener, at overgangsperioden er for kort. De mener, at
12 måneder fra offentliggørelsen af de specifikke krav til udformning af de standardise-
rede pakker må anses for rimelig. Dansk Erhverv påpeger, at 6 måneders overgang til at
Side 16
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0017.png
sælge ud af resterende varelager kan være utilstrækkeligt. De henstiller, ligesom Danske
Rederier og Færgerederierne, til en overgangsperiode på 12 måneder.
COOP bakker op om forslaget om standardiserede pakker, men foreslår en todelt indfas-
ningsperiode; på et halvt år for de mærker der bliver solgt mest af, og på et år for de mær-
ker der bliver solgt mindst af.
Tobaksindustrien påpeger vigtigheden af, at bekendtgørelser vedr. bl.a. udformning er på
plads, senest i forbindelse med, at første del af loven træder i kraft.
Ministeriets kommentar:
Ministeriet har taget høringssvarene til efterretning og foreslået overgangsperioden udvi-
det fra 6 til 12 måneder, således at produkter, der er produceret før d. 1. januar 2021, hvor
de nye regler træder i kraft, kan sælges frem til den 1. januar 2022.
3.3.6. Ikrafttræden af krav om standardiseret emballage for e-cigaretter
Brancheforeningen for e-cigaretter og SMOKE-IT mener ikke, at kravet om standardiseret
udformning af hver enkelt pakning og eventuelt ydre emballage er meningsfuldt, når
specialbutikker er undtaget fra visningsforbuddet. Brancheforeningen for e-cigaretter
mener, at det for e-cigaretter er nødvendigt med den ydre emballage, for at vise
forbrugeren, hvad produktet indeholder. De anbefaler at der gives metodefrihed vedr.
pakkestørrelser m.v.
Efuma mener, at krav om standardiseret udformning for elektroniske cigaretter vil gøre det
svært for forbrugeren at bedømme funktionaliteten af produktet. De påpeger at for elek-
troniske cigaretter, skal flere forskellige anordninger kunne passe sammen, for at produktet
fungerer efter hensigten. Dette mener de, bliver umuligt at navigere i med standardiseret
udformning af emballagen. Yderligere er det ikke deres opfattelse, at emballagen appellerer
til børn og unge. De understreger, at der er sparsom evidens for at standardiserede pakker
vil reducere børn og unge rygning.
Ministeriets kommentar:
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at det er vigtigt, at forbrugere af e-cigaretter kan
identificere væsentlige oplysninger om produkterne. Sundheds- og Ældreministeriet har
taget høringssvarene til efterretning og ændret lovforslaget, således at
ikrafttrædelsestidspunktet for kravet om standardiseret udformning udskydes for så vidt
angår e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Kravet om
standardiseret udformning træder i kraft pr. 1. juli 2021 frem for 1. januar 2021 med
henblik på fastlæggelse af passende krav, der tillader væsentlig forbrugerinformation i
standardiseret layout på pakkerne. Der vil fortsat være tale om en 1-årig
overgangsperiode, hvori varer produceret før ikrafttrædelsesdatoen kan sælges.
Overgangsperioden udskydes tilsvarende et halvt år, og kommer således til at gælde i
perioden 1. juli 2021 til 1. juli 2022.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer ikke, at der er behov for en tilsvarende udskydelse
af ikrafttrædelsestidspunkt for krav om standardisering udformning for så vidt angår
tobaksprodukter og urtebaserede rygeprodukter.
3.4. Røgfri skoletid
En række høringsparter er positive over for indførelsen af røgfri skoletid. Det gælder
blandt andet Lægeforeningen, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske Gymnasier,
KL, Danske Regioner, SSP-Samrådet, Børnerådet, Skole og Forældre, Foreningen af Danske
Lægestuderende, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Folkesundhed.
Side 17
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0018.png
Danmarks Private Skoler mener, at signalværdien i et forbud mod rygning i skoletiden kan
medvirke til, at færre begynder at ryge. Men de mener ikke, at det er realistisk for skoler
at håndhæve forbuddet uden for skolens matrikel. De mener, at et sådant forbud kun kan
håndhæves, hvis der gives forbud mod at forlade skolens matrikel i skoletiden, hvilket de
finder ikke ville harmonere med dansk skoletradition.
Erhvervsskolernes Elevorganisation mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at forbyde
rygning inden for skoletiden og skolens område. De mener, at forskellige skoler har
forskellige behov, og at de derfor selv bør vedtage rygereglerne. De tror, at røgfri skoletid
vil skabe modstand blandt elever og føre til dårlig trivsel.
En række høringsparter tilkendegiver desuden, at de bakker op om forbuddet mod salg af
tobaksvarer m.v. på de skoler og uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af røgfri
skoletid. Det drejer sig om Foreningen af Danske Lægestuderende, Danske Erhvervsskoler
og –Gymnasier og Børnerådet.
Lægeforeningen mener at røgfri skoletid også bør omfatte lærere og øvrigt personale,
lærerene fungerer som rollemodeller for eleverne. Dansk Selskab for Folkesundhed
mener, at røgfri skoletid, bør omfatte alle, der færdes på institutionens område. Dansk
Pædiatrisk Selskab mener at ryge forbuddet bør gælde alle elever og ansatte og gælde
hele skoletiden.
Ministeriets kommentar
Det er op til lokal beslutning af fastsætte evt. regler for ansattes rygning. Røgfri matrikel
gælder imidlertid for alle der færdes på skolens eller uddannelsesinstitutionens område.
3.4.2. Udbredelse af røgfri skoletid og røgfri matrikel
Flere høringsparter anbefaler, at røgfri skoletid udbredes til flere typer uddannelser.
Danske Regioner forslår, at loven om røgfri uddannelser skal gælde alle matrikler, hvor der
færdes unge mennesker under 18 år. Kræftens Bekæmpelse og Danske Tandplejere
mener, at røgfri matrikel og røgfri skoletid bør gælde for alle uddannelser med optag af
unge under 18 år samt uddannelser, der deler matrikel med uddannelser med optag
under 18 år. Lungeforeningen foreslår ligeledes, at enhver matrikel der deles mellem en
voksenuddannelse og ungdomsuddannelse også bliver røgfri.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at røgfri matrikel og skoletid bør gælde for alle skoler,
institutioner m.v. med optag af børn og unge under 18 år. Dansk Selskab for Folkesundhed
anbefaler, at alle andre uddannelser, der deler matrikel med en anden uddannelse, der
har optag af unge under 18 år, bør være omfattet af den nye lovgivning. Danske
Erhvervsskoler og –Gymnasier mener at alle tiltag mod rygning bør gælde for samtlige
udbydere af offentligt finansieret undervisning og undervisningsudbud, herunder både
offentlige og private uddannelsesudbydere og statslige institutioner, der finansieres via
offentlige midler, herunder voksenuddannelserne.
Danske HF & VUC ønsker ikke at differentiere mellem kursisterne på deres skoler, eller af
VUC´erne stilles forskelligt, alt efter hvilke uddannelser de udbyder. De mener, at alle
taxameterfinansierede uddannelsesområder, også det parallelle
voksenuddannelsessystem, hvad enten de udbydes af private eller offentlige udbydere,
bør være omfattet af loven.
Dansk Selskab for Folkesundhed finder det beklageligt, at elever på skoler med kosttilbud,
efterskoler m.v. kun er omfattet i skoletiden.
Side 18
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0019.png
3F undrer sig over, hvordan det sikres, at ingen børn og unge vil blive konfronteret med
røg på de matrikler, hvor der både er uddannelser for børn og unge og for voksne.
Dansk Selskab for Folkesundhed mener yderligere, at sundheds- og ældreministerens
bemyndigelse til fremover at fastsætte nærmere regler for hvilke skoler, uddannelse m.v.
der er omfattet, kan være uhensigtsmæssig, da den kan underminerer lovgivningen.
Danske SOSU-skoler Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne påpeger, at formuleringen ”for
geografisk selvstændige afdeling, der fortrinsvis optager personer over 18 år” vil kunne
give anledning til uklarhed, og derfor bør præciseres.
Ministeriets kommentar:
Forbuddet mod at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede
rygeprodukter på institutionens område fsva. børneinstitutioner, skoler, kostskoler,
efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der
har optaget børn og unge under 18 år, vil omfatte alle, der færdes på institutionens
område. Forbuddet vil således også omfatte ansatte, herunder lærere, undervisere,
pædagoger m.v., samt forældre og alle andre, der længere eller kortvarigt færdes eller
opholder sig på institutionens område, herunder ved fx gennemgang.
Forbuddet vil gælde for alle de uddannelsestilbud, der udbydes på den pågældende
lokalitet. Forbuddet vil derimod ikke gælde uden for det pågældende geografiske område,
som institutionen, skolen m.v. er beliggende på. Det betyder også, at på en institution,
skole m.v., der organisatorisk er placeret på flere geografiske lokationer, er hver enkelt
lokation omfattet af forbuddet, såfremt uddannelser på denne selvstændige lokation er
omfattet af forbuddet mod at ryge på institutionens område.
Røgfri skoletid omfatter alene eleverne. Partierne bag aftalen om en national handleplan
mod børn og unges rygning opfordrer til, at man lokalt træffer beslutning om at lade lærere
og medarbejdere være omfattet af kravet.
3.4.3. Definition på skoletid og håndhævelse af røgfri skoletid
Dansk Selskab for Folkesundhed bifalder, at der indføres krav om røgfri skoletid, men
understreger, at det er vigtigt, at der ikke er mulighed for lokale fortolkninger af skoletid.
Danske Gymnasier efterlyser vejledningsmateriale, der kan understøtte lederen i sin
oplysningsopgave og sin opgave med at sikre, at forbuddet ikke overtrædes. Blandt andet
mener de, at der vil være behov for vejledning om, hvad der forstås ved skoletid. Danske
Gymnasier ønsker vejledning om, hvorvidt kostskoler kan forbyde kostskoleelever at ryge i
deres ferie-friperioder, hvor de er rejst væk fra skolen, eller om lokale regler om forbud
alene kan gælde i den tid, hvor eleverne har ophold på skolen.
Ministeriets kommentar:
Skoletiden omfatter ud over undervisning også skemalagte eller på anden vis fastlagte
aktiviteter som f.eks. også fjernundervisning, ekskursioner, brobygning,
introduktionskurser m.v.
For elever på skoler med kosttilbud, efterskoler m.v. vil kravet gælde selve skoletiden, mens
det overlades til lokal beslutning at fastsætte eventuelle regler for rygning i elevernes fritid
uden for skolen.
Skole og Forældre gør opmærksom på, at røgfri skoletid kan være vanskeligt at håndhæve
for skolerne. Der kan derfor være behov for en indsats, der klæder skolebestyrelserne på
til at lave rammer, der gør reglerne håndterbare i skolens daglige liv.
Side 19
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0020.png
Danske SOSU-skoler bifalder, at det fortsat er op til den enkelte institution at fastsætte
sanktioner for overtrædelse af forbuddet.
Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at gentagne brud på ryge forbud bør medføre
fyring/bortvisning.
Erhvervsskolernes Elevorganisation giver udtryk for, at i forhold til §5 stk. 5 er det for dem
essentielt at man inddrager eleverne, eller kan de føre til utilfredshed og lavt incitament til
at overholde reglen. Herudover mener de, at skolerne bør få tildelt midler, med det formål
at skabe sociale alternativer til rygning.
SSP-Samrådet savner, at der i lovforslagets fremgår uddybende og konkrete bud på,
hvorledes sanktionering af overtrædelse af røgfri skoletid kan udmøntes i praksis. De
anbefaler, at overtrædelse ikke kan føre til eksklusion fra uddannelsesstedet, men at det i
stedet sikres, at uddannelsesstedet forsøger at hjælpe den unge til at afholde sig fra
fremtidig brug af tobaksprodukter. De anbefaler, at der udarbejdes en national guideline
til de omfattede institutioner for at sikre en ens og effektiv håndhævelse.
Ministeriets kommentar:
Partierne bag aftalen om en national handleplan mod børn og unges rygning er enige om,
at det - ligesom i dag – vil være op til uddannelsesinstitutionerne at beskrive i
rygepolitikken, hvilke konsekvenser det skal have at overtræde rygepolitikken.
Lederen skal på institutionen/skolen oplyse om, at det ikke er tilladt for elever at anvende
elektroniske cigaretter i skoletiden samt oplysning om konsekvenserne af overtrædelse
heraf. Det vil være op til den enkelte leder at bestemme, hvordan oplysningerne skal
fremkomme, så længe det sikres, at alle elever er bekendte hermed.
3.4.5. Implementering af røgfri skoletid
3F finder det vigtigt at børn og unge inddrages i arbejdet med røgfri skoletid og matrikel.
3F mener yderligere, at kommunerne bør forpligtes til at igangsætte aktiviteter på
skolerne og samarbejde med skolerne om hjælp til rygestop, herunder tilbud om
rygestopmedicin.
KL pointerer, at en række kommuner allerede har haft gode erfaringer med at indføre
røgfri skoletid på grundskoler, og mange kommuner har samarbejdsaftaler med
ungdomsuddannelser. Derfor opfordrer KL til at trække på kommunernes erfaringer.
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier bakker op om en kontinuerlig og involverende
proces.
Ministeriets kommentar
Ministeriet har efter den offentlig høring præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at
lederen bør inddrage eleverne i processen i forhold til oplysning om forbuddet. Det er
erfaringen, at en involverende proces fører til bedre efterlevelse af reglerne.
3.4.6. Ikrafttrædelse
Danske Gymnasier opfordrer til, at det præciseres, hvilke skoler der er omfattet af
bestemmelsen efter §7 a, stk. 3 og 7 b, stk. 3, herunder hvilken bestemmelse kost-
gymnasier hører til og om røgfri skoletid på kost-gymnasier forventes at træde i kraft den
31. juli 2020.
Side 20
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0021.png
3F foreslår, at røgfri matrikel på erhvervsskoler m.v. træder i kraft i sommeren 2020.
Ministeriets kommentar
Kravet om røgfri skoletid træder i kraft d. 31. juli 2021 for at give plads til lokale initiativer
og ejerskab. I § 7 a, stk. 3, og § 7 b, stk. 3, i lov om røgfri miljøer samt § 3 a, stk. 3, og § 3 b,
stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter bemyndiger sundheds- og ældreministeren til at fast-
sætte nærmere regler om, hvilke skoler m.v., der er omfattet af røgfri skoletid. For ung-
domsuddannelser, herunder gymnasiale ungdomsuddannelser, træder kravet om røgfri
skoletid i kraft pr. 31. juli 2021.
3.5. Regulering af smagsstoffer
3.5.1 Afgrænsning
Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, Børnerådet og Sundhedsvi-
denskabelige Fakultet ved Københavns Universitet bakker op om et forbud mod smagsstof-
fer.
Dansk Selskab for Folkesundhed anbefaler, at alle smagsstoffer bliver forbudt i alle tobaks-
varer, inklusive pibetobak, cigarer, cigarillos og opvarmet tobak, tobakssurrogater, e-ciga-
retter og urtebaserede produkter. De bifalder at udstyr, der benyttes i forbindelse med to-
baksvarer m.m., der kan ændre på smag, duft m.v. ikke må markedsføres.
Kræftens Bekæmpelse og Tandlægeforeningen mener, at mentol også bør forbydes, og
Kræftens Bekæmpelse mener, at forbuddet mod smagsstoffer bør gælde alle typer tobak.
Lægeforeningen mener, at piber, pibetobak, cigarer samt nikotinprodukter, der ikke er god-
kendte som rygestopmedicin, også bør omfattes af forbuddet mod kendetegnende aro-
maer. Samtidig mener Lægeforeningen, at det generelle forbud mod smagsstoffer bør om-
fatte mentolsmag.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at forbuddet mod smagsstoffer inkl. mentol udvides, således
at det også omfatter smagsstoffer i vandpibetobak og rygetobak.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet mener, at
nikotinholdige tobakssurrogater med fordel kan omfattes af smagsforbuddet.
Philip Morris anbefaler at fastholde den nuværende regulering af kendetegnende aromaer
i nye tobaksvarer i overensstemmelse med tobaksvaredirektivet.
Ministeriets kommentar:
Partierne bag aftalen om en national handleplan mod børn og unges rygning er enige om,
at der skal være forbud mod at sælge e–cigaretter, e-væsker og smagsstoffer til brug i e-
cigaretter med kendetegnende aromaer
1
andre end tobakssmag og mentolsmag. Og at det
samme forbud skal gælde for tobaksvarer, der ikke i forvejen er omfattet af forbud mod
kendetegnende aromaer – med undtagelse af pibetobak og cigarer. Lovforslaget udmønter
dette.
