27. maj 2021
Til Skatteministeren
L89 Kommentar til ministerens svar på SPM 30
Ministeren svar (uddrag)
"Det bemærkes, at der efter de foreslåede regler kun vil ske CFC-beskatning, hvis mere end 1/3 af det faste drifts-
steds indkomst er CFC-indkomst. Det vil således i almindelighed kræve nogle særdeles markante valutakursrisici,
før valutakursudsving på fordringer eller gæld i sig selv vil kunne medføre, at det faste driftssted CFC-beskattes.
Dertil kommer, at det må kunne forventes, at virksomhederne vil anvende de muligheder, der består med henblik
på at imødegå CFC-beskatning som følge af valutakursudsving, herunder ved valget af, hvordan indkomsten op-
gøres i det faste driftssted, jf. ovenfor, og ved hovedkontorets valg mellem realisations- og lagerprincippet, jf.
kursgevinstlovens § 25, stk. 1 og 2.
På den baggrund vurderes det ikke hensigtsmæssigt at indføre mulighed for at foretage et sådant selvstændigt
valg for faste driftssteder som foreslået af KPMG"
Kommentar
Vi er ikke enige i, at CFC beskatning nødvendigvis kræver nogle særdeles markante valutakursrisiko og dermed
valutaudsving, da de faste driftssteder på lige fod med virksomheder, der drives i selskabsform kan have en be-
grænset eller ingen driftsindtjening (før valutaeffekter) herunder som følge af COVID-19 pandemien, hvorfor
selv en begrænset valutakursrisko/valutakursudsving eks. på det faste driftssteds leverandørgæld i anden va-
luta end den lokale valuta, derfor kan medføre CFC beskatning med hele den administrationsbyrde og de com-
pliance forpligtelser, der følger med.
Antager man, at det faste driftssted har SEK som lokal valuta og har leverandørgæld i EUR, så kan der opstå CFC
indkomst fra en styrkelse af SEK i forhold til EU uden at det danske hovedkontorselskab reelt har nogen gevinst,
da DKK og EUR følges ad. En gevinst, der samtidigt i praksis skal beskattes efter lagerprincippet, men hvor de
igangværende arbejder først beskattes ved levering, dvs. brøken på 1/3 bliver skævvredet.
Hovedkontorselskabet er samtidigt ofte bundet af de valg af principper, som er taget i tidligere år, og hvor æn-
dring af valg ofte kræver tilladelse, og hvor et af vilkårene normalt er, at et omvalg af princip ikke må være
skattemotiveret.
For de fleste hovedkontorselskaber (formentlig uden undtagelse) er lagerprincippet efter KGL valgt for valuta-
delen, og en ændring til realisationsprincippet kræver derfor tilladelse. Hovedkontorselskabet har derudover
ofte utallige (egne) fordringer og gæld i fremmed valuta, hvor et realisationsprincip i praksis vil være uoversku-
eligt, da bogføringen og regnskabet bygger på lagerprincippet.
Peter Rose Bjare
Partner