L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvorfor det er den relative værdiskabelse og ikke de afholdte omkostninger, der anvendes som målestok, og hvordan relativ værdiskabelse defineres, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt

17. maj 2021

J.nr. 2020 - 3979

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-

ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-

ternes CFC-regler).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 28. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvorfor det er den relative værdiskabelse og ikke de afholdte omkostninger, der anvendes som målestok, og hvordan relativ værdiskabelse defineres, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af de ændringsforslag, som er sendt i høring, jf. svar på spørgsmål 12, at;

”Ved vurderingen af, om de immaterielle aktiver i det væsentligste er foranlediget af dat-

terselskabets egen forsknings- og udviklingsaktivitet, er det den relative værdiskabelse og

ikke

de afholdte omkostninger hertil, der er afgørende”. Vil ministeren redegøre for,

hvorfor det er den relative værdiskabelse og ikke de afholdte omkostninger, der anvendes

som målestok, og hvordan relativ værdiskabelse defineres? Dernæst bedes ministeren

fremlægge tre regneeksempler 1) en høj relativ værdiskabelse men lave afholdte omkost-

ninger 2) en lav relativ værdiskabelse men høje afholdte omkostninger og 3) stort set ba-

lance mellem relativ værdiskabelse og afholdte omkostninger, og de skattemæssige virk-

ninger ved de tre eksempler. Endeligt bedes det klargjort, hvordan de tre modeller spiller

sammen med skattemæssige fradrag fra Danmark for omkostningerne.

Svar

Når det er den relative værdiskabelse og ikke de afholdte omkostninger dertil, der skal

lægges vægt på, så skyldes det, at det er en mere robust og retvisende metode til at opgøre

værdiskabelsen ved udvikling af immaterielle aktiver.

Ved den relative værdiskabelse forstås værdien af de relevante funktioner og aktiviteter,

som har været forbundet med udviklingen af det immaterielle aktiv. Ved opgørelsen af

denne værdiskabelse vil der kunne henses til almindelige transfer pricing-principper.

Der vurderes ikke meningsfuldt at opstille tre regneeksempler, der viser betydningen af

disse regler. Men for at eksemplificere betydningen kan der tages udgangspunkt i en me-

dicinalvirksomhed, der har ansat et antal højt specialiserede forskere til at udvikle et nyt

medikament. Såfremt udviklingsprojektet lykkes, vil værdien af det udviklede medikament

langt overstige de omkostninger, der har været forbundet med udviklingen heraf, i form

af lønomkostninger til forskerne og andre udgifter som husleje, udstyr og materialer.

Inden medikamentet vil kunne opnå de relevante myndighedsgodkendelser med henblik

på efterfølgende produktion og markedsføring, vil andre funktioner indgå i (videre)udvik-

lingen af medikamentet, fx i forbindelse med test af medikamentet. Disse funktioner og

aktiviteter vil dog ikke nødvendigvis vil være lige så værdifulde og unikke i relation til den

værdi, som medikamentet har for virksomheden, selv om denne del af udviklingen også

kan være forbundet med meget væsentlige omkostninger.

I relation til eventuelle fradrag i Danmark bemærkes det, at hvis der i væsentligt omfang

er gennemført udviklingsaktiviteter i det danske moderselskab eller i andre danske kon-

cernselskaber, vil dette pege i retning af, at immaterielle aktiver ejet af et udenlandsk dat-

terselskab ikke vil kunne anses for ”i

det væsentligste

…

foranlediget af datterselskabets

egen forsknings- og udviklingsaktivitet”.

Side 2 af 2