Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
2359535_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2021
J nr. 2021-1205
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. marts 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 27 til L 148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Tommy Ahlers (V).
Spørgsmål 27
Vil ministeren redegøre for, hvordan kravet om, at et antal træer skal efterlades
til naturlig henfald og død i forbindelse med flisproduktion, i praksis skal admini-
streres og dokumenteres?
Svar
Jeg kan oplyse, at kravet om, at et antal træer skal efterlades til naturligt henfald
og død til gavn for biodiversiteten, er slettet og ikke vil indgå i de kommende be-
kendtgørelser, der implementerer bæredygtighedskravene.
Dette er sket på baggrund af en række høringssvar fra høringen af de kom-
mende bekendtgørelser, som pegede på problemstillinger knyttet til administra-
tion og dokumentation ved det foreslåede krav.
Jeg kan bemærke, at bæredygtighedskravene indeholder en række øvrige krav,
der skal sikre hensynstagen til biodiversiteten, herunder krav om at særligt vær-
difulde områder identificeres og beskyttes, og at der tages hensyn til særlige ar-
ter. Det skal derudover oplyses, at bæredygtighedskriterierne følges op af en
analyse i 2023, der overordnet skal vurdere bæredygtigheden af energisekto-
rens forbrug af biomasse og evaluere kravene.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1