Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. september 2021
J nr.
2020-5456
Finansudvalget har under teknisk gennemgang stillet mig følgende spørgsmål til L
239 Forslag til finanslov for finansåret 2022, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål
Hvilke elprisforudsætninger er anvendt på § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet?
Svar
Til brug for VE-støttefremskrivningen i april 2021 blev anvendt en kombination af
realiserede markedspriser og forwardpriser i 2021, forwardpriser i 2022 og modelba-
serede elpriser fra 2023 og frem. Metoden er blevet benyttet i en årrække. Der an-
vendes forwardpriser på den korte bane, da markedet på det sigte forventes at kunne
forudse prisen bedre end modellen. Forwardmarkedet for el til levering 1-2 år ud i
fremtiden er ikke særlig stort, hvilket øger usikkerheden forbundet med forwardpriser
på længere sigt.
På kort sigt lægger forwardpriserne sig som regel tæt op ad den aktuelle markeds-
pris, og i årets tre første måneder lå den realisere elpris på et betydeligt højere ni-
veau end ved fremskrivningen i september 2020, hvilket afspejles i den anvendte
forwardpris for resten af året. Stigende kul- og oliepriser samt en højere CO
2
-kvote-
pris var årsagen til de høje elpriser. Forwardprisen for 2022 var lavere end ved sid-
ste fremskrivning, idet de høje elpriser på daværende tidspunkt ikke påvirkede for-
wardpriserne helt ind i 2022. De modelbaserede priser (2023 og frem) lå over frem-
skrivningen fra september 2020 i 2023 og under i resten er perioden.
I Figur 1 er de anvendte elpriser fra VE-støttefremskrivningen i april 2021 samt frem-
skrivningen fra september 2020 vist.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3