Finansudvalget 2020-21
L 239
Offentligt
2453577_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6339
Doknr.
467722
Dato
30-09-2021
Folketingets Finansudvalg har d. 7. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 47 (L239) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 47:
”Hvorfor falder bevillingen
til Socialstyrelsen fra 302,1 mio. kr. i 2021 til 279,8
mio. kr. i 2022?”
Svar:
Faldet i Socialstyrelsens driftsbevilling (§ 15.11.30.
Socialstyrelsen)
fra 2021 til
2022 på regeringens forslag til finanslov for 2022 skyldes en række forskellige
bevægelser.
Socialstyrelsens bevilling falder primært på grund af udløbende satspuljeaftaler
fra 2018 og 2019, der udgør 40,2 mio. kr. Derudover udløber en etårig
finanslovsbevilling på 20 mio. kr. vedrørende håndtering af Socialstyrelsens
bevillingsfald, der fulgte af satspuljens afskaffelse. Hertil kommer øvrige
korrektioner som følge af fællesstatslige besparelser vedrørende køb af
konsulentydelser, omprioriteringsbidrag og øvrige rammekorrektioner for i alt
2,5 mio. kr.
Socialstyrelsens bevilling stiger til gengæld som følge af aftaler om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020 og 2021 (9,3 mio. kr.), aftalen om Børnene
Først af maj 2021 (26,6 mio. kr.) og Handlingsplan til styrket indsats til voksne
med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen (4,5
mio. kr.).
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1