Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2394186_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 28. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorvidt de ændringsforslag, som er sendt i høring, herunder særlig de foreslåede værnsregler, er lovlige inden for rammerne af skatteundgåelsesdirektivet og den øvrige EU-lovgivning, til skatteministeren
2394186_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt de ændringsforslag, som er sendt i høring, jf. svar på
spørgsmål 12, herunder særlig de foreslåede værnsregler, er lovlige inden for rammerne af
skatteundgåelsesdirektivet og den øvrige EU-lovgivning.
Svar
De i høringsudkastet indeholdte ændringsforslag vurderes ikke at give anledning til EU-
retlige problemstillinger, og reglerne vurderes dermed at kunne implementeres i overens-
stemmelse med både skatteundgåelsesdirektivet og den øvrige EU-lovgivning.
Det bemærkes, at ændringsforslagene ikke ændrer på, at de danske CFC-regler er bygget
op omkring en model, hvor der sker CFC-beskatning af alle datterselskaber med tilstræk-
kelig stor CFC-indkomst, uanset hvor de er hjemmehørende.
Udformningen af de gældende regler er sket med udgangspunkt i EU-Domstolens dom af
12. september 2006 i sag C-196/04, Cadbury Schweppes, som fastslog, at CFC-regler, der
behandler udenlandske og nationale datterselskaber forskelligt, strider mod EU-retten,
medmindre de kun finder anvendelse på kunstige arrangementer. De danske CFC-regler
blev kort efter dommen, ved lov nr. 540 af 6. juni 2007, ændret og bygget op omkring en
model, hvor der sker CFC-beskatning af alle datterselskaber med tilstrækkelig stor CFC-
indkomst, uanset hvor de er hjemmehørende. Dette blev vurderet
og vurderes fortsat
nødvendigt for at sikre, at de danske regler er robuste.
De danske CFC-regler har således allerede i en lang årrække været bygget op omkring
denne model, der indebærer, at der ikke sker nogen forskelsbehandling baseret på, om
moderselskabet ejer et dansk datterselskab, et udenlandsk datterselskab inden for
EU/EØS eller et udenlandsk datterselskab uden for EU/EØS.
Side 2 af 2