Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
2383181_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. april 2021
J nr.
2021 - 1389
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 63, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 63
Når VE-fællesskaber ved gennemførelse af L 148 skal reguleres som borgerenergi-
fællesskaber, der er reguleret gennem borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen
(BEK nr. 2252 af 29/12/2020), hvordan vil staten så sikre, at VE-fællesskaber bliver
underlagt rimelige, forholdsmæssige, gennemsigtige og omkostningsrelaterede net-
gebyrer (VE-direktivet art. 22.4.d), når tariferingen af borgerenergifællesskaber
ifølge borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen § 14 skal udarbejdes ud fra de kol-
lektive elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene for de kollektive elforsy-
ningsvirksomheder ved borgerenergifællesskabers brug af nettet, og når metoden
hertil kun skal godkendes af Forsyningstilsynet, men ikke skal udarbejdes eller god-
kendes af Energistyrelsen?
Svar
I dansk lovgivning anvendes begrebet tarifering i stedet for opkrævning af netgeby-
rer.
Helt overordnet er rammerne for tarifering af VE-fællesskaber efter VE II-direktivet
indholdsmæssigt sammenfaldende med rammerne for tarifering af borgerenergifæl-
lesskaber efter elmarkedsdirektivet, som vi implementerede med L 67 i december
2020. Implementeringen af VE-fællesskaberne indebærer derfor, at VE-fællesska-
berne underlægges samme rammer for tarifering som borgerenergifællesskaber.
Tarifering af både VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber er underlagt de al-
mindelige principper for tarifering i EU-reglerne, herunder elmarkedsforordningen,
hvorefter tariffer bl.a. skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige og anven-
des uden forskelsbehandling.
I bemærkningerne til L 67, der gennemførte elmarkedsdirektivets bestemmelser om
borgerenergifælleskaber, fremgår det desuden, at det gøres muligt at tarifere bor-
gerenergifællesskaberne ud fra objektive kriterier, der tager højde for forbrugs- og
produktionsenhedernes indbyrdes nærhed til hinanden, herunder tilgodeser borger-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 148 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om uddybning af henvisningen til et forligskredsmøde den 25/9-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2383181_0002.png
energifællesskaber, hvis deltagere og kapitalejeres forbrug er beliggende i nærhe-
den af den produktion, der ejes og udvikles af borgerenergifællesskabets deltagere
og kapitalejere.
Med L 148 gives samme mulighed for at tarifere VE-fællesskaber ud fra objektive
kriterier, der er udtryk for indbyrdes nærhed mellem produktion og forbrug.
I forhold til spørgsmålet om hvem der udarbejder og godkender tarifmodellerne be-
mærker jeg, at kompetencefordelingen i tarifsystemet er fastsat på baggrund af
regler i elmarkedsdirektivets artikel 59, stk. 1, litra a. Herefter er det den regule-
rende myndighed, der har til opgave at fastsætte eller godkende transmissions- el-
ler distributionstariffer eller deres metoder eller begge dele i overensstemmelse
med gennemsigtige kriterier. I Danmark er det Forsyningstilsynet, der er udpeget
som den regulerende myndighed.
I Danmark er dette implementeret således, at Energinet udformer metoderne for
opgørelse af tariffer på transmissionsniveau, hvorefter denne metode godkendes
hos Forsyningstilsynet.
På distributionsniveau er det netvirksomhedernes brancheforening Dansk Energi,
der udformer metoderne for opgørelse af tariffer, hvorefter de enkelte netvirksom-
heder skal have godkendt deres konkrete implementering af disse metoder hos
Forsyningstilsynet.
Hverken jeg eller Folketinget kan diktere tarifudformningen eller særlige elementer i
tariferingsmodellerne. Dog kan Folketinget inden for rammerne af EU-reglerne godt
bestemme hvilke hensyn, der skal inddrages, når metoderne udvikles.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2