Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2401133_0001.png
25. maj 2021
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 18. maj 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-21 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om yderligere spørgsmål vedrørende udkast til ændringsforslag, til skatteministeren
2401133_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. maj 2021 fra EY Godkendt Revisi-
onspartnerselskab om spørgsmål vedrørende udkast til ændringsforslag, jf. L 89 - bilag 16.
Svar
EY Godkendt Revisionspartnerselskab (EY) opstiller et eksempel, hvor et dansk moder-
selskab har købt et datterselskab i EU (EU1).
Før opkøbet har EU1 udøvet aktiv virksomhed med forskning og udvikling samt hermed
forbundet produktion og salg. EU1 har desuden indgået en aftale om kontraktforskning
med et til formålet stiftet datterselskab i et andet EU-land (EU2), hvis eneste formål og
aktivitet var at eje de immaterielle aktiver, der skulle udvikles i henhold til aftalen. Alle be-
slutninger og funktioner vedrørende udviklingen og udnyttelsen af de immaterielle aktiver
blev truffet af EU1. De udviklede immaterielle aktiver bliver senere solgt fra EU2 til
EU1.
EU1 oppebærer royalties fra koncernselskaber og sammen med andre koncernselskaber i
EU1’s
hjemland
også indkomst fra udnyttelse af de immaterielle aktiver i form af salgs-
indtægter.
Efter at de nye danske CFC-regler har fået virkning, sælger det danske moderselskab alle
aktierne i EU1 til tredjemand.
EY bemærker i tilknytning hertil, at der ifølge ændringsforslaget til L 89 ikke sker fiktiv
afståelsesbeskatning af gevinster på immaterielle aktiver, hvis den partielle substanstest er
opfyldt.
EY oplyser, at det er EYs vurdering, at substanstesten vil være opfyldt i eksemplet, navn-
lig fordi EU1 selv har varetaget alle væsentlige funktioner (DEMPE-funktionerne) for-
bundet med udviklingen af de immaterielle aktiver. Det har ifølge EY ingen betydning, at
et datterselskab i et andet EU-land var den formelle ejer af de immaterielle aktiver i en pe-
riode, idet der skal lægges vægt på substansen. Herudover har EU1 samt andre koncern-
selskaber i EU1-landet efterfølgende videreført væsentlige aktiviteter vedrørende de im-
materielle aktiver.
Det er desuden EYs vurdering, at fritagelsen for fiktiv afståelsesbeskatning ikke er betin-
get af, at moderselskabet vælger at anvende den partielle substanstest og indsende den på-
krævede dokumentation efter forslaget til selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6.
pkt., da moderselskabet ikke direkte anvender 2. pkt.
EY anmoder på den baggrund om, at det bekræftes, dels at det danske moderselskabs af-
ståelse af alle aktierne i EU1 ikke medfører, at en fiktiv gevinst vedrørende datterselska-
bets immaterielle aktiver skal medregnes som CFC-indkomst efter ændringsforslaget til
selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., og stk. 10, 2. pkt., dels at det danske mo-
derselskab ikke skal foretage et valg og indsende dokumentation efter ændringsforslagets
Side 2 af 3
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-21 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om yderligere spørgsmål vedrørende udkast til ændringsforslag, til skatteministeren
2401133_0003.png
forslag til selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6. pkt., idet den partielle substans-
test kun anvendes indirekte.
Kommentar
Den foreslåede partielle substanstest vil som anført i bemærkningerne til ændringsforsla-
get skulle fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige misbrugsbegreb. Det indebæ-
rer, at det på baggrund af en konkret vurdering af alle de faktiske forhold og omstændig-
heder vil skulle afgøres, om datterselskabet reelt driver en væsentlig økonomisk aktivitet i
relation til de immaterielle aktiver, og om denne aktivitet understøttes af tilstrækkeligt
personale, udstyr, aktiver og lokaler.
Det vurderes derfor ikke muligt at foretage en vurdering af, om betingelserne for at an-
vende substanstesten er opfyldt, i relation til teoretiske eksempler som det af EY opstil-
lede, der kun indeholder enkelte udvalgte og abstrakte oplysninger om de faktiske forhold
og omstændigheder.
Hvad angår EYs spørgsmål om fiktiv afståelsesbeskatning følger det af forslaget til sel-
skabsskattelovens § 32, stk. 10, 2. pkt., at indkomst fra immaterielle aktiver kun medreg-
nes som CFC-indkomst, hvis betingelserne for medregning af anden indkomst efter § 32,
stk. 5, nr. 3, litra b, er opfyldt.
Det følger af forslaget til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6.
pkt., at det er en betingelse for anvendelsen af den partielle substanstest, at moderselska-
bet inden for oplysningsfristen vælger, at bestemmelsen skal finde anvendelse ved opgø-
relsen af datterselskabets CFC-indkomst, samt senest 60 dage efter fristen for indgivelse
af oplysningsskemaet indsender oplysninger til Skatteforvaltningen, der godtgør, at betin-
gelserne herfor er opfyldt.
Hvis moderselskabet ikke har opfyldt denne betingelse, vil anden indkomst fra de imma-
terielle aktiver ejet af EU1 efter forslaget til selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b,
skulle medregnes som CFC-indkomst i EU1.
Det kan derfor ikke bekræftes, at en latent gevinst vedrørende EU1s immaterielle aktiver
ikke vil skulle medregnes som CFC-indkomst ved opgørelsen af den fiktive afståelsesbe-
skatning i moderselskabet i EYs eksempel, hvis der ikke er foretaget et valg og indsendt
dokumentation efter forslaget til selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6. pkt.
Side 3 af 3