Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 Bilag 17
Offentligt
2295197_0001.png
Til lovforslag nr.
L 77
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [2. december 2020]
3. udkast
(Ændringsforslag fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og fra DF)
Betænkning
over
Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
[af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændrings‐
forslag nr. 1-4 og 6-17. Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
Enhedslisten
Enhedslisten støtter lovforslaget om afvikling af minkavl
af hensyn til betydelig risiko for folkesundheden. Enhedsli‐
sten mener, at det var en alvorlig fejl, at regeringen i starten
af juli 2020 skiftede strategi og holdt op med at aflive alle
mink på smittede farme. Den ændrede strategi har medført,
at flere minkfarme blev smittet, og at corasmitten i større
grad har bredt sig til befolkningen i landsdele med mange
minkfarme hertil kommer den omfattende nedlukning af
7 kommuner i Nordjylland i en periode. 2.000 smittede
mennesker med mink relaterede corona-variationer er dybt
alvorligt, og det har været medvirkende til dødsfald.
Beslutningen om, at slå alle mink ned er rigtig i lyset af
den klare og alvorlige risikovurdering fra sundhedsmyndig‐
hederne. Desværre er der begået alvorlige fejl i beslutnings‐
processen. Forløbet skal derfor gennemgå en uvildig under‐
søgelse, ligesom der skal arbejdes med et nyt parlamentarisk
undersøgelsesredskab, som kan tages i brug om nødvendigt
for at afdække minksagen.
Enhedslisten har i mange år arbejdet for en kontrolleret
afvikling af minkavlen i Danmark ud fra dyreetiske grun‐
de. Vores tidligere foreslåede afvikling af minkavl over fem
år i flere beslutningsforslag ville have været lovligt og langt
billigere end den hurtige, men sundhedsmæssigt nødvendi‐
ge, afvikling, som nu foretages. En lang række lande i EU
har besluttet afvikling af minkavl.
Vi forholder os meget kritisk til håndtering af, at de ned‐
slagtede mink, som bl.a. er beskrevet i § 4 i lovforslaget,
og hvor det er uvist, om den allerede foretagne nedslagtning
og nedgravning i to massegrave i Jylland, hvoraf den ene
nedgravning er sket for tæt på en sø, måske er foretaget
på et ulovligt grundlag. I al fald er nedgravningen foretaget
inden, at § 4 i lovforslag nr. L 77 er vedtaget af Folketinget.
Vi finder det uklart, om ulovliggørelsen af minkavl frem
til den 31. december 2021 medfører, at minkavl fra 2022
kan være lovlig, og dette bør have væsentlig betydning for,
hvad der aftales angående erstatninger til minkavlere. En‐
hedslisten støtter, at lovforslaget skal medføre en permanent
afvikling af minkavl.
Enhedslisten finder det vigtigt, at de lønmodtagere, der
har arbejdet indenfor minkerhvervet, og erhvervets leveran‐
dører hjælpes videre til efteruddannelse og beskæftigelse i
andre erhverv.
DokumentId
Journalnummer
L 77 - 2020-21 - Bilag 17: 3. udkast til betænkning
2295197_0002.png
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
tiltrådt af
<>:
Til § 3
1)
I
stk. 1
og
2
ændres »20 kr.« til: »30 kr.«, og »senest«
ændres til: »i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og
med«.
[Forhøjelse af tempobonus og fastsættelse af starttidspunkt
for aflivningsperioden for opnåelse af tempobonus og yder‐
ligere bonus]
2)
I
stk. 1
ændres »den 16. november« til: »den 19. no‐
vember«.
[Forlængelse af aflivningsperioden for opnåelse af tempobo‐
nus]
3)
I
stk. 2
ændres »den 9. november« til: »den 12. novem‐
ber«.
[Forlængelse af aflivningsperioden for opnåelse af yderlige‐
re bonus]
4)
Stk. 3
affattes således:
»Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
i særlige tilfælde udbetale tempobonus og yderligere bonus,
uanset om betingelserne i stk. 1 og 2 ikke er opfyldte.«
[Udbetaling af tempobonus og yderligere bonus i særlige
tilfælde]
Til § 4
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af <>:
5)
I
stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »2021«ordene: »efter
forelæggelse for Folketingets partier«.
[Betingelse for bemyndigelsen er forudgående forelæggelse
og skriftlig aftale med et flertal af Folketingets partier]
Af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
tiltrådt af
<>:
6)
I
stk. 1, 1.pkt.,
ændres »er« til: »findes«.
