Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2280577_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1450270
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 55:
”Er
ministeren enig i, at alle lovforslagets eventuelle uoverensstemmelser med EU-
retten skal søges løst inden lovforslaget vedtages af Folketinget?”
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar på SUU L 61- spm. 35, hvoraf det bl.a. fremgår, at Kom-
missionen som svar på notifikationen af tobakslovforslaget i en udførlig udtalelse har
givet udtryk for, at forslaget om forbud mod kendetegnende aroma i andre tobaksva-
rer end cigaretter og rulletobak strider mod artikel 7, stk. 1 og 12, i direktiv
2014/40/EU (Tobaksvaredirektivet), hvorefter andre tobaksvarer end cigaretter og
rulletobak undtages fra forbuddet mod kendetegnende aromaer. Det er alene Kom-
missionen, der kan trække undtagelser tilbage via en delegeret retsakt, hvis der sker
en væsentlig ændring i forholdene som konstateret i en rapport fra Kommissionen.
Kommissionen forholder sig ikke i sin udførlige udtalelse til tobaksvaredirektivets art.
24, stk. 3, eller de anførte præambelbetragtninger, som Danmark har refereret til
fsva. forslaget om forbud mod kendetegnende aromaer. Efter artikel 24,3 kan en
medlemsstat forbyde en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede produkter
på grund af de særlige forhold i den pågældende medlemsstat, hvis bestemmelserne
er berettiget på grund af behovet for at beskytte folkesundheden. Danmark har som
reaktion herpå anmodet Kommissionen om at behandle forslaget efter denne artikel i
tobaksvaredirektivet og afventer svar herpå.
Da det skal sikres, at forbuddet mod kendetegnende aroma i andre tobaksvarer end
cigaretter og rulletobak er i overensstemmelse med tobaksvaredirektivet, er det i to-
bakslovforslaget foreslået at bibeholde forslaget om forbud mod kendetegnende aro-
maer i tobaksvarer andre end cigaretter og rulletobak, dog således, at ikrafttrædel-
sesbestemmelsen ændres, så sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at sætte
forbuddet mod smagsstoffer i kraft. Dette vil kun ske, når og såfremt det EU-retlige
grundlag er på plads.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye