Finansudvalget 2020-21
L 239
Offentligt
2460916_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12.0ktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 33 (L 239), som Folketingets Finansudvalg har stillet til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. september 2021. Der er således tale om besvarelse
af et spørgsmål fra Folketingssamlingen 2020/2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 33
”Vil
ministeren redegøre for hvad begrundelsen er for, at ministeren i flere tekstanmærkninger (f.eks.
nr. 106) har bemyndigelse til at udstede regler om, at afgørelser ikke kan påklages?”
Svar
Det er korrekt, at der i flere tekstanmærkninger til
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
i finanslovsforslaget for 2022 indgår en generel bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om omfan-
get af adgang til at påklage visse afgørelser. Konkret gælder det tekstanmærkning nr. 106, nr. 168, nr.
170 og nr. 190.
Baggrunden herfor er at tilrettelægge en hensigtsmæssig administration inden for de pågældende for-
valtningsområder. I den forbindelse vil karakteren af de afgørelser, som træffes, og administrations-
grundlaget mv. indgå.
Klager i sager vedrørende tekstanmærkning nr. 106, nr. 168 og nr. 170 og nr. 190 kan alle påklages til en
anden administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Bemyndigelsen til at afskære klagead-
gangen til en anden administrativ myndighed er kun udnyttet vedrørende tekstanmærkning nr. 168.
Dette er i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige princip om, at afgørelser kan prø-
ves ved en anden administrativ instans.
Tekstanmærkning nr. 168 relaterer sig til tilskud til økologifremmeprojekter. Afgørelser træffes af Fon-
den for Økologisk Landbrug og kan påklages til Landbrugsstyrelsen. Afgørelserne kan herefter ikke på-
klages til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri departement som tredje instans. Det er begrun-
det i, at det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære
klageadgangen til en tredje administrativ instans.
Tekstanmærkning nr. 190 relaterer sig til tilskud til multifunktionelle projekter (jordomlægninger ved
en jordfordeling). I disse sager træffes afgørelserne af en jordfordelingskommission, der består af bl.a.
tre dommere. Der er ikke tale om en typisk forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor en kendelse ikke kan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om begrundelsen for, at ministeren i flere tekstanmærkninger har bemyndigelse til at udstede regler om, at afgørelser ikke kan påklages, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til finansministeren
påklages til en administrativ instans. Kendelsen kan i stedet prøves ved domstolene efter grundlovens §
63.
Rasmus Prehn
/
Hans Peter Olsen
2