Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 05-10-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2114616
Dok. nr.: 1934652
Folketingets Finansudvalg har den 3. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
26 til sundhedsministeren om L 239 (Forslag til finanslov for finansåret 2022), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 26:
”Midlerne
til akut psykiatrisk udrykningstjeneste (afsat som led i satspuljen for 2018)
er sat til at ophøre i 2022, og regeringen har på FFL 22 ikke prioriteret at videreføre
bevillingen. Hvorfor mener ministeren, at der ikke er behov for at afsætte penge til
akut psykiatrisk udrykningstjeneste i 2022?”
Svar:
Som led i udmøntning af sundhedspuljen til højt prioriterede indsatser på sundheds-
området blev der med Finanslovsaftalen for 2018 afsat i alt 80,0 mio. kr. (2018-pl),
fordelt med 20,0 mio. kr. i 2018, 18,4 mio. kr. i 2019, 21,5 mio. kr. i 2020 og 20,0 mio.
kr. i 2021 til regionale akutte udrykningstjenester i psykiatrien (AAT-behandling), der
blandt andet kan tilbyde et alternativ til indlæggelse til borgere med behov for akut
psykiatrisk behandling. Midlerne blev overført til regionerne i en ligelig fordeling.
De afsatte midler i finanslovsaftalen for 2018 skal ses i forlængelse af, at der med
satspuljeaftalen 2019-2022 blev afsat yderligere 20,0 mio. kr. til området i perioden
2019-2022. Midlerne skulle understøtte en større udbredelse af de regionale akutte
psykiatriske udrykningsteams med henblik på at sikre bedre geografisk dækning. Mid-
lerne blev fordelt via det regionale bloktilskud.
Flere af de regionale projekter har oplevet forsinkelser, bl.a. som følge af sen ud-
møntning af puljemidlerne i 2018 og som følge af arbejdet med håndtering af COVID-
19. Dermed forventes flere af projekterne at løbe ind i 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Bork