Fra:
Dato:
2. december 2020 kl. 17.07.21 CET
Til:
Cc:
Emne: FW: Vedlagt skatteministerens kommentar til din henvendelse af 25. november 2020
Jeg takker for svar på vedlagte spørgsmål til L89, herunder at Skatteministeriet mener, at der ikke kan opstå
dobbeltbeskatning af et dansk datterselskab som følge af overførte kurstab og nettofinansieringsudgifter
efter SEL §§ 11 B og 11 C.
Skatteministeriet har dog ikke svaret på den del af spørgsmålet, der vedrører en efter udenlandske regler
koncernintern overførelse af nettofinansieringsudgifter, der efter udenlandske regler nedbringer et
udenlands datterselskabs CFC indkomst i form af renteindtægter. En sådan overførsel vil også være mulig
indenfor en dansk sambeskatning, hvor der foretages en samlet opgørelse.
Når SEL §§ 11 B og 11 C ikke finder anvendelse ved opgørelsen af et udenlandsk datterselskabs CFC
indkomst efter danske skatteregler, er det imidlertid svært at se, hvorledes der ved opgørelsen af CFC
indkomsten efter danske skatteregler kan tages hensyn til eksempelvis en overført lokal EBITDA-saldo
(nettofinansieringsudgifter) fra et andet koncernselskab, og som reducerer CFC datterselskabets indkomst
efter udenlandske regler.
Der ses således at mangle en pendant til SEL § 32, stk. 9, hvor der kan medregnes udenlandske underskud
herunder ved koncernbidrag, der overføres i en lokal sambeskatning. Der bør således være en tilsvarende
mulighed for at medregne overførte nettofinansieringsudgifter efter lokale regler herunder overførsel og
anvendelse af nettofinansieringsudgifter opgjort efter den lokale EBITDA-regel, og som nedbringer CFC
datterselskabets indkomst efter udenlandske skatteregler.
Spørgsmålet er blevet aktuelt med indførelsen af EBITDA-reglen i hele EU og med de nye danske CFC regler,
der skulle have været implementeret samtidig med EBITDA-reglen, dvs. fra og med indkomståret 2019.
Jeg skal derfor anmode Skatteministeriet om også at besvare denne del af spørgsmålet.
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Mob: +45 5374 7025
www.kpmgacor.dk