L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 88 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 88

Folketinget 2020-21

Fremsat den 11. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger og selskabsskatteloven

(Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes

ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse

renter og kursgevinster)

§1

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19.

november 2014, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »medlemmet«: », jf. dog § 14

a«.

§ 14, stk. 1,

indsættes efter »indskud«: », jf. dog § 14 a«.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Udbetalinger, som medfører ændringer af mod‐

tagerens ejerandele i foreningen, anses for udbytte, hvis føl‐

gende betingelser er opfyldt

1) modtageren er et selskab m.v. (juridisk person) med

hjemsted i udlandet,

2) foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. i

et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og som

er koncernforbundet med modtageren, og

3) foreningen på udbetalingstidspunktet har et medlem,

som er et selskab, en fond eller en trust, der er hjem‐

mehørende i Danmark eller en stat, der er medlem af

EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er kon‐

cernforbundet med modtageren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis det modtagen‐

de selskab m.v. ikke opfylder betingelserne for at modtage

skattefrit udbytte efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c,

såfremt det modtagende selskab m.v. umiddelbart inden ud‐

betalingen fra foreningen havde modtaget udbytte af aktier

m.v. fra det selskab, som det er koncernforbundet med, og

hvori foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v.

Stk. 3.

Ved fastsættelsen af, hvornår der er tale om kon‐

cernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anven‐

delse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en

forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et

selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret

af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en forenings‐

vedtægt.«

§2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af

26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 19,

indsættes som

6.- 8. pkt.:

»Endvidere beskattes et selskab, der er omfattet af 1. pkt.,

af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af

§ 1 har til investeringsselskabet. Tilsvarende gælder kursge‐

vinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at

gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold

til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et sel‐

skab m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1, litra h, 2. og

3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 6. og 7. pkt., finder

dog kun anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i

investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncern‐

forbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det

danske debitorselskab.«

§ 5 F

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Ved overgang fra et selskab m.v. omfattet af § 1

til et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, finder

ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

AN014631

Skattemin., j.nr. 2020-6958

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2021.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for udbetalinger, der modtages den

11. november 2020 eller senere.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1, har virkning for renter, der erhverves, og

kursgevinster, der oppebæres, den 11. november 2020 eller

senere.

Stk. 4.

§ 2, nr. 2, har virkning for skift af status til inve‐

steringsselskab som følge af forhold, der indtræffer den 11.

november 2020 eller senere.

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets indhold

2.1. Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i mod‐

tagernes ejerandele

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Beskatning ved selskaber m.v.’s overgang til investeringsselskab

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Det foreslås således at ændre reglerne for beskatning af

udbetalinger fra en dansk kontoførende investeringsforening

til et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet

i de tilfælde, hvor udbetalingen reelt er udtryk for en udlod‐

ning af skattepligtigt udbytte fra selskabet m.v.’s underlig‐

gende danske datterselskab.

Formålet med lovforslaget er for det andet at justere en

række af de skatteregler, som vedrører investeringsselska‐

ber, med henblik på at sikre disse regler mod utilsigtet ud‐

nyttelse.

Skatteforvaltningen har i form af to early warnings gjort

opmærksom på nogle områder, hvor reglerne for beskatning

ved investering via investeringsselskaber kan udnyttes til

at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Med lovforslaget

følges op på indmeldingerne fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås således at ændre reglerne om de skattemæssi‐

ge konsekvenser ved ændring af status til et investeringssel‐

skab og at ændre reglerne om, hvilke typer af indkomst der

omfattes af investeringsselskabers skattepligt.

Den del af lovforslaget, der omhandler udbetalinger fra en

kontoførende investeringsforening, skal primært forhindre,

at der kan flyttes indkomst fra et dansk selskab til et moder‐

selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS,

som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med, uden dansk udbytteskat.

Den del af lovforslaget, der omhandler skift af status til

investeringsselskab, skal primært forhindre, at udenlandske

investorer, der er hjemmehørende i en stat, som ikke er med‐

lem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbe‐

1. Indledning

Skattelovgivningen skal være udformet på en sådan måde,

at reglerne er robuste og fungerer efter hensigten. Det er

vigtigt for tilliden til skattesystemet, at reglerne tilsigtes

indrettet på en sådan måde, at de ikke kan udnyttes i strid

med hensigten.

For regeringen er det således en prioritet, at der bliver

fulgt op med en stramning af reglerne og efter behov indført

særlige værnsregler, hvis det kan påvises, at det er muligt at

udnytte reglerne til at undgå en ellers tilsigtet skattebetaling.

Et af instrumenterne til at få eventuelle uhensigtsmæssig‐

heder frem i lyset er såkaldte early warnings fra Skattefor‐

valtningen.

Skatteforvaltningen har fremsendt tre early warnings, der

omhandler anvendelse af kontoførende investeringsforenin‐

ger og investeringsselskaber til at omgå reglerne om selska‐

ber m.v.’s begrænsede skattepligt af udbytter, renter og kurs‐

gevinster.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er for det første at justere reg‐

lerne om beskatning af udbetalinger til medlemmer i konto‐

førende investeringsforeninger med henblik på at sikre disse

regler mod utilsigtet udnyttelse.

Skatteforvaltningen har i form af en early warning gjort

opmærksom på nogle områder, hvor reglerne for beskatning

ved investering via kontoførende investeringsforeninger kan

udnyttes til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Med

lovforslaget følges op på disse indmeldinger.

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

skatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk kilde‐

beskatning af udbytter ved en ændring af den skattemæssige

status for det danske selskab, de er aktionærer i.

Den del af lovforslaget, der omhandler investeringsselska‐

bers skattepligt, skal primært forhindre, at et udenlandsk

selskab, der er hjemmehørende i en stat, som ikke er med‐

lem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbe‐

skatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk kilde‐

beskatning af renter og kursgevinster ved udlån til et dansk

datterselskab ved at lade udlånet ske via et dansk investe‐

ringsselskab.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra konto‐

førende investeringsforeninger, som medfører ændringer i

modtagernes ejerandele

2.1.1. Gældende ret

En kontoførende investeringsforening er en forening, hvor

medlemmet for sit indskud erhverver en andel i foreningen,

og hvor det fremgår af foreningens vedtægter, at medlem‐

mets andel i foreningen ikke kan afstås til andre end forenin‐

gen. Det er en betingelse, at alle medlemmer er berettigede

til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert

enkelt aktiv eller passiv i foreningen. Det forholdsmæssige

afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens påly‐

dende og pålydende af samtlige andele i foreningen.

En kontoførende investeringsforening er et selvstændigt

skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6. Foreningen vil dermed kun skulle betale skat, i det

omfang den måtte drive erhvervsmæssig virksomhed. Det

betyder, at kontoførende investeringsforeninger reelt er skat‐

tefri.

Hverken lov om beskatning af medlemmer af kontoføren‐

de investeringsforeninger eller selskabsskatteloven opstiller

betingelser for, hvordan og i hvilke typer af aktiver en kon‐

toførende investeringsforening skal placere sine midler. Det

vil som udgangspunkt sige, at en kontoførende investerings‐

forening kan investere i alle typer af aktiver, herunder f.eks.

aktier og fast ejendom.

Medlemmer af en kontoførende investeringsforening skal

opgøre deres indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om

beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsfor‐

eninger. En kontoførende investeringsforening fungerer på

den måde, at der oprettes en konto for hvert medlem, hvorpå

medlemmets indskud samt tilskrevne renter og udbytter m.v.

bogføres. Medlemmerne i den kontoførende investeringsfor‐

ening beskattes som udgangspunkt efter et transparensprin‐

cip. Dette betyder helt overordnet, at foreningens indkomst

for hvert enkelt medlem opgøres efter de principper, der

gælder for det enkelte medlem. Er der flere medlemmer,

udarbejdes individuelle opgørelser tilpasset de enkelte med‐

lemmers forhold.

Et medlem, der er hjemmehørende i udlandet, vil således

kun skulle beskattes af de indkomster, som medlemmet ville

have været begrænset skattepligtig af, hvis indkomsten var

oppebåret direkte, dvs. uden den mellemkommende fore‐

ning. Transparensprincippet betyder således for udenlandske

medlemmer, at den kontoførende investeringsforening skal

opgøre det udenlandske medlems indkomst og indeholde

skat heraf, som om medlemmet havde investeret direkte i

den kontoførende investeringsforenings underliggende akti‐

ver. Når der er tale om et udenlandsk medlem, der investerer

i f.eks. danske aktier, er medlemmet alene skattepligtigt til

Danmark af udbytter.

Ved udlodning af aktieudbytte fra danske aktier til en ak‐

tionær (selskab eller person), der er hjemmehørende i udlan‐

det, skal det danske udloddende selskab som udgangspunkt

indeholde 27 pct. i udbytteskat. Hvis der sker udveksling af

oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat, hvor

aktionæren er hjemmehørende, via en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst eller anden aftale, vil udbytteskatten skulle

nedsættes til typisk 15 pct. Det er en betingelse for at anven‐

de den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er

rette indkomstmodtager i relation til udbyttet og den skatte‐

mæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Sker der ikke udveks‐

ling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat

via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale,

udgør den endelige udbytteskat 22 pct., hvor aktionæren er

et selskab. Hvor aktionæren er et selskab, indeholdes der

ikke udbytteskat, hvis der er tale om udlodning af udbytter

fra datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, forudsat at

det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der

er medlem af EU/EØS eller for så vidt angår datterselskabs‐

aktier i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskat‐

ningsoverenskomst med.

For den kontoførende investeringsforening gælder, at for‐

eningen skal indeholde udbytteskat over for medlemmet på

det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres

hos medlemmet. Det betyder i praksis, at beskatningen af

modtagne udbytter via en kontoførende investeringsforening

svarer til, at medlemmet havde investeret direkte i de under‐

liggende aktier. Således er den kontoførende investerings‐

forening i sig selv fritaget for beskatning af udbytteudlod‐

ninger fra dets underliggende investeringer. Der er således

ingen såkaldt kædebeskatning.

Af § 8, stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af

kontoførende investeringsforeninger, følger derfor også, at

reglerne i ligningslovens § 16 A om beskatning af udbytter

og ligningslovens § 16 B om beskatning ved afståelse af

ejerandele til det udstedende selskab m.v. ikke finder anven‐

delse på udbetalinger fra den kontoførende investeringsfor‐

ening til medlemmet. Dette er en konsekvens af transparens‐

beskatningen, i og med at lov om beskatning af medlemmer

af kontoførende investeringsforeninger forudsætter, at med‐

lemmet beskattes på samme måde, som hvis indtægten var

oppebåret uden den kontoførende investeringsforening som

mellemled. Der er derfor særlige regler om, hvordan udlod‐

ninger i form af f.eks. betalinger for indskud, der hæves i

den kontoførende investeringsforening, skal beskattes.

Med hævning af indskud forstås afståelse af ejerandele

til foreningen imod vederlag i form af en udbetaling fra

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

foreningen, således at medlemmet efter hævningen har en

ændret ejerandel, jf. § 14 i lov om beskatning af medlem‐

mer af kontoførende investeringsforeninger. Reglerne om

beskatning af hævninger medfører, at udbetalingen inklusive

eventuelle urealiserede gevinster og tab, anses for realiseret

og beskattes som en avance.

Der er enkelte undtagelser til transparensprincippet. F.eks.

anses optagelsen af nye medlemmer ikke som en delafståel‐

se, der udløser beskatning hos de øvrige medlemmer med

det samme. I stedet udskydes beskatningen, idet gevinst

eller tab ved optagelse af nye medlemmer først beskattes

hos et medlem på det tidspunkt, hvor medlemmet indløser

ejerandele i foreningen. Optagelsen af nye medlemmer fører

således ikke til, at foreningens gevinster eller tab bliver

betragtet som realiseret hos de øvrige medlemmer. Disse

gevinster eller tab, som kan opstå på medlemmernes ejeran‐

dele, udgør således fortsat en del af de urealiserede gevinster

eller tab i foreningen, og de beskattes først som en avance,

i det omfang medlemmet hæver sit indskud. Da begrænset

skattepligtige som udgangspunkt ikke beskattes af avancer i

Danmark, er denne skatteudskydelse dog uden betydning for

de medlemmer, der er hjemmehørende i udlandet.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, følger, at en kontofø‐

rende investeringsforening skal have mindst 8 medlemmer,

medmindre der sker en effektiv markedsføring over for of‐

fentligheden eller større dele heraf med henblik på at brin‐

ge antallet af medlemmer op. Det er dog fortsat muligt at

være en kontoførende investeringsforening med et mindre

medlemsantal end 8, selv om kravene om effektiv markeds‐

føring ikke opfyldes. Det vil være tilfældet, hvis der i over‐

ensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene

kan optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor

ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af

indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysi‐

ske personer.

Der er således reelt intet til hinder for, at et selskab m.v.

kan være det eneste medlem i en kontoførende investerings‐

forening. Da der desuden ingen begrænsninger er i forhold

til, hvilke aktiver, en kontoførende investeringsforening kan

investere i, kan et selskab godt oprette en kontoførende

investeringsforening, hvor selskabet er eneste medlem, og

hvor den kontoførende investeringsforening eventuelt ude‐

lukkende investerer i aktierne i dette selskabs datterselskab.

I en koncern bestående af et udenlandsk moderselskab og

et dansk driftsdatterselskab vil de udbytter, som udloddes fra

datterselskabet til moderselskabet med hjemsted i udlandet,

som udgangspunkt være skattepligtige til Danmark jf. sel‐

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Den begrænsede skat‐

tepligt omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodta‐

gende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af

EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbelt‐

beskatningsoverenskomst med. Et udenlandsk selskab, der

ejer aktier i et dansk selskab, hvor aktiebesiddelsen opfyl‐

der kravene til at være datterselskabsaktier, skal imidlertid

betale dansk skat af modtagne udbytter, hvis det pågælden‐

de selskab er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS,

som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med, da Danmark alene frafalder beskatning af udgående

datterselskabsudbytter, hvis beskatningen skal frafaldes el‐

ler nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller

efter moder-/datterselskabsdirektivet. Skatten udgør i disse

tilfælde 22 pct.

Hvis et moderselskab, der er hjemmehørende i en stat

uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskat‐

ningsoverenskomst med, ønsker at få værdierne i et dansk

driftsdatterselskab ud uden dansk beskatning, kan det stifte

en dansk kontoførende investeringsforening. Som indskud

indskyder moderselskabet aktierne i dets driftsdatterselskab,

som således overgår til at være den kontoførende investe‐

ringsforenings (eneste) aktiv.

Det udenlandske moderselskab kan herefter stifte et nyt

selskab hjemmehørende i Danmark eller en stat, der er med‐

lem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, som reelt bliver

et søsterselskab til det eksisterende danske driftsdattersel‐

skab. Det udenlandske moderselskab kan efterfølgende ud‐

låne et beløb til det nystiftede datterselskab svarende til

værdien af det eksisterende danske driftsdatterselskab. Det

er herefter muligt for det nystiftede selskab at foretage et

indskud i den kontoførende investeringsforening svarende

til størrelsen af lånet fra moderselskabet. For indskuddet er‐

hverver datterselskabet ret til en andel af de øvrige medlem‐

mers – her moderselskabets – formue. Denne afståelse bety‐

der, at der opstår en gevinst på moderselskabets andel – ind‐

skud – i foreningen. Gevinsten medregnes som en urealise‐

ret gevinst på indskuddet. Moderselskabet kan herefter hæve

sit indskud i den kontoførende investeringsforening. Udbe‐

talingen fra den kontoførende investeringsforening som føl‐

ge af hævningen beskattes som aktieavance. Da der ikke er

begrænset skattepligt af aktieavancer, er udbetalingen imid‐

lertid skattefri.

Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der skal

forhindre transaktioner, hvor skattepligtige udbytter trans‐

formeres til skattefrie aktieavancer, samtidig med at aktio‐

næren bevarer ejerskabet til selskabet. Bestemmelsen skal

modvirke, at midler, der ellers er undergivet en begrænset

skattepligt, kan overføres fra et dansk selskab til udlandet

uden beskatning. Bestemmelsen medfører, at der sker en

omkvalificering af aktieavancer til udbytte, hvis en række

betingelser opfyldes, herunder hvor en juridisk person over‐

drager ejerandele i et koncernforbundet selskab til et andet

koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget for overdra‐

gelsen af aktierne består helt eller delvist af andet end ejer‐

andele i koncernforbundne selskaber.

Vederlag for en indløst ejerandel i en kontoførende inve‐

steringsforening er reelt en betaling for de aktier, der ind‐

går i den kontoførende investeringsforening. Vederlaget kan

imidlertid ikke omkvalificeres til udbytte efter selskabsskat‐

telovens § 2 D, da lov om beskatning af medlemmer af kon‐

toførende investeringsforeninger gør op med den skattemæs‐

sige behandling af hævning af indskud i den kontoførende

investeringsforening. Gevinsten ved indløsning af modersel‐

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

skabets indskud i den kontoførende investeringsforening ud‐

løser således ikke skattepligt til Danmark.

For at det udenlandske moderselskab kan få den indskud‐

te lånekapital tilbage fra det nystiftede selskab, udlodder

det danske driftsdatterselskab via den kontoførende investe‐

ringsforening udbytte til det nystiftede søsterselskab hjem‐

mehørende i Danmark eller i en stat, der er medlem af EU/

EØS. Da der mellem det danske driftsdatterselskab og det

nystiftede søsterselskab til dette selskab er tale om koncern‐

selskabsaktier, og da transaktionen skal foregå, som om den

kontoførende investeringsforening ikke eksisterer, modtager

det nystiftede selskab udbyttet skattefrit, jf. selskabsskattelo‐

vens § 13, stk. 1, nr. 2, eller selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra c. Det nystiftede selskab afdrager herefter på lånet til

det udenlandske moderselskab.

Hvor det nystiftede datterselskab er hjemmehørende i

Danmark, vil situationen være den, at selskabsskattelovens

§ 2 D ikke finder anvendelse på afdraget på lånet, da der

ikke foreligger en overdragelse af aktier i et koncernforbun‐

det selskab, men det udenlandske moderselskab vil være

begrænset skattepligtig af renterne, såfremt betingelserne i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er opfyldt. Afkast

i form af renter og kursgevinster er således underlagt værns‐

regler, når der er tale om kontrolleret gæld. Fordelene ved

at anvende konstruktionen overstiger dog ulemperne ved

eventuelt at skulle betale kildeskat af rentebetalingerne.

Under de gældende regler er det således muligt for et

udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden

for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst med, at omgå dansk beskatning af danske

aktieudbytter ved brug af reglerne om kontoførende inve‐

steringsforeninger. For en illustration af konstruktionen se

bilag 2.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre lov om beskatning af medlemmer

af kontoførende investeringsforeninger, således at der i vis‐

se situationer vil skulle ske udbyttebeskatning af udbetalin‐

ger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandel i

den kontoførende investeringsforening, i stedet for avance‐

beskatning. Ændringen fra avancebeskatning til udbyttebe‐

skatning vil omfatte medlemmer, der er et selskab m.v. (ju‐

ridisk person) med hjemsted i udlandet.

To yderligere betingelser vil skulle være opfyldt, for at

der vil kunne blive tale om udbyttebeskatning i stedet for

avancebeskatning. For det første skal den kontoførende in‐

vesteringsforening på udbetalingstidspunktet eje aktier m.v.

i et dansk selskab, som er koncernforbundet med det sel‐

skab m.v., der som medlem modtager udbetalingen fra den

kontoførende investeringsforening. For det andet skal der

i den kontoførende investeringsforenings medlemskreds til‐

lige indgå et selskab, en fond eller en trust, som er hjem‐

mehørende i en anden stat, der er hjemmehørende i EU/

EØS, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncern‐

forbundet med det selskab m.v., der som medlem modtager

udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening.

Det modtagende selskab m.v. omfattes dog ikke af den

foreslåede bestemmelse, hvis selskabet opfylder betingelser‐

ne for at modtage skattefrit udbytte.

Det foreslås, at skattepligten skal omfatte alle situationer,

hvor modtageren er et selskab m.v. med hjemsted i udlan‐

det, og hvor de øvrige betingelser om koncernforbindelse

er opfyldt. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede be‐

stemmelse, hvorved der skal ske udbyttebeskatning i stedet

for avancebeskatning, er en værnsregel. Ved at gøre den

generel sikres mod, at den kan omgås ved f.eks. at lade

et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i en

EU-medlemsstat, være deltager i den kontoførende investe‐

ringsforening i stedet for det selskab, der er hjemmehørende

uden for EU/EØS, i en stat som Danmark ikke har en dob‐

beltbeskatningsoverenskomst med.

Med forslaget sikres det, at lov om beskatning af medlem‐

mer af kontoførende investeringsforeninger ikke kan anven‐

des til at omgå dansk kildebeskatning af udbytter, ved at

et udenlandsk moderselskab som ønsker at få værdierne i

et dansk driftsdatterselskab ud, kan stifte en dansk kontofø‐

rende investeringsforening, hvor moderselskabets indskud

består i aktierne i et dansk driftsdatterselskab.

2.2. Beskatning ved selskaber m.v.’s overgang til investe‐

ringsselskab

2.2.1. Gældende ret

I en koncern bestående af et dansk holdingselskab og et

eller flere danske driftsdatterselskaber er de udbytter, som

udloddes fra datterselskaberne til holdingselskabet, skatte‐

frie for holdingselskabet i medfør af reglen i selskabsskatte‐

lovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet der er tale om udbytter af

datterselskabsaktier.

Den skattemæssige behandling af udbytte fra det danske

holdingselskab beror på aktionærens status, herunder aktio‐

nærens skattemæssige hjemsted.

Hvor aktionæren er et selskab m.v. med hjemsted i ud‐

landet, er udgangspunktet, at aktionæren er skattepligtig til

Danmark af udbytte, der oppebæres ved investering i danske

aktier, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Den begrænsede skattepligt omfatter dog ikke udbytte af

datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A,

når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en

stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark

har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Endvidere omfatter den begrænsede skattepligt ikke ud‐

bytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo‐

vens § 4 B, når det udbyttemodtagende selskab er hjemme‐

hørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebe‐

skatningen skulle have været frafaldet, hvis der havde været

tale om datterselskabsaktier.

Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab,

hvor aktiebesiddelsen opfylder kravene til at være dattersel‐

skabsaktier eller koncernselskabsaktier, skal således betale

dansk kildeskat af modtagne udbytter, hvis det pågældende

selskab er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, for

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

så vidt angår datterselskabsaktier, forudsat at der er tale om

en stat, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsover‐

enskomst med.

Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab,

hvor aktiebesiddelsen har status af porteføljeaktier, dvs.

hverken udgør datterselskabs- eller koncernselskabsaktier,

skal ligeledes betale dansk kildeskat af modtagne udbytter.

Skatten udgør som udgangspunkt 22 pct., idet skatten dog

udgør 15 pct., hvis den stat, hvor det udenlandske selskab

er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de dan‐

ske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

eller en anden international overenskomst eller konvention,

herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skatte‐

sager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3.

Hvor aktionæren er en person, der er hjemmehørende i

udlandet, er aktionæren skattepligtig til Danmark af udbytte,

der oppebæres ved investering i danske aktier, jf. kildeskat‐

telovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Skatten udgør som udgangspunkt 27 pct., idet skatten dog

under visse betingelser udgør 15 pct., hvis den stat, hvor

det udenlandske selskab er hjemmehørende, skal udveksle

oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbe‐

skatningsoverenskomst eller en anden international overens‐

komst eller konvention, herunder en administrativt indgået

aftale om bistand i skattesager, jf. kildeskattelovens 2, stk.

6. Nedsættelse af skatten til 15 pct. er betinget af, at perso‐

nen ejer mindre end 10 pct. af selskabet, og hvis personen

er hjemmehørende i en stat uden for EU, er det endvidere

en betingelse, at personen sammen med koncernforbundne

parter ejer mindre end 10 pct. af selskabet.

Et selskab m.v., der er omfattet af skattepligtsbestemmel‐

sen i selskabsskattelovens § 1, kan ændre status til et inve‐

steringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 19.

Et investeringsselskab er alene skattepligtigt af udbytter

fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab betaler

en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Uden‐

landske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke

skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselska‐

bet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for

skattefriheden er, at der har været en beskatning af investe‐

ringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.

Selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens §

1, er bl.a. aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med

begrænset ansvar, andelsforeninger med mindst 10 medlem‐

mer, brugsforeninger og øvrige foreninger, korporationer,

stiftelser, legater og selvejende institutioner.

Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavan‐

cebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås

bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i

værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende

kan kræves tilbagekøbt af selskabet.

Som en undtagelse herfra omfatter denne regel ikke et

selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsa‐

geligt er investeret i andre værdier end værdipapirer m.v.

Et datterselskab er i denne sammenhæng defineret som et

selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydel‐

se. Ved bestemmende indflydelse forstås bestemmende ind‐

flydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2. Efter

denne bestemmelse forstås ved bestemmende indflydelse

ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at

der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapi‐

talen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Et dansk holdingselskab, hvor formuen består af aktier i et

eller flere datterselskaber, og hvor aktierne i selskabet ikke

kan kræves tilbagekøbt på forlangende, anses således ikke

for et investeringsselskab. I udgangspunktet forudsætter det‐

te, at deltagerantallet i holdingselskabet er mindre end 8. Se

dog nedenfor.

Et dansk holdingselskab, hvor aktierne i selskabet kan

kræves tilbagekøbt, anses som følge af undtagelsen heller

ikke for et investeringsselskab, hvis holdingselskabets ejer‐

andel i datterselskaberne overstiger 50 pct.

Derimod anses et dansk holdingselskab, hvor aktierne i

selskabet kan kræves tilbagekøbt, for et investeringsselskab,

hvis holdingselskabets ejerandel i dets datterselskaber udgør

mindst 10 pct., men samtidig ikke overstiger 50 pct.

Et dansk holdingselskab, hvor selskabets ejerandel i det

eller de underliggende datterselskaber udgør mindst 10 pct.,

men samtidig ikke overstiger 50 pct., kan således skifte

status til et investeringsselskab ved at ændre selskabets ved‐

tægter og indføre en tilbagekøbspligt for selskabet.

Definitionen af investeringsselskaber omfatter også sel‐

skaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipa‐

pirer m.v., men hvor der ikke er en pligt for selskabet til

på forlangende at tilbagekøbe andele i selskabet, forudsat at

selskabet har mindst 8 deltagere.

Som en undtagelse herfra omfatter denne regel ikke et

selskab m.v., hvor mere end 15 pct. af selskabets regnskabs‐

mæssige aktiver i løbet af regnskabsåret er placeret i andet

end værdipapirer. Datterselskabsaktier anses ved opgørelsen

ikke for et værdipapir. Hvis der foreligger bestemmende

indflydelse, ses der ved opgørelsen bort fra disse aktier. I

stedet medregnes en andel af det andet selskabs aktiver, som

svarer til ejerandelen.

Hvis det danske holdingselskab, hvor formuen består af

aktier i et eller flere datterselskaber, og hvor aktierne i sel‐

skabet ikke kan kræves tilbagekøbt på forlangende, øger

antallet af deltagere, således at deltagerantallet kommer op

på 8 eller flere, vil holdingselskabet i princippet kunne skifte

status til investeringsselskab. Reelt vil det dog ikke være

muligt at skifte status til investeringsselskab blot ved at

øge antallet af deltagere. Dette beror på den undtagelse, der

gælder i forhold til reglen om deltagerantal. Da holdingsel‐

skabets aktiver udelukkende består af datterselskabsaktier,

og disse ikke efter undtagelsen skal anses for værdipapirer,

vil mere end 15 pct. af aktiverne være placeret i andet end

værdipapirer.

Et skifte af status fra et almindeligt holdingselskab til et

investeringsselskab ved at ændre selskabets vedtægter og

indføre en tilbagekøbspligt for selskabet sidestilles med op‐

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

hør af virksomhed og salg til handelsværdien af de aktiver

og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet

for overgangen, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 2. Hvis

holdingselskabets aktivbeholdning udelukkende består af

datterselskabsaktier, vil statusskiftet dog ikke udløse nogen

beskatning af holdingselskabet, da selskaber er skattefri af

avancer ved salg af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebe‐

skatningslovens § 8.

Hvor der f.eks. foreligger en koncernstruktur bestående

af et dansk holdingselskab ejet af et udenlandsk selskab

(eneaktionær), der er hjemmehørende i en stat uden for EU/

EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoveren‐

skomst med, hvor det danske holdingselskab f.eks. ejer 25

pct. af to driftsdatterselskaber, er udbytte fra datterselskaber‐

ne til holdingselskabet skattefrit for holdingselskabet. Ved

videreudlodning af udbyttet til det udenlandske selskab skal

det udenlandske selskab betale dansk kildeskat af udbyttet.

Det udenlandske selskab kan imidlertid undgå dansk kil‐

deskat. Dette kan ske ved først skattefrit at udlodde udbytte

fra datterselskaberne til det danske holdingselskab. Deref‐

ter ændrer det danske holdingselskab status til investerings‐

selskab ved at ændre vedtægterne og indføre en tilbage‐

købspligt. Ændringen af den skattemæssige status udløser

ingen beskatning af holdingselskabet. Efter skift af skatte‐

mæssig status videreudlodder det danske holdingselskab de

modtagne datterselskabsudbytter til det udenlandske ejersel‐

skab. Der skal ikke betales dansk skat af udbyttet, idet der er

tale om udbytte fra et investeringsselskab.

Under de gældende regler er det således muligt for f.eks.

et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat

uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskat‐

ningsoverenskomst med, at omgå dansk kildebeskatning af

danske aktieudbytter ved brug af reglerne om investerings‐

selskaber. Begrundelsen for skattefriheden af udbytter fra

investeringsselskaber, nemlig at investeringsselskabet allere‐

de har betalt skat af det danske aktieudbytte, er i denne

situation ikke efterlevet, i og med at forudsætningen om en

dansk beskatning hos investeringsselskabet af de danske ak‐

tieudbytter, som investeringsselskabet videreudlodder, ikke

er opfyldt.

Et skift af status fra almindeligt selskab til investeringssel‐

skab anses ikke for at udløse en udlodning af udbytte. For

udenlandske aktionærer vil et sådant statusskifte ikke få

betydning i forhold til deres aktiebesiddelse, idet der ikke

er begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer. For

danske aktionærer vil et sådant statusskifte derimod betyde,

at de anses for at have afstået og genanskaffet deres aktier

til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet, jf. aktie‐

avancebeskatningslovens § 33. For danske personaktionærer

og danske selskaber med porteføljeaktier vil et sådant status‐

skifte udløse en avancebeskatning. For danske selskaber vil

der dog ikke være tale om beskatning, hvis deres aktiebesid‐

delse består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i selskabs‐

skattelovens § 5 F om beskatning af visse aktionærer,

hvor et almindeligt selskab skifter status til investeringssel‐

skab. Efter forslaget vil de pågældende aktionærer skulle

anses for at have modtaget et ”likvidationsprovenu” som

følge af statusskiftet. Dette ”likvidationsprovenu” vil skulle

beskattes som udbytte.

Kredsen af aktionærer, der vil blive omfattet af den fore‐

slåede udbyttebeskatning, er efter forslaget afgrænset med

en henvisning til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3,

nr. 1. De aktionærer, der vil blive omfattet af den foreslåede

beskatning, er:

- Udenlandske moderselskaber, der er skattepligtige af

udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af ak‐

tiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal

frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet

eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

- Udenlandske selskaber, der ejer mindre end 10 pct.

af aktiekapitalen, men som har bestemmende indflydelse i

det selskab, der skifter skattemæssig status. Dog omfattes

ikke udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat,

der er medlem af EU eller EØS, og hvor udbyttebeskatnin‐

gen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelser‐

ne i moder/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatnings‐

overenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde

været tale om datterselskabsaktier.

- Udenlandske fysiske personer, der er hjemmehørende

uden for EU/EØS, og som har bestemmende indflydelse i

det selskab, der skifter skattemæssig status.

- Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab,

der skifter skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det

selskab, der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct.

består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.

Med forslaget modvirkes, at reglerne om begrænset skat‐

tepligt på udbytteudlodninger og reglen om skattepligt af

udbytter af skattefrie porteføljeaktier kan omgås.

Den foreslåede bestemmelse svarer til reglerne i selskabs‐

skattelovens § 5, stk. 5. Efter denne bestemmelse finder

reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvaren‐

de anvendelse, hvis et selskab ophører med at være fuldt

skattepligtigt, eller hvis et selskab efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende

i udlandet, Færøerne eller Grønland (f.eks. ved flytning af

ledelsens sæde).

For de øvrige aktionærer i det selskab m.v., der skifter

status til investeringsselskab, foreslås der ikke yderligere

skattemæssige konsekvenser af statusskiftet end, hvad der

allerede følger af gældende ret.

2.3. Skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og

kursgevinster

2.3.1. Gældende ret

Et udenlandsk selskab, der modtager rentebetalinger ved

udlån til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af

renterne i Danmark, hvis der er tale om renter vedrørende

kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

Ved kontrolleret gæld forstås bl.a. gæld, hvor det långivende

selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie‐

kapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det

låntagende selskab.

Der gælder dog en række undtagelser fra denne skatte‐

pligt. Blandt andet omfatter skattepligten ikke renter, der

betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende inden

for EU/EØS, og renter, der betales til et selskab m.v., der

er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfal‐

der også, hvis det udenlandske selskab m.v., der modtager

renterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af

renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Et udenlandsk selskab, der oppebærer kursgevinster på

et udlån (en fordring) til et dansk selskab, er begrænset

skattepligtig af kursgevinsterne i Danmark, hvis fordringen

er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en

forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestids‐

punktet, og der er tale om kursgevinster vedrørende kontrol‐

leret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den

skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem

fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte ind‐

frielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en

så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side

indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og

på den anden side indfrielsessummen.

Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder

tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at skattepligten ik‐

ke omfatter kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v.,

der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og kursgevinster,

der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende

i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det

udenlandske selskab m.v., der oppebærer kursgevinsterne,

godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af kursge‐

vinsterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Ved et udenlandsk selskab m.v. forstås selskaber og for‐

eninger m.v. af samme karakter, som de selskaber og for‐

eninger m.v., der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.

1. Det drejer sig bl.a. om aktie- og anpartsselskaber, an‐

dre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med

mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige forenin‐

ger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutio‐

ner.

Et udenlandsk selskab, der har ydet et lån til et dansk

datterselskab, hvori det ejer mere end 50 pct. af aktierne

eller råder over mere 50 pct. af stemmerettighederne, skal

således betale dansk kildeskat af modtagne renter eller kurs‐

gevinster, hvis det pågældende selskab er hjemmehørende

i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dob‐

beltbeskatningsoverenskomst med. Skatten udgør 22 pct. jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Der er herved forudsat, at

den udenlandske selskabsbeskatning udgør mindre end ¾ af

den danske selskabsbeskatning.

Det udenlandske moderselskab kan imidlertid undgå

dansk kildeskat. Dette kan ske ved at benytte en model, hvor

det udenlandske moderselskab indskyder midler i et dansk

investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk.

1, nr. 19, hvorefter investeringsselskabet yder et lån til det

danske datterselskab.

Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavan‐

cebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås

bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i

værdipapirer m.v. Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig ak‐

tier, investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordrin‐

ger, herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil

sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som

følge af foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne opnå

kvalifikation som investeringsselskab.

Et investeringsselskab er alene skattepligtigt af udbytter

fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab betaler

en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Uden‐

landske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke

skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselska‐

bet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for

skattefriheden er, at der har været en beskatning af investe‐

ringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.

Udgangspunktet er, at et udenlandsk selskab, der er hjem‐

mehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ik‐

ke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil tilføre

midler til det danske datterselskab i form af et lån. I ste‐

det for at yde lånet direkte til det danske datterselskab

investeres midlerne i et dansk investeringsselskab, hvoref‐

ter investeringsselskabet ydet et lån til det danske dattersel‐

skab. Det danske datterselskab betaler renter til investerings‐

selskabet. Det danske datterselskab har fradrag for rentebe‐

talingerne, mens det danske investeringsselskab er skattefrit

af de modtagne renter. Det danske investeringsselskab ud‐

betaler udbytte, bl.a. baseret på de modtagne renter. Det

udenlandske moderselskab er ikke skattepligtig i Danmark

af det modtagne udbytte.

Under de gældende regler er det således muligt for et

udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden

for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst med, at omgå den danske beskatning af renter

ved brug af de gældende regler om investeringsselskaber.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en skattepligt for danske in‐

vesteringsselskaber af visse renter. Skattepligten vil efter

forslaget omfatte renter, der modtages fra et dansk selskab.

Det foreslås endvidere, at der indføres en skattepligt for

danske investeringsselskaber af visse kursgevinster. Skatte‐

pligten vil efter forslaget omfatte kursgevinster på udlån til

et dansk selskab, hvor lånet er stiftet på sådanne vilkår, at

lånet skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien på stiftelsestidspunktet.

Der vil dog kun være skattepligt i de situationer, hvor en

del af kapitalen i investeringsselskabet er ejet af et selskab

m.v., der samtidig er koncernforbundet med det danske sel‐

skab m.v., som har en gæld til investeringsselskabet. Kon‐

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

cernforbindelse foreslås defineret med en henvisning til

skattekontrollovens kapitel 4. Det følger heraf, at der bl.a.

vil foreligge en koncernforbindelse, hvis selskabet direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet.

Modsat afgrænsningen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra d og h, om begrænset skattepligt af renter og kursgevin‐

ster foreslås det, at skattepligten skal omfatte alle situatio‐

ner, hvor et selskab m.v., der er koncernforbundet med det

danske debitorselskab, er aktionær i det investeringsselskab,

der har ydet lånet. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede

skattepligt for investeringsselskabet er en værnsregel. Ved

at gøre den generel sikres mod at den kan omgås ved f.eks.

at lade et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende

i en EU-medlemsstat, være deltager i investeringsselskabet

i stedet for det selskab, der er hjemmehørende uden for

EU/EØS, i en stat som Danmark ikke har en dobbeltbeskat‐

ningsoverenskomst med.

Det foreslås, at investeringsselskabet skal betale en skat

svarende til den almindelige selskabsskattesats (pt. 22 pct.)

af de skattepligtige renter og kursgevinster.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, som omhandler kontoførende

investeringsforeninger, vurderes ikke at have økonomiske

konsekvenser for det offentlige. Det skal ses i lyset af, at der

endnu ikke er indikationer på, at kontoførende investerings‐

foreninger i praksis anvendes som beskrevet ovenfor. En

vedtagelse af lovforslaget vil dog trække i retning af en

mere robust dansk skattebase og understøtter således, at der

ikke fremadrettet kan opstå et utilsigtet mindreprovenu for

det offentlige, såfremt den skitserede anvendelse skulle vin‐

de udbredelse. Den del af lovforslaget har dermed heller

ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Den del af lovforslaget, som omhandler investeringssel‐

skaber, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for

det offentlige. Med denne del af lovforslaget justeres reg‐

lerne for beskatning af danske investeringsselskaber for at

forhindre, at udenlandske selskaber m.v. i nogle særlige til‐

fælde kan undgå dansk kildeskat af renteindtægter og udbyt‐

ter gennem anvendelse af et dansk investeringsselskab. Det

vil trække i retning af en mere robust dansk skattebase og

understøtter således, at der ikke fremadrettet potentielt kan

opstå et utilsigtet mindreprovenu.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige udgifter

til implementering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økono‐

miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil, erhvervsrettet regu‐

lering ikke er relevante for lovforslaget. Lovforslaget inde‐

holder alene ændringer til den materielle skattelovgivning,

hvilket ikke umiddelbart har konsekvenser for erhvervslivets

muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale

teknologier og forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser

for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke klima- og miljømæssige

aspekter.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været i høring forud for fremsættel‐

sen. Lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgiv‐

ning kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og frem‐

gangsmåden hertil. For at imødegå, at de beskrevne mo‐

deller skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have

virkning allerede fra tidspunktet for lovforslagets fremsæt‐

telse. Dette skal sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af

dispositioner til at gennemføre de anførte udnyttelsesmulig‐

heder inden lovens ikrafttræden. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Lovforslaget er ved fremsættelsen sendt i høring med frist

til den 9. december 2020 hos følgende myndigheder og or‐

ganisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,

CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv,

Danske Advokater, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrel‐

sen, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,

Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring

& Pension, FSR – danske revisorer, IBIS, Investering Dan‐

mark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskat‐

teretten, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankesty‐

relsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Forslaget trækker i retning af en mere

robust dansk skattebase og understøtter

således, at der ikke fremadrettet poten‐

tielt kan opstå et utilsigtet mindreprove‐

nu.

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Ingen

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Klima- og miljømæssige konsekven‐

ser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 8 stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐

rende investeringsforeninger fastslår, at ligningslovens §§

16 A og 16 B ikke finder anvendelse på udbetalinger fra

foreningen til medlemmet. Det vil sige, at udbetalinger fra

den kontoførende investeringsforening til medlemmerne ik‐

ke omfattes af reglerne om beskatning af udbytte eller af

reglerne om udbyttebeskatning ved afståelse af ejerandele til

den udstedende forening.

Det indgår i nærværende lovforslag, jf. lovforslagets §

1, nr. 3, at der i lov om beskatning af medlemmer af konto‐

førende investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestem‐

melse som § 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører

ændringer i modtagerens ejerandele i den kontoførende for‐

ening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og

beskattes som sådan.

Det foreslås at der indsættes en henvisning til § 14 a i

§ 8, stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐

rende investeringsforeninger. Med denne henvisning til den

foreslåede nye bestemmelse § 14 a i lov om beskatning

af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger tages

der forbehold for, at der i visse situationer dog vil kunne

indtræde en beskatning efter reglerne om beskatning af ud‐

bytter.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐

slåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

§ 14, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af konto‐

førende investeringsforeninger fastslår, at udbetalinger, som

medfører ændringer af modtagerens (medlemmets) ejeran‐

dele i den kontoførende forening, udgør en hævning af

indskud. Ved hævning af indskud forstås en afståelse af

ejerandele til den kontoførende investeringsforening, som

medfører, at urealiserede gevinster og tab anses for realise‐

rede. Der vil som følge af hævningen indtræde en beskat‐

ning af den således realiserede aktieavance. Kun danske

medlemmer vil dog blive beskattet, idet der ikke er begræn‐

set skattepligt af aktieavancer. Bestemmelsen i § 14 stk. 1,

fastslår således i overensstemmelse med samme lovs § 8,

stk. 2, at udbetalinger ikke skal anses for at være udbytte

omfattet af ligningslovens §§ 16 A og 16 B.

Det indgår i nærværende lovforslag, jf. lovforslagets §

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

1, nr. 3, at der i lov om beskatning af medlemmer af konto‐

førende investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestem‐

melse som § 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører

ændringer af modtagerens ejerandele i den kontoførende

forening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og

beskattes som sådan.

Det foreslås at der indsættes en henvisning til § 14 a i

§ 14, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐

rende investeringsforeninger. Med denne henvisning til den

foreslåede nye bestemmelse § 14 a i lov om beskatning

af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger tages

der forbehold for, at der i visse situationer dog vil kunne

indtræde en beskatning efter reglerne om beskatning af ud‐

bytter.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore‐

slåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Ved investering i en kontoførende investeringsforening

beskattes medlemmerne efter reglerne i lov om beskatning

af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Be‐

skatningen sker ud fra det princip, at medlemmerne skal

beskattes på samme måde, som hvis indtægten havde væ‐

ret oppebåret direkte, dvs. uden investeringsforeningen som

mellemled. Der er således tale om en beskatning baseret på

et transparensprincip.

Hvert medlem skal medregne en andel af foreningens

indtægter og udgifter ved opgørelsen af sin skattepligtige

indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til ind‐

skuddet. For at kunne efterleve transparensprincippet opgø‐

res den kontoførende investeringsforenings indkomst på tre

niveauer.

For det første foretages der en opgørelse på foreningsni‐

veau. Dvs. at foreningen skal opgøre sin indkomst efter de

principper, der gælder for medlemmet. Gælder der forskelli‐

ge regler for medlemmerne, foretages der, med enkelte be‐

grænsninger, indkomstopgørelser efter alle de regler, der kan

være tale om. Har den kontoførende investeringsforening

f.eks. et medlem, der er næringsdrivende og anvender lager‐

princippet på sin aktiebeholdning, så skal den kontoførende

investeringsforening udarbejde en opgørelse, hvori indgår

en opgørelse af avancer på foreningens aktiebeholdning

efter lagerprincippet. Har den kontoførende investeringsfor‐

ening et medlem, der anvender realisationsprincippet, skal

den kontoførende investeringsforening også udarbejde en

opgørelse baseret på realisationsprincippet. Indgår der i

medlemskredsen et medlem, der er hjemmehørende i en

fremmed stat, vil den kontoførende investeringsforening

skulle udarbejde en opgørelse baseret på de af foreningens

indtægter, som det pågældende medlem ville have været

begrænset skattepligtig af, hvis indtægterne havde været op‐

pebåret direkte af medlemmet.

For det andet skal den kontoførende investeringsforening

udarbejde en opgørelse på indskudsniveau. Det vil sige,

at den kontoførende investeringsforening skal udarbejde en

opgørelse over de forskellige indskuds andel i foreningens

indkomst.

For det tredje skal den kontoførende investeringsforening

udarbejde en opgørelse på medlemsniveau. Opgørelsen på

dette niveau handler om, hvordan indkomsten fra et indskud

overføres til det enkelte medlem, og betyder, at løbende ind‐

tægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem

det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.

Konkret fungerer en kontoførende investeringsforening på

den måde, at der oprettes en konto for hvert medlem, hvorpå

medlemmets indskud, tilskrevne renter, udbytter m.v. bogfø‐

res i overensstemmelse med de tre opgørelser.

Medlemmerne skal ved deres respektive indkomstopgørel‐

ser medregne deres andel af indkomsten i den kontoførende

investeringsforening som indkomst fra de kilder, der indgår

i foreningens indkomstopgørelse. Som en konsekvens af

denne gennemsigtighed i beskatningen, er det fastsat, at reg‐

lerne i ligningslovens § 16 A om beskatning af udbytteud‐

lodninger og reglerne i ligningslovens § 16 B om afståelse

af andele til det udstedende selskab m.v. ikke anvendes på

udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening til

foreningens medlemmer.

Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende inve‐

steringsforeninger indeholder den afvigelse fra transparens‐

princippet, at en optagelse af nye medlemmer ikke anses for

en skattemæssig afståelse. Ved optagelse af nye medlemmer

er situationen i realiteten den, at det nye medlem betaler for

en andel af de eksisterende medlemmers andel af formuen

i foreningen og til gengæld får en andelsret i denne for‐

mue. Dette indebærer reelt, at de eksisterende medlemmer

har afstået en del af deres formue til det nye medlem. Efter

lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investe‐

ringsforeninger behandles de eksisterende medlemmers ge‐

vinst eller tab ved optagelse af nye medlemmer dog i stedet

som urealiserede gevinster eller tab.

Udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening

til foreningens medlemmer, som indebærer, at der samtidig

med udbetalingen indtræder en ændring af medlemmets

ejerandele i foreningen, anses for hævninger af indskud.

Hævning af et indskud betyder, at eventuelle urealiserede

gevinster, der måtte henstå på indskuddet, behandles som

om, indskuddets andel af de aktiver, som gevinsterne vedrø‐

rer, realiseres hos medlemmet. Medlemmet vil blive beskat‐

tet heraf efter de for medlemmet gældende regler for beskat‐

ning af de respektive gevinster. Er der f.eks. tale om ureali‐

serede gevinster på aktier, vil der være tale om aktieavance,

som skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatnings‐

loven. For medlemmer, som er begrænset skattepligtige, vil

der som udgangspunkt ikke ske en beskatning. Der er ikke

en begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer.

Med de gældende regler er det muligt for et selskab, der

er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, og som Dan‐

mark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at

omgå dansk kildebeskatning af danske aktieudbytter. Dette

kan ske gennem oprettelse af en kontoførende investerings‐

forening, hvor indskuddet udgøres af aktier i et koncernfor‐

bundet dansk selskab.

Omgåelsesmuligheden beror på, at hævninger ikke beskat‐

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

tes som udbytte, men at de derimod anses for at være en

aktieavance. Da der ikke er begrænset skattepligt af aktie‐

avancer, vil hævningen være skattefri for det modtagende

selskab.

Der foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny be‐

stemmelse som

§ 14 a

i lov om beskatning af medlemmer

af kontoførende investeringsforeninger. Efter den foreslåede

bestemmelse anses udbetalinger, som medfører ændringer

af modtagerens ejerandele i foreningen, for at udgøre et

udbytte, når modtageren er et selskab m.v., dvs. en juridisk

person, med hjemsted i udlandet. Dette skal gælde, hvis den

kontoførende investeringsforening på udbetalingstidspunktet

ejer aktier m.v. i et dansk selskab, som er koncernforbun‐

det med den juridiske person, der som medlem modtager

udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening, og

der i den kontoførende investeringsforenings medlemskreds

tillige indgå et selskab, en fond eller en trust, som er hjem‐

mehørende i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat, en

EØS-stat, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er kon‐

cernforbundet med den juridiske person, der som medlem

modtager udbetalingen fra den kontoførende investerings‐

forening.

Af det foreslåede § 14 a,

stk. 1,

fremgår, at tre betingel‐

ser skal være opfyldt, for at udbetalinger, som medfører

ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, anses for

udbytte.

Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1,

nr. 1,

skal modtage‐

ren være en juridisk person hjemmehørende i en stat uden

for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst med.

Begrebet juridisk person omfatter bl.a. selskaber, forenin‐

ger og fonde.

Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1,

nr. 2,

skal foreningen på

udbetalingstidspunktet desuden eje aktier m.v. i et selskab,

der er hjemmehørende her i landet, og som er koncernfor‐

bundet med modtageren.

Ved aktier m.v. skal forstås aktier, andelsbeviser og lig‐

nende værdipapirer, herunder konvertible obligationer og

derudover tegningsretter til sådanne værdipapirer. Betingel‐

sen refererer således til den samme kreds af værdipapirer,

som er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.

Betingelsen er rettet mod den situation, hvor foreningen

har aktier m.v. i et dansk selskab, hvorfra der kan udloddes

udbytte, som er underlagt dansk kildeskat, og at dette dan‐

ske selskab er koncernforbundet med modtageren af udbeta‐

lingen fra den kontoførende investeringsforening.

Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1,

nr. 3,

skal foreningen

på udbetalingstidspunktet tillige have et medlem, som er

et selskab, en fond eller en trust, der er hjemmehørende i

Danmark eller i en anden stat, der er medlem af EU/EØS,

eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskat‐

ningsoverenskomst med, og som er koncernforbundet med

modtageren.

Betingelsen tager således sigte på, at der udover den i §

14 a, stk. 1, nr. 2, nævnte koncernforbindelse mellem det

udbytteudloddende selskab og det medlem, som modtager

foreningens udbetaling, tilsvarende skal være koncernfor‐

bindelse mellem det medlem, som modtager foreningens

udbetaling, og et tredje selskab, som er hjemmehørende i

Danmark eller en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en

stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsover‐

enskomst med, og som også bliver medlem af foreningen.

Betingelsen i § 14 a, stk. 1, nr. 3, skal ses i lyset af,

at omgåelse af udbyttebeskatningen i nærværende tilfælde

kun kan lade sig gøre, hvis et tredje koncernforbundet sel‐

skab optages som medlem i foreningen via et indskud med

midler lånt af det medlem, som modtager udbetalingen fra

foreningen. At det tredje selskab skal være et selskab, som

er hjemmehørende i Danmark eller i en stat, der er medlem

af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dob‐

beltbeskatningsoverenskomst med, beror på, at omgåelse af

udbyttebeskatningen yderligere fordrer, at det udbytteudlod‐

dende danske selskab som sidste del af omgåelsestransakti‐

onen har mulighed for at udlodde udbytte skattefrit til det

tredje koncernforbundne selskab – som også er medlem af

foreningen – via reglerne om koncern- eller datterselskabs‐

aktier. Det skyldes, at det er en forudsætning for skattefri

udlodning af aktieudbytte, at modtageren af udbyttet er et

selskab hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2, eller at modtageren af udbyttet er et

selskab, som er hjemmehørende i en stat, der er medlem af

EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbelt‐

beskatningsoverenskomst med, jf. selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c.

Med § 14 a,

stk. 2,

foreslås det, at stk. 1 kun skal kunne

finde anvendelse, hvis det selskab m.v., som modtager ud‐

betalingen fra den kontoførende investeringsforening, ikke

opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt det mod‐

tagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra

foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det sel‐

skab, som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen

på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. Det foreslåede §

14 a, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til selskabsskattelovens

§ 2 D, stk. 1, 2. pkt.

Med § 14 a,

stk. 3,

foreslås det, at det koncernbegreb,

der skal anvendes i den foreslåede bestemmelse, skal være

det samme som i ligningslovens § 2. Ved koncernforbundne

juridiske personer forstås herefter juridiske personer, hvor

samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indfly‐

delse, eller hvor der er fælles ledelse. Efter ligningslovens

§ 2 anses juridiske personer for at være koncernforbundne,

hvis der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemme‐

rne. Bestemmende indflydelse indehaves tillige i tilfælde,

hvor den bestemmende indflydelse indehaves via en trans‐

parent enhed, samt i tilfælde hvor der en aftale om fælles

bestemmende indflydelse eller fælles ledelse. Med juridisk

person sidestilles selskaber og foreninger m.v., som er hjem‐

mehørende i udlandet, der efter danske skatteregler ikke

udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er re‐

guleret af selskabsskatteretlige regler, en selskabsaftale eller

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

en foreningsvedtægt. Den foreslåede bestemmelse vil såle‐

des også omfatte tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber

deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktierne i et

dansk koncernforbundet selskab. Denne afgrænsning svarer

til afgrænsningen i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Be‐

stemmelsen omfatter således den samme type af enheder og

koncernforbindelser, som omfattes af selskabsskattelovens §

2 D.

Er betingelserne i den foreslåede bestemmelse opfyldt, vil

en udbetaling fra en kontoførende investeringsforening, som

medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen,

blive anset for at være udbytte. Udbetalingen vil dermed væ‐

re skattepligtigt for det modtagende udenlandske selskab. I

det omfang den kontoførende investeringsforening ud over

at investere i driftsselskabet også investerer i andre aktiver,

hvor afkastet heraf henstår som urealiserede avancer på ind‐

skuddet, vil avancerne, i det omfang avancerne indgår som

en del af en udbetaling i medfør af den foreslåede § 14 a,

således efter forslaget blive underlagt begrænset skattepligt i

Danmark og beskattet som udbytte.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 a i lov om beskatning

af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger er en

værnsregel, der – på beslægtet måde som værnsreglen i sel‐

skabsskattelovens § 2 D – skal forhindre transaktioner, hvor

skattepligtige udbytter transformeres til skattefrie aktieavan‐

cer samtidig med, at ejerskabet til selskabet bevares. Den

foreslåede bestemmelse skal således modvirke, at udbytter,

der ellers er undergivet en begrænset skattepligt, kan overfø‐

res fra et dansk selskab til udlandet uden beskatning.

Til § 2

Til nr. 1

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,

er et investeringsselskab som udgangspunkt skattefrit, men

skal dog betale en skat på 15 pct. af de udbytter, som inve‐

steringsselskabet modtager fra et dansk selskab m.v.

Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavan‐

cebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås

bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i

værdipapirer m.v. Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig ak‐

tier, investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordrin‐

ger, herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil

sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som

følge at foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne opnå

kvalifikation som investeringsselskab.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at

udbytteudlodninger fra investeringsselskaber til udenlandske

selskabsinvestorer ikke er omfattet af reglerne om begrænset

skattepligt til Danmark af visse udbytter.

Et udenlandsk selskab, der modtager rentebetalinger ved

udlån til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af

renterne i Danmark, hvis der er tale om renter vedrørende

kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

d. Ved kontrolleret gæld forstås gæld, hvor det långivende

selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie‐

kapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det

låntagende selskab.

Der gælder dog en række undtagelser fra denne skatte‐

pligt. Blandt andet omfatter skattepligten ikke renter, der

betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende inden

for EU/EØS, og renter, der betales til et selskab m.v., der

er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfal‐

der også, hvis det udenlandske selskab m.v., der modtager

renterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af

renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Et udenlandsk selskab, der oppebærer kursgevinster på

et udlån (en fordring) til et dansk selskab, er begrænset

skattepligtig af kursgevinsterne i Danmark, hvis fordringen

er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en

forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestids‐

punktet, og der er tale om kursgevinster vedrørende kontrol‐

leret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den

skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem

fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte ind‐

frielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en

så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side

indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og

på den anden side indfrielsessummen.

Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder

tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at skattepligten ik‐

ke omfatter kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v.,

der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og kursgevinster,

der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende

i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det

udenlandske selskab m.v., der oppebærer kursgevinsterne,

godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af kursge‐

vinsterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr.

19,

således at investeringsselskaber tillige skal beskattes af

visse rentebetalinger og visse kursgevinster.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

6. pkt.,

hvorefter inve‐

steringsselskaber vil skulle beskattes af renter vedrørende

gæld, som et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens §

1 har til investeringsselskabet. Det vil sige, at der vil være

skattepligt af renter, som investeringsselskaber modtager fra

et danske selskab.

Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 er bl.a.

aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset

ansvar, andelsforeninger med mindst 10 medlemmer, brugs‐

foreninger og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, le‐

gater og selvejende institutioner.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

7. pkt.,

så‐

ledes at investeringsselskaber tillige skal beskattes af kurs‐

gevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at

gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et dansk

selskab m.v.

Efter forslaget skal reglerne i selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finde tilsvarende anvendelse. Det

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

vil sige, at den skattepligtige kursgevinst opgøres som for‐

skellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og

den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag,

medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på

den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelses‐

summen og på den anden side indfrielsessummen.

Skattepligten vil dog efter forslaget være undergivet visse

begrænsninger.

Der foreslås, at der indsættes et nyt

8. pkt.,

hvorefter

der kun vil indtræde skattepligt for investeringsselskabet af

modtagne renter og oppebårne kursgevinster, hvis en del af

kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der

er koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel

4 med det danske debitorselskab.

Der vil bl.a. foreligge en koncernforbindelse, hvis et sel‐

skab, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmer‐

ne i det danske debitorselskab, er deltager i investeringssel‐

skabet, hvis samme kreds af selskabsdeltagere har bestem‐

mende indflydelse i debitorselskabet og det selskab, der er

deltager i investeringsselskabet, eller hvis debitorselskabet

og det selskab, der er deltager i investeringsselskabet, har

fælles ledelse.

Begrundelsen for forslaget er, at der ville have været en

dansk kildebeskatning af renterne eller kursgevinsterne efter

reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, hvis

lånet havde været ydet direkte fra det udenlandske selskab,

der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som

Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med,

til det danske koncernselskab. Med lovforslaget sikres, at

denne beskatning ikke kan omgås ved at kanalisere lånet til

det danske koncernselskab via et dansk investeringsselskab.

Til nr. 2

Selskabsskatteloven indeholder regler om de skattemæssi‐

ge konsekvenser, når et dansk selskab m.v. ændrer skatte‐

mæssig status. Der kan være tale om overgang til beskatning

efter andre regler eller om overgang fra skattefrihed til skat‐

tepligt eller omvendt. Selskabsskattelovens § 5 F regulerer

bl.a. de situationer, hvor et almindeligt selskab m.v. skifter

status til et investeringsselskab.

Det følger af selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 1, at

når der i løbet af et indkomstår indtræder et skift af skatte‐

mæssig status, således at et selskab m.v., der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, overgår til at være et investerings‐

selskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,

så har overgangen virkning for selskabets m.v. skattepligt

fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de

danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af den

danske selskabsskattepligt. Det drejer sig bl.a. om aktie-

og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar,

elselskaber, vandselskaber, andelsforeninger med mindst

10 medlemmer, brugsforeninger, akkumulerende investe‐

ringsforeninger, investeringsforeninger med minimumsbe‐

skatning og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, lega‐

ter og selvejende institutioner.

Overgangen fra at være omfattet af den fulde skattepligt

efter selskabsskattelovens § 1 til at være omfattet af sel‐

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter der alene er

skattepligt i forhold til danske aktieudbytter, sidestilles med

ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver

og passiver, der er i behold hos selskabet m.v. på tidspunktet

for overgangen.

For et selskab, hvis aktivbeholdning alene består af datter‐

selskabsaktier, vil et skift af status til investeringsselskab

dog ikke føre til en beskatning af selskabet. Det beror på, at

selskaber er skattefri af avancer ved salg af datterselskabs‐

aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

I en koncernstruktur bestående af et dansk holdingselskab

ejet af et udenlandsk selskab (eneaktionær), der er hjemme‐

hørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, hvor det danske

holdingselskab f.eks. ejer 25 pct. af to driftsdatterselskaber,

er udbytter fra datterselskaberne til holdingselskabet skatte‐

frie, og ved videreudlodning af udbyttet til det udenlandske

selskab skal det udenlandske selskab betale dansk kildeskat

af udbyttet.

Det er dog under de gældende regler muligt at få ka‐

naliseret udbytte fra datterselskaberne til det udenlandske

selskab skattefrit via holdingselskabet via en efterfølgende

skattefri omdannelse af holdingselskabet til et investerings‐

selskab. Det beror på to forhold. Når holdingselskabets ak‐

tivmasse alene består af datterselskabsaktier og opsamlede

skattefrie udbytter af disse datterselskabsaktier, vil holding‐

selskabets ændring af status til investeringsselskab ikke ud‐

løse nogen beskatning. Når holdingselskabet, efter at have

skiftet status til investeringsselskab, udlodder udbytte til det

udenlandske selskab, er det udenlandske selskab skattefri af

udbytterne. Udbytter fra investeringsselskaber til udenland‐

ske selskabsinvestorer er således skattefrie, uanset hvor det

udenlandske selskab er hjemmehørende. Baggrunden herfor

er, at investeringsselskaber er skattepligtige af danske aktie‐

udbytter, dvs. at det forudsættes, at danske aktieudbytter

har været underlagt beskatning inden udlodningen. I den

beskrevne situation er dette dog ikke nødvendigvis tilfældet.

Et skift af status fra almindeligt selskab til investeringssel‐

skab anses ikke for at udløse en udlodning af udbytte. For

udenlandske aktionærer vil et sådant statusskifte ikke få

betydning i forhold til deres aktiebesiddelse, idet der ikke

er begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer. For

danske aktionærer vil et sådant statusskifte derimod betyde,

at de anses for at have afstået og genanskaffet deres aktier

til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet, jf. aktie‐

avancebeskatningslovens § 33. For danske personaktionærer

og danske selskaber med porteføljeaktier vil et sådant sta‐

tusskifte udløse en avancebeskatning. For danske selskaber

vil der dog ikke indtræde en avancebeskatning, hvis deres

aktiebesiddelse består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens

§ 5 F

efter stk.

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

4 indsættes et nyt stykke, hvorefter ligningslovens § 16 A,

stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved overgang

fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 til et

investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.

Dette betyder, at der foreslås at skulle indtræde en beskat‐

ning af visse aktionærer, hvor et almindeligt selskab m.v.

omfattet af selskabsskattelovens § 1 ændrer status til et inve‐

steringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 19.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af li‐

kvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet

endeligt opløses, skal behandles som udbytte, når betingel‐

serne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er opfyldt. For‐

målet med reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1,

er at forhindre en omgåelse af reglerne om skattepligt af

udbytter.

Henvisningen til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3,

nr. 1, betyder, at den pågældende kreds af aktionærer vil

skulle anses for at have modtaget et ”likvidationsprovenu”

som følge af statusskiftet, som vil skulle beskattes som ud‐

bytte.

De aktionærer, som vil blive omfattet af den foreslåede

regel om udbyttebeskatning som følge af at et selskab m.v.

skifter status til et investeringsselskab, er:

- Et udenlandsk moderselskab, der er skattepligtigt af

udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af ak‐

tiekapitalen, som følge af at udbyttebeskatningen ikke skal

frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirekti‐

vet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udbyttet er

skattepligtigt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c.

- Et udenlandsk selskab, der ejer mindre end 10 pct. af ak‐

tiekapitalen, men har bestemmende indflydelse i det selskab,

der skifter status. Udbyttet er skattepligtigt efter reglerne i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der vil f.eks. forelig‐

ge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rådighed

over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte

ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens § 2.

Dog omfattes ikke udenlandske selskaber, der er hjemme‐

hørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og hvor

udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter

bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet eller dob‐

beltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat,

hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

- Udenlandske fysiske personer, der er hjemmehørende

uden for EU/EØS, og som har bestemmende indflydelse i

det selskab, der skifter skattemæssig status. Der vil f.eks.

foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rå‐

dighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller

indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes

over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens § 2.

- Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab,

der skifter skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det

selskab, der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct.

består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datter‐

selskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til ak‐

tivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og

hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Datterselskabs-

og koncernselskabsaktier skal ved opgørelse af 50 pct.’s kra‐

vet indgå med deres handelsværdi. Opgørelsen af 50 pct.’s

kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes bruttovær‐

di. Udenlandske selskaber er skattepligtige af udbyttet efter

reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, mens

danske selskaber af skattepligtige af udbyttet efter reglerne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Med forslaget om, at reglerne i ligningslovens § 16 A,

stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse, modvirkes

således, at reglerne om skattepligt på udbytter kan omgås.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. april

2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 3, har virkning

for udbetalinger, der modtages den 11. november 2020 eller

senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.

Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er,

at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning

kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmå‐

den hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort

for, hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskat‐

ning af danske aktieudbytter, hvor der er tale om udbetalin‐

ger fra kontoførende investeringsforeninger, der betales til

udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat uden

for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst med, og hvor udbetalingen reelt er udtryk for

en udlodning af skattepligtigt udbytte fra det udenlandske

selskabs underliggende danske datterselskab.

For at imødegå, at den beskrevne model skal blive an‐

vendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra

tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Dette skal sikre,

at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at

gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens

ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 2, nr. 1, har virkning for

renter, der erhverves, og kursgevinster, der oppebæres, den

11. november 2020 eller senere, dvs. fra og med dagen for

lovforslagets fremsættelse.

Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet

på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling – det

såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteind‐

tægterne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil

sige, at renteindtægter af gæld, der forfalder til betaling den

11. november 2020 eller senere, vil være omfattet af den

foreslåede ændring. Der findes dog en række undtagelser til

forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter

der skal ske en periodisering af renteindtægter og – udgifter

over den periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal

investeringsselskaber, der skal periodisere renteindtægter,

alene medregne renteindtægter af gæld ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, såfremt disse ifølge periodise‐

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

ringsprincippet skal anses for erhvervet den 11. november

2020 eller senere.

Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er,

at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning

kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmå‐

den hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for,

hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskatning

af renter, der betales til udenlandske selskaber, der er hjem‐

mehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke

har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

For at imødegå, at den beskrevne model skal blive an‐

vendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra

fremsættelsestidspunktet. Dette skal sikre, at der ikke sker

en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de an‐

førte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovens § 2, nr. 2, har virkning for

skift af status til investeringsselskab som følge af forhold,

der indtræffer den 11. november 2020 eller senere.

Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er,

at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning

kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmå‐

den hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for,

hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskatning

af udbytter, der betales til udenlandske selskaber, der er

hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark

ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

For at imødegå, at de beskrevne modeller skal blive an‐

vendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra

fremsættelsestidspunktet. Dette skal sikre, at der ikke sker

en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de an‐

førte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi

de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller

Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i

kraft for Færøerne eller Grønland.

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om beskatning af medlemmer af kontofø‐

rende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørel‐

se nr. 1246 af 19. november 2014, foretages føl‐

gende ændringer:

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »medlemmet«: », jf.

dog § 14 a«.

§ 14, stk. 1,

indsættes efter »indskud«: », jf.

dog § 14 a«.

§ 8.

Stk. 2

Ligningslovens §§ 16 A og 16 B finder

ikke anvendelse på udbetalinger fra foreningen til

medlemmet.

§ 14.

Udbetalinger, som medfører ændringer af

modtagerens ejerandele i foreningen, er en hæv‐

ning af indskud.

Stk. 2-4.

- - -

Efter § 14 indsættes:

»§

14 a.

Udbetalinger, som medfører ændringer

af modtagerens ejerandele i foreningen anses for

udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt

1) modtageren er et selskab m.v. (juridisk per‐

son) med hjemsted i udlandet,

2) foreningen på udbetalingstidspunktet ejer ak‐

tier m.v. i et selskab, der er hjemmehørende her i

landet, og som er koncernforbundet med modtage‐

ren, og

3) foreningen på udbetalingstidspunktet tillige

har et medlem, som er et selskab, en fond eller

en trust, der er hjemmehørende i Danmark eller i

en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat,

som Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings‐

overenskomst med, og som er koncernforbundet

med modtageren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis det

modtagende selskab m.v. ikke opfylder betingel‐

serne for at modtage skattefrit udbytte efter sel‐

skabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, såfremt det

modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbe‐

talingen fra foreningen havde modtaget udbytte af

aktier m.v. fra det selskab, som det er koncernfor‐

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

bundet med, og hvori foreningen på udbetalings‐

tidspunktet ejer aktier m.v.

Stk. 3.

Ved fastsættelsen af, hvornår der er tale

om koncernforbundne selskaber, finder lignings‐

lovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person

sidestilles et selskab og en forening m.v., der ef‐

ter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt

skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af sel‐

skabsretlige regler, en selskabsaftale eller en for‐

eningsvedtægt.«

§2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1084 af 26. juni 2020, foretages følgende ændrin‐

ger:

§ 3.

Undtaget fra skattepligt er:

1-18) - - -

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskat‐

ningslovens § 19, bortset fra kontoførende inve‐

steringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af

medlemmer af kontoførende investeringsforenin‐

ger, og bortset fra investeringsinstitutter med mi‐

nimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Ud‐

bytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1

og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt.,

modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehøren‐

de her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt.

omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af

aktier i investeringsselskabets administrationssel‐

skab, udbytte fra et andet investeringsselskab, jf. §

3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinsti‐

tut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5

c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller

efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller

andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende

her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinsti‐

tuttet eje aktier i det administrationsselskab, som

forestår instituttets administration. 2. pkt. omfat‐

ter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et

investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf.

ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer

i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier

i det administrationsselskab, som forestår investe‐

ringsinstituttets administration, afledte finansielle

regler herom og beviser i investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16

§ 3, stk. 1, nr. 19,

indsættes som

6.-8. pkt.:

»Endvidere beskattes et selskab, der er omfat‐

tet af 1. pkt., af renter vedrørende gæld, som et

selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringssel‐

skabet. Tilsvarende gælder kursgevinster på for‐

dringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden

skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold

til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor

er et selskab m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1,

litra h, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendel‐

se. 6. og 7. pkt., finder dog kun anvendelse, i det

omfang en del af kapitalen i investeringsselskabet

ejes af et selskab m.v., der er koncernforbundet

som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det

danske debitorselskab.«

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt

i nærværende punktum.

20-21) - - -

Stk. 2-9.

- - -

§ 5 F

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Ved overgang fra et selskab m.v. omfat‐

tet af § 1 til et investeringsselskab omfattet af § 3,

stk. 1, nr. 19, finder ligningslovens § 16 A, stk. 3,

nr. 1, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

L 88 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om, at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

Bilag 2

Eksempel på anvendelse af kontoførende investeringsforeninger til undgåelse af dansk udbytteskat

Konstruktionens indledende dispositioner:

Konstruktionens afsluttende dispositioner: