Retsudvalget 2020-21
L 86 Bilag 1
Offentligt
2277799_0001.png
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0002.png
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0003.png
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0004.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Nanna Skau Fischer
Justitsministeriet
VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af
udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) - j. nr. 2020-5002-0016
30. september 2020 11:35:32
Høringsliste.PDF
Høringsbrev.PDF
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul
for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regl.PDF
Tunnel_Marking.TXT
Danske Regioner har ingen bemærkninger til vedhæftede høring.
Med venli
g hilsen
Nanna Skau Fischer
Juridisk chefrådgiver
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M +45 22222153
E
[email protected]
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
25. september 2020 13:48
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed
(Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) - j.
nr. 2020-5002-0016
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0005.png
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
Sendt digitalt
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring
af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for
udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)
Ved brev af 25. september 2020 har Justitsministeriet anmodet Den
Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) om en ud-
talelse om udkastet til ovennævnte lovforslag.
I den forbindelse kan Politiklagemyndigheden oplyse, at Politiklagemyn-
digheden ikke har bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Aarhus, 29-09-2020
Journalnr.: 139-42-20
Sekretær: Jytte Kronborg
Sagsbehandler: Claes Vestergaard
Claes Vestergaard
kontorchef
Banegårdspladsen 1A, 1. sal
8000 Aarhus C
Telefon 41 78 35 00
[email protected]
politiklagemyndigheden.dk
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0006.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Sidsel Lejbølle Kier
£Politikontoret (951s13); Line Herbæk Larsen
VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af
udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) - j. nr. 2020-5002-0016
15. oktober 2020 12:40:16
Til Justitsministeriet
Det fremsendte høringsmateriale giver ikke anledning til bemærkninger fra Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sidsel L. Kier
Fuldmægtig
Direkte: + 45 29 12 14 67
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra:
Justitsministeriet
Sendt:
25. september 2020 13:49
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed
(Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) - j.
nr. 2020-5002-0016
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0007.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5688
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/02451-2
23. OKTOBER 2020
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM
POLITIETS VIRKSOMHED
Justitsministeriet har ved e-mail af 25. september 2020 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets
virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at
fastsætte regler om zoneforbud).
Ved lov nr. 131 af 27. februar 2018 (Udvidet bemyndigelse til at
fastsætte regler om zoneforbud) fik justitsministeren bemyndigelse til
at fastsætte regler om, at politidirektøren (eller den, som denne
bemyndiger hertil) kan meddele et zoneforbud, der omfatter en hel
kommune, med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden
eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Denne
bemyndigelse blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 427 af 7. maj 2018.
1
Loven indeholdt en udløbsklausul, hvorefter loven skulle ophæves den
1. marts 2021. Nærværende udkast ønsker at ophæve denne klausul, så
reglerne bliver permanente.
Instituttet skal indledningsvis henvise til sit høringssvar af 10. november
2017, hvori instituttet i forbindelse med reglernes indførelse kom med
en række anbefalinger og bemærkninger, som særligt omhandlede
kriminalisering af hjemløshed, bredden af bemyndigelsesbestemmelsen
og risikoen for diskriminerende praksis.
2
Da instituttets bemærkninger i
1
Se Institut for Menneskerettigheders høringssvar til bekendtgørelsen
af 23. april 2018, tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/aendring-
ordensbekendtgoerelsen.
2
Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 10. november 2017,
tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/udvidet-
bemyndigelse-fastsaette-regler-zoneforbud.
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
al væsentlighed fortsat er relevante for dette lovudkast, vedlægges
høringssvaret.
Instituttet har derudover følgende bemærkninger:
EVALUERING AF LOVEN
Det fremgår af udkastet, at Københavns Politi udstedte 32 zoneforbud i
2017, 148 i 2018 og 51 i 2019. I 2020 er der foreløbigt ikke udstedt
zoneforbud. Fordelt på nationalitet er 6 af zoneforbuddene udstedt til
danskere, 192 til EU-borgere og 33 til tredjelandsborgere (de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.).
Københavns Politi oplyser, at antallet af overtrædelser af de meddelte
zoneforbud udgør ganske få sager, og at der ses meget få tilfælde, hvor
en person, som tidligere har haft et zoneforbud, meddeles et nyt
zoneforbud. Det oplyses videre, at Københavns Politi i 2019 og foreløbig
i 2020 har oplevet, at tilrejsende i større grad end tidligere er søgt vægt
fra offentlige parker, og at hjemløse i mindre grad har etableret sig i
såkaldte ”utryghedsskabe de lejre”. Købe hav s Politi vurderer derfor,
at der er sket et målbart fald i antallet af sådanne lejre og anmeldelser
herom siden 2018.
Rigspolitiet vurderer, på baggrund af Københavns Politis umiddelbare
erfaringer, at adgangen til at udstede zoneforbud, der omfatter en
ko
u e, ”ka have e
vis præventiv effekt”
i forhold til
at forebygge,
at der opstår utryghedsskabende lejre. Justitsministeriet vurderer
derfor, at e ophævelse af de e ulighed ”vil
kunne øge antallet af
utryghedsskabende lejre og modvirke, at borgerne kan færdes trygt i
det offentlige rum.”
(de al i delige
bemærkninger, afsnit 1).
Der har instituttet bekendt ikke været foretaget en tilbundsgående
undersøgelse af, i hvilket omfang de indførte regler har ført til, at
borgerne kan færdes trygt i det offentlige rum, og hvilken betydning
lovændringen har haft for de hjemløses dagligdag og levevilkår fra
lovforslagets vedtagelse og udmøntning i ordensbekendtgørelsen og
frem til i dag.
Instituttet bemærker, at lovens regler om zoneforbud primært synes at
blive anvendt over for hjemløse udlændinge. Instituttet er ikke bekendt
med, at der skulle være foretaget en undersøgelse af, hvorfor der ses
en sådan uligevægt i udstedelsen af zoneforbud, herunder om det
eksempelvis skyldes, at anmeldelser eller politiets egne observationer
oftest omhandler udenlandske statsborgere.
2/3
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det er instituttets opfattelse, at det er væsentligt med sådanne
undersøgelser, når det skal vurderes, om reglerne skal gøres
permanente ved at ophæve udløbsklausulen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
Justitsministeriet, med inddragelse af relevante eksterne aktører,
foretager en grundig evaluering af lovens effekt, reglernes
betydning for udsatte gruppers levevilkår og håndhævelsen af
reglerne i praksis, før et lovforslag om afskaffelse af udløbsklausulen
bliver fremsat.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-5002-0016.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
3/3
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0010.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325769
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/02187-2
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM POLITIETS VIRKSOMHED
(UDVIDET BEMYNDIGELSE TIL AT FASTSÆTTE
REGLER OM ZONEFORBUD)
Justitsministeriet har ved e-mail af 13. oktober 2017 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (udvidet
bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud).
Instituttet skal indledningsvist henvise til den bekymring instituttet har
udtrykt over de øvrige tiltag rettet mod udenlandske hjemløse, som
regeringen og Folketinget det seneste år har gennemført, idet
tilsvarende gør sig gældende for nærværende udkast til ændring af
politiloven.
1
Da udkastet har nær sammenhæng med disse tiltag, indeholder
høringssvaret flere gentagelse fra de tidligere afgivne høringssvar.
1. RESUME
Udkastet giver justitsministeren adgang til at fastsætte regler om, at
politidirektøren i visse situationer kan meddele et zoneforbud, der
omfatter en kommune.
10. NOVEMBER 2017
Instituttets høringssvar af henholdsvis 19. december 2016 (om indførelse af lejr-
forbud), tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/01_januar_17/hoeringssvar_til_u
dkast_til_bekendtgoerelse_om_aendring_af_ordensbekendtgoerelsen.pdf
og 9. juni
2017 (om skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri) tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/06_juni_17/hoeringssvar_til_forsl
ag_til_lov_om_aendring_af_straffeloven_skaerpelse_af_straffen_for_utryghedsskabe
nde_tiggeri.pdf
og 26. juni 2017 (om indførelse af zoneforbud for overtrædelse af
lejrforbud) tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/06_juni_17/hoeringssvar_udkast
_til_bekendtgoerelse_om_aendring_af_bekendtgoerelse_om_aendring_af_ordensbek
endtgoerelsen.pdf.
1
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0011.png
Justitsministeren vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
fastsætte regler om udstedelse af zoneforbud, der omfatter en
kommune, for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, om
utryghedsskabende lejre.
Udkastet indeholder en bred bemyndigelsesbestemmelse, som giver
justitsministeren adgang til at indføre regler om geografisk og
tidsmæssigt vidtrækkende zoneforbud uden at inddrage Folketinget.
Instituttet er bekymret for de menneskeretlige konsekvenser for socialt
udsatte, når de ordensmæssige problemer, som socialt udsattes ophold
og livsopretholdende handlinger i det offentlige rum skaber,
kriminaliseres og søges løst med nye forbud, strafskærpelser og en
intensiv politiindsats, fremfor sociale tiltag, der tillige søger at afhjælpe
de sociale problemer, der som oftest ligger til grund for den
ordensforstyrrende adfærd.
Bemyndigelsesbestemmelsen og det zoneforbud, justitsministeren
ifølge bemærkningerne vil indføre, er neutralt formuleret, og
zoneforbuddet vil omfatte enhver, der overtræder
ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4 (lejrforbuddet), når der er grund til
at antage, at den pågældende ellers vil overtræde lejrforbuddet igen.
Det fremgår dog af udkastets bemærkninger, at tiltaget er begrundet i
regeringens ønske om at sætte ind mod udenlandske tilrejsende, som
slår lejr på offentlige steder, hvor de pågældende personer sover og
opholder sig ofte i længere tid ad gangen. Som instituttet tidligere har
understreget i forbindelse med kriminaliseringen af utryghedsskabende
lejre, skærpelsen af straffelovens betleribestemmelse samt indførelse
af zoneforbud på henholdsvis 400 og 800 meter for overtrædelse af
lejrforbuddet, må sådanne tiltag ikke føre til en diskriminerende
efterforsknings- og tiltalepraksis. Justitsministeriet har tilkendegivet, at
man er enig med instituttet i, at håndhævelsen ikke må føre til en
diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis.
2
Instituttet kan imidlertid konstatere, at ordensbekendtgørelsens forbud
mod utryghedsskabende lejre og straffelovens betleribestemmelse
primært synes at blive anvendt over for hjemløse udlændinge, uagtet at
der også findes danske tiggere og gadesovere.
Et zoneforbud, der omfatter en hel kommune med en varighed på op til
2 år, er et meget intensivt indgreb i bevægelsesfriheden. Udkastet
medfører, at der i almindelighed allerede ved en førstegangs-
overtrædelse af ordensbekendtgørelsens lejrforbud kan udstedes et
Se Justitsministeriet, Kommenteret høringsoversigt, Forslag til lov om ændring af
straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri), pkt. 2.1, L215, bilag
5.
2/14
2
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
zoneforbud, når den pågældende er hjemløs og ikke har en særlig
tilknytning til den kommune forbuddet vedrører.
Det er instituttets opfattelse, at det forhold, at meddelelse af
zoneforbud er omfattet af den almindelige forvaltningsret, herunder
det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, er utilstrækkeligt til at
sikre, at den enkelte politibetjent på gaden vil kunne foretage en
vurdering af proportionaliteten af indgrebet i bevægelsesfriheden.
Det er instituttets opfattelse, at lovforslaget ikke indeholder de
fornødne indskrænkninger i bemyndigelsen til at sikre, at udkastet ikke i
konkrete sager fører til en krænkelse af Danmarks internationale
forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
adgangen til at opretholde eller indføre vidtgående indgreb i
bevægelsesfriheden ophører inden for en nærmere fastsat årrække,
hvis ikke Folketinget vedtager at forlænge eller bevare
bemyndigelsen,
regeringen afsøger andre løsninger på de ordensmæssige
problemer, som hjemløse kan skabe uden at indføre nye forbud
direkte relateret til fattigdom og hjemløshed,
regeringen sikrer, at enkelte befolkningsgrupper ikke på baggrund
af eksempelvis nationalitet eller etnicitet diskrimineres ved
meddelelse og håndhævelse af de foreslåede zoneforbud,
at bemyndigelsesbestemmelsen med henblik på at undgå
krænkelse af menneskeretten indskrænkes, således at der ikke vil
kunne meddeles et zoneforbud, der omfatter en hel kommune for
en periode på 2 år for førstegangsovertrædelser af
ordensbekendtgørelsens lejrforbud,
at der indføres adgang til domstolsprøvelse på begæring af den, der
meddeles et zoneforbud, der omfatter en hel kommune.
2. LOVFORSLAGET
Udkastet til lovforslag medfører, at justitsministerens bemyndigelse til
at udstede regler om den offentlige orden og sikkerhed udvides.
Ændringen giver hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler
om, at politidirektøren i visse situationer kan meddele et zoneforbud,
der omfatter en kommune. Af bemærkningerne fremgår, at
justitsministeren med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
første række vil fastsætte regler om udstedelse af zoneforbud, der
omfatter en kommune, for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens §
3, stk. 4, om utryghedsskabende lejre.
Det fremgår af bemærkningerne, at regeringen ønsker at sætte ind mod
udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder, hvor de
3/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
pågældende personer sover og ofte opholder sig i længere tid ad
gangen.
Overtrædelse af zoneforbuddet vil ifølge bemærkningerne straffes med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under formildende omstændigheder
dog med bøde. Som udgangspunkt skal straffen i førstegangstilfælde
fastsættes til 7 dages fængsel, i andengangstilfælde 14 dages fængsel
og i tredjegangstilfælde 40 dages fængsel.
3. GENEREL BEMYNDIGELSE
Den foreslåede bestemmelse udvider justitsministerens bemyndigelse
til i ordensbekendtgørelsen at fastsætte regler om zoneforbud, der
omfatter en hel kommune.
Bemyndigelsen kan anvendes i særlige situationer . Ifølge udkastets
navnlig til
forhold, hvor udenlandske tilrejsende etablerer og opholder sig i en
utryghedsskabende lejr på offentlige steder, hvor vedkommende sover
og ofte opholder sig i længere tid ad gangen. Det fremgår dog videre, at
der er tale om en generel bemyndigelse, og at det ikke kan udelukkes,
at også andre forhold vil kunne udgøre en særlig situation, der kan
begrunde, at justitsministeren fastsætter regler om zoneforbud, der
omfatter en hel kommune.
Der er således tale om en meget bred bemyndigelsesbestemmelse, som
giver justitsministeren adgang til i fremtiden at indføre regler om
geografisk og tidsmæssigt vidtrækkende zoneforbud uden at inddrage
Folketinget.
Af regeringsgrundlaget fremgår, at regeringen er åben over for på
udvalgte områder at øge brugen af solnedgangsklausuler i lovgivningen.
Det er instituttets opfattelse, at Folketinget løbende bør vurdere, om
det er nødvendigt at opretholde adgangen til at ind- eller videreføre
vidtgående indgreb i bevægelsesfriheden.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen indsætter
en
, således at adgangen til at
opretholde eller indføre vidtgående indgreb i bevægelsesfriheden
ophører inden for en nærmere fastsat årrække, hvis ikke Folketinget
vedtager at forlænge eller bevare bemyndigelsen.
4. KRIMINALISERING AF H JEMLØSES FORHOLD
Det påtænkte zoneforbud kan efter udkastet gives ved overtrædelse af
ordensbekendtgørelsens lejrforbud i § 3, stk. 4, og er dermed rettet
mod personer, der under lejr-lignende forhold overnatter i det
offentlige rum. Det må antages primært at være hjemløse personer, der
overnatter i det offentlige rum under sådanne forhold.
4/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0014.png
I menneskeretligt perspektiv er fattige og hjemløse individer,
mennesker som ikke er lykkedes med at få opfyldt deres sociale og
økonomiske menneskerettigheder. Sociale og økonomiske rettigheder
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder omfatter
blandt andet retten til social sikkerhed (artikel 9) og retten til en
passende levestandard, herunder retten til mad, tøj, bolig (artikel 11).
Af
fremgår, at retten til
social bistand og boligstøtte anerkendes og respekteres, og at denne
rettighed skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har
tilstrækkelige midler, med henblik på at bekæmpe social udstødelse og
fattigdom.
3
Både sociale og økonomiske rettigheder og borgerlige og politiske
rettigheder vedrører det enkelte menneskes værdighed.
4
Alle
menneskerettigheder anses som udelelige, ligeværdige og indbyrdes
forbundne og afhængige.
5
Socialt udsatte, som ikke får opfyldt deres
sociale og økonomiske menneskerettigheder, er ofte også særligt
sårbare i forhold til beskyttelsen af borgerlige og politiske rettigheder.
6
Der findes en række ikke-juridisk bindende anbefalinger fra blandt
anbefaler, at man undgår at kriminalisere hjemløses livsopretholdende
handlinger, der foretages i det offentlige rum, såsom at sove, tigge,
spise, samt handlinger, der relaterer sig til personlig hygiejne.
7
Dette
skyldes, at en sådan praksis antages yderligere at stigmatisere og
marginalisere socialt udsatte og kan have en række negative
menneskeretlige konsekvenser for en socialt udsat gruppe mennesker.
8
3
4
om Grundlæggende Rettigheder, artikel 34(3).
1952 (separationsresolutionen) og
Wien-deklarationen vedtaget på World Conference on Human Rights, 25. juni 1993,
UN Doc. A/CONF.157/23, pkt. 5.
6
7
5
les on Extreme Poverty and Human Rights, pkt.
66 (c), Magdalena Sepúlveda Carmona, Report of the Special Rapporteur on Extreme
A/67/278, 2012, pkt. 48-50 og Leilani Farha, Report of the Special Rapporteur on
adequate housing as a component of the right to an adequate standard of living, and
on the right to non-
Menneskerettighedsråd, 30. december 2015, A/HRC/31/54, pkt. 91 (e).
8
Magdalena Sepúlveda Carmona, Report of the Special Rapporteur on Extreme
A/67/278, 2012, pkt. 48-50.
5/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0015.png
4.1 HJEMLØSE GADESOVERE I DANMARK
Instituttet bemærker, at zoneforbuddet primært vil ramme mennesker,
der lever i hjemløshed og overnatter i det offentlige rum, såkaldte
gadesovere. Samtidig bemærker instituttet, at der med forslaget lægges
op til, at der i almindelighed allerede ved en førstegangsovertrædelse af
ordensbekendtgørelsens lejrforbud, kan meddeles et zoneforbud, når
den pågældende ikke har et fast opholdssted eller bopæl (hjemløse) og
ikke har en særlig tilknytning til den kommune forbuddet vedrører.
Lejrforbuddet rammer primært hjemløse gadesovere. Hertil kommer, at
den pågældendes hjemløshed ligeledes tillægges betydning i
vurderingen af, om den pågældende kan antages igen at ville overtræde
lejrforbuddet, og dermed kunne meddeles et zoneforbud, der omfatter
en hel kommune.
VIVE registrerede i sin seneste kortlægning af antallet af hjemløse
personer i Danmark i alt 648 gadesovere, svarende til ca. 10 procent af
det samlede antal hjemløse.
9
I denne opgørelse indgår alene hjemløse
personer, der er registreret i CPR-registeret. Kortlægningen indeholder
også en opgørelse over antallet af hjemløse uden fast ophold i
Danmark, som opgøres særskilt. Det skyldes blandt andet, at det ikke er
mulig at kontrollere for dobbelttællinger, og at det formodes, at der er
færre af de hjemløse migranter, der er i kontakt med de institutioner,
der indberetter til tællingen. I 2017 er der i løbet af tælleugen
registreret i alt 438 hjemløse uden fast ophold i Danmark.
10
kortlægninger af antallet af hjemløse i Danmark er baseret på en
tælling, der foretages hvert andet år i uge 6 (februar) og giver således et
øjebliksbillede af antallet af hjemløse i denne uge. Idet optællingen
foretages i februar måned, må det antages, at der findes et større antal
gadesovere på andre tider af året.
De hjemløse gadesovere må anses for at være blandt de mest socialt
udsatte grupper herhjemme.
større andel af gadesoverne lider af psykisk sygdom og har et misbrug
af alkohol eller narkotika end personer i andre hjemløse situationer. 60
procent af de hjemløse gadesovere har en psykisk sygdom og 75
procent har et misbrug, mens 42 procent både har en psykisk sygdom
og et misbrug.
11
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
regulerer, hvilken kommune, der har pligt til at yde borgerne hjælp og
9
10
11
-74.
6/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0016.png
støtte efter sociallovgivningen. For hjemløse gadesovere, som ikke er
tilknyttet et herberg, kan der imidlertid opstå tvivl om, hvilken
kommune, der har pligt til at yde den hjemløse borger hjælp. Det følger
af § 9, stk. 1, at det som udgangspunkt er borgerens opholdskommune,
der har pligt til at yde hjælp. Opholdskommunen er den kommune,
hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Instituttet har for nylig udgivet en undersøgelse om hjemløse borgeres
rettigheder i kommunerne.
12
Undersøgelsen viser blandt andet, at de
komplicerede regler om, hvilken kommune der skal yde hjemløse hjælp,
kan have negative konsekvenser for, at hjemløse borgere modtager den
hjælp og støtte de har behov for og krav på, samt at det volder
betydelige vanskeligheder for kommunerne at yde tilstrækkelig hjælp til
hjemløse borgere, der ikke opholder sig i den kommune, der skal yde
hjælpen.
Idet spørgsmålet om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjemløse
borgere hjælp som udgangspunkt afgøres på baggrund af den
hjemløses faktiske ophold i kommunen, vil meddelelse af et
zoneforbud, der omfatter en hel kommune tillige kunne få betydning
for, om den hjemløse borger fortsat kan modtage sociale ydelser via de
tilbud i kommunen, som den pågældende måtte være tilknyttet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen afsøger
andre løsninger på de ordensmæssige problemer, som hjemløse kan
skabe uden at indføre nye forbud direkte relateret til fattigdom og
hjemløshed.
5. RISIKO FOR DISKRIMIN ERENDE FORVALTNING AF
ZONEFORBUDDET
Forbuddet mod diskrimination står centralt i menneskeretten. En lang
række af menneskerettighedskonventionerne indeholder forbud mod
diskrimination i forhold til konventionernes rettigheder på baggrund af
blandt andet nationalitet, etnicitet, social oprindelse eller anden status.
Et indgreb i bevægelsesfriheden, som ikke er begrundet i den enkeltes
adfærd men i den pågældendes nationalitet, etnicitet, social status eller
tilhørsforhold til en socialt udsat gruppe, er derfor problematisk i
forhold til blandt andet
i
sammenhæng med TP 4, artikel 2, stk. 3.
Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder indeholder et
generelt diskriminationsforbud. Det fremgår af artikel 26, at alle
12
2017.
7/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0017.png
mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige
beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.
Forskelsbehandling af eksempelvis udlændinge i forhold til egne
statsborgere skal derfor ske på et sagligt grundlag, og
forskelsbehandlingen skal stå i rimeligt forhold til det forfulgte formål
(proportionalitet). Det synes ikke muligt at pege på en saglig
begrundelse for at forskelsbehandle mellem eksempelvis danske
statsborgere og udlændinge i forhold til de foreslåede zoneforbud.
13
Forbuddet mod diskrimination omfatter både direkte og indirekte
diskrimination, og uanset om diskrimination sker på baggrund af
lovgivning eller administrativ praksis.
Udkastet er generelt formuleret og de forslåede zoneforbud vil gælde
for alle mennesker i Danmark.
Det fremgår imidlertid af lovforslagets bemærkninger, at regeringen
med forslaget ønsker at sætte ind mod udenlandske tilrejsende, som
slår lejr på offentlige steder, hvor de pågældende personer sover og
opholder sig ofte i længere tid ad gangen.
Det fremgår således klart af lovforslagets bemærkninger såvel som af
den politiske debat, at indførelsen af et udvidet zoneforbud har
baggrund i problemstillinger, der relaterer sig til udenlandske hjemløse.
Instituttet finder det imidlertid afgørende, at lovændringen ikke fører til
en diskriminerende forvaltning ved meddelelse af zoneforbud.
Hjemløse migranter, der overnatter og lever i det offentlige rum, skaber
utvivlsomt ordensmæssige problemer, som politiet skal bidrage til at
løse.
Omvendt må en målrettet indsats ikke betyde, at der opstår
diskrimination i anvendelsen af ordensbekendtgørelsens lejr- og
zoneforbud, således at udlændinges etablering og ophold i
utryghedsskabende lejre medfører strafpåstand og meddelelse af
zoneforbud i tilfælde, hvor sådanne overtrædelser ikke ville medføre
strafforfølgning eller meddelelse af zoneforbud over for danske borgere
i en tilsvarende situation. En sådan situation vil være problematisk i
forhold til kravet om lighed for loven.
Instituttet har bemærket, at ordensbekendtgørelsens lejrforbud og
straffelovens betleribestemmelse primært synes at blive anvendt over
for hjemløse udlændinge. Instituttet har endvidere bemærket, at nogle
politikredse tilsyneladende tilrettelægger indsatsen på baggrund af de
politiske udmeldinger om, at tiltagene er rettet mod udenlandske
Se tilsvarende Justitsministeriets svar på Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for
utryghedsskabende tiggeri) (L 215).
8/14
13
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0018.png
tilrejsende, således at den koordinerende funktion for indsatsen mod
eksempelvis betleri er blevet placeret i en særlig enhed i politiet, der
beskæftiger sig med udlændingekontrol.
14
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen sikrer, at
enkelte befolkningsgrupper ikke på baggrund af eksempelvis
nationalitet eller etnicitet diskrimineres ved meddelelse og
håndhævelse af de foreslåede zoneforbud.
6. INDGREB I BEVÆGELSESFRIHEDEN
6.1 JUSTITSMINISTERI ETS VURDERING AF FOR HOLDET TIL DEN
EUROPÆISKE MENNESKER ETTIGHEDSKON VENTION
Justitsministeriet har i udkastets bemærkninger pkt. 8 foretaget en
gennemgang af forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Egentlige forbud mod at hjemløse eller andre personer må opholde sig i
bestemte områder eller zoner, udgør et indgreb i friheden til at vælge
opholdssted, der blandt andet er beskyttet i Tillægsprotokol 4, artikel 2,
stk. 1, til EMRK og artikel 12,
Konvention om Borgerlige og
Politiske Rettigheder. Bestemmelserne fastslår, at personer, der lovligt
befinder sig på en stats område, har ret til at færdes frit inden for dette
og til frit at vælge sit opholdssted.
Indgreb i bevægelsesfriheden skal have hjemmel i lov, forfølge et
legitimt formål og være nødvendigt i et demokratisk samfund
(proportionalt), jf. EMRK TP 4, artikel 2, stk. 3.
Som det fremgår af bemærkningerne varetager udkastet legitime
hensyn til den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden
og hensynet til at beskytte sundheden.
Af bemærkningerne fremgår, at Justitsministeriet vurderer, at forslaget
ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage disse
hensyn.
Justitsministeriet har herved særligt lagt vægt på, at udvidelsen af
zoneforbuddet til at omfatte en hel kommune er nødvendigt, fordi de
gældende regler, der indeholder mulighed for at meddele zoneforbud
på henholdsvis 400 og 800 meter, ikke forhindrer de pågældende i at
etablere lejre i nærheden af den tidligere lejr. Instituttet bemærker
dog, at etablering og ophold i utryghedsskabende lejre er selvstændigt
kriminaliseret i ordensbekendtgørelsen § 3, stk. 4, og at de gældende
regler således allerede forhindrer de pågældende i at etablere
utryghedsskabende lejre.
14
Folketinget, Retsudvalget 2016-17, REU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1013.
9/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at det med forslaget er en
betingelse for at meddele zoneforbud, at der er grund til at antage, at
den pågældende ellers vil gentage overtrædelsen af forbuddet mod at
etablere eller opholde sig i utryghedsskabende lejre i den kommune,
som zoneforbuddet vil omfatte.
Det fremgår af bemærkningerne pkt. 2.1.2, at der i almindelighed vil
være grund til at antage, at den pågældende ellers vil gentage
overtrædelsen af lejrforbuddet, hvis den pågældende ikke har et fast
opholdssted (bopæl) eller nogen særlig tilknytning til den kommune,
hvor forbuddet er overtrådt. I disse tilfælde vil politiet, ifølge
bemærkningerne, få mulighed for at meddele et zoneforbud, der
omfatter en hel kommune, allerede første gang lejrforbuddet
overtrædes og uden forudgående advarsel.
Instituttet bemærker, at det kan undre, at en manglende særlig
tilknytning til kommunen giver grund til at antage, at den pågældende
igen vil overtræde lejrforbuddet, såfremt der ikke meddeles et
zoneforbud, der omfatter hele kommunen. Det synes lige så
nærliggende, at netop en særlig tilknytning til kommunen, kombineret
med hjemløshed, vil give grund til at antage, at den pågældende igen vil
overtræde ordensbekendtgørelsens lejrforbud, idet den pågældende på
baggrund af den særlige tilknytning netop vil blive i kommunen.
Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at zoneforbuddet ikke
medfører et totalt forbud mod at være i området, men at forbuddet
alene indebærer et forbud mod at færdes frem og tilbage på veje og
andre offentlige steder, samt mod at tage ophold i området. Ministeriet
lægger endvidere vægt på, at de personer, der, efter ministeriets
opfattelse, etablerer og opholder sig i utryghedsskabende lejre, ofte
kun vil have en begrænset tilknytning til den kommune, forbuddet
omfatter, og at zoneforbuddet dermed næppe vil påvirke de
pågældendes daglige liv på en intensiv måde eller gribe ind i andre
beskyttede rettigheder. Måtte den pågældende imidlertid bo eller
arbejde i kommunen, lægger ministeriet vægt på, at den pågældende
ikke via zoneforbuddet vil være forhindret i dette.
Samtidig fremhæver ministeriet, at et zoneforbud er undergivet det
almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Politiet vil
således ved meddelelsen af det konkrete zoneforbud skulle sikre, at der
er forholdsmæssighed mellem virkningerne af et forbud og de hensyn,
der taler for at meddele et zoneforbud. Instituttet bemærker dog, at
det i første omgang vil være den enkelte politibetjent på gaden, der vil
skulle foretage en vurdering af proportionaliteten af indgrebet i
bevægelsesfriheden.
Som det fremgår af justitsministeriets gennemgang af
bevægelsesfriheden vil en række forskellige forhold kunne have
10/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0020.png
indflydelse på, om et zoneforbud i den konkrete situation kan anses for
et proportionalt indgreb i den enkeltes bevægelsesfrihed.
6.2 DEN EUROPÆISKE M ENNESKERETTIGHEDSDOM STOLS
PRAKSI S
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ses ikke at have
afsagt dom i sager, der specifikt omhandler zoneforbud af denne type.
Domstolen har imidlertid afsagt en lang række domme i sager om
forskellige indgreb i bevægelsesfriheden.
udledes, at indgreb i bevægelsesfriheden kan
være berettiget som led i forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet,
både når en person er under mistanke, er blevet frifundet eller har
afsonet sin dom,
15
og som led i ekstraordinære situationer, hvor
bestemte områder er plaget af kriminalitet og ordensmæssige
problemer.
16
I to sager om zoneforbud, der vedrørte en del af centrum af den
hollandske by Amsterdam, fandt EMD, at indgrebene i
bevægelsesfriheden var proportionale.
17
Klagerne havde fået udstedt et
forbud mod at opholde sig i et bestemt område i 14 dage på baggrund
af en beslutning fra de lokale myndigheder om at erklære området for
henholdsvis 8 timers- og 14 dages-forbud mod ophold i området for
handlinger, der udgjorde alvorlige brud på den offentlige orden,
herunder besiddelse og indtag af illegale stoffer i det offentlige rum.
EMD accepterede, at særlige tiltag kunne være nødvendige i tilfælde af
gældende i det pågældende område på det pågældende tidspunkt.
Domstolen lagde i sin begrundelse vægt på, at klagerne havde
modtaget og overtrådt flere kortere påbud og advarsler om ikke at
indfinde sig i området, at de ikke havde bopæl eller arbejde i området,
og konkluderede, at de nationale myndigheder ved udstedelse af
forbuddene ikke var gået udover den skønsmargin, som myndighederne
måtte have for at forbedre situationen i området.
18
Da et zoneforbud er et præventivt kriminalitetsbekæmpende og
ordensmæssigt tiltag, er grundlaget for antagelsen om, at den
Se f.eks. Raimondo mod Italien, 1994, pr. 39, Labita mod Italien, 2000, pr. 195,
Fedorov og Fedorova mod Rusland,2005, pr. 37, og Villa mod Italien, 2010, pr. 46,
Nalbantski mod Bulgarien, 2011, pr. 65 og Vlasov og Benyash mod Rusland, 2016, pr.
33.
16
Olivieira mod Nederlandene, 2002, pr. 64 og Landvreugd mod Nederlandene, 2002,
pr. 71.
17
Olivieira mod Nederlandene, 2002, pr. 64 og Landvreugd mod Nederlandene, 2002,
pr. 71.
18
Olivieira mod Nederlandene, 2002, pr. 65 og Landvreugd mod Nederlandene, 2002,
pr. 72.
11/14
15
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0021.png
pågældende i fremtiden vil begå yderligere lovovertrædelser af
afgørende betydning for vurdering af indgrebets proportionalitet.
EMD har de senere år afsagt en række domme i sager om forskellige
former for indskrænkninger i bevægelsesfriheden som led i
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, blandt andet over for
personer med mafiatilknytning.
19
A
nyere praksis kan det udledes, at sådanne præventive indgreb
i bevægelsesfriheden kun kan retfærdiggøres, hvis der er konkrete og
opvejer individets ret til bevægelsesfrihed. Indgreb skal baseres på
fortsatte eksistens af den risiko, som indgrebet søger at forebygge.
20
Et præventivt indgreb kan ikke alene baseres på, at den pågældende
tidligere har begået kriminalitet, men karakteren af tidligere begået
kriminalitet og eventuel tilknytning til eksempelvis organiseret
kriminalitet, vil kunne indgå som momenter i vurderingen af, om
personen fortsat vurderes at udgøre en trussel for samfundet ved at
genoptage sine tidligere kriminelle aktiviteter.
21
Det kan
praksis, at myndighederne som
udgangspunkt har en forpligtelse til at sikre, at de grunde, som
retfærdiggør et indgreb, skal foreligge på det tidspunkt, hvor
myndighederne indskrænker borgerens bevægelsesfrihed og igennem
hele den periode, indgrebet udstrækkes til.
22
Et indgreb må som udgangspunkt ikke udstrækkes over en længere
periode uden at det jævnligt undersøges, om det fortsat kan
retfærdiggøres.
23
I en dom, der vedrørte indgreb i bevægelsesfriheden
ved afvisning af udstedelse af pas, udtalte EMD, at et indgreb ikke må
udstrækkes over lange perioder uden en regelmæssig ny vurdering af,
om indgrebet fortsat er berettiget.
24
6.3 INSTITUTTETS VURDERI NG AF ET UDVIDET ZONEFORBU D
Som nævnt ses EMD ikke at have afsagt dom i sager, der specifikt
omhandler zoneforbud af den type og med den baggrund, som med
udkastet foreslås indført. Dog kan det som ovenfor nævnt udledes af
Se f.eks. Raimondo mod Italien, 1994, pr. 39, Labita mod Italien, 2000, pr. 195,
Fedorov og Fedorova mod Rusland,2005, pr. 37, og Villa mod Italien, 2010, pr. 46,
Nalbantski mod Bulgarien, 2011, pr. 65 og Vlasov og Benyash mod Rusland, 2016, pr.
33.
20
Vlasov og Benyash mod Rusland, 2016, pr. 34.
21
Nalbantski mod Bulgarien, 2011, pr. 65, med henvisning til Villa mod Italien, 2010,
pr. 45-50.
22
Se bl.a. Battista mod Italien, 2014, pr. 42.
23
Se bl.a. Ivanov mod Ukraine, 2007, pr. 96 og Battista mod Italien, 2014, pr. 42.
24
Battista mod Italien, 2014, pr. 42.
12/14
19
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
, at der ved præventive indgreb stilles krav til grundlaget
for antagelsen om, at den pågældende i fremtiden vil begå nye
lovovertrædelser, samt at både den geografiske og tidsmæssige
udstrækning af indgrebet har betydning for vurderingen af indgrebets
proportionalitet.
Selv om zoneforbuddet ikke medfører et totalt forbud mod at færdes i
den kommune forbuddet vedrører, og indgrebet dermed ikke har
samme intensitet som et absolut opholdsforbud, er der tale om et
vidtrækkende geografisk forbud, der kan meddeles for en meget lang
tidsmæssig periode. Samtidig lægges der med forslaget op til, at der i
almindelighed allerede ved en førstegangsovertrædelse af
ordensbekendtgørelsens lejrforbud kan udstedes et zoneforbud, når
den pågældende er hjemløs og ikke har en særlig tilknytning til den
kommune forbuddet vedrører.
I de to ovennævnte domme vedrørende zoneforbud i Holland lagde
EMD netop vægt på, at klagerne gentagne gange havde modtaget
påbud og advarsler. Samtidig var der tale om zoneforbud med en
varighed på 14 dage og et mere afgrænset geografisk område, ligesom
EMD lagde vægt på, at adgangen til at udstede sådanne zoneforbud var
begrundet i, at de lokale myndigheder havde erklæret, at situationen i
området måtte betegnes som en nødsituation.
Som nævnt stilles der en række krav til grundlaget for præventive
indgreb i bevægelsesfriheden.
En hjemløs borger, der en enkelt gang overnatter i det offentlige rum
under forhold, der kan anses for at udgøre en utryghedsskabende lejr,
og som på baggrund af en almindelig antagelse af, at hjemløshed og
manglende særlig tilknytning til kommunen giver grund til at antage, at
vedkommende igen vil overtræde lejrforbuddet, meddeles et
zoneforbud, der omfatter hele kommunen og har en varighed på 2 år,
vil næppe i noget tilfælde kunne anses for et proportionalt indgreb i
bevægelsesfriheden.
Det er endvidere instituttets opfattelse, at det forhold, at meddelelse af
zoneforbud er omfattet af den almindelige forvaltningsret, herunder
det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, er utilstrækkeligt til at
sikre, at den enkelte politibetjent på gaden vil kunne foretage en
vurdering af proportionaliteten af indgrebet i bevægelsesfriheden.
Det er derfor instituttets opfattelse, at der er behov for at indskrænke
bemyndigelsen til at udstede zoneforbud, der omfatter en hel
kommune, samt at der indføres retssikkerhedsmæssige garantier, der
sikrer en lettere adgang til prøvelse af indgrebets overensstemmelse
med menneskeretten.
13/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
at bemyndigelsesbestemmelsen med henblik på at undgå
krænkelse af menneskeretten indskrænkes, således at der ikke vil
kunne meddeles et zoneforbud, der omfatter en hel kommune for
en periode på 2 år for førstegangsovertrædelser af
ordensbekendtgørelsens lejrforbud,
at der indføres adgang til domstolsprøvelse på begæring af den, der
meddeles et zoneforbud, der omfatter en hel kommune.
Der henvises til sagsnr.: 2017-10-0064.
Med venlig hilsen
Louise Holck
VICEDIREKTØR
14/14
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0024.png
Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
København, 23. oktober 2020
Høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed
(Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om
zoneforbud)
Forslaget er sammen med forbuddet mod såkaldt utryghedsskabende lejre og betleri udtryk for
lovgivning, der de facto kriminaliserer det at mangle et hjem og/ eller være fattig. Hjemløshed og
fattigdom er komplekse sociale problemer, som vi ikke kan straffe os ud af.
Forslagets konsekvenser er, at mennesker, der er nødt til at overnatte på gaden, bliver yderligere
udsatte - ud over den udsatte position hjemløshed i sig selv medfører. Udsatheden for vold,
overfald, tyveri mv. er markant større, når et menneske skal sove alene og øde, end når man kan
sove i fællesskab med andre.
Når man bliver så presset på en basal del af sit liv, søvnen, bliver man også reelt presset til at
overtræde zoneforbuddet. Det er en uetisk forudsætning i lovgivningen, at man – alene fordi man
mangler et hjem – skal leve mere risikofyldt og farligt.
Vi tilslutter os desuden bemærkningerne i høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte.
Kirkens Korshær bør inkluderes i fremtidige høringer
Endelig vil vi – endnu en gang - gerne bede om, at Kirkens Korshær for fremtiden optræder på
ministeriets høringsliste for emner, der relaterer sig til hjemløshed, fattigdom, misbrug mv. Det bad
vi om sidste gang, ministeriet havde forslag om dette emne i høring og
det beder vi nu om igen.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Helle Christiansen
Chef for Kirkens Korshær
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0025.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jan Hempel
£Politikontoret (951s13)
Line Herbæk Larsen
VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af
udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) - j. nr. 2020-5002-0016
28. september 2020 08:47:36
Høringsliste.PDF
Høringsbrev.PDF
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul
for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regl.PDF
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2020-01034.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf.
E-mail
+45 3345 5965
[email protected]
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for
ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst
kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede
dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til
[email protected].
Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende fra sikkermail.
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
25. september 2020 13:48
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets
virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler
om zoneforbud) - j. nr. 2020-5002-0016
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0026.png
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0027.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets
virksomhed.
(Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)
Høringsbrev af 25. september 2020
- med svarfrist 23. oktober 2020.
Høringen har sagsnr. 2020-5002-001.
Retspolitisk Forening finder overordnet, at ophævelse af revisionsklausuler (”solnedgangsklausuler”) i
lovforslag bør ledsages af substantielle begrundelser. Dette må gælde så meget desto mere, når der som her
foreligger administrative muligheder for begrænsning af borgernes bevægelsesfrihed og ophold på offentlige
steder. Bemyndigelsen til den lokale politidirektør til i særlige situationer at udstrække forbuddet til en hel
kommune forekommer ganske drastisk og tvivlsom i forhold til et grundlæggende krav om proportionalitet i
retshåndhævelsen. Denne proportionalitet skal ses i lyset af det betydelige indgreb i bevægelsesfriheden, et
zoneforbud i sig selv udgør. Dette gælder så meget desto mere, hvis forbuddet omfatter en hel kommune.
Det fremgår ad bemærkningerne (s. 4) at ” Rigspolitiet har, på
baggrund af København Politis
erfaringer, vurderet, at reglerne om zoneforbud, der omfatter en kommune, kan have en vis præventiv effekt i
forhold til at forebygge, at der opstår
utryghedsskabende lejre”.
Rigspolitiets vurdering bygger på oplysninger om antal zoneforbud udstedt af Københavns Politi i årene
2017-2020. Det er i den forbindelse oplyst, at der i 2017 blev udstedt 32 zoneforbud. Disse forbud kan
næppe være udstedt med hjemmel i den bestemmelse, der foreslås ophævet, da denne bemyndigelse først
trådte i kraft den 1. marts 2018. Det oplyses videre, at der ikke i den forløbne del af 2020 er udstedt
zoneforbud eller advarsler. Det fremgår ikke af opregningen, hvorvidt det meddelte antal zoneforbud
omfatter hele Københavns Kommune (Frederiksberg Kommune), eller om de er udstedt efter reglen om
forbud mod ophold i mindre afgrænsede områder. Det fremgår heller ikke, hvorvidt der foreligger
retspraksis. Der er heller ikke nogen kvalificeret vurdering af andre mulige årsager til de relativt lave tal i
2019 samt 0-tallet i 2020.
Retspolitisk Forening anser på denne baggrund begrundelsen for permanentgørelsen af bemyndigelsen for så
mangelfuld, at den er ubegrundet. Bemyndigelsen i politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt. bør derfor ophøre ved det
fastsatte udløb. Subsidiært kan det til nød forlænges med ét år.
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
København, d. 27. oktober 2020
Bjørn Elmquist
Formand
Leif Herman
Bestyrelsesmedlem
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0029.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Caroline Schjønning
£Politikontoret (951s13)
Line Herbæk Larsen
Høringssvar - Justitsministeriets sagsnr. 2020-5002-0016
21. oktober 2020 08:12:11
image001.png
Ved brev af 25. september 2020 har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse
om udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed
(Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud).
Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Caroline Schjønning
Fuldmægtig
Tlf.: +45 3031 7283
E-mail:
[email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Tlf.: +45 7268 9000
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0030.png
Til Justitsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 05. oktober 2020
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: ASP
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets
virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler
om zoneforbud)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0031.png
Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
23. oktober 2020
Udkast til høringsvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ændring af
lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet
bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud). Sagsnr. 2020-5002-0016.
Siden 2018 har politiet haft bemyndigelse til at give udvidet zoneforbud i forbindelse med
overtrædelser af lejrloven omfattende en hel kommune.
Zoneforbuddet
har sa
e
ed forbuddet od ”utryghedsskabe de”-lejre
skabt stor
utryghed blandt hjemløse og socialt udsatte mennesker. Lovene betyder, at hjemløse
gadesovere sover alene og på øde steder, hvilket gør dem væsentligt mere udsatte over for
vold og overfald end, hvis de sov flere sammen.
Konsekvenserne af lovene rækker længere end de 231 sager, hvor der er udstedt zoneforbud.
fordi de betyder, at gadehjemløse bliver presset til at leve mere farligt end de ellers behøvede
af frygt for at overtræde lejr-loven og få et zoneforbud som konsekvens.
Rådet finder, at loven er udtryk for en politik, der bekæmper hjemløse og ekstremt
marginaliserede mennesker fremfor at bekæmpe hjemløshed og marginalisering. Det er
Rådets klare opfattelse, at sociale problemer skal afhjælpes med sociale indsatser og ikke ved
straf, der i dette tilfælde, som beskrevet i lovforslagets bemærkninger, gør problemerne
mindre synlige. Rådet kan derfor ikke tilslutte sig, at udløbsklausulen for det udvidede
zoneforbud ophæves.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0032.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
TI1 996870 15
CVR 21 659509
rai.nki.H
JInsk:çIL
3
.nr. 9099.2020.49
Den 29. september 2020
Ved en mail at 25. september 2020 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin
ger til høring over udkast til forslag til lov om ændring at lov om politiets virksomhed (Ophæ
velse at udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud).
Jeg skal i den anledning på vegne af byretspræsidenteme oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Der henvises til J.nr. 2020-5002-0016.
Med venlig
Søre’
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0033.png
Justitsministeriet
København 23. oktober 2020
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ændring af
lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet
bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)
Indledningsvist skal vi bemærke, at det er SANDs helt grundlæggende
holdning, at ingen mennesker skal være tvunget til at leve på gaden i
Danmark.
Vi er opmærksomme på, at lovforslaget ikke umiddelbart er rettet mod
Danmarks hjemløse men over de seneste 2 år har erfaringen dog vist, at dette
er sket alligevel.
SAND ønskede i seneste høringssvar fra 2017 en evaluering af om loven i
praksis blev anvendt mod danske hjemløse. Det fremgår af
lovbemærkningerne at loven også benyttes mod de danske hjemløse, hvilket
ligger udover lovens formål og det har vidtrækkende konsekvenser for de
danske hjemløse som uddybes nedenfor.
Fortolkningen af utryghedsskabende lejre har vist sig at være svær for
myndighederne og har skabt problemer for de fredelige hjemløse der sover i
grupper for tryghedens eller varmens skyld.
Flere hjemløse føler sig mere utrygge, da zoneforbuddet gør, at de sover alene
og dermed er i større risiko for at blive udsat for tilfældig vold, herunder at blive
sat ild til, eller blive tisset på. De hjemløse skjuler sig og bliver mere alene.
Forsøget på at præcisere reglerne til gavn for hjemløse, har ikke
afkriminaliseret hjemløse eller givet dem lovning på, at de ikke kan straffes
med zoneforbud selvom de sover alene og bliver antastet af politiet for første
gang.
Konsekvenserne af zoneforbuddet har været, at man fortsat kriminaliserer
hjemløse borgere frem for at hjælpe dem. Domme har vist at bestemmelserne
har været fortolket for restriktivt, hvilket har haft store konsekvenser for de
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
hjemløse. SAND er stadig bekymret for de vide beføjelser, der gives til politiet
uden anden klagemulighed end Rigspolitiet.
SAND kan dermed ikke tilslutte sig lovforslaget om at udløbsklausulen for det
udvidede zoneforbud ophæves.
Vi mener loven burde afskaffes og, at der bør iværksættes initiativer der skal
belyse, hvorfor borgerne ikke kan anvende, det etablerede hjælpesystem samt
hvordan dette skal udbygges for at de kan drage nytte af det.
Med venlig hilsen
Sara Thormar
Juridisk specialkonsulent i SAND
Side 1
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0035.png
 L 86 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2277799_0036.png
Østre Landsret
Præsidenten
Den 05/10-2020
J.nr. 40A-ØL-69-20
Init: sdy
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Justitsministeriet har ved brev af 25. september 2020 (Sagsnr. 2020-5002-0016) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring
af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fast-
sætte regler om zoneforbud).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Bredgade 59, 1260 København K.
Tlf. 99 68 62 00
Mail: [email protected]
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk