Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt
2391655_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. maj 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.:
1969085
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om lovforslaget blot vil give whistleblowere samme sikkerhed mod straf for overtrædelse af tavshedspligt som gældende ret, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget blot vil give
whistleblowere samme sikkerhed mod straf for overtrædelse af
tavshedspligt som gældende ret ifølge straffeloven § 152 e, jf.
lovforslagets bemærkninger herom?”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 1, at en whistleblower, der opfylder
beskyttelsesbetingelserne i lovens §§ 5 og 6, ikke anses for at have tilsidesat
en lovbestemt tavshedspligt og ifalder ikke nogen form for ansvar herfor,
forudsat at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at indberet-
ningen eller offentliggørelsen af de pågældende oplysninger var nødvendig
for at afsløre et forhold omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, at den foreslåede
ansvarsfritagelse ikke omfatter oplysninger, som whistlebloweren afslører
uden at have en rimelig grund. Brud på tavshedspligt om oplysninger, som
ikke er nødvendige for at afsløre en overtrædelse omfattet af lovens anven-
delsesområde, eller som whistlebloweren ikke havde rimelig grund til at an-
tage var nødvendige, vil således fortsat være undergivet ansvar.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, at der
ved vurderingen af, om brud på en tavshedspligt konkret må anses for nød-
vendig i tilfælde af offentliggørelse efter lovens § 5, stk. 2, vil en vurdering
svarende til den, der skal foretages efter straffelovens § 152 e, nr. 2, kunne
være retningsgivende. Det vil således skulle indgå i vurderingen, om den
pågældende har handlet i berettiget varetagelse af en åbenbar almen inte-
resse eller af eget eller andres tarv. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne
lægges vægt på oplysningernes karakter.
Der vil således i alle tilfælde af offentliggørelse skulle foretages en konkret
vurdering af, hvorvidt nødvendighedskriteriet er opfyldt, og i den sammen-
hæng vil der efter omstændighederne kunne lægges vægt på, om betingel-
serne efter straffelovens § 152 e, nr. 2, er opfyldt.
Side 2/2