Erhvervsudvalget 2020-21
L 184
Offentligt
2367185_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 6 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 18.
marts 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen.
Spørgsmål:
Kan vi med forslaget undgå en potentiel forværring af konkurrenceevnen
for danske indkøbere f.eks. ved grænsehandel?
Svar:
Det forventes på nuværende tidspunkt, at der kommer til at være forskel
på, hvordan direktivet implementeres i henholdsvis Danmark og vores na-
bolande. Derfor forventes der også at være forskel på, hvordan virksomhe-
der i forskellige medlemsstater er reguleret ift. urimelig handelspraksis.
Jeg bemærker, at direktivet er et minimumsharmoniserende direktiv, og at
samtlige medlemsstater således skal leve op til en minimumsimplemente-
ring. Helt konkret kommer det til at betyde, at de store danske indkøbere
er omfattet af reglerne, uanset om der handles med mindre danske eller
mindre udenlandske leverandører.
I forhold til grænsehandel kan det være en mulighed for danske købere
også at etablere sig i f.eks. Tyskland med henblik på at være underlagt en
mere lempelig regulering vedrørende urimelig handelspraksis i handler
med store leverandører. En sådan konstruktion vil dog medføre, at sådanne
virksomheder også omfattes af øvrig tysk regulering, herunder tyske regler
vedrørende betalingsfrister. Regulering af urimelig handelspraksis er blot
ét element blandt mange, der kan have betydning for handel på tværs af
lande. Hertil kommer, at det forudsættes, at de store leverandører besidder
en forhandlingstyrke, som gør dem i stand til at afværge urimelig handels-
praksis, herunder lange betalingsfrister.
Det er derfor vurderingen, at risikoen for en betydelig forværring af kon-
kurrenceevnen som følge af grænsehandel vil være begrænset.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup