Skatteudvalget 2020-21
L 221
Offentligt
2395199_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020-9251
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 221 - Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Skærpede krav til
og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 12. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 221 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvordan det forventes, at prisniveauet udvikler sig efter den 1. april 2022, til skatteministeren
2395199_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det forventes, at prisniveauet udvikler sig efter den
1. april 2022, når ministeren ved at fjerne loftet for mængden af stempelmærker muliggør
en øget konkurrence på cigaretpriser?
Svar
De eksisterende hamstringsregler vurderes efter de seneste ændringer i tobaksproducen-
ternes markedsandele at kunne fordreje konkurrencen mellem procenterne. En ophævelse
af hamstringsreglerne vurderes således at hindre en situation, som potentielt kunne være
konkurrenceforvridende.
Erfaringerne fra afgiftsforhøjelsen den 1. april 2020 viser, at tobaksproducenterne ikke
nødvendigvis følger lovens intention om at hæve priserne på cigaretter svarende til af-
giftsstigningen. Tobaksproducenterne kan selv fastsætte deres cigaretpriser, som dog skal
indeholde afgift og moms efter de gældende satser på det tidspunkt, hvor cigaretterne ud-
leveres til detailhandlen.
Det er således svært med sikkerhed at redegøre for, hvordan prisniveauet på cigaretter vil
udvikle sig efter den 1. april 2022, når hamstringsreglerne afskaffes.
Reglen om ”clean
market” overflødiggør dog hamstringsreglerne og indebærer samtidig, at der
kun må sæl-
ges cigaretter med den nye og højere afgift efter den 1. april 2022. I udgangspunkt forven-
tes, at prisen for en pakke cigaretter med 20 stk. i en normal konkurrencesituation mellem
producenterne vil udgøre ca. 60 kr., når afgiftsforhøjelserne har fået fuldt gennemslag.
Der henvises til svar på SAU L 221 spm. 13 (2020-21).
Side 2 af 2