Skatteudvalget 2020-21
L 89 Bilag 15
Offentligt
2393904_0001.png
14. maj 2021
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende ændringsforslag til L 89
forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til
medlemsstaternes CFC-regler).
Der henvises i øvrigt til svaret på SAU L 89
spm. 12.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danfoss A/S (Danfoss)
Danfoss bemærker, at koncernen
har en struktur med væsentligt
ejerskab af immaterielle aktiver
uden for Danmarks grænser. Det
fremgår således af koncernens Ma-
ster file 2019, at den har 36 uden-
landske selskaber (nogle i samme
land) med eget ejerskab over tek-
nologi/patenter samt forskning og
udvikling, hvortil kommer et bety-
deligt antal udenlandske dattersel-
skaber, der ejer lokale varemærker.
Det er Danfoss’
klare opfattelse, at
alle disse selskaber har den sub-
stans, der påkræves for at opfylde
undtagelsesbestemmelserne, lige-
som det er Danfoss’
klare opfat-
telse, at dette kan konstateres ved
et review af det materiale
master-
file samt land for land-rapporte-
ring
der allerede i dag udarbejdes
til skattemyndighederne.
Danfoss finder, at en naturlig pro-
ces for tilvalg af substansundtagel-
sen derfor vil være, at modersel-
skabet i oplysningsskemaet tilvæl-
ger undtagelsen og oplyser, hvilke
selskaber/lande substansundtagel-
sen skal gælde. Såfremt der udar-
bejdes land for land-rapporter
og/eller masterfile omfattende de
relevante selskaber/lande, så bør
der ikke stilles yderligere krav om
dokumentation. Yderligere krav
om dokumentation vil efter Dan-
foss´ opfattelse være unødvendige
og indebære en væsentlig admini-
strativ byrde. Danfoss anfører i
den forbindelse, at hvis Skattefor-
valtningen efterfølgende gennem-
fører en kontrol, kan der på dette
Indledningsvis bemærkes, at det er
positivt, at det
er Danfoss’ vurde-
ring, at det er muligt for selskabet
at danne sig en klar opfattelse af,
hvad der vil være konsekvenserne
af høringsudkastet for samtlige
koncernens datterselskaber. Det
har således ved udarbejdelsen af
forslaget været tilstræbt, at den
partielle substanstest blev udfor-
met på en sådan måde, at vurde-
ringen af, om et givent dattersel-
skab vil blive CFC-beskattet, ikke
ville kræve unødigt komplekse vur-
deringer og/eller beregninger.
I høringsudkastet til ændringsfor-
slaget er der foreslået en bemyndi-
gelsesbestemmelse, således at Skat-
teforvaltningen kan fastsætte de
nærmere regler for, hvilken doku-
mentation der skal indsendes med
henblik på dokumentation af, at
betingelserne for anvendelse af
substansundtagelsen er opfyldt.
Som anført i bemærkningerne til
bemyndigelsesbestemmelsen, vil
det i den forbindelse blive tilstræbt
at give virksomhederne mulighed
for at genbruge så meget eksiste-
rende dokumentation som muligt
for at begrænse de forøgede admi-
nistrative byrder, som den nye op-
lysningspligt isoleret set ellers
kunne indebære.
Hvis der er udarbejdet land for
land-rapportering og/eller transfer
pricing-masterfile omfattende de
relevante selskaber/lande, og dette
materiale godtgør, at betingelserne
for anvendelse af substanstesten er
opfyldt, vil der ikke være noget til
Side 2 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tidspunkt indkaldes yderligere ma-
teriale.
hinder for et sådant ”genbrug” af
dette materiale.
Danske Advokater
Danske Advokater bemærker ind-
ledningsvist, at CFC-reglerne er
værnsregler, som skal forhindre
skatteundgåelse, men at også helt
almindelige virksomheder, hvor
der ikke var risiko for skatteundgå-
else, ville blive ramt af de oprinde-
ligt foreslåede regler, til skade for
danske virksomheders konkurren-
ceevne. Ændringsforslaget afhjæl-
per
kun delvis denne ”overimple-
mentering”, idet det eksempelvis
synes unødvendigt at værne mod
placering af indtægter i udenland-
ske datterselskaber i lande med en
højere skatteprocent end i Dan-
mark. I disse situationer foreligger
der utvivlsomt ikke hensigt om
skatteundgåelse.
Det er ikke hensigten med æn-
dringsforslaget grundlæggende at
ændre den danske model for ud-
formningen af CFC-reglerne, der
navnlig er kendetegnet ved, at reg-
lerne finder anvendelse på alle dat-
terselskaber, uanset hvor de er
hjemmehørende.
Danske Advokater bemærker, at
det også synes unødvendigt at gen-
nemføre CFC-beskatning af ind-
komst fra immaterielle rettigheder
udviklet for datterselskabet selv, da
formålet med reglerne er at undgå,
at immaterielle aktiver vilkårligt
flyttes til datterselskabet. At op-
stille sådanne hindringer for udnyt-
telse af etableringsretten synes hel-
ler ikke foreneligt med EU-retten,
når der bortses fra tilfælde af svig
og misbrug.
I tilfælde, hvor datterselskabet selv
har udviklet de immaterielle ret-
tigheder, som indkomsten vedrø-
rer, vil CFC-reglerne ikke
heller
ikke efter ændringsforslaget
in-
debære, at moderselskabet CFC-
beskattes af indkomsten. Det fore-
kommer derfor uklart, hvad Dan-
ske Advokater sigter til med denne
bemærkning.
Hvis Danske Advokater sigter til
tilfælde, hvor et datterselskab
(blot) afholder udgifterne til udvik-
lingen af de immaterielle aktiver
uden selv at forestå selve udviklin-
gen, bemærkes det, at det er vurde-
ringen, at CFC-reglerne klart bør
Side 3 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
finde anvendelse i sådanne situati-
oner. Dette er også baggrunden
for, at det efter høringsudkastet
foreslås, at det ikke skal være mu-
ligt at anvende substansundtagel-
sen i tilfælde, hvor datterselskabet
alene varetager ejerskabet af sine
immaterielle aktiver.
Danske Advokater savner en stil-
lingtagen til, hvad det kommer til
at koste for Danmark, at Danmark
ikke længere i samme grad vil
kunne tiltrække nye virksomheder
til Danmark, når virksomhederne i
stedet kan etablere sig i en med-
lemsstat, som ikke har overimple-
menteret direktivets bestemmelser.
Hvis reglerne er mere vidtgående
end i andre medlemsstater, vil
nogle virksomheder fravælge Dan-
mark, og da forslaget rammer ind-
komst fra immaterielle rettigheder,
vil det især være videnstunge virk-
somheder, som vil blive ramt, og
som i særlig grad må antages at
ville fravælge Danmark som etab-
leringsland.
CFC-reglerne har ikke nogen ind-
flydelse på eller konsekvenser for
udenlandske koncerners mulighed
etablering af datterselskaber her i
landet. Det er i øvrigt vurderingen,
at CFC-reglerne ikke har indfly-
delse på, hvor helt nystiftede virk-
somheder/koncerner etableres.
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt og
administrativt perspektiv anser
Danske Advokater en ”lavskatte-
test” for væsentlig bedre end en
”substanstest”. Lavskattetesten er
en simpel objektiv test af, om skat-
teniveauet i det pågældende udland
er over et vist niveau, mens sub-
stanstesten er en kompliceret test
af hvert enkelt datterselskab, og
den vil give anledning til flere tvi-
ster, end en lavskattetest ville gøre.
Det er som nævnt ikke hensigten
med ændringsforslaget grundlæg-
gende at ændre den danske model
for udformningen af CFC-reg-
lerne.
Side 4 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Den foreslåede substanstest bliver
ekstra kompliceret af, at der kun er
tale om en ”partiel substanstest”,
hvor nogle typer substans (ejer-
skab, salgs- og distributionsfunkti-
oner og visse andre funktioner) i
øvrigt ikke tæller som substans.
Efter Danske Skatteadvokaters op-
fattelse øger det også retsusikker-
heden og risikoen for klagesager,
at der visse steder tales om sub-
stans i form af personale, udstyr,
aktiver og lokaler (fysisk substans),
mens der andre steder i forslaget
tales om ”økonomisk substans”.
Den konkrete vurdering af sub-
stansen i datterselskabet, som hø-
ringsudkastet til ændringsforslag
lægger op til, er en direkte konse-
kvens af, at ændringsforslaget på
dette punkt delvist imødekommer
det ønske om indførelsen af en
substanstest, som erhvervslivet har
tilkendegivet. I en sådan substans-
test indgår netop både vurderinger
af den økonomiske og den ”fysi-
ske” substans.
Betingelsen om, at de immaterielle
rettigheder i det væsentligste skal
være foranlediget af datterselska-
bets egen forsknings- og udvik-
lingsaktivtiet, forekommer ifølge
Danske Advokater også uklar,
fordi afgørelsen af dette spørgsmål
ikke beror på afholdte omkostnin-
ger, men på den relative værdiska-
belse. Betingelsen griber desuden
ind i virksomhedernes muligheder
for at organisere arbejdet på den
forretningsmæssigt mest hensigts-
mæssige måde, f.eks. ved af risiko-
begrænsningshensyn at lade nye
udviklingsaktiviteter udføre i et se-
parat nystiftet selskab.
Det forekommer uklart, hvilken
konkret bestemmelse Danske Ad-
vokater henviser til. Hvis der sigtes
til bestemmelsen i høringsudka-
stets forslag til bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra a, 1. pkt., bemærkes det, at
denne bestemmelse i alt væsentlig-
hed svarer til den gældende be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 5, nr. 6, 1. pkt.
I forhold til den gældende bestem-
melse er der blot foretaget den til-
føjelse, at der i den foreslåede be-
stemmelse er indsat et væsentlig-
hedskriterium. Med den foreslåede
ordlyd gøres det klart, at der ikke
stilles krav om, at det immaterielle
aktiv skal være oparbejdet udeluk-
kende ved datterselskabets egen
Side 5 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forsknings- og udviklingsvirksom-
hed.
Endelig bemærker Danske Advo-
kater, at der som følge af usikker-
heden om CFC-reglernes anven-
delsesområde bør indføres hjem-
mel til omvalg i den situation, hvor
moderselskabet ikke har valgt par-
tiel substanstest i forventning om,
at der ikke vil indtræde CFC-be-
skatning, men hvor Skattestyrelsen
efterfølgende mener, at der allige-
vel skal ske CFC beskatning.
Der henvises til kommentarerne til
bemærkningerne fra DI om den
tilsvarende problemstilling.
Dansk Erhverv (DE)
DE bemærker indledningsvist, at
DE vil rose Skatteministeriet for at
have været lydhøre over for er-
hvervslivets ønsker om en substans-
test, idet dansk erhvervsliv uden
denne test ville være stillet relativt
meget dårligere end konkurrenter i
udlandet. Det er desuden DEs klare
holdning, at den foreslåede test og
de foreslåede regler er robuste og
ikke vil føre til misbrug.
Der kvitteres for DEs indledende
bemærkning. Det har med æn-
dringsforslaget været hensigten at
foreslå en afbalanceret model for
implementering af en partiel sub-
stanstest. Hensigten har således
været at sikre, at CFC-reglerne
ikke skader danske koncerners in-
ternationale konkurrenceevne,
men samtidig også at sikre, at sub-
stanstesten indføres på en robust
og kontrollerbar måde, således at
skatteundgåelse ved flytning af
mobil indkomst fortsat hindres i
videst muligt omfang.
DE henviser til, at det af bemærk-
ningerne til ændringsforslagets for-
slag til selskabsskattelovens § 32,
stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., frem-
går, at hvis udviklingen af de im-
materielle aktiver helt eller delvist
er foretaget af datterselskabet, og
udviklingsfunktionerne ikke må
anses for at have haft et ubetyde-
ligt omfang, vil der intet være til
DEs forståelse kan bekræftes.
Side 6 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hinder for, at datterselskabet efter-
følgende alene varetager ejerskabet
til de immaterielle aktiver, som det
selv har udviklet eller været med til
at udvikle. Varetager datterselska-
bet selv, eller har det selv varetaget
nogle af de væsentlige funktioner i
relation til sine immaterielle akti-
ver, vil det således skulle indebære,
at datterselskabet ikke vil være om-
fattet af undtagelsen til den parti-
elle substanstest.
DE anmoder om, at det bekræftes,
at en sådan forudgående forsk-
nings- eller udviklingsaktivitet også
indgår i substansvurderingen i en
situation, hvor datterselskabet er
tilkøbt til den danske koncern, ef-
ter at forsknings- eller udviklings-
aktiviteten er ophørt eller færdig-
gjort.
DE anmoder endelig om, at det be-
kræftes, at denne forsknings- eller
udviklingsaktivitet blot skal have væ-
ret udført i samme land som det
land, hvor den immaterielle ret-
tighed er ejet, og at det gælder, uan-
set om forskning og udvikling er
sket gennem underleverandører,
som er enten koncernforbundne
med datterselskabet eller uafhængige
tredjeparter.
Vurderingen af, om placeringen af
ejerskabet til immaterielle aktiver i
et givent selskab er udtryk for et
misbrug, vil i overensstemmelse
med det EU-retlige misbrugsbe-
greb principielt skulle foretages i
forhold til det enkelte ejerselskab.
Dette ændrer dog ikke på, at der i
almindelighed ikke vil foreligge et
misbrug, blot fordi der er sket en
fordeling på forskellige lokale sel-
skaber af ejerskabet til og vareta-
gelsen af væsentlige funktioner
vedrørende de immaterielle akti-
ver. Dette vil blive tydeliggjort i
bemærkningerne til ændringsfor-
slaget.
Side 7 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Industri (DI)
DI bemærker overordnet, at DI
gennem hele forløbet vedrørende
implementeringen af skatteundgå-
elsesdirektivets CFC-regler har pe-
get på, at der er behov for at mål-
rette de foreslåede nye CFC-regler
med en substansundtagelse med
henblik på, at reglerne ikke skader
danske koncerners internationale
konkurrenceevne. DI ser derfor
overordnet positivt på udkastet til
ændringsforslag om at medtage en
(partiel) substansundtagelse.
DI finder dog, at reglerne i lov-
forslaget og udkastet til ændrings-
forslag desværre er blevet særdeles
komplekse, og at der er behov for
afklaring af uklarheder på en række
punkter, hvoraf de væsentligste er
kommenteret i høringssvaret.
CFC-reglerne er komplekse værns-
regler, men det har ved udform-
ningen af ændringsforslaget været
et væsentligt hensyn at søge at ud-
forme regelsættet på en sådan
måde, at kompleksiteten af regel-
sættet begrænses. Sammenlignet
med det fremsatte lovforslag vil
ændringsforslaget indebære, at det
for danske moderselskaber i en
lang række tilfælde ikke længere vil
være nødvendigt at udføre kom-
plekse beregninger ved opgørelsen
af anden indkomst for immateri-
elle aktiver for at vurdere, hvorvidt
indkomstbetingelsen i CFC-reg-
lerne er opfyldt. Ændringsforslaget
vurderes derfor væsentligt at redu-
cere kompleksiteten af CFC-reg-
lerne i forhold til det oprindeligt
fremsatte lovforslag.
DI oplyser, at DI forstår ændrings-
forslaget således, at substans skal
bedømmes land-for-land, og ikke
selskab-for-selskab. Ordlyden af
udkastet til ændringsforslaget og
de ledsagende bemærkninger kan
dog efter DIs opfattelse give an-
ledning til tvivl på dette punkt, og
DI fremkommer derfor med en
række konkrete forslag til præcise-
ringer i bemærkningerne.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor til DEs bemærkninger om
denne problemstilling.
DI opstiller et konkret eksempel
og anmoder om, at det bekræftes,
at betingelserne for at anvende
substansundtagelsen er opfyldt i
eksemplet.
Baseret på DIs beskrivelse kan det
bekræftes, at betingelserne for at
anvende substansundtagelsen er
opfyldt i eksemplet.
Side 8 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Eksemplet vedrører en dansk kon-
cern, der skal realisere et projekt i
udlandet, og hvor alle tilladelser,
anlægsaktiver mv. ejes af et sær-
skilt selskab (”Projektselskabet”) i
det land, hvor projektet skal reali-
seres. Projektselskabet har ikke
egne ansatte, men tilkøber service-
ydelser fra koncernselskaber, her-
under fra et lokalt søsterselskab,
som fungerer som medarbejdersel-
skab for alle koncernens medarbej-
dere i det pågældende land. Kon-
cernen har 200 medarbejdere i det
pågældende land og har betydelige
aktiviteter med kommerciel til-
knytning til det relevante projekt i
landet. De ydelser, som tilkøbes
fra koncernselskaber, omfatter
bl.a. projektudvikling og -modning
af projektet samt services forbun-
det med den fremtidige drift. En
del af ydelserne udføres i det land,
hvor Projektselskabet er belig-
gende, og Projektselskabet indgår
desuden aftaler med lokale entre-
prenører og øvrige eksterne parter,
der kan bistå Projektselskabet med
projektets gennemførelse. Resulta-
tet af ydelser/services fra koncern-
forbundne og uafhængige partner
anvendes til at realisere projektet
og indgår som en integreret del af
projektet og dettes videre drift.
DI oplyser, at det kan lægges til
grund, at der overdrages knowhow
fra de forskellige koncernselskaber
til Projektselskabet, og at denne
knowhow udgør en grundlæg-
gende forudsætning for at realisere
projektet.
Side 9 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI bemærker, at ændringsforslaget
indebærer et krav om, at substans-
undtagelsen aktivt skal tilvælges
for et givent datterselskab, og at
det danske moderselskab skal ind-
sende oplysninger, der godtgør, at
betingelserne for at anvende sub-
stansundtagelsen for datterselska-
bet er opfyldt. Ifølge bemærknin-
gerne til ændringsforslaget, skal
moderselskabet også indsende op-
lysninger om, hvilke immaterielle
aktiver den pågældende indkomst
vedrører. Bevisbyrden påhviler
moderselskabet, men i bemærknin-
gerne anføres det, at moderselska-
bet skal have mulighed for at tilve-
jebringe dokumentationen, forin-
den der træffes afgørelse af Skatte-
styrelsen.
Efter DIs opfattelse er der dog
ikke grund til at stille krav om, at
moderselskabet skal redegøre for
og identificere samtlige immateri-
elle aktiver, som indkomsten ved-
rører, hvis det i øvrigt kan doku-
menteres, at der er lokal substans.
Dette gør sig særligt gældende for
knowhow eller øvrige ikke-regi-
strerbare rettigheder, idet det kan
være overordentligt vanskeligt at
afgøre, om der ved levering af en
service er indeholdt et element af
knowhow, og om der kan siges at
være overført en eller anden ”ude-
finerbar” immateriel rettighed.
DI anmoder derfor om, at æn-
dringsforslaget justeres, således at
dokumentationskravet kun gælder
Det vurderes at være en nødvendig
forudsætning for, at Skatteforvalt-
ningen kan foretage en effektiv og
målrettet kontrol af anvendelsen af
substanstesten, at danske moder-
selskaber afgiver oplysninger om,
hvilke immaterielle aktiver der ejes
af de berørte datterselskaber. Som
det fremgår af Danfoss’ bemærk-
ninger, vil de pågældende oplys-
ninger i øvrigt ofte fremgå af det
materiale i form af f.eks. masterfile
og land for land-rapportering, der
allerede i dag udarbejdes til skatte-
myndighederne.
Som DI også nævner, har moder-
selskabet imidlertid mulighed for
efterfølgende at tilvejebringe en
eventuel yderligere dokumenta-
tion, hvis den oprindeligt ind-
sendte dokumentation ikke kan
anses for fyldestgørende. Skulle
det forekomme, at et dansk mo-
derselskab ikke har været opmærk-
som på, at et datterselskab ejer be-
stemte, ikke-registrerede immateri-
elle aktiver, vil dette således ikke
afskære moderselskabet fra at
opnå samme skattemæssige stilling,
som hvis oplysninger herom havde
været indsendt oprindeligt.
Side 10 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for registrerbare immaterielle akti-
ver, hvor både eksistensen og ejer-
skabet lettere kan identificeres.
DI bemærker, at fristen for ind-
sendelse af dokumentation for
substansen bør tilpasses øvrige fri-
ster i skattelovgivningen. Som
nævnt i bemærkningerne kan ud-
drag af den relevante transfer pri-
cing-dokumentation anvendes som
dokumentation, og da transfer pri-
cing-dokumentationen først skal
indsendes 60 dage efter fristen for
indsendelsen af oplysningsskemaet
(selvangivelsen), bør der gælde en
tilsvarende frist for indsendelse af
dokumentationen for substans.
Ændringsforslaget er justeret, såle-
des at fristen for indsendelse af
oplysningerne svarer til fristen for
indgivelsen af transfer pricing-do-
kumentationen. Den relevante
transfer pricing-dokumentation vil
således kunne anvendes som do-
kumentation for substansen, uden
at det nødvendiggør en fremryk-
ning af det tidspunkt, hvor denne
dokumentation skal indsendes.
I forlængelse heraf bemærker DI,
at en praktisk proces for tilvalg af
substansundtagelsen kunne være,
at virksomheden ved indsendelsen
af oplysningsskemaet tilvælger
undtagelsen og oplyser, hvilke sel-
skaber/lande substansundtagelsen
skal gælde. Hvis der udarbejdes
land for land-rapportering og/eller
transfer pricing-masterfile omfat-
tende de relevante selskaber/lande,
så bør der ikke i forbindelse med
indgivelsen af oplysningsskema
stilles yderligere krav om doku-
mentation. Gennemfører Skatte-
forvaltningen en kontrol vedrø-
rende revision vedrørende anven-
delsen af substansundtagelsen, kan
der efter behov indkaldes yderli-
gere materiale.
I ændringsforslaget er der foreslået
en bemyndigelsesbestemmelse, så-
ledes at Skatteforvaltningen kan
fastsætte de nærmere regler for,
hvilken dokumentation der skal
indsendes. Som anført i bemærk-
ningerne til ændringsforslaget, vil
det i den forbindelse blive tilstræbt
at give virksomhederne mulighed
for at genbruge så meget eksiste-
rende dokumentation som muligt
for at begrænse de forøgede admi-
nistrative byrder, som den nye op-
lysningspligt isoleret set ellers
kunne indebære.
Der er i sagens natur endnu ikke
fastlagt præcise regler om, hvilken
dokumentation der vil skulle tilve-
jebringes, men ligesom det er til-
fældet efter transfer pricing reg-
lerne vil det blive søgt beskrevet
efter så objektive kriterier som
Side 11 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
muligt, hvori dokumentationen
skal bestå. Det bemærkes, at det er
forventningen, at den nødvendige
dokumentation i mange tilfælde vil
være ganske begrænset, og at det
ikke er hensigten med dokumenta-
tionspligten, at der skal kunne stil-
les krav om indlevering af oplys-
ninger, som ikke er nødvendige for
at godtgøre, at betingelserne for at
anvende substanstesten efter æn-
dringsforslaget er opfyldt.
Hvis der er udarbejdet land for
land-rapportering og/eller transfer
pricing-masterfile omfattende de
relevante selskaber/lande, og dette
materiale af moderselskabet vurde-
res at godtgøre, at betingelserne
for anvendelse af substanstesten er
opfyldt, vil der således ikke være
noget til hinder for et sådant ”gen-
brug” af dette materiale.
DI bemærker, at det efter udkastet
til ændringsforslag er en betingelse
for anvendelse af substansundta-
gelsen, at det land, hvor dattersel-
skabet er beliggende, har indgået
en informationsudvekslingsaftale
(TIEA) med Danmark. Der er
imidlertid danske virksomheder,
der har datterselskaber i udvik-
lingslande uden en TIEA med
Danmark (f.eks. Belarus, Cambo-
dia, Laos, Myanmar og Nepal), og
DI finder, at forslaget bør ændres,
således at substansundtagelsen
også kan finde anvendelse i disse
tilfælde, og DI fremsætter et kon-
Ændringsforslaget er justeret, såle-
des at der tages højde for, at der i
de af DI beskrevne situationer ikke
sker en utilsigtet CFC-beskatning
af datterselskaber i udviklings-
lande.
Side 12 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kret forslag til ændring af æn-
dringsforslagets ordlyd på dette
punkt.
DI spørger til den situation, hvor
et dansk moderselskab køber et
udenlandsk selskab, der kun ejer
immaterielle aktiver, og det danske
selskab umiddelbart herefter
”trækker aktiverne hjem” til det
danske moderselskab. DI anmoder
om, at det bekræftes, at der i med-
før af forslaget til selskabsskattelo-
vens § 32, stk. 8, 1. pkt. (L 89, § 1,
nr. 7), ikke udløses en CFC-be-
skatning i en sådan situation, og at
det således generelt er muligt at
flytte de immaterielle aktiver til et
substans-selskab, uden at der udlø-
ses CFC-beskatning ved overdra-
gelsen. DI anmoder også om, at
det bekræftes, at den løbende ”an-
den indkomst” fra de immaterielle
aktiver som følge af den partielle
substanstest herefter ikke vil skulle
medregnes til CFC-indkomsten,
heller ikke hvis det købende sel-
skab beskattes med en lavere sel-
skabsskattesats end den danske.
DIs forståelse kan bekræftes.
DI foreslår, at en indtræden i
CFC-beskatning, som skyldes, at et
dansk selskab køber et udenlandsk
selskab, som ikke opfylder den ud-
videde substanstest i udkastet til
ændringsforslagets forslag til sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra b, 2. pkt., sker med ind-
gangsværdier, som kan afskrives
ved opgørelsen af CFC-indkom-
sten og altså ikke kun med ind-
gangsværdier, som kan modregnes
Det er vurderingen, at der ikke er
grundlag for en sådan justering af
ændringsforslaget. Det bemærkes,
at en ændring som foreslået ville
indebære, at danske selskaber
kunne opkøbe selskaber i lavskat-
telande uden anden aktivitet end
ejerskab af immaterielle aktiver,
hvorefter det løbende fremtidige
afkast af aktiverne i vidt omfang
ville kunne oppebæres til lav skat
og uden CFC-beskatning.
Side 13 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ved en eventuel afståelse af aktivet,
jf. forslaget til selskabsskattelovens
§ 32, stk. 8, 1. pkt.
Det er vurderingen, at en sådan
mulighed ville stride grundlæg-
gende mod de hensyn, der søges
varetaget ved regelsættet.
DI anser det for uhensigtsmæssigt,
at et omvalg efter skatteforvalt-
ningslovens § 30 vedrørende an-
vendelse eller ej af substansundta-
gelsen kan blive afskåret i tilfælde,
hvor moderselskabet ikke har væ-
ret opmærksom på, at der kunne
ske CFC-beskatning af dattersel-
skabet.
Det vurderes at være en helt afgø-
rende forudsætning for, at Skatte-
forvaltningen kan foretage en ef-
fektiv og målrettet kontrol af an-
vendelsen af substanstesten, at
danske moderselskaber på tids-
punktet for afgivelsen af oplys-
ningsskemaet udtrykkeligt tilken-
degiver, hvilke datterselskaber te-
sten skal anvendes på.
Såfremt det efterfølgende frit
kunne besluttes at anvende sub-
stanstesten i tilfælde af, at Skatte-
forvaltningen måtte anse betingel-
serne for CFC-beskatning af dat-
terselskabet for opfyldt, ville der
slet ikke være nogen konsekvens
forbundet med moderselskabets
valg. Der ville derfor ikke noget
incitament for de danske moder-
selskaber til at tilvælge substanste-
sten, snarere tværtimod.
I forlængelse heraf anmoder DI
om, at det bekræftes, at et moder-
selskab vil have adgang til omvalg i
situationer, hvor moderselskabet
har valgt ikke at anvende substans-
undtagelsen for et datterselskab ud
fra en forudsætning om, at datter-
selskabet ikke ejer immaterielle ak-
tiver, men hvor Skattestyrelsen ef-
terfølgende træffer afgørelse om,
at datterselskabet skal anses for at
eje immaterielle aktiver og på den
Som det fremgår af kommenta-
rerne umiddelbart ovenfor, er det
vurderingen, at det bør være ud-
gangspunktet, at det valg, moder-
selskabet træffer, skal anses for
bindende. I overensstemmelse
med, hvad der normalt gælder for
sådanne bindende valg (”selvangi-
velsesvalg”), er det derfor i hø-
ringsudkastet lagt til grund, at val-
get kun kan ændres efterfølgende,
Side 14 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
baggrund har oppebåret ”anden
indkomst fra immaterielle aktiver”.
DI fremhæver, at spørgsmålet er,
om der er adgang til omvalg i situ-
ationer, hvor Skattestyrelsen kon-
staterer et ejerskab til visse imma-
terielle aktiver i et datterselskab,
men hvor det ikke kan demonstre-
res hvordan ejerskabet til disse im-
materielle aktiver er overført til
datterselskabet.
såfremt betingelserne efter skatte-
forvaltningslovens § 30 er opfyldt.
I lyset af bl.a DIs bemærkninger er
ændringsforslaget dog blevet juste-
ret, således at moderselskabet også
efterfølgende vil kunne omgøre sit
valg om ikke at anvende substans-
undtagelsen for et datterselskab,
hvis moderselskabet godtgør, at
datterselskabet kun anses for et
CFC-selskab som følge af medreg-
ning af indkomst fra immaterielle
aktiver, som moderselskabet ikke
inden oplysningsfristen var be-
kendt med, at datterselskabet
ejede.
Da der har hersket betydelig usik-
kerhed vedrørende den endelige
form af de nye CFC-regler, fore-
slår DI, at ikrafttrædelsesdatoen af
praktiske og retssikkerhedsmæs-
sige hensyn udskydes til 1. januar
2022.
I ændringsforslaget er der indar-
bejdet et forslag om, at lovens
ikrafttrædelses- og virknings-tids-
punkt udskydes til 1. juli 2021. Der
vurderes ikke at være grundlag for
en udskydelse herudover, ikke
mindst når henses til, at fristen for
implementering af skatteundgåel-
sesdirektivets minimumskrav for
medlemsstaternes CFC-regler alle-
rede er væsentligt overskredet.
FSR
danske revisorer
(FSR)
FSR bemærker, at ændringsforsla-
get indeholder både en EU-retlig
substanstest og en test af dattersel-
skabets aktiviteter.
FSR støtter formålet om at mod-
virke misbrug, men er bekymret
for, at den foreslåede model indfø-
rer regler, der er unødigt komplice-
rede og dermed skaber tvivl om
rækkevidden af reglerne.
Med ændringsforslaget foreslås en
tilgang, hvor danske moderselska-
ber på et relativt overordnet plan
vil kunne vurdere, om deres dat-
terselskaber er i risiko for at blive
CFC-beskattet af anden indkomst
fra immaterielle aktiver.
Sammenlignet med det fremsatte
lovforslag vil det for danske mo-
derselskaber derfor i en lang række
Side 15 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Efter FSRs opfattelse vil ændrings-
forslaget medføre en høj komplek-
sitetsgrad, og FSR stiller sig ufor-
stående for, at der med ændrings-
forslaget sker en udvidelse af den
danske CFC-beskatning i forhold
til det, som fulgte af det oprinde-
lige forslag.
tilfælde ikke længere være nødven-
digt at udføre komplekse beregnin-
ger ved opgørelsen af anden ind-
komst for immaterielle aktiver for
at vurdere, hvorvidt indkomstbe-
tingelsen i CFC-reglerne er op-
fyldt.
Ændringsforslaget vurderes derfor
tværtimod at reducere kompleksi-
teten af CFC-reglerne i forhold til
det oprindeligt fremsatte lov-
forslag.
Det er FSRs opfattelse, at den fo-
reslåede substanstest nødvendig-
gør et indgående kendskab til kon-
cernens forretningsmæssige aktivi-
teter. Sådan et kendskab vil efter
FSRs opfattelse kun være viden
for få mennesker. FSR finder det
bekymrende, hvis der gennemføres
en lovændring, hvor konsekven-
serne af ændringerne kun kan af-
klares af specialister.
FSR finder det desuden problema-
tisk, at der i bemærkningerne hen-
vises til, at det er det EU-retlige
misbrugsbegreb, der skal være af-
gørende for, hvornår datterselska-
bet i henhold til EU-retten har til-
strækkelig substans. Samtidig er-
kendes det i bemærkningerne, at
rækkevidden af det EU-retlige mis-
brugsbegreb ikke kendes.
FSR finder det dermed retssikker-
hedsmæssigt problematisk, hvis
der indføres en partiel substans-
test, som ikke findes andre steder
end i Danmark, og som knyttes op
på det EU-retlige misbrugsbegreb,
Det er vurderingen, at vurderingen
af, om betingelserne for anvendel-
sen af substansundtagelsen er op-
fyldt, i praksis ikke vil kræve sær-
ligt specialiserede ressourcer. Et
dansk moderselskab må formodes
at have et tilstrækkeligt indblik i
sin koncernstruktur og forretning
til at kunne vurdere, om en given
struktur udgør misbrug.
Den foreslåede partielle substans-
test er baseret på den tilsvarende
bestemmelse i skatteundgåelsesdi-
rektivet, som er implementeret i
mange andre EU-lande. Det EU-
retlige misbrugsbegreb i relation til
substanstesten er derfor ikke sær-
egent for Danmark, og det har væ-
ret et væsentligt ønske fra er-
hvervslivet, at netop en substans-
test skulle være afgørende for an-
vendelsen af CFC-reglerne.
Den eneste forskel mellem den fo-
reslåede danske implementering og
andre landes tilsvarende regelsæt
er, at substanstesten i ændringsfor-
Side 16 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som man ikke kender rækkevidden
af.
slaget alene vedrører den nye ind-
komsttype
”anden
indkomst fra
immaterielle aktiver”,
der som
følge af direktivet skal anses for
indkomst, der skal medregnes som
CFC-indkomst.
Dette ses dog ikke at komplicere
eller på nogen måde ændre den
måde, som misbrugsbegrebet skal
anvendes på.
FSR spørger, hvad der er gjort af
overvejelser ift. afvejningen af rets-
sikkerhed contra korrekt
beskatning, og FSR beder om, at
det oplyses, hvilke overvejelser der
er gjort i forhold til at vælge så
komplekse regler som dem, der
følger af ændringsforslaget.
Det er vurderingen, at ændrings-
forslaget samlet set væsentligt re-
ducerer kompleksiteten i de fore-
slåede CFC-regler, hvilket må an-
ses for at være et af de klare posi-
tive aspekter ved den foreslåede
tilgang.
FSR henviser til, at det i det frem-
satte lovforslag L 89 blev angivet,
at CFC-reglerne skal tjene som et
værn mod udflytning af mobile
indkomster, hvorfor det ikke var
nødvendigt at CFC-beskatte
royalties og anden indkomst ved-
rørende immaterielle aktiver, der
ikke var blevet flyttet.
FSR påpeger, at det ifølge be-
mærkningerne til det fremsatte
lovforslag er vurderingen, at der i
disse situationer ikke foreligger
misbrug. Det gælder, uanset om
betalingerne, der er modtaget på
det immaterielle aktiv, er blevet
modtaget fra en koncernforbundet
part eller fra en ikkekoncernfor-
bundet part.
I ændringsforslaget foreslås en al-
ternativ tilgang til, hvordan ind-
komst fra immaterielle aktiver skal
medregnes til CFC-indkomsten,
sammenlignet med den tilgang, der
blev foreslået i det fremsatte lov-
forslag.
Ændringsforslaget indeholder en
anden metode til at medregne ind-
komsten fra immaterielle aktiver,
hvor det ikke længere er et centralt
kriterium, om immaterielle aktiver
er blevet flyttet til et andet land.
Den bestemmelse, som FSR hen-
viser til, er ikke en del af den fore-
slåede substanstest, og FSRs be-
mærkninger synes således at være
baseret på en misforståelse af æn-
dringsforslaget.
Side 17 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at ændringsforsla-
get indeholder, som en del af sub-
stanstesten,
et ”væsentligheds”-
kriterium.
FSR spørger, om det er korrekt
forstået, at der kan ske CFC-be-
skatning efter den foreslåede be-
stemmelse til selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 3, litra a, selv om
man ved vurderingen efter væsent-
lighedskriteriet i substanstesten
kommer frem til, at det immateri-
elle aktiv ikke er flyttet
det vil
sige i en situation, hvor der ikke
foreligger misbrug.
Metodikken i ændringsforslaget er,
at den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
nr. 3, litra a, svarer til den gæl-
dende bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 32, stk. 5, nr. 6. Der kan
derfor henvises til gældende ret
med hensyn til, hvad der er omfat-
tet heraf, idet der dog foreslås en
mindre justering af 2. pkt., som af
FSR beskrives som et ”væsentlig-
heds”-kriterium. Der henvises om
denne justering til de uddybende
bemærkninger nedenfor.
Af litra a, 1. pkt., følger det, at be-
talinger af enhver art, der modta-
ges som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende imma-
terielle aktiver, samt fortjeneste og
tab ved afståelse af immaterielle
aktiver, skal medregnes til CFC-
indkomsten, uanset om dattersel-
skabet har substans eller ej. Dette
svarer til reglerne i gældende ret.
Ligesom i gældende ret foreslås
der en undtagelse hertil, der alene
vedrører betalinger fra ikke-kon-
cernforbundne parter, der modta-
ges som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende imma-
terielle aktiver for immaterielle ak-
tiver, som er foranlediget af datter-
selskabets egen forsknings- og ud-
viklingsvirksomhed. Hverken efter
gældende ret eller efter ændrings-
forslaget omfatter denne undta-
gelse fortjeneste og tab ved afstå-
else af immaterielle aktiver.
Som følge af skatteundgåelsesdi-
rektivets minimumskrav til CFC-
Side 18 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
regler, foreslås det, at anden ind-
komst fra immaterielle aktiver
fremover også skal medregnes til
CFC-indkomsten. Denne udvi-
delse foreslås indført særskilt i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra b, og det er kun denne ud-
videlse, der foreslås knyttet til en
substanstest.
Ændringsforslaget indebærer altså
samlet set en videreførelse af gæl-
dende ret i relation til den ind-
komst fra immaterielle aktiver,
som allerede i dag er omfattet af
CFC-reglerne. Den foreslåede ud-
videlse af indkomstdefinitionen er
afgrænset særskilt, og udvidelsen
er samtidig implementeret således,
at den ikke vil indebære en øget
CFC-beskatning, hvis betingel-
serne for anvendelse af substans-
undtagelsen er opfyldt.
FSR bemærker, at en betaling for
anvendelsen af et immaterielt aktiv
fra et koncernforbundet selskab
skal fastlægges efter armslængde-
princippet.
FSR spørger, om det er opfattel-
sen, at denne prissætning ikke er
tilstrækkelig til at reflektere den
værdiskabelse, som det selskab,
der ejer det immaterielle aktiver,
tilfører koncernen.
Det er ikke opfattelsen, at arms-
længdeprincippet ikke tilstrække-
ligt reflekterer koncernforbundne
selskabers bidrag til immaterielle
aktiver.
Formålet med den foreslåede be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 5, nr. 3, litra a, er uændret
at videreføre gældende ret, og der
vurderes ikke at være grundlag for
at anlægge en anden tilgang.
FSR beder om en redegørelse for,
hvorfor det er nødvendigt
Det har været et væsentligt ønske
fra dansk erhvervsliv, at der indfø-
res en substanstest, som skatte-
undgåelsesdirektivets regler ud-
trykkeligt giver mulighed for, og
Side 19 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at udvide den danske CFC-beskat-
ning med tilføjelsen af det EU-ret-
lige misbrugsprincip.
som i overensstemmelse med di-
rektivets bestemmelser er baseret
på det EU-retlige misbrugsbegreb.
Efter den foreslåede danske imple-
mentering skal substansundtagel-
sen dog kun vedrøre anden ind-
komst fra immaterielle aktiver, jf.
den foreslåede bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra b.
FSR påpeger, at ændringsforslaget
indeholder en væsentlig admini-
strativ byrde for danske modersel-
skaber, der har danske dattersel-
skaber med CFC-indkomst.
FSR bemærker, at de danske CFC-
regler indebærer, at danske datter-
selskaber principielt også skal
CFC-beskattes, men at beskatnin-
gen typisk er neutral i disse til-
fælde.
FSR påpeger, at ændringsforslaget
dog medfører, at danske modersel-
skaber i forbindelse med indgivel-
sen af oplysningsskemaet skal an-
give, om de ønsker at anvende den
foreslåede substanstest
for både
udenlandske og danske dattersel-
skaber.
FSR bemærker, at selvangivelses-
valget ifølge bemærkningerne først
kan ændres i efterfølgende ind-
komstår. Det er FSRs opfattelse, at
valget vedrørende substanstest på-
virker danske moderselskaber med
en høj administrativ byrde, som
oftest ikke vil føre til merbeskat-
ning.
Det følger af ændringsforslaget, at
der alene skal indsendes de nød-
vendige oplysninger for at godt-
gøre, at undtagelsesbestemmelsen
finder anvendelse.
Det må lægges til grund, at dette i
praksis vil omfatte et begrænset
omfang af dokumentation, og sær-
ligt i relation til danske dattersel-
skaber, hvor Skatteforvaltningen
ventes i høj grad allerede at mod-
tage den nødvendige dokumenta-
tion i anden sammenhæng.
Side 20 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er efter FSRs opfattelse ikke
hensigtsmæssigt, og FSR opfordrer
derfor til at ændre bestemmelsen.
FSR bemærker, at det af bemærk-
ninger til ændringsforslaget frem-
går, at det ønskes at videreføre den
definition af ”immaterielle akti-
ver”, som anvendes i den gæl-
dende bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 32, stk. 5, nr. 3.
FSR påpeger, at både den gæl-
dende og den foreslåede bestem-
melse er bredere end den, som ef-
ter danske regler afgør, om der
skal pålægges dansk kildeskat på
royaltybetalinger, der betales fra
Danmark til udenlandske modta-
gere.
FSR spørger, hvorfor det foreslås
at videreføre en bestemmelse, hvor
CFC-beskatning af indkomst fra
immaterielle aktiver er bredere
sammenlignet med, hvad der gæl-
der efter kildeskattereglerne.
Der vurderes ikke at være noget
grundlag for at indsnævre definiti-
onen af, hvad der anses for ind-
komst fra immaterielle aktiver, i
forhold til hvad der allerede følger
af de gældende CFC-regler.
FSR bemærker, at den foreslåede
bestemmelse til selskabsskattelo-
vens § 32, stk. 5, nr. 3, litra a, 1.
pkt. omfatter ”Betalinger af enhver
art”, der
modtages som vederlag
”for anvendelsen af eller retten til
at anvende immaterielle aktiver”,
mens bestemmelsens litra b omfat-
ter ”Al anden indkomst”.
FSR påpeger, at formuleringen i
det fremsatte lovforslags forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
Af ændringsforslaget fremgår det,
at det med ændringsforslaget fore-
slås at videreføre definitionen fra
gældende ret.
Det er således ikke den foreslåede
definition i det fremsatte lov-
forslag, som ønskes videreført.
Der er altså fuld overensstemmelse
mellem den gældende definition i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
Side 21 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nr. 3, er ”Skattepligtige royalties el-
ler anden indkomst fra immateri-
elle aktiver”.
FSR beder om, at det oplyses,
hvordan de forslåede ændringer
hænger sammen med, at man øn-
sker at videreføre definitionen af
indkomst fra immaterielle aktiver,
og spørger, hvilke indkomstarter
der kan indeholdes i den nye for-
mulering i litra a), som ikke kan
rummes i den gældende bestem-
melse.
nr. 6, 1. pkt., og den foreslåede de-
finition i selskabsskattelovens § 32,
stk. 5, nr. 3, litra a, 1. pkt.
FSR henviser til den foreslåede be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 5, nr. 3, litra a, 1. pkt., om
forståelsen af ”vederlag for anven-
delsen af eller retten til at an-
vende”.
FSR beder om, at det bekræftes, at
der hermed menes vederlag for 1)
en licensaftale mellem licensgive-
ren, der er den, som har skabt det
immaterielle aktiv, og licenstage-
ren, der er den, som vil gøre brug
af det immaterielle aktiv, og 2) en
licensaftale mellem en licenstager,
der tidligere har erhvervet licensen
fra den, som skabte det immateri-
elle aktiv, og en ny licenstager.
Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af den gældende be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 5, nr. 6, og definitionen
skal afgrænses i overensstemmelse
hermed.
Den danske afgrænsning af, hvad
der i relation til CFC-reglerne an-
ses for royalties af immaterielle ak-
tiver følger generelt artikel 12, stk.
2, i OECDs modeloverenskomst.
Det vil derfor bl.a. omfatte de af
FSR skitserede situationer.
FSR beder om, at det bekræftes, at
ændringsforslaget ikke ændrer på,
at teknisk assistance ikke medreg-
nes til knowhow, og at betaling for
teknisk assistance derfor ikke kan
blive kvalificeret som CFC-ind-
komst.
Ændringsforslaget ændrer ikke på,
hvad der kvalificeres som royalties
for brug af immaterielle aktiver.
Side 22 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at det af den fore-
slåede bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra a,
1. pkt., fremgår, at fortjeneste og
tab på immaterielle aktiver ved af-
ståelse af immaterielle aktiver skal
medregnes til CFC-indkomsten.
FSR beder om, at det oplyses, om
afståelse omfatter såvel afståelse af
ejendomsret som afståelse af ud-
nyttelsesretten.
Fortjeneste og tab på immaterielle
aktiver ved afståelse af immateri-
elle aktiver skal medregnes til
CFC-indkomsten efter samme kri-
terier som efter gældende ret.
Ved afståelse af immaterielle akti-
ver forstås afståelse af ejerrettighe-
der til de pågældende aktiver. Det
vil sige, at afståelse af en brugs- el-
ler udnyttelsesret sædvanligvis ikke
vil skulle anses for at være afståelse
af immaterielle aktiver.
Det bemærkes, at det vil bero på
en konkret vurdering, om der er
overdraget ejerrettigheder over et
immaterielt aktiv, eller om der
alene er tale om en brugsret.
FSR henviser til, at det af det
fremsatte lovforslags bemærknin-
ger fremgår, at: ”Anden indkomst
vil også omfatte fortjeneste og tab
ved afståelse af immaterielle akti-
ver, som også er omfattet af den
gældende definition af CFC-ind-
komsten.”
FSR beder om, at det oplyses,
hvorfor man finder det relevant at
ændre bestemmelsen.
Med ændringsforslaget foreslås det
at videreføre definitionen af ind-
komst fra immaterielle aktiver fra
gældende ret, mens den direktivbe-
stemte udvidelse af indkomstbe-
grebet indføres særskilt i den fore-
slåede bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b.
FSR henviser til, at efter den fore-
slåede bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra a,
2. pkt., finder 1. pkt. ikke anven-
delse, når 1)
”væsentligheds”-krite-
riet er opfyldt, dvs. det immateri-
elle aktiv anses for foranlediget af
Som det fremgår af ændringsfor-
slagets bemærkninger, svarer den
foreslåede bestemmelse til den
gældende bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 32, stk. 5, nr. 6, 1.
pkt., med den tilføjelse, at der i
den foreslåede bestemmelse er
indsat et væsentlighedskriterium.
Side 23 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
datterselskabets egen forsknings-
og udviklingsvirksomhed, og 2)
der ikke er modtaget betalinger for
koncernforbundne selskaber, jf.
SEL § 31 C.
FSR beder om, at det oplyses,
hvorledes ”væsentlighedskriteriet”
skal forstås.
FSR spørger, hvornår forsknings-
og udviklingsvirksomhed er væ-
sentlig, og spørger uddybende, om
det f.eks. er, når datterselskabets
egen forsknings- og udviklings-
virksomhed udgør mere end 50
pct. i forhold til den samlede
forsknings- og udviklingsvirksom-
hed i relation til et immaterielt ak-
tiv.
Tilføjelsen af dette kriterium skyl-
des, at der i den juridiske litteratur
har været rejst tvivl om fortolknin-
gen af den gældende bestemmelse.
Med den foreslåede ordlyd gøres
det klart, at der ikke stilles krav
om, at det immaterielle aktiv skal
være oparbejdet udelukkende ved
datterselskabets egen forsknings-
og udviklingsvirksomhed.
Da afholdte omkostninger ikke
nødvendigvis afspejler den relative
værdiskabelse af forsknings- og
udviklingsydelserne, vurderes det
ikke hensigtsmæssigt at fastsætte et
præcist procentmæssigt kriterium
baseret på afholdte omkostninger.
Hensigten med justeringen er
imidlertid at præcisere, at tilkøbte
forsknings- og udviklingsydelser af
en mere underordnet karakter ikke
vil indebære, at royalties skal med-
regnes som CFC-indkomst.
FSR henviser til en situation, hvor
det foreslåede ”væsentligheds”-kri-
terium resulterer i, at datterselska-
bet viderefører en væsentlig øko-
nomisk aktivitet, og det immateri-
elle aktiv derfor ikke kan betragtes
som ”flyttet”.
FSR spørger, hvorfor der i dette
tilfælde er behov for at beskatte
det immaterielle aktiv, hvis det
udenlandske datterselskab har
modtaget royaltybetalinger på akti-
vet fra koncernforbundne parter.
Med ændringsforslaget vil der ikke
på samme måde primært skulle
sondres efter, om et immaterielt
aktiv er flyttet fra et andet land el-
ler ej.
Med ændringsforslaget foreslås det
at videreføre den gældende defini-
tion af indkomst fra immaterielle
aktiver, således at denne del af
CFC-reglerne bibeholdes uændret.
FSRs forslag indebærer en lem-
pelse af de allerede gældende reg-
Side 24 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at koncernfor-
bundne parter skal agere som uaf-
hængige parter, og betalingen for
brug af andre koncernforbundne
parters immaterielle aktiver skal
ske på lige fod med, hvad uaf-
hængige parter gør.
FSR spørger, hvorfor koncernfor-
bundne selskaber efter de
foreslåede CFC-regler skal stilles
ringere end uafhængige parter.
ler, som ikke vil være i overens-
stemmelse med ændringsforslagets
formål.
FSR beder om, at det bekræftes, at
”al anden indkomst fra immateri-
elle aktiver”, jf.
den forslåede be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 5, litra b, foruden royalty-
betalinger tillige kan omfatte beta-
linger, som udgør salgssummer for
immaterielle aktiver.
FSR beder i den forbindelse om, at
det bekræftes, at fortjeneste og tab
på immaterielle aktiver, jf. den fo-
reslåede bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra,
a, 1. pkt., som et datterselskab, der
opfylder ”væsentligheds”-kriteriet
i
den foreslåede bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra a, 2. pkt., modtager, ikke
skal anses for at være en
CFC-indkomst, når salgssummen
er modtaget fra ikke-koncernfor-
bundne parter.
FSRs forståelse kan ikke bekræftes.
Royalties og fortjeneste og tab ved
afståelse af immaterielle aktiver
omfattes af det foreslåede litra a.
Ligesom efter gældende ret vil be-
skatning heraf ikke være knyttet til
en substanstest.
Litra b afgrænses negativt over for
litra a. Det er derfor ikke korrekt,
at royalties og salgssummer er om-
fattet af litra b, idet litra b omfatter
al anden indkomst fra immaterielle
aktiver, dvs. indkomst, som ikke er
omfattet af litra a.
Fortjeneste og tab ved afståelse af
immaterielle aktiver er i intet til-
fælde knyttet op på et væsentlig-
hedskriterium eller en substanstest.
Den foreslåede bestemmelse i litra
a, 2. pkt., hvoraf væsentlighedskri-
teriet fremgår, omfatter kun royal-
ties og ikke salgssummer.
Det er FSRs vurdering, at den for-
slåede bestemmelse i selskabsskat-
telovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra a,
Som redegjort for umiddelbart
ovenfor, så omfatter den pågæl-
Side 25 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2. pkt., kan foranledige en opfat-
telse, hvorefter det alene er beta-
linger for brugsretter, der kan und-
tages fra CFC-indkomst.
FSR vil på den baggrund foreslå, at
det tydeliggøres i bemærkningerne,
at betalinger for ejendomsretten
også kan blive omfattet af undta-
gelsen i den forslåede bestemmelse
i selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
nr. 3, litra a, 2. pkt.
dende bestemmelse ikke fortjene-
ste og tab ved afståelse af immate-
rielle aktiver. Dette er heller ikke
tilfældet for den tilsvarende be-
stemmelse i gældende ret.
FSR bemærker, at undtagelsen i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
nr. 3, litra a, 2. pkt., ikke finder an-
vendelse for betalinger vedrørende
et immaterielt aktiv fra en kon-
cernforbundet part.
FSR beder om, at det oplyses, om
fortjeneste og tab på immaterielle
aktiver, hvorpå der er modtaget
betalinger fra en koncernforbundet
part, altid skal medregnes til CFC-
indkomsten, selv om det immateri-
elle aktiv opfylder ”væsentlig-
heds”-kriteriet,
og derfor må anses
for foranlediget af datterselskabets
egen forsknings- og udviklings-
virksomhed.
I bekræftende fald beder FSR om,
at det oplyses, hvorfor det findes
nødvendigt at gennemføre en
beskatning af værdier, som intet
har med Danmark at gøre.
Den foreslåede undtagelse svarer
til den tilsvarende regel i gældende
ret og omfatter kun royalties, der
betales af ikke-koncernforbundne
parter.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne ovenfor.
Det er FSRs opfattelse, at fortjene-
ste og tab på immaterielle aktiver,
der må anses for foranlediget af
datterselskabets egen forsknings-
Der henvises til kommentarerne
ovenfor.
Side 26 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og udviklingsvirksomhed, ifølge
det
foreslåede ”væsentligheds”-kri-
terium, generelt bør være undtaget
fra dansk CFC-beskatning,
uanset om der tidligere er modta-
get betalinger vedrørende aktivet
fra en koncernforbundet eller en
ikke-koncernforbundet part.
FSR spørger, om ikke der er enig-
hed om denne betragtning.
FSR henviser til bemærkningerne
til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
nr. 3, litra a, 2. pkt., hvori det angi-
ves, at formålet er, at det klart skal
fremgå, at det ikke er et krav, at
alle funktioner vedrørende opar-
bejdelsen af de immaterielle akti-
ver skal være udført af dattersel-
skabet selv, men at nogle af de re-
levante aktiviteter kan have fundet
sted i andre selskaber, herunder
koncernforbundne selskaber. Ved
bedømmelsen af, om datterselska-
bet i det væsentligste selv har opar-
bejdet de immaterielle aktiver, reg-
nes aktiviteter, som datterselskabet
har købt hos andre koncernselska-
ber (kontraktforskning), ikke med
til datterselskabets egne forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter.
FSR henviser endvidere til forar-
bejderne til bestemmelsen i lig-
ningslovens § 8 B om 130 pct. fra-
drag for forsknings- og udviklings-
omkostninger.
FSR bemærker, at der i henhold til
ligningslovens § 8 B ikke er tvivl
om, at et dansk selskab oparbejder
et immaterielt aktiv, selv om det
Den henvises til kommentarerne
ovenfor i relation til, hvorfor det
foreslås at videreføre gældende ret
på dette punkt.
Det bemærkes til FSRs sammenlig-
ning med ligningslovens § 8 B, at
der er tale om to vidt forskellige
regelsæt med vidt forskellige for-
mål.
Side 27 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
danske selskab køber sig til udvik-
lingsarbejdet hos eksterne eller hos
koncernforbundne selskaber.
FSR beder om, at det oplyses,
hvorfor det samme ikke kan aner-
kendes i forhold til CFC-indkom-
ster, når et udenlandsk dattersel-
skab
anvender den samme ”ar-
bejdsgang”.
FSR henviser til, at det af æn-
dringsforslagets bemærkninger
fremgår, at ”ved vurderingen af,
om de immaterielle aktiver i det
væsentligste er foranlediget af dat-
terselskabets egen forsknings- og
udviklingsaktivitet, er det den rela-
tive værdiskabelse og ikke de af-
holdte omkostninger hertil, der er
afgørende. Vurderingen foretages
ud fra den samlede værdiskabelse
fra starten af udviklingen af de im-
materielle aktiver og frem til
vurderingstidspunktet.
Efter FSRs forståelse fordrer den
foreslåede regel en vurdering af
den ”relative værdiskabelse”. FSR
bemærker, at en sådan vurdering
kræver en betydelig indsigt i såvel
udviklingsarbejdet som udviklings-
potentialet inden for det nøjagtige
felt, som der i det konkrete tilfælde
må være tale om, herunder en vis
indsigt i det specifikke forretnings-
område.
Efter FSRs opfattelse kræver
denne vurdering en konkret faglig
baggrund, dvs. en faglighed, der
ikke almindeligvis ligger inden for
det skattefaglige kompetencefelt.
Som redegjort for ovenfor, må det
lægges til grund, at tilkøbte udvik-
lingsydelser mv. skal have en mere
underordnet karakter ved oparbej-
delsen af det immaterielle aktiv.
I praksis må det ventes, at det på
et relativt overordnet plan kan
konkluderes, om de immaterielle
aktiver i det væsentligste er opar-
bejdet af datterselskabet selv, her-
under ved en vurdering af, om fx
kontraktforskning eller lignende
har været af underordnet karakter.
Side 28 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder om, at det uddybes,
hvordan den
”relative værdiska-
belse” skal vurderes, og hvorledes
dette forhold skal dokumenteres,
samt hvordan Skatteforvaltningen
vil forholde sig til dette i en even-
tuel efterkontrolsag.
FSR bemærker, at det angives, at
vurderingen skal foretages ud fra
den samlede værdiskabelse fra
starten af udviklingen af de imma-
terielle aktiver og frem til vurde-
ringstidspunktet.
FSR spørger, om det også skal
være tilfældet, når datterselskabet
er tilkøbt af den danske koncern.
FSR spørger, hvordan en koncern
skal forholde sig, hvor et dansk
moderselskab fx for 10 år siden
købte et udenlandsk datterselskab,
der på købstidspunktet ejede et
immaterielt aktiv, der hovedsage-
ligt var skabt via forskning udført
af selskaber, som det udenlandske
datterselskab var koncernforbun-
det med, inden det blev købt af det
danske moderselskab.
Der skal henses til, hvordan det
immaterielle aktiver er blevet til
under datterselskabets ejerskab,
også i perioden forud for opkøbet
af datterselskabet.
Det er FSRs opfattelse, at når den
samlede værdiskabelse skal vurde-
res, vil den kontraktforskning, der
er foregået, inden datterselskabet
blev erhvervet af det danske
moderselskab, skulle indgå i vurde-
ringen af, om ”væsentligheds”-kri-
teriet er opfyldt.
Det bemærkes indledningsvis, at
den foreslåede undtagelse kun ved-
rører royalties og ikke anden ind-
komst fra immaterielle aktiver. Der
er i øvrigt tale om en regel, der al-
lerede findes i gældende ret, og
som alene videreføres med en
mindre justering, der som nævnt
har til hensigt at præcisere, at til-
Side 29 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det kan efter FSRs opfattelse re-
sultere i, at den relative værdiska-
belse af det immaterielle aktiv ho-
vedsageligt skete, før datterselska-
bet blev overtaget af det danske
moderselskab.
FSR bemærker, at hvis den efter-
følgende værdiskabelse er sket ved
kontraktforskning kan væsentlig-
heds”-kriteriet
ikke opfyldes med
den følge, at indkomst fra det im-
materielle aktiv skal medregnes til
CFC-indkomsten, selv om datter-
selskabet selv har varetaget videre-
udviklingen af det immaterielle ak-
tiv efter datterselskabet blev en del
af den danske koncern.
FSR beder om, at denne fortolk-
ning bekræftes.
købte forsknings- og udviklings-
ydelser af en mere underordnet ka-
rakter ikke vil indebære, at royal-
ties skal medregnes som CFC-ind-
komst.
Det kan bekræftes, at værdiskabel-
sen under hele det immaterielle ak-
tivs levetid skal tages med i vurde-
ringen, og at det ikke gør nogen
forskel, om værdiskabelsen er sket
før eller efter, at datterselskabet
blev opkøbt af et dansk modersel-
skab.
FSR bemærker, at der er behov for
klare retningslinjer for, hvilke ind-
komster der skal henføres til litra
a), hvor ”væsentligheds”-kriteriet
er afgørende eller til litra b) hvor
det er en partiel substanstest, der
er afgørende.
FSR beder om, at det konkretise-
res, hvordan indkomster opdeles
mellem litra a) og litra b).
Afgrænsningen af litra a følger de-
finitionen i de gældende CFC-reg-
ler. For en beskrivelse af, hvordan
anden indkomst omfattet af litra b
skal opgøres, henvises der til lov-
forslagets specielle bemærkninger
til § 1, nr. 6, hvor dette er udtryk-
keligt og omfangsrigt beskrevet.
FSR beder om, at det bekræftes, at
den foreslåede definition af imma-
terielle aktiver i selskabsskattelo-
vens § 32, stk. 3, nr. 5, ikke medfø-
rer ændringer i forhold til, hvor-
vidt goodwill omfattet af afskriv-
ningsloven henregnes til immateri-
elle aktiver.
Det kan bekræftes, at goodwill
ikke anses for at immaterielt aktiv
omfattet af CFC-reglerne.
Side 30 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR henviser til, at det i det frem-
satte lovforslag L 89 angives, at:
”Til immaterielle aktiver henregnes
dog ikke goodwill, som omfattes af
afskrivningslovens § 40, stk. 1,
hvilket bl.a. er bekræftet i et bin-
dende svar fra Skatterådet i SKM
2014.830.SR.”
FSR beder endvidere om, at det
bekræftes, at goodwill eller betalin-
ger i forbindelse med forpagtning,
hvori goodwill indgår, ikke vil
blive omfattet af CFC-indkomsten.
Det kan endvidere bekræftes, at
betalinger for goodwill i forbin-
delse med en forpagtning heller
ikke vil udgøre CFC-indkomst.
FSR henviser til den foreslåede be-
stemmelse i selskabsskattelovens §
32, stk. 5, nr. 3, litra b.
FSR bemærker, at anden indkomst
fra immaterielle aktiver efter denne
bestemmelse ikke medregnes
som CFC-indkomst, hvis dattersel-
skabet viderefører en væsentlig
økonomisk aktivitet vedrørende de
immaterielle aktiver, hvilket ifølge
lovteksten beror på en vurdering
af ”de relevante faktiske forhold
og omstændigheder”, der gør sig
gældende.
FSR beder om, at det oplyses,
hvorfor man opdeler faktiske for-
hold i ”relevante” og ”ikke-rele-
vante”.
FSR spørger, hvorfor det ikke kun
er relevante faktiske forhold, der
almindeligvis medtages
i vurderingen.
I overensstemmelse med æn-
dringsforslagets formål indføres
den EU-retlige substanstest i rela-
tion til anden indkomst fra imma-
terielle aktiver. Substanstesten er
direkte afskrevet fra skatteundgåel-
sesdirektivets bestemmelse derom.
Det har ikke været ønsket at ændre
heri.
Side 31 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR henviser til, at det angives i
bemærkningerne, at den partielle
substanstest skal fortolkes i over-
ensstemmelse med det EU-retlige
misbrugsbegreb, men at der ikke
foreligger klare retningslinjer for,
hvad det indebærer, idet EU-dom-
stolen i sin praksis alene har for-
holdt sig til de overordnede prin-
cipper. I sidste ende bliver det
ifølge bemærkningerne i ændrings-
forslaget de danske domstole, som
kommer til at fastlægge, hvornår
der foreligger misbrug efter det
EU-retlige misbrugsbegreb.
FSR bemærker, at der i ændrings-
forslagets bemærkninger er givet
hjælp til denne fortolkning ved an-
givelse af række relevante forhold.
FST henviser til, at det af bemærk-
ningerne fremgår, at såfremt ejeren
af et immaterielt aktiv selv vareta-
ger væsentlige funktioner forbun-
det med udviklingen af de immate-
rielle aktiver, vil der i almindelig-
hed ikke være tvivl om, at den par-
tielle substanstest er opfyldt.
FSR bemærker, at der herved tages
et vist forbehold for, at der i disse
situationer kan være tilfælde, hvor
den partielle substanstest alligevel
ikke kan opfyldes.
FSR beder om, at det oplyses,
hvilke forhold, der i disse situatio-
ner kan føre til, at den partielle
substanstest ikke anses for opfyldt.
Den foreslåede partielle substans-
test vil skulle fortolkes i overens-
stemmelse med det EU-retlige
misbrugsbegreb, og det vil således
skulle være afgørende, hvornår
datterselskabet efter EU-retten må
anses for at have tilstrækkelig sub-
stans.
Det vil i hvert enkelt tilfælde bero
på en konkret vurdering af alle de
faktisk forhold og omstændighe-
der, om et datterselskab reelt dri-
ver en væsentlig økonomisk aktivi-
tet i relation til de immaterielle ak-
tiver, og om denne aktivitet under-
støttes af tilstrækkeligt personale,
udstyr, aktiver og lokaler. Der er i
bemærkningerne angivet en række
faktorer, der kan tages i betragt-
ning ved denne samlede vurdering,
og det vurderes ikke muligt at ud-
dybe denne beskrivelse på en
måde, der er egnet til at bibringe
større klarhed over vurderingen i
enkelttilfælde. Den konkrete vur-
dering af substansen i datterselska-
bet, som ændringsforslaget lægger
op til, er i øvrigt en direkte konse-
kvens af, at ændringsforslaget på
dette punkt delvist imødekommer
det ønske om indførelsen af en
substanstest, som erhvervslivet har
tilkendegivet.
Det vurderes, at det ikke helt kan
udelukkes, at der i sjældne tilfælde
kan være forhold, der fører til, at
den partielle substanstest ikke er
opfyldt, selv om ejeren af det im-
materielle aktiv selv varetager væ-
sentlige funktioner forbundet med
Side 32 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udviklingen af det immaterielle ak-
tiv.
FSR henviser til situationen, hvor
det immaterielle aktiv ikke er opar-
bejdet af ejeren selv, og hvor der i
bemærkningerne er opført en
række forhold, der kan indikere,
hvorvidt ejerskabet har substans
eller ej.
Et relevant forhold kan ifølge be-
mærkningerne være, at et
højt nettoafkast hos ejeren af de
immaterielle aktiver uden tilsva-
rende værdiskabende funktioner
fra ejeren til den aktivitet, hvori de
immaterielle aktiver anvendes, iso-
leret set kan være en indikation på,
at ejerskabet ikke har økonomisk
substans.
FSR beder om, at det oplyses,
hvorledes det skal vurderes i føl-
gende eksempel:
Et datterselskab af et dansk mo-
derselskab ejer immaterielle
aktiver, som datterselskabet tidli-
gere har erhvervet. Datterselskabet
har indgået aftale med en ekstern
part (kontraktproducent) om at
producere produkter, som den
eksterne part sælger til dattersel-
skabet, der så videresælger
disse til eksterne kunder.
Under forudsætning af, at der er
tale om ”anden indkomst”, spør-
ger FSR, hvorledes nettoafkastet
skal måles, og hos hvem skal det
henføres til i det beskrevne eksem-
pel.
Indledningsvis bemærkes det, at
det i hvert enkelt tilfælde vil bero
på en konkret vurdering af alle de
faktisk forhold og omstændighe-
der, om et datterselskab reelt dri-
ver en væsentlig økonomisk aktivi-
tet i relation til de immaterielle ak-
tiver, og om denne aktivitet under-
støttes af tilstrækkeligt personale,
udstyr, aktiver og lokaler.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til ændringsforslaget, er et
højt nettoafkast hos ejeren alene
en af flere forhold, som vil kunne
medtages ved den konkrete vurde-
ring, og ingen af de anførte for-
hold vil derfor i sig selv entydigt
kunne afgøre, om ejerskabet har
substans.
Den foreslåede definition af ind-
komst af immaterielle aktiver vil
indebære, at CFC-indkomsten bl.a.
vil omfatte indkomst fra
immaterielle aktiver, der realiseres
ved afståelse af varer og/
eller tjenesteydelser, når salgssum-
men inkluderer et afkast
på de immaterielle aktiver. Dette
synes at kunne være tilfældet i det
anførte eksempel. Det bemærkes,
at der på baggrund af FSRs beskri-
velse umiddelbart synes at være
tale om en situation omfattet af
ændringsforslagets forslag til sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra b, 3. pkt., der indeholder en
undtagelse til den partielle sub-
Side 33 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stanstest, idet datterselskabet tilsy-
neladende hverken udfører eller
har udført andre væsentlige funkti-
oner vedrørende de immaterielle
aktiver end varetagelsen af ejer-
skabs- og salgsfunktioner.
Som det fremgår af de specielle
bemærkninger til det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 6, opgøres an-
den indkomst fra immaterielle akti-
ver som en nettoindkomst. Dette
indebærer, at der i salgsprisen på
f.eks. varer og tjenesteydelser
kan fradrages omkostninger, der
direkte og indirekte kan henføres
til sådan anden indkomst.
Opfyldes betingelserne for at blive
omfattet af CFC-reglerne, vil dette
nettoafkast skulle medregnes til
CFC-indkomsten. Der kan uddy-
bende henvises til bemærknin-
gerne til det oprindeligt fremsatte
lovforslag, idet ændringsforslaget
ikke ændrer på, hvordan anden
indkomst i givet fald skal opgøres.
FSR bemærker, at et yderligere
forhold, der nævnes i bemærknin-
gerne, er ejerens kontrol over risi-
koen ved det konkrete ejerskab.
FSR beder om, at det uddybes,
hvilke kontrolfunktioner, der hen-
vises til. FSR bemærker hertil, at
det angives, at formel godkendelse
af beslutninger, der er truffet andre
steder i koncernen, ikke anses for
kontrol af risiko.
FSR påpeger, at det er almindeligt
kendt, at overordnede strategiske
Det forhold, at visse overordnede
strategiske forretningsmæssige be-
slutninger træffes i et koncernmo-
derselskab, er ikke nødvendigvis
udtryk for, at et datterselskab ikke
selv varetager kontrolfunktioner i
relation til et konkret ejerskab af
immaterielle aktiver.
I relation til om datterselskabet va-
retager sådanne kontrolfunktioner
bemærkes, at der efter transfer pri-
cing-principper stilles tilsvarende
krav om kontrol i relation til et
Side 34 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forretningsmæssige beslutninger
typisk træffes i koncernmodersel-
skabet, hvorefter der sker en im-
plementering af disse beslutninger
i de underliggende datterselskaber.
FSR beder om, at det oplyses,
hvilke kriterier, der gør det muligt
at skelne mellem implementering
af beslutninger fra koncernmoder-
selskabet, der henholdsvis vil med-
føre alternativt ikke medføre, at
datterselskabet anses for at have
kontrol ved det konkrete ejerskab
til immaterielle aktiver.
ejerskab. Det forhold, at dattersel-
skabet i henhold til
OECD’s
Transfer Pricing Guidelines faktisk
varetager kontrolfunktionerne, vil
indikere, at datterselskabet også i
denne sammenhæng skal anses for
at varetage sådanne funktioner.
FSR henviser til, at det af bemærk-
ningerne til ændringsforslaget
fremgår, at ejerens egne værdiska-
bende aktiviteter kan være rele-
vante ved vurderingen af substans.
FSR påpeger, at dette forhold er
nævnt i bemærkningerne under
den overordnede situation, hvor
ejeren ikke har oparbejdet de im-
materielle aktiver selv.
FSR bemærker, at de forhold, der
nævnes som eksempler i bemærk-
ningerne, overlapper med den situ-
ation, hvor ejeren selv varetager
væsentlige funktioner forbundet
med udviklingen, og der således
ifølge bemærkningerne almindelig-
vis vil være tilstrækkelig substans i
relation til ejerskabet af de imma-
terielle aktiver.
FSR beder om, at dette bekræftes.
I benægtende fald beder FSR om,
at forskellen mellem to situationer
Eksemplerne i bemærkningerne
angår bl.a. den situation, hvor et
datterselskab har tilkøbt immateri-
elle aktiver, som datterselskabet
f.eks. foretager videreudvikling af,
enten selvstændigt eller tilknytning
til andre eksisterende immaterielle
aktiver.
Denne situation er således ikke
identisk med den situation, hvor
datterselskabet har udviklet et im-
materielt aktiv ”fra bunden”.
Såfremt et datterselskab har tilkøbt
immaterielle aktiver, vil det for-
hold, at datterselskabet efter tilkø-
bet har substantiel aktivitet vedrø-
rende det immaterielle aktiv, være
en indikation for, at ejerskabet har
substans.
Side 35 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uddybes, hvor af den ene er, hvor
ejeren selv har udført de
værdiskabende aktiviteter, og hvor
der ifølge bemærkninger derfor
består substans og den anden situ-
ation, hvor ejeren selv har udført
de værdiskabende aktiviteter, men
det for at dokumentere substans
fortsat er nødvendigt at fremlægge
forhold omkring antal ansatte og
lønudgifter m.v.
FSR bemærker, at det anføres i
bemærkningerne, at varemærker
og brand i almindelighed vil være
mere værd sammen med de nært
tilknyttede patenter og knowhow,
end rettighederne er hver for sig.
FSR beder om, at det uddybes,
hvilket grundlag dette vurderes på.
Det anførte er en generel betragt-
ning og baseres på grundlæggende
økonomiske betragtninger. Det er
således opfattelsen, at visse er-
hvervsmæssige aktiver kan have
forretningsmæssige synergieffek-
ter, hvorved aktiverne vil være
mere værd sammen end hver for
sig.
FSR henviser til, at det i relation til
den foreslåede bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra b, 3. pkt., nævnes, at selvom
substanstesten opfyldes, da vil
”anden indkomst fra immaterielle
aktiver” ikke blive undtaget fra
CFC-indkomsten, hvis dattersel-
skabet har udskilt visse væsentlige
funktioner.
FSR bemærker, at CFC-reglerne
også gælder for danske dattersel-
skaber, og den forslåede regel vil
derfor skulle tages i betragtning,
når det skal vurderes, om danske
datterselskaber udløser dansk
CFC-beskatning af danske moder-
selskaber eller danske moderfonde.
CFC-beskatning vil i disse tilfælde
Den foreslåede regel i selskabs-
skattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra
b, 3. pkt. indebærer en forhånds-
udelukkelse fra muligheden for at
anvende substanstesten i visse situ-
ationer.
Det kan bekræftes, at denne regel
tilsvarende finder anvendelse for
danske datterselskaber, da de dan-
ske CFC-regler er bygget op om-
kring en model, hvor CFC-reg-
lerne finder anvendelse, uanset
hvor datterselskabet er hjemmehø-
rende.
Det bemærkes dog, at den foreslå-
ede regel indebærer en land-for-
land vurdering, hvilket vil sige, at
reglen kun finder anvendelse, hvis
Side 36 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
måske ikke føre til en merskat for
det danske moderselskab/moder-
fond, men de komplicerede regler
vil betyde en meromkostning for
danske moderselskaber/moder-
fonde på grund
af de væsentlige administrative
byrder, som reglerne medfører.
Det er FSRs opfattelse, at den fo-
reslåede regel medfører, at danske
datterselskaber i højere grad om-
fattes af CFC-beskatning.
FSR beder om, at det be- eller
afkræftes, hvorvidt det forslåede
vil betyde, at et dansk modersel-
skab/moderfond for et dansk
hjemmehørende datterselskab, nu
skal opgøre CFC-indkomst for det
danske datterselskab, fordi øvrige
væsentlige funktioner i dattersel-
skabet vedrørende aktiverne ho-
vedsagelig foregår i udlandet (ek-
sempelvis produktion).
væsentlige funktioner kun i et ube-
tydeligt omfang er udført eller ud-
føres i samme land
i dette til-
fælde Danmark.
Det er den klare forventning, at
danske koncerner, hvor ejerskabet
til immaterielle aktiver er placeret i
Danmark, også faktisk udfører el-
ler har udført væsentlige funktio-
ner i relation til disse aktiver her i
landet.
Den af FSR anførte problemstil-
ling vurderes derfor af underord-
net betydning, idet den må forven-
tes at være yderst sjældent fore-
kommende.
FSR henviser til, at det i bemærk-
ningerne angives, at den foreslåede
bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3. pkt.,
også gælder i forhold til knowhow.
FSR beder om, at det bekræftes, at
knowhow alene kan anses for ud-
skilt, hvis der foreligger en aftale
om, at den, som udskiller know-
how, samtidig afstår fra selv at an-
vende den pågældende knowhow.
Det fremgår af bemærkningerne til
ændringsforslaget, at reglen i prak-
sis formentlig vil være særlig rele-
vant i relation til immaterielle
aktiver, der lader sig afgrænse og
udskille, typisk registrerbare imma-
terielle aktiver såsom patenter.
Dvs. tilfælde hvor det er muligt at
adskille det juridiske og økonomi-
ske ejerskab fra de funktioner, der
vedrører dels udviklingen af akti-
vet dels den kommercielle
udnyttelse heraf.
Modsætningsvis er det ikke for-
ventningen, at knowhow sædvan-
Side 37 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ligvis vil blive omfattet, da know-
how vanskeligt kan afgrænses og
udskilles, og da udnyttelsen og
brugen af knowhow i almindelig-
hed kun kan ske i forbindelse med
væsentlige funktioner.
Det vil bero på en konkret vurde-
ring, om der er overdraget ejerret-
tigheder over knowhow, og det
vurderes ikke at kunne bekræftes,
at overdragelse af ejerskabet til
knowhow altid forudsætter, at
overdrageren har afstået fra selv at
anvende den pågældende know-
how. Det bemærkes, at ejerskabet
til den pågældende knowhow prin-
cipielt kan være fælles.
FSR henviser til, at det følger af
ændringsforslagets bemærkninger
til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
nr. 3, litra b, 3. pkt., at ”Den
gene-
relle omgåelsesklausul i ligningslo-
vens § 3 vil således fortsat finde
anvendelse.”
FSR spørger, om det er korrekt
forstået, at inden der foretages en
bedømmelse af, om datterselska-
bet har udskilt væsentlige aktivite-
ter, da kan Skatteforvaltningen
med henvisning til ligningslovens §
3, tilsidesætte den fordeling af akti-
viteter, der faktisk foreligger, og i
stedet fastlægge en fordeling af ak-
tiviteter, der vil medføre, at væ-
sentlige aktiviteter anses udskilt
med den følge, at den partielle
substanstest ikke kan benyttes.
I bekræftende fald er det FSRs op-
fattelse, at det en problematisk
FSRs forståelse kan ikke umiddel-
bart bekræftes.
Skatteforvaltningen vil som det
klare udgangspunkt lægge skatte-
yderens oplyste forhold til grund.
Henvisningen i bemærkningerne er
alene et udtryk for, at skatteyderen
ikke kunstigt kan organisere sig så-
ledes, at der sker en omgåelse af
betingelserne for, at den partielle
substanstest vil kunne finde an-
vendelse. Den generelle omgåel-
sesklausul er indført med henblik
på implementering af skatteundgå-
elsesdirektivets minimumskrav og
finder anvendelse for hele sel-
skabsskattelovgivningen, men har
ikke nogen særskilt eller yderligere
relevans i relation til CFC-reglerne.
Såfremt Skatteforvaltningen måtte
ønske at anvende den generelle
Side 38 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
retstilstand, da begge regler både
ligningslovens § 3 og den foreslå-
ede bestemmelse i selskabsskatte-
lovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b,3.
pkt., indeholder et betydeligt sub-
jektivt element, der i sidste ende
overlades til Skatteforvaltningen.
FSR beder om, at der kommente-
res herpå.
omgåelsesklausul, skal Skattefor-
valtningen løfte bevisbyrden for, at
der er tale om et kunstigt arrange-
ment, der har som hovedformål el-
ler som et af hovedformålene at
opnå en skattefordel, som virker
mod formålet og hensigten med
den pågældende lovgivning, og
som ikke er reelle under hensynta-
gen til alle relevante faktiske for-
hold og omstændigheder.
I forlængelse af ovenstående hen-
viser FSR til ændringsforslagets
bemærkninger, hvoraf det fremgår:
”Den foreslåede undtagelse til den
partielle substanstest vil indebære,
at det på forhånd vil være fastlagt,
hvordan virksomhederne og Skat-
teforvaltningen i relation til
anvendelsen af CFC-reglerne vil
skulle bedømme en række tilfælde,
hvor der i forvejen må anses for at
kunne være særlig anledning til at
nære tvivl om, hvorvidt ejerskabet
til immaterielle aktiver afspejler en
reel økonomisk aktivitet.”
FSR beder om, at ovenstående be-
mærkninger uddybes, da der fore-
kommer uvished om, hvilke ud-
valgte tilfælde, der henvises til, og
hvordan de udvalgte tilfælde på
forhånd skal bedømmes
Bemærkningerne, der henvises til,
angår den foreslåede bestemmelse
i selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
nr. 3, litra b, 3. pkt.
De omhandlede tilfælde er således
de tilfælde, hvor datterselskabet
varetager ejerskabet og eventuelt
salgs- og distributionsfunktioner i
relation til sine immaterielle akti-
ver, mens de øvrige væsentlige
funktioner vedrørende aktiverne
kun i ubetydeligt omfang er udført
eller udføres i det land, hvor dat-
terselskabet er skattemæssigt hjem-
mehørende.
FSR bemærker, at den partielle
substanstest kun vil kunne finde
anvendelse, hvis datterselskabet er
skattemæssigt hjemmehørende i en
Den pågældende regel vil naturlig-
vis ikke være relevant i relation til
danske datterselskaber, da Skatte-
forvaltningen i forvejen er i besid-
delse af den information, som ud-
Side 39 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stat, hvor den kompetente skatte-
myndighed udveksler oplysninger
med de danske skattemyndigheder.
FSR spørger, hvordan denne be-
tingelse skal forstås i relation til en
eventuel CFC-beskatning af et
dansk datterselskab.
veksles mellem kompetente skatte-
myndigheder efter de forskellige
informationsudvekslingsaftaler.
FSR beder om, at det bekræftes, at
alle danske moderselskaber inden
fristen for indsendelse af oplys-
ningsskemaet skal forholde sig til,
hvorvidt de for hvert enkelt datter-
selskab
dansk eller udenlandsk
skal foretage et tilvalg af den parti-
elle substanstest.
FSR bemærker, at det i bekræf-
tende fald vil betyde, at et tilvalg af
den partielle substanstest betyder,
at der skal indsendes oplysninger
til Told- og Skatteforvaltningen,
der godtgør, at datterselskabets an-
den indkomst af immaterielle akti-
ver er omfattet af substanstesten.
Det kan bekræftes. Der henvises i
øvrigt til kommentarerne til be-
mærkningerne til DI vedrørende
fristen for indsendelse af oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen.
FSR beder om, at det bekræftes, at
såfremt der ikke inden fristen for
indsendelse af oplysningsskemaet
indgives meddelelse om, at den
partielle substanstest ønskes an-
vendt vedrørende et dansk datter-
selskab, der tillige ejer immaterielle
aktiver, da vil en del af dattersel-
skabets omsætning blive anset for
”anden indkomst”, der vil udløse
CFC-skattepligt for dets danske
moderselskab.
Det kan bekræftes, at oplysnings-
pligten om tilvalg af den partielle
substanstest også omfatter danske
datterselskaber. Det er selvfølgelig
langt fra således, at der udløses
CFC-skattepligt af datterselskaber i
alle tilfælde, hvor den partielle sub-
stanstest ikke er valgt, da alle de al-
mindelige betingelser for CFC-be-
skatning, herunder navnlig ind-
komstbetingelsen, fortsat skal være
opfyldt.
Side 40 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at det efter den fo-
reslåede bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra
b, 5. pkt., følger, at oplysninger
vedrørende datterselskabets anden
indkomst af immaterielle aktiver,
skal indsendes til Told- og Skatte-
forvaltningen inden oplysningsfri-
sten.
FSR påpeger, at det er en nyska-
belse, at skatteyder forud for op-
lysningsfristen skal indsende
oplysninger, som baggrund for et
valg på oplysningsskemaet.
FSR beder om, at det oplyses,
hvorfor det er relevant.
Det anførte må bero på en misfor-
ståelse, da ændringsforslagets frist-
regel indebærer, at oplysningerne
kan indsendes inden for samme
frist som oplysningsskemaet. Der
henvises i øvrigt til kommenta-
rerne til bemærkningerne til DI
vedrørende fristen for indsendelse
af oplysninger til Skatteforvaltnin-
gen.
FSR beder om, at det bekræftes, at
såfremt Skatteforvaltningen ikke
finder de oplysninger, der indsen-
des inden oplysningsfristen, for til-
strækkelige, vil moderselskabet
have mulighed for efterfølgende at
indsende yderligere oplysninger,
der dokumenterer opfyldelsen af
den partielle substanstest, uden at
blive mødt af et argument fra Skat-
teforvaltningens side om, at dette
ikke er muligt efter udløbet af op-
lysningsfristen.
Det kan bekræftes. Der henvises i
øvrigt til kommentarerne til be-
mærkningerne til DI vedrørende
fristen for indsendelse af oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen.
FSR henviser til, at det i bemærk-
ningerne er nævnt, at hvis et mo-
derselskab ikke angiver et tilvalg af
den partielle substanstest, og Skat-
teforvaltningen efterfølgende fore-
tager en ændring af skatteansættel-
sen, hvorved det fastslås, at der
skal ske CFC-beskatning, vil dette
Der henvises til kommentarerne til
bemærkningerne fra DI.
Side 41 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke kunne begrunde et omvalg ef-
ter skatteforvaltningslovens § 30.
FSR spørger, om det vil betyde, at
såfremt der for et dansk dattersel-
skab ikke ved indsendelse af oplys-
ningsskemaet er truffet et valg om
at anvende den partielle substans-
test, da vil ”anden indkomst” ikke
efterfølgende kunne undtages fra
CFC-beskatning.
FSR beder om, at det oplyses, om
den ansættelsesændring, der efter
skatteforvaltningslovens § 30 er
nødvendig, for at der kan foretages
et selvangivelsesomvalg, skal ved-
røre moderselskabet eller dattersel-
skabet (når begge er danske selska-
ber).
Som det fremgår af bestemmelsens
ordlyd, er det udelukkende et krav,
at Skatteforvaltningen har foreta-
get en ansættelsesændring, der har
betydning for valget, og det er der-
for principielt ikke afgørende, om
ændringen i det beskrevne eksem-
pel vedrører moder- eller dattersel-
skabet. Om adgangen til eventuelt
omvalg henvises i øvrigt til kom-
mentarerne til bemærkningerne fra
DI.
FSR henviser til, at det fremgår af
bemærkningerne til ændringsfor-
slaget, at ”CFC-beskatningen
af
datterselskabet derfor ikke er en
følge af ansættelsen i skatteforvalt-
ningslovens § 30’s forstand”.
FSR påpeger, at det ikke er datter-
selskabet, der skal CFC-beskattes,
men derimod moderselskabet.
FSR henviser til, at hvis det kon-
stateres, at moderselskabet skal
CFC-beskattes i forbindelse
med en ansættelse af datterselska-
bet, vil denne konstatering samti-
Den passus, som FSR henviser til,
vedrører den situation, hvor Skat-
teforvaltningen gennemfører en
ansættelsesændring og beskatter
moderselskabet af et datterselskabs
CFC-indkomst, og hvor denne
CFC-beskatning blot er en konse-
kvens af moderselskabets fravalg
af den partielle substanstest. Det er
vurderingen, at det i bemærknin-
gerne anførte er i fuld overens-
stemmelse med retspraksis om
skatteforvaltningens § 30, herun-
der navnlig den i bemærkningerne
omtalte højesteretsdom. Om ad-
Side 42 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dig indebære, at der hos modersel-
skabet skal ske en forhøjelse af
indkomsten.
I de situationer, hvor Skattefor-
valtningen kommer frem til, at der
skal CFC-beskatning, er det FSRs
opfattelse, at der vil være sket den
”ansættelsesændring”, der efter
skatteforvaltningslovens § 30 er
nødvendig, for at der kan ske et
selvangivelsesomvalg.
gangen til eventuelt omvalg henvi-
ses i øvrigt til kommentarerne til
bemærkningerne fra DI.
FSR beder om, at det oplyses,
hvorfor et fravalg af substanstest
ikke kan ændres ved et selvangivel-
sesomvalg jf. skatteforvaltningslo-
vens § 30, hvis Skatteforvaltningen
konstaterer, at der skal ske CFC-
beskatning.
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor.
FSR bemærker, at der ikke er æn-
dringer til ikrafttrædelsesbestem-
melsen, selv om der med æn-
dringsforslaget sker væsentlige æn-
dringer til det fremsatte lovforslag.
FSR opfordrer til, at ikrafttrædel-
sesbestemmelsen ændres, så sel-
skaberne får tilstrækkelig tid til at
udarbejde den dokumentation,
som der kræves ved et tilvalg af
den partielle substanstest.
I ændringsforslaget er der indar-
bejdet et forslag om, at lovens
ikrafttrædelses- og virkningstids-
punkt udskydes til 1. juli 2021
KPMG Law Advokat-
firma (KPMG Law)
KPMG Law finder det overordnet
set positivt, at det foreslås at ind-
føre en substanstest i CFC-reg-
lerne for så vidt angår ”anden
ind-
komst fra immaterielle aktiver”.
Det er den klare vurdering, at æn-
dringsforslaget, set i forhold til L
89 som foreslået, vil indebære en
væsentlig lempelse for danske kon-
cerner, ikke mindst administrativt.
Der vurderes ikke at være noget
reelt grundlag for KPMG Laws
Side 43 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KPMG Law stiller sig dog tviv-
lende overfor, hvorvidt ændrings-
forslaget reelt indebærer en væ-
sentlig lempelse, idet den samtidig
foreslåede undtagelse til den parti-
elle substanstest, jf. ændringsfor-
slagets forslag til selskabsskattelo-
vens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3.
pkt., udgør en betydelig indsnæv-
ring af anvendelsesområdet for
den foreslåede EU-retlige sub-
stanstest.
KPMG Law bemærker, at denne
indsnævring givetvis vil medføre,
at en lang række af de danske sel-
skaber, der i henhold til bestem-
melserne i det foreliggende L 89
vil skulle medregne anden ind-
komst fra immaterielle aktiver til
CFC-indkomsten, fortsat vil skulle
medregne denne indkomst.
bemærkninger om ændringsforsla-
gets faktiske virkninger. Som det
f.eks. fremgår af kommentarerne
fra Danfoss, DE og DI, ses er-
hvervslivet i øvrigt heller ikke at
dele KPMG Laws synspunkt.
KPMG Law påpeger, at efter æn-
dringsforslaget vil immaterielle ak-
tiver, der er udviklet af dattersel-
skabet selv, som udgangspunkt
ikke give anledning til CFC-beskat-
ning for så vidt angår anden ind-
komst fra immaterielle aktiver, idet
undtagelsen fra substanstesten
næppe vil finde anvendelse. Det
samme gør sig gældende efter be-
stemmelserne i det oprindelige
lovforslag, idet medregning af an-
den indkomst efter lovforslaget
forudsætter, at aktiverne er erhver-
vet fra et andet land eller oparbej-
det ved koncernens aktiviteter i et
andet land (grænseoverskridende
flytning).
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor.
Side 44 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KPMG Law bemærker, at den sær-
lige undtagelsesbestemmelse i vidt
omfang vil ramme tilfælde sva-
rende til dem, hvor datterselskabet
tillige efter det foreliggende L 89
vil skulle medregne anden ind-
komst fra immaterielle aktiver til
CFC-indkomsten. Der vil eksem-
pelvis i udgangspunktet fortsat
skulle ske medregning af anden
indkomst fra immaterielle aktiver i
de ofte forekommende tilfælde,
hvor en koncern udfører aktivite-
ter vedrørende immaterielle akti-
ver, såsom forskning og udvikling,
i flere lande
og i andre lande end
der, hvor det respektive dattersel-
skab, der har ejendomsretten til de
pågældende immaterielle aktiver,
er hjemmehørende. Dette gælder i
øvrigt så vidt ses efter ændrings-
forslaget
i modsætning til det fo-
religgende L 89
også i tilfælde,
hvor udviklingsaktiviteterne er ud-
ført af koncerneksterne parter.
KPMG Law bemærker, at den sær-
lige undtagelsesbestemmelse til
substansreglen antages at være ud-
tryk for, at der ifølge ændringsfor-
slaget er tale om omgåelse
eller
at der i hvert fald er en klar for-
modning for omgåelse
i tilfælde,
hvor ejendomsrettigheder til im-
materielle aktiver er ”placeret” hos
et (distributions-/salgs)dattersel-
skab, der er hjemmehørende i et
land, hvor der ikke eller kun i ube-
tydeligt omfang udføres eller har
været udført ”væsentlige funktio-
ner vedrørende aktiverne” i form
Udgangspunkt i ændringsforslaget
er, at anden indkomst fra immate-
rielle aktiver ikke skal medregnes
som CFC-indkomst, hvis dattersel-
skabet efter EU-retten må anses
for at have substans. Den af
KPMG Law omtalte undtagelse
har til formål at sikre, at substans-
testen indføres på en robust og
kontrollérbar måde.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til høringsudkastet til æn-
dringsforslaget, er det vurderingen,
at funktioner, der udelukkende be-
står i varetagelse af ejerskabet og
Side 45 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af udviklingsaktiviteter og/eller
produktion.
eventuelt salgs- og distributions-
funktioner, er mobile funktioner,
der nemt lader sig flytte, og som
dermed også tilsvarende nemt kan
flyttes udelukkende af skattemæs-
sige årsager. Placering af ejerskabet
til, og dermed indtægterne fra, im-
materielle aktiver i et datterselskab,
der varetager sådanne funktioner,
vurderes således ikke i sig selv at
burde indebære, at anden ind-
komst fra de immaterielle aktiver
ikke anses for CFC-indkomst.
KPMG Law bemærker, at der kan
være mange og forskelligartede
grunde til, at udviklingsaktiviteter
f.eks. udføres i ét land, mens distri-
butionsaktiviteter udføres i et an-
det land, ligesom den almindelige
EU-retlige misbrugstest, jf. æn-
dringsforslagets forslag til § 32,
stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., såvel
som transfer pricing-reglerne efter
KPMG Laws opfattelse under alle
omstændigheder udgør tilstrække-
lige og effektive værn mod kunstig,
skattemotiveret placering af imma-
terielle aktiver i eksempelvis kon-
cernselskaber i lavskattelande.
Det er ikke hensigten med æn-
dringsforslaget grundlæggende at
ændre den danske model for CFC-
beskatning. Det bemærkes i øvrigt,
at en generel substanstest vurderes
at ville indebære meget betydelige
provenumæssige konsekvenser.
KPMG Law påpeger, at der med
ændringsforslaget og den heri fore-
slåede særlige undtagelse til sub-
stansreglen opretholdes et meget
strengt regelsæt, der går markant
længere end reglerne i øvrige med-
lemslande
og efter KPMG Laws
opfattelse længere end nødvendigt.
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor.
Side 46 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KPMG Law bemærker, at den fo-
reslåede substanstest for så vidt
angår anden indkomst fra immate-
rielle aktiver, så vidt ses at kodifi-
cere den almindelige EU-retlige
substanstest, der bl.a. er en central
komponent i etableringsretten.
I det omfang substanstesten efter
ændringsforslaget vil finde anven-
delse, vil den skulle anvendes i
overensstemmelse med det EU-
retlige misbrugsbegreb. Den vil ef-
ter ændringsforslaget dog kun
finde anvendelse i visse tilfælde, og
der er således ikke tale om, at æn-
dringsforslaget har til hensigt gene-
relt at ”inkorporere” det EU-ret-
lige misbrugsbegreb i de danske
CFC-regler.
Efter KPMG Laws opfattelse kræ-
ver skatteundgåelsesdirektivets
”model A”, jf. direktivets artikel 7,
stk. 2, litra a, imidlertid, at der i
reglerne indarbejdes en substans-
undtagelse, der medfører, at reg-
lerne generelt ikke anvendes, når
datterselskabet ”viderefører en væ-
sentlig økonomisk aktivitet, der
understøttes af personale, udstyr,
aktiver og lokaler, som det fremgår
af de relevante faktiske forhold og
omstændigheder.”
Substanstesten, der efter KPMG
Laws opfattelse udgør en integre-
ret og ufravigelig del af litra a)-mo-
dellen i skatteundgåelsesdirektivet,
er baseret på den almindelige EU-
ret
og den har netop til formål at
sikre, at CFC-beskatningen respek-
terer de grundlæggende frihedsret-
tigheder.
Det er KPMG Laws opfattelse
ikke alene uforeneligt med direkti-
vet, at substanstestens anvendelig-
hed begrænses til anden indkomst
fra immaterielle aktiver, men tillige
Det er ikke hensigten med æn-
dringsforslaget grundlæggende at
ændre den danske model for CFC-
reglernes udformning, som vurde-
res at være i fuld overensstem-
melse med EU-retten.
Side 47 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at der foreslås en særlig dansk und-
tagelsesbestemmelse, jf. ændrings-
forslagets forslag til § 32, stk. 5, nr.
3, litra b, 3. pkt., der resulterer i en
markant skærpelse af den alminde-
lige EU-retlige vurdering i forsla-
get til § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2.
pkt.
KPMG Law henviser i øvrigt til
bl.a. Advokatsamfundets hørings-
svar af 9. oktober 2019 til L 48
(folketingssamlingen 2019/20),
hvor den EU-retlige problemstil-
ling også blev bragt op.
KPMG Law henviser til betragt-
ningerne i skatteundgåelsesdirekti-
vet, hvoraf det fremgår, at direkti-
vet forpligter Danmark til at an-
vende
”principbaserede” CFC-reg-
ler, mens de nærmere detaljer ved-
rørende gennemførelsen overlades
til medlemsstaterne. Endvidere
fremgår det, at EU-løsningen skal
sikre, at OECDs Base Erosion and
Profit Shifting-initiativer gennem-
føres på en sammenhængende og
koordineret måde i EU, der er for-
enelig med et velfungerende indre
marked.
KPMG Law bemærker, at det føl-
ger af fast praksis fra EU-Domsto-
len, at EU-landene og altså herun-
der Danmark generelt må imødegå
skattemisbrug, så længe der ikke
dermed skabes unødige hindringer
for udøvelse af de rettigheder, som
erhvervsdrivende har efter EU-ret-
ten. Skatteydere skal derfor også
Som nævnt er det ikke hensigten
med ændringsforslaget grundlæg-
gende at ændre den danske model
for CFC-reglernes udformning. De
danske CFC-regler er kendetegnet
ved, at de finder anvendelse på
helt samme måde på alle dattersel-
skaber, uanset om de er beliggende
i Danmark eller udlandet.
Når skatteundgåelsesdirektivet i re-
lation til direktivets model a) stiller
krav om en substanstest, hvorefter
datterselskaber i EU/EØS kun
omfattes, hvis de er uden ”sub-
stans”, omfatter dette krav –
som
det også fremgår af punkt 12 i di-
rektivets præambel
udelukkende
tilfælde, hvor CFC-reglerne kun
finder anvendelse på udenlandske
datterselskaber og således indebæ-
rer en forskelsbehandling mellem
indenlandske og udenlandske sel-
skaber. Der kan om denne vurde-
ring i øvrigt henvises til SAU L 48
Side 48 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
have adgang til at fremlægge bevi-
ser for, at der ikke er tale om mis-
brug.
For så vidt angår CFC-regler, er
der generelt krav om, at der ikke
opstilles restriktioner over for se-
kundære etableringer i andre med-
lemsstater og EØS-stater, som be-
skæftiger sig med reelle forret-
ningsaktiviteter, og reglerne be-
grænser sig til det, der er nødven-
digt for at nå deres erklærede mål
om at forhindre kunstig over-
skudsoverførsel, KPMG Law på-
peger, at disse grundlæggende krav
er gentaget i direktivet.
svaret på spm. 38 (folketingsåret
2019/20).
KPMG Law mener ikke, at de gæl-
dende danske CFC-regler uden vi-
dere kan antages at være forenelige
med EU-retten alene som følge af
ændringen ved lov nr. 540 af 6.
juni 2007, hvor regelsættet
for-
anlediget af Cadbury-dommen (C-
196/04)
blev udvidet til at om-
fatte alle datterselskaber, herunder
danske datterselskaber.
KPMG Law bemærker, at det bl.a.
følger af praksis fra EU-Domsto-
len, at forskellige situationer ikke
må behandles ens, medmindre for-
skelsbehandlingen er objektivt be-
grundet. For så vidt angår en ren
dansk koncern, opstår der ikke
vanskeligheder vedrørende skatte-
unddragelse svarende til dem, som
forsøges imødegået med CFC-reg-
lerne. Anvendelsen af CFC-regler
for så vidt angår danske dattersel-
skaber tjener således ikke samme
Der henvises til kommentarerne
umiddelbart ovenfor. Som det i
øvrigt fremgår af SAU L 48
sva-
ret på spm. 38 (folketingsåret
2019/20), er der ikke noget, der ty-
der på, at Europa-Kommissionen
er uenig i vurderingen af, at den
danske model for CFC-reglernes
udformning er i fuld overensstem-
melse med EU-retten.
Side 49 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
formål (om noget formål). De fo-
reslåede regler vil desuden i nogle
tilfælde faktisk forhindre danske
virksomheder fra reelt at etablere
sig i andre EU-lande.
KPMG Law påpeger, at Kommis-
sionen tidligere har påpeget det be-
klagelige ved, at medlemsstater
for at undgå at blive beskyldt for
diskrimination
blot udvider an-
vendelsen af de misbrugsbekæm-
pende foranstaltninger, der er be-
regnet til at hindre grænseoverskri-
dende skatteunddragelse, til rent
indenlandske situationer, hvor der
absolut ikke består nogen risiko
for misbrug, jf. KOM(2007) 785
endelig, s. 6.
Det er KPMG Laws opfattelse, at
en generel, almindelig EU-retlig
substanstest er en integreret og
ufravigelig del af litra a)-modellen i
skatteundgåelsesdirektivet. Sub-
stanstestens ufravigelighed følger
af direktivets ordlyd, ligesom ufra-
vigeligheden understøttes af for-
målet med substanstesten.
Efter KPMG Laws fortolkning er
der således en pligt for Danmark
til at anvende undtagelsesklausulen
over for datterselskaber i EU, hvil-
ket ifølge KPMG Law også følger
af betragtning 12 i direktivets præ-
ambel.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor. Som det fremgår heraf, er
det vurderingen, at punkt 12 i skat-
teundgåelsesdirektivets præambel
klart understøtter, at direktivets
krav om en substanstest i relation
til direktivets model a) udeluk-
kende gælder tilfælde, hvor CFC-
reglerne kun finder anvendelse på
udenlandske datterselskaber og så-
ledes indebærer en forskelsbe-
handling mellem indenlandske og
udenlandske selskaber.
Side 50 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KPMG Law bemærker, at det for-
hold, at der er tale om minimums-
harmonisering, ikke medfører, at
der er grundlag for at begrænse
substansreglens anvendelighed
hverken i relation til specifikke
indkomsttyper eller materielt ind-
hold.
KPMG Law bemærker, at de
grundlæggende regler om fri bevæ-
gelighed skal overholdes, når en
medlemsstat i forbindelse med im-
plementering af et minimumsdi-
rektiv indfører regler, der er stren-
gere end det forskrevne minimum.
Som det fremgår af kommenta-
rerne ovenfor, er det vurderingen,
at de danske CFC-regler er i over-
ensstemmelse med EU-retten.
Praksis fra EU-Domstolen vedrø-
rende etableringsretten er efter
KPMG Laws opfattelse ganske
klar, for så vidt angår etablerings-
retten i forhold til det EU-retlige
misbrugsbegreb.
KPMG Law bemærker endelig, at
den foreslåede undtagelsesbestem-
melse i ændringsforslagets forslag
til § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3. pkt.,
har karakter af en generel skær-
pelse, der er vanskeligt forenelig
med det EU-retlige proportionali-
tetsprincip.
Landbrug & Fødevarer
(L&F)
L&F ser generelt meget positivt på
de foreslåede lempelser vedrø-
rende indførsel af en partiel sub-
stanstest, men bemærker, at det
processuelt er meget ærgerligt, at
det har taget så lang tid, og tre lov-
forslag, nå frem til den løsning,
Der har under hele forløbet vedrø-
rende implementeringen af skatte-
undgåelsesdirektivets minimums-
krav til CFC-reglerne været en me-
get udstrakt dialog med både rele-
vante brancheorganisationer og
konkrete danske virksomheder,
Side 51 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som dansk erhvervsliv har efter-
spurgt. L&F vil generelt gerne
bakke op om, at relevante er-
hvervsorganisationer mv. bliver
inddraget så tidligt som muligt i
forbindelse med implementering
og udarbejdelse af ny lovgivning
med henblik på at finde fælles op-
timale løsninger. Det gælder ikke
mindst, når der er tale om så kom-
plekst og bebyrdende et område
som nærværende.
der har ønsket at indgå i en sådan
dialog.
L&F er bekymret for, at vurderin-
gen af, om substanstesten er op-
fyldt, efter ændringsforslaget er ba-
seret på subjektive kriterier. Med
den foreslåede model bliver sub-
stansvurderingen alene en konkret
vurdering ud fra svært målbare
forhold som f.eks. ejerens egne
værdiskabende aktiviteter i forhold
til immaterielle aktiver og propor-
tionalitet mellem aktiviteter i rela-
tion til de immaterielle aktiver
sammenholdt med værdi og ind-
tægter fra de immaterielle aktiver.
At der skal foretages en konkret
vurdering af substansen i dattersel-
skabet, som til dels vil være baseret
på vurderinger, er en direkte kon-
sekvens af, at ændringsforslaget på
dette punkt delvist imødekommer
det ønske om indførelsen af en
substanstest, som erhvervslivet har
tilkendegivet.
L&F mener, at det bør være til-
strækkeligt for opfyldelse af sub-
stanstesten, at datterselskabet i sig
selv har substans, jf. Cadbury
Schweppes-dommen, således at
substansen ikke
som efter be-
mærkningerne til ændringsforslaget
vurderes i forhold til dattersel-
skabets aktiviteter vedrørende de
immaterielle aktiver.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til høringsudkastet, skal sub-
stanstesten fortolkes og anvendes i
overensstemmelse med det EU-
retlige misbrugsbegreb, som bl.a.
er kommet til udtryk i Cadbury
Schweppes-dommen. Det er vur-
deringen, at denne dom ikke kan
forstås således, at der altid vil være
substans i forhold til de immateri-
elle aktiver, der ejes af et givent
selskab, blot selskabet ”som så-
dant” har substans.
Det vurderes
således at være i strid med det EU-
Side 52 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
retlige misbrugsbegreb, såfremt
ejerskabet til immaterielle aktiver
f.eks. af rene skattemæssige årsager
kunstigt placeret i et datterselskab,
der i øvrigt slet har nogle funktio-
ner i forhold til disse aktiver.
L&F kommenterer høringsudka-
stets forslag til bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.
3, litra b, 3. pkt., hvorefter sub-
stansundtagelsen ikke vil finde an-
vendelse, hvis datterselskabet vare-
tager ejerskabet og eventuelt salgs-
og distributionsfunktioner i rela-
tion til sine immaterielle aktiver,
mens de øvrige væsentlige funktio-
ner vedrørende aktiverne kun i
ubetydeligt omfang er udført eller
udføres i det land, hvor dattersel-
skabet er skattemæssigt hjemme-
hørende.
Det fremgår af bemærkningerne,
at det vil bero på en konkret vur-
dering, om varetagelsen af funktio-
nerne udelukkende er af ”ubetyde-
ligt omfang”, idet vurderingen skal
foretages i forhold til det samlede
omfang af de øvrige væsentlige
funktioner vedrørende dattersel-
skabets immaterielle aktiver. L&F
finder det uhensigtsmæssigt, at en
vurdering med så store økonomi-
ske konsekvenser til følge for er-
hvervslivet ikke er mere objektivt
defineret. L&F bemærker dog, at
en CFC-beskatning altid vil forud-
sætte, at de øvrige betingelser her-
for, herunder indkomstbetingel-
sen, er opfyldt.
Det er vurderingen, at det ikke er
muligt at angive en mere præcis
målestok for, hvornår varetagelsen
af funktionerne må anses for at
være af ubetydeligt omfang. Det er
dog vurderingen, at dette kriterium
i praksis ikke kan forventes at ville
give anledning til nævneværdig
tvivl.
Som L&F selv bemærker, vil krite-
riet i øvrigt kun kunne blive ud-
slagsgivende i tilfælde, hvor alle de
øvrige, almindelige betingelser for
CFC-beskatning er opfyldt, og der
vil i så fald altid være mulighed for
at anmode om et bindende svar
med henblik på en forudgående af-
klaring af om et konkret dattersel-
skab opfylder betingelserne for an-
vendelse af substanstesten.
Side 53 af 54
L 89 - 2020-21 - Bilag 15: Ændringsforslag, høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2393904_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
L&F finder det uhensigtsmæssigt
og i strid med skatteforvaltningslo-
vens § 30, at et valg i forbindelse
med oplysningsskemaet i forhold
til anvendelse af substanstesten
obligatorisk medfører, at der ikke
kan foretages omvalg. I overens-
stemmelse med forarbejderne til
skatteforvaltningslovens § 30 bør
der som udgangspunkt altid være
tilladelse til ændring af det tidligere
trufne valg, hvis det skyldes myn-
dighedernes korrektion eller æn-
dring af skatteansættelsen ikke har
de skattemæssige virkninger, der
var forudsat, da valget blev truffet.
L&Fs bemærkninger synes at
måtte bero på en misforståelse af
bemærkningerne til høringsudka-
stet. Det fremgår udtrykkeligt af
bemærkningerne hertil, at der altid
vil kunne foretages et omvalg, når
betingelserne for et sådant omvalg
efter skatteforvaltningslovens § 30
er opfyldt. Der henvises i øvrigt til
kommentarerne til DIs hørings-
svar vedrørende muligheden for et
omvalg af en beslutning om ikke at
anvende substansundtagelsen i for-
hold til et givent datterselskab.
L&F bemærker, at Skatteforvalt-
ningen efter ændringsforslaget får
mulighed for at fastsætte regler om
dokumentationens indhold og
form, når substanstesten vælges.
L&F værdsætter, at man prioriterer
at lette administrationen for alle
parter, og det bør til hver en tid til-
stræbes, at dokumentationspligten
ikke bliver uforholdsmæssig byrde-
fuld for erhvervslivet. Det gælder
bl.a. også i forhold til lavpraktiske
krav til fil-format mv.
Det er i fuld overensstemmelse
med de hensyn, der er søgt vareta-
get ved udformningen af æn-
dringsforslaget, herunder den
nævnte bemyndigelsesbestem-
melse-
Side 54 af 54