Til lovforslag nr.
L 85
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lov‐
forslaget sender et signal om, at sex skal ske med samtykke
fra begge parter. Det burde være en selvfølge. DF kan dog
være bekymret for, om forslaget er tilstrækkeligt, idet det
synes at være en lovændring, hvor man kan være bekymret
for effekten. DF er ikke overbevist om, at lovændringen
vil ændre retstilstanden, som den er i dag. Efter lovændrin‐
gen vil det formentlig fortsat være sådan, at den voldtægt‐
sanklagede vil kunne påstå, at den forurettede havde givet
samtykke. Derfor vil bevisproblematikken, der kendes fra
voldtægtssager, fortsat være til stede. DF mener, at der som
supplement til indførelsen af en samtykkebaseret voldtægt‐
slovgivning er brug for en række tiltag som f.eks. skærpelse
af straffen for voldtægt og prompte udvisning af udlændin‐
ge, der dømmes for voldtægtsforbrydelser i Danmark.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐
ker, at SF hilser en ny voldtægtslovgivning baseret på sam‐
tykke velkommen. Det er en retspolitisk milepæl for ofre‐
ne. Det er historisk, at vi ændrer en lov, som i det store og
det hele ligner den, der blev fremsat i 1930 ved straffelovens
tilblivelse.
SF har i mange år haft fokus på voldtægtsofre. I 2010 var
fokus på at forbedre og ensarte behandlingen på voldtægt‐
scentrene. Det skabte nogle forbedringer.
Dernæst fulgte SF op med flere forslag om at ændre
straffeloven i 2014, 2015 og 2016, fordi antallet af afsagte
domme var – og stadig er – så rystende lavt. Dengang var
omdrejningspunktet en paragraf om uagtsom voldtægt, og
blandt forslagene var der også idéer til at forbedre ordningen
med bistandsadvokater og sikre videoafhøring af ofrene, så
de bl.a. skulle undgå at genfortælle de modbydelige ting, de
har været udsat for.
Med lovgivningen slås det fast, at er der ikke samtykke
fra begge parter, er det en voldtægt, også i parforhold og ved
passivitet. Samtykke skal foreligge hver gang.
Samtidig får vi langt om længe slået fast, at hvis offerets
reaktion er at »fryse« – hvilket er en meget almindelig reak‐
tion for 70 pct. af ofrene – kan der ganske simpelt ikke være
tale om et samtykke. Så er det en voldtægt.
Dermed slår lovgivningen en pæl igennem forestillin‐
gen om »det perfekte offer« som en, der har forsøgt at
bide, sparke eller råbe op. For sådan er virkeligheden sjæl‐
dent. Rigtig mange ofre oplever nemlig at reagere ved at
fryse og være ude af stand til at gøre modstand – og så
falder sagen ved domstolene i dag, fordi der er et krav om,
at man skal sige fra. Det får vi med dette lovforslag ryddet
op i. Nu kommer der nemlig fokus på at sige til i stedet for
at sige fra.
Lovgivningen vil forhåbentlig afværge de mest opsigts‐
vækkende frifindelser. Det kan vi se i Sverige, hvor der
falder flere domme, efter at de har ændret loven. Det er
vigtigt, at ofre får sat punktum for deres oplevelse.
Retssikkerheden er intakt. Der skal stadig løftes et bevis
for, at der ikke forelå et samtykke, hvis der skal kunne
dømmes for en voldtægt.
Det er SF’s håb, at det kommer til at ændre befolknin‐
gens syn på sex. Forhåbentlig vil loven få de nuværende
AX025406