Skatteudvalget 2020-21
L 150
Offentligt
2352360_0001.png
11. marts 2021
J.nr. 2020 - 4674
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 150
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel-
skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 26. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 150 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan regeringen har imødekommet nogle af de bekymringer, som rejses af Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier i høringssvarene, jf. bilag 1, til skatteministeren
2352360_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre uddybende for, hvordan regeringen har imødekommet nogle af
de bekymringer, som rejses af Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier i hø-
ringssvarene, jf. bilag 1, og hvilken dialog der har været med erhvervslivet om disse be-
kymringer, udover at lovforslaget har været sendt i høring?
Svar
I de nævnte høringssvar udtrykkes der en bekymring for, at de foreslåede regler
herun-
der forslaget om at afskære fradrag for betalinger til modtagere i lande på EU’s
sortliste –
kan ramme danske virksomheder, der har reelle erhvervsmæssige aktiviteter i de pågæl-
dende lande. En tilsvarende bekymring er fremført over for ministeriet under den lø-
bende, uformelle dialog, der har været med lovforslagets interessenter i forbindelse med
udarbejdelsen af forslaget.
De foreslåede bestemmelser er søgt udformet, så hensynet til at imødegå skatteunddra-
gelse og til at give landene på sortlisten et væsentligt incitament til at ændre deres natio-
nale skattelovgivning og -praksis balancerer med hensynet til ikke at ramme dansk er-
hvervsliv unødigt hårdt.
Det er bl.a. ønsket om denne balance, der er baggrunden for, at forslaget om fradragsaf-
skæring alene omfatter betalinger, der sker til interesseforbundne modtagere, og ikke be-
talinger, der sker til tredjemand.
Muligheden for fortsat at kunne fradrage betalinger for køb af varer og tjenesteydelser fra
tredjemand vurderes i vidt omfang at give danske virksomheder mulighed for at opret-
holde deres reelle erhvervsmæssige aktiviteter i
de omhandlede lande på EU’s sortliste
over skattely.
Side 2 af 2