Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2296452_0001.png
3. december 2020
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 25. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor stort et årligt provenu CFC-beskatning indbringer staten med de nuværende regler, til skatteministeren
2296452_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stort et årligt provenu CFC-beskatning indbringer sta-
ten med de nuværende regler? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan og
hvor meget indførelsen af en substanstest vil udhule provenuet.
Svar
Som redegjort for i svaret på SAU L 48
spm. 21 (folketingssamlingen 2019-20) er det
direkte provenu fra de gældende CFC-regler beskedent. Det skyldes, at CFC-reglerne er
værnsregler, der netop tilskynder til at undlade at flytte indkomst vedrørende immaterielle
eller finansielle aktiver til udlandet. Virksomhederne vælger derfor i vidt omfang at afstå
fra en sådan flytning, hvorved de hermed forbundne omkostninger m.v. spares. Danske
virksomheder besidder meget betydelige finansielle og immaterielle aktiver, og en svæk-
kelse af CFC-reglerne vil derfor gøre det danske selskabsskattegrundlag, der udgør i stør-
relsesordenen 250 mia. kr. årligt, mere sårbart over for indkomstflytning.
I svaret på SAU L 48
spm. 21 (folketingssamlingen 2019-20) er også nærmere redegjort
for de provenumæssige konsekvenser ved at indføre en generel substanstest. Det konklu-
deres i svaret, at de samlede indtægter, der potentielt vil kunne undgå dansk beskatning,
hvis CFC-reglerne svækkes ved indførelse af en substanstest, udgør et betydeligt milliard-
beløb.
Side 2 af 2