L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/3-21 Forbrugerrådet TÆNK om en udvidelse af reklamationsretten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 223
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

5. maj 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann

Bæk

Sagsnr.: 2021-0037-0120

Dok.:

1963499

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 223) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om

forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet

om digitalt indhold) (L 223), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 28. april 2021.

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/3-21 Forbrugerrådet TÆNK om en udvidelse af reklamationsretten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af købeloven og

lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som

følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt ind-

hold) (L 223) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 9/3-21

Forbruger-

rådet TÆNK, vedrørende en udvidelse af reklamationsretten, jf.

L 223 -

bilag 2?”

Svar:

Det fremsatte lovforslag har til formål at gennemføre varedirektivet

(771/2019/EU) og direktivet om digitalt indhold (770/2019/EU) i dansk ret.

Direktiverne handler om forbrugerkøb, dvs. centrale køberetlige regler for

forbrugere og erhvervsliv, og indeholder bl.a. bestemmelser om reklamati-

onsfristen.

Det er først og fremmest vigtigt for regeringen at sikre en fortsat høj forbru-

gerbeskyttelse i Danmark og samtidig sikre gode vilkår for dansk erhvervs-

liv.

Derfor nedsatte jeg i foråret 2020 et uafhængigt, sagkyndigt udvalg, som

skulle overveje, hvordan direktiverne bedst kunne gennemføres i dansk ret.

Udvalget er sammensat af en bred kreds af interessenter fra forbrugersiden,

erhvervslivet, relevante myndigheder, dommerstanden, advokatstanden og

en universitetsjurist.

Udvalget har bl.a. haft til opgave at overveje og redegøre for, om

–

og i givet

fald i hvilket omfang

–

der på specifikke områder, hvor direktiverne overla-

der det til medlemsstaterne at bestemme, om direktivernes ordning skal

finde anvendelse, bør indføres regler, som afviger fra direktiverne. Udvalget

har herunder skullet overveje, om

–

og i givet fald hvordan

–

den valgfrihed,

som direktiverne giver, kan og bør udnyttes til at understøtte den grønne

omstilling.

Udvalget afgav en delbetænkning med et lovudkast om gennemførelsen af

direktiverne i januar 2021. Med udvalgets anbefalinger fik regeringen et so-

lidt fundament at stå på, når de vigtige regler om forbrugerkøb skal gennem-

føres i Danmark.

Side 2/5

L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/3-21 Forbrugerrådet TÆNK om en udvidelse af reklamationsretten, til justitsministeren

Det fremsatte lovforslag svarer i store træk til udvalgets lovudkast. Det gæl-

der også i relation til reklamationsfristen.

Det fremgår af henvendelsen til Folketingets Retsudvalg af 9. marts 2021,

at Forbrugerrådet Tænk finder, at der bør indføres en reklamationsfrist på

seks år for varige forbrugsgoder,

f.eks. biler, hårde hvidevarer og tv’er, som

forventes at have en vis levetid, og en reklamationsfrist på tre år i alle andre

tilfælde, f.eks. elektriske tandbørster og beklædning.

Ifølge direktiverne skal reklamationsfristen være mindst to år i de tilfælde,

der ikke er nævnt nedenfor, men direktiverne giver mulighed for at indføre

en længere frist. Direktiverne giver både mulighed for en generel forlæn-

gelse af reklamationsfristen og for at fastsætte frister af forskellig længde

for f.eks. forskellige produktkategorier, dvs. en såkaldt differentieret rekla-

mationsfrist.

Størstedelen af EU/EØS-medlemsstaterne har på nuværende tidspunkt en

reklamationsfrist på to år. I Finland og Holland er reklamationsfristen va-

rens forventede levetid, mens fristen er differentieret i Norge og Island, dvs.

5 år for varige forbrugsgoder og 2 år for andet. I Det Forenede Kongerige er

fristen seks år, og i Sverige er den tre år. Det bemærkes, at der er tale om de

nugældende frister, og at det ikke vides, hvordan medlemsstaterne vil gen-

nemføre de to nye direktiver. Der er dog indikationer på, at mange lande vil

holde sig til direktivernes udgangspunkt og/eller deres nuværende frister,

hvor det er muligt.

Spørgsmålet om reklamationsfristens længde er blevet grundigt overvejet

i regeringen. Det var også helt centralt i udvalgsarbejdet.

Et flertal af udvalgets medlemmer fandt, at der ikke var grundlag for at an-

befale en forlængelse af reklamationsfristen ud over direktivernes udgangs-

punkt på to år

–

heller ikke ved en differentieret reklamationsfrist.

På den ene side kan en forlængelse af reklamationsfristen være til yderligere

gavn for forbrugerbeskyttelsen, og der kan eventuelt være en afledt effekt

heraf på den grønne omstilling, men der ses ikke at være dokumentation for

en sådan effekt.

På den anden side vil en forlængelse af reklamationsfristen medføre merud-

gifter for staten i form af udgifter til flere sager ved Forbrugerklagenævnet

Side 3/5

L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/3-21 Forbrugerrådet TÆNK om en udvidelse af reklamationsretten, til justitsministeren

og udgøre en økonomisk byrde for erhvervslivet. Erhvervslivet kan efter

omstændighederne blive nødt til at sætte prisen på deres produkter op for at

imødegå risikoen for tab, hvilket kan skade danske virksomheders konkur-

renceevne, ligesom der er risiko for, at byrden overvæltes på forbrugerne.

Dertil kommer, at en differentieret reklamationsfrist, hvor der f.eks. sondres

mellem varige forbrugsgoder og øvrige forbrugsgoder, vil kunne give an-

ledning til en række vanskelige afgrænsningsproblemer med deraf følgende

uklarhed og øget potentiale for tvister.

Efter en samlet vurdering har regeringen ikke fundet anledning til at foreslå

en forlængelse af reklamationsfristen ud over direktivernes udgangspunkt.

Som nævnt er det vigtigt for regeringen, at der er balance mellem hensynet

til forbrugere og erhvervsdrivende i de danske regler om forbrugerkøb. En

forlængelse af reklamationsfristen

–

ud over det, der allerede følger af di-

rektiverne

–

vil efter regeringens opfattelse tippe den balance.

Reklamationsfristen er en klagefrist. Ved at reklamere inden for fristen

har forbrugeren adgang til at forsøge at gøre gældende, at der er en mangel

ved salgsgenstanden. Når fristen er udløbet, uden at der er reklameret, har

forbrugeren ikke længere adgang til at gøre en eventuel mangel gældende

over for sælgeren, medmindre der f.eks. er givet en garanti, der rækker ud

over to år. Parternes mellemværende er dermed endeligt afsluttet.

En reklamation inden for reklamationsfristen er ikke ensbetydende med, at

der foreligger en køberetlig mangel, som sælgeren er forpligtet til at udbedre

ved f.eks. afhjælpning (reparation) eller omlevering. For at forbrugeren får

misligholdelsesbeføjelser, skal forbrugeren bl.a. bevise, at der er en fejl ved

salgsgenstanden, og at den var til stede på leveringstidspunktet. I formod-

ningsperioden formodes fejlen at have været tilstede på det relevante tids-

punkt.

Ifølge den gældende købelov er den absolutte reklamationsfrist to år.

Udgangspunktet efter varedirektivet er en reklamationsfrist på mindst to år

for varer og varer med digitale elementer. Hvis en aftale om varer med di-

gitale elementer foreskriver løbende levering af det digitale element, f.eks.

et styresystem eller levering af trafikdata i et navigationssystem, i mere end

to år, skal forbrugeren dog kunne gøre mangler ved det digitale element

gældende i hele leveringsperioden.

Side 4/5

L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 9/3-21 Forbrugerrådet TÆNK om en udvidelse af reklamationsretten, til justitsministeren

Udgangspunktet efter direktivet om digitalt indhold er en reklamationsfrist

på mindst to år for en eller flere enkeltstående leveringer af digitalt indhold

og digitale tjenester, f.eks. når en forbruger downloader en e-bog og lagrer

den på sin personlige enhed eller modtager et link, hvorfra der kan downlo-

ades en ny e-bog hver uge. Ved løbende levering af digitalt indhold eller

digitale tjenester, f.eks. en toårig cloudlagringsaftale eller et tidsubestemt

medlemskab af en social medieplatform, skal forbrugeren kunne gøre mang-

ler gældende i hele leveringsperioden.

Ifølge direktiverne må reklamationsfristen ikke afskære forbrugeren fra at

gøre mangler, som skyldes sælgerens manglende eller forkerte opdatering,

gældende i den periode, hvor sælgeren er forpligtet til at give forbrugeren

besked om og levere opdateringer. Perioden kan være længere end den sæd-

vanlige reklamationsfrist.

Direktiverne indeholder dermed en række særlige regler om reklamations-

fristen på det digitale område. Dette område har ikke tidligere været særskilt

reguleret i dansk ret. Jeg mener, at det er en forbedring af forbrugerbeskyt-

telsen, at området nu bliver udtrykkeligt reguleret.

I forlængelse heraf vil jeg nævne, at lovforslaget på en række punkter

viderefører gældende dansk ret og dermed går videre end minimumskravene

i direktiverne.

Det betyder bl.a., at det gældende brede, danske forbrugerbegreb oprethol-

des, så f.eks. små sportsforeninger er omfattet, at reglerne om forbrugerkøb

fortsat vil gælde for køb af levende dyr (med undtagelse af heste), og at

sælgerens loyale oplysningspligt ved køb af varer opretholdes.

Det har vi valgt af hensyn til forbrugerbeskyttelsen.

Afslutningsvis bemærkes det, at Forbrugerrådet Tænks og FDMs brev til

Justitsministeren af 18. februar 2021 om en forlængelse af reklamationsfri-

sten blev besvaret den 19. marts 2021.

Side 5/5