L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ændringsforslag, hvormed der indføres en substanstest for anden indkomst fra immaterielle aktiver med en tydelig undtagelsesliste for, i hvilke situationer en substanstest ikke vil gælde m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt

Bilag til SAU L 89

–

svar på spm. 12

J.nr. 2020-3979

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Imple-

mentering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-

regler) (L 89)

Til § 1

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 32, stk. 1

indsættes i

stk. 1, nr. 1,

efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes kun efter 4. pkt., hvis betingelserne for

medregning af anden indkomst efter stk. 5, nr. 3, litra b, er opfyldt.«

[Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes kun efter bestemmelsen, hvis betingelserne

for medregning af anden indkomst er opfyldt]

I den under

nr. 4

foreslåede ændring af

§ 32, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »4-18« til: »4-

16«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

I den under

nr. 6

foreslåede affattelse af

§ 32, stk. 5-7,

affattes

stk. 5, nr. 3,

således:

»3) Indkomst fra immaterielle aktiver, jf. litra a og b. Immaterielle aktiver omfatter en-

hver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spille-

film, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig for-

mel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller viden-

skabelige erfaringer samt CO2-kvoter og CO2-kreditter, jf. afskrivningslovens § 40 A.

a) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller ret-

ten til at anvende immaterielle aktiver, samt fortjeneste og tab ved afståelse af im-

materielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger

fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C, for

anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som i det væsent-

ligste er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksom-

hed.

b) Al anden indkomst fra immaterielle aktiver. Indkomst omfattet af 1. pkt. medreg-

nes kun til CFC-indkomsten, hvis datterselskabet ikke viderefører en væsentlig

L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ændringsforslag, hvormed der indføres en substanstest for anden indkomst fra immaterielle aktiver med en tydelig undtagelsesliste for, i hvilke situationer en substanstest ikke vil gælde m.v., til skatteministeren

økonomisk aktivitet vedrørende de immaterielle aktiver, der understøttes af perso-

nale, udstyr, aktiver og lokaler, som det fremgår af de relevante faktiske forhold

og omstændigheder. Uanset 2. pkt. medregnes anden indkomst fra immaterielle

aktiver, hvis datterselskabet varetager ejerskabet og eventuelt salgs- og distributi-

onsfunktioner i relation til sine immaterielle aktiver, mens de øvrige væsentlige

funktioner vedrørende aktiverne kun i ubetydeligt omfang er udført eller udføres i

det land, hvor datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende. 2. pkt. finder

ikke anvendelse, hvis datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i en stat,

hvor den kompetente myndighed i denne stat ikke skal udveksle oplysninger med

de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en

anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt

indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2.

pkt., at moderselskabet inden for fristen for afgivelse af oplysninger efter skatte-

kontrollovens § 12 vælger, at bestemmelsen skal finde anvendelse ved opgørelsen

af datterselskabets CFC-indkomst, samt indsender oplysninger til told- og skatte-

forvaltningen, der godtgør, at datterselskabets anden indkomst af immaterielle ak-

tiver er omfattet af bestemmelsen. Told- og Skatteforvaltningen kan fastsætte reg-

ler om, hvilke oplysninger der skal indsendes efter 5. pkt.«

[Partiel substanstest for anden indkomst fra immaterielle aktiver]

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§ 32, stk. 10,

indsættes efter 1. pkt. som

nyt punktum:

»Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes kun efter 1. pkt., hvis betingelserne for

medregning af anden indkomst efter stk. 5, nr. 3, litra b, er opfyldt.«

[Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes kun efter bestemmelsen, hvis betingel-

serne for medregning af anden indkomst er opfyldt]

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§ 32, stk. 10,

ændres i

5. pkt.,

der

bliver 5. og 6. pkt., »1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

I den under

nr. 11

foreslåede indsættelse af

§ 32, stk. 14-18,

ændres i den indle-

dende tekst »stk. 14-18« til: »stk. 14-16«, og

stk. 17

udgår.

[Opkøbsreglen udgår af lovforslaget]

Til § 3

Stk. 3, 2. pkt.,

udgår.

[Overgangsreglen justeres som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Side 2 af 17

stk. 3, 8. pkt.,

der bliver 7. pkt., ændres »5. og 6. pkt.« til: »6. og 7. pkt.«

[Rettelse af henvisningsfejl]

stk. 3, 9. pkt.,

der bliver 8. pkt., ændres »7. pkt.« til: »8. pkt.«

[Rettelse af henvisningsfejl]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af den i lovforslaget foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk. 1,

nr. 1, 4. pkt., at der i de tilfælde, hvor moderselskabet nedbringer sin ejerandel i dattersel-

skabet, ved opgørelsen af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede

skattepligtige indkomst skal medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have op-

pebåret, hvis datterselskabet havde afstået samtlige sine aktiver og passiver. Denne be-

skatning betegnes normalt som en fiktiv afståelsesbeskatning.

Som følge af ændringsforslag nr. 3 udgår den i lovforslaget foreslåede regel om, at ind-

komst fra immaterielle aktiver, der er udviklet af datterselskabet selv, aldrig medregnes

til CFC-indkomsten, idet der nu i stedet foreslås indført en partiel substanstest for anden

indkomst fra immaterielle aktiver.

Det ville umiddelbart indebære, at den fulde avance ved en fiktiv afståelse af egenudvik-

lede immaterielle aktiver ville skulle medregnes til CFC-indkomsten efter selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 10. Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det i givet

fald ville medføre, at egenudviklede immaterielle aktiver ville blive CFC-beskattet hår-

dere end erhvervede og flyttede immaterielle aktiver, hvor der i givet fald er en fradrags-

berettiget anskaffelsessum.

Ved ændringsforslaget foreslås det, at der ved opgørelsen af CFC-indkomsten efter sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, kun skal ske en medregning af avancen fra immateri-

elle aktiver ved den fiktive afståelsesbeskatning, såfremt betingelserne for medregning af

anden indkomst fra immaterielle aktiver til CFC-indkomsten er opfyldt, jf. ændringsfor-

slag nr. 3.

Det bemærkes, at der ved ændringsforslag nr. 4 foreslås en tilsvarende ændring af sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 10.

Til nr. 2

Side 3 af 17

Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr.

6, hvorved det foreslås, at stk. 17 og 18 udgår af den foreslåede indsættelse af stk. 14-18 i

selskabsskattelovens § 32.

Det foreslås, at henvisningen i den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 32, stk.

3, 2. pkt., ændres til stk. 4-16 i stedet for stk. 4-18.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre betingelserne for, hvornår indkomst fra im-

materielle aktiver skal medregnes til CFC-indkomsten.

Med ændringsforslaget udgår den i lovforslagets affattelse af selskabsskattelovens § 32,

stk. 5, nr. 3, foreslåede tilgang, hvorefter royalties og anden indkomst fra immaterielle

aktiver kun skulle medregnes til CFC-indkomsten, i det omfang aktiverne var erhvervet

fra et andet land end det land, hvor datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, el-

ler var oparbejdet ved aktiviteter udført af tilknyttede personer i et andet land end det

land, hvor datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende.

Med ændringsforslaget foreslås det i stedet uændret at videreføre den definition af ind-

komst fra immaterielle aktiver, som anvendes i den gældende bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 32, stk. 5, nr. 6, 1. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at den udvidelse af indkomstbegrebet fra

immaterielle aktiver, der følger af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav, og som her

benævnes som anden indkomst, kun skal medregnes til CFC-indkomsten under visse be-

tingelser.

Ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens

§ 32, stk. 5, nr. 3, 1. pkt.,

indeholder

en generel bestemmelse om, at indkomst fra immaterielle aktiver vil skulle medregnes til

CFC-indkomsten, men dog kun i det omfang, det følger af litra a og b.

Ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, 2. pkt.,

indeholder

definitionen af, hvilke immaterielle aktiver der er omfattet af bestemmelsen. Definitionen

foreslås ikke ændret i forhold til den i lovforslaget foreslåede definition.

Ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, litra a,

gentager

den nuværende opregning af de former for indkomst fra immaterielle aktiver, der skal

medregnes til CFC-indkomsten, jf. den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 5, nr. 6, 3. pkt.

Det følger af ændringsforslaget, at betalinger af enhver art, der modtages som vederlag

for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, samt fortjeneste og tab

ved afståelse af immaterielle aktiver skal medregnes til CFC-indkomsten. Dette svarer til

den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 6, 1. pkt.

Side 4 af 17

Det følger endvidere af ændringsforslaget, at der dog ikke skal ske medregning af beta-

linger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. selskabsskat-

telovens § 31 C, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som i

det væsentligste er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirk-

somhed. Dette svarer til den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 6, 1. pkt., med den tilføjelse, at der i den foreslåede bestemmelse er indsat et væsent-

lighedskriterium. Der har i den juridiske litteratur været rejst tvivl om fortolkningen af

den gældende bestemmelse, hvilket er baggrunden for den foreslåede ændring af ordly-

den.

Det vil med den foreslåede ændring af ordlyden klart fremgå, at det ikke er et krav, at alle

funktioner vedrørende oparbejdelsen af de immaterielle aktiver skal være udført af datter-

selskabet selv, men at nogle af de relevante aktiviteter kan have fundet sted i andre sel-

skaber, herunder koncernforbundne selskaber. Ved bedømmelsen af, om datterselskabet i

det væsentligste selv har oparbejdet de immaterielle aktiver, regnes aktiviteter, som dat-

terselskabet har købt hos andre koncernselskaber (f.eks. såkaldt kontraktforskning) ikke

med til datterselskabets egne forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ved vurderingen af, om de immaterielle aktiver i det væsentligste er foranlediget af dat-

terselskabets egen forsknings- og udviklingsaktivitet, er det den relative værdiskabelse og

ikke de afholdte omkostninger hertil, der er afgørende. Vurderingen foretages ud fra den

samlede værdiskabelse fra starten af udviklingen af de immaterielle aktiver og frem til

vurderingstidspunktet.

Bortset fra indsættelsen af væsentlighedskriteriet viderefører ændringsforslaget den gæl-

dende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 6, uændret i relation til disse

former for indkomst fra immaterielle aktiver, og uden at der foreslås tilføjet yderligere

betingelser.

Ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, litra b, 1. pkt.,

ved-

rører den udvidelse af indkomstbegrebet vedrørende immaterielle aktiver, som følger af

skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav.

Det foreslås, at al anden indkomst fra immaterielle aktiver vil skulle henregnes til CFC-

indkomsten. Den samlede indkomst fra immaterielle aktiver vil således skulle fordeles

mellem litra a og b. Litra b vil omfatte al indkomst fra immaterielle aktiver, der ikke er

omfattet af litra a, og litra b vil dermed skulle fungere som en opsamlingsbestemmelse.

Vil en indkomst, der kan henføres som indkomst fra et immaterielt aktiv, skulle henreg-

nes til litra a, vil indkomsten ikke skulle medregnes til litra b.

Hvad angår definitionen og afgrænsningen af anden indkomst fra immaterielle aktiver

henvises der til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6, vedrørende forsla-

get til selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3.

Side 5 af 17

Ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, litra b, 2. pkt.,

ved-

rører forslaget om den såkaldte partielle substanstest, der er knyttet til den tilsvarende de-

finition i skatteundgåelsesdirektivets artikel 7.

Det følger af ændringsforslaget om en partiel substanstest, at anden indkomst fra immate-

rielle aktiver, der omfattes af litra b, 1. pkt., kun vil skulle medregnes til CFC-indkom-

sten, hvis datterselskabet ikke viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet vedrørende

de immaterielle aktiver, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det

fremgår af de relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Den foreslåede partielle substanstest vil skulle fortolkes i overensstemmelse med det EU-

retlige misbrugsbegreb, og det vil således skulle være afgørende, hvornår datterselskabet

efter EU-retten må anses for at have tilstrækkelig substans. Det vil i den sammenhæng

også skulle tillægges vægt, om de elementer, der begrunder, at datterselskabet må anses

for at have substans, har den fornødne tilknytning til de erhvervede indtægter fra selska-

bets immaterielle aktiver. Et datterselskab, der udfører en substantiel aktivitet, vil således

ikke kunne anses for at have substans i forhold til indtægter, der knytter sig til et immate-

rielt aktiv, hvis det f.eks. må lægges til grund, at det juridiske ejerskab til det pågældende

aktiv er flyttet til datterselskabet af rent skattemæssige årsager, og uden at der er nogen

naturlig sammenhæng mellem ejerskabet til det pågældende aktiv og datterselskabets ak-

tiviteter i øvrigt.

Det vil efter bestemmelsen, på baggrund af en konkret vurdering af alle de faktiske for-

hold og omstændigheder, skulle afgøres, om datterselskabet reelt driver en væsentlig øko-

nomisk aktivitet i relation til de immaterielle aktiver, og om denne aktivitet understøttes

af tilstrækkeligt personale, udstyr, aktiver og lokaler. Der kan herom bl.a. henvises til

EU-Domstolens dom af 12. september 2006 i sag C-196/04, Cadbury Schweppes, navnlig

præmis 63-68.

Er der tale om misbrug, fordi datterselskabet ikke opfylder betingelserne i substanstesten,

vil undtagelsen ikke skulle finde anvendelse, hvilket vil indebære, at anden indkomst fra

immaterielle aktiver vil skulle medregnes til CFC-indkomsten i medfør af ændringsfor-

slagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.

Der foreligger efterhånden en ganske omfangsrig praksis fra EU-Domstolen om det EU-

retlige misbrugsbegreb, men EU-Domstolen har i denne praksis kun angivet, hvilke over-

ordnede principper der skal anvendes ved vurderingen af, om der foreligger misbrug.

Dette skal ses i lyset af, at EU-Domstolen kun tager stilling til EU-rettens abstrakte for-

tolkning, mens den konkrete anvendelse af EU-retten (subsumptionen) henhører under de

nationale myndigheder og domstole. Hertil kommer, at der i EU-Domstolens praksis ikke

er taget stilling til anvendelsen af det EU-retlige misbrugsbegreb specifikt i relation til

placeringen af ejerskabet til immaterielle aktiver inden for en koncern, og at den eneste

dom, der specifikt vedrører nationale CFC-regler, er den ovennævnte dom i Cadbury

Schweppes-sagen.

Side 6 af 17

Det vil i sidste ende henhøre under de nationale domstole, på baggrund af en konkret vur-

dering af alle de faktiske forhold og omstændigheder, at fastslå, om der foreligger mis-

brug efter det EU-retlige misbrugsbegreb, men der kan dog angives en række momenter,

der må anses for at skulle indgå i vurderingen.

Om der er tilstrækkelig substans i relation til ejerskabet til bestemte immaterielle aktiver,

vil overordnet afhænge af ejerens egne funktioner, kapital og kontrol over risici sammen-

holdt med de immaterielle aktivers værdi, udviklingsstadie, egenskaber og anvendelses-

område.

I tilfælde, hvor ejeren selv varetager eller har varetaget væsentlige funktioner forbundet

med udviklingen eller oparbejdelsen af de immaterielle aktiver, vil der i almindelighed

ikke være tvivl om, at der er tilstrækkelig substans i relation til ejerskabet til de pågæl-

dende immaterielle aktiver. Når de immaterielle aktiver ikke er oparbejdet af ejeren selv,

men hovedsageligt er erhvervet gennem tilkøb, herunder eventuelt tilkøb af udviklings-

ydelser fra koncernforbundne selskaber, vil der ved vurderingen af substansen i ejerska-

bet til de immaterielle aktiver bl.a. kunne lægges vægt på følgende ikke-udtømmende li-

ste af forhold:

Det første forhold er nettoafkastet på ejerskabet hos ejeren. Nettoafkastet opgøres som

ejerens indtægter fra ejerskabet til de immaterielle aktiver fratrukket et markedsmæssigt

afkast på ejerens kapitalbinding samt udgifter til egne aktiviteter i forbindelse med ejer-

skabet. Et højt nettoafkast hos ejeren af de immaterielle aktiver uden tilsvarende værdi-

skabende funktioner fra ejeren til den aktivitet, hvori de immaterielle aktiver anvendes,

kan isoleret set være en indikation på, at ejerskabet ikke har økonomisk substans.

Det andet forhold er ejerens kontrol over risikoen ved det konkrete ejerskab, idet graden

af kontrol over risikoen vil skulle vurderes i forhold til de konkrete aktiver. Ved kontrol

over risiko forstås indsigt og evne til at træffe beslutninger vedrørende udvikling og brug

af de immaterielle aktiver samt faktisk udøvelse af disse kontrol- og beslutningstager-

funktioner. Formel godkendelse af beslutninger, der er truffet andre steder i koncernen,

anses ikke for kontrol over risiko. Ejerskabet til immaterielle aktiver kræver typisk bety-

delige kontrolfunktioner hos ejeren. Har ejeren ikke reelt udøvet kontrolfunktionerne i

forhold til de konkrete immaterielle aktiver, kan det være udtryk for mangel på økono-

misk substans i forhold til ejerskabet.

Det tredje forhold er ejerens egne værdiskabende aktiviteter i forhold til de immaterielle

aktiver. I jo højere grad ejeren, set over tid, selv har udført de værdiskabende aktiviteter i

relation til videreudvikling, forbedring og driftsmæssig udnyttelse af de immaterielle ak-

tiver, des mere vil det tale for, at ejerskabet har økonomisk substans. Antallet af egne an-

satte og lønudgifter forbundet med sådanne værdiskabende aktiviteter vil typisk være en

velegnet og let målbar indikator for omfanget af ejerens egne værdiskabende aktiviteter.

Ejerens egne værdiskabende aktiviteter i forhold til de immaterielle aktiver vurderes med

Side 7 af 17

udgangspunkt i den samlede værdiskabelse i hele den periode, hvor de immaterielle akti-

ver og platformen til disse er blevet udviklet og anvendt.

Det fjerde forhold er de immaterielle aktivers eventuelle sammenhæng med andre imma-

terielle aktiver og aktiviteter i koncernen. Hvis de immaterielle aktiver bedst kan udnyttes

økonomisk i sammenhæng med andre nært forbundne immaterielle aktiver, som ejes af

koncernforbundne selskaber, vil en adskillelse af ejerskabet til de pågældende immateri-

elle aktiver kunne være forretningsmæssigt irrationel og kunstig og dermed indikere man-

gel på økonomisk substans i ejerskabet. Som eksempel kan nævnes, at varemærker og

brand i almindelighed vil være mere værd sammen med de nært tilknyttede patenter og

knowhow, end rettighederne er hver for sig.

Ved substansvurderingen vil der i almindelighed skulle lægges mindre vægt på ejerens

aktiviteter i forhold juridisk beskyttelse og håndhævelse af rettighederne, da sådanne ak-

tiviteter afspejler det formelle frem for det reelle økonomiske ejerskab. Der vil typisk

også skulle lægges mindre vægt på rene vedligeholdelsesaktiviteter, idet betydningen af

varetagelsen af vedligeholdelsesfunktioner dog vil kunne afhænge af, om de konkrete im-

materielle aktiver kræver væsentlig vedligeholdelse for at bevare deres værdi.

Endelig skal der ved bedømmelsen af, om der er videreført en væsentlig økonomisk akti-

vitet, henses til, om der er proportionalitet mellem aktiviteterne og værdien af og indtæg-

terne fra de immaterielle aktiver. Eksempelvis vil et selskab med 20 ansatte og årlige

egen-omkostninger til løn og lokaler på 50 mio. kr., som har erhvervet immaterielle akti-

ver med en værdi på 10 mia. kr., i almindelighed ikke kunne anses for at have videreført

en væsentlig økonomisk aktivitet vedrørende de immaterielle aktiver. Et selskab af

samme størrelse, der har erhvervet immaterielle aktiver med en værdi på 1 mia. kr., vil

derimod lettere kunne anses for at have videreført en væsentlig økonomisk aktivitet ved-

rørende de immaterielle aktiver. Bedømmelsen af proportionaliteten er konkret, og der vil

også skulle tages hensyn til de øvrige indikatorer, der som nævnt skal tages i betragtning

ved substansvurderingen.

Ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, litra b, 3. pkt.,

inde-

holder en undtagelse til den partielle substanstest, som fremgår af ændringsforslagets for-

slag til § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt.

Det foreslås, at uanset om datterselskabet opfylder den partielle substanstest, jf. forslaget

til 2. pkt., vil anden indkomst fra immaterielle aktiver skulle medregnes til CFC-indkom-

sten, hvis datterselskabet varetager ejerskabet og eventuelt salgs- og distributionsfunktio-

ner i relation til sine immaterielle aktiver, mens de øvrige væsentlige funktioner vedrø-

rende aktiverne kun i ubetydeligt omfang er udført eller udføres i det land, hvor dattersel-

skabet er skattemæssigt hjemmehørende.

Den foreslåede undtagelse vil i praksis formentlig være særlig relevant i relation til im-

materielle aktiver, der lader sig afgrænse og udskille, typisk registrerbare immaterielle

Side 8 af 17

aktiver såsom patenter, dvs. tilfælde hvor det er muligt at adskille det juridiske og økono-

miske ejerskab fra de funktioner, der vedrører dels udviklingen af aktivet dels den kom-

mercielle udnyttelse heraf. Undtagelsen vil efter de konkrete omstændigheder dog også

kunne finde anvendelse i forhold til andre immaterielle aktiver, f.eks. knowhow.

Det følger af det foreslåede første led af bestemmelsen, at bestemmelsen vil kunne finde

anvendelse i situationer, hvor datterselskabet varetager ejerskabet og eventuelt salgs- og

distributionsfunktioner i relation til sine immaterielle aktiver. Ved varetagelse af ejerskab

vil skulle forstås ikke blot det formelle ejerskab, men også de hermed forbundne funktio-

ner, der består i beskyttelse og håndhævelse af rettighederne knyttet til det immaterielle

aktiv. Alle disse funktioner og de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at udføre

funktionerne, er mobile funktioner, der nemt lader sig flytte, og som dermed også tilsva-

rende nemt kan flyttes udelukkende af skattemæssige årsager. Placering af ejerskabet til,

og dermed indtægterne fra, immaterielle aktiver i et datterselskab, der varetager sådanne

funktioner, vurderes således ikke i sig selv at burde indebære, at anden indkomst fra de

immaterielle aktiver ikke anses for CFC-indkomst.

Det følger af det foreslåede andet led af bestemmelsen, at undtagelsesbestemmelsen kun

vil skulle finde anvendelse, hvis de øvrige væsentlige funktioner vedrørende aktiverne

kun i ubetydeligt omfang er udført eller udføres i det land, hvor datterselskabet er skatte-

mæssigt hjemmehørende.

Er de immaterielle aktiver f.eks. helt eller delvist blevet udviklet af datterselskabet selv,

forestår datterselskabet helt eller delvist den løbende videreudvikling, eller anvender dat-

terselskabet aktiverne i sin løbende forretningsmæssige drift, vil undtagelsesbestemmel-

sen som udgangspunkt ikke skulle finde anvendelse. Det samme vil gælde, hvis de på-

gældende funktioner er udført eller udføres i datterselskabets hjemland af et koncernfor-

bundet selskab eller en tredjemand.

Undtagelsesbestemmelsen vil som udgangspunkt heller ikke finde anvendelse, hvis f.eks.

den produktion, som et immaterielt aktiv udnyttes i, udføres i datterselskabets hjemland,

og det er også i den henseende uden betydning, om det er datterselskabet selv, et kon-

cernforbundet selskab eller en tredjemand, der varetager produktionen.

Udgangspunktet fraviges dog, hvis der i datterselskabets hjemland

–

ud over datterselska-

bets varetagelse af ejerskabet og eventuelt salgs- og distributionsfunktioner

–

kun i ubety-

deligt omfang sker varetagelse af de øvrige væsentlige funktioner vedrørende dattersel-

skabets immaterielle aktiver. Det vil bero på en konkret bedømmelse, hvorvidt varetagel-

sen af funktionerne udelukkende er af ubetydeligt omfang, idet vurderingen skal foretaget

i forhold til det samlede omfang af de øvrige væsentlige funktioner vedrørende dattersel-

skabets immaterielle aktiver.

Ejer datterselskabet eksempelvis et immaterielt aktiv, som er udviklet af et koncernfor-

bundet selskab i et andet land, vil datterselskabets udnyttelse af aktivet ved produktion af

Side 9 af 17

varer, der udelukkende omsættes på et lille lokalt marked, således kunne være af ubetyde-

ligt omfang, hvis aktivet i øvrigt af koncernforbundne selskaber i andre lande udnyttes til

produktion af varer, der danner grundlag for en meget betydelig omsætning på verdens-

plan.

Ved vurderingen af, om de øvrige væsentlige funktioner vedrørende de immaterielle akti-

ver er udført eller udføres i andre lande, vil det skulle være afgørende, om de funktioner,

der knytter sig til udviklingen, videreudviklingen, produktionen og anvendelsen af de im-

materielle aktiver i den løbende drift, faktisk udføres uden for det land, hvor datterselska-

bet er hjemmehørende. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at anse datterselskabet

for at varetage sådanne funktioner, at de helt eller delvist udføres for datterselskabets reg-

ning.

Det bemærkes i den henseende, at finansielle ressourcer er lette at flytte, herunder af rent

skattemæssige grunde. Den finansielle kapacitet, der er nødvendig for, at datterselskabet

vil kunne lade andre virksomheder forestå den faktiske varetagelse af f.eks. udviklings-

eller produktionsfunktioner (efter kontrakt) i andre lande, men for datterselskabets reg-

ning, vil derfor let kunne tilføres datterselskabet. Dette vil imidlertid ikke være udtryk

for, at indtægterne fra de immaterielle aktiver faktisk har en væsentlig tilknytning til det

land, hvor datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende.

I relation til afgørelsen af, i hvilket omfang øvrige væsentlige funktioner udføres uden for

det land, hvor datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, vil der skulle lægges

vægt på både historiske og fortløbende funktioner i relation til de immaterielle aktiver.

Hvis udviklingen af de immaterielle aktiver helt eller delvist er foretaget af datterselska-

bet, og disse udviklingsfunktioner ikke må anses for at have haft et ubetydeligt omfang,

vil der således intet være til hinder for, at datterselskabet efterfølgende alene varetager

ejerskabet til de immaterielle aktiver, som det selv har udviklet eller været med til at ud-

vikle. De immaterielle aktiver vil i en sådan situation have en tilstrækkelig tilknytning til

datterselskabet.

Varetager datterselskabet selv, eller har det selv varetaget nogle af de væsentlige funktio-

ner i relation til sine immaterielle aktiver, vil det således skulle indebære, at datterselska-

bet ikke vil være omfattet af undtagelsen til den partielle substanstest.

Der vil ved vurderingen af, om den foreslåede undtagelse til den partielle substanstest

skal finde anvendelse, efter den foreslåede bestemmelses formulering skulle foretages en

samlet bedømmelse af de immaterielle aktiver, som datterselskabet ejer. Det bemærkes,

at placeringen af ejerskabet til immaterielle aktiver ofte bør ses i den sammenhæng, som

de indgår i. Har et datterselskab f.eks. i ikke ubetydeligt omfang varetaget funktioner i

form af egenudvikling af immaterielle aktiver, vil det kunne være naturligt, at dattersel-

skabet også varetager ejerskabet til tilsvarende tilkøbte immaterielle aktiver. Det er ikke

bestemmelsens formål at hindre, at datterselskaber skal kunne tilkøbe sig immaterielle

Side 10 af 17

aktiver, så længe aktiverne naturligt indgår eller anvendes som led i væsentlige funktio-

ner udført af datterselskabet.

Det bemærkes herved, at vurderingen efter den foreslåede bestemmelse skal ske på

grundlag af de konkrete faktiske omstændigheder og forhold. Den generelle omgåelses-

klausul i ligningslovens § 3 vil således fortsat finde anvendelse, og det vil derfor ikke

være muligt kunstigt at organisere sig således, at betingelserne for, at undtagelsen fra den

partielle substanstest ikke vil kunne finde anvendelse, formelt er opfyldt, hvis arrange-

menterne skal anses for at udgøre omgåelse.

Den foreslåede undtagelse til den partielle substanstest vil indebære, at det på forhånd vil

være fastlagt, hvordan virksomhederne og Skatteforvaltningen i relation til anvendelsen

af CFC-reglerne vil skulle bedømme en række tilfælde, hvor der i forvejen må anses for

at kunne være særlig anledning til at nære tvivl om, hvorvidt ejerskabet til immaterielle

aktiver afspejler en reel økonomisk aktivitet.

I de af undtagelsen omfattede tilfælde vil det således ikke være nødvendigt at foretage

den komplekse konkrete vurdering af alle de faktiske forhold og omstændigheder, som

efter det EU-retlige misbrugsprincip skal foretages for at fastslå, om datterselskabet reelt

driver en væsentlig økonomisk aktivitet i relation til de immaterielle aktiver, og om

denne aktivitet understøttes af tilstrækkeligt personale, udstyr, aktiver og lokaler.

Ved ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, litra b, 4. pkt.,

foreslås det, at den partielle substanstest i det i ændringsforslaget foreslåede 2. pkt. kun

skal finde anvendelse for datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i en stat,

hvor den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske

skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international

overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesa-

ger.

Det vil sige, at datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, hvor den

kompetente myndighed ikke udveksler oplysninger med Skatteforvaltningen, ikke kan

påberåbe sig den partielle substanstest. Det vil have den følge, at anden indkomst fra im-

materielle aktiver for sådanne datterselskabers vedkommende altid vil skulle medregnes

til CFC-indkomsten, jf. hovedreglen i det i ændringsforslaget foreslåede 1. pkt.

Ved ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, litra b, 5. pkt.,

foreslås det, at det skal være en betingelse for anvendelse af substanstesten i den foreslå-

ede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., at moderselska-

bet inden for fristen for afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 12 vælger, at

bestemmelsen skal finde anvendelse ved opgørelsen af datterselskabets CFC-indkomst,

samt indsender oplysninger til Skatteforvaltningen, der godtgør, at datterselskabets anden

indkomst af immaterielle aktiver er omfattet af bestemmelsen.

Side 11 af 17

Substanstesten efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3,

litra b, 2. pkt., indebærer, at der skal foretages en vurdering af alle de faktiske forhold og

omstændigheder for at fastslå, om datterselskabet reelt driver en væsentlig økonomisk ak-

tivitet i relation til de immaterielle aktiver. Det er moderselskabet, der

–

som EU-Dom-

stolen påpeger i præmis 70 i dommen sag C-196/04, Cadbury Schweppes

–

er bedst pla-

ceret til at levere den dokumentation, der er nødvendig for at foretage bedømmelsen og

muliggøre, at Skatteforvaltningen kan kontrollere moderselskabets oplysninger.

Ved den foreslåede bestemmelse foreslås det derfor, at moderselskabet inden for oplys-

ningsfristen dels skal træffe et valg i relation til, om substanstesten skal finde anvendelse

ved opgørelsen af CFC-indkomsten i det pågældende datterselskab, dels skal indsende

oplysninger, der godtgør, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldt.

Hvad angår l. led i den foreslåede bestemmelse om, at moderselskabet skal træffe et valg

om anvendelse af den partielle substanstest, bemærkes det, at det i en række tilfælde

umiddelbart vil være muligt for moderselskabet at konstatere, at der ikke er behov for at

vælge at anvende den partielle substanstest ved opgørelsen af et bestemt datterselskabs

CFC-indkomst. Det vil kunne være tilfældet, f.eks. hvis datterselskabet slet ikke eller kun

i meget begrænset omfang ejer immaterielle aktiver, eller hvis det i øvrigt er oplagt, at

betingelserne for CFC-beskatning af datterselskabet ikke er opfyldt. I sådanne tilfælde er

der ingen grund for moderselskabet til at vælge at anvende bestemmelsen anvendt og der-

med skulle levere oplysninger herom.

Træffer et moderselskab ikke et positivt valg om, at bestemmelsen finder anvendelse, vil

dette skulle anses for et fravalg af bestemmelsen, og datterselskabets anden indkomst af

immaterielle aktiver vil derfor skulle medregnes til CFC-indkomsten efter den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.

Der er efter den foreslåede bestemmelse ikke noget krav om, at moderselskabet skal

træffe samme valg i forhold til samtlige datterselskaber, og valget kan træffes på ny i

hvert enkelt indkomstår.

Da der efter forslaget vil være tale om et såkaldt selvangivelsesvalg, vil det som udgangs-

punkt være bindende for moderselskabet i forhold til det pågældende indkomstår. Har

moderselskabet fravalgt at anvende den partielle substanstest i forhold til et bestemt dat-

terselskab, vil moderselskabet derfor ikke kunne fortryde sit valg, blot fordi det efterføl-

gende viser sig, at moderselskabet bliver CFC-beskattet i relation til det pågældende dat-

terselskab.

Efter skatteforvaltningslovens § 30 kan Skatteforvaltningen dog tillade, at en skattepligtig

ændrer et selvangivelsesvalg, i det omfang Skatteforvaltningen har foretaget en ansæt-

telse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som

følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Side 12 af 17

Hvis moderselskabet har fravalgt at anvende den partielle substanstest ud fra en forvent-

ning om, at der ikke vil indtræde CFC-beskatning, og Skatteforvaltningen efterfølgende

foretager en ændring af skatteansættelsen, hvorved det fastslås, at der skal ske CFC-be-

skatning, vil dette ikke kunne begrunde et omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Det skyldes, at ansættelsen om CFC-beskatning i givet fald vil være en konsekvens af

moderselskabets valg, og at CFC-beskatningen af datterselskabet derfor ikke er en følge

af ansættelsen i skatteforvaltningslovens

§ 30’s forstand,

jf. tilsvarende SKM2021.16H.

Der vil derimod være adgang til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis Skatte-

forvaltningen f.eks. foretager en ansættelse om, at der er sket overdragelse af immateri-

elle aktiver til datterselskabet, og denne ændrede ansættelse har betydning for opgørelsen

af datterselskabets CFC-indkomst og indebærer, at moderselskabets fravalg af substanste-

sten viser sig at få utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Hvad angår 2. led i den foreslåede bestemmelse om de oplysninger, moderselskabet vil

skulle indsende til Skatteforvaltningen, når bestemmelsen om den partielle substanstest er

tilvalgt, bemærkes det, at moderselskabet vil skulle indsende oplysninger om, hvilke im-

materielle aktiver den pågældende indkomst vedrører.

Derudover vil det i høj grad afhænge af de konkrete forhold, hvilke oplysninger der må

anses for nødvendige for at godtgøre, at betingelserne for at anvende den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., er opfyldt. Det bemær-

kes, at det i den forbindelse også vil skulle godtgøres, at den undtagelse fra 2. pkt., der

følger af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3.

pkt., ikke finder anvendelse.

Det må formodes, at omfanget af den nødvendige dokumentation i mange tilfælde vil

være ganske begrænset, f.eks. hvis datterselskabet selv deltager eller har deltaget i udvik-

lingen af de immaterielle aktiver, eller hvis datterselskabets immaterielle aktiver benyttes

i forbindelse med lokal produktion. I sådanne tilfælde vil opfyldelsen af betingelserne for

anvendelse af substanstesten formentlig kunne dokumenteres ved indsendelse af for-

holdsvis få, allerede udarbejdede dokumenter, herunder årsrapporter med oplysninger om

selskabets aktiviteter, antal ansatte m.v., samt eventuelt dokumenter, der indgår i den al-

lerede udarbejdede transfer pricing-dokumentation. I mere komplekse og tvivlsomme til-

fælde kan der dog være behov for en mere detaljeret og omfangsrig dokumentation.

Når der er indsendt de nødvendige oplysninger i et enkelt indkomstår, kan dokumenterne

desuden genbruges, således at der kun indsendes nye oplysninger, hvis der er indtrådt væ-

sentlige ændringer, der kan have betydning for bedømmelsen, f.eks. i form af tilkøb af

nye immaterielle aktiver eller ændringer i datterselskabets aktiviteter.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være moderselskabet, der vil have bevisbyrden

og således vil skulle godtgøre, at betingelserne for at anvende den partielle substanstest er

opfyldt. Hvis den indsendte dokumentation er mangelfuld eller utilstrækkelig, vil dette

således komme moderselskabet til skade, idet Skatteforvaltningen i så fald vil kunne

Side 13 af 17

lægge til grund, at betingelserne for at anvende den foreslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., ikke er opfyldt. I så fald skal datterselska-

bets anden indkomst af immaterielle aktiver medregnes til CFC-indkomsten efter den fo-

reslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.

Inden Skatteforvaltningen vil kunne træffe afgørelse om, at betingelserne for at anvende

reglerne om den partielle substanstest ikke er opfyldt, vil moderselskabet skulle have mu-

lighed for at tilvejebringe den manglende dokumentation.

Er den relevante dokumentation indsendt, vil det bero på en samlet konkret vurdering af

de faktiske omstændigheder som beskrevet heri, om betingelserne for at anvende den fo-

reslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., må anses

for opfyldt.

Ved ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, litra b, 6. pkt.,

foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der

skal indsendes efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3,

litra b, 5. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil give Skatteforvaltningen mulighed for at fastsætte regler

om både dokumentationens indhold og form. Regler herom vil kunne bidrage til at sikre,

at det for virksomhederne på forhånd klart fremgår, hvilke oplysninger der forventes ind-

sendt, og at de indsendte oplysninger er ensartede. Dette vil kunne lette administrationen

af regelsættet for både virksomhederne og Skatteforvaltningen.

Reglerne vil skulle udformes under hensyn til, at virksomhederne efter den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 4. pkt., kun vil skulle indsende

de oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre, at betingelserne for at anvende den fo-

reslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., er opfyldt,

og det vil skulle tilstræbes, at dokumentationskravene udformes således, at den admini-

strative byrde for virksomhederne begrænses.

Provenumæssige bemærkninger

Med ændringsforslaget indføres en partiel substanstest, der indebærer, at ”anden ind-

komst” fra immaterielle aktiver

som udgangspunkt kun skal medregnes til CFC-indkom-

sten, hvis datterselskabet er ”uden substans”. En partiel substanstest udgør en alternativ

implementering af den direktivbestemte udvidelse af, hvilke indkomster der skal medreg-

nes til CFC-indkomsten. Det vurderes, at den foreslåede udformning af den partielle sub-

stanstest fortsat vil indebære en styrkelse af værnsreglerne, selv om styrkelsen af værns-

reglerne i visse tilfælde kan være mindre effektiv end den model, der indgår i det frem-

satte lovforslag. De provenumæssige konsekvenser ved ændringsforslaget lader sig ikke

nærmere kvantificere.

Side 14 af 17

Til nr. 4

Det følger af den i lovforslaget foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

1. pkt., at der i de tilfælde, hvor moderselskabet nedbringer sin ejerandel i datterselska-

bet, ved opgørelsen af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skatte-

pligtige indkomst skal medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebå-

ret, hvis datterselskabet havde afstået samtlige sine aktiver og passiver omfattet af sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 5. Denne beskatning betegnes normalt som en fiktiv afståel-

sesbeskatning.

Som følge af ændringsforslag nr. 3 udgår den i lovforslaget foreslåede regel om, at ind-

komst fra immaterielle aktiver, der er udviklet af datterselskabet selv, ikke medregnes til

CFC-indkomsten, idet der nu i stedet foreslås indført en partiel substanstest for anden

indkomst fra immaterielle aktiver.

Det ville umiddelbart indebære, at den fulde avance ved en fiktiv afståelse af egenudvik-

lede immaterielle aktiver ville skulle medregnes til CFC-indkomsten efter selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 10. Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det i givet

fald ville medføre, at egenudviklede immaterielle aktiver ville blive CFC-beskattet hår-

dere end erhvervede og flyttede immaterielle aktiver, hvor der i givet fald er en fradrags-

berettiget anskaffelsessum.

Ved ændringsforslaget foreslås det, at der ved opgørelsen af CFC-indkomsten efter sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 10, kun skal ske en medregning af avancen fra immaterielle

aktiver ved den fiktive afståelsesbeskatning, såfremt betingelserne for medregning af an-

den indkomst fra immaterielle aktiver til CFC-indkomsten er opfyldt, jf. ændringsforslag

nr. 3.

Det bemærkes, at der ved ændringsforslag nr. 1 foreslås en tilsvarende ændring af sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr.

4, hvorved der foreslås indsat et nyt punktum i den i lovforslaget foreslåede affattelse af

selskabsskattelovens § 32, stk. 10.

Det foreslås, at henvisningerne i den foreslåede affattelse af både 4. og 5. pkt., der bliver

5. og 6. pkt., i selskabsskattelovens § 32, stk. 10, ændres for at tage højde for det foreslå-

ede indsatte nye punktum. Begge steder foreslås det at ændre henvisningen, således at der

fremover henvises til 1.-4. pkt. og ikke til 1.-3. pkt., således at henvisningerne også om-

fatter det nye punktum.

Side 15 af 17

Det foreslåede nye punktum, jf. ændringsforslag nr. 4, vil have betydning for opgørelsen

af indkomst ved fiktiv afståelsesbeskatning ved nedbringelse af ejerandele i datterselska-

bet. Konsekvensændringen vil have den betydning, at den ændrede opgørelse af indkomst

også vil skulle have virkning i relation til bestemmelsens øvrige dele, der omfatter til-

fælde, hvor der undtages fra beskatning, og tilfælde, hvor der alene skal ske en forholds-

mæssig beskatning.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede opkøbsregel i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 17 og 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, udgår.

Med ændringsforslag nr. 3 foreslås nye betingelser for medregning af indkomst fra imma-

terielle aktiver, der foreslås som erstatning for den i lovforslaget foreslåede model, hvis

væsentlige komponenter var en målretning af, hvornår indkomst fra immaterielle aktiver

medregnes til CFC-indkomsten efter den i lovforslaget foreslåede udformning af sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, kombineret med opkøbsreglen foreslået i lovforsla-

gets forslag til bestemmelserne selskabsskattelovens § 32, stk. 17 og 18.

Det foreslås, at opkøbsreglen udgår af lovforslaget, da den ikke harmonerer med æn-

dringsforslaget til en partiel substanstest.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 3, stk. 3, 2. pkt., udgår. Punktum-

met henviser til den i lovforslaget foreslåede målretning af indkomsten fra immaterielle

aktiver efter selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Idet mål-

retningen foreslås erstattet med en anden tilgang med en partiel substanstest, jf. æn-

dringsforslag nr. 3, foreslås det, at henvisningen til målretningen udgår af overgangsreg-

len i lovforslagets § 3, stk. 3, idet denne ikke længere er relevant.

Til nr. 8

I lovforslagets § 3, stk. 3, 8. pkt., henvises til 5. og 6. pkt. Henvisningen skulle have væ-

ret til 6. og 7. pkt., og det foreslås at rette denne henvisningsfejl.

Det bemærkes, at det med ændringsforslag nr. 7 foreslås, at 2. pkt. udgår, hvorved de ef-

terfølgende punktummer rykker. Bestemmelsen, som dette ændringsforslag vedrører, vil

derved blive § 3, stk. 3, 7. pkt., og henvisningen vil blive til 5. og 6. pkt.

Side 16 af 17

Til nr. 9

I lovforslagets § 3, stk. 3, 9. pkt., henvises til 7. pkt. Henvisningen skulle have været til 8.

pkt., og det foreslås at rette denne henvisningsfejl.

Det bemærkes, at det med ændringsforslag nr. 7 foreslås, at 2. pkt. udgår, hvorved de ef-

terfølgende punktummer rykker. Bestemmelsen, som dette ændringsforslag vedrører, vil

derved blive § 3, stk. 3, 8. pkt., og henvisningen vil blive til 7. pkt.

Side 17 af 17