Til lovforslag nr.
L 88
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. marts 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger og selskabsskatteloven
(Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes
ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse
renter og kursgevinster)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til
lovforslaget og ændringsforslagene.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at lovforsla‐
get skal lukke for nogle omgåelsesmuligheder, som Skatte‐
styrelsen har gjort opmærksom på. Venstre kan tilslutte sig,
at skattesystemet ikke åbner for misbrugsmuligheder.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med und‐
tagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
Til § 2
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt.,
indsættes efter »1. pkt.,«: »med den i § 17, stk. 1, fastsatte
sats«.
[Investeringsselskaber skal beskattes af renter og kursgevin‐
ster vedrørende kontrolleret gæld med den almindelige sel‐
skabsskattesats]
Til § 3
2)
I
stk. 3
ændres »erhverves,« til: »erhverves den 11.
november 2020 eller senere«, og »oppebæres,« ændres til:
»oppebæres«.
[Sproglig justering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 19, er som udgangspunkt skattefrie, men er dog
pålagt en skattepligt af udbytter fra danske aktier. Det er i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, fastsat, at de danske
aktieudbytter beskattes med 15 pct.
Det er foreslået at udvide investeringsselskabernes skat‐
tepligt, således at investeringsselskaberne tillige skal være
skattepligtige af visse renter og kursgevinster vedrørende
kontrolleret gæld.
Hensigten er, at de skattepligtige renter og kursgevinster
skal beskattes med 22 pct. svarende til den almindelige
selskabsskattesats som fastlagt i selskabsskattelovens § 17,
stk. 1. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1,
omhandler imidlertid kun selskaber, der er skattepligtige ef‐
AX025925