L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 85 Bilag 1
Offentligt

Dato:

11. november 2020

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Terese Trangbæk Døs-

sing

Sagsnr.: 2019-731-0062

Dok.:

1686802

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)

I. Høringen

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Samtykke-

baseret voldtægtsbestemmelse) har i perioden fra den 29. september 2020

til den 27. oktober 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, AmiAmi,

Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Center for Voldtægtsofre i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning,

Kolding, Hillerød, Holbæk og Nykøbing Falster, Center mod Menneskehan-

del, CEPOS, Danner, Dansk Kvindesamfund, Røde Kors, Dansk Socialråd-

giverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday Sexism Pro-

ject Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Hjælp Voldsofre, Institut

for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde,

KL, Kompetencecenter Prostitution, Kraka, Kvinderådet, Kvinfo, Køben-

havns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af

Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,

Lev Uden Vold, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet, Red Barnet,

Reden i København, Aarhus, Odense og Aalborg, Reden International, Rets-

politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum,

Sexarbejdernes Interesseorganisation og Aarhus Retshjælp.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Center for Voldtægts-

ofre, Aarhus Universitetshospital, og Center for Seksuelle Overgreb, Rigs-

hospitalet, Danner, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Det

Nationale Voldsobservatorium, Everyday Sexism Project Danmark, Hjælp

Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Joan-Søstrene

Aarhus, Justitia, professor emeritus Jørn Vestergaard, Københavns Univer-

sitet, KL, Kvinderådet, Kvinfo, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lev

Uden Vold, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet, Region Sjæl-

land, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Sek-

sualpolitisk Forum, Sex & Samfund, Socialstyrelsen og Aalborg Universi-

tetshospital.

Østre Landsret, Vestre Landsret og Domstolsstyrelsen har oplyst, at hø-

ringssvar først kan fremsendes efter høringsfristens udløb.

Det bemærkes, at der i mange af de modtagne høringssvar bl.a. gives udtryk

for mere politiske holdninger til lovforslaget. Nedenfor er gengivet de væ-

sentligste punkter i de modtagne høringssvar. Justitsministeriets bemærk-

ninger til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Danske Regioner, Datatilsynet, KL, Politiforbundet, Rigsadvokaten

Socialstyrelsen

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Danner, Kvinfo

Joan-Søstrene

har henvist til høringssvaret fra Det Na-

tionale Voldsobservatorium.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Region Sjællands Centre for Voldtægtsofre

har henvist til det fælles hø-

ringssvar fra Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, og

Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet.

2. Om begrebet samtykke

Amnesty International

opfordrer til, at den foreslåede bestemmelse i straf-

felovens § 216, stk. 1, udformes således, at det fremgår, at samtykke skal

gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra

omstændighederne ved den konkrete situation.

Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder

anfører, at komi-

teen forstår de betænkeligheder, som flertallet af Straffelovrådet udtrykker

i forhold til en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, men at komiteen vil

foretrække den foreslåede samtykkebaserede formulering, som mindretallet

anbefaler, af bl.a. de grunde, at den er enklere og klarere for lægfolk at for-

stå, at den er lettere at formidle til børn og unge, og at den er i direkte over-

ensstemmelse med artikel 36, stk. 2, i Istanbulkonventionen.

Amnesty International, Det Nationale Voldsobservatorium

Dansk

Kvindesamfund

anfører, at det af hensyn til retsanvendelsen hos politi, an-

klagemyndighed og domstole vil være hensigtsmæssigt, at det anføres, at

samtykke kan komme til udtryk i ord, lyde eller handlinger, der positivt til-

kendegiver lyst til at være en del af den seksuelle aktivitet, og at det bør

tilføjes, at samtykke er en proces, som foregår under den seksuelle aktivitet,

og at der ikke stilles krav om, at samtykke skal komme til udtryk på en præ-

defineret direkte verbal eller anden bestemt måde.

Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium, Everyday

Sexism Project Danmark, Lev Uden Vold, Joan-Søstrene

Kvinderå-

det

anfører, at samtykke ikke er en enkeltstående handling, men en proces,

som er en del af den seksuelle aktivitet,

og at betegnelsen ”at samtykke”

eller ”samtykker” bør anvendes

frem for

”et samtykke”.

Danske Advokater

erkender, at det er en politisk beslutning, hvordan lov-

givningen nærmere skal udformes, men anfører, at når man politisk frem-

kommer med en anden løsning end den, der er foreslået af Straffelovrådet,

vil det være naturligt med en grundig og nuanceret forklaring på denne be-

slutning i form af et sæt lovbemærkninger, der detaljeret beskriver og be-

grunder den valgte løsning op imod Straffelovrådets forslag.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danske Advokater henviser herudover til sit høringssvar af 18. marts 2020

vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivilligheds-

baseret voldtægtsbestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at retssikkerheds-

hensyn efter Danske Advokaters vurdering taler med betydelig vægt for at

vælge en frivillighedsbaseret bestemmelse frem for en samtykkebaseret be-

stemmelse. Det anføres endvidere, at Danske Advokater kan tilslutte sig be-

tragtningerne fra Straffelovrådets flertal, og at det

–

såfremt mindretallets

ordning vælges

–

kan indebære en risiko for, at der sker en kriminalisering

af seksuelle forhold, der ikke er et klart behov for at kriminalisere.

Everyday Sexism Project Danmark

ønsker en tilføjelse i lovforslagets be-

mærkninger om, at samtykke skal foreligge på tidspunktet for seksualakten,

at samtykke til en type seksualakt ikke betyder samtykke til enhver form for

seksualakt, og at et samtykke skal kunne tilbagekaldes verbalt eller non-

verbalt på et hvilket som helst tidspunkt under seksualakten

–

aktivt eller

ved passivitet.

Retspolitisk Forening

henviser til sit høringssvar af 18. marts 2020 vedrø-

rende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at foreningen anbefaler, at straf-

felovens § 216, stk. 1, ændres, så bestemmelsen baseres på et kriterium om

frivillighed, som foreslået af Straffelovrådets flertal. Foreningen anfører

endvidere, at lovens ordlyd

–

med et krav om samtykke

–

vil kunne antyde

en videregående kriminalisering, end der ret beset er grundlag for.

Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Køben-

havns Universitet,

anfører, at det i lyset af formålet med lovændringen alt

andet lige må betragtes som en stor fordel, at lovteksten tænkes affattet på

en enkel måde med en fyndig ordlyd, hvilket vil kunne bidrage til en grund-

læggende forståelse i befolkningen af meningen med lovændringen, at den

nærmere fortolkning af bestemmelsens rækkevidde under alle omstændig-

heder må fastlægges i kraft af forarbejderne, og at det i den forbindelse ikke

er afgørende, at det sproglige omdrejningspunkt i bestemmelsen bliver be-

grebet ”samtykke” og ikke ”frivillighed”. Jørn Vestergaard anfører desuden,

at betydningen af psykisk vold bør adresseres mere bredt i forarbejderne, at

det i overensstemmelse med lovforslagets grundlæggende formål bør klar-

gøres, at psykisk vold generelt kan bevirke at deltagelse i et samleje ikke er

frivilligt, og at der ved bedømmelsen af seksuelle handlinger foretaget i for-

hold præget af vold og psykisk vold juridisk set bør være en stærk formod-

ning for, at den svage parts deltagelse ikke var udtryk for samtykke.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

opfordrer

–

ud fra et retssikker-

hedsmæssigt synspunkt

–

til, at samtykket præciseres nærmere i bestemmel-

sen, herunder at det bl.a. klart fremgår, at samtykket kan være stiltiende.

Advokatrådet, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservato-

rium, Justitia

Kvinderådet

anbefaler, at bemærkningerne til lovforsla-

get uddybes med yderligere eksemplificeringer.

Joan Søstrene Aarhus

anfører, at organisationen gerne stiller sig bag de

synspunkter, som er fremført af Straffelovrådets mindretal, idet organisati-

onen mener, at samtykke indebærer et aktivt tilvalg, mens frivillighed blot

forudsætter fravær af tvang eller trusler. Organisationen anser dog indirekte

tilkendegivelser så som kys, lyde og bevægelser for utilstrækkelige udtryk

for samtykke og stiller sig uforstående over for, hvorfor et verbalt til-/fra-

sagn ikke langt er at foretrække.

Lev Uden Vold

henleder opmærksomheden på, at det kan give anledning

til tvivl, om samtykke fortsat skal anses som gældende, hvis en gernings-

mand har givet udtryk for at anvende kondom, men tager dette af undervejs

(fænomenet

”stealthing”).

Foreningen anfører, at fjernelsen af kondomet

ændrer forudsætningen for samtykket til den seksuelle aktivitet, og at dette

må sidestilles med bedrag og grov udnyttelse af forurettedes tillid.

Seksualpolitisk Forum

anfører, at foreningen bakker op om, at voldtægts-

lovgivningen moderniseres. Foreningen advarer imidlertid kraftigt mod et

samtykkeprincip. Seksualpolitisk Forum opfordrer derfor regeringen og

Folketinget til at lytte til forslaget fra Straffelovrådets flertal. Det anføres i

den forbindelse bl.a., at samtykke er et langt mere uklart begreb end begre-

bet frivillighed, at frivillighed ikke forudsætter verbale tilsagn, hvilket er

afgørende i seksuelle situationer, mens samtykke på almindeligt dansk for-

udsætter en eller anden form for verbalt tilsagn, og at begrebet ”samtykke”

nu bruges som en oversættelse af det engelske begreb ”consent”, der har en

videre betydning og ikke på samme måde indikerer verbale handlinger.

Offerrådgivningen i Danmark

er enig med Straffelovrådets flertal i, at fri-

villighedsprincippet vil være mindre tvivlsomt end mindretallets samtykke-

begreb. Det er dog efter Offerådgivningens opfattelse ikke afgørende, om

frivillighed, samtykke eller en tredje formulering anvendes.

Sex & Samfund

anfører, at en ny lovbestemmelse skal afspejle en bred

forståelse af, hvordan frivillighed/samtykke kommer til udtryk i seksuelle

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

relationer, hvor både ”sprog”, ”handlinger”, ”eller på anden måde” indgår.

Det anføres endvidere, at lovforslaget tager godt vare på begge parters

–

også den aktive parts

–

retssikkerhed i de ofte komplekse sager.

Aalborg Universitetshospital

finder det vigtigt, at der er fokus på ofrets

integritet og selvbestemmelsesret, at samtykke foreligger under hele forlø-

bet, at samtykke skal være afgivet frivilligt

–

set i forhold til psykisk vold

–

og at den initiativtagende part er forpligtet til at sikre, at samtykke er til stede

ved passivitet.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

finder Justitsministeriet, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er

bedre egnet til at sikre den seksuelle selvbestemmelsesret end en frivillig-

hedsbaseret voldtægtsbestemmelse, idet der bl.a. henvises til, at der med en

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i passivitetssituationer vil kunne

påhvile den initiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre, at den

anden part samtykker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved en

frivillighedsbaseret bestemmelse.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at definitionen af, hvornår der forelig-

ger et samtykke, herunder hvilke elementer der skal indgå ved vurderingen

heraf, mest hensigtsmæssigt

–

og af hensyn til de mange forskellige nuancer,

som knytter sig til seksuallivet

–

adresseres i lovforslagets bemærkninger.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, kan samtykke komme til

udtryk gennem ord eller handling, og der stilles ikke krav om, at samtykke

skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Det vil såle-

des også ved total passivitet, dvs. hvor den ene person ikke foretager sig

nogen form for handling, afhænge af en konkret og samlet vurdering, om

deltagelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke. Dette inde-

bærer, at samtykke således også kan komme til udtryk på andre måder end

ved et verbalt tilsagn, og at der efter omstændighederne vil kunne foreligge

et samtykke i passivitetstilfælde.

Justitsministeriet gør opmærksom på, at det i den forbindelse endvidere

fremgår af bemærkningerne, at samtykke skal foreligge under hele samlejet,

og at det forhold, at en person har givet udtryk for, at den pågældende sam-

tykker i samlejet, ikke udelukker, at vedkommende senere trækker sit sam-

tykke tilbage.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som anført i bemærkningerne, skal et samtykke gives frivilligt og være ud-

tryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved

den konkrete situation. Et samtykke må

–

navnlig ud fra retssikkerhedsmæs-

sige hensyn

–

vurderes objektivt ud fra oplysningerne om personens delta-

gelse i samlejet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud fra per-

sonens indre overbevisning.

Justitsministeriet bemærker, at det ved vurderingen af, om et samtykke er

givet frivilligt, bl.a. vil kunne indgå, om samlejet er gennemført i et forhold,

som er præget af psykisk vold.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, hvilke forhold der vil kunne

indgå i vurderingen af, om der foreligger samtykke, herunder hvornår der

er en formodning imod samtykke. Justitsministeriet har ikke fundet anled-

ning til at opstille yderligere eksempler for, hvornår der i konkrete tilfælde

foreligger et samtykke. Dette skal i øvrigt ses i lyset af, at den nye samtyk-

kebaserede voldtægtsbestemmelse vil rumme mange forskelligartede for-

hold, og at det bør overlades til domstolene at foretage den nødvendige

skønsmæssige vurdering af samtlige omstændigheder i de enkelte sager.

Som det fremgår af bemærkningerne, udelukker det forhold, at en person

ikke har haft fuld viden om eller indsigt i en række forhold, der kan have

haft betydning for, at vedkommende valgte at deltage i samlejet, ikke, at der

er samtykket i samlejet. I de tilfælde, hvor en person f.eks. er blevet ”snydt”

til samleje gennem usande påstande om, at den anden person var en berømt-

hed eller havde en særlig alder, status, beskæftigelse eller lignende, må

samlejet anses for gennemført med samtykke. Det må efter Justitsministeri-

ets opfattelse bero på en konkret vurdering, om der foreligger samtykke i

tilfælde, hvor der f.eks. sker aftagning af kondom.

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der både efter den frivillighedsbase-

rede voldtægtsbestemmelse, som et flertal af Straffelovrådets medlemmer

foreslog, og den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, som et mindretal

af Straffelovrådets medlemmer foreslog, vil skulle foretages en konkret og

samlet vurdering af, om der foreligger et samtykke. Samtidig vil der efter

begge de foreslåede modeller kunne være tale om henholdsvis frivillighed

eller samtykke i situationer, hvor der foreligger passivitet. Det er på den

baggrund Justitsministeriets opfattelse, at begrebet ”samtykke” ikke er et

mere uklart begreb end ”frivillighed”.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3. Nærmere om passivitet

Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsob-

servatorium, Everyday Sexism Project Danmark, Lev Uden Vold

Kvinderådet

anfører, at passivitet ikke bør kunne fortolkes som samtykke.

Organisationerne finder det endvidere problematisk, hvis tidligere total pas-

sivitet under et seksuelt hændelsesforløb kan være udtryk for samtykkende

sex ved et senere hændelsesforløb. Det Nationale Voldsobservatorium be-

mærker i den sammenhæng bl.a., at sådanne tidligere hændelsesforløb kan

have været voldtægt.

Danner

anfører, at det må nuanceres, at passivitet ikke blot er en fysiologisk

reaktion, men også kan være et sikkert valg, og det, at der er foretaget et

valg, ikke betyder, at der ikke er tale om sex uden samtykke. Det anføres

endvidere, at det forhold, at et par tidligere har haft sex med samtykke, ikke

betyder, at voldtægter ikke kan forekomme.

Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium

Kvinde-

rådet

anfører, at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller verbal

tilkendegivelse af at ville have sex, og at denne positive tilkendegivelse må

være kontinuerlig undervejs i den seksuelle aktivitet.

Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Køben-

havns Universitet,

anbefaler, at der foretages en nærmere uddybning af,

hvad det er for tilfælde, hvor der kan foreligge et samtykke, selv om den ene

part forholder sig ”totalt passiv”, og hvor der følgelig ikke påhviler den an-

den part en pligt til at sikre sig, at der faktisk foreligger et samtykke.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, må der som udgangspunkt

være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje, ikke blot

forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang, dvs. ved ord

eller handling. Den person, der ønsker et samleje gennemført, må således

gøre noget for at sikre sig, at den anden person samtykker. Også ved total

passivitet må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering, om delta-

gelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det bl.a. vil

kunne indgå i vurderingen af passivitetstilfælde, om parterne tidligere har

haft samleje gennemført med samtykke, der er foregået på samme måde,

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

uden at der har været tale om indirekte trusler eller psykisk vold mv., eller

om personerne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation.

