L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om henvendelsen af 26/5-21 fra Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om anbefalinger om ændringer i lovforslaget, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

L 213 - endeligt svar på spørgsmål 35

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

19. maj 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2021-0037-0119

Dok.:

1981862

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 vedrørende forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-

let til justitsministeren den 12. maj 2021.

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om henvendelsen af 26/5-21 fra Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om anbefalinger om ændringer i lovforslaget, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere (L 213):

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12/5-21 fra Oluf

Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef eme-

ritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vedrørende kom-

mentar til ministerens svar på spm. 1 og 3 på lovforslaget, jf. L

213 - bilag 8?

Svar:

Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole, har i brev af 12. maj 2021 til Folketingets Retsudvalg fremsat

en række bemærkninger til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1

og 3 af 11. maj 2021 til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L

213).

Nedenfor følger Justitsministeriets bemærkninger til de enkelte punkter i

Oluf Jørgensens henvendelse til Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår det i pkt. 2 i henvendelsen anførte om afgrænsningen af

lovens anvendelsesområde til alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvor-

lige forhold (lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2) kan Justitsministeriet henholde

sig til pkt. 2 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj

2021 og pkt. 3.1 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1). Det

fremgår bl.a. heraf, at det er Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede

anvendelsesområde er afgrænset på en hensigtsmæssig måde, idet kriteriet

”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold” angiver, at der

som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlig-

hedens interesse. Med kriteriet sigtes der efter at skabe en rimelig balance,

som sikrer, at den beskyttelse, der efter loven gives til whistleblowere, mod-

svares af en reel samfundsinteresse i de forhold, der afdækkes i ordningerne

Det bemærkes desuden, at de i spørgsmål nr. 18-21 til L 213 anførte eksem-

pler er overordnet beskrevet og ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger

til, at det vil være muligt at vurdere, om oplysningerne vil være omfattet af

lovens anvendelsesområde. Efter Justitsministeriets opfattelse er det imid-

lertid ikke ensbetydende med, at anvendelsesområdet ikke er tilstrækkeligt

klart præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Side 2/8

For så vidt angår det i pkt. 2 og pkt. 5 i henvendelsen anførte om, at lovens

beskyttelse også bør omfatte direkte orientering til ledelse, kolleger, tillids-

repræsentant, fagforening og tilsynsmyndighed, er det Justitsministeriets

opfattelse, at en sådan udvidelse, der vil indebære, at lovens beskyttelse vil

gælde, selv om der hverken er foretaget en indberetning til en whistleblo-

werordning eller en offentliggørelse, vil udgøre en betragtelig overimple-

mentering af whistleblowerdirektivet.

Justitsministeriet finder desuden, at der med de foreslåede regler om, at lo-

ven finder anvendelse, hvis der er foretaget indberetning til enten en intern

eller en ekstern whistleblowerordning eller der er foretaget en offentliggø-

relse, bliver skabt den fornødne klarhed for både whistlebloweren og ar-

bejdsgiveren for, i hvilke tilfælde loven finder anvendelse.

Det skal i den forbindelse understreges, at whistleblowerordninger udgør et

supplement til den direkte og daglige kommunikation på de enkelte arbejds-

pladser om fejl og utilfredsstillende forhold m.v. Whistleblowerordninger

udgør desuden et supplement til muligheden for at rette henvendelse til

f.eks. nærmeste leder, personale-/HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten,

ligesom ordningerne ikke har betydning for muligheden for at indberette via

eksterne kanaler som f.eks. Folketingets Ombudsmand.

For så vidt angår det i pkt. 3 i henvendelsen anførte om undtagelsen af

klassificerede oplysninger (lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1) kan Justitsmini-

steriet henholde sig til pkt. 3 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til

L 213 af 11. maj 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen om undta-

gelse af klassificerede oplysninger gennemfører direktivets artikel 3, stk. 1,

litra a, hvorefter direktivet ikke berører anvendelsen af EU-retten eller nati-

onal ret vedrørende beskyttelse af klassificerede oplysninger.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen er udtryk for

direktivkonform implementering af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a.

For så vidt angår det i pkt. 4 i henvendelsen anførte om undtagelsen af

sager inden for strafferetsplejen (lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 5) kan Justits-

ministeriet henholde sig til pkt. 4 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr.

1 til L 213 af 11. maj 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen om

undtagelse af sager inden for strafferetsplejen gennemfører direktivets arti-

kel 3, stk. 2, litra d, hvorefter direktivet ikke berører anvendelsen af EU-

retten eller national ret vedrørende straffeprocessuelle regler.

Side 3/8

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen er udtryk for

direktivkonform implementering af direktivets artikel 3, stk. 2, litra d.

