Kulturudvalget 2020-21
L 205
Offentligt
2399453_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 20. maj 2021, efter ønske fra Birgitte Bergman (K),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 30 ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren redegøre nærmere for, hvordan TV 2 Play er omfattet af § 35 og
samtidig oplyse, om DRTV ligeledes er omfattet af § 35 med den nuværende lovgivning,
jf. at det under udvalgets høring fra Copydans repræsentant blev oplyst, at
streamingtjenesten TV 2 Play allerede i dag er omfattet af § 35 i ophavsretsloven, og
henset til at det primære sigte med ændringen i § 35 er ifølge bemærkningerne til
lovforslaget er at sikre, at udenlandske tech-virksomheder indgår aftaler om
rettighedsbetaling, såfremt de ønsker at tilbyde tv-produkter, der indeholder danske
public service onlinetjenester som TV 2 Play og DRTV, og kan ministeren redegøre for,
hvorfor det er nødvendigt med en lovændring, hvis public service tjenester som DRTV
og TV 2 Play som oplyst af Copydan allerede er omfattet af § 35?
Svar:
Ophavsretslovens § 35, stk. 5, omfatter allerede efter de nugældende regler tv-
stationers streamingtjenester, fx DR TV og TV 2 Play.
Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål nr. 13, som ligeledes vedrører den
nuværende § 35, stk. 5, og tv-stationers streamingtjenester.
Som angivet i mit svar på spørgsmål nr. 13 bliver den retstilstand, der følger af
lovforslaget, at selvstændige streamingtjenester og tv-stationer og deres tilknyttede
streamingtjenester fuldt ud sidestilles. Dette indebærer, at § 35 på samme måde som
den i dag er gældende for tv-stationers og deres tilknyttede streamingtjenester kommer
til at gælde for selvstændige streamingtjenester, der ikke er ejet af tv-stationer.
Formålet er at skabe teknologineutralitet ift. videreudsendelse af indhold samt
”organisationsneutralitet”,
således at selvstændige streamingtjenester kan omfattes af
Dok. nr. 21/03449-2
L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om en redegørelse for, hvordan TV 2 Play er omfattet af § 35, og samtidig en oplysning om, om DRTV ligeledes er omfattet af § 35 med den nuværende lovgivning, til kulturministeren
det velfungerende aftalelicenssystem. Baggrunden er, at selvstændige
streamingtjenester i stigende omfang bliver en del af de tv-pakker, som tv-distributører
tilbyder kunderne.
I lovforslagets almindelige bemærkninger (3.2.3) angives endvidere følgende:
"Kulturministeriet finder det naturligt at udvide aftalelicensen i § 35 til også at
omfatte onlinetjenesteudbydere forstået som selvstændige streamingtjenester.
Herved øges mulighederne for aftaleløsninger på området, hvilket er til fordel
for såvel brugere som rettighedshavere. Et tilsvarende forslag blev stillet i 2017
af Udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduktion.
Således indebærer forslaget til ændring af § 35, stk. 5, at tredjemands
muligheder for videreudnyttelse af on demand-indhold fra radio- og
fjernsynsforetagender og andre online-tjenesteudbydere udvides.
Kulturministeriet vurderer, at der er et stigende behov for at etablere en smidig
måde for tredjemand til at klarere rettighederne til sådanne nye former for
udnyttelser"
Baggrunden for de foreslåede ændringer er således at sikre mulighed for, at der kan
indgås aftaler på en nem og ubureaukratisk måde via aftalelicenssystemet ved
videreudsendelse af streamingtjenester på trods af, at de ikke måtte være tilknyttet en
tv-station. Dette indebærer også, at såfremt DR eller TV2 måtte ophøre med at udsende
flow-tv kanaler, vil deres streamingtjenester fortsat være omfattet af ophavsretslovens
§ 35.
De bemærkninger, der henvises til i spørgsmålet, knytter sig til princippet om direct
injection, som indebærer, at sådanne streamingtjenester kan omfattes af
aftalesystemerne uafhængigt af, hvilken teknik der anvendes til at inkludere
streamingtjenesterne i underholdningsudbud. Dette har betydning i forhold til de
underholdningstilbud, som techgiganterne forventes at lancere på det danske marked.
Der er i mit svar på spørgsmål 8 en nærmere redegørelse for betydningen og
afgrænsningen af princippet om direct injection i lovmærkningerne. Jeg tillader mig at
henvise hertil.
Fsva. udenlandske tech-giganter har lovforslaget til formål at sikre teknologineutralitet
og level playing field, således at der er mulighed for aftalemæssige løsninger uanset den
anvendte teknologi ved videreudsendelse. Det er således et bærende princip, at fx tech-
giganter skal bidrage til finansieringen af dansk indholdsproduktion på lige fod med
danske aktører ift. videreudsendelse af indhold.
Nødvendigheden af den foreslåede ændring er beskrevet i lovforslagets almindelige
bemærkninger (3.2.3), hvor følgende fremgår:
Side 2
L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om en redegørelse for, hvordan TV 2 Play er omfattet af § 35, og samtidig en oplysning om, om DRTV ligeledes er omfattet af § 35 med den nuværende lovgivning, til kulturministeren
"Princippet om "direct injection" i SatCabII-direktivets art. 8 foreslås udvidet,
således at det finder anvendelse for hele § 35-området, dvs. både i forhold til
flow tv-kanaler, som følger af SatCabII-direktivets art. 8, stk. 2, og
onlinetjenester. Baggrunden er, at de hensyn, der gør sig gældende for flow-tv-
kanaler, gør sig gældende med samme styrke i relation til onlinetjenester, og
hensynet til teknologineutralitet taler også herfor. Dette er hensigtsmæssigt,
bl.a. fordi der i alle tilfælde, hvor der udestår klarering, bør være mulighed for
at benytte det kollektive klareringssystem uanset den anvendte teknik, og fordi
en forskelsbehandling alene på baggrund af teknik vil risikere at underminere
aftalelicensordningen i § 35, særligt i lyset af den hastige konvergens mellem tv-
kanaler og onlinetjenester. Virksomheder, der laver selvstændig forretning med
et udbud af indhold, der gøres tilgængeligt fra en flerhed af tv-kanaler og/eller
onlinetjenester (således at der er to selvstændige økonomier), vil således kunne
klarere udestående rettigheder hos en godkendt fællesorganisation uanset
teknik. Der vil være aftalelicensvirkning for aftaler om udestående rettigheder i
både flowkanaler og onlinetjenester og eventuelle tvister om vederlag vil kunne
forelægges for Ophavsretslicensnævnet."
Joy Mogensen
Side 3