L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om henvendelsen af 12/5-21 fra Oluf Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om ministerens svar på spm. 1 og 3, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

11. maj 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2021-0037-0119

Dok.:

1958493

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-

let til justitsministeren den 26. april 2021.

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/12

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om henvendelsen af 12/5-21 fra Oluf Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om ministerens svar på spm. 1 og 3, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere (L 213):

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/4-21 fra Oluf

Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef eme-

ritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, jf. L 213 - bilag

2?”

Svar:

Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole har ved brev af 26. april 2021 henvendt sig til Folketingets Rets-

udvalg vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213).

I henvendelsen rejser Oluf Jørgensen en række kritikpunkter til lovforslaget,

ligesom der fremsættes en række konkrete forslag til ændringer i lovforsla-

get i relation til bl.a. det materielle anvendelsesområde, interne whistleblo-

werordninger, eksterne whistleblowerordninger, beskyttelsesforanstaltnin-

gerne, forbuddet mod repressalier, offentligt ansattes ytringsfrihed, forhol-

det til lov om forretningshemmeligheder, den særlige tavshedspligt samt

støtteforanstaltninger.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for Justitsministeriets vurdering af

de bemærkninger og konkrete ændringsforslag, som fremgår af Oluf Jør-

gensens henvendelse til Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår det anførte vedrørende afgrænsningen af lovens anven-

delsesområde til alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold

(lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2) bemærkes følgende:

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede anvendelsesområde er

afgrænset på en hensigtsmæssig måde, idet kriteriet ”alvorlige lovovertræ-

delser eller øvrige alvorlige forhold” angiver, at der som udgangspunkt skal

være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse. Med

kriteriet sigtes der efter at skabe en rimelig balance, som sikrer, at den be-

skyttelse, der efter loven gives til whistleblowere, modsvares af en reel sam-

fundsinteresse i de forhold, der afdækkes i ordningerne.

På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at udvide

lovens anvendelsesområde som foreslået i henvendelsen til Folketingets

Retsudvalg.

Side 2/12

Justitsministeriet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt at udvide be-

skyttelsen til også at omfatte orientering om overtrædelser, som i henven-

delsen til Retsudvalget defineres som ”mundtlig eller skriftlig oplysning til

kolleger, tillidsrepræsentant, fagforening eller ledelse.” Det bemærkes, at en

sådan udvidelse, der vil indebære, at lovens beskyttelse vil gælde, selv om

der hverken er foretaget en indberetning til en whistleblowerordning eller

en offentliggørelse, vil udgøre en betragtelig overimplementering af whist-

leblowerdirektivet.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3 i den kommenterede høringsoversigt (L

213 – bilag 1).

For så vidt angår det anførte om undtagelsen af klassificerede oplysninger

(lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1) og undtagelsen af udbudsreglerne vedrørende

forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter (lovforslagets § 1, stk. 2) bemær-

kes følgende:

Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1, at loven ikke finder anvendelse

på klassificerede oplysninger. Bestemmelsen om undtagelse af klassifice-

rede oplysninger gennemfører direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, hvorefter

direktivet ikke berører anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrø-

rende beskyttelse af klassificerede oplysninger.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, stk. 2, at loven ikke finder an-

vendelse på indberetninger om overtrædelser af udbudsreglerne vedrørende

forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, medmindre indberetningerne er

omfattet af de retsakter, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen om und-

tagelse af udbudsreglerne vedrørende forsvars- og sikkerhedsmæssige

aspekter gennemfører direktivets artikel 3, stk. 2, hvorefter direktivet ikke

berører medlemsstaternes ansvar for at sikre den nationale sikkerhed eller

deres beføjelse til at beskytte deres væsentlige interesser. Direktivet finder

navnlig ikke anvendelse på indberetninger om overtrædelser af udbudsreg-

lerne vedrørende forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, medmindre

indberetningerne er omfattet af de EU-retsakter, som omfattes af direktivet

anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2, 2. pkt.

Justitsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at ændre lovforslagets be-

stemmelser om, at loven ikke finder anvendelse på indberetning og offent-

liggørelse af klassificerede oplysninger og oplysninger om overtrædelse af

Side 3/12

udbudsreglerne vedrørende forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter som

foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.

Det kan i den forbindelse oplyses, at der er etableret midlertidige whistleblo-

werordninger for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretnings-

tjeneste, der kan håndtere klassificerede oplysninger. Det kan endvidere op-

lyses, at Forsvarsministeriet i det videre forløb med revision af FE-loven, i

samarbejde med Justitsministeriet, vil adressere Tilsynet med Efterretnings-

tjenesternes anbefaling om at etablere en permanent ekstern whistleblower-

ordning, som kan håndtere højt klassificerede oplysninger.

For så vidt angår det anførte om undtagelsen af sager inden for straffe-

retsplejen (lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 5) bemærkes følgende:

Bestemmelsen om undtagelse af sager inden for strafferetsplejen gennem-

fører direktivets artikel 3, stk. 2, litra d, hvorefter direktivet ikke berører

anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende straffeprocessuelle

regler.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 3, nr. 5, at bestemmelsen inde-

bærer, at de foreslåede sagsbehandlingsregler ikke finder anvendelse på be-

handlingen af sager inden for strafferetsplejen. Det betyder bl.a., at politi og

anklagemyndighed og i relevant omfang andre forvaltningsmyndigheder

ikke er underlagt lovens sagsbehandlingskrav ved efterforskning og retsfor-

følgning af strafbare forhold, ligesom loven ikke finder anvendelse for den

efterfølgende behandling af straffesager ved domstolene. Bestemmelsen har

således ingen indflydelse på, hvilke oplysninger, der kan indberettes til in-

terne og eksterne whistleblowerordninger eller offentliggøres.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen

alene har betydning for behandlingen af sager inden for strafferetsplejen, og

den myndighed eller virksomhed, der modtog indberetningen, skal således

fortsat leve op til de krav, der følger af loven.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke behov for at ændre bestem-

melsens ordlyd som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.

For så vidt angår det anførte om beskyttelse ved indberetning til en intern

whistleblowerordning (lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1), herunder forslaget

Side 4/12

om at udvide beskyttelsen til også at omfatte orientering til kolleger, tillids-

repræsentant, fagforening eller ledelse, henvises der til pkt. 2 i besvarelsen.

Det bemærkes i den sammenhæng, at en whistleblower, der f.eks. ikke føler

sig tryg ved at bruge den interne whistleblowerordning på den pågældendes

arbejdsplads, har mulighed for at indberette til den eksterne whistleblower-

ordning i Datatilsynet.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke begrænser offentligt ansattes

ytringsfrihed, hvorfor der fortsat vil være ytringsfrihed og meddeleret i over-

ensstemmelse med de gældende regler herom, hvilket også fremgår af be-

mærkningerne til lovforslagets § 13 om arbejdsgiveres informationspligt.

For så vidt angår det anførte om etablering af en ekstern whistleblower-

ordning i Datatilsynet (lovforslagets § 17, stk. 1) bemærkes følgende:

Det er Justitsministeriets opfattelse, at etablering af én ekstern whistleblo-

werordning vil understøtte en effektiv og korrekt håndtering af indberetnin-

ger til gavn for både whistleblowere og de berørte personer. Dertil kommer,

at Datatilsynet er en velkendt myndighed ligesom Datatilsynets nuværende

kompetencer og beføjelser udgør et godt udgangspunkt for etableringen af

en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af potentielle whist-

leblowere vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende sig til. Der hen-

vises til lovforslagets pkt. 3.2.5.2.1.

Datatilsynets kompetence består navnlig i at undersøge det indberettede for-

hold med henblik på at vurdere, om der er grundlag for videregivelse til

relevante myndigheder, f.eks. en tilsynsmyndighed, jf. lovforslagets § 20,

stk. 2, nr. 2. Det bemærkes endvidere, at de medarbejdere ved Datatilsynet,

der udpeges til at håndtere indberetninger, vil modtage specifik uddannelse

i håndtering af indberetninger, jf. direktivets artikel 12, stk. 5, jf. lovforsla-

gets § 18, stk. 2.

På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre

bestemmelsen som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.

For så vidt angår det anførte om placeringen af eksterne whistleblowerord-

ninger til indberetning om forhold i efterretningstjenesterne bemærkes føl-

gende:

Side 5/12

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i en pressemeddelelse af 24. au-

gust 2020 – på baggrund af en særlig undersøgelse af Forsvarets Efterret-

ningstjeneste – anbefalet, at der foretages en snarlig evaluering af FE-loven

med henblik på stillingtagen til, om Tilsynet i tilstrækkelig grad har de nød-

vendige kompetencer og ressourcer til at gennemføre en effektiv legalitets-

kontrol af FE.

Tilsynet har desuden anbefalet, at der etableres en ekstern whistleblower-

ordning vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste, der efter Tilsynets op-

fattelse med fordel kan placeres i regi af Tilsynet. Det bemærkes, at det pri-

mære anvendelsesområde for en sådan ordning vil være klassificerede op-

lysninger, som ikke omfattes af lovens anvendelsesområde, jf. pkt. 3 i be-

svarelsen.

Arbejdet med evalueringen af FE-loven skal bl.a. inddrage konklusionerne

fra den særlige undersøgelseskommission, som er nedsat i henhold til lov

nr. 1938 af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold vedrørende

Forsvarets Efterretningstjeneste. Konklusionerne fra undersøgelsen forven-

tes at foreligge i slutningen af 2021.

I lyset af, at direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 17.

december 2021, er der for ikke at forgribe evalueringen af FE-loven med

lovforslaget lagt op til, at de eksterne whistleblowerordninger for Politiets

Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste på nuværende tids-

punkt placeres i henholdsvis Justitsministeriets og Forsvarsministeriets de-

partement. I forbindelse med, at resultatet af evalueringen af FE-loven fore-

ligger, vil det nærmere skulle overvejes, om der er behov for tilpasninger i

forhold til den med lovforslaget foreslåede ordning, herunder for så vidt an-

går placeringen af ordningerne. Der henvises til lovforslagets pkt. 3.2.5.2.2.

For så vidt angår det anførte om beskyttelsesbetingelserne ved offentlig-

gørelse af oplysninger om overtrædelser (lovforslagets § 5, stk. 2) bemærkes

følgende:

Bestemmelsen om betingelserne for beskyttelse ved offentliggørelse gen-

nemfører dele af direktivets artikel 6, stk. 1, litra b, og artikel 15, stk. 1.

I forhold til direktivets artikel 15, stk. 2, der fastslår, at direktivets regler om

offentliggørelse ikke finder anvendelse på sager, hvor en person direkte vi-

Side 6/12

deregiver oplysninger til pressen i henhold til specifikke nationale bestem-

melser, der fastlægger et system til beskyttelse af ytrings- og informations-

frihed, har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foreslå en bestem-

melse herom indført.

Det bemærkes i den sammenhæng, at lovforslaget ikke begrænser offentligt

ansattes ytringsfrihed, og at der fortsat vil være ytringsfrihed og meddeleret

i overensstemmelse med de gældende regler herom, hvilket også fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets § 13 om arbejdsgiveres informationspligt.

På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre

beskyttelsesbetingelserne ved offentliggørelse som foreslået i henvendelsen

til Retsudvalget.

For så vidt angår det anførte om ansvarsfritagelse for tilsidesættelse af en

lovbestemt tavshedspligt (lovforslagets § 7, stk. 1), herunder henvisningen

til straffelovens § 152 e, bemærkes følgende:

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved vurderingen af, om

brud på en tavshedspligt konkret må anses for nødvendig i tilfælde af of-

fentliggørelse efter den foreslåede § 5, stk. 2, vil en vurdering svarende til

den, der skal foretages efter straffelovens § 152 e, nr. 2, kunne være

ret-

ningsgivende.

Der vil således i alle tilfælde skulle foretages en konkret vur-

dering af, hvorvidt nødvendighedskriteriet er opfyldt, og i den sammenhæng

vil der

efter omstændighederne

kunne lægges vægt på om betingelserne ef-

ter straffelovens § 152 e, nr. 2, er opfyldt, jf. også pkt. 4.2 i den kommente-

rede høringsoversigt (L 213 – bilag 1).

På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre

bemærkningerne til bestemmelsen som foreslået i henvendelsen til Retsud-

valget.

For så vidt angår det anførte om forbuddet mod repressalier (lovforslagets

§ 8, stk. 1) bemærkes følgende:

Det følger af lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., at en whistleblower ikke må

udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier

som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indbe-

retning eller en offentliggørelse. Bestemmelsen gennemfører direktivets ar-

tikel 19, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger

Side 7/12

til at forbyde enhver form for repressalier mod whistleblowere, herunder

trusler om og forsøg på repressalier.

I forhold til anskaffelse af dokumentation til brug for indberetning til en

whistleblowerordning eller offentliggørelse følger det af den foreslåede be-

stemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2, at en whistleblower, der opfylder lo-

vens beskyttelsesbetingelser, ikke ifalder ansvar for at skaffe sig adgang til

de oplysninger, som er indberettet eller offentliggjort, forudsat at en sådan

handling ikke udgør en selvstændig strafbar handling.

Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., at whistlebloweren ikke må

hindres eller forsøges hindret i at foretage indberetning. ”Indberetning” de-

fineres i lovforslagets § 3, nr. 3, som ”mundtlig eller skriftlig meddelelse af

oplysninger om overtrædelser” og omfatter således både indberetning til en

intern whistleblowerordning i overensstemmelse med lovens kapitel 3, ind-

beretning til en ekstern whistleblowerordning i overensstemmelse med lo-

vens kapitel 4 og offentliggørelse i overensstemmelse med lovens § 5, stk.

Det er på den baggrund Justitsministeriet vurdering, at lovforslagets § 8, stk.

1, og § 7, stk. 2, opfylder direktivets krav. Justitsministeriet finder således

ikke behov for at ændre bestemmelsen som foreslået i henvendelsen til Rets-

udvalget.

10.

For så vidt angår det anførte om godtgørelsesbestemmelsen (lovforsla-

gets § 28, stk. 1) bemærkes følgende:

Det følger af den foreslåede godtgørelsesbestemmelse, at whistleblowere el-

ler personer omfattet af § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressalier som

følge af en indberetning, jf. § 8, stk. 1, har krav på godtgørelse. ”Indberet-

ning” defineres i lovforslagets § 3, nr. 3, som ”mundtlig eller skriftlig med-

delelse af oplysninger om overtrædelser” og omfatter således både indberet-

ning til en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med lovens ka-

pitel 3, indberetning til en ekstern whistleblowerordning i overensstem-

melse med lovens kapitel 4 og offentliggørelse i overensstemmelse med lo-

vens § 5, stk. 2.

På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre

lovforslagets § 28, stk. 1, som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.

Side 8/12

11.

For så vidt angår det anførte om strafbestemmelserne (lovforslagets §

30) bemærkes følgende:

Det følger af lovforslagets § 30, stk. 2, at en arbejdsgiver kan straffes med

bøde for ikke at leve op til sine forpligtelser efter lovforslagets § 10, § 11, §

12, stk. 1 eller 2, § 13 eller § 16.

For så vidt angår straf for overtrædelse af forbuddet mod repressalier, læg-

ges der på baggrund af drøftelser med bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiveror-

ganisationer op til at indføre godtgørelse som sanktion, jf. også pkt. 9.3 i

den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1).

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at foreslå, at der

indføres bødestraf for overtrædelse af forbuddet mod repressalier som fore-

slået i henvendelsen til Retsudvalget.

12.

For så vidt angår det anførte om offentligt ansattes ytringsfrihed bemær-

kes følgende:

Lovforslaget implementerer whistleblowerdirektivet, som har til formål at

fastsætte et højt beskyttelsesniveau for whistleblowere i såvel den private

som den offentlige sektor.

Det kan oplyses, at lovforslaget ikke begrænser offentligt ansattes ytrings-

frihed, og at der fortsat vil være ytringsfrihed og meddeleret i overensstem-

melse med de gældende regler herom, hvilket også fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 13. Spørgsmålet om lovens forhold til offentligt an-

sattes ytringsfrihed vil tillige blive adresseret i det vejledningsmateriale, der

vil blive udarbejdet frem mod lovens ikrafttræden.

Det kan i øvrigt oplyses, at regeringen er meget optaget af, at offentligt an-

satte, som har en særlig viden og erfaring inden for deres fagområder, rent

faktisk benytter sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige de-

bat. Som det også fremgår af det politiske forståelsespapir af 25. juni 2019

mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og En-

hedslisten, vil regeringen arbejde for at fremme ytringsfriheden for offent-

ligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsnin-

ger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen.

Side 9/12

13.

For så vidt angår det anførte om lovens samspil med lov om forretnings-

hemmeligheder bemærkes følgende:

Loven indskrænker ikke gældende regler om beskyttelse ved videregivelse

af oplysninger mv., herunder reglerne i lov om forretningshemmeligheder,

jf. tillige præambelbetragtning 98 til direktivet.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke behov for at tilføje henvis-

ninger til lov om forretningshemmeligheder § 5 i lovforslaget som foreslået

i henvendelsen til Retsudvalget.

14.

For så vidt angår det anførte om den særlige tavshedspligt (lovforslagets

§ 25) bemærkes følgende:

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at whistleblowerens identitet ikke

videregives til andre end medarbejdere, der er udpeget til at modtage eller

følge op på indberetninger, uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke,

jf. direktivets artikel 16, stk. 1. Det samme gælder andre oplysninger, ud fra

hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.

Med lovforslaget lægges der op til at indføre en særlig tavshedspligt, der

omfatter

alle

oplysninger, der indgår i en indberetning.

Som det fremgår af pkt. 8.1 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 –

bilag 1), er det en afgørende forudsætning for velfungerende whistleblower-

ordninger at sikre tryghed for whistlebloweren, herunder at whistlebloweren

kan foretage indberetning uden frygt for at få afsløret sin identitet, og den

foreslåede tavshedspligt vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne bidrage

til at sikre en sådan tryghed. Bestemmelsen skal desuden ses i lyset af, at det

efter omstændighederne kan være vanskeligt for en whistleblowerenhed at

vurdere, hvorvidt der er tale om oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens

identitet direkte eller indirekte kan udledes, ligesom den særlige tavsheds-

pligt skal bidrage til at sikre, at der i de enkelte whistleblowerenheder skabes

de fornødne rammer for effektiv sagsbehandling og opfølgning.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 26, stk. 3, at

formålet med at indføre en særlig tavshedspligt for de oplysninger i indbe-

retningen, som ikke vedrører whistleblowerens identitet m.v., er at sikre et

fortroligt rum for eventuelle undersøgelser, som indberetningen måtte give

Side 10/12

anledning til. Et sådant fortroligt rum skal dels sikre, at indberettede over-

trædelser ikke tilsløres m.v. som følge af offentlighed om indholdet af ind-

beretninger, dels at der ikke videregives oplysninger på et tidspunkt, hvor

det ikke står klart, om der er tale om overtrædelser efter lovforslagets § 1,

stk. 1. En sådan videregivelse vil kunne medføre, at berørte personer m.v.

lider skade på omdømme m.v., hvis ufuldstændige oplysninger viderefor-

midles, og det senere viser sig, at det indberettede forhold ikke forelå eller i

øvrigt ikke fremstod retvisende.

Det bemærkes desuden, at der med lovforslagets § 27 lægges op til at indføre

en offentliggørelsesordning, der skal ses i sammenhæng med den særlige

tavshedspligt, og som skal medvirke til at sikre åbenhed og transparens om

aktiviteterne i de enkelte whistleblowerordninger i offentlige myndigheder.

På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at be-

grænse tavshedspligten til alene at omfatte oplysninger, der kan afsløre

whistleblowerens identitet som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.

15.

For så vidt angår det anførte om støtteforanstaltninger bemærkes føl-

gende:

Direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at whistleblowere, alt efter

hvad der er relevant, har adgang til støtteforanstaltninger, jf. direktivets ar-

tikel 20, stk. 1.

Det kan oplyses, at eksterne whistleblowerordninger med lovforslaget vil

blive forpligtet til at stille en række oplysninger om bl.a. indberetningspro-

cedure og beskyttelsesbetingelser til rådighed for potentielle whistleblo-

were, jf. lovforslagets § 18, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Der henvises

desuden til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil, som pålægger ar-

bejdsgivere, der er omfattet af forpligtelsen til at etablere en intern whist-

leblowerordning, en informationsforpligtelse.

Det kan desuden oplyses, at der frem mod lovens ikrafttrædelse blive udar-

bejdet generelt vejledningsmateriale rettet mod virksomheder, myndigheder

og potentielle whistleblowere med det formål at imødekomme behovet for

at skabe klarhed over lovforslagets praktiske implikationer.

Side 11/12

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at indføre

yderligere beskyttelsesforanstaltninger end dem, der følger af gældende ret,

herunder retshjælp og fri proces efter de almindelige regler herom.

Justitsministeriet henviser desuden til den kommenterede høringsoversigt,

jf. L 213 – bilag 1.

Side 12/12