Finansudvalget 2020-21
L 239
Offentligt
2451314_0001.png
27. september 2021
J.nr. 2021 - 7027
Til Folketinget
Finansudvalget
Vedrørende L 239
Forslag til Lov om finanslov for finansåret 2022
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 53 af 7. september 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om at oversende Skatteministeriets strategi og måltal for nedbringelse af konsulenter, til skatteministeren, kopi til finansministeren
2451314_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende Skatteministeriets strategi og måltal for nedbringelse af konsu-
lenter?
Svar
Skatteministeriet har udarbejdet koncernfælles retningslinjer med det formål at sikre en fo-
kuseret anvendelse af eksterne konsulenter på ministerområdet. Retningslinjerne er bl.a.
udarbejdet mhp. at imødekomme regeringens ambition om at nedbringe statens forbrug af
konsulenter, og retningslinjerne består af syv overordnede krav med en række tilhørende
underpunkter. De har til formål at understøtte, at der kun anvendes konsulenter, hvis det
er nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig opgaveløsning, samt at konsulentindkøb er et
nøje overvejet tiltag og kun sker under særlige omstændigheder.
De koncernfælles retningslinjer er opdelt i krav, der skal følges hhv. før, under og efter køb
af konsulentydelser. Endvidere er der to tværgående krav. Hovedelementerne af de kon-
cernfælles retningslinjer er følgende:
Lokale handleplaner.
Alle institutioner i Skatteministeriet skal udarbejde lokale handlepla-
ner for anvendelsen af eksterne konsulenter, som udmønter de koncernfælles retnings-
linjer til institutionsspecifikke krav og procedurer. Handleplanerne skal indeholde en
overordnet stillingtagen til institutionens generelle anvendelse af konsulenter og formu-
lere en langsigtet plan for at gøre institutionens opgaveløsning mindre afhængig af eks-
terne konsulenter.
Ledelsesinformation til departementet.
Der følges op på forbruget til konsulenter i regi af de
kvartalsvise udgiftsopfølgninger.
Forudgående beslutningsgrundlag.
Før et indkøb skal der foretages grundige overvejelser for
at afdække, om konsulentindkøbet er fagligt velbegrundet og nødvendigt. De relevante
overvejelser skal dokumenteres i et skriftligt beslutningsgrundlag, der skal godkendes
af institutionens øverste leder.
Godkendelse i departementet.
Konsulentindkøb over 2 mio. kr. i Skatteministeriets koncern
skal godkendes i departementet. Der gælder særlige regler på dele af it-området samt
ved indkøb af juridiske tjenesteydelser.
Styring og opfølgning.
Alle institutioner skal sikre tilstrækkelig styring og opfølgning på
konsulenternes opgaveløsning for at sikre, at der leveres det aftalte, i rette tid og til den
rette pris. Der skal placeres et klart ansvar for gennemførelsen af konsulentindkøbet i
hele institutionens ledelseskæde.
Kompetenceoverførsel.
Det skal i forbindelse med indkøb af eksterne konsulenter ske en
kompetenceoverførsel i form af viden, metoder og kvalifikationer fra konsulent til in-
stitution.
Side 2 af 3
L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om at oversende Skatteministeriets strategi og måltal for nedbringelse af konsulenter, til skatteministeren, kopi til finansministeren
2451314_0003.png
Evaluering.
Når et konsulentindkøb er afsluttet, udarbejdes en kort evaluering til den
ansvarlige ledelse for at sikre transparens, refleksion og input til institutionens langsig-
tede arbejde med at reducere afhængigheden af konsulenter.
Indkøb af juridiske tjenesteydelser er ikke omfattet af disse retningslinjer, idet der er sær-
skilte retningslinjer herfor. Ligeledes gælder en række særlige forhold på it-området, fx vedr.
ydelser fra eksisterende it-driftsleverandører samt for større opgaver, fx på ejendomsvur-
deringsområdet og inddrivelsesområdet,
jf. vedlagte retningslinjer.
Herudover kan det bemær-
kes, at retningslinjerne løbende ajourføres, og af seneste version fremgår det bl.a., at der
følges op på forbruget kvartalsvist frem for halvårligt.
Finansministeriets udmeldte besparelser tager afsæt i ministeriernes gennemsnitlige forbrug
af management- og it-konsulenter samt ekstern juridisk bistand i 2017 og 2018. De samlede
besparelser fremgår,
jf. tabel 1
Tabel 1. Udmøntning af konsulentbesparelser på FFL22
Mio. kr. (2022-pl)
I alt
2020
2021
2022
2023
2024
2025
-60,1 -194,2 -236,8 -251,1 -252,4 -252,4
Side 3 af 3