L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om henvendelsen af 15/5-21 fra Transparency International Denmark om etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

19. maj 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: MHK

Sagsnr.: 2021-0037-0119

Dok.:

1983366

Besvarelse af spørgsmål nr. 37 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 37 vedrørende forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-

let til justitsministeren den 16. maj 2021.

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om henvendelsen af 15/5-21 fra Transparency International Denmark om etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 37 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere (L 213):

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/5-21 fra Trans-

parency International Denmark, vedrørende etablering af cen-

trale whistleblowerordninger i store koncerner, jf. L 213 - bilag

10?

Svar:

Transparency International Danmark har ved brev af 12. maj 2021 hen-

vendt sig til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om beskyt-

telse af whistleblowere (L 213).

Det fremgår af henvendelsen, at der efter Transparency International Dan-

marks opfattelse er tale om et godt lovforslag, men at der er tre elementer i

lovforslaget, som de gerne så anderledes. Der er nærmere redegjort for de

tre elementer i pkt. 2-4 nedenfor.

Det fremgår bl.a. af henvendelsen, at Transparency International Dan-

mark finder det nødvendigt at sikre, at whistleblowerordningernes integritet

beskyttes, således at ledelsen eller andre ikke har mulighed for at påvirke

ordningens arbejde, og at der bør sikres beskyttelse af de medarbejdere, der

arbejder i whistleblowerenheden.

Hertil bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 11, stk. 1, at en arbejds-

giver, der er omfattet af forpligtelsen til at etablere en intern whistleblower-

ordning, internt skal udpege en upartisk person eller afdeling (en såkaldt

whistleblowerenhed), der skal modtage indberetninger og have kontakt med

whistlebloweren, følge op på indberetninger og give feedback til whistleblo-

weren.

Det fremgår af bemærkningerne til § 11, at det bør sikres, at funktionen ind-

rettes således, at uafhængighed og fravær af interessekonflikter sikres, jf.

tillige præambelbetragtning 56 til direktivet. Det indebærer navnlig, at en

udpeget medarbejder som udgangspunkt ikke må modtage instruks om,

hvordan medarbejderen skal håndtere og følge op på konkrete indberetnin-

ger. Der er dog intet til hinder for, at arbejdsgiveren fastsætter interne ret-

ningslinjer for sagsbehandlingen m.v. i den interne whistleblowerordning,

herunder ved at fastsætte passende procedurer i overensstemmelse. Det er

ikke et krav efter loven, at der er sikret organisatorisk eller økonomisk uaf-

hængighed fra arbejdspladsens ledelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er udgangspunktet efter dansk ar-

bejdsret, at en arbejdstager ikke usagligt kan afskediges eller mødes med

uberettigede ansættelsesretlige sanktioner for at udføre sine arbejdsopgaver.

En udpeget medarbejder er således som udgangspunkt beskyttet mod usag-

lig afskedigelse eller uberettigede ansættelsesretlige sanktioner. Det betyder

samtidig, at en udpeget medarbejder efter omstændighederne kan pålægges

sanktioner, hvis medarbejderen f.eks. ikke udfører sine opgaver korrekt. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvis en udpeget medarbejder undlader at efter-

komme interne retningslinjer og procedurer for sagsbehandlingen m.v. i den

interne whistleblowerordning, eller hvis medarbejderen i øvrigt ikke lever

op til de krav, der følger af ansættelsen.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der med lovforslaget lægges op til, at

whistleblowerenheden skal foretage en omhyggelig opfølgning på de mod-

tagne indberetninger, jf. lovforslagets § 12. Det fremgår af bemærkningerne

til § 12, at omhyggelig opfølgning f.eks. kan bestå i politianmeldelse, an-

meldelse til relevant tilsynsmyndighed eller iværksættelse af en intern un-

dersøgelse med henblik på eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser.

Hvorvidt whistleblowerenheden herudover skal have kompetence til træffe

beslutning om iværksættelse af f.eks. ansættelsesretlige eller kontraktretlige

konsekvenser, vil være op til den enkelte arbejdsgiver at afgøre.

Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at den i henvendelsen omtalte

beskyttelse for databeskyttelsesrådgivere følger direkte af databeskyttelses-

forordningen, og at whistleblowerdirektivet ikke indeholder en tilsvarende

beskyttelse.

Det bemærkes desuden, at en whistleblower, som ikke føler sig tryg ved at

bruge arbejdspladsens interne whistleblowerordning, eller som ikke er til-

freds med, hvordan arbejdspladsen har fulgt op på indberetningen, har mu-

lighed for at henvende sig til den eksterne whistleblowerordning som med

lovforslaget foreslås etableret i Datatilsynet.

Det fremgår endvidere af henvendelsen, at Transparency International

Danmark finder, at der bør afsættes betydelige midler til at hjælpe med op-

rettelsen af whistleblowerordninger og vejlede om ordningerne bredt.

Hertil bemærkes, at Justitsministeriet er opmærksom på behovet for grundig

vejledning om lovforslagets praktiske implikationer. Med henblik på at un-

derstøtte implementeringen af lovforslaget på de enkelte arbejdspladser, vil

der derfor frem mod lovens ikrafttræden blive udarbejdet generelt vejled-

ningsmateriale om de forskellige elementer i lovforslaget, herunder om

etableringen af interne whistleblowerordninger, whistleblowerenhedens op-

gaver, håndtering og opfølgning på konkrete indberetninger m.v.

Den interessentgruppe, der bl.a. består af arbejdstager- og arbejdsgiverorga-

nisationer, KL, Danske Regioner og whistleblowerorganisationer m.v., her-

under Transparency International Danmark, og som er blevet inddraget i

udarbejdelsen af lovforslaget, vil tillige blive inddraget i udarbejdelsen af

vejledningsmaterialet.

Endelig fremgår det af henvendelsen, at Transparency International Dan-

mark finder det uhensigtsmæssigt, at større koncernforbundne selskaber

ikke kan oprette fælles whistleblowerordninger. Transparency International

Danmark anerkender, at dette følger af direktivet, men opfordrer til, at der

arbejdes for, at dette søges ændret.

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 36 fra Folketin-

gets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

(L 213). Som det også fremgår af besvarelsen, er Justitsministeriet opmærk-

som på de udfordringer, som den manglende mulighed for at etablere fælles

whistleblowerordninger for bl.a. større virksomheder giver anledning til.

Ministeriet vil derfor bringe spørgsmålet op i forbindelse med eventuelle

kommende ændringer af direktivet, ligesom ministeriet vil følge implemen-

teringen i de øvrige EU-lande i forhold til dette spørgsmål.