Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 91 Bilag 2
Offentligt
2290678_0001.png
Enhed
Mål, Data og
Incitamenter
Sagsbehandler
Karen Nørskov
Jensen
Sagsnr.
2020 - 8902
Doknr.
341277
Dato
26-11-2020
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. november 2020 til den 23.
november 2020 været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL
–
Danmarks Almene Boliger, Blå
Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere), Brugerforeningen for aktive
stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for
Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, Digitaliseringsstyrelsen, FH Fagbevægelsens
Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Frelsens Hær, FSD
–
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuristen, Hjem til alle, HK Kommunal,
HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS
–
behandlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde,
Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og
tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS
–
De private
tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde
Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i
Danmark, SAND
–
De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND,
SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og
Socialpædagogernes Landsforbund.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0002.png
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Brugernes Akademi, Dansk Arbejdsgiverforening, FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Hus Forbi, Gadejuristen, KFUKs Sociale Arbejde, Københavns
Kommune
–
Socialforvaltningen, Københavns Kommune
–
Beskæftigelsesforvaltningen, KL, Landsforeningen af Væresteder, Landsforeningen
SIND, Kirkens Korshær, Mændenes Hjem, LAP
–
Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere, Reden København, Rådet for socialt udsatte og SAND
–
de
hjemløses landsorganisation.
Ankestyrelsen, Danske Fysioterapeuter, Danske Regioner, Dansk Røde Kors,
Digitaliseringsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Rigsrevisionen har meldt
tilbage, at de ikke har bemærkninger til høringen.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
Høringen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1 Bemærkninger til længden af forsøgsperioden
Hus Forbi støtter forslaget om at forlænge frikortet og anbefaler, at ordningen bliver
gjort varig. De anbefaler samtidig, at forsøgsperioden forlænges med tre år, hvis det
ikke er muligt at gøre ordningen varig på nuværende tidspunkt. Hus Forbi opfordrer
til, at der opstilles klare succeskriterier for den nye forsøgsperiode, så det er tydeligt,
hvilke mål der skal realiseres, for at ordningen kan gøres permanent efter
forsøgsperioden.
Mændenes Hjem foreslår, at ordningen enten forlænges med mindst tre år eller gøres
permanent. Det skyldes, at det kræver tid og investeringer at opdyrke et helt nyt job-
lag i virksomhederne, og at private aktører, der arbejder med det sociale frikort, har
brug for rum og tid til at udvikle. Mændenes Hjem fremhæver, at uvisheden om
frikortets fremtid og den korte tidshorisont kan risikere at spænde ben for den
udviklingsindsats, som civilsamfundsorganisationer, fonde og virksomheder i
fællesskab står klar til at løfte.
Mændenes Hjem henviser til en rundspørge, som er foretaget blandt de knap 100
frijobbere på Vesterbro, hvor 100 pct. angiver, at deres trivsel er forbedret, efter de har
fået frijobs. 60 pct. angiver, at de har nedsat deres aktiviteter inden for
berigelseskriminalitet og sexsalg, mens de resterende 40 pct. angiver, at de helt er
holdt op med at begå berigelseskriminalitet eller sexsalg. Samtidig erfarer Mændenes
Hjem, at det sociale frikort giver mere tryghed på gadeplan og i lokalmiljøet, fordi
udsatte indtager en anden rolle end før, og der skabes således anderledes møder
mellem forskellige befolkningsgrupper.
Reden København anbefaler, at ordningen gøres permanent eller mindst forlænges
med tre år. Reden København vurderer, at der er et stort potentiale i at fortsætte,
udvikle og udbrede brugen af det sociale frikort, men at det kræver et længere
2
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0003.png
perspektiv. Det fremhæves, at det kræver samarbejde mellem sociale organisationer,
virksomheder og kommuner at få brugen af frikortet til at lykkes for de mest udsatte
mennesker. Dette samarbejder tager tid at etablere og fastholde. Derudover
fremhæver Reden København, at virksomhederne skal kunne se et langsigtet
perspektiv i ordningen, hvis de skal investere ressourcer i at opdyrke frijobs og skabe
en praksis omkring brugen af frikortet.
LAP
–
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere opfordrer til, at
ordningen hurtigst muligt gøres til et permanent tiltag. LAP oplever, at det sociale
frikort er med til at hjælpe mange socialt udsatte tilbage i selvforsørgelse.
Rådet for socialt udsatte anbefaler, at ordningen gøres permanent med det samme, så
kommuner, organisationer m.fl. kan lægge langsigtede planer vedr. socialt frikort.
SAND
–
De hjemløses landsorganisation anbefaler, at ordningen gøres permanent og
udbygges.
KFUKs Sociale arbejde anbefaler, at ordningen gøres permanent eller forlænges med
mindst tre år, da samarbejdet mellem sociale organisationer, virksomheder og
kommuner tager tid at etablere og fastholde. Det påpeges, at fondene også har brug for
et langsigtet tidsperspektiv, hvis de skal investere i at understøtte ordningen.
Gadejuristen kritiserer, at der er skabt usikkerhed om ordningens fremtid som følge
af, at lovforslaget fremsættes tæt på udløbet af den nuværende forsøgsperiode.
Gadejuristen anbefaler, at lovens udløbsbestemmelse ophæves, eller at der alternativt
tilføjes en revisionsklausul. Dette med henblik på ikke at skabe usikkerhed for de
socialt udsatte og virksomhederne. Såfremt der ikke er tilslutning til forslaget,
anbefaler Gadejuristen en treårig forlængelse, samt at der fastsættes en klar plan med
frister for forhandlinger og endelig stillingtagen til ordningens fremtid.
Brugernes Akademi anbefaler, at ordningen allerede nu gøres permanent eller
forlænges med minimum tre år.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter dele af den
politiske aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og
Liberal Alliance om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 af 24. november 2020.
Der har blandt aftalepartierne været et ønske om, at ordningen med et socialt frikort
kan blive gjort permanent på sigt. En forlængelse af forsøgsperioden på to år skal
således gøre det muligt at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt
borgere og virksomheder samt at opnå mere viden om henholdsvis potentialer og
udfordringer ved ordningen, med henblik på at ordningen kan gøres permanent på sigt.
Foruden finansiering af en forsøgsperiode på to år er der derfor afsat midler til
videreførelse og videreudvikling af ordningen med et socialt frikort i 2023 og 2024. Der
vil være nye politiske drøftelser i foråret 2022 vedr. behovet for eventuelle justeringer i
ordningen i forbindelse med en videreførelse af ordningen.
Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
3
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0004.png
4.2 Bemærkninger til krav om revisitation
Hus Forbi finder det afgørende, at kravet om revisitation fjernes. Visitationen vurderes
i det hele taget at være en udfordring, idet virksomhederne dermed ikke kan ansætte
øjeblikkeligt, når opgaver og motivation hos borgeren er til stede.
KL gør opmærksom på, at kravet om revisitation betyder, at kommunerne vil have en
stor visitationsopgave i starten af 2021, hvor potentielt over 2500 borgere, der på
nuværende tidspunkt er visiteret til et socialt frikort, kan genansøge om at få udstedt
et socialt frikort, samtidig med at der også kan komme nye ansøgninger.
Landsforeningen SIND mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der skal ske revisitering
af borgerne. De anbefaler, at man tildeles et frikort varigt, og kun hvis ens økonomiske
situation ændres, skal visiteringen revurderes. Dette for at gøre ordningen mere
tilgængelig.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på hensynet til, at revisitationen i
forbindelse med en ny forsøgsperiode ikke skal være en barriere for, at så mange
udsatte som muligt vil benytte sig af det sociale frikort. Ministeriet vil derfor se
nærmere på, om det er muligt inden for de juridiske og økonomiske rammer at fjerne
kravet om revisitation. Der vil i givet fald blive udarbejdet et ændringsforslag i
forbindelse med lovbehandlingen. Såfremt det ikke er muligt, vil ministeriet se
nærmere på, hvordan kravet om revisitation kan håndteres hensigtsmæssigt i
forbindelse med en videreførelse af ordningen efter forsøgsperioden.
4.3 Bemærkninger til administrationen af frikortet
Mændenes Hjem gør opmærksom på, at de ikke oplever, at ordningen er administrativ
tung. De oplever derimod, at sagsbehandlingen i Københavns Kommune foregår
hurtigt, smidigt og uden store administrationsomkostninger. It–løsningen
(socialtfrikort.dk) til registrering fungerer og er let for virksomheder at bruge.
Mændenes hjem påpeger, at hvis andre kommuner eller aktører oplever frikortet som
administrativt tungt, skyldes det ikke frikortet eller frikortets betingelser, men
organiseringen de pågældende steder.
Reden København og KFUKs Sociale Arbejde fremhæver, at Københavns Kommune
har formået at implementere frikortet, så sagsbehandlingen er hurtig og smidig, og
hvor brugen af it-løsningen og lønudbetaling fungerer for både brugere og
arbejdsgivere. Reden København anbefaler, at der fremadrettet er fokus på at sikre, at
ordningen implementeres tilstrækkeligt i alle kommuner.
KL påpeger, at der er administrative udfordringer ved ordningen, og at
lønudbetalingen er kompliceret.
Det er KL’s vurdering,
at opdateringen af
vejledningsmaterialet ikke er tilstrækkeligt til at håndtere udfordringerne.
Rådet for socialt udsatte anbefaler, at der hurtigt igangsættes en proces, der kan lette
lønudbetalingen for virksomhederne.
Dansk Arbejdsgiverforening finder det væsentligt, at de administrative udfordringer
bliver løst, så det bliver nemmere at anvende ordningen. Samtidig er det vigtigt, at
virksomhederne får den korrekte vejledning og information om, hvordan de bruger
ordningen.
4
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0005.png
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver, at det er en udfordring, at
ordningen med socialt frikort er tilrettelagt på en måde, så arbejdsgivere skal agere
anderledes end ved andre ansættelser. Det gælder bl.a. i forhold til lønudbetaling, hvor
borgernes skattefriholdelse og fradrag i ydelse er betinget af, at arbejdsgiverne
indberetter løn, der er optjent under et socialt frikort, via en særskilt it-løsning. Det
anfaldes derfor, at der findes en løsning, der kan tale sammen med de eksisterende,
relevante it-systemer (fx eIndkomst).
Landsforeningen SIND foreslår, at ordningen tilrettelægges på en måde, så den er så
tilgængelig som muligt. De foreslår derfor, at kommunerne og eventuelle brugere
bliver oplyst mere om ordningen, så man undgår tvivl om bl.a. administration af
ordningen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Der er med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 af november 202o afsat midler
til forankring, implementering og vejledning, som skal sikre en målrettet indsats i den
forlængede forsøgsperiode.
Social- og Indenrigsministeriet vil således bl.a. arbejde målrettet med at sikre
yderligere udbredelse af gode erfaringer med administrationen af ordningen, og ligeså
vil ministeriet udarbejde yderligere vejledningsmateriale, som bl.a. vil indeholde en
konkret guide til, hvordan det er muligt for virksomheder at registrere lønudbetaling i
eget regnskabssystem. Det er således hensigten med ovenstående at imødekomme
nogle af de administrative udfordringer, der peges på, så flere får gavn af ordningen
med socialt frikort.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer imidlertid, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at sikre kobling til eIndkomst. Det er en løsning med en meget lang
tidshorisont, og det vil kræve betydelig yderligere finansiering. Den nuværende it-
understøttelse skal derfor anvendes for den forlængede forsøgsperiode. Der vil i
forbindelse med nye forhandlinger om ordningens fremtid skulle findes en langsigtet
løsning for it-understøttelsen af ordningen.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.4. Inddragelse af civilsamfund og yderligere udbredelse af ordningen
KL opfordrer til, at civilsamfundet skal inddrages i forhold til at hjælpe borgere med at
afklare muligheder og finde job under det sociale frikort.
Landsforeningen af Væresteder anbefaler, at der igangsættes en målrettet indsats,
mhp. at få udbredt ordningen med et socialt frikort
–
også uden for de større byer.
Landsforeningen af Væresteder foreslår, at der igangsættes pilot-forsøg i provinsen,
eventuelt i samarbejde med både kommuner, væresteder og andre sociale tilbud, så
der kan skabes erfaringer til at få frikortet bredere ud til glæde for socialt udsatte.
LAP
–
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere opfordrer til, at
der i højere grad sørges for, at oplysninger om ordningen og de tilknyttede rettigheder
for målgruppen bliver udbredt til de instanser, der har oplysningspligt om dette over
5
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0006.png
for borgeren. Det foreslås for eksempel, at der sendes digital post med oplysninger til
samtlige personer, der arbejder som socialrådgivere eller som sagsbehandlere, samt til
medarbejdere på væresteder og på herberger. Det foreslås endvidere, at der oprettes
en hjemmeside for borgerservice, hvor ansøgningen kan foretages via link.
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver, at der bør afsættes midler til
konkrete jobskabelser i samarbejde med borgerne, så man får udnyttet frikortets
potentialer bedre. I Københavns Kommune står
Projekt Socialt Frikort Vesterbro
for
over halvdelen af alle registrerede ansættelsesforhold, hvilket vidner om, at en
håndholdt indsats er nødvendig for mange i målgruppen. Københavns Kommunes
Socialforvaltning oplever, at virksomhederne har behov for at blive klædt endnu bedre
på til at kunne ansætte borgere med socialt frikort. Det anbefales samtidig, at det
indskærpes, at det er en forudsætning for, at borgerne kan ansættes med et socialt
frikort, at virksomheden indberetter løn via socialtfrikort.dk.
Dansk Arbejdsgiverforening påpeger, at der er behov for et stærkere bindeled mellem
borgere med socialt frikort og virksomheder. Borgere med socialt frikort kan have brug
for særlig støtte til at finde et job. DA mener, at jobcentrene har en vigtig opgave i at
yde hjælp og service til udsatte borgere, der ønsker at få en tilknytning til
arbejdsmarkedet. DA påpeger, at det er afgørende, at kommunerne tænker det sociale
frikort sammen med andre beskæftigelsesrettede indsatser, f.eks. virksomhedspraktik,
og at kommunerne således bliver mere involverede i at knytte kontakten mellem
borgere med socialt frikort og virksomheder.
Gadejuristen efterlyser en plan for implementeringen af ordningen i den forlængede
forsøgsperiode.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet er enige i, at det er afgørende at få inddraget
civilsamfundet og sikret yderligere udbredelse og implementering af ordningen i alle
landets kommuner.
Der er med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 af november 202o afsat midler
til forankring, implementering og vejledning, som skal sikre en målrettet indsats for
yderligere udbredelse af ordningen i den forlængede forsøgsperiode. Ministeriet vil
som opfølgning på Landsforeningen af Væresteders opfordring i forbindelse med
implementeringsunderstøttende indsats arbejde videre med, hvordan
implementeringen af ordningen uden for de større byer kan styrkes.
4.5 Forslag om inddragelse af aktører på det sociale område, herunder
socialøkonomiske virksomheder
Hus Forbi foreslår, at det i lovforslaget indskrives som mulighed eller opfordring, at
kommunerne kan indgå aftaler med aktører på det sociale område, herunder
socialøkonomiske virksomheder, om at såfremt et socialt frikort søges via aktørerne,
herunder fx en socialøkonomisk virksomheder, så godkendes ansøgningen pr. kulance
som følge af kommunens kendskab til aktørens eller den socialøkonomiske
virksomheds visitationskriterier.
6
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0007.png
Hus Forbi fremhæver, at hurtig visitation er afgørende for effekten af det Sociale
Frikort. I forlængelse heraf nævnes et eksempel på, at det tog en Hus Forbi sælger seks
måneder at blive visiteret til et socialt frikort i Dragør Kommune.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet vil undersøge nærmere, om og hvordan kommuner,
sociale aktører og socialøkonomiske virksomheder i højere grad kan samarbejde om at
udpege borgere, som er i målgruppen for det sociale frikort.
4.6 Bemærkninger til beløbsgrænsen
Mændenes Hjem foreslår, at beløbsgrænsen hæves fra 20.000 kr. årligt til mindst
40.000 kr. Mændenes Hjem gør opmærksom på, at selvom det for de fleste i
målgruppen er nok med 20.000 kr., fordi de ikke er i stand til at arbejde kontinuerligt,
så er der også borgere i målgruppen, som har behov for og gavn af en fast tjans.
Beløbsgrænsen på 20.000 kr. årligt sætter begrænsninger på, hvor meget der kan
arbejdes ugentlig, hvilket går ud over kontinuiteten for den enkelte frijobber, der ikke
kan have en fast tjans i et fuldt år.
Gadejuristen og Brugernes Akademi anbefaler, at loftet for indtægt på det sociale
frikort hæves fra 20.000 kr. til mindst 50.000 kr. Det fremhæves, at der er borgere
med et socialt frikort, der når beløbsgrænsen, og hvor loftet derfor udgør en
begrænsning i forhold til fortsat at påtage sig arbejde.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I den forlængede forsøgsperiode er det foreslået at tage udgangspunkt i den
nuværende ordning med videreførelse af de gældende vilkår for ordningen. Forslag til
ændringer i beløbsgrænsen for ordningen med et socialt frikort vil blive løftet i
forbindelse med nye forhandlinger om videreførelse og videreudvikling af ordningen
efter forsøgsperioden.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.7 Forslag om mulighed for ansættelse ved privatpersoner
Gadejuristen anbefaler, at ordningen justeres, så også private (uden cvr-nummer) kan
ansætte borgere med et socialt frikort. Gadejuristen fremhæver, at det vil styrke
effekten af ordningen og bidrage til gode relationer mellem udsatte mennesker og
deres lokale nærmiljøer.
Brugernes Akademi anbefaler, at privatpersoner også skal kunne ansætte borgere med
et socialt frikort, så det f.eks. bliver muligt at slå naboens græs.
7
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0008.png
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I den forlængede forsøgsperiode er det foreslået at tage udgangspunkt i den
nuværende ordning med videreførelse af de gældende vilkår for ordningen. Forslag om
muligheder for ansættelse ved privatpersoner vil blive løftet i forbindelse med nye
forhandlinger om videreførelse og videreudvikling af ordningen efter forsøgsperioden.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.8 Snitflader til andre lovgivningsområder
Mændenes Hjem opfordrer til, at alle tvivlsspørgsmål håndteres i lovgrundlaget, så det
står helt klart, at frikortsarbejde ikke påvirker førtidspensionsansøgninger og
undtagelse fra 225-timers-kravet. Det vil betyde, at flere borgere i målgruppen kan føle
sig trygge ved at få det sociale frikort.
Reden København, Gadejuristen og KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at der i
lovteksten eller i vejledningen til loven indføres, at ansøgning om, visitation til og
arbejde under ordningen med det sociale frikort ikke må tillægges betydning til skade
for borgeren ved sagsbehandling af anden lovgivning, fx ved behandling af ansøgning
om førtidspension eller vurdering af 225-timers kravet.
Fagbevægelsens Hovedorganisation anbefaler, at der i den forlængede forsøgsperiode
bliver skabt en mere tydelig kommunikation til borgerne om, hvordan indtægterne,
som borgerne modtager under ordningen, indvirker på 225-timersreglen,
kontanthjælpsloftet og andre offentlige ydelser som fx boligstøtte, så der bliver skabt
den nødvendige tryghed for borgerne. Fagbevægelsens Hovedorganisation mener
også, at det er nødvendigt at undersøge, om brugere af ordningen har uhævede
feriemidler.
Brugernes Akademi opfordrer ministeriet til klart at melde ud, at det sociale frikort
ikke skal stå i vejen for borgerens sociale sag. Brugernes Akademi erfarer, at der er
nogle borgere, der ikke tør ansøge om et frikort pga. usikkerheden om deres sag.
Rådet for socialt udsatte anbefaler, at forholdet til beskæftigelseslovgivningen hurtigt
bliver afklaret.
SAND
–
De hjemløses Landsorganisation beskriver, at flere borgere ikke har ønsket at
gøre brug af ordningen af frygt for, at det kan tolkes som om, at de har øget deres
arbejdsevne. SAND anbefaler derfor, at det understreges, at arbejde udført i regi af det
sociale frikort ikke må indgå i vurderingen af arbejdsevnen.
Københavns Kommunes Socialforvaltning påpeger, at den nuværende lovgivning
mangler en bedre sammenhæng til de øvrige eksisterende ordninger og regler på fx
beskæftigelsesområdet. Det foreslås at
ændre på de nuværende regler, så beløb optjent
via beskyttet beskæftigelse ikke kommer til at tælle med i de 10.000 kr., som borgeren max.
må have tjent i de 12 forudgående måneder. Københavns Kommunes Socialforvaltning og
Beskæftigelsesforvaltning påpeger endvidere, at det er en udfordring, at jobs under det
sociale frikort ikke tæller med i resultatkravene for initiativer iværksat under
Beskæftigelsesministeriet.
Københavns Kommunes Socialforvaltning og Beskæftigelsesforvaltning foreslår
derudover, at målgruppen for det sociale frikort præciseres, fx i forhold til borgerens
8
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0009.png
offentlige forsørgelsesydelse eller hvilken målgruppe i LAB-loven de tilhører, samt om
folkepensionister kan benytte sig af ordningen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet vil frem mod forhandlingerne om ordningens fremtid
efter forsøgsperioden afklare nærmere, hvordan snitfladerne til beskæftigelsesområdet
kan håndteres mest hensigtsmæssigt.
Mht. feriemidler er de gældende regler, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3, at
borgere med et socialt frikort ikke er omfattet af ferieloven, men at de i stedet er sikret
tilsvarende ret til ferie i Lov om forsøg med et socialt frikort. Borgere med et socialt
frikort optjener således samtidighedsferie, og feriebetalingen skal ved fratrædelse fra
en stilling udbetales direkte til borgeren uden indberetning til indkomstregistret. Dette
fremgår desuden af vejledningsmaterialet til ordningen. Social- og
Indenrigsministeriet vil følge op på, om der er behov for yderligere vejledning og
synliggørelse af dette.
Social- og indenrigsministeriet gør opmærksom på, at gældende regler for frikortet
mht. 225-timersreglen jf. bemærkninger til lovforslagets § 2 er, at
kommunalbestyrelsen har ansvar for at tage stilling til, om en borger, der er undtaget
fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet arbejde efter ordningen
med socialt frikort, fortsat skal være undtaget 225-timersreglen. Social- og
indenrigsministeriet vil tydeliggøre dette i vejledningsmaterialet til ordningen.
Samspillet mellem frikortet og regler på øvrige ressortområder herunder
beskæftigelsesområdet vil blive undersøgt nærmere i den kommende evaluering.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.9 Bemærkninger til afsatte midler til it-løsningen
KL gør opmærksom på, at der inden for den afsatte ramme til drift af it-løsningen ikke
er midler til udvikling eller til uforudsete udgifter i større omfang.
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver en række forslag til forbedringer
i den nuværende it-løsning, bl.a. mulighed for ved borgers samtykke at udsøge andre
kommuners bevillinger, adviseringer når beløbsgrænsen nærmer sig 20.000 kr., så
borger er opmærksom på dette mv.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet vil gå i dialog med KOMBIT, der varetager it-
understøttelsen af det sociale frikort, om muligheder for udvikling og håndtering af de
konkrete forslag til forbedringer i it-løsningen.
4.10 Bemærkninger til ordningens målgruppe
9
 L 91 - 2020-21 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2290678_0010.png
LAP
–
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere foreslår, at
ordningen også skal omfatte førtidspensionister, der er tæt forestående til at overgå til
folkepensionsstatus. Det vil gøre det muligt at sikre en bedre pensionsopsparing i de
tilfælde, hvor borgeren ikke selv har været i stand til at lave en skattefradragsberettiget
pensionsopsparing eller pensionsforsikring. LAP foreslår endvidere, at det overvejes,
at frikortet skal gælde i en 3-årig periode for alle, som har været ufrivillig husvild i et
år eller mere.
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver, at kriteriet, om at borgere ikke
må have været indskrevet på en SU-berettiget uddannelse i de 12 forudgående
måneder, kan risikere at udelade nogle borgere, der aldrig fik gjort andet end at
opskrive sig på en uddannelse. Mange ansøgere har reelt ikke påbegyndt en
uddannelse, og i disse sager kan en individuel vurdering være hensigtsmæssig.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet gør opmærksom på, at borgere skal visiteres til det
sociale frikort på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, om den
pågældende er i målgruppen.
Den forlængede forsøgsperiode er foreslået at tage udgangspunkt i den nuværende
ordning med videreførelse af de gældende vilkår for ordningen. Forslag til ændringer i
målgruppeafgrænsningen for ordningen med et socialt frikort vil blive løftet i
forbindelse med nye forhandlinger om en videreførelse og videreudvikling af
ordningen efter forsøgsperioden.
10