Skatteudvalget 2020-21
L 89 Bilag 13
Offentligt
2374813_0001.png
16. april 2021
L89 CFC beskatning i forhold til COVID-19 og varedebitorer i udenlandske salgsafdelinger m.v.
Som følge af COVID 19 må det forventes, at der vil blive realiseret tab og midlertidige urealiserede tab
som følge af nedskrivninger på debitorer i økonomiske vanskeligheder herunder urealiserede tab, der
evt. senere genvindes og bliver til en urealiseret/realiseret gevinst efter lagerprincippet, når den øko-
nomiske situation forbedres.
Gevinst/tab på varedebitorer udgør CFC indkomst.
Gevinst/tab på varedebitorer opgøres efter realisationsprincippet jf. KGL § 25, stk. 3, 2 pkt. med mindre
selskabet har valgt at anvende lagerprincippet jf. KGL § 25, stk. 4, nr. 1 (excl. valutakursreguleringer). I
så fald finder lagerprincippet anvendelse på alle selskabets varedebitorer.
Kan ministeren bekræfte, at uanset et selskab anvender realisationsprincippet eller har valgt lager-
princippet efter KGL § 25, stk. 4, nr. 1 på sine varedebitorer, så gælder realisationsprincippet både
ved CFC testen, opgørelsen af CFC indkomsten og den skattepligtige indkomst for varedebitorer i sel-
skabets udenlandske faste driftssteder, jf. SEL § 8, stk. 2 herunder:
"Såvel ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst,
som ved opgørelsen af CFC-indkomsten anvendes indkomstopgørel-
sesprincipperne for faste driftssteder".
Kan ministeren bekræfte, at det også gør sig gældende ved CFC testen, CFC indkomsten og den skat-
tepligtige indkomst for et dansk moderselskabs udenlandske datterselskaber jf. SEL § 32?
Kan ministeren samtidigt bekræfte, at det er muligt at tilvælge lagerprincippet både ved CFC testen,
CFC indkomsten og den skattepligtige indkomst for det udenlandske faste driftssted henholdsvis dat-
terselskab uanset moderselskabets valg?
Ved valg af lagerprincippet for det udenlandske faste driftssted eller datterselskab, hvordan fastsættes
indgangsværdien af debitorerne til brug for CFC testen, CFC indkomsten og den skattepligtige ind-
komst, når lagerprincippet ikke er tvunget, jf. SEL § 32, stk. 4, dvs. til anskaffelsesværdien eller mar-
kedsværdien?:
"Ved opgørelse af et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og dat-
terselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig for-
tjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske
anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt, medmin-
dre lagerprincippet skal anvendes"
[vores understregning].
Peter Rose Bjare
Partner