For så vidt angår det i pkt. 6 i henvendelsen anførte om placeringen af de

eksterne whistleblowerordninger for Politiets Efterretningstjeneste og For-

svarets Efterretningstjeneste kan det oplyses, at der i lyset af, at direktivet

skal være implementeret i dansk ret senest den 17. december 2021, og for

ikke at foregribe evalueringen af FE-loven (som forventes at foreligge i slut-

ningen af 2021) er lagt op til, at de eksterne whistleblowerordninger for ef-

terretningstjenesterne på nuværende tidspunkt placeres i henholdsvis

Justitsministeriets og Forsvarsministeriets departement. I forbindelse med,

at resultatet af evalueringen af FE-loven foreligger, vil det nærmere skulle

overvejes, om der er behov for tilpasninger i forhold til den med lovforslaget

foreslåede ordning, herunder for så vidt angår placeringen af ordningerne.

Det kan desuden oplyses, at der er etableret midlertidige whistleblowerord-

ninger for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste,

der kan håndtere klassificerede oplysninger. Det kan endvidere oplyses, at

Forsvarsministeriet i det videre forløb med revision af FE-loven, i samar-

bejde med Justitsministeriet, vil adressere Tilsynet med Efterretningstjene-

sternes anbefaling om at etablere en permanent ekstern whistleblowerord-

ning, som kan håndtere højt klassificerede oplysning.

For så vidt angår det i pkt. 7 og 12 i henvendelsen anførte om beskyttel-

sesbetingelserne ved offentliggørelse og offentligt ansattes ytringsfrihed,

kan Justitsministeriet i det hele henholde sig til pkt. 7 og pkt. 12 i ministeri-

ets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj 2021.

Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj

2021, begrænser lovforslaget ikke offentligt ansattes ytringsfrihed, og der

vil fortsat være ytringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med de gæl-

dende regler herom. Det bemærkes i den sammenhæng, at forholdet mellem

lov om beskyttelse af whistleblowere og offentligt ansattes ytringsfrihed vil

blive adresseret i det generelle vejledningsmateriale, som vil blive udarbej-

det frem mod lovens ikrafttræden.

For så vidt angår det i pkt. 8 i henvendelsen anførte om henvisningen til

straffelovens § 152 e i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, har

Justitsministeriet noteret sig synspunktet og kan i øvrigt henholde sig til det,

Side 4/8

der fremgår af pkt. 8 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af

11. maj 2021.

For så vidt angår det i pkt. 9 i henvendelsen anførte om beskyttelsen mod

repressalier ved anskaffelse af dokumentation kan følgende oplyses:

Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 2, at en whistleblower, der opfylder

lovens beskyttelsesbetingelser, ikke ifalder ansvar for at skaffe sig adgang

til de oplysninger, som er indberettet eller offentliggjort, forudsat at en så-

dan handling ikke udgør en selvstændig strafbar handling.

En whistleblower, der f.eks. erhverver oplysninger ved at tage billeder af

organisationens lokaler eller ved at skaffe sig adgang til et sted, som ved-

kommende normalt ikke har adgang til, til brug for en indberetning eller

offentliggørelse kan således ikke ifalde et civilretligt eller ansættelsesretligt

ansvar herfor.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det fremgår af lovforslagets § 8, stk.

1, at en whistleblower ikke må udsættes for repressalier, herunder trussel

om eller forsøg på repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget

en intern eller ekstern indberetning eller en offentliggørelse i overensstem-

melse med lovens bestemmelser herom. Hvis en whistleblower i strid med

§ 8, stk. 1, bliver udsat for repressalier, har vedkommende ret til godtgørelse,

jf. lovforslagets § 28, stk. 1.

En whistleblower, der bruger den anskaffede dokumentation i en indberet-

ning eller i en offentliggørelse og i øvrigt opfylder beskyttelsesbetingel-

serne, vil således være omfattet af beskyttelsen mod repressalier i § 8. stk.

1, herunder beskyttelsen mod trusler om og forsøg på repressalier.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslagets § 7,

stk. 2, og § 8, stk. 1, sammenholdt med § 28, stk. 1, udgør en tilstrækkelig

beskyttelse af whistleblowere, der anskaffer dokumentation med henblik på

indberetning eller offentliggørelse.

For så vidt angår det i pkt. 10 henvendelsen anførte om, at retten til godt-

gørelse alene omfatter repressalier som følge af indberetning kan følgende

oplyses:

Side 5/8

Det følger af lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., at en whistleblower ikke må

udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier

som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indbe-

retning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovens

regler herom.

For så vidt angår lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det følger, at whist-

lebloweren endvidere ikke må hindres eller forsøges hindret i at foretage

indberetninger, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 10 i ministeriets besva-

relse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj 2021, hvoraf det fremgår at

”Indberetning” i lovforslagets § 3, nr. 3 defineres som ”mundtlig eller skrift-

lig meddelelse af oplysninger om overtrædelser” og omfatter således både

indberetning til en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med lo-

vens kapitel 3, indberetning til en ekstern whistleblowerordning i overens-

stemmelse med lovens kapitel 4 og offentliggørelse i overensstemmelse

med lovens § 5, stk. 2. Lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., omfatter således

også hindring eller forsøg på hindring i at foretage offentliggørelse.

Det betyder, at lovforslagets § 28, stk. 1, om krav på godtgørelse omfatter

whistleblowere eller fysiske eller juridiske personer omfattet af lovforsla-

gets § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberet-

ning til en whistleblowerordning eller offentliggørelse eller forsøgt hindret

i at foretage en indberetning til en whistleblowerordning eller offentliggø-

relse, jf. lovforslagets § 8, stk. 1.

For så vidt angår det anførte om godtgørelse for repressalier som følge af

anskaffelse af dokumentation henvises der til det oven for under pkt. 8 an-

førte.

10.

For så vidt angår det i pkt. 11 i henvendelsen anførte om straf for over-

trædelse af repressalieforbuddet kan Justitsministeriet henholde sig til pkt.

9.3 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1). Der lægges såle-

des på baggrund af drøftelser med bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiverorga-

nisationer op til at indføre godtgørelse som sanktion for overtrædelse af for-

buddet mod repressalier, jf. lovforslagets § 28, stk. 1.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at retten til godtgørelse i medfør af lov-

forslagets § 28, stk. 1, vil udgøre en effektiv, forholdsmæssig og afskræk-

kende sanktion for repressalier over for whistleblowere som forudsat i di-

rektivets artikel 23.

Side 6/8

11.

For så vidt angår det i pkt. 14 i henvendelsen anførte om den særlige

tavshedspligt kan Justitsministeriet henholde sig til ministeriets besvarelse

af spørgsmål nr. 25 til L 213 af 11. maj 2021.

Det fremgår bl.a. heraf, at lovforslagets § 25, stk. 2, indebærer, at den myn-

dighed, der ved videregivelse fra en intern eller ekstern whistleblowerenhed

modtager en indberetning fra en whistleblower, har tavshedspligt med hen-

syn til de oplysninger, som indgår i indberetningen. Det fremgår endvidere,

at den særlige tavshedspligt i lovforslagets § 25, stk. 2, alene gælder oplys-

ninger, der indgår i indberetningen. I det omfang en indberetning fra en

whistleblower giver anledning til, at en myndighed indleder en sag om det

pågældende forhold, vil de øvrige oplysninger, der måtte blive indsamlet i

den forbindelse, derimod ikke være omfattet af den særlige tavshedspligt.

Sådanne oplysninger vil i stedet være undergivet de almindelige regler om

videregivelse og aktindsigt i bl.a. offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Det vil bero på en konkret vurdering af karakteren af sådanne oplysninger

og af den enkelte sags omstændigheder, om oplysningerne f.eks. vil kunne

offentliggøres.

For så vidt angår begrundelsen for at indføre en særlig tavshedspligt kan der

henvises til pkt. 8.1 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1),

hvoraf det fremgår, at det er en afgørende forudsætning for velfungerende

whistleblowerordninger at sikre tryghed for whistlebloweren, herunder at

whistlebloweren kan foretage indberetning uden frygt for at få afsløret sin

identitet, og at den foreslåede tavshedspligt efter Justitsministeriets opfat-

telse vil kunne bidrage til at sikre en sådan tryghed. Bestemmelsen skal des-

uden ses i lyset af, at det efter omstændighederne kan være vanskeligt for

en whistleblowerenhed at vurdere, hvorvidt der er tale om oplysninger, ud

fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, li-

gesom den særlige tavshedspligt skal bidrage til at sikre, at der i de enkelte

whistleblowerenheder skabes de fornødne rammer for effektiv sagsbehand-

ling og opfølgning.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslagets § 26, stk. 3, at

formålet med at indføre en særlig tavshedspligt for de oplysninger i indbe-

retningen, som ikke vedrører whistleblowerens identitet m.v., er at sikre et

fortroligt rum for eventuelle undersøgelser, som indberetningen måtte give

anledning til. Et sådant fortroligt rum skal dels sikre, at indberettede over-

Side 7/8

trædelser ikke tilsløres m.v. som følge af offentlighed om indholdet af ind-

beretninger, dels at der ikke videregives oplysninger på et tidspunkt, hvor

det ikke står klart, om der er tale om overtrædelser efter lovforslagets § 1,

stk. 1.

12.

For så vidt angår det i pkt. 15 i henvendelsen anførte om støtteforanstalt-

ninger kan Justitsministeriet henholde sig til pkt. 15 i ministeriets besvarelse

af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj 2021, idet det bemærkes, at ministeriet

ikke alene henviser til det kommende vejledningsmateriale, men tillige til

den informationsforpligtelse, der påhviler både interne og eksterne whist-

leblowerordninger, samt muligheden for retshjælp og fri proces.

Side 8/8