Finansudvalget 2020-21
L 239
Offentligt
2454334_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 33302
APD
1. oktober 2021
FIU alm. del
svar på spørgsmål 40 vedrørende L 239 Forslag til
Finanslov for finansåret 2022 efter ønske fra Karen Ellemann (V)
stillet den 07. september 2021 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål 40
Vil ministeren sende et overblik over, hvad der gives bilateralt og multilateralt?
Svar
Samlet set anslås udviklingsbistanden til de multilaterale organisationer at udgøre
ca. 6,5 mia. kr. på regeringens finanslovsforslag for 2022 under §6.3. Bistand til
udviklingslandene. Det svarer til ca. 46 pct. af midlerne og udgøres af tematisk og
geografisk øremærkede bidrag på mindst ca. 2,9 mia. kr. til multilaterale
organisationer samt ca. 3,6 mia. kr. i kernebidrag primært til FN, Verdensbanken,
de regionale udviklingsbanker samt Den Europæiske Udviklingsfond. Til FN
alene planlægges kernebidrag og øremærkede bidrag i 2022, at udgøre ca. 3,1 mia.
kr., som svarer til niveauet i 2021.
Bidrag igennem andre typer partnerskaber, herunder bl.a. de bilaterale udvidede
partnerskaber samt bidrag til civilsamfundsorganisationer, offentlige institutioner,
erhvervs- og privatsektorinstrumenter, netværksinitiativer mv., forventes samlet
set i 2022 at udgøre op til ca. 7,6 mia. kr. Det svarer til ca. 54 pct. af §6.3. Bistand
til udviklingslandene.
Det bemærkes, at kun de multilaterale kernebidrag medregnes som ’multilateral’
bistand i de årlige ODA-rapporteringer
til OECD’s udviklingskomite (DAC).
Alle
andre bidrag medregnes som ’bilaterale’
inkl. de tematisk og geografisk
øremærkede bidrag til multilaterale organisationer.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen