Til lovforslag nr.
L 61
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. november 2020
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om
tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love
(Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slag nr. 1, 2, 16 og 18. Sundheds- og ældreministeren har
stillet ændringsforslag nr. 3-15, 17 og 19-21.
2. Indstillinger
[Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF og Susanne
Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse.
]
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti
Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkepar‐
tis medlemmer af udvalget finder det aldeles positivt, at man
med dette lovforslag tager et stort og vigtigt skridt i retning
af en røgfri generation. Partierne noterer sig, at der bliver
taget en række vigtige initiativer i forhold til at forhindre
børn og unge i at ryge. Partierne bemærker desværre også,
at der er flere områder, der med fordel kunne blive dækket
af lovforslaget. Dette dækker bl.a. over at indføre neutrale
cigaretter, at loven kommer til at gælde for cigarillos udfor‐
met som cigaretter, at loven kommer til at dække opvarmet
tobak og tilhørende produkter, og at loven tager højde for
omgåelse af forbuddet mod smage. Partierne opfordrer der‐
for regeringen til hurtigst muligt at indkalde Folketingets
partier til forhandlinger om en opfølgende lov om tobak, der
kan tage hånd om disse og andre udestående initiativer.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender,
at rygning er et ekstremt helbredsskadeligt produkt - derfor
skal børn og unge ikke bruge hverken tobaks- eller nikotin‐
produkter. Det politiske spørgsmål er dels, hvem der bærer
ansvaret for, at rygerne ryger, dels hvilke tiltag der faktisk er
rimelige, effektive og relevante i forhold til at færre børn og
unge begynder at ryge.
I forbindelse med denne lovbehandling overser regerin‐
gen også fordelene ved en forebyggelsespolitik, der reduce‐
rer skadevirkningerne på folkesundheden ved at tilskynde
rygere, der ikke ønsker at stoppe, til i stedet at vælge mindre
belastende (røgfri) tobaks- og nikotinprodukter.
Endelig har tilblivelsen af lovforslaget været en uskøn
parlamentarisk proces. Regeringen har reelt ikke udvist vilje
til at efterleve Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet.
Der er ifølge Sikkerhedsstyrelsen 4.889 økonomiske ope‐
ratører, der sælger cigaretter og/eller rulletobak til forbruge‐
re. Heraf har 23 operatører mere end 10 udsalgssteder. Der‐
udover har Sikkerhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældremi‐
nisteriet ikke kunne oplyse et konkret tal for antallet af
forhandlere, der er specialiseret i salg af elektroniske ciga‐
retter, men angiver blot imellem 60-100 forhandlere, fordelt
over fysiske butikker og via e-handel.
Alle disse forhandlere skal have nyt inventar, som skal
leve op til arbejdsmiljøkrav, installeres sikkerhedsmæssigt
DokumentId
Journalnummer