[Lovteknisk ændring med tilhørende bemærkning om
samtidig eller forudgående orientering af folketinget forud
for udmøntning af bemyndigelsen til at fravige anden lov‐
givning]
7)
I
stk. 1
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Foranstaltninger og regler, som nævnt i 2. pkt., må ikke
være irreversible.«
[Ny bestemmelse om, at udmøntning af bemyndigelsen, der
fraviger anden lovgivning, ikke må være irreversibel]
Ny paragraf
8)
Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»Dispensation fra reglerne om helt eller delvis bortfald af
afgørelser
§ 01.
Miljøministeren kan, for så vidt angår mink, træffe
foranstaltninger og fastsætte regler om dispensation fra reg‐
lerne om helt eller delvis bortfald af afgørelser efter § 59 a
i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og §§
78 a og 78 b i lov om miljøbeskyttelse samt regler fastsat i
medfør heraf.«
[Bemyndigelse til at dispensere fra reglerne om helt eller
delvis bortfald af afgørelser]
Til § 6
9)
I
stk. 1
ændres »uden retskendelse« til: »efter indhentet
retskendelse«.
[Krav om retskendelse ved adgang til offentlige og private
ejendomme m.v. med henblik på håndhævelse af loven]
Til § 7
10)
Stk. 1
affattes således:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler om, at staten ved aflivning af mink, der er anskaffet
før lovens ikrafttræden, yder erstatning og kompensation,
der svarer til minkenes værdi, samt erstatning og kompensa‐
tion til dækning af det herved opståede driftstab.«
[Bemyndigelse til fastsætte regler om udbetaling af erstat‐
ning og kompensation svarende til minkenes værdi og til
dækning af det herved opståede driftstab]
11)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang omkostninger i forbin‐
delse med aflivning efter § 2, stk. 1, afholdes af staten.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om omkostninger i for‐
bindelse med aflivning]
12)
I
stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »eller« til: »og«.
[Præcisering af bestemmelsen]
13)
I
stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »,
herunder erstatning og kompensation til visse følgeerhverv«.
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om erstatning og kom‐
pensation til visse følgeerhverv]
14)
I
stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«.
[Udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om be‐
handling af sager om erstatning og kompensation]
Til § 9
15)
I
stk. 1
indsættes efter »Lovtidende«: », jf. dog stk.
2«.
[Konsekvensændring]
16)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
L 77 - 2020-21 - Bilag 17: 3. udkast til betænkning
2295197_0003.png
3
»Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
sætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 3 og 7. Ministeren
kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Bemyndigelse til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet af
lovens §§ 3 og 7 ved bekendtgørelse]
17)
I
stk. 2
og
3,
der bliver stk. 3 og 4, ændres den 1.
december 2020« til: »den 1. januar 2021«.
[Ændring af dato for strafpålæggelse og frist for indsendelse
af ansøgning om tilladelse til tekniske og videnskabelige
undersøgelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring forhøjes størrelsen af tem‐
pobonus til minkavlere fra 20 kr. til 30 kr. pr. mink. Den
foreslåede ændring indebærer endvidere en fastlæggelse af
perioden, hvor tempobonus og yderligere bonus efter § 3,
stk. 1 og 2, i det fremsatte lovforslag kan opnås. De foreslå‐
ede ændringer medfører således, at der kan opnås tempobo‐
nus og yderligere bonus for mink, der er aflivet i perioden
fra den 1. oktober 2020 til og med de under ændringsforslag
nr. 2 og 3 foreslåede datoer.
I det omfang de pågældende bonusordninger udgør an‐
meldelsespligtig statsstøtte, skal de anmeldes til og godken‐
des af Europa-Kommissionen, førend de kan sættes i kraft.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring forlænges aflivningsperio‐
den for opnåelse af tempobonus fra den 16. november 2020
til den 19. november 2020.
I det omfang tempobonusordningen udgør anmeldelses‐
pligtig statsstøtte, skal de anmeldes til og godkendes af Eu‐
ropa-Kommissionen, førend de kan sættes i kraft.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring indebærer, at aflivningsperioden
for opnåelse af yderligere bonus forlænges fra den 9. no‐
vember 2020 til den 12. november 2020.
I det omfang den yderligere bonusordning udgør anmel‐
delsespligtig statsstøtte, skal de anmeldes til og godkendes
af Europa-Kommissionen, førend de kan sættes i kraft.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren for fø‐
devarer, landbrug og fiskeri i særlige tilfælde kan udbetale
tempobonus og yderligere bonus, uanset om betingelserne i
lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, ikke er opfyldte.
Særlige tilfælde kan eksempelvis omfatte situationer,
hvor det ikke skyldes den enkelte minkavlers forhold, at
afslutningen af minkaflivningen ikke er sket inden for de i
lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, nævnte datoer. Det kan bl.a.
være situationer, hvor det af ressource- eller logistikmæssige
årsager ikke har været muligt for den enkelte minkavler at
iværksætte og gennemføre aflivning inden de nævnte dato‐
er. Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at
ministeren i ekstraordinære situationer og efter en konkret
vurdering kan yde tempobonus og yderligere bonus. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvor adgangen til at eksportere
levende dyr fra besætningen inden lovens ikrafttræden er
udnyttet, og hvor den resterende del af besætningen er afli‐
vet.
I det omfang de pågældende bonusordninger udgør an‐
meldelsespligtig statsstøtte, skal de anmeldes til og godken‐
des af Europa-Kommissionen, førend de kan sættes i kraft.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri skriftligt skal forelægge Folketingets
partier sin indstilling om, hvorvidt der skal træffes foran‐
staltninger eller fastsættes regler efter § 4, stk. 1. Kan et fler‐
tal af Folketingets partier ikke tilslutte sig ministerens ind‐
stilling, kan ministeren ikke udmønte bemyndigelsen. Æn‐
dringsforslaget indebærer således, at det er en forudsætning
for udmøntning af bemyndigelsen, at ministeren forud for
udmøntningen har indgået en skriftlig aftale herom med et
flertal af Folketingets partier.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en lovteknisk ændring af
§ 4, stk. 1, 1. pkt., i det fremsatte lovforslag, hvorefter
vedkommende minister bemyndiges til at træffe foranstalt‐
ninger og fastsætte regler om oplag, nedgravning eller bort‐
skaffelse af aflivede mink, når det findes nødvendigt. Det er
en forudsætning for udmøntning af bemyndigelsen til at fra‐
vige anden lovgivning, at vedkommende minister forud for
udmøntningen har foretaget en forudgående eller samtidig
orientering af folketinget.
Til nr. 7
Med den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, indsættes et
nyt
3. pkt.,
hvoraf det fremgår, at de foranstaltninger, der
træffes, eller de regler, der udstedes, som fraviger anden
lovgivning, ikke må være irreversible.
Som det fremgår af det fremsatte lovforslags bemærknin‐
ger til § 4, er det en forudsætning for at udnytte bemyndigel‐
sen, at der fortsat sker en iagttagelse af særligt nødvendige
hensyn til f.eks. sundhed, natur og miljø, eksempelvis i for‐
hold til smittebeskyttelse eller drikkevandsinteresser. Med
det foreslåede 3. pkt. understreges det, at de foranstaltninger,
der måtte blive truffet, eller de regler, der udstedes, ikke må
være irreversibel og medføre en ikke genoprettelig skade på
miljøet m.v. Såfremt det senere viser sig nødvendigt eller
vurderes hensigtsmæssigt bør f.eks. nedgravede mink opgra‐
ves med henblik på destruktion på sædvanlig vis.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren,
for så vidt angår mink, bemyndiges til at træffe foranstalt‐
ninger og fastsætte regler om dispensation fra de gælden‐
de regler om helt eller delvis bortfald af afgørelser efter
henholdsvis § 59 a i lov om husdyrbrug og anvendelse
af gødning m.v. (husdyrbrugloven) og §§ 78 a og 78 b i
miljøbeskyttelsesloven samt regler fastsat i medfør af begge
love. Ved afgørelser forstås tilladelser, godkendelser, dispen‐
L 77 - 2020-21 - Bilag 17: 3. udkast til betænkning
2295197_0004.png
4
sationer og andre afgørelser meddelt efter henholdsvis hus‐
dyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven eller regler fastsat i
medfør af begge love.
Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til at afbøde
de konsekvenser, som det midlertidige forbud mod hold af
mink kan medføre for minkavlerne. Den foreslåede bestem‐
melse skal således medvirke til at sikre, at minkavlere ikke
mister produktionsretten som følge af de gældende regler
om helt eller delvis bortfald af afgørelser. Forslaget skal
dermed gøre det nemmere for minkavlere at reetablere deres
virksomheder, når det midlertidige forbud mod hold af mink
ophører.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring indebærer, at der ikke kan ske
adgang til offentlige og private ejendomme m.v. med hen‐
blik på håndhævelse af loven uden retskendelse. Med den
foreslåede ændring stilles der således krav om, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri, andre offentlige myndig‐
heder eller offentlige institutioner skal indhente en retsken‐
delse, førend der kan kræves adgang til offentlige og priva‐
te ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger,
papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på
varetagelse af opgaver efter det fremsatte lovforslag eller
regler fastsat i medfør heraf.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke ændrer
ved, at der ikke er et krav om retskendelse i de tilfælde,
hvor der er samtykke til, at myndighederne kan få adgang til
ejendommen.
Det foreslåede krav om indhentelse af retskendelse vil
medføre yderligere administrative og økonomiske konse‐
kvenser for det offentlige.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren for fø‐
devarer, landbrug og fiskeri, bemyndiges til at fastsætte reg‐
ler om, at staten ved aflivning af mink, der er anskaffet før
lovens ikrafttræden, yder erstatning og kompensation, der
svarer til minkenes værdi, samt erstatning og kompensation
til dækning af det herved opståede driftstab. Bemyndigelsen
til at fastsætte regler om erstatning og kompensation omfat‐
ter som udgangspunkt ikke erstatning til besætninger, der
er eller har været underlagt restriktioner efter lov om hold
af dyr. Bemyndigelsesbestemmelsen udelukker dog ikke, at
der ydes yderligere erstatning og kompensation til samtlige
besætninger, hvis mink er aflivet som følge af covid-19.
Ministeren kan eksempelvis anvende bemyndigelsen til
at fastsatte regler om opgørelsesmetoder for erstatning og
kompensation samt størrelsen heraf, herunder at retten til er‐
statning og kompensation bortfalder for værdien af pelsede
mink. Heraf følger, at hvis minkene ikke pelses, kan dette
få betydning for størrelsen på minkavlernes erstatning. Hvis
avlsdyr pelses, kan der dog fortsat ydes erstatning for den
yderligere værdi, som avlsdyret repræsenterer.
Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fast‐
sat efter forhandling med Folketingets partier.
Det forudsættes, at de regler, der fastsættes i medfør af
den foreslåede ændring som minimum svarer til den erstat‐
ning, der ydes efter lov om hold af dyr, for så vidt angår
ikke smittede besætninger, hvormed det tilsigtes, at den er‐
hvervsdrivende stilles som ved ekspropriation. Der vil blive
fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation ydes
fuldstændig erstatning.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissio‐
nen, førend den kan sættes i kraft.
Til nr. 11
Med den foreslåede ændring bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, i
hvilket omfang omkostninger i forbindelse med aflivning
efter § 2, stk. 1, kan afholdes af staten. Bemyndigelsen
omfatter ekstraordinære og rimelige omkostninger, der er
forbundet med de særlige omstændigheder ved aflivning af
hele besætninger, herunder besætninger hvor også avlsdyr
aflives, og som minkavlere ikke ellers ville have haft. Der
kan eksempelvis blive tale om omkostninger til ekstra fry‐
sekapacitet, oplagring m.v. Rimelige omkostninger, der er
afholdt af minkavlere, kan således afholdes af staten efter
regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke ændrer
ved, at den almindelige tabsbegrænsningspligt gælder for
minkavlere, når staten yder erstatning for ekstraordinære og
rimelige omkostninger
Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fast‐
sat efter forhandling med Folketingets partier.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissio‐
nen, førend den kan sættes i kraft.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring præciserer, at ministeren for fø‐
devarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte reg‐
ler om erstatning og kompensation som følge af forbuddet
mod hold af mink i det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissio‐
nen, førend den kan sættes i kraft.
Til nr. 13
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 7, stk. 2, i
det fremsatte lovforslag indebærer, at ministeren for fødeva‐
rer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om erstatning og
kompensation til visse følgeerhverv som følge af forbuddet
mod hold af mink. Ved visse følgeerhverv forstås bl.a. fo‐
dercentraler, pelserier og minkforarbejdningsvirksomheder
samt auktionshuse. Udvidelsen af bemyndigelsen omfatter
alene følgeerhverv, der i det væsentlige er afhængige af
minkavl for at kunne drive virksomhed.
Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fast‐
sat efter forhandling med Folketingets partier.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissio‐
nen, førend den kan sættes i kraft.
L 77 - 2020-21 - Bilag 17: 3. udkast til betænkning
2295197_0005.png
5
Til nr. 14
Den foreslåede ændring medfører, at ministeren for fø‐
devarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til også at kunne
fastsætte regler om behandling af sager om erstatning og
kompensation omfattet af den under nr. 8 foreslåede § 7, stk.
2.
Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fast‐
sat efter forhandling med Folketingets partier.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissio‐
nen, førend den kan sættes i kraft.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af den under nr. 13 forslåede § 9, stk. 2, der bemyn‐
diger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at
bestemme ikrafttrædelsestidspunktet af §§ 3 og 7 ved be‐
kendtgørelse.
Til nr. 16
Med den foreslåede ændring af lovforslagets ikrafttrædel‐
sesbestemmelse i § 9 bemyndiges ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræ‐
delse af lovens §§ 3 og 7. Ændringsforslaget bemyndiger
også ministeren til at fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede ændring skyldes, at lovforslagets bestem‐
melser om erstatning, kompensation samt tempobonus og
yderligere bonus ikke kan træde i kraft, førend de igangvæ‐
rende drøftelser med Europa-Kommissionen om forholdet
mellem disse bestemmelser og EU-rettens statsstøtteregler
er afsluttede og eventuelle anmeldelsespligtige ordninger er
godkendt af Europa-Kommissionen. Drøftelserne med Euro‐
pa-Kommissionen forventes tilendebragt i løbet af kort tid,
men kan muligvis ikke afsluttes og godkendes inden lovfor‐
slagets vedtagelse. Med ændringsforslaget bliver det muligt
at udskyde ikrafttrædelsen af lovforslagets §§ 3 og 7, indtil
der er fundet en afklaring med Europa-Kommissionen.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring i § 9, stk. 2, i det fremsatte
lovforslag, som bliver § 9, stk. 3, indebærer, at de ansvarlige
for hold af mink ikke vil kunne straffes for at overtræde
forbuddet mod at holde mink, der er anskaffet før lovens
ikrafttræden, eller straffes for at overtræde et forbud eller
påbud meddelt efter det i lovforslaget foreslåede § 5, stk.
2, om f.eks. aflivning af mink, der er anskaffet før lovens
ikrafttræden, før den 1. januar 2021. Formålet med denne
foreslåede ændring er at sikre, at der ikke kan blive tale om
straf af de personer eller virksomheder, der er ansvarlige
for hold af mink, som er anskaffet før lovens ikrafttræden,
førend der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet
mod hold af disse mink.
Den foreslåede ændring i § 9, stk. 3, i det fremsatte
lovforslag som bliver § 9, stk. 4, indebærer, at ansøgning
om tilladelse efter § 1, stk. 4, i det fremsatte lovforslag,
skal indgives senest den 1. januar 2021, for så vidt angår
tekniske og videnskabelige undersøgelser, der er iværksat
før lovens ikrafttræden.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og
var til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <antal> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring, da der er et akut behov for at vedtage de
tiltag, som lovforslaget indeholder. Under hensyn til, at lov‐
forslaget ønskes behandlet hurtigst muligt, er lovforslaget
heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Mil‐
jø- og Fødevareudvalget besluttede den 19. november at
foretage en høring over lovforslaget, og samme dag sendte
udvalget lovforslaget og et høringsbrev til en række forskel‐
lige høringsparter.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐
slaget.
[Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljøministeren og
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til mundtlig be‐
svarelse, som minstrene har besvaret i et åbent samråd med
udvalget den 2. december 2020. Ministrene har efterfølgen‐
de sendt udvalget de talepapirer, der dannede grundlag for
ministrenes besvarelse af spørgsmålet. ]
Udvalget har herudover stillet 1 spørgsmål til statsmini‐
steren til mundtlig besvarelse, som statsministeren ikke øn‐
sket at besvarer, der henvises til statsministerens brev af 1.
december 2020, jf. L 77 – bilag 13.
Udvalget har efter afgivelse af betænkning tre udestående
spørgsmål til mundtlig besvarelse, et samråd med sundheds-
og ældreministeren og ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri, som er planlagt til afholdelse den 4. december,
et samråd med sundheds- og ældreministeren planlagt til
afholdelse den 7. december og et med forsvarsministeren
planlagt til afholdelse den 8. december.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 170 spørgsmål
til henholdsvis statsministeren, ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, sundheds- og ældreministeren, justits‐
ministeren, forsvarsministeren og miljøministeren til skrift‐
lig besvarelse, [som disse ministre har besvaret].
L 77 - 2020-21 - Bilag 17: 3. udkast til betænkning
2295197_0006.png
6
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV)
Rasmus Helveg Petersen (RV) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF)
fmd.
Kathrine Olldag (DF)
Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4