3.5.2 Definition af smagsstoffer
SMOKE-IT undrer sig over, hvordan Sundhedsstyrelsen, der ikke hidtil har stået for kontrol
af e-cigaretter, vil definere smagen af tobak. Og efterspørger i den forbindelse en
definition på tobaks- og mentolsmag.
Side 21
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0022.png
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at der fastsættes nærmere regler for hvad der forstås ved
mentol- og tobakssmag.
Ministeriets kommentar:
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet, herunder regler om,
hvorvidt en konkret tobaksvare eller urtebaseret rygeprodukt er omfattet af forbuddet, og
om grænseværdier for indholdet i tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter af
tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende
aroma.
SMOKE-IT efterlyser en klar definition af § 25 a, stk. 4, for at kunne forstå omfanget af
dette tiltag. De beder om en bekræftelse på, at bestemmelsen ikke indebærer et generelt
forbud mod salg af e-cigaretter med genopfyldningsbeholdere.
Ministeriets kommentar
Ministeriet kan bekræfte, at der ikke er et tale om et generelt forbud mod salg af e-
cigaretter med genopfyldningsbeholdere.
3.5.3. Konsekvenser
Brancheforeningen for e-cigaretter anbefaler, at smagsforbuddet udskydes, subsidiært
alene vedrører detailhandlen og internetsalg. De pointerer yderligere, at for at sikre en
entydig og klar regulering af aromaområdet mener de, at der er behov for at definere
præcist, hvad der er lovligt, og hvordan det kontrolleres.
Tobaksproducenterne og Nicoventures trading Limited mener, at smag er en vigtigt faktor
for, at rygere skifter til et røgfrit tobaks- og nikotinprodukt, og at disse produkter derfor
bør undtages fra smagsforbuddet. INCCO mener at de unge, der bliver afhængige ag e-ci-
garetter grundet forskellige smagsvarianter, er minimal i forhold til de dansker, som be-
nytter e-cigaretter hverdag for at holde sig væk fra cigaretterne. SMOKE-IT udtrykker be-
kymring for, at forbud mod smag i e-cigaretter, med undtagelse af mentol- og tobaks-
smag, vil indebære, at tobaksindustriens produkter overtager markedet i Danmark.
Dansk E-Damper Forening vurderer, at der er høj risiko for, at damperne vil gå tilbage til
tobakscigaretterne på grund af mangel på udbud, samt at de smage som forbrugerne er
vant til fjernes. Dansk E-Damper Forening mener desuden, at et forbud mod smagsvarian-
ter, med stor sandsynlighed vil medføre stigende grænse- og illegal handel.
Efuma påpeger, at det er en udfordring at folk nemt selv kan producere en e-væske med
smag til deres elektroniske cigaretter. De mener, at kvaliteten og sammensætningen på
den måde vil være ude af hænderne på fagfolk.
Swedish Match mener, at det bliver en særdeles udfordrende og krævende proces for
fremstillingssektoren at efterleve kravene, da anvendelse af aromaer i tyggetobak er en
integreret del af fremstillingsprocessen. De mener, at smagsrestriktioner ensidigt rammer
dansk fremstillet tyggetobak, sandsynligvis vil fjerne tobakspastiller fra markedet og be-
grænse produktionen af dansk tyggetobak. Det vil ifølge Swedish Match betyde at der vil
være en forskydning af økonomisk aktivitet og beskæftigelse fra Danmark til vores nabo-
lande. De mener ikke, at tiltaget forekommer proportionalt og ikke tilstrækkeligt under-
bygge i forhold til tobaksvaredirektivet. De foreslår, at den påtænkte smagsrestriktion re-
vurderes og lempes, subsidiært, at der gives videst mulige rammer for brug ad smagstil-
sætning og en passende overgangsperiode. De anbefaler, at der gives en overgangsperi-
ode på min. 18 måneder fra smagsrestriktionen træder i kraft.
Side 22
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0023.png
Tobaksindustrien anbefaler, at forbuddet mod kendetegnede for tyggetobak, først træder
i kraft pr. 01.07.2022.
Ministeriets kommentar:
Lovforslaget udmønter den politiske aftale om en national handleplan mod børn og unges
rygning, som indeholder et forbud mod tobaksvarer, e-cigaretter m.v. med andre
kendetegnende aromaer end mentol og tobak.
Ministeriet har efter den offentlige høring foreslået overgangsperioden udvidet fra 6 til 12
måneder, således at produkter produceret før d. 31. januar 2021 kan sælges indtil d. 31.
januar 2022.
3.6 Regulering af tobakssurrogater
Lægeforeningen er meget tilfredse med, at e-cigaretter og nye nikotinprodukter i stor ud-
strækning er omfattet af den kommende regulering. Lægeforeningen mener generelt, at
nikotinprodukter, der ikke er godkendt som lægemidler til rygestop, bør forbydes. Hvis de
fortsat skal være tilgængelige på markedet, bør de ifølge Lægeforeningen ikke være undta-
get fra forbuddet mod kendetegnende aromaer og standardiserede pakker.
Dansk Erhverv opfordrer til en mere klar definition af tobakssurrogater, så salgsaldersgræn-
sen og udstillingsforbud ikke vil gælde tændstikker, lightere eller lignende.
De Samvirkende Købmænd mener ligeledes, at der er behov for en klar afgrænsning af for-
muleringen udstyr.
Ministeriets kommentar:
Ved tobakssurrogat forstås et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf.
§ 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elek-
troniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov
om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godken-
delse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at anvende sammen
med disse produkter. Tændstikker, lightere og askebægre vil ikke være at betragte som ud-
styr til et tobakssurrogat.
3.7. Definition af tobaksvarer og cigarer
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet bifalder den nye,
bredere definition af tobaksvarer og finder det vigtigt, at lovteksten formuleres således, at
lovgivningen ikke kan omgås ved at opfinde nye nikotinholdige tobaksvarer eller andre
produkter, der indeholder nikotin. Dansk Selskab for Folkesundhed bifalder ligeledes den
nye definition af tobaksvarer, og anbefaler, at det kommer til at fremgå meget tydeligt af
lovteksten, at f.eks. opvarmet tobak er inkluderet. De finder det vigtigt, at definitionerne
tager højde for, at der hele tiden kommer ny produkter, og at produkter med indhold af
nikotin, der ikke er tobaksvarer samt elektroniske cigaretter, omfattes.
Kræftens Bekæmpelse mener, at der bør anvendes en bred og fremtidssikret definition på
tobaksvarer, der omfatter tobaksprodukter uanset hvordan de anvendes. Ligeledes bør
definitionen af tilbehør ændres, så den omfatter tilbehør til anvendelse af tobak.
Lungeforeningen har erfaret at tobaksindustrien er kreativ i forhold til at udvikle nye
produkter. Derfor mener de, at det bør præciseres at, alle nye tobaksvarer bliver reguleret
på lige fod med cigaretter.
Side 23
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0024.png
Dansk Sygeplejeråd mener, at alle former for tobak bør inkluderes i lov om tobaksvarer
m.v., så børn og unge ikke skifter til former for tobak, der ikke er inkluderet. Dansk
Sygeplejeråd mener, at der i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. er behov for at
benytte en bred definition af tobak af hensyn til fremtidssikring af lovgivningen.
Sund By Netværket ser gerne, at lovforslaget gøres bredere for at kunne ramme nye
tobaksrelaterede og nikotinholdige produkter.
Tobaksindustrien støtter at tobaks begrebet udvides. Det bør dog overvejes om
definitionen i §1, 1) og 2) er fuldt dækkende for tobaks- og nikotinholdige produkter.
Ministeriets kommentar:
Definitionen af tobaksvarer i lov om tobaksvarer m.v. følger af EU´s tobaksvaredirektiv
(2014/40/EU). Med lovforslaget indføres regulering af tobakssurrogater. Med hensyn til
lov om forbud mod tobaksreklame m.v. foreslås definitionen af tobaksvarer formuleret,
således at tobaksvarer er omfattet at loven, uanset hvorledes de indtages. Dermed sikres
klarhed over, at også nye produkter, der kommer på markedet, er omfattet af
bestemmelsen, uanset om de indtages på andre og nye måder, fx ved indånding af dampe
fra opvarmet tobak.
3.7.1. Definition af cigarer, piber, pibetobak og cigarillos
Kræftens Bekæmpelse mener, pibetobak, cigarillos m.v. bør omfattes af regler om f.eks.
smagsstoffer og neutrale pakker, for at undgå at disse produkter i fremtiden bliver
designet og markedsført til børn og unge.
Dansk Selskab for Folkesundhed mener, at cigar og cigarillos bør følge samme lovgivning
som øvrige tobaksvarer, for at undgå at tobaksproducenter omgår lovgivningen. Såfremt
cigarer og cigarillos undtages fra de nye reguleringer, bør definitionen heraf beskrives
nøje, de bør kun blive solgt i specialbutikker, bør ikke indeholde smagsstoffer, og bør
omfattes af samme regler for markedsføring som de øvrige tobaksprodukter.
Ministeriets kommentar:
Med lovforslaget gives sundheds- og ældreministeren hjemmel til at definere, hvilke pro-
dukttyper der er omfattet af undtagelsen. Bemyndigelsen vil kunne anvendes, såfremt mi-
nisteren har grund til at mene, at visse produkttyper begynder at appellere til unge menne-
sker.
3.8. Registrering
Nærbutikkernes Landsforening mener kravet om registrering hos Sikkerhedsstyrelsen i
medfør af § 5 a bør udelades. De er bekymrede for, at forpligtelsen vil ramme forholds-
mæssigt hårdere hos Nærbutikkernes Landsforenings medlemmer end de store kæder.
Ministeriets kommentar:
Sikkerhedsstyrelsen skal bruge datagrundlaget, skabt af registreringsordningen, til at føre
en mere effektiv kontrol med elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og
uden nikotin.
Sikkerhedsstyrelsen vil ved tilrettelægningen af registreringsordningen trække på tidligere
erfaringer inden for blandt andet servicedesign, kunderejser og tidligere implementerede
registreringsordninger. Sikkerhedsstyrelsen forventer, at registreringsordningen alene vil
kræve CVR-data (som vigtigste adresse og CVR-nr.), den registrerede skal således ikke
indhente supplerende oplysninger ud over dem, som virksomheden allerede i besiddelse af.
Side 24
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0025.png
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at en registrering i gennemsnitligt vil kunne klares på 10
minutter.
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at forslaget konsekvensrettes, således at registreringskra-
vet for tobaksvarer også gælder for tobakssurrogater, og at det konsekvensrettes, således
at registreringspligten for genopfyldningsbeholdere med nikotin også vil gælde for genop-
fyldningsbeholdere uden nikotin. De anbefaler yderligere, at lovforslaget konsekvensret-
tes, således at blandt andet krav angående kvalitet og sammenhæng, også vil gælde for
genopfyldningsbeholdere uden nikotin, som de gælder for genopfyldningsbeholdere med
nikotin i dag.
Ministeriets kommentar
Ministeret har efter høringen foreslået at udvide registreringskravet til genopfyldningsbe-
holdere uden nikotin. Dette betyder, at genopfyldningsbeholdere uden nikotin også ville
skulle anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, forinden de lovligt kan markedsføres. Sikkerheds-
styrelsen skal bruge oplysningerne om produkter for at kunne føre et effektiv tilsyn med
disse. Tilføjelsen af en registreringsforpligtelse for disse produkter skal ses i lyset af lov-
forslagets udvidelse af reguleringen af dem. Formålet hermed er at i videst muligt omfang
ligestille genopfyldningsbeholdere med nikotin og genopfyldningsbeholdere uden nikotin i
forhold til indberetningsforpligtelsen.
De Samvirkende Købmænd beder om en uddybning af bestemmelsen vedr. registrering
hos Sikkerhedsstyrelsen for dem der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske
cigaretter.
Ministeriets kommentar:
Lagre, hvorfra produkterne distribueres fra, vil være omfattet af registreringsordningen.
Konkret betyder dette eksempelvis, at et centralt lager hvorfor der distribueres elektroni-
ske cigaretter og eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin til udsalgssteder vil
være omfattet af registreringsordningen.
Steder hvorfra elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin
sælges til forbrugere vil også være omfattet. Såfremt et udsalgssted har et baglokale eller
lignende tilknyttet, som anvendes som lager for den ene butik, vil dette ikke være at
betragte som ”oplagring”, men derimod som en naturlig del af udsalgsstedet. Der vil
således i denne situation ikke være tale om, at der skal ske en dobbeltregistrering.
3.9. Bedre alderskontrol
3.9.1. Bedre alderskontrol, herunder på internettet
Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen bakker op om et alderskontrolsystem. Kræftens
Bekæmpelse, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Selskab for Folkesundhed støtter desuden for-
slaget om elektronisk validering via betalingskort og lignende. Dansk Selskab for Folkesund-
hed støtter også, at bøden for overtrædelse sættes op. De gør opmærksom på, at den myn-
dighed, der skal føre kontrol, bør have økonomiske ressourcer og handlemuligheder til at
løfte opgaven.
Børnerådet finder det positivt, at forbuddet mod salg af til personer under 18 år udvides til
også at omfatte tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Desuden finder Børne-
rådet det positivt, at der stilles krav til alle forhandlere der markedsfører via af internettet
om, om et sikret systemet til at verificerer køberens alder, og at straffen for overtrædelse
skærpes.
Tobaksindustrien opfordrer til, at alderskontrolsystemet gøres så enkelt som muligt og
også håndhæves overfor udenlandske hjemmesider, der henvender sig til danske forbru-
gere.
Side 25
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0026.png
Dansk Erhverv stiller sig positiv overfor at kunne bruge betalingskortet til alderskontrol, men
påpeger, at en sådan løsning kræver at kortholders bank vil medvirke. Dansk Erhverv drøfter
mulighederne for en løsning af denne art sammen med relevante aktører.
Dansk Erhverv pointerer, at et krav om alderskontrolsystemer online må tage højde for de
fysiske og teknologiske begrænsninger og muligheder, der er. Dansk Erhverv opfordrer til,
at det sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implemente-
res hos forhandlerne, inden kravet om aldersverificering online sættes i kraft. Dansk Er-
hverv anbefaler, at når en butik har indført et effektivt alderskontrolsystem for salg af to-
baksvarer online, bør ansvaret for ikke åbenlyst misbrug af systemet pålægges kunden.
Foreningen for Dansk Internethandel vurderer, at det vil være forbundet med store om-
kostningsmæssige belastninger at udvikle et system, der er i stand til at koble bestemte
varegrupper med begrænsninger i kundernes alder, inden et salg kan godkendes. De poin-
ter, et sådant system endnu ikke er udviklet. De opfordrer til, at der startes en dialog med
detailbranchens organisationer.
Foreningen af danske lægestuderende mener, at man bør forbyde salg af tobak og
lignende produkter fra salgsautomater, da aldersgrænsen i mindre grad kan overholdes
disse steder.
Dansk E-Damper Forening foreslår, at man gør det ulovligt at besidde e-damp produkter
og tobaksprodukter m.v. produkter, hvis man er under 18 år, for dermed at give politiet
mulighed for at konfiskere produkterne.
Ministeriets kommentar:
Det skal sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan
implementeres hos forhandlerne, inden kravet sættes i kraft. Derfor foreslås det i
lovforslaget, at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af
kravet om et effektivt alderskontrolsystem.
3.9.2. Håndhævelse og skærpelse af strafniveau
HK Handel pointerer, at det ikke bør være den almene medarbejder i butikken, der har an-
svaret for at loven håndhæves, samtidig med at strafferammen og tiltagene i og omkring
loven skærpes.
Ministerets kommentar:
Det er salgsstedets ansvar, at der ikke sker salg af tobak m.v. til mindreårige. Den enkelte
medarbejder kan ikke strafpålægges.
Sund By Netværket ønsker, at Sikkerhedsstyrelsens beføjelser gøres bredere, så de også
forpligtes til at håndtere sager vedrørende tobaksfri produkter.
Ministerets kommentar:
Sikkerhedsstyrelsen vil med lovforslaget tillige kontrollere for overholdelsen af salgsalders-
grænserne for tobakssurrogater.
For så vidt angår tobakssurrogater, vil Sikkerhedsstyrelsen føre tilsyn, når loven træder i
kraft og med de beføjelser, som måtte følge heraf. Det vil sige, at Sikkerhedsstyrelsen vil
føre et lignende tilsyn med tobakssurrogater som styrelsen i dag fører med tobaksvarer.
Eventuelle overtrædelser af den kommende lovgivning omkring tobakssurrogater kan
betyde, at den, der markedsfører tobakssurrogater, der ikke lever op til lovens
Side 26
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0027.png
bestemmelser, kan blive mødt af et markedsføringsforbud, påbud om tilbagetrækning eller
bøde.
Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at der bør indføres krav om forevisning af ID uanset
alder, som bevis på at køber er over 18 år. De mener yderligere, at det er vigtigt, at der i
forhold til e-handel sikres, eks. ved brug af nem-id, at der ikke kan købes tobaksvarer af
personer under 18 år.
De Samvirkende Købmænd er enige i, at der bør være en effektiv håndhævelse af alders-
grænsen. De mener at det bør sikres, at udenlandske udbydere, der sælger via nethandel,
er underlagt samme regler som danske virksomheder.
Ministeriets kommentar:
Det er forbudt at sælge tobak m.v. til mindreårige i Danmark – også for udenlandske virk-
somheder.
De Samvirkende Købmænd mener først, at skærpede bøder bør træde i kraft, når købers
alder kan valideres via betalingsmidlet. Herudover understreger de, at virksomheders for-
sætlighed bør undgå som en væsentlig element når overtrædelse vurderes og sanktione-
res. De mener, at det bør fremgå tydeligt at frakendelsen af retten til at markedsføre to-
bak og eventuelle klip bortfalder ved ejerskifte.
Nærbutikkernes Landsforening støtter forslaget om hårdere sanktioner ved manglende
overholdelse af salgsaldersgrænser.
COOP foreslår, at den foreslåede potentielle straframme gentænkes. Ifølge COOP kan der
være mange årsager til, at en ekspedient ikke får spurgt om ID i salgssituationen, men det
sjældent er ud fra et bevidst valg om at gøre noget ulovligt. De mener, at det er en vidtgå-
ende konsekvens, hvis en butik fratages muligheden for at sælge tobak i et halvt år.
Dansk Erhverv mener, at en fratagelse af retten til at markedsføre tobak i op til 6 måneder
kan føre til lukning af butikken, og at det derfor er vigtigt, at håndhævelse sker balanceret.
De ønsker at fastholde den eksisterende formulering i § 4, nr. 6, så der står ”kan der ske
fratagelse af” i stedet for ”fratages”. Dansk Erhverv finder, at en eventuel fratagelse af ret-
ten til at markedsføre tobak, kun bør gælde den enkelte butik og ikke en hel kæde.
Ministeriets kommentar:
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-
mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det er en forudsætning for den midlertidige fratagelse af retten til at markedsføre tobak,
tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, at forhandleren to gange tidligere har
solgt produkter til mindreårige.
Frakendelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede
rygeprodukter vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom
indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil
frakendelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted,
der har overtrådt forbuddet.
3.10. Skærpelse af strafniveau over overtrædelse af lov om røgfri miljøer
Side 27
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2259695_0028.png
HORESTA er principielt ikke imod, at man skærper straf- og bødeniveau for overtrædelse
af rygeloven. Men de mener, at det forudsætter, at kontrolbesøg bliver gennemført, så
virksomhederne kan få godkendt de valgte løsninger og investeringer, de har foretaget for
at leve op til reglerne vedr. serveringssteder på under 40 kvm. De mener, at man bør foku-
sere på at få ført det nødvendige tilsyn og kontrol med de nuværende regler, før man
skærper loven.
Ministeriets kommentar:
Arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at
rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov. Det følger ikke af lov om
røgfri miljøer, at myndighederne skal godkende de løsninger, som de enkelte serveringsste-
der m.v. iværksætter.
3.11. Rygestoplægemidler
KL, Foreningen af danske lægestuderende, Sund By Netværket, Rådet for Socialt Udsatte og
SSP-Samrådet bakker op om indførelsen af en lettere adgang til gratis rygestopmedicin. SSP-
Samrådet finder det positivt, at der ikke skal fastsættes regler for modtagerkredsen.
Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at fx aktivitets- og samværstilbud og stof- og alkoholbe-
handlingstilbud tilføjes eksemplerne i bemærkningerne på steder, hvor udleveringen af de
gratis rygestoplægemidler kan ske. Dette ville give mulighed for at socialt udsatte kunne
deltage i rygestopkurser og få gratis rygestopmedicin i sammenhæng med nogle af de soci-
ale tilbud, de i øvrigt benytter.
Danmarks Apotekerforening ønsker, at det præciseres i bemærkningerne, at borgeren har
frit valg mellem alle producenters rygestoplægemidler, samt at der stilles krav til, at der ved
udleveringen af rygestoplægemidler er adgang til lægemiddelfaglig rådgivning. Danmarks
Apotekerforening undrer sig over sundheds- og Ældreministeriets opfattelse af, at det ikke
er afgørende for forventningerne til effekterne af en fremtidig ordning, hvorfra de gratis
rygestoplægemidler i praksis udleveres til borgeren.
Dansk Erhverv påpeger, at lettere adgang til at udlevere rygestopmidler ikke gøres på en
måde, der skævvrider konkurrencen i forhold til de detailvirksomheder, der sælger frihan-
delsprodukter inden for rygestopmidler.
De Samvirkende Købmænd mener ikke, at det bør være en kommunal opgave at fravælge
potentielle lokale fysiske butikker til fordel for internethandel. De mener at kommunerne
bliver udelukket fra at handle hos lokale virksomheder.
Ministeriets kommentar:
Med lovforslaget foreslås det at lette dispensationskravet for kommunerne. Der ændres ikke
på, hvorfra der efter lægemiddelloven kan udleveres rygestoplægemidler. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at udlevering eksempelvis kan ske ved detailforhandlere
med tilladelse efter § 39 i lægemiddelloven, som har en aftale med den konkrete kommune.
Der er således ikke lagt op til, at kommunerne bliver udelukket fra at handle hos lokale virk-
somheder.
3.12. Øvrige
Mange af høringsparterne har i deres høringssvar tilkendegivet forslag eller ønsker til
yderligere regulering og initiativer. Der henvises til høringssvarene for beskrivelse af disse.
En lang række høringsparter har blandt andet foreslået yderlige forhøjelser af
tobaksafgifterne.
Ministeriets kommentar:
Side 28
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Lovforslaget implementerer den politiske aftale om en national handleplan mod børn og
unges rygning. Forhøjelsen af tobaksafgifterne er forhandlet i forbindelse med aftalen om
finansloven for 2020. Tobaksafgifter hører under Skatteministeriets ressort.
4. Ændringer som følge af notifikation af lovforslaget for EU-Kommissionen
Udkastet til tobakslovforslag er blevet notificeret til EU-Kommissionen. EU-Kommissionen
har den 17. juli 2020 svaret på Danmarks notifikation med en udførlig udtalelse, EU-
Kommissionen har i sin udførlige udtalelse tilkendegivet, at forslaget om forbud mod
kendetegnende aromaer i tobaksvarer andre end cigaretter og rulletobak er i strid med
EU´s tobaksvaredirektiv. EU-Kommissionen har i begrundelsen henvist til
tobaksvaredirektivets art artikel 7, stk. 1 og 12. men ikke – som ellers anført i
notifikationen – forholdt sig til, hvorvidt det foreslåede smagsforbud kan være i
overensstemmelse med tobaksvaredirektivets art. 24, stk. 3. Herefter kan en medlemsstat
forbyde en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede produkter på grund af de
særlige forhold i den pågældende medlemsstat, hvis bestemmelserne er berettiget på
grund af behovet for at beskytte folkesundheden, idet der tages hensyn til det høje
sundhedsbeskyttelsesniveau, der sikres med tobaksvaredirektivet.
Sundheds- og Ældreministeriet har rettet henvendelse til EU-Kommissionen herom og
afventer svar.
For ikke at risikere at forsinke fremsættelsen at tobakslovforslaget yderligere, foreslås at
bibeholde forslaget om forbud mod kendetegnende aromaer i tobaksvarer andre end
cigaretter og rulletobak, dog således, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres, så
sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at sætte forbuddet mod smagsstoffer i
kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads.
5. Ændringer som følge af udskydelse af fremsættelse af lovforslaget
Som følge af, at fremsættelsen af lovforslaget er blevet rykket til oktober I, er
ikrafttrædelsestidspunkterne for lovforslagets hovedpunkter udskudt.
Således foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne af lægemiddelloven,
der vil lette adgangen for kommunerne til at udlevere gratis rygestoplægemidler, vil træde
i kraft den 1. januar 2021. Herudover vil skoler, kostskoler og efterskoler fra den 1. januar
2021 blive omfattet af kravet om, at elever ikke må ryge eller anvende elektroniske
cigaretter med eller uden nikotin, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i
skoletiden.
Følgende hovedelementer foreslås at træde i kraft den 1. april 2021:
Skærpelse af forbuddet mod tobaksreklame, forbuddet mod sponsorering og
uddeling.
Forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater,
urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter.
Regulering af tobakssurrogater.
Krav om standardiserede pakker for tobaksvarer (undtaget cigarer, pibetobak og
piber) og urtebaserede rygeprodukter.
Forbud mod smagsstoffer med kendetegnende aroma andre end mentol og tobak
for elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt
smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter.
Forbud mod udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede
rygeprodukter, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers og
urtebaserede rygeprodukters duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet.
Side 29
 L 61 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Skærpelse af strafniveau for overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og
alkohol til personer under 18 år og for overtrædelsen af lov om røgfri miljøer.
Desuden betyder det, at alle ungdomsuddannelser fra den 31. juli 2021 bliver omfattet af
kravet om røgfri matrikel. Det betyder endvidere, at ungdomsuddannelser fra den 31. juli
2021 omfattes af kravet om, at elever ikke må ryge eller anvende elektroniske cigaretter
med eller uden nikotin, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden.
Det betyder også, at forbuddet mod salg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede
rygeprodukter og elektroniske cigaretter på skoler og ungdomsuddannelser træder i kraft
den 31. juli 2021.
Endelig betyder det, at kravet om standardiserede pakker for elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt muligheden for at straffepålægge
overtrædelser af reglerne herom, træder i kraft den 1. oktober 2021.
De foreslåede overgangsordninger ifm. forslaget om fremstilling af udstyr, der benyttes i
forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, fremstilling af
tobakssurrogater uden sundhedsadvarsler, fremstilling af tobaksvarer og urtebaserede
rygeprodukter uden standardiseret pakning, fremstilling af elektroniske cigaretter,
genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske
cigaretter med en kendetegnende aroma, samt fremstilling af elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin uden standardiseret pakning og produkt-ID
vedbliver at være på de foreslåede 12 måneder startende fra den dag, det relevante
element i lovforslaget træder i kraft.
Herudover er der foretaget en præcisering af, at det foreslåede forbud mod synlig
anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og
uden nikotin også omfatter varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse
produkter. Det har hele tiden været hensigten med lovforslaget og fremgik også af de
almindelige bemærkninger, men ikke direkte af lovteksten før nu.
I forhold til forslaget om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer,
tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter foreslås det, at
det skal være muligt at hænge den neutrale liste over produkter og priser i tilknytning til
en ekspedientbetjent kasse og ellers, som tidligere foreslået, fremvise den efter
anmodning fra køber. Hermed imødekommes ønske fra branchen om mere fleksibilitet.
Side 30