Justitsministeriet bemærker, at der her omtales tilfælde, hvor et samleje tid-

ligere er gennemført med samtykke, og således ikke de tilfælde, hvor et sam-

leje tidligere er gennemført uden samtykke.

4. Om definitionen af samleje

Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium, Everyday

Sexism Project Danmark, Joan-Søstrene, Kvinderådet, Amnesty Inter-

national

Dansk Kvindesamfund

opfordrer til, at definitionen af samleje

udvides til også at omfatte oral penetration, idet der henvises til Istanbul-

konventionens artikel 36, stk. 1, litra a, hvoraf det følger, at parterne træffer

de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for at

sikre, at den forsætlige udøvelse af bl.a. vaginal, anal eller oral penetrering

af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller

en genstand er strafbar.

Dansk Kvindesamfund og Joan-Søstrene anfører i den forbindelse, at brugen

af ordet ”samleje” bør undlades i forbindelse med voldtægt, da samleje for-

udsætter samtykke, mens voldtægt er en ensidig handling. Derfor bør ordet

”penetration” i stedet anvendes.

Justitsministeriet bemærker, at straffelovens § 216 om voldtægt finder til-

svarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje,

f.eks. oralt seksuelt forhold, jf. straffelovens § 225. De handlinger, som er

omfattet af Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 1, litra a, er således kri-

minaliseret. Det er Justitsministeriets opfattelse, at begrebet ”samleje” er

bedre egnet til i almindelig sprogbrug at beskrive den handling, hvor der

sker hel eller delvis indføring af penis i vagina eller anus.

5. Om strafniveauet og strafskærpende omstændigheder

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at eftersom § 216, stk. 1,

dækker over overgreb af varierende grovhed, bør dette af hensyn til fremti-

dig regulering af sanktionsniveauer afspejles i bestemmelsen. Landsforenin-

gen anbefaler derfor, at man enten ved reglens opbygning eller i en særskilt

strafbestemmelse kan genfinde en objektiv beskrivelse af de strafniveauer,

som man arbejder med ved sanktionsfastsættelse.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at der i pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er redegjort

for de strafniveauer, der vil skulle tages udgangspunkt i ved strafudmålin-

gen, og at sådanne udgangspunkter ud fra et lovteknisk perspektiv bør an-

gives i lovforslagets bemærkninger. Det er således ikke nødvendigt for en

eventuel fremtidig regulering af strafniveauet, at der foretages en gradue-

ring af grovheden af sager om voldtægt i lovteksten.

Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsob-

servatorium, Everyday Sexism Project Danmark

Joan-Søstrene

an-

befaler, at der i bemærkningerne bør henvises til straffelovens almindelige

bestemmelser om skærpende omstændigheder, herunder den ikke udtøm-

mende oplistning i § 81, men også til oplistningen i Istanbulkonventionens

artikel 46 om skærpende omstændigheder.

Lev Uden Vold

opfordrer til, at grov udnyttelse af andres sårbarhed, f.eks.

hvis voldtægten begås mod en person med kognitive eller fysiske funktions-

nedsættelser, eller mod en person, som befinder sig i en hjælpeløs tilstand

på grund af alkohol, stoffer eller medicin, gøres til en strafskærpende om-

stændighed.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vil det angive straf-

niveau kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

med de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10. Det bemærkes i den forbindelse, at straffelovens § 81 om skærpende

omstændigheder er omfattet af straffelovens kapitel 10, og at bestemmelsen

ikke er udtømmende. Der er derfor ikke noget til hinder for i en konkret sag

at tillægge forhold, som ikke er nævnt i § 81, skærpende betydning ved straf-

udmålingen.

Om grov udnyttelse af andres sårbarhed bemærkes det i øvrigt, at det følger

af straffelovens § 81, nr. 11, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed

skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden har udnyttet

forurettedes værgeløse stilling. Denne bestemmelse tager navnlig sigte på

kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. børn, perso-

ner med handicap og ældre personer.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke behov for at redegøre nær-

mere for de almindelige regler om straffens fastsættelse eller oplistningen i

Istanbulkonventionens artikel 46 i lovforslagets bemærkninger. Ligesom det

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

er Justitsministeriet vurdering, at der ikke er behov for at fastsætte yderli-

gere strafskærpende omstændigheder.

Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsob-

servatorium

Lev Uden Vold

henviser til Straffelovrådets overvejelser

om strafniveau, som fremgår af pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er Straffelovrådets opfattelse,

at der i mildere tilfælde, f.eks. i visse passivitetssituationer, vil kunne være

grundlag for at tage udgangspunkt i et strafniveau på fængsel i 1 år og 2

måneder, da sådanne situationer efter omstændighederne vil kunne sidestil-

les med de situationer, hvor forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken

den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, og fraråder i

den forbindelse en formulering om strafniveauet, som kan give indtryk af,

at lovgiver udtrykker en normativ opfattelse af voldtægters alvor og grovhed

baseret på den forurettedes reaktion. Amnesty International opfordrer i for-

længelse heraf til, at Justitsministeriet

undlader at bruge begreberne ”over-

faldsvoldtægt” og ”andre sager om voldtægt” som udgangspunkt for fast-

sættelsen af strafniveauet, eller at det tydeligt defineres i lovforslaget, at der

med overfaldsvoldtægt menes voldtægt begået som et overfald, uanset rela-

tionen mellem offer og gerningsperson.

Organisationerne opfordrer endvidere til, at Justitsministeriet uddyber sin

begrundelse for, hvorfor der ikke bør indsættes en særskilt bestemmelse i

straffelovens § 216, hvorefter de omstændigheder, som i dag er strafbare

efter straffelovens § 216, stk. 1, samt psykisk vold efter straffelovens § 243,

skal anses som særligt skærpende omstændigheder ved straffens fastsæt-

telse, og hvorfor en graduering af grovheden og alvoren af de enkelte sager,

som indebærer at straffen generelt vil blive fastsat lavere i de sager, som

omfattes af den foreslåede nykriminalisering, ikke er hensigtsmæssig.

Everyday Sexism Project Danmark

anfører, at organisationen er enig med

Justitsministeriet i, at det ikke skal fremgå specifikt af lovteksten, hvad der

er strafskærpende momenter, fordi der ellers vil være risiko for, at der i of-

fentligheden opleves en hierarkisering af voldtægter. Det anføres endvidere,

at det bør fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget, at det kan være en

(lige så) skærpende omstændighed, at personen, der begår voldtægt, er en

person, man normalt må opfattes at være i et tillidsforhold til.

Røde Kors

finder det uhensigtsmæssigt, at psykisk vold ikke nævnes ek-

splicit i den nye bestemmelse. Røde Kors anfører, at organisationen er i tvivl

om, hvorvidt man med den nye bestemmelse ønsker at dømme seksuelle

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

overgreb, der er begået i et parforhold, anderledes end andre typer seksuelle

overgreb.

Lev Uden Vold

tilslutter sig anbefalingen fra Straffelovrådets flertal om, at

straffelovens § 243 ikke citeres i bestemmelsen, idet det findes sandsynligt,

at psykisk vold kan medvirke til at øge risikoen for voldtægt i et parforhold,

selvom den psykiske vold ikke nødvendigvis opfylder samtlige betingelser

i straffelovens § 243.

Joan-Søstrene

er enig i forslaget fra Straffelovrådets mindretal om at lade

psykisk vold indgå som en strafskærpende omstændighed i strafudmålingen.

Justitsministeriet bemærker, at Straffelovrådets overvejelser om udgangs-

punkterne for strafniveauet beskriver, hvordan visse tilfælde af voldtægt på

baggrund af de konkrete omstændigheder ved voldtægten, f.eks. hvis vold-

tægten sker under intimiderende omstændigheder, kan gradueres ud fra de

strafniveauer, som allerede kendes i dag.

Som anført i pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

Justitsministeriets vurdering, at der ikke bør indsættes en særskilt bestem-

melse i straffelovens § 216, hvorefter de omstændigheder, som i dag er straf-

bare efter straffelovens § 216, stk. 1, samt psykisk vold efter staffelovens §

243, skal anses som særligt skærpende omstændigheder ved straffens fast-

sættelse. Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at straffen

generelt vil blive fastsat lavere i de sager, som omfattes af den foreslåede

nykriminalisering. En sådan graduering af grovheden og alvoren af de en-

kelte sager er efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssig.

Hertil kan Justitsministeriet supplerende oplyse, at uhensigtsmæssigheden

består i, at gradueringen vil indebære, at der i sager, som omfattes af ny-

kriminaliseringen, som udgangspunkt vil blive udmålt straffe, som ligger

under de strafniveauer, som gælder i dag. Efter Justitsministeriets opfattelse

er der ikke grundlag for generelt at fastslå, at sager om samleje uden sam-

tykke er mindre strafværdige end f.eks. sager om samleje med en person,

som befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til

at modsætte sig handlingen, jf. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2.

Om sondringen mellem ”overfaldsvoldtægt” og ”andre sager om voldtægt”

bemærkes det, at det er understreget i forarbejderne til den gældende § 216,

jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 98 som fremsat, side 3, at strafudmå-

lingen i voldtægtssager skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

enkelt tilfælde af voldtægtens karakter og øvrige foreliggende omstændig-

heder og ikke på grundlag af en generelt forskellig vurdering af grovheden

af voldtægt, der sker i forbindelse med socialt samvær eller i et parforhold,

i forhold til overfaldsvoldtægt. At der er tale om et overfald, f.eks. ved at

offeret udsættes for et pludseligt angreb på et offentligt sted, hvor offeret

færdes alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind, vil imid-

lertid i almindelighed udgøre en skærpende omstændighed, og straffen vil

derfor alt andet lige være strengere.

5. Om tilregnelse og bevistema

Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium, Joan-Sø-

strene

Lev Uden Vold

opfordrer til, at det tydeliggøres i lovforslagets

bemærkninger, at bedømmelsen af forsæt i voldtægtssager skal ske ud fra

samme målestok som ved andre forbrydelser, herunder også ud fra den la-

veste forsætsgrad (dolus eventualis).

Dansk Kvindesamfund, Det Nationale Voldsobservatorium

Kvinde-

rådet

deler ikke Justitsministeriets opfattelse af, at bevistemaet ved en sam-

tykkebaseret voldtægtsbestemmelse er fraværet af samtykke, men anfører,

at det derimod er tilstedeværelsen af samtykke. Organisationerne finder det

derfor nødvendigt, at det påpeges, at fokus i bevisbedømmelsen af gernings-

personens forsæt skal flyttes fra, om han vidste, at forurettede ikke deltog

frivilligt,

til, om han havde nogen grund til at tro, at forurettede ”var med

på” hans forehavende.

Danske Advokater

henviser til sit høringssvar af 18. marts 2020 vedrø-

rende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at Danske Advokater be-

mærker, at det af retssikkerhedsmæssige grunde er helt afgørende, at be-

stemmelsen udformes med respekt for grundlæggende strafferetlige princip-

per om klarhed og forudsigelighed i lovgivningen, uskyldsformodning, be-

visbyrdespørgsmål mv.

Kvinderådet

anfører, at en adfærd, hvor gerningspersonen udviser ligegyl-

dighed over for ofrets manglende samtykke, må tilregnes gerningspersonen

som forsætlig.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

vil anklagemyndigheden både ved frivillighed og samtykke skulle bevise, at

der ikke forelå frivillighed, henholdsvis ikke var samtykket. Der skal således

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

i begge tilfælde føres bevis for fraværet af noget, henholdsvis fraværet af

frivillighed og fraværet af samtykke. Justitsministeriet kan supplerende op-

lyse, at dette skal ses i sammenhæng med, at bevisbyrden påhviler anklage-

myndigheden, og at det derfor er anklagemyndigheden, som skal føre bevis

for, at der er begået et strafbart forhold. Det vil i relation til sager om over-

trædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, sige, at

anklagemyndigheden vil skulle føre bevis for, at der ikke var samtykket i det

pågældende samleje, og at dette må have stået tiltalte klart. I den forbin-

delse vil det have betydning, om tiltalte havde grund til at tro, at forurettede

samtykkede i samlejet.

7. Om forholdet til de øvrige seksualforbrydelser

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet foretager

en revurdering af fastholdelsen af kriminaliseringen i § 218 og en nærmere

afgrænsning over for § 216, stk. 1, herunder en præcisering af, om der over-

hovedet kan foreligge et gyldigt samtykke i situationer, hvor en persons psy-

kiske eller kognitive handicap udnyttes til at skaffe sig samleje med den

pågældende.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

Straffelovrådet af den opfattelse, at kriminaliseringen i straffelovens § 218

bør opretholdes.

Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillig-

hedsbaseret voldtægtsbestemmelse, side 143, at der kan forekomme situati-

oner, hvor den sindssyge eller mentalt retarderede frivilligt har samleje med

en person og tilkendegiver dette, men hvor der alligevel foreligger en ud-

nyttelse eller et misbrug fra gerningsmandens side. En sådan overtrædelse

bør ifølge Straffelovrådet fortsat kunne straffes.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, samme sted, at

der efter omstændighederne vil kunne blive tale om, at der skal straffes i

sammenstød med straffelovens § 216, stk. 1, hvis gerningsindholdet i § 218

er opfyldt.

Som anført i pkt. 2.1.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

Justitsministeriet enig med Straffelovrådet i, at kriminaliseringen i bl.a.

straffelovens § 218 bør opretholdes. Dette indebærer, at såfremt der i det

konkrete tilfælde ikke er samtykket, hvilket skal vurderes objektivt ud fra

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, vil der kunne straffes ef-

ter straffelovens § 216. Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning

til at præcisere dette i lovforslagets bemærkninger.

Børnerådet

bemærker

–

eftersom lovforslaget primært får betydning for

ofre over den seksuelle lavalder

–

at der fortsat er behov for yderligere be-

skyttelse af børn under den seksuelle lavalder.

Justitia

anfører, at det bør overvejes, hvordan man fremover skal behandle

sager, hvor en person har gennemført samleje med et barn på 12-14 år, og

hvor der er tale om stor aldersforskel mellem parterne. Det bør i den forbin-

delse overvejes, i hvilket omfang børn i denne alder kan give samtykke til

seksuelt samkvem med væsentligt ældre personer, og om der i givet fald bør

stilles særlige krav til et sådant samtykke.

Everyday Sexism Project Danmark

anfører, at der bør indføres en særskilt

bestemmelse i straffeloven med henblik på at gøre situationer, hvor der er

tale om såkaldt ”stealthing”, strafbart på niveau med overtrædelser af straf-

felovens § 221 om tilsnigelse af samleje, og at overgreb på børn ældre end

år skal anerkendes som voldtægt, ligesom ”grooming” bør kriminalise-

res. Organisationen støtter desuden en udvidelse af straffelovens § 225 om

andet seksuelt forhold end samleje, så bestemmelsen omfatter situationer,

hvor en person tvinger en anden til at udføre seksuelle handlinger med sig

selv.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at høringsparternes forslag til yderli-

gere ændringer af straffeloven ligger uden for rammerne for nærværende

lovforslag. Det bemærkes, at overgreb mod børn ældre end 12 år kan straf-

fes som voldtægt, hvis betingelserne i straffelovens § 216, stk. 1, er opfyldt.

Herudover indeholder straffelovens § 222 et absolut forbud mod samleje

med et barn i aldersgruppen 12-14

år. Det bemærkes endvidere, at ”groo-

ming” allerede i en række tilfælde

straffes, bl.a. for forsøg på at begå sek-

suelle overgreb, blufærdighedskrænkelse eller for besiddelse af børnepor-

nografisk materiale. Justitsministeriet følger dog løbende udviklingen på

området, herunder for at vurdere, om der er behov for foretage ændringer i

straffeloven.

Danske Handicaporganisationer

noterer med tilfredshed, at lovforslaget

bevarer straffelovens § 218 om udnyttelse af en persons sindssygdom eller

mentale retardering. Organisationen foreslår, at strafferammen i § 218 hæ-

ves fra 4 år til 8 år, som tilfældet er i straffelovens § 216, stk. 1.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at personer med handicap i lighed med alle

andre er omfattet af beskyttelsen i straffelovens § 216, og at der således i de

situationer, hvor betingelserne for, at der er tale om voldtægt, er opfyldt, vil

kunne straffes efter § 216. På den baggrund er det Justitsministeriets vur-

dering, at der ikke er anledning til at ændre strafferammen i straffelovens §

218.

Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Køben-

havns Universitet,

anfører, at der kan være gode begrundelser for at afstå

fra kriminalisering af uagtsomhed i tilfælde, hvor der gennemføres et sam-

leje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende

er ude af stand til at modsætte sig handlingen, men at det ikke er retvisende

at begrunde en stillingtagen til dette spørgsmål med, at det i sådanne tilfælde

altid vil stå gerningspersonen klart, at der ikke er samtykket. Der henvises

til, at lovforslaget generelt bygger på en forudsætning om, at det beror på

”en konkret og samlet vurdering”, om der foreligger samtykke, og strafan-

svar forudsætter, at der kan føres bevis for, at tiltalte havde det fornødne

forsæt. Jørn Vestergaard finder, at der bør redegøres mere dækkende herfor

i bemærkningerne til lovforslaget.

Justitsministeriet bemærker, at begrundelsen for at ændre straffelovens §

228 skal ses i lyset af, at det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at der

som udgangspunkt vil være en formodning for, at en person, der samtykker

i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet

omfang, og at det desuden fremgår, at handlinger, der kan være udtryk for

et samtykke til samleje, f.eks. vil kunne være kys, berøringer, nydende lyde

eller relevante bevægelser, f.eks. at man vender sig mod den anden person,

selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller

lignende.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der må være en formodning

for, at det må stå en person, der har samleje med en anden person, som er i

en tilstand, i hvilken den pågældende ikke kan modsætte sig handlingen, dvs.

som følge af søvn, bevidstløshed, stærk beruselse mv., klart, at pågældende

ikke samtykker.

8. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Aalborg Universitetshospital

finder det vigtigt, at loven gælder for alle

køn.

Amnesty International, Det Nationale Voldsobservatorium, Dansk

Kvindesamfund

Lev Uden Vold

opfordrer til, at de ligestillingsmæssige

overvejelser uddybes.

Som anført i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Justits-

ministeriets vurdering, at lovforslaget indeholder ligestillingsmæssige

aspekter, idet der bl.a. er langt flere kvinder end mænd, der udsættes for

voldtægt.

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at den foreslåede ændring af

voldtægtsbestemmelsens omdrejningspunkt fra nærmere bestemte tvangs-

midler (f.eks. fysisk magtanvendelse) til samtykke samt udvidelsen af det

strafbare område styrker det strafferetlige værn for voldtægtsofre, og at det

gør sig gældende i relation til alle ofre, uanset køn.

Dansk Kvindesamfund

anfører, at indførelsen af en samtykkebaseret vold-

tægtsbestemmelse vil bringe dansk ret i bedre overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser.

Everyday Sexism Project Danmark

Sex & Samfund

foreslår, at køn-

nede betegnelser, som f.eks. gerningsmand, undlades i bemærkningerne til

lovforslaget.

Hjælp Voldsofre

anfører, at lovforslaget ikke forholder sig til, om den per-

son, der har været udsat for en voldtægt, fordi der ikke er givet den fornødne

samtykke, skal tilkendes samme tortgodtgørelse som den person, der har

været udsat for en voldtægt under anvendelse af vold.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der er ansvarlig

for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal

betale den forurettede godtgørelse for tort. Det følger af bestemmelsens stk.

2, at det ved fastsættelsen af godtgørelsen bl.a. kan tillægges vægt, at kræn-

kelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af

bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelsen er

begået over for en person under 18 år.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev indsat i 2018, jf. lov nr. 140 af

28. februar 2018 om ændring af lov om erstatningsansvar mv., og i den for-

bindelse blev tortgodtgørelsesniveauerne i sager om seksuelle krænkelser

forhøjet, så godtgørelsen i en sag om fuldbyrdet voldtægt som udgangspunkt

bør være ca. 100.000 kr. Ændringen finder anvendelse på erstatningsansvar

for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

Selvom der i forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, er fast-

lagt tortgodtgørelsesniveauer i sager om seksuelle krænkelser, vil det som

hidtil være domstolene, der i den konkrete sag fastsætter den enkelte godt-

gørelse ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder.

Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke foreslås ændringer

i reglerne i erstatningsansvarsloven.

9. Om forebyggende indsatser mv.

Børnerådet

anbefaler, at elever i grundskolen og på ungdomsuddannelsen

bliver undervist i, hvad samtykke er.

Institut for Menneskerettigheder

Offerrådgivningen i Danmark

fremhæver vigtigheden af, at der sættes ind med oplysning og undervisning

på området, især over for yngre mennesker.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at der, indtil samtykke-

begrebet har fået en mere fast udformning i retspraksis, vil være en risiko

for en betragtelig retsusikkerhed. Derfor bør der gennemføres en grundig

informationskampagne i forbindelse med lovens vedtagelse.

Hjælp Voldsofre

anfører, at det ikke kan udelukkes, at domstolene i den

indledende fase vil være tilbageholdende med at dømme en initiativtagende

person, der ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig et samtykke, hvorefter der

”ud fra en konkret og samlet vurdering” vil kunne ske frifindelse. Hjælp

Voldsofre opfordrer derfor til, at der samtidig med lovændringen foretages

aktive handlinger med henblik på at sikre den nødvendige generelle hold-

ningsændring i samfundet.

Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, og Center for

Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet,

bemærker, at de år for år oplever en

stigning i antallet af henvendelser, og at der med et stort fokus på området

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ikke forventes et fald i antallet af henvendelser. I den forbindelser anføres

det, at muligheden for at få den rette hjælp efter et overgreb er yderst vigtig.

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at regeringen og Folketinget i

forbindelse med lovbehandlingen giver tilsagn om at arbejde for at beskytte

mennesker med kognitive og psykiske handicap bedre mod seksuelle over-

greb.

Justitia

anbefaler, at politiets, anklagemyndighedens og domstolenes be-

handling af voldtægtssager følges tæt i de første 1-2 år efter lovændringen,

og at der følges op med en egentlig evaluering af lovændringens konsekven-

ser med særlig fokus på bl.a. forståelsen af samtykkebegrebet, bevisvurde-

ringen og udvidelsen af det strafbare område. Det anbefales herudover, at

lovændringen følges op med en række andre tiltag, f.eks. en oplysnings- og

anmeldelseskampagne, sikring af de nødvendige ressourcer til området og

uddannelseskrav til de personer, som behandler og afgør sagerne. Desuden

anbefales det, at der før og efter lovændringen foretages en undersøgelse af

sager, der afsluttes uden retssag.

Advokatrådet

anbefaler, at udviklingen i anmeldelser, sigtelser, tiltaler og

domfældelser for voldtægt følges nøje.

Det Kriminalpræventive Råd

anbefaler, at regeringen tager et initiativ på

tværs af ministerområder og sætter sig for at udarbejde en national forebyg-

gelsesstrategi af voldtægt og seksuelle overgreb. En sådan forebyggelses-

strategi bør ifølge rådet bl.a. fokusere på en ambitiøs undervisningsindsats i

grundskolen og på ungdomsuddannelserne, på gerningsmændene samt et

styrket fokus på de børn og unge, der allerede udviser seksuelt bekymrende

adfærd.

Et ekspertpanel nedsat under Justitsministeriet har i løbet af 2018 og 2019

set nærmere på voldtægtsofres vej gennem retssystemet og forebyggelse af

voldtægt. Ekspertpanelet har i hhv. januar og november 2019 overrakt

justitsministeren deres anbefalinger til, hvordan man styrker indsatsen mod

voldtægt. Ekspertpanelet har bl.a. anbefalet, at der igangsættes en oplys-

ningskampagne om sprogbrug, kultur, samtykke og frivillighed, og at det

nuværende materiale til seksualundervisning af børn og unge opdateres, så-

dan at også begreber som ”samtykke” og ”frivillighed”

bliver en del af un-

dervisningen. Justitsministeriet har i samarbejde med Ligestillingsafdelin-

gen under Miljø- og Fødevareministeriet og Børne- og Undervisningsmini-

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

steriet vurderet anbefalingerne og forventer på baggrund heraf at iværk-

sætte initiativer på bl.a. undervisningsområdet i forbindelse med den sam-

tykkebaserede voldtægtsbestemmelses ikrafttræden.

Rigspolitiet

henviser til sit høringssvar af 23. marts 2020 vedrørende Straf-

felovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægts-

bestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at en udvidelse af voldtægtsbegrebet

vil medføre en stigning i antallet af anmeldelser om voldtægt, og at der der-

for bør afsættes ressourcer til forbedring af uddannelse inden for området,

herunder kommunikationsunderstøttende redskaber, undervisning i traume-

reaktioner og hukommelsespåvirkning mv. Det er endvidere Rigspolitiets

vurdering, at det ikke kan udelukkes, at en ny voldtægtsbestemmelse i visse

tilfælde kan medføre en mere omfattende efterforskning, end hvad der vil

være behov for efter den gældende voldtægtsbestemmelse.

Danner

anbefaler, at politiets efterforskere sideløbende med implemente-

ringen af loven uddannes i voldens dynamikker samt traumereaktioner.

Danner anbefaler herudover, at der arbejdes kulturelt med de bias, der giver

særligt kvinder en opfattelse af ikke at blive troet på og lægger skyld og

skam på offeret, snarere end at stille gerningsmanden til regnskab for sine

handlinger.

Joan-Søstrene

finder, at det vil styrke formålet med den nye lovgivning,

hvis der også sættes ind med efteruddannelse af politi, anklagemyndighed,

dommere og domsmænd i forståelse for køn, seksualitet og overgreb for at

undgå bevidste eller ubevidste fordomme og stereotype forestillinger om

køn og seksualitet.

Retspolitisk Forening

henviser til sit høringssvar af 18. marts 2020 vedrø-

rende Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at foreningen anbefaler, at

anmeldelser straks følges op af en efterforskning udført af efterforskere med

særlig uddannelse i den type sager med henblik på sikring af mulige tekniske

beviser og forklaringer for parterne.

En forbedring af oplevelsen blandt voldtægtsofre af politiets og anklage-

myndighedens sagsbehandling er noget af det, der kan drøftes med parti-

erne i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en ny flerårsaf-

tale for politiet og anklagemyndigheden.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

En forbedring af oplevelsen blandt voldtægtsofre af politiets og anklage-

myndighedens sagsbehandling vil være i tråd med anbefalingerne fra ek-

spertpanelet.

III. Lovforslaget

I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det frem-

satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget en-

kelte mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.