Tak for ordet. Sex uden samtykke er voldtægt. Det er i virkeligheden meget enkelt, og så enkelt kan det siges. Alligevel kan man jo undre sig meget over, at det ikke allerede er sådan i dag. I dag er et historisk øjeblik. Vi førstebehandler i dag et lovforslag, der indeholder den måske største ændring af lovgivningen om voldtægt, siden det første gang kom ind i straffeloven – jeg tror, det er helt tilbage i 1666. Det er et helt afgørende skridt.
I dag er det jo sådan, at selv om man siger nej, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man er udsat for en voldtægt. Det tror jeg de fleste danskere vil undre sig over. Det er, fordi den lovgivning, vi har, betyder, at der skal være vold eller tvang eller andre ting, før der egentlig definitivt kan være tale om en voldtægt. Det er det, vi vil ændre. Retten til at bestemme over sin egen krop, den frie vilje til at beslutte sig til, hvem man gerne vil indlede et seksuelt forhold til, må selvfølgelig være omdrejningspunktet, også for vores lovgivning. Derfor er det her også et af de vigtigste skridt, vi kommer til at tage, også i forhold til ligestillingen mellem kønnene, imellem partnere, også af samme køn, fordi det selvfølgelig må være sådan, at det at indlede sig i et intimt seksuelt forhold er noget, som begge parter ikke bare har lyst til, men også er indforstået med.
Derfor er jeg virkelig glad for, er det er lykkedes for de partier, der også var med til at lave forståelsespapiret for den her regering, at lave et fælles grundlag for den lovgivning, og jeg håber meget, at den lovbehandling, vi kan have i Folketinget, betyder, at vi alle sammen kan være enige om, at det er på høje tid, at vi får ændret den her lovgivning.
Der er grundlag for at takke den tidligere regering, tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen, for at sætte gang i det her arbejde, altså bede Straffelovrådet om at udarbejde en betænkning, et beslutningsgrundlag. Det var rigtigt set, det var godt, og det skal anerkendes også i dag. Den lovgivning, vi nu har, bygger jo på det forarbejde. Vi har ikke været enige i alt det, som Straffelovrådet kom frem til, f.eks. mener vi, at det skal være samtykke. Vi mener, at det skal være sådan. Hvis to parter møder hinanden i byen, ikke tidligere har haft en seksuel kontakt – det kan også være to kollegaer til en julefrokost – hygger sig, flirter, det kan endda være, at man kysser og alt mulig andet, går hjem sammen, er det så ensbetydende med, at det skal udvikle sig til sex mellem de to mennesker? Er det helt naturligt, fordi man jo har haft en optakt, hvor man har mødt hinanden? Nej, det er det ikke. Hvis den ene part ikke vil, og den anden gerne vil, så er det voldtægt.
Det var noget af det, der var svagest formuleret i det grundlag, der lå. Det er noget af det, vi slår fast med den her lovgivning, nemlig at der skal være et samtykke. Det samtykke skal selvfølgelig også konstitueres, dvs. man skal finde ud af, hvordan det samtykke så er udtrykt. Det er der også et bud på i lovgivningen her. I sidste ende vil det jo være sådan, at en domstol og en dommer for bordenden skal tage stilling til beviserne i en sag. Og i en sag, hvor der er to mennesker i et lokale uden vidner og alt mulig andet, kan det selvfølgelig være vanskeligt. Det ændrer bare ikke ved, at der er alt for mange, primært kvinder, der lever i et parforhold, og som bliver udsat for voldtægter i dag, som aldrig bliver anerkendt, og som aldrig fører til dom. Når man læser de domsbeskrivelser, der er i det forarbejde, der er lavet; når man modtager breve fra kvinder, som har været udsat for overgreb, så er det helt ubegribeligt og uforståeligt, at det ikke er ulovligt.
Kvindeorganisationerne har været meget aktive, og jeg fik på et tidspunkt en stak breve med beskrivelser fra kvinder, der havde skrevet – en pige på 15 år, tror jeg hun var, hvis storesøster havde en kæreste; hun kendte kæresten rigtig godt, de ligger sammen i sengen om aftenen, storesøsteren sover, og han forgriber sig på hende, og hun får det aldrig sagt, for hun er usikker på, hvad der sker. Var det i dag blevet dømt som en voldtægt? Ikke nødvendigvis. Vil det være sådan, når den nye lovgivning kommer? Ja, det vil det. Fordi det påhviler den part, der har taget initiativ til det, også at være med til at sige noget. Hvad det var, der skete, som gjorde, at du fandt anledning til, at der her var samtykke?
Jeg er rigtig glad for og stolt af den her lovgivning. Jeg synes, det er et enormt vigtigt skridt for alle i Danmark, og jeg er også som far til to piger enormt stolt over at kunne være med til at lave den her lovgivning, fordi det også kan ændre kulturen for dem, når de vokser op. Så derfor vil jeg ikke bare udtrykke Socialdemokratiets støtte, men stolthed over, at vi kan præsentere den her lovgivning i dag. Tak.