Finansudvalget 2020-21
L 239
Offentligt
2455780_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 05-10-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2114616
Dok. nr.: 1934617
Folketingets Finansudvalg har den 3. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
23 til sundhedsministeren om L 239 (Forslag til finanslov for finansåret 2022), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 23:
”Midlerne
til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsyki-
atrien (afsat som led i satspuljen for 2018) er sat til at ophøre i 2022, og regeringen
har i på FFL 22 ikke prioriteret at videreføre bevillingen. Hvorfor mener ministeren, at
der fremadrettet ikke er behov for at videreføre bevillingen til regional funktion i
børne- og ungdomspsykiatrien?”
Svar:
Flere og flere børn og unge kæmper med psykisk sårbarhed, mentale sundhedspro-
blemer og psykiske lidelser. Der er behov for at sætte ind med en tidlig indsats til
disse børn og unge med henblik på at kunne udrede og behandle dem på den mindst
indgribende måde, tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien. Den tidlige og
nære indsats skal sikre, at børn og unge samt deres familier bevarer tilknytningen til
hverdagslivet med skole, uddannelse og arbejde. Samtidig skal samspillet mellem den
regionale psykiatri og de kommunale indsatser styrkes og bidrage til en mere hel-
hedsorienteret indsats.
Derfor blev der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2018-2021 afsat i alt 213,6
mio. kr. (2018-pl) over perioden 2018-2021 til en pulje til afprøvning af en fremskudt
regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien, som kunne sikre udredning og be-
handling til børn og unge med lettere psykiske lidelser tæt på deres hverdag og uden
for børne- og ungepsykiatrien.
De afsatte midler er blevet udmøntet til projekter i alle regioner. En ekstern evalue-
ring af projekterne forventes at foreligge ultimo 2021. Det fremgår af satspuljeafta-
len, at evalueringen af projektet tilrettelægges således, at regioner og kommuner kan
videreføre gode erfaringer fra projekterne fra 2022.
Regeringen er opmærksom på, at bevillingen udløber, og det indgår derfor i regerin-
gens prioriteringsoplæg til de kommende SSA-forhandlinger at løfte behovet. Rege-
ringens forhandlingsoplæg til SSA-reserven vil blive forelagt partierne på et senere
tidspunkt frem mod forhandlingerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye