Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2280228_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1435886
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 20:
”Dækker
kravet om neutrale pakker også selve cigaretten, så producenten ikke kan
udsmykke cigaretterne og gøre dem attraktive i sig selv?”
Svar:
Tobakslovforslaget udmønter den brede politiske aftale om en handleplan mod børn
og unges rygning, som blev indgået den 18. december 2019 mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder en bred vifte af initiativer,
herunder forslag om at indføre standardiserede pakker for alle tobaksvarer og e-ciga-
retter m.v., undtagen cigarer, pibetobak og piber.
Som udmøntning af den politiske aftale foreslås det med tobakslovforslaget, at en-
hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage skal have en standardiseret udform-
ning. De foreslåede regler om standardisering omfatter i overensstemmelse med for-
muleringen af den politiske aftale ikke selve cigaretten.
Jeg er meget opmærksom på tobaksproducenternes fortsatte forsøg på at gøre ryg-
ning attraktivt gennem branding, som det fx kan ske ved at ændre på cigarettens ud-
seende. Jeg er derfor positivt indstillet i forhold til at udvide standardiseringskravet til
at gælde selve cigaretten i en kommende lovændring, såfremt der er politisk opbak-
ning dertil.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye