Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 200) Forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven (Indsamling af data
–
Minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner) har udvalget i brev af 5. maj 2021 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 26:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det kun er de kommunale institutio-
ner, der med lovforslaget assisteres af kommunens administrative for-
valtning, og hvorfor regeringen ikke har sikret, at de samtidig bistår de
selvejende daginstitutioner, dagplejen og de private institutioner på om-
rådet?
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de kommunale dagin-
stitutioner og den kommunale dagpleje. Kommunalbestyrelsen kan be-
stemme, at opgaven med at indberette oplysninger varetages af den kom-
munale forvaltning i henhold til delegation.
Tilbud drevet af private leverandører er ikke en del af kommunen, og det
er således ikke kommunalbestyrelsens opgave at indberette oplysninger
for disse tilbud. Tilbud drevet af private leverandører har mulighed for at
indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at kommunen står for indbe-
retning af oplysninger på de private tilbuds vegne.
12. maj 2021
Sags nr.: 21/10254
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil